DIABETES TEMA. Diabetikere får nej fra kommunerne til frit valg af udstyr NÅR DIABETES SÆT- TER SIG PÅ SYNET S12 FEDMEOPERATIONER KURERER DIABETES S16

Transkript

1 TIDLIG INDSATS BETALER SIG S06 ANTALLET AF DIABETI- KERE EKSPLODERER S10 NÅR DIABETES SÆT- TER SIG PÅ SYNET S12 FEDMEOPERATIONER KURERER DIABETES S16 PRODUCERET AF PARTNER PUBLISHING OG DISTRIBUERET MED BERLINGSKE SAMT BT TEMA DIABETES FOTO: SCANPIX ANNONCETILLÆG JUNI 2012 Diabetikere får nej fra kommunerne til frit valg af udstyr S04

2 02 Annoncetillæg juni 2012 Leder Diabetes helt tæt på For få uger siden var diabetes på dagsordenen i Danmark både ved en stor, international konference og på Hovedbanegården i København, hvor den alvorlige sygdom kom helt tæt på. Hvor tæt på skal jeg vende tilbage til. diabetes juni 2012 Først og fremmest: Diabetes er en kæmpe udfordring. Både for den enkelte, der har sygdommen, eller risikerer at få den, og for samfundsøkonomien. Det skyldes både, at kronisk syge borgere kræver behandling og omsorg, men også, at mennesker med diabetes risikerer at måtte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid eller i alt for mange tilfælde dø for tidligt. De udfordringer gælder ikke kun i Danmark, men i høj grad også for resten af verden og Europa. Derfor var 800 politikere, embedsfolk og eksperter samlet til European Diabetes Leadership Forum 2012 i København i slutningen af april måned. Diabetesforeningen og OECD var værter for konferencen, hvor bl.a. tidligere generalsekretær for FN, Kofi Annan, statsminister Helle Thorning- Schmidt og sundhedsminister Astrid Krag talte. De mange ministre og topfolk fra hele verden, der brugte tre dage på at diskutere diabetes, sendte et vigtigt signal om, at der er tale om en udfordring af gigantiske dimensioner. Signalet var også tydeligt på Hovedbanegården i København, hvor mennesker hver eneste dag passerer for at komme med toget. I konference-dagene blev de rejsende mindet om diabetes med en stor event. Her kunne interesserede over de tre dage ganske gratis få målt deres blodsukker, og det benyttede flere end almindelige danskere sig af. På fem sekunder kan man med et lille fingerprik og en dråbe blod få en pejling af, om man måske allerede har type 2-diabetes uden man ved det. Type 2-diabetes, som tidligere blev kaldt gammelmands-sukkersyge, behøver man nemlig hverken være gammel eller mand for at få. Og man kan gå uvidende rundt med sygdommen i mange år. Det gør omkring danskere allerede, og selv om 76 danskere hver dag året rundt får diagnosen diabetes, er det vigtigt, at flere går til lægen og bliver tjekket. For ved man ikke, at man har type 2-diabetes, kan man heller ikke få den nødvendige hjælp. Man bør lade lægen tjekke, om man har diabetes, men vi kender det godt: Vi får ikke lige spurgt lægen, og vi har det egentlig godt, så hvorfor al besværet? Måske var det også det, de tænkte, dem, der tog imod tilbuddet om en blodsukkertest de tre dage på Hovedbanegården: Jeg får ikke taget mig sammen til at gå til lægen, men jeg kan da lige få en test, mens jeg venter på toget. Langt de fleste af de havde et helt normalt blodsukker, men for nogle få kom diabetes pludselig tæt på. De fik nemlig at vide, at de burde tage til lægen for at få undersøgt deres blodsukker, fordi det kunne tyde på, at de havde diabetes. Det viser, at diabetes måske er tættere på mange af os, end vi aner. Klik dig ind på diabetes.dk og få viden og test din risiko. Og lad lægen teste dig, hvis du er i tvivl. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard, Administrerende direktør i Diabetesforeningen Denne Partner Publishing udgivelse er tænkt som en inspirationsguide til både private og kommuner. Vi har involveret både kommercielle interesser og uafhængige eksperter og skabt dette temanummer for at forklare og illustrere de udfordringer der er forbundet med behandlingen af diabetes. Vi takker Diabetesforeningen for det gode samarbejde. God læselyst Projektleder: Khuram Ahsan, Berlingske Media, tlf , khah@berlingskemedia.dk Journalister: ASTRID WIERZBA Nadia Vega Vasiljev Design & Layout: GRAFISK MIDTPUNKT, BERLINGSKE MEDIA Distribueret med: BERLINGSKE OG BT PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe målrettet værdi for vore læsere og samarbejdspartnere. En udgivelse er handlingsorienteret og består af informationsjournalistik, der omhandler udfordringer og handlingsalternativer inden for et tema.

3 Tryg og sikker blodsukkermåling med FreeStyle familien Ingen kodning Lille bloddråbe Store tydelige tal Nøjagtige resultater 1, John Paul Lock, M.D., Ronald Brazg, M.D., Robert M. Bernstein, M.D., Elizabeth Taylor, M.S., CDE, Mona Patel, B.S., Jeanne Ward, B.S., Shridhara Alva, Ph.D., Ting Chen, Ph.D., Zoë Welsh, M.Sc., Walter Amor, B.Sc., Claire Bhogal, M.Sc. and Ronald Ng, Ph.D. Diabetes Technology & Therapeutics, Volume 13, Number 1, Clinical Evaluation of a Faster, Smaller Volume Blood GlucoseTest Strip Based on TrueMeasure Technology White paper. Abbott Diabetes Care, Alameda, CA. Data on file. FreeStyle and related brand marks are trademarks of Abbott Diabetes Care Inc. in various jurisdictions.

4 04 Diabetikere ANNONCETILLÆG JUNI 2012 får nej fra kommunerne til frit valg af udstyr AF ASTRID WIERZBA Da Line Kjærgaard i august 2011 fik besked fra kommunen om, at hun fremover kunne vælge mellem to forskellige blodsukkermålere, var det ikke noget problem. Hun brugte i forvejen det ene, og gik automatisk ud fra, at hun også fremover kunne anvende den fingerprikker, hun hidtil havde benyttet sig af. - Jeg måler mit blodsukker 12 gange om dagen, og som lærer er det vigtigt for mig, at det er nemt at måle mit blodsukker i fx et frikvarter mellem timerne eller i timerne. Derfor bruger jeg en lille tromle med 6 nåle i, der skifter, når jeg klikker på den. På den måde behøver jeg ikke skifte nål hver gang, jeg skal måle mit blodsukker. Det er også meget mere hygiejnisk, fortæller Line Kjærgaard. HAR VENTET PÅ SVAR I OTTE MÅNEDER Men Frederiksberg Kommune mente ikke, Line Kjærgaard havde brug for tromlen og sendte hende et afslag. Efter syv måneder afventer Line Kjærgaard stadig svar fra Det Sociale Nævn, der lovede hende svar senest efter seks måneder. - I dag betaler jeg selv min tromle. Det kan jeg godt leve med, men jeg synes, det er under al kritik, at man fratager mig nålene uden faglig begrundelse. Den nye ordning betyder også, at konkurrencen reelt er sat ud af kraft, fordi der kun er to valgmuligheder, som kommunen har bestemt ud fra nogle kriterier, jeg i alle fald ikke er blevet hørt ad om. kommunerne indfører på den her måde, siger Signe Hasseriis. SER STORT PÅ BRUGERINDDRAGELSE At patienter skal høres, inden man begrænser deres adgang til hjælpemidler, har man i kommunerne også valgt at se stort på. - Vi har set flere eksempler på, at kommunerne gennemfører udbud uden at de berørte borgere kommer til orde. Det strider mod bestemmelserne i Serviceloven om brugerinddragelse, der klart slår fast, at brugerne skal høres i sådanne sager. Det er langt fra tilfældet, fortæller Signe Hasseriis, der også oplever, at - Det er reelt administratorer og patientforeningen bliver økonomer, der bestemmer, hvilket brugt som blåstempudstyr diabetikere må bruge. ling af et indkøb, hvor foreningen inddrages Ikke fagkundskaben eller brugerne for mere af navn end af den sags skyld. gavn. KOMMUNERNE INDFØRER SKJULT BRUGERBETALING Hun har forståelse for, at kommunerne skal spare, men understreger, at meget diabetesudstyr har direkte betydning for diabetikernes behandling i hverdagen. - Hvis man ikke arbejder med diabetes til hverdag, kan jeg godt forstå, at det kan virke ligegyldigt, hvilken blodsukkermåler, man bruger, men for diabetikerne har det afgørende betydning i hverdagen. Er man håndværker, har man brug for udstyr, hvor skidtet ikke kan komme til, mens andre har brug for udstyr, der tager hensyn til, at man ryster, er på farten eller har brug for en særlig størrelse. Derfor er det reelt en skjult brugerbetaling, som NYE OG BEDRE PRODUKTER GÅR UDEN OM DANMARK Ifølge Signe Hasseriis bør kommunerne i langt højere grad begynde at inddrage brugerne og deres patientforeninger. Hun frygter for kvaliteten af fremtidigt diabetesudstyr på det danske marked. - Man sætter reelt den frie konkurrence ud af spil på den her måde, og vi risikerer også at gå glip af nye og innovative produkter, fordi det er for svært at komme ind på markedet, og fordi markedet er blevet for lille. FOTO: SCANPIX UDBUD GIVER PROBLEMER Line Kjærgaards oplevelse er ikke enestående. Hver dag modtager Diabetesforeningen henvendelser fra diabetikere, der ikke længere kan vælge udstyr som helt basalt udstyr som kanyler, teststrimler og blodsukkermålere. - Det er en udvikling, der sker over hele landet lige nu, hvor kommunerne for at spare penge begrænser diabetikerne mulighed for at vælge selv. Det sker i indkøbsfællesskaber, hvor kommunerne går sammen i udbudsrunder og bestemmer fx hvilke kanyler, diabetespatienter må bruge til deres insulinpen, fortæller socialrådgiver Signe Hasseriis, som er chef for Rådgivning; Social & Sundhed i Diabetesforeningen. Det frie valg af diabeteshjælpemidler er reelt sat ud af kraft i kommunerne, som vil bestemme over diabetikernes udstyr. Ofte sker begrænsningerne, uden brugerne bliver hørt, og det betyder ringere diabetesbehandling og større usikkerhed om behandlingen. Det oplevede Line Kjærgaard, da kommunen sendte afslag på de lancetter, hun hidtil havde fået betalt.

5 patienten i centrum Overvejer du fedmeoperation? privathospitalet mølholm inviterer til uforpligtende informationsmøder Privathospitalet Mølholm har de mest erfarne speciallæger, som introducerede den moderne fedmekirurgi i Danmark for 15 år siden. Mød teamet og hør om: Den moderne fedmebehandling og se, hvordan fedmekirurgi udføres Effekten på livskvalitet, følgesygdomme, vægtudvikling på kort og lang sigt Patienterfaringer med fedmekirurgi Kom til informationsmøde i din region region nord, aalborg kl august og 13. september 2012 region midt, aarhus kl august og 12. september 2012 region Syd, Vejle kl juli, 7. august og 11. september 2012 region Sjælland, næstved kl august og 10. september 2012 ring og tilmeld dig på eller på Arrangementerne er gratis efter princippet først til mølle. Vælger du fedmeoperation er prisen kr inkluderer udredning, operation og kontrol i 5 år. Privathospitalet Mølholm A/S. Brummersvej Vejle. Tlf

6 06 ANNONCETILLÆG JUNI 2012 LÆRERIGE EKSEMPLER Tværfaglighed, samarbejde og skræddersyet behandling er vejen frem, hvis væksten i diabetes skal bremses. Det viser følgende lærerige eksempler. Forebyggende helbredsundersøgelser Næsten 85 procent af alle danskere er til konsultation ved deres praktiserende læge i løbet af et år. Kombinerer man det besøg med et helbredstjek og en forebyggende samtale, vil det skabe store gevinster i forhold til omkostningerne. Et forsøg i Ebeltoft viser fx, at hvis man investerer 1 krone i forebyggende helbredsundersøgelser og screening for diabetes for de årige i almen praksis, kan det give en samfundsøkonomisk gevinst på 26 kr. Projektet følges op af et nyt forskningsprojekt i Randers, der skal kortlægge betydningen af helbredsundersøgelser og samtaler i almen praksis. Helbredsundersøgelserne omfatter blandt andet undersøgelse for uerkendt diabetes, risiko for diabetes samt risiko for hjertekarsygdom. Bedre samarbejde mellem myndighederne På Fyn indeholder et samarbejde mellem de praktiserende læger, sygehuset, hjemmeplejen og patienten blandt andet fælles retningslinjer for diagnosticering, behandling og kontrol. Alle læger og plejepersonale sendes løbende på efteruddannelse og samarbejdet med patienterne blev styrket og alle aktører kan følge med i sygdomsforløbet via en webbaseret database. I løbet af de første tre år af projektet blev der brugt 25 millioner kroner mindre på komplikationsbehandling. Effektiv organisering og nye veje sikrer optimal behandling På Steno Diabetes Center samarbejdes der på tværs af patientbehandling, forskning og uddannelse. Samarbejdet sikrer, at behandlingen altid er baseret på den nyeste viden, og tilrettelægges, så patienten modtager alle ydelser samme dag under samme tag. Behandlingen indebærer også risikostratificering, ekspertrådgivning, hjemmebesøg og kommunikationstræning af personalet. Det tværfaglige og intensive behandlingstilbud reducerer patienternes komplikationer markant, og sikrer en bedre livskvalitet og overlevelse. TIDLIG INDSATS betaler sig AF ASTRID WIERZBA Diabetes har ikke alene store menneskelige omkostninger. Det er også dyrt for samfundet. Omkring en halv million koster det, når en person får amputationer, nyreskader eller bliver blind som følge af diabetes 2, og er der tale om et ungt menneske, der som følge af sin sygdom ikke kan bidrage til samfundsøkonomien, kan man i indirekte udgifter lægge endnu en halv million oven i beløbet om året. Det viser beregninger foretaget af Diabetesforeningen, og den administrerende direktør for Steno Diabetes Center er enig. - Selv om behandlingen hele tiden bliver bedre og billigere, får man så meget valuta for sundhedskronerne, når man forebygger, at det faktisk ikke kan betale sig at lade være. Der skal ikke reddes ret mange patienter fra de alvorlige senkomplikationer, før vi sparer store summer af penge, der så igen kan bruges til det forebyggende arbejde, siger John Nolan. PÅ JAGT EFTER DIABETIKERNE Diabetes 2 er nemlig en af de folkesygdomme, hvor en forbyggende behandling rent faktisk kan gøre en kæmpe forskel. Både når det gælder de millionbeløb, der i stedet kan gå til forebyggende behandling, og ikke mindst i øget livskvalitet for de patienter, der formår at holde sygdommen i ave. - Diabetes 2 er oftest en langsomt fremadskridende sygdom, hvis udvikling man reelt kan bremse gennem livsstilsændringer, hvor patienten taber sig, motionerer og spiser sundt. Er sygdommen lidt længere henne i forløbet, vil behandlingen kræve medicinsk behandling for at holde blodsukkeret nede, og først langt senere kan der blive behov for at behandle med insulin, siger John Nolan. NYE VEJE SKAL BREMSE VÆKSTEN I DIABETES Han opfordrer derfor fagfolk og politikerne til at at tænke i nye baner i forebyggelsen og henviser til Stenos nyeste skud på stammen, Center for Sundhedsfremme. Her samarbejder en bred vifte af fagfolk fra antropologer, psykologer, epidemiologer, designere og formidlere til eksperter i offentlig sundhed. - Vi tror, at kombinationen er det, der skal til for at vi kan tænke i nye baner og ændre tilgangen til diabetes. Det er vi nødt til, hvis vi skal bremse den enorme vækst i diabetes. FOTO: SCANPIX

7 CONTOUR XT med CONTOUR NEXT teststrimler er Bayers nye system til måling af blodsukker Blodsukkerapparatet er klar til brug, lige fra æsken! Der kræves ingen indstillinger før måling Teststrimlen suger blodet, så du tydeligt kan se, hvad der sker Bayers Unikke Ingen Kodning teknologi gør, at du trygt kan måle uden bekymring for fejlkodning Det enkle vinder simplewins Ring til vores kundeservice på tlf for at få tilsendt et gratis apparat eller send en mail til grøset A.DK Bayer, Bayerkorset, CONTOUR, Ingen kodning logoet, Sip in og simplewins er Bayers varemærker 2012 Bayer HealthCare LCC Blodsukker teststrimler System til måling af blodsukker

8 08 ANNONCETILLÆG JUNI 2012 Som type 1 diabetiker lever Pernille Grøndahl Hoppe som alle andre. For hende drejer diabetes sig primært om planlægning. Jeg kunne lige så godt have fået fregner AF ASTRID WIERZBA - For mig handler diabetes langt hen ad vejen om planlægning og om at tilegne sig nogle gode rutiner i hverdagen, hvor diabetes bliver en daglig følgesvend. Det fortæller Pernille Grøndahl Hoppe, der har haft type 1 diabetes siden hun var ni år. I dag er hun 48 år, har en datter på syv år og arbejder til daglig som producer på spilleog dokumentarfilm. - Man kan godt sammenligne det med at børste tænder eller bruge kontaktlinser. Det tager lidt tid at vænne sig til at tage sin insulin og måle sit blodsukker. Det tager også tid at acceptere, at man har type 1 diabetes, men når man har gjort det, er det nemt at have med at gøre, siger Pernille Grøndahl Hoppe. - I modsætning til type 2-diabetikere producerer jeg ingen insulin, og det betyder, at jeg skal tage insulin før hvert måltid. Derfor tjekker jeg mit blodsukkerniveau cirka fem gange dagligt, men spiser og drikker i øvrigt som alle andre. SPIS OG DRIK, HVAD DU VIL Som type 1-diabetiker kan Pernille Grøndahl Hoppe ikke selv danne hormonet insulin, og derfor tager hun insulin inden alle hovedmåltider, og når der i øvrigt er behov for det. Type 2-diabetikere kan godt danne insulin, men kroppen er bare ikke er følsom overfor det, og det betyder, at de skal tage meget mere hensyn til, hvilken kost de spiser. Mange har også brug for at tabe sig. Det behøver jeg ikke tænke på. LØBER FOR AT HOLDE BALANCEN Til gengæld løber hun tre gange om ugen, cykler og går en masse hver dag for at holde balancen mellem kost, blodsukker og insulin. - Det betyder, at jeg kan spise og drikke, hvad jeg har lyst til som alle andre. Supermarkederne har også gjort det nemmere at være diabetiker. Vi er ikke længere henvist til de grå hjørner af forretningen med sukkerfrie varer, så på den måde er det nemt. Min mand siger, at jeg lige så godt kunne have fregner, for dét, at jeg har sukkersyge, er altså ikke noget, der fylder meget i vores hverdag. et godt liv med diabetes Hvad sker der i kroppen, når man har diabetes? Hvem kan jeg tale med om mine bekymringer? Hvordan håndterer jeg ændringer i mit liv? Hvilken medicin passer til mig? Hvordan kan jeg være mere aktiv i min hverdag? Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på i forbindelse med lavt blodsukker? Få svar på

9 SÆNKER KOLESTEROLTALLET STABILISERER BLODSUKKERET BETAGLUCARE - kilden til et sundt kredsløb Beta-glucan fra havre har vist sig at reducere kolesterolindholdet i blodet. Et højt kolesteroltal er en risikofaktor i forhold til udvikling af koronar hjertesygdom. Betaglucare er et veldokumenteret produkt, som er godkendt af EU til nedbringelse af kolesterol i blodet. Betaglucare forhandles af Helsekostforretninger og udvalgte Matas og på webshops i Danmark. Kan bestilles hjem igennem din lokale Matas butik. Ring eller skriv og få en gratis prøvepose tilsendt. Bidro ApS md@bidro.dk

10 10 ANNONCETILLÆG JUNI 2012 Antallet af diabetikere EKSPLODERER AF ASTRID WIERZBA - Diabetes er et kæmpe problem på globalt plan. Alene i Danmark er antallet af patienter med sukkersyge steget fra i 2008 til i dag. Det forringer ikke alene livsværdien for mange diabetikere, men koster også samfundet dyrt. Udgifterne er eksploderet, fordi vi har fået mange flere diabetikere. Antallet er fordoblet over de seneste 10 år og det anslås, at op mod danskere har diabetes i 2025, hvis udviklingen fortsætter, fortæller administrerende direktør i Diabetesforeningen Henrik Nedergaard. DIABETES KOSTER SAMFUNDET 31,5 MIL- LIARDER KRONER HVERT ÅR Her skønner man, at diabetes koster samfundet omkring 31,5 milliarder kroner hvert år. - Vi danskere er dårlige til at lytte til vores krop, og det betyder, at sygdommen ofte bliver opdaget alt for sent. Det rammer ikke bare den enkelte og dennes liv, men er også en økonomisk tragedie for samfundet, fordi der følger så mange andre sygdomme med sygdommen, som både er behandlingskrævende og koster i pleje og tabt arbejdsproduktion, siger Henrik Nedergaard. Forskningschef Malene Bagger fra foreningen siger om tallene: - Det er vigtigt, at man skelner mellem de samfundsmæssige omkostninger og de behandlingsmæssige. Når vi bringer et astronomisk tal som 31,5 milliarder kroner, omfatter det jo både udgifterne til behandling i form af lægebesøg og medicin, men også til pleje og tabt arbejdsfortjeneste. Langt over halvdelen af udgifterne til diabetes og diabetesrelaterede sygdomme går til pleje, mens skønnet en tredjedel går til tabt arbejdsfortjeneste. FØLGESYGDOMME KOSTER KASSEN Det er især følgesygdommene, som vejer tungt til på udgiftssiden. Ifølge tal fra Diabetesforeningen har helt op til hver anden diabetiker allerede mindst en følgesygdom, når deres diabetes bliver opdaget. - Diabetes bliver ofte først opdaget i forbindelse med en følgesygdom, og på det tidspunkt er skaden langt hen ad vejen sket. Der kan gå op mod 15 år, fra du får type 2 diabetes, til du udvikler komplikationer. Tidligere, hvor man fik det i års alderen, så var man måske død af noget andet, inden de satte ind. Men med den udvikling, der er nu, risikerer man at få type 2 diabetes allerede i års alderen - og så risikerer man at blive invalideret, inden man bliver rigtig gammel, siger Malene Bagger. LAV SUNDHEDSTJEK PÅ BYGGEMARKEDET Vil man den kedelige udvikling til livs, er man ifølge Henrik Nedergaard nødt til at satse langt hårdere på forebyggelse. Især blandt de risikogrupper, hvor diabetes er mest udbredt. - Vi kan se, at diabetes rammer folk, der er over- vægtige og har stillesiddende arbejde. Noget tyder også på, at mindre ressourcestærke danskere og danskere med anden etnisk baggrund har en øget risiko for at udvikle diabetes. Det er samtidigt grupper, som ofte er upåvirket af kampagner og andre forebyggende tiltag, og derfor er det vigtigt, at vi finder nye måder at få de risikogrupper i tale. Det skal alle fra Sundhedsstyrelse over lægerne til Diabetesforeningen hjælpe til med. Men måske skal vi også gå nye veje og blive bedre til at lave sundhedstjek dér, hvor folk er som fx er pølseboden ved byggemarkedet, hvor folk samtidigt får sig en hotdog. Vidste du at Der findes i Danmark mennesker med diagnosticeret diabetes 2 Cirka 90 procent af dem har type 2 - også kaldet aldersdiabetes danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes danskere skønnes at have forstadie til diabetes. Nye skøn fra WHO har netop opjusteret antallet af diabetikere på verdensplan fra 275 til 347 mio. mennesker. Et antal, der stiger med mindst syv mio. om året. Risikoen for at få type 2 diabetes er større, hvis man er overvægtig og hvis man sidder meget stille. Man skelner mellem type 1 diabetes, som er en arvelig sygdom, der rammer både børn og voksne, og type 2 diabetes, som er en livsstilssygdom. Risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med 40 procent, hvis én forælder har type 2-diabetes, og med 80 procent, hvis begge forældre har sygdommen. I gennemsnit dør 12 danskere hver dag af diabetes I gennemsnit får 76 danskere hver dag konstateret diabetes Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen Kvinder udgør 49 procent og mænd 51 procent af det totale antal med diabetes. Forskerne mener, at en fælles national strategi mod diabetes er nødvendig, fordi sygdommen i dag koster samfundet over 30 milliarder kroner årligt, og antallet af syge vil måske være fordoblet om 20 år. FAKTA OM FØLGESYGDOMME Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Det kaldes også følgesygdomme. Risikoen for at få følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Følgesygdomme kan forringe livskvaliteten betydeligt. Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjertekarsygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14 procent). 4,5 procent har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden ,1 procent har fået foretaget amputationer i perioden typisk som følge af nervesygdom og hjertekarsygdom. FOTO: SCANPIX

11 ANNONCETILLÆG JUNI 2012 Har du flere spørgsmål end svar, når det gælder diabetes? Eller savner du et sted, hvor du kan mødes med ligesindede? FÅ HJÆLP AF DIABETESFORENINGEN har diabetes har risiko for at udvikle diabetes længe har haft diabetes inde på livet 11 lige er blevet diagnosticeret Få råd om livet med DIABETES er ægtefælle, kæreste, søskende, forælder eller bedsteforælder til en diabetiker er nabo, kollega, ven, veninde til en diabetiker arbejder med diabetes interesserer dig for diabetes lever med hverdagens udfordringer med diabetes AF ASTRID WIERZBA Det kan være svært at tackle livet med diabetes, især hvis diagnosen er ganske ny, men også hvis man har haft den i flere år. - Når man får diabetes, åbner der sig ofte en lang række spørgsmål, både for den, der får diabetes men også for de pårørende. Fx hvordan man tackler hverdagen som forældre med et barn med diabetes? Hvad må jeg spise? Hvilke rettigheder og muligheder har jeg som diabetiker? Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg rejser, men også mange andre spørgsmål, fortæller Signe Hasseriis, der er chef for Rådgivning og Frivillighed i Diabetesforeningen. FÅ RÅD OM DINE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER Derfor tilbyder Diabetesforeningen en bred vifte af rådgivningstilbud, hvor diabetikere og deres nærmeste kan søge råd og vejledning om livet med diabetes. - Vores rådgivning står i store træk på to ben: et fagligt rådgivningspanel og rådgivningspanel med en masse erfaring med livet som diabetiker. Fagpersonerne hjælper diabetikere med at afklare de lovgivningsmæssige rettigheder og muligheder, man som diabetiker har, men også med de kostmæssige udfordringer, der knytter sig til livet som diabetiker, siger Signe Hasseriis. FÅ RÅD AF ELLER FIND SAMMEN MED ANDRE DIABETIKERE Den anden del går langt hen ad vejen ud på at etablere mulighed for, at diabetikere kan videregive eller udveksle erfaringer. - Man kan blandt andet ringe til os på linjer, hvor vi har folk i alle aldre og begge køn til at svare på specifikke spørgsmål, men vi tilbyder også motivationsgrupper, hvor diabetikerne fx laver mad eller motionerer sammen, og hvor man har nogle af dele sine tanker og bekymringer med. Der er også mulighed for at deltage i debatter om diabetes på vores webside eller på Facebook. Scan koden med din mobil for at diabetes! downloade app en eller klik ind på App en kan også hentes på Android Market og istore. En praktisk app til dig med type 2-diabetes Dia+ hjælper dig bl.a. med at: Monitorere blodsukker- og symptomændringer Føre dagbog over din sygdom Minde dig om når du bør tage din medicin HEnt den praktiske app Hver dag får 76 danskere konstateret diabetes! Antallet af danskere, som har diabetes (sukkersyge), er fordoblet på 10 år, og i dag har ca danskere diagnosen diabetes. Type 1-diabetes rammer primært børn og unge. Denne form for diabetes kan ikke forebygges eller helbredes. Diabetesforeningen hjælper børn, unge og deres familier med at tackle en livslang sygdom. Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetessygdom i Danmark. Arveligheden er stor, men sygdommen kan til dels forebygges. Tjek din egen risiko på diabetes.dk/testdigselv Hvis du vil støtte vores vigtige arbejde, så se mere på diabetes. dk eller ring til På forhånd tak! Bliv medlem af Diabetesforeningen og få kogebogen Fuldkorn der frister som velkomstgave. Se mere på diabetes.dk Udviklet med støtte fra

12 12 ANNONCETILLÆG JUNI 2012 Når sukkersyge sætter sig på SYNET FOTO: SCANPIX Hvert år rammer blindhed 130 sukkersygepatienter i den erhvervsaktive alder og et ukendt men formentlig større antal i den ikke erhvervsaktive alder. AF ASTRID WIERZBA Som diabetiker har man en øget risiko for at udvikle en række alvorlige følgesygdomme i hjerte-karsystemet, nervesystemet, fødder, nyrer og øjne. Jo længere tid man har haft sygdommen, og jo dårligere reguleret sukkersygen er, desto større er risikoen for at udvikle følgesygdomme. Blandt de mest frygtede komplikationer er skader på nethinden. - Diabetes slider på de små blodkar i kroppen og især i øjnene, hvor blodkarrene er finest og derfor mest sårbare. Det betyder, at diameteren på de enkelte blodkar i øjet kan ændre sig, og hvis der kommer for meget eller for lidt blod igennem, vil synet på sigt tage skade, fortæller øjenlæge Toke Bek fra Aarhus Universitetshospital. EN LUMSK ØJENSYGDOM Her har man gennem en årrække arbejdet systematisk med at opspore, forebygge og behandle sukkersygerelaterede øjenlidelser, der ofte indtræder længe inden sygdommen opdages. - Den diabetiske nethindesygdom er lumsk forstået på den måde, at den kommer gradvis, uden at man mærker det som patient. Og når det først går galt, er skaden uafvendelig. Særligt personer med type 2 diabetes går ofte meget længe uden at opdage, at de har sygdommen, og det betyder, at mange har nethindeforandringer, allerede når sygdommen konstateres. FÅ TJEKKET SYNET Derfor er det utrolig vigtigt at man som diabetiker sørger for at få undersøgt sine øjne, så snart man har mistanke om, at man har diabetes, og at også samfundet sørger for at tilbyde systematisk screening af diabetikere. - Ud over de menneskelige omkostninger er det en dårlig forretning ikke at screene. Hvis man ved screening opdager forandringer i nethinden i tide, hvilket er langt inden patienten kan mærke noget, kan man nemlig forebygge og behandle, inden skaden sker. TO FORMER FOR DIATBETISKE NETHINDEFORANDRINGER Den diabetiske nethindeforandring kan opstå på to måder Dannelse af små, nye blodkar. Nethindeforandringer med karnydannelse opstår på grund af iltmangel i nethinden. Nethinden udsender nogle signalstoffer, der får karnydannelsen til at gå i gang. De nydannede kar er skrøbelige og kan give anledning til blødninger i øjets indre og herved medføre synstab. Hævelse omkring den gule plet. Nethindeforandringer med væskeophobning i den gule plet opstår på grund af nethindens nedsatte evne til at borttransportere væske og affaldsstoffer i og omkring den gule plet, hvor vores skarpe syn er lokaliseret. På grund af væskeophobningen fungerer synscellerne dårligere, og synsevnen nedsættes. Det er derfor vigtigt at opdage forandringerne tidligt. Ved hjælp af hyppig kontrol af blodsukkeret og blodtrykket kan man forebygge nethindeforandringer. ØJENDRÅBER KAN MÅSKE ERSTATTE LASER Behandlingen af nethindesygdomme foregår i dag ved hjælp af laserstråler, men i løbet af få år kan laseroperationerne måske være erstattet af øjendråber for at afhjælpe nedsat syn og blindhed. - Vi tester i øjeblikket nogle dråber, der ellers bruges mod øjensygdommen grøn stær. Håbet er, at dråberne, der forøger blodgennemstrømningen i øjets nethinde, kan bruges også til at modvirke de diabetiske øjenforandringer og dermed overflødiggøre mange laseroperationer. Udover at det kan hjælpe danske diabetikere, vil øjendråberne også give mulighed for at hjælpe flere mennesker i den tredje verden, hvor der ikke er så let adgang til laseroperationer. Blandt de øjensygdomme, der i Danmark medfører flest tilfælde af synsnedsættelse, er blandt andet grøn stær, AMD og sukkersygerelateret blindhed.

13 Har du problemer med smerter eller følelsesløshed i dine ben? Så kom til foredrag om et nyt kirurgisk indgreb som kan afhjælpe perifer diabetisk neuropati. Scandinavia Diabetes Cetner har som de første i Norden introduceret et nyt indgreb mod perifer diabetisk neuropati. Metoden er udviklet af professor ved Johns Hopkins hospital, A. Lee Dellon og er i dag dækket af den amerikanske sundhedsforsikring. Diabetisk neuropati er en smertefuld tilstand, som ofte leder til sår og amputationer på grund af nedsat følesans. En operation hvor nerverne i benet, anklen og foden dekomprimeres hjælper op imod 80% af patienterne. Resultatet er en forbedret følesans, smertelindring og forebyggelse af sår og amputationer. Speciallæge, Ph.d. Christian Bonde, vil gennemgå den videnskabelige baggrund for indgrebet og hvilken effekt man som patient kan forvente efter operationen. Der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmeld dig via mail på info@scandiabetes.com eller ring Du finder mere information om behandlingen og patienthistorier på Foredraget er gratis og finder sted på Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Dam auditoriet, torsdag d. 30. august kl Pladser tildeles efter først til mølle princippet.

14 14 Annoncetillæg juni 2012 foto: scanpix Beskyt dine nyrer Af Nadia Vega Vasiljev Man kan som diabetespatient risikere at udvikle flere forskellige former for senkomplikationer. En af dem er nedsat nyrefunktion. Nyrerne har flere fjender, men de værste er forhøjet blodtryk og forhøjet blodsukker. Begge dele har man som patient selv indflydelse på. Dels ved at tage sin medicin, som man skal, dels ved at kvitte tobakken hvis man ryger, dyrke regelmæssig motion og spise sundt. Sådan beskytter man sine nyrer, så meget man kan og heldigvis er det noget, de fleste patienter er i stand til, siger afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital Søren Tang Knudsen, som i mange år har forsket i sammenhængen mellem blodtrykket og udviklingen af senkomplikationer hos type 2 diabetikere. Vi leder efter nyresygdomme I Danmark bør diabetespatienterne screenes for nyrepåvirkning gennem en blod- og urinprøve en gang om året. Enten hos den praktiserende læge eller i diabetesambulatoriet på hospitalet. Målingen er vigtig, fordi den kan være med til at opdage tidlige stadier af nyrepåvirkning og dermed forebygge nyresvigt. Vi leder aktivt efter nyresygdom hos diabetespatienterne. Jo tidligere vi finder tegn på nyrepåvirkning, jo tidligere kan vi sætte ind med medicinsk behandling og jo større er chancerne for at undgå nyresvigt. For den enkelte patient er risikoen for nyresvigt blevet meget mindre, end den var for bare fem år siden, siger Søren Tang Knudsen. Blodtrykssænkende medicin forebygger nyresvigt I Danmark får diabetespatienterne specifikke typer af blodtrykssænkende medicin for at forebygge nyresvigt. Også selvom patienten har normalt blodtryk, men bare har tegn på nyrepåvirkning gennem spor af protein i urinen, også kaldet mikroalbuminuri. Ved tidligt konstateret mikroalbuminuri, kan der iværksættes behandling, som mindsker risikoen for videreudvikling af sygdommen væsentligt. Nogle patienter har dog et forløb med tiltagende nedsættelse af nyrefunktionen, der kan ende med dialyse og eventuelt nyretransplantation, siger professor, overlæge og klinikchef for den nyremedicinske afdeling på Rigshospitalet, Bo Feldt Rasmussen, som i en årrække har forsket i diabetisk nyresygdom og er en af Danmarks fremmeste forskere på området. Nyrerne er vigtige pas godt på dem Nyrerne spiller en helt central rolle for vand-, salt- og syre-basebalancen, udskillelsen af urin, affaldsstoffer og medicin. Derudover har de yderligere vigtige funktioner i forbindelse med regulering af blodkoncentrationen, calciumbalancen og blodtrykket. Derfor har det stor betydning for kroppen og for medicinering, når de ikke fungerer optimalt. Særligt for diabetespatienter er det vigtigt at passe ekstra godt på nyrerne. 25% af alle dem, der lider af nyresvigt i Danmark, er diabetespatienter. Desværre ser vi alt for ofte at type 2 diabetespatienterne allerede har nyrepåvirkning, når sygdommen opdages. Altså at de allerede har været syge længe, inden de blev diagnosticeret med diabetes, siger Søren Tang Rasmussen, som bakkes op af Bo Feldt Rasmussen. Vi skal være bedre til at opfange faresignalerne for nyrepåvirkning hos diabetespatienterne. Jo tidligere vi finder dem, jo større er chancerne for, at patienten undgår dialyse og transplantation og jo bedre bliver patienternes livskvalitet. Forhøjet blodsukker og forhøjet blodtryk er nyrernes værste fjender. foto: scanpix Det er ikke for sjov, når lægen beder sine diabetespatienter om at huske at tage sin medicin, dyrke sport og spise sundt. Det er for at forebygge, at sygdommen udvikler sig og medfører følgesygdomme også kaldet senkomplikationer.

15 Integreret med sensor Dexcom G4 CGM Ny insulinpumpe Animas Smart og avanceret Vibe med CGM Pilen viser tydeligt om glukoseniveauet er på vej op eller ned enkelt Følg dit glukoseniveau med CGM større overblik Vandtæt praktisk Advarsel ved høje og lave værdier trygt Tydeligt farvedisplay og letlæst menu smart Større overblik, større tryghed Nu lancerer vi nyheden Animas Vibe, der kan anvendes med CGM (kontinuerlig glukosemåling). Animas Vibe har, som vores anden pumpe Animas 2020, den nyeste teknik der kan gøre din hverdag mere enkel og tryg. Hvilken pumpe der passer dig bedst afhænger af din livsstil og tiden du vil anvende for at opnå større overblik og styring af din diabetes. Pumperne er vandtætte og findes i fem smarte farver PUMPESUPPORT D Ø G N ET R U N DT Vil du vide mere om Animas insulinpumperne? Ring til vores produktspecialister Lone Mathiesen på telefon eller Finn Nielsen på telefon Du kan også læse mere på rubinmedical.dk 2012 Animas Corporation 2012/04 AN A DK

16 16 ANNONCETILLÆG JUNI 2012 FOTO: SCANPIX Fedmeoperationer kurerer diabetes Sådan måler du din bmi AF ASTRID WIERZBA Fedme måles blandt andet i BMI, Body Mass Index. Det viser din vægt i forhold til din højde. Vejer du 100 kg og er 1,80 meter høj, er dit BMI 100 delt med (1,80 x 1,80). Det vil sige 100 delt med 3,24. Det giver et BMI på cirka 31. BMI-målene vurderes sådan: 20-25: normalvægtig, overvægtig, fedme, over 40 svær fedme. Fedmeoperationer har en overraskende positiv virkning. Når svært overvægtige har været under kniven, forsvinder deres diabetes på få dage. - Vi ved bare ikke helt, hvorfor det sker, fortæller ph.d.- studerende Michael Taulo Lund fra Xlab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Sammen med en forskningsgruppe er han i færd med at undersøge, hvorfor en operation kan kurere en ellers uhelbredelig sygdom og give patienterne et normalt blodsukkerindhold igen. - Vægttab hjælper altid på type-2 diabetes, men for nogle udvikler fedmen sig til en kronisk tilstand. De kan ganske enkelt ikke tabe sig. For den gruppe kan fedmeoperation være en løsning, og dét, der så har vist sig at være interessant i den sammenhæng, er, at operationen tilsyneladende helbreder type-2-sukkersygen, inden patienterne er begyndt at tabe sig. FORKORTER TARMEN Operationen går i store træk ud på at sende maden udenom det meste af maven og 12-finger-tarmen, og direkte ned i tyndtarmen. Og med store resultater til følge. Patienterne taber procent af deres overskudsvægt, og samtidig har det altså vist sig, at patienterne også bliver kureret for type-2-diabetes på få dage. - Vi kan se, at operationen får dem til at udskille mere af mavetarmhormonet GLP-1 efter et måltid, og det påvirker både hjernens mæthedscenter og stimulerer bugspytkirtlens produktion af insulin. Det begynder lige efter operationen. Så begynder patienterne samtidigt at tabe sig, og deres kroppe får over tid brug for mindre insulin og bliver samtidig mere følsomme overfor stoffet. Det er i hvert fald den hypotese, vi tror, forklarer, hvorfor operationen kurerer type-2-diabetes. LANGTIDSEFFEKTERNE UKENDTE Michael Taulo Lund understreger, at der stadig er tale om hypoteser og at man ikke kender langtidseffekterne af fedmeoperationerne. - Vi ved, at effekten ikke for alle er blivende. Samtidig er operationen stadig så ny, at man ikke har kunnet følge op på hvordan det går patienterne år efter operationen og set om der er nogle uhensigtsmæssige langtidseffekter. Det er noget af det, der er humlen i debatten lige nu. SÅDAN ER REGLERNE FOR FEDMEOPERATIONER FOTO: SCANPIX I det offentlige system gælder følgende regler vedtaget i 2011: Din BMI skal være over 35 og du skal samtidig have mindst én sværere følgesygdom (type 2 diabetes, svær regulerbar blodtryksforhøjelse, søvnapnø, PCO og dokumenteret slidgigt i fod- knæ- eller hofteled). Er din BMI over 50 kan du muligvis indstilles til operation uden følgesygdom efter en konkret vurdering. Du er skal være over 25 år. Varigt vægttab ikke har kunnet opnås ved konventionel, ikke-kirurgisk behandling. Før du kan indstilles til operation, skal du have gennemgået et 3 måneder langt medicinsk behandlingsprogram, inkl. et vægttab på minimum 8 procent. Dette program kan du først henvises til efter at have gennemgået en omfattende vurdering hos egen læge. På private sygehuse gælder de krav, som også tidligere gjaldt på offentlige sygehuse: Din BMI skal være over 40, eller over 35, hvor du samtidig er ramt af fedmerelaterede sygdomme. Du skal være over 18 år. For patienter over 60 år kræves en samlet vurdering af fordele/risici. Du skal have forsøgt varigt vægttab af andre veje, men mislykkedes. Du må ikke lide af en række fysiske eller psykiske sygdomme, som er problematiske for operationen. Du skal tabe otte procent af din kropsvægt før operationen.

17 Overvejer du en fedmeoperation? Aleris-Hamlet giver hvert år mange svært overvægtige mulighed for et sundere og bedre liv Det handler om livskvalitet! Med en fedmeoperation kan du tabe ca. 60% af din overvægt. Følgesygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk forsvinder eller bedres væsentligt efter en fedmeoperation. Dit velvære øges, og du kan være langt mere aktiv. De fleste af vore patienter får øget overskud og ny appetit på livet. Med mere end fedmeoperationer udført de seneste 7 år er Aleris-Hamlet Nordens førende Center for Overvægtskirurgi. Sammen med dygtige speciallæger, diætister og sygeplejersker sørger vore kirurger for, at du er i trygge hænder fra start til slut. Vi hjælper dig hele vejen På Aleris-Hamlet er vi også specialister i plastikkirurgi. Efter et stort vægttab vil nogen have overskydende hud flere steder på kroppen og vælger derfor at få det fjernet med plastikkirurgi. Vore plastikkirurger har mange års erfaring med denne type operation og tilbyder dig personlig og professionel rådgivning og behandling. Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks eneste landsdækkende privathospital altid tæt på dig. Med de bedste specialister inden for mere end 40 behandlingsområder sikrer vi dig et personligt og trygt forløb med kvaliteten i højsæde. Aalborg Aarhus Esbjerg Frederiksberg Herning Søborg Tlf Aleris Privathospitaler og Privathospitalet Hamlet bliver til ét. Derfor skifter vi navn til Aleris-Hamlet Hospitaler.

18 18 ANNONCETILLÆG JUNI 2012 HAR DU SUKKERSYGE? TEST DIN RISIKO Brug et øjeblik på at udfylde skemaet nedenfor og se, om du bør gå til lægen for at blive testet for sukkersyge. Udfyld skemaet og tag det med til lægen eller klik ind på hvor du også kan teste dig selv og straks få resultatet. Har du sukkersyge Stadig flere danskere bliver ramt at type 2-diabetes eller gammelmandssukkersyge, som sygdommen tidligere blev kaldt. I dag rammer sygdommen imidlertid ikke kun ældre, men også yngre danskere. - TEST DIN RISIKO Kan en fedmeoperation helbrede diabetes? Det korte svar er: ja Undersøgelser viser, at ca. 85 % af de type 2-diabetespatienter, der får en fedmeoperation, bliver fri for deres symptomer få dage efter operationen. Med andre ord udgør en fedmeoperation for mange en langt mere effektiv behandling end insulin. Maksimalt vægttab med minimal risiko Mange diabetespatienter vælger den operationstype, der kaldes Sleeve gastrectomy i stedet for fx Gastric bypass. Det skyldes, at man med Sleeve helt undgår risikoen for tarmslyng og mineralmangel vel at mærke uden at gå på kompromis med vægttabet. Nordens største erfaring Hos Fedmekirurgisk Center er vi specialister i Sleeve gastrectomy og har udført over Sleeve-operationer, hvilket gør os til Nordens mest erfarne inden for den operationstype. Selve operationen udfører vi i Stockholm, men rådgivningen sker i vores danske konsultation. Fedmekirurgisk Center St. Magleby Strandvej Dragør Mange lever hele livet med diabetes uden at vide, at de kan leve uden. Lene Nørresø, sygeplejerske Fedmekirurgisk Center

19 ANNONCETILLÆG JUNI Faktisk bliver 76 danskere dagligt ramt af diabetes, og det skønnes, at op imod danskere allerede har type 2-diabetes, men uden at vide det, fortæller kommunikations- og marketingchef Søren Biune fra Diabetesforeningen. Og det forøger risikoen for alvorlige følgesygdomme markant, såfremt folk først kommer i behandling mange år efter, de har fået sukkersyge. - Hvis der i forvejen er type 2-diabetes i din familie, er risikoen størst. Reglen er, at har én af dine forældre type 2-diabetes, så er din risiko for at udvikle sygdommen øget med 40 procent. Har begge dine forældre type 2-diabetes, er din risiko 80 procent forhøjet. SUND LIVSSTIL MINDSKER RISIKOEN FOR TYPE 2-DIABETES Heldigvis kan man ifølge Søren Biune selv gøre meget for at nedsætte risikoen for at få type 2-diabetes. For eksempel gennem regelmæssig motion og sunde madvaner. - Man kan ikke gøre så meget ved sine arveanlæg eller alder, men man kan påvirke de øvrige faktorer, der udløser type2-diabetes, fx ved at dyrke regelmæssig motion og spise sundt. Det er også vigtigt at stoppe med at ryge, hvis det er vane, man har. Er der diabetes i familien, skal man også passe ekstra på med at tage på i vægt i takt med, at man bliver ældre. Især er bugfedme en risikofaktor. TEST DIN RISIKO FOR AT UDVIKLE TYPE 2-DEABETES 1. Alder 2. BMI BMI = Eks. = Under 45 år 0 point år 2 point år 3 point Over 64 år 4 point vægt i kg højde i m x højde i m 90 1,85 x 1,85 Mindre end 25 0 point point Over 30 3 point 3. Taljemål (måles henover navlen, maven skal være afslappet) Mand Under 94 cm 0 point cm 3 point Mere end 102 cm 4 point Kvinde Under 80 cm 0 point cm 3 point Mere end 88 cm 4 point 4. Motionerer du hver dag i mindst 30 minutter? Ja Nej 0 point 2 point 5. Hvor ofte spiser du frugt, grøntsager el. bær? Hver dag Ikke hver dag 0 point 1 point 6. Har du nogensinde taget blodtryksmedicin? Nej Ja 0 point 2 point 7. Har du nogensinde, f.eks. i forbindelse med helbredskontrol ved sygdom el. graviditet, fået konstateret forhøjet blodsukkerniveau? Nej Ja 0 point 5 point 8. Har nogle af dine familiemedlemmer diabetes? Bedsteforældre, forældres søskende eller fætre/kusiner (men ikke egne forældre, søstre/brødre eller børn) Nej Ja Forældre, søskende eller eget barn Ja 0 point 3 point 5 point Antal point ialt: Risikoberegning Risikoen for at udvikle type 2-deabetes inden for 10 år er: Mindre end 7 point: Lav risiko - 1 ud af 100 vil udvikle sygdommen Fra 7-11 point: Let forøget risiko - 1 ud af 25 vil udvikle sygdommen Fra point: Høj risiko - 1 ud af 3 vil udvikle sygdommen Mere end 20 point: Meget høj risiko - 1 ud af 2 vil udvikle sygdommen Hvis du er i risiko for at udvikle type 2-diabetes, så få tjekket dit blodsukker hos din egen læge. Læs mere på diabetes.dk

20 Kære diabetiker pas på dine øjne! Diabetisk maculaødem (DME) er en af de hyppigste årsager til blindhed i den arbejdsdygtige del af befolkningen1 DME er en væskeansamling i den centrale del af øjets nethinde og skyldes diabetisk nethindesygdom (diabetisk retinopati) Væskeansamlingen fortykker nethinden og kan forringe dit syn DIABETES DIABETISK RETINOPATI DME Synstab som skyldes DME rammer mellem ~1% og 3% af alle diabetikere1 Følg din læges anvisninger om behandling af din diabetes Reference 1. Chen E et al. Curr Med Res & Opin 2010;vol 26(7): Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf , OPHTHA-11/ Husk at få undersøgt dine øjne med jævne mellemrum