Vedlagt er en uddybende ansøgning, et aktivitetskatalog og en budgetbeskrivelse.

Transkript

1 Ansøgning til voksen- og plejeudvalgets udviklings- og sundhedspulje Uddrag af ansøgning Vi vil hermed gerne ansøge om finansiering af et pilotprojekt, som dels skal give erfaringer med at inddrage unge med ADHD, angst og autismespektrumforstyrrelser i naturpleje og naturformidling, og dels udføre naturpleje og formidling, til gavn for institutioner inden for voksen- og plejeudvalgets ramme, samt til børn og unge institutioner og naturinteresserede borgere. Vi gør opmærksom på, at vi søger samlet fra begge puljer, da vores projekt både er nyt i forhold til at inddrage en svær brugergruppe, og dels har et generelt sundhedsfremmende perspektiv. Vi har lavet et katalog over mulige aktiviteter (bilag 1), hvor vi ser mulighed for udvikling og læring for de unge, samtidigt med at vi kan gøre gavn for andre. Kataloget er større, end vi kan nå på et år, men en del af dette projekt er også at indsamle erfaringer som skal sætte os i stand til at beskrive et realistisk længerevarende projekt, hvortil vi kan søge støtte fra eksterne bidragsydere. Ud over elever fra Ravnholtskolen, er underviser og socialpædagog Jette H. Jensen og underviser og naturvejleder Bo Grouleff Hansen de primære kræfter bag projektet. Leder, område 16-25/30 Helle Hartmann fungerer som supervisor. Vi vil gerne søge om en rammebevilling på kr. fra puljerne tilsammen, idet vi ikke kan udtale os præcist om omkostninger, før vi ved hvilke aktiviteter vi får mulighed for at gennemføre. Vi tør dog godt love, at vi er ret gode til at finde de løsninger, hvor vi får mest for pengene. Vedlagt er en uddybende ansøgning, et aktivitetskatalog og en budgetbeskrivelse. Med venlig Hilsen Jette H. Jensen og Bo G. Hansen Ravnholtskolen Bilag: motiveret ansøgning, aktivitetskatalog (bilag 1), budgetbeskrivelse (bilag 2)

2 Ansøgning til voksen- og plejeudvalgets udviklings- og sundhedspulje (uddybende) Vi vil hermed gerne ansøge om finansiering af et pilotprojekt, som dels skal give erfaringer med at inddrage unge med ADHD, angst og autismespektrumforstyrrelser i naturpleje og naturformidling, og dels udføre naturpleje og formidling, til gavn for institutioner inden for voksen- og plejeudvalgets ramme, samt til børn og unge institutioner og naturinteresserede borgere. Vi vil gerne søge om en rammebevilling på kr. fra puljerne tilsammen, idet vi ikke kan udtale os præcist om omkostninger, før vi ved hvilke aktiviteter vi får mulighed for at gennemføre. Vi tør dog godt love, at vi er ret gode til at finde de løsninger, hvor vi får mest for pengene. Vi gør opmærksom på, at vi søger samlet fra begge puljer da vores projekt både er nyt i forhold til at inddrage en svær brugergruppe, og dels har et generelt sundhedsfremmende perspektiv. Vi har erfaring med, at mange unge med psykiatriske diagnoser har meget stor gavn af at komme ud i naturen, en erfaring som vi mener, er velunderbygget af flere videnskabelige undersøgelser, men for mange er det samtidigt svært at komme af sted. Nogle har brug for et formål med at komme ud, mens andre har brug for præcist at vide, hvad de kan forvente, og andre igen har en forventning om oplevelser. Vi vil gerne forsøge at facilitere alle de førnævnte, beskrive hvad vi gør og dele denne viden. Naturvejledning for mennesker med psykiatriske diagnoser er et meget lille felt i Danmark, så der er ikke mange erfaringer at bygge på. I region syd er der en naturvejleder, som har specialiseret sig i denne målgruppe, og projekt skovhjælperne i samarbejde med Naturstyrelsen er målrettet brugere med generelle indlæringsvanskeligheder, men det er også de eneste beskrevne projekter pt. Til gengæld er der blevet en del opmærksomhed omkring enkelte patientgrupper, som f.eks. hjemvendte soldater med PTSD. Disse er ikke en direkte målgruppe, men hvis vi kan hjælpe nogle af dem også, er det kun en bonus. Det er til gengæld et mål, at skabe muligheder for varierede naturoplevelser for flest muligt. For nogle er det en naturoplevelse at drikke kaffen i skoven, men selv om det virker som en lille ting, kan det være det første skridt til en regulær skovtur, og måske en dag, daglige ture. Det er bestemt ikke kun børn, som har godt af at bevæge sig på et ujævnt underlag. Vi har derfor lavet et katalog over mulige aktiviteter (bilag 1), som vi tænker, at vores elever kan lære noget af, samtidigt med at vi kan gøre gavn for andre. Vi skal naturligvis stadig overholde vores uddannelsesplaner, og udmøntet fuldstændigt er kataloget meget større, end vi har en chance for at nå på et år, men en del af dette projekt er også at indsamle erfaringer, som gerne skulle kunne sætte os i stand til at beskrive et realistisk længerevarende projekt, hvortil vi kan søge støtte fra eksterne bidragsydere. Det er også vigtigt at pointere, at selv om vi oplever mange små sejre og generel fremgang hos vores elever, er der også dårlige dage. Det vil derfor være urealistisk at love faste deadlines.

3 Ud over elever fra Ravnholtskolen er underviser og socialpædagog Jette Jensen og underviser og naturvejleder Bo Grouleff Hansen de primære kræfter bag projektet. Leder, område 16-25/30 Helle Hartmann fungerer som supervisor. Med venlig hilsen Jette H. Jensen og Bo G. Hansen Ravnholtskolen Bilag: aktivitetskatalog (bilag 1), budgetbeskrivelse (bilag 2)

4 Aktivitetskatalog (bilag 1) Etablere sansehaver o Ikke sansehaver i konventionel forstand. Det er mere tænkt som kummer eller kasser, som kan give oplevelser. o For nogle vil dufte, synsindtryk, lyden af blade eller følelsen af vand, grus eller planter være synonym med en sansehave, men smagen af et modent jordbær, der stadig er varmt af solen, duften og fornemmelsen af friske varme tomater eller sprødheden af en gulerod, som lige er blevet trukket op og bare skyllet af, er i høj grad en sanseoplevelse. Måske endda nok til at gøre grøntsager til en større del af ens daglige kost. Vi glemmer bestemt ikke de andre sanser og kan tilføje vækster som tiltrækker insekter og fugle. o Nøgleordene er: enkelt at etablere, et minimum af vedligeholdelse og muligt at flytte/genbruge, når de har opfyldt deres formål o Målgruppe: Institutioner, bosteder, ældrecentre og måske placeringer i byrummet (jfr. Projektet adopter en grøntkasse fra bl.a. Århus) Rydde op, passe naturarealer/lokaliteter o En tur i plantagen eller langs med stranden osv. afslører desværre, at ikke alle naturbrugere er lige gode til at rydde op efter sig. Så når der ikke er andre aktiviteter i gang, eller man trænger til lidt variation i opgaverne, er indsamling af skrald og almindelig oprydning en tiltrængt aktivitet. Vi kan måske ikke vedligeholde større anlæg, men vi kan holde øje med, om de trænger til vedligehold, fortælle det videre og måske hjælpe til, når der skal repareres på faciliteterne. o Nøgleordene er: Pænere omgivelser, bedre indtryk for brugerne og større sikkerhed. o Målgruppe: Alle naturbrugere Etablere nye faciliteter o Vi kan ikke bygge en naturlegeplads, men vi kan stille bænke op, måske endog lægge et par fliser hvis de ikke skal være helt lige, og så kan vi hjælpe til, hvor det er relevant. o Vi kan også opdage nye steder, hvor vi kan få lov at lave ting, der taler til fantasien. En fuglerede i overstørrelse eller et pludseligt flethegn af pil kan tilføje nye dimensioner til naturoplevelsen. Kunst behøver ikke stå på et museum, være formuer værd eller være lavet af uforgængelige materialer for at give oplevelser. Begrebet Landart har fået mange tilhængere i bl.a. England, og et samarbejde med nogle af de mange dygtige kunstnere vi har i kommunen og måske med den lokale afdeling af skovskolen under KU-Life, kunne bidrage med nye oplevelser. o Nøgleord: Kunst i naturen, kreativitet og fantasi. o Målgruppe: Kunstinteresserede og naturbrugere med et åbent sind. Passiv naturvejledning o Med passiv naturformidling forstås; oplysningstavler, brochurer mm. o Vi kan dels holde øje med standen og aktualiteten af de eksisterende oplysningstavler mm., og måske lave nye hvor der er behov eller mulighed for det.

5 o Man kan også forestille sig at nye foldere kunne laves elektronisk, og at der kunne opsættes QR koder på de relevante steder. Disse kan bruges til at downloade foldere i elektronisk form, og dermed være med til at spare både papir, udgifter til trykning og foldere, som bare er smidt i naturen efter brug. Subsidiært er de elektroniske foldere uendeligt meget nemmere at opdatere og vedligeholde. o QR koderne kan desuden suppleres med andre, diskret opsatte QR koder rundt omkring på den enkelte lokalitet, og indeholde supplerende oplysninger og forslag til aktiviteter. Der kan laves aktivitetsforslag, som er målrettet institutioner m.fl. o Ovenstående er også en aktivitet, der kan arbejdes med, når vejret ikke indbyder til udendørs aktiviteter o Nøgleord: Opdaterede og tilgængelige oplysninger om lokaliteter, forslag til aktiviteter og et positivt indtryk hos de besøgende. o Målgruppe: Alle naturbrugere, institutioner. Gennemføre aktiv naturvejledning o Efterhånden som eleverne arbejder med de forskellige lokaliteter og emner, bliver de også eksperter. De kan derfor fungere som hjælpere i en mere konventionel naturvejledning. o Vi skal naturligvis ikke konkurrere med de udmærkede tilbud, der gives fra fjordcenteret, men nærmere supplere, hvor der er behov for det. o Nøgleord: Elever, der oplever de kan noget særligt og naturvejledning, hvor der er behov for det. o Målgruppe: Primært institutioner, men andre brugergrupper kan komme på senere Oprette et elektronisk kort over naturoplevelser og faciliteter i Norddjurs Kommune o Det vil sandsynligvis øge muligheden for bevægelseshæmmede grupper at komme ud, hvis personalet kan finde oplysninger om hvorvidt en lokalitet er egnet til eksempelvis kørestolsbrugere, om der er toiletfaciliteter, borde/bænke osv. o Skoler, børnehaver og tilsvarende institutioner forventes også at kunne nyde godt af en oversigt over lokaliteter med mulighed for at hente baggrundsviden og få forslag til aktiviteter både i nærmiljøet og som ekskursionsmål. En 8. klasse, der arbejder med et vandtema, kan muligvis få løftet deres undervisning, hvis de nemt kan finde en lokalitet, som passer til deres behov for feltarbejde. o Naturligvis kan et sådant kort også bruges af pensionistforeningen, der planlægger en skovtur, familien der bare skal ud, turister og almindeligt naturinteresserede o Nøgleord: en enkel oversigt med beskrivelser af naturlokaliteter o Målgruppe: Institutioner, alle naturbrugere Afdække samarbejdspartnere o Hvilke interessenter, lodsejere, ressourcepersoner m.fl. kunne det være givtigt at få etableret et samarbejde med.

6 o Der gemmer sig uendelig meget viden rundt omkring og potentielle modstandere kan blive medspillere, hvis man spørger pænt og især udviser hensyn. o Der er også et socialt element, som for mange af Ravnholtskolens elever er meget svært. Det at kunne etablere kontakt til andre kan være en uoverstigelig forhindring, men hvis man er med på sidelinjen, er der mulighed for at observere og lære o En afdækning af potentielle samarbejdspartnere er samtidigt nødvendigt for beskrivelsen af et evt. videregående projekt. o Nøgleord: Samarbejdspartnere og social kontakt o Målgruppe: Modtagere af ny projektbeskrivelse og daglig drift Afdække muligheder for finansiering af et videre projekt o Hvis et projekt som det beskrevne skal føres videre og eventuelt udbygges, vil det jo nok kræve en høj grad af ekstern finansiering. o Inden vi derfor giver os i kast med den udvidede projektformulering, vil det være naturligt at undersøge mulighederne for tilskud fra eksterne bidragsydere. o En tilskudsgiver kunne være Friluftsrådet, som måske ville bidrage med lønkroner når nu den ene af underviserne er naturvejleder, men der er bestemt også andre puljer og fonde, som kunne være relevante at søge. o Eleverne skal have indblik i dette arbejde, da det også er med til at bibringe dem en fornemmelse for projektets økonomi, og måske en idé om hvordan økonomi fungerer i eksempelvis en kommune. o Det vil også være naturligt at tage kontakt til de ressourcepersoner på Norddjurs kommune, som nok har et lidt bedre overblik over mulighederne end vi har. o Nøgleord: ekstern finansiering og økonomisk indsigt. o Målgruppe: Deltagere i projektet, bidragsydere og modtagere af projektbeskrivelse Beskrive erfaringer med at inddrage unge med ADHD, angst og autismespektrumforstyrrelser i naturpleje og formidling o På Ravnholtskolen behandler vi vores elever som voksne mennesker, og selv om der er formalia, som skal overholdes og faglige termer, der bør anvendes i dele af beskrivelserne, er det samtidigt dem, der er eksperter i deres eget liv og oplevelser. Vi mener, at en beskrivelse af erfaringer, som ikke indeholder elvernes erfaringer, vil være ufuldstændig. o Det er såvel for elever som for undervisere, en udmærket øvelse i at reflektere over egen praksis o Vi tænker at uanset udfaldet af projektet og muligheden for at fortsætte det, vil vi have opsamlet væsentlig viden, som både kan bruges af os selv og af andre. o Nøgleord: refleksion, erfaringsbeskrivelser, formidling af resultater og opnået viden o Målgruppe: Andre institutioner med samme målgruppe, os selv.

7 Budgetbeskrivelse (bilag 2) Da dette, som nævnt i ansøgningen, er et pilotprojekt, med henblik på at give os erfaringer, er det en selvfølge at vi laver et udførligt regnskab med tilhørende vurdering af omkostninger og udbytte. Vi har, som det ligeledes fremgår af ansøgningen, ikke opstillet et endeligt budget, da dette er afhængigt af, hvor meget af aktivitetskataloget (bilag 1) vi får mulighed for at gennemføre. Derfor er nedenstående en gennemgang af forventede budgetposter uden beløbsangivelse, men med en argumentation for postens berettigelse. Lønudgifter, til personale, tænkes overvejende dækket af Ravnholtskolen, men eftersom projektet indeholder en del ekstraordinært dokumentations- og observationsarbejde, samt ressourcer til igangsætning, vil det være nødvendigt at bruge nogle midler på ekstra personaletimer(vikardækning). Det må ligeledes forventes, at ikke alle eksterne samarbejdspartnere arbejder vederlagsfrit, hvilket igen vil kræve nogle midler. Transport er en anden udgift. Projektet vil medføre nogen ekstraordinær kørsel, hvilket igen vil påføre Ravnholtskolen en ekstraordinær udgift, hvorfor en modregning vil være rimelig. Ikke mindst set i lyset af, at vi derved får et retvisende billede af projektets faktiske udgifter. Endnu en gang vil vi naturligvis afveje omkostninger og udbytte Arbejdstøj eller en form for uniform må ligeledes forventes at være en udgiftspost. Andre erfaringer har vist, at det for mange brugere gør en stor forskel at få rigtigt arbejdstøj, eller bare en jakke med et logo. En anden del af forklaringen er, at rigtigt mange af vores elever er på overførselsindkomst, og de har hverken hensigtsmæssigt tøj til udendørs arbejde, eller økonomisk råderum til at købe det. Hvis det ikke strider med vedtagne principper, vil vi meget gerne undersøge muligheden for at få arbejdstøjet helt eller delvist sponsoreret. Materialer er selvfølgelig også en udgiftspost. Disse afhænger i høj grad af hvilke aktiviteter vi får mulighed for at gennemføre. Vi modtager meget gerne forslag til prioriteringer i forhold til det vedlagte aktivitetskatalog (bilag1)