Vedrørende renteeksperimenter i ADAM
|
|
- Christina Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt at overveje, hvilket type rentestød man ønsker at foretage. Dette papir diskuterer, hvilke overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med opstillingen af et rentestød. GRH12912 Nøgleord: Renteeksperiment Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan vfre Fndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 1. Indledning Vi har pt. fokus på at analysere effekterne af et rentestød. Umiddelbart kan et rentestød forstås, som vi hæver alle renter i ADAM med 1 pct.-point. Eller vi hæver den korte tyske rente med 1 pct.-point, hvilket medfører, at stort set alle andre renter hæves med 1 pct.-point i vores lang-bank. Vi kan forklare, hvad der sker ved ovenfor nævnte stød, og sammenligne effekten med den fra andre modeller f.eks. MONA og SMEC, men det er meget svært at fortolke et stød, hvor alle renter stiger med 1 pct.-point, og der ikke sker andre påvirkninger af de eksogene variabler. I afsnit 2 stilles spørgsmålene: Hvad forstås ved et stød til renten? Er det et underliggende stød til realrenten eller inflationen, som ændrer den nominelle rente? Er det et stød til det internationale renteniveau, eller er det et stød til den danske risikopræmie? Er det et stød til den lange rente eller til pengemarkedsrenten? Er det et permanent eller midlertidigt stød? Alle disse spørgsmål bør besvares før man går i gang med at gennemføre og analysere effekten af stødet. Jeg kommer med et subjektivt bud på ovenstående spørgsmål i afsnit 3 baseret på mit skøn af den aktuelle rentesituation. I de følgende 3 afsnit uddyber jeg problemstillinger berørt i afsnit 2 og 3. Der er en forskel på om stød betragtes som langvarige midlertidige eller permanente. Det vil påvirke blandt andet de offentlige balancer, hvilket gennemgås i afsnit 4. Afsnit 5 kommer med en advarsel om, at renteniveauet har en betydning for, hvordan en 1 pct.-point ændring i renten påvirker økonomien. Renteeffekten på investeringer kan påvirkes af de overordnede kreditforhold. Det er meget sandsynligt, at renteffekterne vil være mindre, hvis flere virksomheder/personer har restrikterede lånemuligheder. Dette diskuteres i afsnit 6. En helt essentiel del af rentestødet er at tage højde for, hvordan det påvirker andre eksogene variabler især udlandet. Dette diskuteres i afsnit 7. I afsnit 8 diskuteres alternativer til alene at fastholde renter uændrede, når man kigger på aktivitetsvirkning af renteændringer siden Endelig kommer afsnit 9 med en konklusion.
3 3 2. Hvad forstås ved et stød til renten? Det kan være en god idé at gøre sig klart præcis, hvad for et stød det er man ønsker at analysere, inden man kaster sig over at øge de eksogene renter i ADAM med 1 pct.-point. Der kan være flere årsager til en ændret dansk rente og for at modellere stødet korrekt, så er det sandsynligivs ikke nok blot at ændre renten. Man er nødt til inden man går i gang at overveje flere aspekter ved renteændringen. Er det et underliggende stød til realrenten eller inflationen, som ændrer den nominelle rente? Den nominelle rente kan ændre sig som følge af ændret realrente og/eller ændret inflationsrate. Ændres den udenlandske inflationsrate, så skal vi samtidig ændre den nominelle rente. Ændres den udenlandske inflationsrate permanent f.eks. et nyt inflationsmål for ECB så skal den nominelle rente tilsvarende ændres permanent. Også kortsigtede ændringer i den udenlandske inflationsrate kan spille ind på renterne. Samtidig kan de indenlandske prisændringer spille ind på risikopræmien, hvilket ikke er modelleret i ADAM. Ændringer i den nominelle rente på baggrund af inflationsændringer skal håndteres anderledes end ændringer i den nominelle rente på grund af ændringer i realrenten. Er det et stød til det internationale renteniveau, eller er det et stød til den danske risikopræmie? Ændringer i risikopræmien er lettere at håndtere end internationale renteændringer. Typisk vil ændringer i risikopræmien skyldes større sandsynlighed for en dansk devaluering eller større sandsynlighed for, at et eller flere Euromedlemslande træder ud af Euroen og devaluerer. Ved internationale renteændringer skal man huske, at medregne effekten på de udenlandske økonomiers priser og efterspørgsel af renteændringen. Er det et stød til den lange rente eller til pengemarkedsrenten? I ADAM findes både korte og lange renter. De er pt. bundet sammen med k-faktorer, hvilket betyder, at en stigning i den korte tyske rente på 50 pct. fra f.eks til 0.03 betyder, at også den lange tyske rente stiger med 50 pct. f.eks. fra 0.04 til Dette er på ingen måde en tilfredsstillende modellering af sammenhængen mellem lange og korte renter, så der bør eksplicit tages stilling til, hvor meget de korte renter skal ændre sig, og hvor meget de lange renter skal ændre sig. 1 Er det et permanent eller midlertidigt stød? Ved et permanent stød til den langsigtede realrente, så ændrer man ved noget af det mest fundamentale i modellen. I langsigtet ligevægt fås i verden som en lukket økonomi et afkast på investeringer, som tilfredstiller investorerne således, at de vælger præcis den størrelse af investeringer, som er konsistente med ligevægtskapitalapparatet. Realrenten på langsigtede obligationer skal være lig denne afkastrate minus en risikopræmie. Ønsker man permanent at ændre den lange realrente, så svarer det til at ændre ved den grundlæggende præferencestruktur i verden som helhed. Det er disse grundlæggende præferencestrukturer som i ligevægtsmodeller antages givet ved dybe parametre, så det er ikke ukontroversielt at pille ved det langsigtede realrenteniveau. Jeg har svært ved at 1 I DSI03211 lægges op til at have både en eksogen kort og en eksogen lang rente i stedet for at binde den lange til den korte.
4 4 forestille mig, at den pengepolitiske realrente i langsigtet ligevægt ændrer niveau, uden den langsigtede realrente ændrer niveau. Med uændret langsigtet realrente, så vil en permanent lavere real pengemarkedsrente ikke være holdbart på sigt.
5 5 3. Den faktiske rentesituation Her kommer mit subjektive bud på dagens rentesituation. Vi har pt. i Danmark en lang obligationsrente og en kort pengemarkedsrente, som er historisk lave, jf. figur 3.1. Vi har også en historisk lav (ja faktisk negativ) risikopræmie på danske papirer, jf. figur 3.2. Den lave risikopræmie kan kun forklare en lille del af de lave danske renter, da renteniveauet i Tyskland også er historisk lavt. På grund af den dårlige konjunktursituation, er der lave lønstigninger i EU, hvilket giver lave prisstigninger. Med en troværdig inflation targeting fra ECB, så betyder det, at pengemarkedsrenten skal være lav, når økonomien er ramt af et negativt efterspørgselsshock, hvilket er tilfældet i dag. Den lave pengemarkedsrente giver et pres nedad på den lange rente. Yderligere presses den lange rente på sikre obligationer ned af øget usikkerhed på alternative aktiver. Alternative aktiver er obligationer fra mindre sikre lande hvor der på grund af den dårlige konjunktursituation og store offentlige budgetunderskud forventes en eventuel devaluering samt aktier, som evt. i en periode efter finanskrisen har forskrækket investorerne. Dog kan man se jf. figur 3.1 og 3.3, at den korte rente er faldet betydeligt mere end den lange under/efter finanskrisen. Figur 3.1. Nominel gns. obligationsrente og pengemarkedsrente i Danmark iwbz iwmm
6 6 Figur 3.2. Kort tysk rente og rentespænd iwdm 0 iwmm-iwdm Figur 3.3. Den korte og lange tyske rente iwdm iwbdm Med den faktiske rentesituation for øje vil jeg svare på spørgsmålene fra afsnit 3.2. Inflationen ser ikke ud til for alvor at være påvirket af den aktuelle situation, jf. figur 3.4. Altså ønsker vi at analysere et stød til realrenten. Selvom vi har oplevet et stød til den danske risikopræmie, så er vi mere interesseret i effekten fra den internationale økonomi, da denne er den dominerende effekt, jf. figur 3.2. Både den lange og den korte rente har ændret sig, jf. figur 3.1.
7 7 Begge dele har særskilt interesse og betydning for økonomien, men man kan evt. dele analysen op i to dele. En del som vedrører den pengepolitiske rente, og en del der vedrører den lange obligationsrente. Der er ingen grund til at tro, at der er sket permanente ændringer i den lange realrente. Den lange rente vil normaliseres, når pengemakredsrenten normaliseres, usikkerheden mht. devalueringer normaliseres og tilliden til aktiemarkedet er genoprettet (hvis sidstnævnte ikke allerede er tilfældet). Pengemarkedsrenten vil normaliseres, når konjunktursituationen normaliseres. Altså er vi i øjeblikket i en situation, hvor både den korte og den lange rente er lavere end i ligevægt og forventer således stigende renter. Figur 3.4. Den nominelle pengemarkedsrente og stigning i nettoforbrugerpriserne iwmm dlog(pcpn) iwmm-dlog(pcpn) 0
8 8 4. Forskellen på langvarigt midlertidigt og permanent rentestød Den lange realrente har været lav i en del år. Siden 1996 har den korte realrente været under 3 pct., jf. figur 4.1, hvilket er historisk lavt. I samme periode har den lange realrente også været lav, men den korte rente har reageret meget mere end den lange under/efter finanskrisen. Figur 4.1. Den korte danske realrente iwmm-dlog(pcpn) Vil man analysere effekten af det lave renteniveau siden 1996, så kan man godt foretage et permanent rentefald i ADAM og se på effekterne de første 15 år for at se effekterne op til i dag og kigge videre for at se effekterne længere frem ved fortsat lave renter. Dog skal man ikke kigge efter en ny ligevægtstilstand, da den ændrede rente gør, at man skal være noget grundigere for at opnå en balanceret ligevægtstilstand ved en ændret rente. Baggrunden er, at det langsigtede renteniveau i ADAM er sat lig vækstraten ændres denne egenskab, så skal man evt. ind og ændre flere ting i grundkørslen. Ønsker man at analysere effekten med offentlig budgetbalance på langt sigt, så er der stor forskel på om, man lader renten falde tilbage til at være lig vækstraten. Gør man dette, så er det nok, at man har styr på det offentliges primære budget, som ikke påvirkes af timingen af indgreb. Hvis renten er forskellig fra vækstraten på sigt, så vil timingen af alle indgreb påvirke den finanspolitiske holdbarhed. Endvidere kommer den initiale gæld til at spille en stor rolle for alle resultater.
9 9 5. Renter i ADAM og absolutte vs. relative ændringer I ADAMs lange fremskrivninger er både den lange og den korte rente i både ind- og udland sat lig vækstraten dvs. 3,53 pct. for den nominelle rente og 1,5 pct. for realrenten. Dette er noget under det historiske gennemsnit og også noget under, hvad man regner med renter vil være fremadrettet også i langsigtet ligevægt. Finansministeriet regner med en nominel rente på mellem 5 og 6 pct. og en realrente lige under 4 pct. Forventer man en normalisering af den lange rente fra 2,8 pct., så stiger renten i langbanken med 0,7 pct.-point, mens den måske burde stige med 3 pct.-point. Dette er ikke umiddelbart et problem, da de lange fremskrivninger under ingen omstændigheder kan benyttes som egentlige prognoser. Ønsker man at analysere effekten af den lave rente i ADAMs lange fremskrivning, så skal man sænke rente i fremskrivningen. Eneste forskel er at den ikke skal sænkes til 2,8 pct., men til et tilsvarende lavere niveau. Problemet med de forskellige nivauer er, at man enten kan lade den stige til et tilsvarende absolut højere niveau 3,53+3=6,53 pct. eller et tilsvarende relativt højere niveau 3,53*5,8/2,8= 5,39 pct. Forskellen er så stor, at den ikke kan ignoreres. Helt overordnet kan man sige, at er de relationer, som påvirkes i ADAM loglineære, så bør vi benytte relative ændringer og er de lineære, så bør vi bruge abslotte forskelle. Problemet er, at begge dele forekommer i ADAM hvorfor man hverken kan benytte de eksakte resultater for et stød med 3 pct.-point til renten eller med 107 pct. til renten.
10 10 6. Kreditklemme og rentemarginalen Når vi ændrer de overordnede korte og lange renter, så ændrer de øvrige renter sig i ADAM. Hele rentestrukturen er diskuteret i DSI For langt de fleste renter er det sådan, at når den korte tyske renter (som er den eksogene) ændrer sig 1 pct., så ændrer de fleste andre renter sig også 1 pct. Dette foreslås i DSI03211 ændret til, at når hhv. den korte og lange tyske rente ændres 1 pct. point, så ændres alle andre hhv. korte og lange renter også med 1 pct. point, og at der ikke formuleres en sammenhæng mellem den korte og lange tyske rente, men at der eksplicit tages stilling til dem begge. I lang-bankerne er denne detalje uvæsentlig, da alle renter her er ens og lig 3,53 pct., men til kontrafaktiske analyser kan strukturen være væsentlig. Påvirkning fra renter til realøkonomien er især vigtige via usercost i erhvervsinvesteringer og usercost i boliginvesteringer. I erhvervsinvesteringer indgår pengeinstitutternes effektive udlånsrente, iwlo, og den gennemsnitlige obligationsrente, iwbz. Den gennemsnitlige obligationsrente, iwbz, følger renten på 10-årige statsobliagtioner, iwbos, som følger den lange tyske rente, iwbdm. Den effektive udlånsrente afhænger af både den gennemsnitlige obliationsrente, iwbz, og pengemarkedsrenten, iwmm, og er givet ved formlen: iwlo = *iwbz *iwmm Der er altså en estimeret sammenhæng mellem sammen pengeinstitutternes effektive udlånsrente, iwlo og ændringer i den lange rente via iwbz og den korte via iwmm, som direkte følger den korte tyske, iwdm. Når den korte rente falder med 1 pct. point, så falder pengeinstutternes effektive udlånsrente ifølge relationen med ca. ½ pct. point, og når både den korte og den lange rente falder med 1 pct. point, så falder pengeinstitutternes effektive udlånsrente med lidt over ¾ pct. point. Man bør overveje om man stoler på denne sammenhæng, da en reestimation i DSI03211 giver signifikant anderledes resultater. Samtidig bør man overveje, om der i forbindelse med finanskrisen har været forhold, som gør, at renteændringer i pengemarkedsrenten og obligationsrenten i mindre grad end normalt slår ud i pengeinstitutternes udlånsrente og i højere grad end normalt slår ud i rentemarginalen. Det virker til at bankerne er blevet mere risikoaverse, og hermed vil rentemarginalen være blevet større. Umiddelbart vil vi forvente, at det slår ud i konstantleddet, men i den nuværende situation ville det til uændrede renter give betydelige rentestigninger, hvilket kunne gøre det svært for lånerne at betale deres gæld tilbage, hvilket kunne få bankerne til at holde igen med at hæve deres udlånsrente og hermed rentemarginalen lige så kraftigt, som de har gjort. Noget tyder dog på problemet er af begrænset omfang, da det ikke ser ud til, at der er den store forskel mellem forskellen på pengemarkedsrenten og pengeinstitutternes udlånsrente før og efter finanskrisen. Renten indgår som et led i usercost, hvor det er antaget, at virksomhederne kan låne til denne rente. Det vil altid være nogle specielt risikable virksomheder, som ikke kan låne til denne rente og som muligivs slet ikke kan låne til nogen rente, da de ikke vil have råd til at betale en høj nok risikopræmie. Sålænge andelen af kreditbegrænsede virksomheder er konstant, så vil det ikke påvirke
11 11 effekt-målinger af renteændringer. Er vi derimod i en situation, hvor virksomhedernes aktiver og hermed sikkerhed er blevet mindre værd, så vil andelen af kreditrestrikterede virksomheder være større end normalt. Det betyder, at flere virksomheder har en større skyggerente. Dette kan lægges ind via J-leddet i usercostrelationen, hvis man tør gætte på et niveau. Det vil dog påvirke effekt-målinger af renteændringer, da størrelsen på dette J-led generelt må forventes at afhænger af renteniveauet. Det vil være naturligt at forvente en negativ korrelation mellem J-leddet og renteniveauet, hvilket dækker over, at renteeffekten er mindre, da kun virksomheder, som reelt kan låne, får glæde af den lavere rente. Renten til boliglån er et vægtet gennemsnit af flekslånerenten, iwbflx, og den 30 årige byggeobligationsrente, iwb30, som begge følger den gennemsnitlige obligationsrente, iwbz. Også på boligmarkedet vil en større andel personer være lånebegrænset efter krisen end før. Igen vil det modelleres af et J-led i usercost, som generelt må forventes at være afhængigt af renteniveauet. Herved vil også renteeffekten på boliger være forskellig fra et neutralt scenarie. Figur 6.1. Pengemarkedsrenten og pengeinstitutternes udlånsrente iwmm iwlo iwlo-iwmm 0
12 12 7. Effekter på udlandet af en renteændring Det er urealistisk at tro, at vores samhandelspartnere ikke bliver påvirket af en international renteændring. For eksempel vil en rentestigning ikke kun betyde et lavere privat forbrug i Danmark, men også i udlandet. Tilsvarende vil den lavere efterspørgsel også få udlandet til at sænke deres realløn, hvilket vil få de udenlandske priser til at falde. Altså påvirkes både de udenlandske priser og den udenlandske importefterspørgsel af en ændret international rente. Disse ændringer bør tages med, når man analyserer effekten af en ændret international rente. Effekterne på vores samhandelspartnere af ændret rente kan være svære at kvantificere. En ekstrem er at antage, at de reagerer ligesom os og lægge vores pris- og importmængderespons ind for udlandet og iterere os frem til en løsning. Alternativt kan vi tage resultater offentliggjort på baggrund af disse landes reaktion. Her er risikoen blot, at der ikke her er taget højde for deres samhandelspartneres reaktion. Dette gør resultatet meget bedre end uden at tage udlandets reaktion med, men ikke perfekt. En højere rente vil alt andet lige give en lavere inflation og en lavere produktion på kort sigt. Er grundscenariet, at ECB fører en troværdig inflation targeting, så vil et positivt stød til renten betyde, at inflationen bliver mindre end inflationsmålsætningen, så man kan få, at ECB reagerer med et negativt midlertidigt stød til den korte rente for at imødegå et midlertidigt positivt stød til den lange. Er det vi analyserer et midlertidigt stød til den korte rente, så vil dette stød være en reaktion på ændret udbud eller efterspørgsel. Der forventes en normalisering af konjunktursituationen, hvilket betyder en øget efterspørgsel altså vil rentestigningen komme på baggrund af en stigning i den udenlandske efterspørgsel. Ønsker man at analysere den isolerede effekt af en rentestigning, så kan man måske se bort fra dette, men undersøges risikoscenarier for dansk økonomi, så skal man analysere stød, hvor rentestigningerne kommer hånd i hånd med en normalisering af den udenlandske konjunktursituation.
13 13 8. Aktivitetseffekt af renteændringer siden 2008 Den danske rente er faldet siden 2008, og dette rentefald har alt andet lige haft en effekt på aktivitetsniveauet i Danmark. En del af rentefaldet skyldes en lavere Tysk rente, og en del af rentefaldet skyldes et fald i risikopræmien. I ADAM-bogen og i SMEC-sammenligningen ser vi på effekten af at ændre rentespændet til udlandet. Hvis vi vil regne på effekten af en udenlandsk renteændring kan det fx gøres ved at starte med en beregning på en international model, fx på et finanskrisestød, der udløser et rentefald via modellens rentepolitiske funktion. Den resulterende effekt på rente og udenlandsk marked og udenlandsk konkurrentpris kan indlægges i ADAM. I dette stød medtager vi de på udlandet afledte effekter af rentefaldet. I økonomisk redegørelse præsenteres BNP-effekten af renteudviklingen siden Renten er faldet, og BNP-effekten er positiv. Der er tale om en kontrafaktisk beregning, som involverer et alternativt renteforløb siden Det internationale rentefald afspejler finanskrisen, så baggrunden for den positive BNP-effekt er en negativ udvikling i en anden eksogen ADAMvariabel nemlig det udenlandske marked. Den samlede effekt fra udlandet på Danmark ville naturligvis fremstå som mere negativ, hvis markedets afvigelse fra det normale indgik i den kontrafaktiske beregning. I dette stød medtager vi både de afledte effekter på rentesænkningen, og årsagen til rentesænkningen nemlig den finansielle krise.
14 14 9. Konklusion Når man foretager et rentestød er det vigtigt at overveje, hvilket type rentestød man ønsker at foretage. Dette papir har gennemgået, hvilke overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med opstillingen af et rentestød.
Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl. april Asger Olsen Rentesatser i ADAM Resumé: Papiret søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilke rentesatser indgår i ADAM? Hvad er kilden
Læs mereKursen på statens obligationsgæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem
Læs merePensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereRealrenteafgiften i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 27.04.99 Gitte Terp Henriksen Realrenteafgiften i ADAM Resumé: I papiret gives en beskrivelse af den nuværende modellering af realrenteafgiften
Læs mereOpstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget
Læs mereIndførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereOmskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 4. september 2013 Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Resumé: En skitse til formulering af samspillet
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereFAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING
i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereFinanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans
Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs mereUDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI
December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereRettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen
Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereSupplerende dokumentation af boligligningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereRalph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Læs mereDokumentation for ny kilde til realkredit-data
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 12. oktober 215 Jes Asger Olsen Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Resumé: Dette papir dokumenterer ændringer i forbindelse
Læs mereØvelse 13 - Rente og inflation
Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og
Læs mereBidragssatser i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 3. april 2018 Bidragssatser i ADAM Resumé: Antagelsen om bidragssatser har tidligere været, at de har været konstante og dermed uden betydning
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mereOpgavebesvarelse til øvelse 4
Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgave 4.2 Antag at den årlige indkomst for en person er $80.000 samt at efterspørgslen efter penge er givet ved a) Hvad er denne persons pengeefterspørgsel hvis renten er
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereVærdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis
www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereFastkurspolitikkens betydning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereOm boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen
Læs mereRenteeksperimentet afhænger af formuekvoterne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser
Læs mereMundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming
Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereInvestor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015
3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereRentestød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 2. Februar 27 Dan Knudsen Rentestød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et rentestød i henholdsvis
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 24. maj 22 Reestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 22 Resumé: I dette modelgruppepapir reestimeres ADAM's sektorprisrelationer
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereUdvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi
DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX
Læs mereReestimation af importrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret
Læs merePensionsformuer og udskudt skat i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereBoligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereAldersopsparing i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereKorte eller lange obligationer?
Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs merePULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4
PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger
Læs mereMarkedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!
Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mereNutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereReestimation af sektorpriser 08
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Mads Svendsen-Tune september 8 Reestimation af sektorpriser 8 Resumé: Reestimation af sektorpriser for erhvervene i ADAM forløber fornuftigt, kun med små ændringer
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereMAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:
AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk
Læs mereOmfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.
. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereAnalyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator
i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil
Læs mere