Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Transkript

1 Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Holstebro Involverede skoler i projektet: Naur Sir Skole Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Marianne Fløe Hestbjerg Kontaktoplysninger: Marianne.floe.hestbjerg@holstebro.dk I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende til at samle op på erfaringerne fra de enkelte projekter. Skabelonen består af 4 dele: - i 1. del beskrives de aktiviteter, som er gennemført i projektperioden - i 2. del beskrives de resultater der er opnået i projektperioden samt årsagerne hertil - i 3. del videregives gode råd til andre skoler, som vil arbejde med lignende projekter - i 4. del redegøres for de data, der har været anvendt i evalueringen Når I udarbejder denne afsluttende evaluering er det vigtigt, at I er konkrete i jeres beskrivelser. Brug meget gerne eksempler, så andre kommuner/skoler kan få indsigt i jeres arbejde. Evalueringsrapporterne fra de enkelte projekter vil efterfølgende blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside som inspiration til andre skoler og kommuner. Denne skabelon skal udfyldes for de projekter som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 16. maj sendes til EVA, som på baggrund af evalueringerne af de enkelte projekter vil udarbejde en tværgående analyse, der videreformidler erfaringerne fra projekterne. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut 1

2 1. Gennemførte aktiviteter 1.a. Beskriv de aktiviteter I har gennemført I udviklingsprojektet har vi implementeret alle skolereformens elementer i to klasser i otte uger. I processen, hvor vi går fra undervisning til læring, har vi valgt at bruge begrebet læreprocesser frem for aktiviteter. Når man laver et udviklingsprojekt, så er det vigtigt at spænde buen gerne til det yderste. I dette udviklingsprojekt spændte vi buen, så der nogle gange begyndte at springe små fibre i buestrengen. I projektperioden har vi implementeret alle skolereformens elementer i et forløb på otte uger. Det var meget intenst og vi byggede vejen imens vi gik. Citat udviklingsteamet. I det følgende beskrives de læreprocesser, vi gennemførte. 5. og 6. klasse har deltaget i udviklingsprojektet. 3 lærere og 1 pædagog har i særlig høj grad planlagt, gennemført og evalueret udviklingsprojektet. Herudover har andre lærere og pædagoger varetaget mindre opgaver eller dele af undervisningen. Struktur og ledelse Vi har planlagt udviklingsprojektet således, at der har været en overordnet pædagogisk leder samt en ansvarlig for den faglige indsats og en ansvarlig for skema, struktur og planlægning. Det har betydet: At der har været en tydelig rød tråd igennem forløbet. At der har været tydelige mål og en god struktur. At der har været et tæt fagligt samarbejde. At der ikke er sket en overlapning i forhold til det, de forskellige fag har budt ind med. 2

3 At de ressourcer og kompetencer de enkelte lærere og pædagoger har er kommet i spil. At vi har kunnet udfordre alle elever socialt og fagligt. 1.b. Begrund de aktiviteter I har gennemført Vores anledning var, at vi ville afprøve skolereformen. Vi ville tage udfordringerne op og forberede os på implementeringen af skolereformen. Vi ønskede at skabe nogle erfaringer med skolereformens grundlæggende elementer således, at vi var nogenlunde klar til skolereformen den 1. august Vi har valgt at implementere hele skolereformen i 8 uger i 5. og 6. klasse. Det har betydet, at vi har arbejdet med rigtig mange områder og på mange forskellige planer. Det betyder også, at det her i evalueringen ikke er muligt at gå i detaljer med alle delelementer. Derfor har vi valgt, ud fra det eksemplariske princip, at fremhæve fem områder og læreprocesser, som vi har haft særlig fokus på. Fem områder, der har skabt nogle gode læreprocesser, der har været særlig udfordrende, og hvor vi har udviklet os markant. Vi ønskede at skabe et læringsmiljø hvor: 1. Alle skulle blive så dygtige som muligt. Dette foregik på elevplan, lærer-/pædagogplan og på ledelsesplan Elevplan o Faglig og social læring og udvikling. Lærer/pædagogplan o Pædagogisk og didaktisk målsætning. o Styrkelse af lærernes og pædagogernes faglige kompetencer. Lesson studies. o Samarbejde og fælles planlægning. o Videndeling. Ledelsesplan o Pædagogisk målsætning. o Videndeling. o Struktur og planlægning. 2. Vi gik fra undervisning til læring Spændende og udfordrende læringsmiljøer. Innovativt tværfagligt samarbejde. Engagement, entreprenørskab og iværksætteri. 3. Fælles forberedelse og samarbejde var i fokus Samarbejde på tværs af faggrænser. Planlægning, gennemførsel og evaluering i fællesskab. 4. Åben skole-konceptet konceptet blev afprøvet Samarbejde med Holstebro Musikskole og Holstebro Ungdomsskole. Ekskursioner og skolerejse. 5. Der var fokus på lektiehjælp og faglig fordybelse. 3

4 Innovativt emneorienteret tværfaglighed I de 8 uger, hvor vi har arbejdet med udviklingsprojektet En længere og mere varieret skoledag, har udgangspunktet t været ét overordnet emne: 2. Verdenskrig - set med børns øjne. Grunden til, at vi valgte et overordnet emne er, at vi ønskede at skabe: Helhed i en længere og mere varieret skoledag. Bedre forståelse og sammenhæng mellem fagene. Et tæt samarbejde på tværs af faggrænser. På nogle områder adskilte udviklingsprojektet sig ikke fra det vi plejer at gøre. På andre områder skete der en markant udvikling. I spændingsfeltet mellem det værende og det mulige For at skabe udvikling er det vigtigt at analysere det værende det, som allerede er, og få klarlagt, hvor vi står nu og hvor vi vil hen. Uden denne analyse er det ikke muligt at vurdere, om vi bevæger os væk fra det værende og det allerede eksisterende. Derfor startede vi i arbejdet med skolereformen med at analysere det værende og tage stilling til, hvad vi ønskede at bevare og hvad vi ønskede at udfordre. Denne proces var med til at synliggøre, at der var meget, som vi gjorde rigtig godt, og som vi ikke ville/måtte miste. Det betød, at vi ikke stod overfor, at alt i forbindelse med skolereformen skulle sættes i spil. Det skabte en god ro, at der var noget af det kendte, som vi ville bevare. Samtidig betød det, at nu hvor vi vidste, at vi stadig havde fast grund under fødderne, så var der en masse, som vi gerne ville udfordre. Vi ville gerne sætte noget i spil. I analysen kom vi frem til, at vi har et stærkt formål for vores skole, og at vi gerne vil bevare det. Vi kom også frem til, at hvis vi virkelig ville leve op til vores formål, så kunne skolereformen faktisk udfordre os på nogle områder og være med til at styrke vores formål. På en gang kunne vi bevare og udfordre det værende, og samtid gøre det stærkere. Det, vi plejer Der er rigtig meget, som vi plejer at gøre, og som vi er gode til. I begrebet plejer er der også rigtig meget, som vi ikke får begrundet eller reflekteret over. Nogle af de ting, som vi plejer, og som vi er gode til er, at vi plejer at arbejde fagopdelt således, at hvert fag arbejder med et emne i en periode. Eleverne kan så i løbet af et skoleår møde det samme emne i forskellige fag på forskellige tider af året. Vi har tradition for at arbejde tværfagligt særligt i nogle fag. I emneuger og projekter har vi ofte arbejdet tværfagligt og med udgangspunkt i et overordnet emne. Vi har generelt meget fokus på krop og bevægelse. Vi har generelt et tæt samarbejde med de lokale foreninger (Åben Skole). Vi er generelt på mange skolerejser og på ture ud af huset. Vi har generelt meget fokus på udeundervisning. Vi har generelt et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Vi er generelt med i mange udviklingsprojekter og prøver mange spændene udfordringer og arbejder i mange forskellige læringsarenaer. 4

5 Med den baggrund havde vi nok ikke forestillet os, at vi ville komme til at opleve en så markant anden skoledag og undervisning, som udviklingsprojektet kom til at betyde. Citat udviklingsteamet. Adskillelsen fra det vi plejer Udviklingsprojektet adskilte sig markant fra det vi plejer i den proces, hvor vi gik fra undervisning til læring. Vi havde særlig fokus på, at vi ville skabe nogle helt særlige læringsmiljøer, og at eleverne skulle være aktive i egne læreprocesser. Rammerne skabte vi med det overordnede emne 2. Verdenskrig set med børns øjne. Tidligere har vi aldrig arbejdet med det samme emne i 8 uger i alle fag. Begrebet emneorienteret tværfaglighed fik en helt anden betydning, fordi forløbet ikke blot var en ekstra lang emneuge, hvor vi i en uge brød skemaet op og lavede noget nyt og spændende. Forløbet var målsat og struktureret læring. Skoledagen blev længere og mere varieret og vi skabte et helt særligt samarbejde mellem lærere og lærere og lærere og pædagoger. Den fælles forberedelse viste sig at være en kæmpe styrke. Lærerne forberedte udviklingsforløbet sammen, hvilket betød mere sparring og større glæde. En særlig oplevelse ved samarbejdet var, at der dukkede så meget viden og så mange erfaringer op, som ellers aldrig var kommet i spil. Eksempel: Lærerne brainstormer r omkring det at se 2. Verdenskrig fra et børneperspektiv. I processen kommer der mange flere perspektiver og gode ideer frem end i den almindelige planlægning. Dels fordi alle byder ind med oplevelser, erfaringer og viden og dels fordi nye øjne ser på fagene og skaber nye sammenhænge. Der kommer et udefra perspektiv på den viden, de enkelte fag repræsenterer. En lærer kender f.eks. meget til litteraturen, teraturen, en pædagog kender nogle særlige mærkesteder i Holstebro og kan byens historie fra 2. Verdenskrig og en anden lærer ved meget om jødedommen. Alle de gode ideer bliver sorteret efter det eksemplariske princip. De supplerer hinanden og skaber sammenhæng og fordybelse. Det er så fantastisk, at alle vores kompetencer kommer i spil. Vi kommer til at brænde som lærere og vores gejst løfter undervisningen og børnenes engagement. gement. En dag jeg kom hjem sad jeg og smilede for mig selv henover kaffen. Sikke en fantastisk skoledag vi har haft. Alle de små hoveder sugede bare til sig af viden og oplevelser. Jeg får gåsehud, når jeg tænker på det. Det har været et fantastisk undervisningsforløb og alt klappede bare - og jeg håber, at vi kan undervise på den måde fremover. Citat lærer i udviklingsteamet. 5

6 Sæt kryds ved de temaer som du mener, at projektet primært dækker: Den åbne skole Praktisk/musiske fag Anvendelsesorienteret undervisning x x x Valgfag Motion og bevægelse i undervisningen Fagprofessionelt samarbejde Trivsel og inklusion Lektiehjælp, talentindsatser og faglig fordybelse Forældreinddragelse Elev-til- elev læring x x x x x x Alle reformens elementer Andet: [tilføj tekst] 6

7 2. Opnåede resultater 2.a. Beskriv hvilke resultater, I har opnået i projektperioden Vi skabte nogle rammer og et samarbejde, der var meget forskelligt fra det, vi plejer. Det betød, at vi måtte forandre vores kultur omkring samarbejde og videndeling, og at vi på nogle områder måtte ændre adfærd. Vi skabte forandring og udvikling på forskellige planer: Elevplan Læreplan Skole/hjem plan Ledelsesplan Organisatorisk plan Elevplan På elevplan har vi generelt opnået en høj faglig progression. Noget helt særligt, som vi erfarede, var, at nogle af de elever, der kræver meget struktur og overblik fik meget ud af den længere og mere varierede skoledag. Dette skyldes, at vi arbejdede med ét overordnet emne, som blev belyst fra mange forskellige vinkler. Hverdagen med den fagopdelte undervisning med de mange skift fra et fag til et andet skaber for denne elevgruppe flere uoverskuelige skift. Disse elever fik rigtig meget ud af den sammenhængende skoledag både socialt og fagligt, fordi der ikke hele tid skulle omstilles til et nyt fag, pakkes ud og ind og ændres struktur. På det sociale plan arbejdede eleverne mere sammen. I lektiehjælp og faglig fordybelse vægtede eleverne meget, at de kunne bruge hinanden og videndele. Eleverne fik mange flere oplevelser sammen, fordi vi i arbejdet med den Åbne Skole var meget mere ude af huset på ekskursion og på skolerejse. Hele undervisningsformen med flere eksperimenter og elevernes viden, der skulle sættes i spil, betød, at eleverne blev knyttet tættere sammen. Eleverne oplevede også, at rollefordelingen i klassen blev ændret. 7

8 Når kulturen var anderledes og nye måder at arbejde på blev præsenteret, så var der dels flere elever, der bød ind og dels viste eleverne sider af sig selv, som ikke normalt kommer frem i undervisningen. Lærerplan Læreren fik et fælles fundament og et fagligt fællesskab, der løftede de involverede lærere. Vi lukkede ikke døren, men blev derimod en del af et fællesskab og løftede sammen. Vi har altid meget fokus på børnenes sociale og faglige udvikling, men i dette udviklingsprojekt blev vi som lærere og pædagoger løftet op. Det var et kæmpe boost. Vi har meget samarbejde og vi er vant til at samarbejde. Vi har tidligere arbejdet emneorienteret. Det er vi rigtig gode til, men dette forløb viste os, at vi kunne nå nogle helt andre højder. Vi har aldrig været så mange fag og så mange lærere/pædagoger, der har arbejdet sammen om det samme emne på et så højt plan. Citat lærer i udviklingsteamet. Vi blev udfordret i forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi arbejder ud fra tesen: Én barndom ét hus. Vores samarbejde har primært været omkring de sociale relationer, overleveringer og overgange. I dette udviklingsprojekt har vi arbejdet sammen om det faglige indhold og dele af undervisningen. Udviklingsprojektet har skabt en opkvalificering af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Vi udviklede os meget som lærere i projektet. Vi tænkte faglighed på en ny måde og vores ressourcer og faglige kompetencer kom i spil. Nogle havde en enorm viden og en indsigt i områder, de aldrig havde undervist i. Det var noget helt særligt, når de udfoldede deres viden og kunne komme med små anekdoter, fortællinger og helt specifik viden. Det var med til at fange elevernes interesse og opmærksomhed. Citat lærer i udviklingsteamet. Skole/hjem plan Inden udviklingsprojektet afholdt vi et forældremøde, hvor vi dels fortalte om skolereformen i grove træk og specifikt om vores mål for udviklingsprojektet. Vi gennemgik planlægningen, og der var mulighed for, at forældrene kunne stille spørgsmål. Under forløbet har vi været i en løbende dialog med forældrene. Der har løbende været nyhedsbreve på Intra samt informationer om strukturændringer, ekskursioner og skolerejser. I dialogen med forældrene har vi løbende fået feedback på udviklingsprojektet. Målet er, at vi skal afholde et forældremøde, hvor eleverne fremlægger deres læreprocesser. Hvis forældrene ikke havde bakket op om udviklingsprojektet, så havde der været meget, som ikke kunne realiseres. Vi havde brug for forældreopbakning både i forhold til at støtte og bakke op om eleverne og til at hjælpe med praktiske gøremål. Uden forældrenes opbakning havde vi i starten ikke haft elever til lektiehjælp og faglig fordybelse, og vi var ikke kommet med toget en tidlig og mørk morgen, hvor eleverne mødte op med store madpakker og forventningsfulde øjne. Alle forældre var mødt op for at vinke farvel. Citat udviklingsteamet. Ledelsesplan Skolereformen åbner for mange nye måder at tænke folkeskolen på. Det betyder, at lederen får et helt nyt ledelsesrum. Der er åbnet mulighed for, at skoledagen kan planlægges og organiseres på en ny og anderledes måde. 8

9 På ledelsesplan betyder det, at ledelsen får et større ledelsesmæssigt ansvar. I udviklingsprojektet afprøvede vi nogle af skolereformens mange nye muligheder, hvilket betød, at skolelederen kunne tænke og udfordre organiseringen af den længere og mere varierede skoledag. Den største forskel var i forhold til, at lærerne forberedte sig sammen og havde mulighed for at gøre det. Fordi det kun var en prøveperiode kunne lærerne ikke mønstre fuldtilstedeværelse, men de havde markant flere forberedelsestimer på skolen både alene og i fællesskab. Organisatorisk plan Den længere og mere varierede skoledag kræver nytænkning således, at skoledagen ikke blot bliver udfyldt af mere af det samme. Det, at vi valgte at arbejde tværfagligt med ét emne, betød, at skoledagen blev organiseret ud fra hvad der gav størst mening i forhold til emnet og de læreprocesser, vi ønskede at skabe. Skoledagen blev ikke organiseret ud fra ringetider og den traditionelle fagopdelte undervisning. Vi kunne ikke gennemføre det alle dage, da der også var andre klasser, som vi skulle tage hensyn til, men på mange dage kunne det lade sig gøre. Organiseringen af udviklingsprojektet krævede mange ressourcer, dels fordi vi skulle opfinde mange nye strukturer og måder at organisere skoledagen på, imens vi skulle få en almindelig skoledag til at fungere og hænge sammen på resten af skolen, og dels fordi vi gik vejen på samme tid. En organisatorisk udfordring var det også, at lærerne skulle have flere timer i de enkelte fag, hvilket betød, at de skulle have færre timer i andre fag og klasser. Timerne blev læst af en vikar eller lærerne fik dem efter eget ønske som afspadsering sering efter forløbet. Vi har opnået mere, end vi forventede. Vores planlægning og gode struktur skabte nogle rammer for udvikling, som både flyttede børnene fagligt og socialt. Citat udviklingsteamet. Vi havde forberedt os på, at enkelte elever med særlige udfordringer skulle have ekstra støtte i nogle undervisningslektioner samt på ekskursioner og skolerejser. Enkelte forældre var skeptiske fra starten. En familie var nervøse for, at deres datter ville få det svært i forhold til strukturændringerne og de mange skift. En anden familie var bange for, at lektiehjælp og faglig fordybelse ville betyde, at deres datter ikke ville få tid til venner og fritidsinteresser. Men generelt var forældrene positive og meget begejstrede. Den emneorienterede, tværfaglige undervisning skabte en sammenhæng og forståelse hos de elever, som har brug for meget struktur og sammenhæng. Vi havde en god struktur og planlægning, og måske var dette medvirkende til, at netop denne elevgruppe blomstrede op. De oplevede en sammenhæng, som vi slet ikke havde forestillet os. I forhold til, at skoledagen blev længere, har mange elever skrevet i spørgeskemaundersøgelsen, at det styrkede kammeratskabet at være til lektiehjælp. Det var en god måde at være sammen med vennerne på. Nogle få følte, at de havde mindre fritid. De fleste følte, at de havde mere fritid, fordi de ikke skulle hjem og lave så mange lektier. I læringsprocessen opnåede eleverne en bred viden om 2. Verdenskrig, fordi emnet blev belyst fra flere forskellige faglige vinkler. I natur/teknik arbejdede eleverne med, hvordan man konserverede og opbevarede mad under 2. Verdenskrig, og i dansk læste eleverne om Anne Frank og Drengen i den stribede pyjamas og deres skriftlige opgaver relaterede også til emnet. I kristendom havde eleverne om jødedommen, i historie lærte de om det historiske perspektiv, i matematik arbejdede de med koder og statistik, og i idræt var eleverne oppe i skoven og lege med koder, fanger og fangevogtere. 9

10 Ved at lave et storyline-forløb kunne vi som lærere hente eksempler ind fra virkeligheden. I matematik gav det lige pludselig mening at arbejde med kryptering og hemmelige koder. Eleverne fik hemmelige budskaber skrevet på kasseret papir fra en autoforhandler, så det bare lignede affaldspapir. Ved at holde papiret over et lys kom de hemmelige tegn frem. De hemmelige budskaber ber var skrevet med citronsaft. Citat udviklingsteamet. I idræt var lærerne tyske soldater. Eleverne var jødiske familier. De fik frataget deres madpakker og deres rettigheder. tigheder. Eleverne var spændte og de var usikre på, hvad der skulle ske. Vi pressede dem til grænsen. De kæmpede for at få deres rettigheder tilbage. En elev forsøgte f.eks. at bruge tysk, som hun lige var begyndt at lære i forbindelse med udviklingsprojektet, til at kommunikere med de tyske soldater. Hun ville overbevise fangevogterne om, at de måtte gå fri. Heldigvis var der en tysk fangevogter, der hjalp dem i sidste øjeblik. De flygtede til Danmark og skulle igennem Integrationsministeriet for at slippe ind i landet. Her skulle de begrunde, hvorfor et fremmet land skulle tage imod dem. Citat udviklingsteamet. Sammenhængen og de mange spændende oplevelser som f.eks. museumsbesøg, besøg på en anden skole, skolerejsen til Frøslevlejren og meget mere betød, at eleverne var interesserede under hele forløbet, og at de opnåede en høj faglighed. Eleverne fik oplevelser, og de anvendte den viden, de fik, i nye sammenhænge og situationer. Tid fik en helt anden betydning. Det skabte fordybelse, at vi ikke var afhængige af at skulle bryde op efter 45 minutter. Vi kunne tilrettelægge undervisningen uden hele tiden at skulle bryde op og skifte til et andet fag og et andet emne. Citat udviklingsteamet. Lesson studies Alle pædagoger og lærere fik et foredrag omkring lesson studies, og det bragte et nyt perspektiv ind i vores samarbejde. Lærerteamet skulle i fællesskab forberede den optimale undervisningslektion og så skulle én lærer varetage undervisningen. De andre lærere skulle så, med afsæt i planlægningen og de aftale mål, observere undervisningen. Det var en berigende og lærerig proces. Eleverne besvarede en spørgeskemaundersøgelse før og efter forløbet. Under hele udviklingsprojektet var vi i tæt dialog med eleverne. Elevernes oplevelser, synspunkter og engagement var med til at udvikle og forme projektet. I forhold til lektiehjælp og faglig fordybelse lavede vi et interview med eleverne. Som opsamling og evaluering på elevernes faglige viden lavede vi et Woop App orienteringsløb. I Frøslevlejren lavede vi et Woop App orienteringsløb. Vi havde spørgsmål med fra hele forløbet, og vi havde valgt nogle meget svære og udfordrende spørgsmål. Resultatet viste, at de havde styr på det hele. Eleverne havde fået en stor faglig viden, som de ikke kun kunne anvende til at besvare spørgsmål med. I Frøslevlejren brugte de deres viden på de ting, de så. Citat lærer og pædagog i udviklingsteamet. 2.b. Angiv mulige forklaringer på, at I har eller ikke har opnået de mål, I forventede Det lykkedes, fordi vi, der var med, skulle lykkedes. var engagerede, dedikerede og kommittede. Vi havde besluttet, at det 10

11 Der var ikke noget, der væltede, så vi tænkte, at det her lykkedes ikke. Nogle gange gik vi en anden vej, og det blev det bestemt ikke dårligere af. Vi var velforberedte, og derfor kunne vi gribe nu et. Vi vidste, hvor vi ville hen, men nogle gange gik vi en helt anden vej i læreprocessen, en, fordi den gav større mening. Citat udviklingsteamet. Lederens rolle Skolelederen brændte for projektet. Det betyder meget, at ledelsen brænder for projektet og bakker op og står bag. Skolelederen havde fingeren på pulsen og vidste, hvad der skete og hvornår. Skolelederen var med på skolerejse, med til noget af undervisningen og de læreprocesser vi skabte. Vi havde ikke haft et projekt, hvis der ikke havde en leder, der gik forrest og turde tage initiativet. Der var ingen, der havde forestillet sig, at vi kunne have gjort det, men vi gjorde det! Citat udviklingsteamet. Forældresamarbejde Forældrenes opbakning og store engagement smittede af på udviklingsprojektet. ktet. Mange forældre gav udtryk for, at det var spændende, og at deres børn havde meget at fortælle, når de kom hjem. Vi havde klare mål. Vi vidste, hvad vi ville opnå. Vi var selektive, strukturerede og havde et virkelig godt gennemtænkt og planlagt forløb. Vi nåede lang mere end forventet. Vi nåede også noget helt andet end forventet måske fordi vi ikke havde forestillet os, at vi kunne nå så langt. Citat udviklingsteamet. Indlevelsen skabte noget helt særligt I hele udviklingsprojektet brugte vi det levende ord og vi fortalte for børnene. Den narrative fortælling ling skaber sindbilleder og griber børnene. Den er med til at skabe forståelse og interesse, så børnene vil høre mere og mere. Vi stoppede altid op lige der, hvor eleverne brændte for at høre mere og de spurgte ivrigt: hvad skete der så? Citat pædagog i udviklingsteamet. Vi har aldrig haft elever på besøg i 5. og 6. klasse, der viste så stor interesse og havde så stor baggrundsviden om 2. Verdenskrig. Det var tydeligt, at eleverne havde en forståelse for de ting de havde lært. Citat museumsinspektør. 11

12 3. Fra projekt til reform 3.a. Beskriv, hvordan jeres projekter på længere sigt vil bidrage til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan Erfaringerne fra vores udviklingsprojekt er tænkt ind i planlægningen af næste skoleår. Det har vi valgt at gøre, fordi vi netop igennem det emneorienterede, tværfaglige samarbejde kunne se, at vi kunne skabe en længere og mere varieret skoledag, hvor vi gik fra undervisning til læring. Det var tydeligt, at elevernes engagement og faglige fordybelse voksede, og at eleverne fik en viden og nogle kundskaber, som de kunne bruge i deres liv. Den viden, eleverne fik, var ikke blot noget, der var hældt på. De reflekterede over den nye viden, og de anvendte den på andre forhold i deres liv. Eleverne arbejdede på mange forskellige niveauer og planer, og der var plads til, at både de stærkeste elever og de elever med særlige udfordringer blev udfordret. Forståelsesrammen blev større for den enkelte elev og det betød, at det blev vedkommende for eleverne. Nu handlede det ikke om noget langt væk fra dem nu kom fortællingerne fra 2. Verdenskrig helt ind under huden. Eleverne arbejdede og eksperimenterede, og fagenes viden blev praktisk anvendelig. Der skete en kobling mellem teori og praksis og mellem barnets hverdagsviden og den viden, fagene repræsenterer. Det bidrog til, at alle elever blev udfordret, og at de blev så dygtige som muligt. Selvfølgelig kunne de altid blive dygtigere, men vi stod på tæer - både voksne og børn. Eleverne blev i læreprocessen klogere på sig selv og deres omverden. Verden blev åben for eleverne. Elevernes store interesse for emnet og alt det, de har fortalt hjemme, har betydet rigtig meget for 12

13 skole/hjem samarbejdet. I nogle familier har det også betydet, at familierne har valgt deres sommerferie, så de kunne komme ud at se de ting, eleverne har fortalt så meget om. Kroppen er ikke noget hylster! I forhold til krop og bevægelse, så har vi tidligere arbejdet meget med krop og bevægelse. Vores erfaring er, at det er godt med en breake, hvor man kort laver en sjov lille leg eller løber en kort tur. Vi har også haft løbe-bånd, bånd, hvor eleverne hver dag løb i 20 minutter. Retter vi fokus mod, at eleverne skal blive så dygtige som muligt, så skal krop og bevægelse ikke være noget ved siden af undervisningen. Vi skal bruge kroppen og bevægelsen samt vores sanser til at få endnu større indsigt. Vi skal tænke kroppen som en del af undervisningen. Kroppen skal ikke bare være et hylster, som vi ryster lidt engang imellem, når vi har siddet for stille i for lang tid. Kroppen er en del af læreprocessen. Når kroppen og vores sanser er med i læreprocessen, så husker og lærer vi bedre. Udfordring af det traditionelle klasselokale Ønsker vi, at eleverne skal blive så dygtige de kan, må vi udfordre det traditionelle klasselokale og finde læringsarenaer alle mulige andre steder. Læringsarenaer, som ikke blot skal bruges som et andet sted at lære, men som et sted, man også kan lære om. Udeundervisning og udeskole egner sig rigtig godt til målsat undervisning, hvor kroppen og sanserne bliver inddraget i læreprocessen. Vores erfaring er, at eleverne bliver mere problemløsende og aktive i egen læreproces. Engagementet og de sociale relationer løftes og styrker understøttende undervisningen. Lektiehjælp og faglig fordybelse Hvis lektiehjælp og faglig fordybelse skal være med til at gøre alle elever så dygtige som muligt, så er det af stor betydning, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse bliver præsenteret for forældrene, og at der sker en forventningsafklaring. Hvad forventer skolen af forældrene, og hvad kan forældrene forvente af skolen? For at skabe en god stemning omkring lektiehjælp og faglig fordybelse har vi reflekteret over, at vi skulle kalde det noget andet f.eks. studietid. Vores erfaring er, at lektiejælp og faglig fordybelse kræver gode lektier og koordinering mellem lærerne. Det er også vigtigt, at lærerens rolle defineres. Eleverne er vant til, at læreren tager initiativ hvem tager initiativet til lektiehjælp og fagligfordybelse? På dette område erfarede vi, at det var super godt med forskellige typer af lektier. Nogle lektier kunne med fordel være traditionelle andre lektier kunne med fordel være projektorienterede og lægge op til gruppearbejde og faglig fordybelse på mange forskellige niveauer. Refleksionerne i udviklingsteamet over, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse kan være med til at gøre eleverne så dygtige som muligt, resulterede i denne klumme: 13

14 Verdens længste sveder Klumme skrevet til Holstebro Dagblad Af Marianne Fløe Hestbjerg, Skoleleder Naur Sir Skole Jeg har talt med en elev i 5. klasse, der fortalte, at for ham var det en gave at være til lektiehjælp efter skoletid. Dette har vakt min opmærksomhed, fordi lektiehjælp og faglig fordybelse er et af de områder i den nye folkeskolereform, der har fået en hård medfart. Den længere skoledag tager børnenes fritid. Det betyder, at de ikke kan have et fritidsjob og at de ikke har tid til leg, vennerne og sport. Kort sagt den længere skoledag stjæler børnenes barndom. Den nye folkeskolereform har særlig fokus på, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, og at betydningen af den sociale baggrund skal mindskes i forhold til de faglige resultater. Frem til næste folketingsvalg skal folkeskolerne tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse. Eleverne i indskolingen og udskolingen skal tilbydes to klokketimer om ugen og eleverne på mellemtrinnet tre klokketimer om ugen. Timerne ligger i forlængelse af skoledagen og forældrene bestemmer selv, om barnet skal benytte tilbuddet eller have en kortere skoledag. Spørgsmålet lyder nu: Står de danske skoleelever overfor verdens længste sveder (eftersidning)? Hvorfor blive til lektiehjælp og faglig fordybelse, hvis man har fri og kan gå hjem? Dette spørgsmål har jeg stillet til et ekspertpanel, bestående af elever fra en 5. klasse, som har prøvet at have lektiehjælp og faglig fordybelse. Eleverne har i 8 uger været med i et udviklingsprojekt finansieret af Undervisningsministeriet. I de 8 uger har eleverne afprøvet hele skolereformen og de har gjort sig nogle erfaringer med lektiehjælp og faglig fordybelse, som er meget interessante: For mig var det overraskende, at det kunne være så sjovt og hyggeligt at blive på skolen og lave lektier samtidig med, at vi lærte noget. Det bedste er gruppearbejde og det samarbejde, vi har om lektierne. Det er fedt, at der er en lærer til at hjælpe, når der er noget, der er svært. Nogle forældre kan ikke hjælpe med lektierne fordi de ikke selv kan finde ud af matematikstykkerne - ja, nu kan alle lave lektier. Det bliver nemmere for dem, der har det lidt sværere end de andre, fordi vi hjælper hinanden. Jeg laver næsten alle mine lektier på skolen, og så har jeg fri, når jeg kommer hjem, så har jeg tid til at lege og gå til sport. Når mine forældre siger: Husk at lave lektier - og så kan jeg sige, at det er der styr på. I lærerteamet omkring klassen - ja, på hele skolen og i forældregruppen har projektet skabt en rigtig god debat. Hvorfor kalde det en sveder, når det - som hos drengen i 5. klasse - kan opleves som en gave? Kunne vi forestille os, at det kunne være spændende at have tid til at fordybe sig i et område, som er brændende interessant, eller er at det kunne være fantastisk at have mulighed for at samarbejde med klassekammeraterne eller nogen fra en anden klasse om et spændende projekt? Noget af det, eleverne i 5. klasse lagde vægt på, var det sociale liv omkring lektierne, samarbejdet og tiden til fordybelse. Læreteamet har lagt vægt på, at fordybelse og lektiehjælpen både skal målrettes de fagligt stærke og de fagligt mindre stærke elever, og at der er to former for lektier. Lektier forstås i traditionel forstand, hvor eleverne f.eks. øver diktat og lektier og hvor eleverne arbejder eksperimenterende med en projektopgave. Her arbejder leverne på mange forskellige niveauer, så alle bliver udfordret. 5. klasse og lærerteamet har sammen skabt en kultur omkring det at lave lektier. En kultur, hvor det er blevet fedt at lave lektier og tilegne sig ny viden. 14

15 Begrebet lektier har for mange fået en negativ klang - som verdens længste sveder. Derfor tror jeg, at vi skal finder et nyt ord frem. Vi kunne introducere begrebet studietid, som betegnelsen for den tid, hvor eleverne fordyber sig og øver sig i den nye viden, de er ved at tilegne sig. Vi kender alle ulvetimen, hvor alt brænder på og det ikke ligefrem er en fornøjelse at øve staveord eller andengradsligninger. Ville det så ikke være tæt på fantastisk, at børnene havde lavet de fleste lektier på skolen? Men hvis vi ikke skal lave lektier med vores børn henover sovsen, risikerer vi så helt at miste fornemmelsen af, hvad vores børn laver i skolen? Samarbejdet arbejdet omkring skolegangen og det fælles ansvar omkring barnets læring må vi ikke miste. Læring sker ikke kun, når vi laver lektier. Læring sker lige så meget gennem hverdagens samtaler og de ting, vi laver sammen med vores børn. Der er nogle områder, f.eks. læsning, hvor det gør en stor forskel om børnene læser hjemme, men måske er tiden inde til, at vi samles omkring noget andet end lektier, når vi samarbejder om børnenes skolegang. Det kunne f.eks. være omkring trivselsarrangementer og klassens sociale liv. Det ligger måske i vores natur, at vi er imod forandringer og det ukendte. Og derfor italesætter vi lektiehjælp og faglig fordybelse som verdens længste sveder. Heldigvis er verden forunderlig, og vi kan blive positivt overraskede. Det rørte mig dybt, da drengen i 5. klasse sagde, at det var som at få en gave. 3.b. Gode råd til andre skoler Det er vigtigt indledningsvist at lave en analyse af, hvor vi er nu, og hvor vi gerne vil hen (se beskrivelsen længere oppe). Det er vigtigt med nogle klare mål, der kan stå som nogle pejlemærker for, hvor vi er på vej hen, og som i evalueringsfasen kan vise, om vi nåede vores mål. I vores udviklingsprojekt havde vi stor glæde af, at der var en klar opgave- og ansvarsfordeling, og at de, der havde de forskellige ansvarsområder, havde mandat til at tage beslutninger. Det, der var så godt i udviklingsprojektet, var, at vi turde udfordre plejer. Vi brugte hinanden og vi stolede på hinanden og vi oplevede kvaliteterne ved fælles forberedelse, samarbejde og fællesskabet. Citat udviklingsteamet. Skulle vi gentage vores udviklingsprojekt, så ville vi selvfølgelig have en masse gode erfaringer, men når det er sagt, så oplevede vi, at ideen bag hele forløbet var tæt på at være genial. I den emneorienterede tværgfaglige undervisning kunne vi samle alle trådende fra skolereformen. Lærernes samarbejde gav god mening. Der var et fælles projekt, som skulle realiseres, og det fordrede et tæt og godt samarbejde. I forhold til Åben Skole, så koblede vi fagenes viden sammen med historiens vingesus, og vi var ude at opleve og se historiens spor. Vi kan komme med mange eksempler, men kort sagt så var det som om, udviklingsprojektet skabte sammenhæng og gav god mening for både elever, lærere/pædagoger og forældre. Vi gik vejen samtidig med, at vi byggede den. Det var spændende og udfordrende. Spørgsmålet er, om det er muligt at skabe et udviklingsprojekt, hvor vi kender hele vejen på forhånd. 15

16 I udviklingsprojektet var alle fag inddraget. Det skaber nogle muligheder og en stor sammenhæng. På den ene side var det udfordrende at have alle fag med, og på den anden side så skabte det nogle spændende udfordringer, som vi aldrig har oplevet før. I nogle forløb kan det være en fordel, at der kun deltager nogle få fag. Udfordringen ligger så i, at vi ikke skal vælge de fag, der plejer at arbejde sammen. Udviklingsprojektet udfordrede resten af skolen, fordi der skulle flyttes rundt på lærernes timer, og de skulle undervise mere. Når skolereformen træder i kraft, vil denne udfordring være løst. Igennem hele forløbet var det vores mål at synliggøre læreprocessen. Derfor har vi gennemført en kombination af spørgeskemaer og observationer og vi har løbende lavet opsamlende samtaler med eleverne: Hvad skulle vi nå, hvad har vi nået og hvor skal vi hen? Vi tog mange billeder og film for at dokumentere processen og formidle den til forældre, kollegaer og andre interesserede. Der skal være en balance mellem indlevelsen og det at stoppe op og reflektere. Vi brugte løbende at give eleverne feedback, men vi havde også fokus på ikke at afbryde fordybelsen og trække eleverne tilbage til virkeligheden. Når de var optaget af f.eks. en fortælling, så skulle de have ro til indlevelsen. Den bedste måde at følge et udviklingsforløb som dette er, at være til stede og opleve elevernes motivation, engagement og arbejdsomhed. Mange ord kan forsøge at beskrive elevernes samarbejde og at de trives fordi de brænder for det de laver, men at se dem var helt fantastisk. Samme begejstring kunne ses og opleves hos lærerne. For at beskrive dette punkt kommer der her en række statements fra udviklingsteamet: God struktur, god forberedelse og et tæt samarbejde får projektet til at lykkedes. Vi skal stole på hinanden, vi skal bruge hinanden og vi skal hele tiden nogenlunde vide, hvor vi er i processen og hvor vi har hinanden. Prøv de muligheder, den fælles forberedelse skaber: Den indsigt vi fik i de andre læreres viden skabte forundring. Vi oplevede, at vi alle har nogle kæmpe ressourcer og nogle gange på nogle overraskende områder. Linjefagstænkningen blev udfordret, fordi det viste sig, at lærere og pædagoger havde nogle private ekspertområder, de aldrig havde bragt ind i undervisningen. En pædagog havde f.eks. en enorm viden om 2. Verdenskrig og en kæmpe fortællegave og det helt uden at have linjefag i historie. Gode råd og tanker fra eleverne: Lærerne levede sig helt ind i rollen vi kendte dem ikke rigtigt mere. De tog vores madpakker vi fik lov til at være sultne. Det var vildt spændende. Citat elev 5. klasse. Fagene smeltede sammen det var fedt, at vi ikke blev afbrudt hele tiden og skulle skifte emne, lokale eller pakke ud og ind. Citat elev 6. klasse. 16

17 Jeg kunne pludselig forstå, hvorfor nogle valgte at støtte Hitler. De manglede jo arbejde. Jeg håber, at jeg havde modet til at sige nej, hvis historien skulle gentage sig. Citat elev 5. klasse. Det er det bedste, jeg har oplevet i skolen nogensinde. Citat elev 5. klasse. Jeg savner lektiehjælp jeg troede ikke, at det kunne være spændende at lave lektier. Det var som om, vi hjalp hinanden. Det var en stor fordel for dem der har svært ved at lave lektier. Og jeg vil hellere lave noget andet med mine forældre, end at lave lektier. Citat elev 6. klasse. At se noget fra en ny vinkel Pludselig kom et spørgsmål frem fra en af eleverne: Hvad er nemmest diktatur eller demokrati? Eleverne blev hurtigt enige om, at det var nemmere, når der var én, der skulle bestemme. Vi lavede en afstemning, og resultatet var, at flertallet valgte diktatur frem for demokrati. Det var chokerende og tankevækkende. Havde vi fejlet vores opgave som lærere? Citat lærer udviklingsteamet. Det, at arbejde med 2. verdenskrig, betyder, at der tages fat på mange etiske dilemmaer. Vores mål var at formidle et stof, og i den proces opstod der mange meget eksistentielle spørgsmål. Eleverne reflekterede over, hvorfor vi som mennesker handler, som vi gør, i forskellige situationer. Eleverne hørte f.eks. om Hitler Jugend. De havde fra start en holdning til, at de ikke kunne forstå, hvorfor nogen meldte sig ind i en organisation, der støttede Hitler, men når de hørte om, hvad Hitler Jugend tilbød de for unge mennesker, så kunne de godt se historien fra et andet perspektiv: Vi kunne bedre forstå, hvorfor folk valgte at bakke op om Hitler. Det lød attraktivt og spændende at være Hitler Jugend. Lederne tilbød spændende aktiviteter ligesom, hvis man gik til spejder og børnene måtte gå med dolk. De fik uniformer, og der var et kæmpe fællesskab. Det forstod jeg ikke før. Nu kan jeg se, hvorfor de valgte at være med i Hitler Jugend først bagefter fandt de ud af, at det ikke var godt. Citat elev 5. klasse. Ved at tale om 2. Verdenskrig blev eleverne kloge på deres eget liv, deres kammeratskaber og hvad der påvirker os som mennesker. Et godt råd er at give eleverne plads til at reflektere og fundere over livets mange store spørgsmål. Nogle gange kom eleverne frem til nogle svar, som slet ikke passer ind i et demokratisk samfund. Det kunne være skræmmende, men samtidig gik det også op for eleverne, hvorfor vi som mennesker nogle gange handler helt forkert, når man ser tilbage på begivenhederne. Når man mobber andre, er det ikke sikkert, at det er fordi, man vil mobbe. Man følger en bølge. Det er fedt at trampe i takt, og så kan man blive revet med til noget, som man ellers aldrig selv ville gøre. Citat elev 6. klasse. 17

18 4. Datakilder 4.a. Beskriv hvilke data denne evaluering baserer sig på Der er lavet interview med tre lærere og en pædagog. Interviewes før og efter udviklingsforløbet. Defgo.net Referater fra planlægnings- og evalueringsmøder Løbende observationer PowerPoints oints fra forældremøde Tegninger og illustrationer Billeder Video af lesson studies Det har været en gave, at vi fik lov til at skabe dette udviklingsprojekt. Jeg er stolt af mine lærere. De er dygtige, kompetente og de brænder for deres lærergerning. Citat skoleleder Marianne Fløe Hestbjerg. 18

19 Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Holstebro Involverede skoler i projektet: Skave Skole Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Karsten Voldsgaard Kloster Kontaktoplysninger: Viborgvej 203, 7500 Holstebro, tlf I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende til at samle op på erfaringerne fra de enkelte projekter. Skabelonen består af 4 dele: - i 1. del beskrives de aktiviteter, som er gennemført i projektperioden - i 2. del beskrives de resultater der er opnået i projektperioden samt årsagerne hertil - i 3. del videregives gode råd til andre skoler, som vil arbejde med lignende projekter - i 4. del redegøres for de data, der har været anvendt i evalueringen Når I udarbejder denne afsluttende evaluering er det vigtigt, at I er konkrete i jeres beskrivelser. Brug meget gerne eksempler, så andre kommuner/skoler kan få indsigt i jeres arbejde. Evalueringsrapporterne fra de enkelte projekter vil efterfølgende blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside som inspiration til andre skoler og kommuner. Denne skabelon skal udfyldes for de projekter som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 16. maj sendes til EVA, som på baggrund af evalueringerne af de enkelte projekter vil udarbejde en tværgående analyse, der videreformidler erfaringerne fra projekterne. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut 19

20 1. Gennemførte aktiviteter 1.a. Beskriv de aktiviteter I har gennemført Fokuspunkt: Bevægelse i timerne Det blev besluttet, at der skulle være bevægelsesindslag i alle matematiktimer. Der blev etableret et samarbejde med ATiB (Aktive Timer i Børnehøjde) og købt adgang til deres inspirationsportal. Endvidere kom grundlæggeren på inspirationstur og gav idéer til, hvorledes øvelser med bevægelser kan inddrages. Der er forsøgt bevægelse for bevægelsens skyld (afbræk i undervisningen) samt bevægelse som et middel til anderledes indlæring af færdigheder. Der kom hurtigt tag på inddragelsen dragelsen af bevægelse gennem forskellige stafetter, er, lege, øvelser, film og walk and talk og det viste sig at være nemt at finde på nye øvelser, som blot varierede i indhold. Fokuspunkt: IT som understøttende undervisning Der blev afsat 2,5 timer om ugen til IT-undervisning. De første 2-3 timer blev i samarbejde med en ekstern IT-konsulent brugt til at lære et af programmerne under SkoleTube samt WordMat, hvorefter programmet anvendtes i en fagfaglig kontekst. Lærer, pædagog og elever indgik på lige fod i undervisningen, hvorved det også blev et kursus for lærer og pædagog samtidig med, at eleverne tilegnede sig kompetencen. Elevernes niveau blev højere end de voksnes, men de blev inspireret til arbejdet med programmerne sammen med eleverne, fordi man fik indsigt i programmerne samtidig med, at eleverne erhvervede en grundforståelse af disse. Fokuspunkt: Bevægelse og trivsel I forsøgsperioden har 5/6 kl. haft en ekstra lektion om ugen med bevægelse og trivsel. Klassen er samlæst, og har 23 elever. 2 pædagoger har planlagt og udført forløbet. 5 kl. piger har givet udtryk for, at de ikke havde så mange relationer med hinanden, hvorfor det valgtes at dele klassen op, så eleverne var sammen klassevis. 20

21 Aktiviteterne i reformperioden har alle handlet om bedre trivsel. Det blev valgt ikke at prioritere omklædning og bad, hvorfor bevægelsesaktiviteterne ikke var fysisk hårde. Aktiviteter: Aktive lege: Volleyball, stafetter ter med quiz spørgsmål og tabeltræning og rundbold med paratviden. Sociale lege: Banke bøf - med positive ord, morderleg, terningespil ved en 6 er hentes et positiv udsagn, som gives til en person i gruppen. Massage: Forskellige måder at give massage på til beroligende musik. Walk and talk: To og to hvor emnet var: hvordan er man en god kammerat i 5/6 kl. Derefter opsamling på klassen. Teater: Pædagoger startede med at spille et dilemma, elever bryder ind og overtager rollen, når de føler, at de har noget at byde ind med. Fokuspunkt: Lektiehjælp og faglig fordybelse I en 6 ugers forsøgsperiode 4 gange om ugen af 1 time, (1 lærer og 1 pædagog pr. lektion) blev der arbejdet med lektiehjælp og faglig fordybelse med klassetrin. Der var 2 lærere og 2 pædagoger til opgaven. Den første uge arbejdede eleverne erne selvstændigt og fik hjælp til lektier. Det var valgfrit hvilket emne, de ville arbejde med i faglig fordybelse, hvor opgaven var at lave en PowerPoint-præsentation over emnet, og mange af eleverne skrev om deres hobby/sport. Når præsentationen var færdig, skulle den fremlægges for klassen. De var meget seriøse. Efter den første uge blev det mere konkret, fordi de skulle lave deres lektier først, og fik emner til faglig fordybelse (træningsopgaver). Eleverne var ikke så motiverede mere, og der var uro, når de var færdige med lektier. Eleverne gik efter lektiehjælp lp ud i forskellige klasser for at få ro til faglig fordybelse, men det var vanskeligt at følge alle elever (nogle gange var der en voksen). Det var også en udfordring at se, hvilke elever der var tilmeldt til lektiehjælp, da beskederne fra hjemmet var uoverskuelige (der blev anvendt tilmeldingssystemet met til arrangementer på forældreintra). 1.b. Begrund de aktiviteter, I har gennemført Fokuspunkt: Bevægelse i timerne Motivationen for at afprøve denne del af reformen var, at det var et aspekt, som virkede lidt uoverskueligt inden starten på forsøget. Aktiviteterne adskilte sig fra vores øvrige aktiviteter, idet der ikke tidligere var brugt så forholdsvist meget tid på denne slags øvelser. Som tiden skred frem, viste der sig en øget velvilje for faget og en større forståelse og motivation hos eleverne. Fokuspunkt: IT som understøttende undervisning En motivationsfaktor var, at det er vanskeligt at få tid i den daglige undervisning til at sætte sig ind i de mange gode IT-programmer, der er til rådighed. Dette er tidskrævende og går fra undervisningstiden. Aktiviteterne adskilte sig ved, at timerne udelukkende hed IT. Det vil sige, at der ikke var et fagfagligt mål bag timerne, men målet var alene at lære IT-redskaber, som så senere kan anvendes i fagene. 21

22 Fokuspunkt: Bevægelse og trivsel Motivationen var muligheden for at afprøve dele af reformen inden august 2014 samtidig med vanskeligheden ved at finde tid på nuværende tidspunkt til at arbejde koncentreret med bevægelse og trivsel i 45 min om dagen. At være to om forløbet var absolut en positiv faktor, der hævede kvaliteten. Fokuspunkt: Lektiehjælp og faglig fordybelse Den første uge valgtes Læring under eget ansvar for at motivere eleverne til at arbejde selvstændig og se, om de kunne arbejde uden et fast mål Det gik godt den første uge, men da eleverne var færdige med det første emne i faglig fordybelse kunne de ikke finde på noget nyt. Det vil være en fordel med klare og kendte mål for hver elev, så eleven og lek- tiehjælpen ved, hvad der skal arbejdes med. Der har tidligere været lektiehjælp i SFH, men kun for de børn, som går i SFH og efter aftale med forældre eller skolen. 22

23 Sæt kryds ved de temaer som du mener, at projektet primært dækker: Den åbne skole Praktisk/musiske fag Anvendelsesorienteret undervisning Valgfag Motion og bevægelse i undervisningen Fagprofessionelt samarbejde X X Trivsel og inklusion Lektiehjælp, talentindsatser og faglig fordybelse X Forældreinddragelse Elev-til- elev læring Alle reformens elementer Andet: [tilføj tekst] IT- understøttende undervisning 23

24 2. Opnåede resultater 2.a. Beskriv, hvilke resultater I har opnået i projektperioden Fokuspunkt: Bevægelse i timerne Mål: Den daglige motion/bevægelse skal skabe øget individuel holistisk trivsel samt øget trivsel for målgruppen som fællesskab.. Eleverne giver udtryk for, at de har fået et bedre sammenhold i klassen. De gav også i deres afsluttende evaluering udtryk for, at timerne havde været sjovere, og man var ikke så træt. Øget motivation og undervisningsparathed blandt eleverne som effekt af bevægelse/motion er målet. Langt flere elever oplevede, at de havde noget at byde ind med, og motivationen er langt større i bevægelsesaktiviteterne. Flere elever gav udtryk for, at de forstod tingene bedre i bevægelsesaktiviteter. En del af målet var også, at lærerne fik erfaring med inddragelse dragelse af bevægelse i undervisningen. I begyndelsen var der skepsis i forhold til forberedelsen af timerne, og det tog da også lidt ekstra tid. Det viste sig dog, at opgaverne kunne bruges til mange forskellige øvelser og genbruges af flere lærere, så efterhånden blev forberedelsesbyrden ikke større. Der blev bedre tid til at gribe fat i de elever, som evt. havde problemer og lære dem lidt i gymnastiksalen, hvor de hurtigt kunne se relevansen i at kunne regne det ud, så motivationen for at lære det blev større. Fokuspunkt: IT som understøttende undervisning Eleverne og de involverede lærere og pædagoger har i høj grad øget deres IT-færdigheder. IT er helt klart et område, der er oplagt til understøttende undervisning næste skoleår. Det er grundlæggende færdigheder i samfundet i dag, og der kunne være en lærer/pædagog på skolen, som specialiserede sig i det og udarbejdede undervisning ning heri, så alle lærere ikke hele tiden skulle holde sig up- to-date på alle nye programmer. Det blev af lærerne opfattet som det det bedste "kursus" længe. 24