Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedrørende renteeksperimenter i ADAM"

Transkript

1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt at overveje, hvilket type rentestød man ønsker at foretage. Dette papir diskuterer, hvilke overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med opstillingen af et rentestød. GRH12912 Nøgleord: Renteeksperiment Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan vfre Fndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 2 1. Indledning Vi har pt. fokus på at analysere effekterne af et rentestød. Umiddelbart kan et rentestød forstås, som vi hæver alle renter i ADAM med 1 pct.-point. Eller vi hæver den korte tyske rente med 1 pct.-point, hvilket medfører, at stort set alle andre renter hæves med 1 pct.-point i vores lang-bank. Vi kan forklare, hvad der sker ved ovenfor nævnte stød, og sammenligne effekten med den fra andre modeller f.eks. MONA og SMEC, men det er meget svært at fortolke et stød, hvor alle renter stiger med 1 pct.-point, og der ikke sker andre påvirkninger af de eksogene variabler. I afsnit 2 stilles spørgsmålene: Hvad forstås ved et stød til renten? Er det et underliggende stød til realrenten eller inflationen, som ændrer den nominelle rente? Er det et stød til det internationale renteniveau, eller er det et stød til den danske risikopræmie? Er det et stød til den lange rente eller til pengemarkedsrenten? Er det et permanent eller midlertidigt stød? Alle disse spørgsmål bør besvares før man går i gang med at gennemføre og analysere effekten af stødet. Jeg kommer med et subjektivt bud på ovenstående spørgsmål i afsnit 3 baseret på mit skøn af den aktuelle rentesituation. I de følgende 3 afsnit uddyber jeg problemstillinger berørt i afsnit 2 og 3. Der er en forskel på om stød betragtes som langvarige midlertidige eller permanente. Det vil påvirke blandt andet de offentlige balancer, hvilket gennemgås i afsnit 4. Afsnit 5 kommer med en advarsel om, at renteniveauet har en betydning for, hvordan en 1 pct.-point ændring i renten påvirker økonomien. Renteeffekten på investeringer kan påvirkes af de overordnede kreditforhold. Det er meget sandsynligt, at renteffekterne vil være mindre, hvis flere virksomheder/personer har restrikterede lånemuligheder. Dette diskuteres i afsnit 6. En helt essentiel del af rentestødet er at tage højde for, hvordan det påvirker andre eksogene variabler især udlandet. Dette diskuteres i afsnit 7. I afsnit 8 diskuteres alternativer til alene at fastholde renter uændrede, når man kigger på aktivitetsvirkning af renteændringer siden Endelig kommer afsnit 9 med en konklusion.

3 3 2. Hvad forstås ved et stød til renten? Det kan være en god idé at gøre sig klart præcis, hvad for et stød det er man ønsker at analysere, inden man kaster sig over at øge de eksogene renter i ADAM med 1 pct.-point. Der kan være flere årsager til en ændret dansk rente og for at modellere stødet korrekt, så er det sandsynligivs ikke nok blot at ændre renten. Man er nødt til inden man går i gang at overveje flere aspekter ved renteændringen. Er det et underliggende stød til realrenten eller inflationen, som ændrer den nominelle rente? Den nominelle rente kan ændre sig som følge af ændret realrente og/eller ændret inflationsrate. Ændres den udenlandske inflationsrate, så skal vi samtidig ændre den nominelle rente. Ændres den udenlandske inflationsrate permanent f.eks. et nyt inflationsmål for ECB så skal den nominelle rente tilsvarende ændres permanent. Også kortsigtede ændringer i den udenlandske inflationsrate kan spille ind på renterne. Samtidig kan de indenlandske prisændringer spille ind på risikopræmien, hvilket ikke er modelleret i ADAM. Ændringer i den nominelle rente på baggrund af inflationsændringer skal håndteres anderledes end ændringer i den nominelle rente på grund af ændringer i realrenten. Er det et stød til det internationale renteniveau, eller er det et stød til den danske risikopræmie? Ændringer i risikopræmien er lettere at håndtere end internationale renteændringer. Typisk vil ændringer i risikopræmien skyldes større sandsynlighed for en dansk devaluering eller større sandsynlighed for, at et eller flere Euromedlemslande træder ud af Euroen og devaluerer. Ved internationale renteændringer skal man huske, at medregne effekten på de udenlandske økonomiers priser og efterspørgsel af renteændringen. Er det et stød til den lange rente eller til pengemarkedsrenten? I ADAM findes både korte og lange renter. De er pt. bundet sammen med k-faktorer, hvilket betyder, at en stigning i den korte tyske rente på 50 pct. fra f.eks til 0.03 betyder, at også den lange tyske rente stiger med 50 pct. f.eks. fra 0.04 til Dette er på ingen måde en tilfredsstillende modellering af sammenhængen mellem lange og korte renter, så der bør eksplicit tages stilling til, hvor meget de korte renter skal ændre sig, og hvor meget de lange renter skal ændre sig. 1 Er det et permanent eller midlertidigt stød? Ved et permanent stød til den langsigtede realrente, så ændrer man ved noget af det mest fundamentale i modellen. I langsigtet ligevægt fås i verden som en lukket økonomi et afkast på investeringer, som tilfredstiller investorerne således, at de vælger præcis den størrelse af investeringer, som er konsistente med ligevægtskapitalapparatet. Realrenten på langsigtede obligationer skal være lig denne afkastrate minus en risikopræmie. Ønsker man permanent at ændre den lange realrente, så svarer det til at ændre ved den grundlæggende præferencestruktur i verden som helhed. Det er disse grundlæggende præferencestrukturer som i ligevægtsmodeller antages givet ved dybe parametre, så det er ikke ukontroversielt at pille ved det langsigtede realrenteniveau. Jeg har svært ved at 1 I DSI03211 lægges op til at have både en eksogen kort og en eksogen lang rente i stedet for at binde den lange til den korte.

4 4 forestille mig, at den pengepolitiske realrente i langsigtet ligevægt ændrer niveau, uden den langsigtede realrente ændrer niveau. Med uændret langsigtet realrente, så vil en permanent lavere real pengemarkedsrente ikke være holdbart på sigt.

5 5 3. Den faktiske rentesituation Her kommer mit subjektive bud på dagens rentesituation. Vi har pt. i Danmark en lang obligationsrente og en kort pengemarkedsrente, som er historisk lave, jf. figur 3.1. Vi har også en historisk lav (ja faktisk negativ) risikopræmie på danske papirer, jf. figur 3.2. Den lave risikopræmie kan kun forklare en lille del af de lave danske renter, da renteniveauet i Tyskland også er historisk lavt. På grund af den dårlige konjunktursituation, er der lave lønstigninger i EU, hvilket giver lave prisstigninger. Med en troværdig inflation targeting fra ECB, så betyder det, at pengemarkedsrenten skal være lav, når økonomien er ramt af et negativt efterspørgselsshock, hvilket er tilfældet i dag. Den lave pengemarkedsrente giver et pres nedad på den lange rente. Yderligere presses den lange rente på sikre obligationer ned af øget usikkerhed på alternative aktiver. Alternative aktiver er obligationer fra mindre sikre lande hvor der på grund af den dårlige konjunktursituation og store offentlige budgetunderskud forventes en eventuel devaluering samt aktier, som evt. i en periode efter finanskrisen har forskrækket investorerne. Dog kan man se jf. figur 3.1 og 3.3, at den korte rente er faldet betydeligt mere end den lange under/efter finanskrisen. Figur 3.1. Nominel gns. obligationsrente og pengemarkedsrente i Danmark iwbz iwmm

6 6 Figur 3.2. Kort tysk rente og rentespænd iwdm 0 iwmm-iwdm Figur 3.3. Den korte og lange tyske rente iwdm iwbdm Med den faktiske rentesituation for øje vil jeg svare på spørgsmålene fra afsnit 3.2. Inflationen ser ikke ud til for alvor at være påvirket af den aktuelle situation, jf. figur 3.4. Altså ønsker vi at analysere et stød til realrenten. Selvom vi har oplevet et stød til den danske risikopræmie, så er vi mere interesseret i effekten fra den internationale økonomi, da denne er den dominerende effekt, jf. figur 3.2. Både den lange og den korte rente har ændret sig, jf. figur 3.1.

7 7 Begge dele har særskilt interesse og betydning for økonomien, men man kan evt. dele analysen op i to dele. En del som vedrører den pengepolitiske rente, og en del der vedrører den lange obligationsrente. Der er ingen grund til at tro, at der er sket permanente ændringer i den lange realrente. Den lange rente vil normaliseres, når pengemakredsrenten normaliseres, usikkerheden mht. devalueringer normaliseres og tilliden til aktiemarkedet er genoprettet (hvis sidstnævnte ikke allerede er tilfældet). Pengemarkedsrenten vil normaliseres, når konjunktursituationen normaliseres. Altså er vi i øjeblikket i en situation, hvor både den korte og den lange rente er lavere end i ligevægt og forventer således stigende renter. Figur 3.4. Den nominelle pengemarkedsrente og stigning i nettoforbrugerpriserne iwmm dlog(pcpn) iwmm-dlog(pcpn) 0

8 8 4. Forskellen på langvarigt midlertidigt og permanent rentestød Den lange realrente har været lav i en del år. Siden 1996 har den korte realrente været under 3 pct., jf. figur 4.1, hvilket er historisk lavt. I samme periode har den lange realrente også været lav, men den korte rente har reageret meget mere end den lange under/efter finanskrisen. Figur 4.1. Den korte danske realrente iwmm-dlog(pcpn) Vil man analysere effekten af det lave renteniveau siden 1996, så kan man godt foretage et permanent rentefald i ADAM og se på effekterne de første 15 år for at se effekterne op til i dag og kigge videre for at se effekterne længere frem ved fortsat lave renter. Dog skal man ikke kigge efter en ny ligevægtstilstand, da den ændrede rente gør, at man skal være noget grundigere for at opnå en balanceret ligevægtstilstand ved en ændret rente. Baggrunden er, at det langsigtede renteniveau i ADAM er sat lig vækstraten ændres denne egenskab, så skal man evt. ind og ændre flere ting i grundkørslen. Ønsker man at analysere effekten med offentlig budgetbalance på langt sigt, så er der stor forskel på om, man lader renten falde tilbage til at være lig vækstraten. Gør man dette, så er det nok, at man har styr på det offentliges primære budget, som ikke påvirkes af timingen af indgreb. Hvis renten er forskellig fra vækstraten på sigt, så vil timingen af alle indgreb påvirke den finanspolitiske holdbarhed. Endvidere kommer den initiale gæld til at spille en stor rolle for alle resultater.

9 9 5. Renter i ADAM og absolutte vs. relative ændringer I ADAMs lange fremskrivninger er både den lange og den korte rente i både ind- og udland sat lig vækstraten dvs. 3,53 pct. for den nominelle rente og 1,5 pct. for realrenten. Dette er noget under det historiske gennemsnit og også noget under, hvad man regner med renter vil være fremadrettet også i langsigtet ligevægt. Finansministeriet regner med en nominel rente på mellem 5 og 6 pct. og en realrente lige under 4 pct. Forventer man en normalisering af den lange rente fra 2,8 pct., så stiger renten i langbanken med 0,7 pct.-point, mens den måske burde stige med 3 pct.-point. Dette er ikke umiddelbart et problem, da de lange fremskrivninger under ingen omstændigheder kan benyttes som egentlige prognoser. Ønsker man at analysere effekten af den lave rente i ADAMs lange fremskrivning, så skal man sænke rente i fremskrivningen. Eneste forskel er at den ikke skal sænkes til 2,8 pct., men til et tilsvarende lavere niveau. Problemet med de forskellige nivauer er, at man enten kan lade den stige til et tilsvarende absolut højere niveau 3,53+3=6,53 pct. eller et tilsvarende relativt højere niveau 3,53*5,8/2,8= 5,39 pct. Forskellen er så stor, at den ikke kan ignoreres. Helt overordnet kan man sige, at er de relationer, som påvirkes i ADAM loglineære, så bør vi benytte relative ændringer og er de lineære, så bør vi bruge abslotte forskelle. Problemet er, at begge dele forekommer i ADAM hvorfor man hverken kan benytte de eksakte resultater for et stød med 3 pct.-point til renten eller med 107 pct. til renten.

10 10 6. Kreditklemme og rentemarginalen Når vi ændrer de overordnede korte og lange renter, så ændrer de øvrige renter sig i ADAM. Hele rentestrukturen er diskuteret i DSI For langt de fleste renter er det sådan, at når den korte tyske renter (som er den eksogene) ændrer sig 1 pct., så ændrer de fleste andre renter sig også 1 pct. Dette foreslås i DSI03211 ændret til, at når hhv. den korte og lange tyske rente ændres 1 pct. point, så ændres alle andre hhv. korte og lange renter også med 1 pct. point, og at der ikke formuleres en sammenhæng mellem den korte og lange tyske rente, men at der eksplicit tages stilling til dem begge. I lang-bankerne er denne detalje uvæsentlig, da alle renter her er ens og lig 3,53 pct., men til kontrafaktiske analyser kan strukturen være væsentlig. Påvirkning fra renter til realøkonomien er især vigtige via usercost i erhvervsinvesteringer og usercost i boliginvesteringer. I erhvervsinvesteringer indgår pengeinstitutternes effektive udlånsrente, iwlo, og den gennemsnitlige obligationsrente, iwbz. Den gennemsnitlige obligationsrente, iwbz, følger renten på 10-årige statsobliagtioner, iwbos, som følger den lange tyske rente, iwbdm. Den effektive udlånsrente afhænger af både den gennemsnitlige obliationsrente, iwbz, og pengemarkedsrenten, iwmm, og er givet ved formlen: iwlo = *iwbz *iwmm Der er altså en estimeret sammenhæng mellem sammen pengeinstitutternes effektive udlånsrente, iwlo og ændringer i den lange rente via iwbz og den korte via iwmm, som direkte følger den korte tyske, iwdm. Når den korte rente falder med 1 pct. point, så falder pengeinstutternes effektive udlånsrente ifølge relationen med ca. ½ pct. point, og når både den korte og den lange rente falder med 1 pct. point, så falder pengeinstitutternes effektive udlånsrente med lidt over ¾ pct. point. Man bør overveje om man stoler på denne sammenhæng, da en reestimation i DSI03211 giver signifikant anderledes resultater. Samtidig bør man overveje, om der i forbindelse med finanskrisen har været forhold, som gør, at renteændringer i pengemarkedsrenten og obligationsrenten i mindre grad end normalt slår ud i pengeinstitutternes udlånsrente og i højere grad end normalt slår ud i rentemarginalen. Det virker til at bankerne er blevet mere risikoaverse, og hermed vil rentemarginalen være blevet større. Umiddelbart vil vi forvente, at det slår ud i konstantleddet, men i den nuværende situation ville det til uændrede renter give betydelige rentestigninger, hvilket kunne gøre det svært for lånerne at betale deres gæld tilbage, hvilket kunne få bankerne til at holde igen med at hæve deres udlånsrente og hermed rentemarginalen lige så kraftigt, som de har gjort. Noget tyder dog på problemet er af begrænset omfang, da det ikke ser ud til, at der er den store forskel mellem forskellen på pengemarkedsrenten og pengeinstitutternes udlånsrente før og efter finanskrisen. Renten indgår som et led i usercost, hvor det er antaget, at virksomhederne kan låne til denne rente. Det vil altid være nogle specielt risikable virksomheder, som ikke kan låne til denne rente og som muligivs slet ikke kan låne til nogen rente, da de ikke vil have råd til at betale en høj nok risikopræmie. Sålænge andelen af kreditbegrænsede virksomheder er konstant, så vil det ikke påvirke

11 11 effekt-målinger af renteændringer. Er vi derimod i en situation, hvor virksomhedernes aktiver og hermed sikkerhed er blevet mindre værd, så vil andelen af kreditrestrikterede virksomheder være større end normalt. Det betyder, at flere virksomheder har en større skyggerente. Dette kan lægges ind via J-leddet i usercostrelationen, hvis man tør gætte på et niveau. Det vil dog påvirke effekt-målinger af renteændringer, da størrelsen på dette J-led generelt må forventes at afhænger af renteniveauet. Det vil være naturligt at forvente en negativ korrelation mellem J-leddet og renteniveauet, hvilket dækker over, at renteeffekten er mindre, da kun virksomheder, som reelt kan låne, får glæde af den lavere rente. Renten til boliglån er et vægtet gennemsnit af flekslånerenten, iwbflx, og den 30 årige byggeobligationsrente, iwb30, som begge følger den gennemsnitlige obligationsrente, iwbz. Også på boligmarkedet vil en større andel personer være lånebegrænset efter krisen end før. Igen vil det modelleres af et J-led i usercost, som generelt må forventes at være afhængigt af renteniveauet. Herved vil også renteeffekten på boliger være forskellig fra et neutralt scenarie. Figur 6.1. Pengemarkedsrenten og pengeinstitutternes udlånsrente iwmm iwlo iwlo-iwmm 0

12 12 7. Effekter på udlandet af en renteændring Det er urealistisk at tro, at vores samhandelspartnere ikke bliver påvirket af en international renteændring. For eksempel vil en rentestigning ikke kun betyde et lavere privat forbrug i Danmark, men også i udlandet. Tilsvarende vil den lavere efterspørgsel også få udlandet til at sænke deres realløn, hvilket vil få de udenlandske priser til at falde. Altså påvirkes både de udenlandske priser og den udenlandske importefterspørgsel af en ændret international rente. Disse ændringer bør tages med, når man analyserer effekten af en ændret international rente. Effekterne på vores samhandelspartnere af ændret rente kan være svære at kvantificere. En ekstrem er at antage, at de reagerer ligesom os og lægge vores pris- og importmængderespons ind for udlandet og iterere os frem til en løsning. Alternativt kan vi tage resultater offentliggjort på baggrund af disse landes reaktion. Her er risikoen blot, at der ikke her er taget højde for deres samhandelspartneres reaktion. Dette gør resultatet meget bedre end uden at tage udlandets reaktion med, men ikke perfekt. En højere rente vil alt andet lige give en lavere inflation og en lavere produktion på kort sigt. Er grundscenariet, at ECB fører en troværdig inflation targeting, så vil et positivt stød til renten betyde, at inflationen bliver mindre end inflationsmålsætningen, så man kan få, at ECB reagerer med et negativt midlertidigt stød til den korte rente for at imødegå et midlertidigt positivt stød til den lange. Er det vi analyserer et midlertidigt stød til den korte rente, så vil dette stød være en reaktion på ændret udbud eller efterspørgsel. Der forventes en normalisering af konjunktursituationen, hvilket betyder en øget efterspørgsel altså vil rentestigningen komme på baggrund af en stigning i den udenlandske efterspørgsel. Ønsker man at analysere den isolerede effekt af en rentestigning, så kan man måske se bort fra dette, men undersøges risikoscenarier for dansk økonomi, så skal man analysere stød, hvor rentestigningerne kommer hånd i hånd med en normalisering af den udenlandske konjunktursituation.

13 13 8. Aktivitetseffekt af renteændringer siden 2008 Den danske rente er faldet siden 2008, og dette rentefald har alt andet lige haft en effekt på aktivitetsniveauet i Danmark. En del af rentefaldet skyldes en lavere Tysk rente, og en del af rentefaldet skyldes et fald i risikopræmien. I ADAM-bogen og i SMEC-sammenligningen ser vi på effekten af at ændre rentespændet til udlandet. Hvis vi vil regne på effekten af en udenlandsk renteændring kan det fx gøres ved at starte med en beregning på en international model, fx på et finanskrisestød, der udløser et rentefald via modellens rentepolitiske funktion. Den resulterende effekt på rente og udenlandsk marked og udenlandsk konkurrentpris kan indlægges i ADAM. I dette stød medtager vi de på udlandet afledte effekter af rentefaldet. I økonomisk redegørelse præsenteres BNP-effekten af renteudviklingen siden Renten er faldet, og BNP-effekten er positiv. Der er tale om en kontrafaktisk beregning, som involverer et alternativt renteforløb siden Det internationale rentefald afspejler finanskrisen, så baggrunden for den positive BNP-effekt er en negativ udvikling i en anden eksogen ADAMvariabel nemlig det udenlandske marked. Den samlede effekt fra udlandet på Danmark ville naturligvis fremstå som mere negativ, hvis markedets afvigelse fra det normale indgik i den kontrafaktiske beregning. I dette stød medtager vi både de afledte effekter på rentesænkningen, og årsagen til rentesænkningen nemlig den finansielle krise.

14 14 9. Konklusion Når man foretager et rentestød er det vigtigt at overveje, hvilket type rentestød man ønsker at foretage. Dette papir har gennemgået, hvilke overvejelser man skal gøre sig i forbindelse med opstillingen af et rentestød.

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé:

Tina Saaby Hvolbøl 24. april 2006 Asger Olsen. Rentesatser i ADAM. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tina Saaby Hvolbøl. april Asger Olsen Rentesatser i ADAM Resumé: Papiret søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilke rentesatser indgår i ADAM? Hvad er kilden

Læs mere

Kursen på statens obligationsgæld

Kursen på statens obligationsgæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem

Læs mere

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13

Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Realrenteafgiften i ADAM

Realrenteafgiften i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 27.04.99 Gitte Terp Henriksen Realrenteafgiften i ADAM Resumé: I papiret gives en beskrivelse af den nuværende modellering af realrenteafgiften

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 4. september 2013 Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Resumé: En skitse til formulering af samspillet

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Rentestød til ADAM og til en VAR-model

Rentestød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 2. Februar 27 Dan Knudsen Rentestød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et rentestød i henholdsvis

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Dokumentation for ny kilde til realkredit-data

Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 12. oktober 215 Jes Asger Olsen Dokumentation for ny kilde til realkredit-data Resumé: Dette papir dokumenterer ændringer i forbindelse

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Eksportørgevinst i eksportrelationen

Eksportørgevinst i eksportrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.

Læs mere

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,

Læs mere

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Opgavebesvarelse til øvelse 4

Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgave 4.2 Antag at den årlige indkomst for en person er $80.000 samt at efterspørgslen efter penge er givet ved a) Hvad er denne persons pengeefterspørgsel hvis renten er

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Rentestrømsrelationerne: Sammenhæng mellem afdragsandel og restløbetid

Rentestrømsrelationerne: Sammenhæng mellem afdragsandel og restløbetid Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Morten Malle Pedersen 17. november 1993 Rentestrømsrelationerne: Sammenhæng mellem afdragsandel og restløbetid Resumé: Dette papir er ment som et bilag til

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

Importrelationer til ADAM oktober 2015

Importrelationer til ADAM oktober 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Rentestigninger: Aflyst eller udskudt?

Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? I starten af 201 var den gængse opfattelse, at kraftigere vækst og en amerikansk centralbank, der var på vej væk fra lempelser, ville give en tendens til stigende

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 9. juni 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Det globale opsving har slået rod Opsvinget i den globale økonomi slår rod og verdensøkonomien trækker nu på mange motorer både geografisk

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009

www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 Forecast for dansk turisme - juli 2009 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2009 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Aldersopsparing i ADAM

Aldersopsparing i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere