Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Transkript

1 Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, og aftalen er indgået mellem Kristrup Vuggestue og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Inklusionsnotatet herunder definition af inklusion, målsætninger og forudsætninger danner rammer for de nye aftaler: Definition af inklusion Inklusion er, når alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. 2

3 Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. Målsætninger for inklusion Målet er, at mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv. Målet er, at alle børn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes. Målet er, at forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. Målet er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksætte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet. Målet er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Forudsætninger for inklusion Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Organisering af et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence Forældre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understøtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydning af det den tværfaglige indsats Den pædagogiske læreplans betydning for arbejdet med inklusion. Med afsæt i inklusionsnotatet kobles aftalerne til to udvalgte forudsætninger: Læringsmiljø herunder børnemiljø her formuleres 1 delmål. Den pædagogiske læreplan her formuleres 2 delmål fordelt på 2 temaer fra læreplanen. 3

4 3. Præsentation af dagtilbuddet I nedenstående fremgår centrale informationer om dagtilbuddet f.eks. om ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for Ledelse Dagtilbudsleder/leder Souschef Navn Kirsten Thorup Helle B. Jørgensen Personale* Antal medarbejdere opgjort i fuldtidsstillinger januar 2012 Pædagoger 6,5 Pædagogmedhjælpere PGU/PAU 1,7 Øvrigt personale 5,95 (heraf 2 x 30 timers faste vikarer) Pædagogstuderende 30 timer Køkkenleder 30 timer Børn Antal januar 2012 Børn 0 til 3 år 52 Børn 3 til 6 år I alt Pædagogiske/ faglige profil Vi møder barnet med glæde smil, latter og humor. Vi vægter en god omgangstone, blandt både børn og voksne. Vi arbejder ud fra begrebet anerkendende pædagogik og er inspireret af ICDP metoden. Det betyder, at vi møder barnet med respekt og empati, så der opbygges et gensidigt tillidsforhold. Barnet udvikler sit selvværd ved, at vi møder det anerkendende og ved, at vi er tillidsvækkende voksne. Vi støtter op om barnets venskaber, giver mulighed for leg på tværs af stuerne, både ude og inde. Vi hjælper barnet med at sætte ord på følelser, f.eks.: jeg kan godt se, at du blev ked af det, da han tog din bil Udover at alle pædagoger og nogle medhjælpere har gennemført ICDP-kursus 1 har vi i særligt fokus på ICDP Vi har vejledning i ICDP af personale, der har gennemført ICDP-kursus 2. Vi har et ICDP-forløb for hele personalegruppen i november 2012, og et ICDP-forløb for forældre i foråret Medbestemmelse og selvhjulpenhed er vigtigt for os, da vi mener barnet har ret til at indtage sin egen verden. Det gør vi bl.a. ved, at barnet får få, men reelle valgmuligheder, vi respekterer barnets valg, og vi giver barnet tid til at gøre tingene selv. 4

5 Vi synes at udeliv er meget værdifuldt. Vi bestræber os på, at alle er ude hver dag mindst én gang. Ude - enten på tur eller på legepladsen. Der er højt til loftet, frisk luft, masser af plads og mange udfordringer. Vi har indrettet vores legeplads, så der er mange muligheder for at lege mange forskellige ting. Sproglige kompetencer: Det er vigtigt, at barnet udvikler et så alsidigt sprog, at det er i stand til at give udtryk for sig selv. Det er vigtigt for barnets selvfølelse, at det bliver i stand til at udtrykke sig præcist og nuanceret. Det er med til at fastholde dets identitet. Det lille barn kommunikerer både via talesprog og især kropssprog. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem hoved og krop talesprog hører til hovedet og kropssproget hører til kroppen. Et veludviklet kropssprog skal understøtte talesproget. At kunne udtrykke sig sanseligt og motorisk er vigtigt for udvikling af sprogets kreative sider. Samtidig danner det grundlag for tilegnelse af talesprog. En forudsætning for børnenes sproglige udvikling er, at vi er i stand til at være nærværende og opmærksomme voksne der giver plads til eks. samtale, dans, pjat mv. I vuggestuen laves sprogtests (TRAS) på alle børn, når de er ca. 2½ år. Social kompetence: Udvikling af sociale kompetencer er nært forbundet med den alsidige personlige udvikling. Det er vigtigt at kunne indgå i relationer, fordi barnet herigennem kan opnå følelsen af at være anerkendt, og have respekt for sig selv og andre. Barnet kommunikerer både sprogligt og kropsligt. En hensigtsmæssig sproglig udvikling er vigtig for den sociale udvikling. Ved at udvikle et nuanceret sprog er barnet bedre i stand til at udtrykke følelser og behov. Økonomi Tabel over budget 2012 for Kristrup Vuggestue 2012-priser Budget 2012 Personale, materialer mv Midler til støtte omregnet til helårs effekt Grunde og bygninger Total Tabellen viser budgettet for Budgettet består af kr. beløb pr. barn, midler til støtteindsatser, samt udgifter til grunde og bygninger. Hermed er den samlede budgetramme for dagtilbuddet opgjort. 5

6 4. Udviklingsmål for dagtilbuddet Mål Målet er, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. Baggrund: Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på deres muligheder. Der arbejders med fællesskabets evne til at inkludere alle børn. Sigtet er at understøtte den nye struktur og organisering af tilbud til børn med særlige behov, således inklusionsperspektivet medtænkes i alle områder af den pædagogiske praksis, og det sker i et tæt samarbejde med forældrene, Delmål Målet er at barnet møder et læringsmiljø, der udfordrer barnets læring og skaber gode rammer for inklusion, og hvor den voksne har en aktiv rolle i processen. Initiativer/aktiviteter: Metode: Indretning af læringsmiljø: Vi undersøger børnemiljøet ved at gennemgå rummene med børnebriller. Og ved at spørge: hvad kan man her? Og hvad er den voksnes rolle? Vi observerer, hvor børnene leger og med hvad. Derefter indrettes rummet, så det imødekommer børnenes behov. Legetøj og materialer skal være til at få fat i. Enten ved at placere det så barnet kan få fat i det eller kan pege på synlige billeder. Legetøjet skal være sorteret og være indbydende. Aktiviteter: Vi indretter læringsrummet. Vi sorterer legetøj. De voksne er nærværende og aktive og har fokus på inklusion i samværet med børnene. Legetøjet er fysisk tilgængeligt for børnene. Vi gør det visuelt overskueligt for børnene at se valg af legetøj: f.eks. billeder på legetøjskasser, laminerede, synlige billeder af vores fokusbøger. Vores fokussangbøger er tilgængelige. Succeskriterier Barnet gør brug af de forskellige læringsmiljøer Barnet tilegner sig læring Barnet har interesse i at lægge legetøj i de rette kasser Barnet er opmærksomt på andre børn Delmål Målet er, at børnenes sproglige kompetencer bliver styrket i et inkluderende og lærende miljø. Initiativer/aktiviteter Metode: Vi bruger dialogisk læsning og samtaler i hverdagen. Vi planlægger projekter/temaer med fokus på sproglige kompetencer. Vi udvælger fokusord. Med sproggrupper har vi, via leg og fællesskab, målrettet sprogstimulering. Vi laver TRAS på alle børn. 6

7 Vi skaber inklusion ved hjælp af højtlæsning/sang i fællesskab. Det foregår ved spisning, før middagssøvn og i hverdagen bl.a. ved hjælp af fokusbøger, fokussange, fokuseventyr, rim og remser. Aktiviteter: Vi øver turtagning. Vi gør brug af fokusord. Vi synger og har højtlæsning. Vi giver tid til samtaler i hverdagen. Succeskriterier Barnet kender rim, remser, sange, eventyr og bøger Barnet søger aktiviteterne i fællesskabet Barnet kan turtagning Delmål Målet er, at alle børn udvikler sociale kompetencer i et inkluderende og lærende miljø Initiativer/aktiviteter: Metode: Vi deler børnene op i mindre grupper om formiddagen og til spisning. Vi har aldersopdelte aktiviteter/turgrupper. Vi sætter ord på det andet barns udtryk. Vi ser efter barnets gode intention, vi guider barnet og spørger til dets handling. Vi anerkender barnet og dets behov, derigennem udvikler det evnen til at udsætte egne behov. Vi giver barnet redskaber til selv at løse konflikter. Aktiviteter Vi øver turtagning. Vi sætter ord på handlinger mm. Vi har aldersopdelte naturgruppe og regnskovsgruppe. Succeskriterier: Vi kan se at børnene udvikler omsorg, opmærksomhed i forhold til hinanden, Børnene udvikler begyndende venskaber Børnene udvikler begyndende opmærksomhed på hinanden f.eks. ved trøst, sige goddag/farvel, viser glæde ved hinanden, sender maden videre, ønsker at dele f.eks. legetøj. Vi kan se glæden og tegn på tryghed hos barnet der bliver inkluderet 7

8 5. Evaluering af aftalen Dagtilbuddene evaluerer aftalen medio Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle dagtilbuddets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet herunder delmålene. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i dagtilbuddet, ligesom der vil blive rammer for vidensdeling dagtilbuddene imellem. Tidshorisont for dagtilbuddets 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/ Aftalerne behandles i børn og skoleudvalget og byrådet december januar 2013 Aftalerne træder i kraft. Efterår 2013 /efterår 2014 Dialogmøder mellem aftaleenheder og børn og skoleudvalget. Medio 2014 Evaluering af aftalerne 1. januar 2015 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8

9 7. Evaluering af aftalen/aftalerne for Mål Tema: Børn og kreative udtryksformer Målet er, at børnene gennem forskellige kreative oplevelser og eksperimenter styrker deres fantasi og nysgerrighed og evne til at udtrykke sig på forskellige måder. Målet er ligeledes, at børnene gennem skabende processer i små og store grupper styrker deres fællesskabsfølelse og får inspiration til nye legerelationer. Initiativer Vi har haft fokus på de professionelles rolle, hvordan vi arbejder med os selv i forhold til at støtte børnenes egen udtryksformer og kreativitet? Vi har planlagt temaugerne grundigt. Vi har klædt os selv og hinanden på som forberedelse til at gennemføre aktiviteterne. Vi var engagerede i aktiviteterne. Vi har gennemført følgende temaer: Fastelavnsprojekter: Læringsmål: kendskab til fastelavnstraditioner: udklædning, sange og slå katten af tønden mm, deltagelse i kreative aktiviteter så som fastelavnsris, pynt mm. Musikforløb: Vi har haft et forløb med fokus på musik, leg og sprog: Læringsmål: Nye sange og fagter, instrumenter, nye sangbøger med 5 fokussange. Vi har arbejdet med at få musik og sang endnu mere ind i hverdagen både inde og ude. Billede/udsmykning: Vi har haft et forløb, hvor målet bl.a. var, at børnene skulle udsmykke vuggestuen. Læringsmål: bl.a.: materialekendskab, fordybelse, koncentration, begejstring, farvelære og sociale relationer. Juleværkstedsforløb: Julemandens værksted læringsmål: Kendskab til juletraditioner, materiale- og teknikkendskab, sociale relationer på tværs af stuerne, fordybelse og koncentration. Cirkustema: I 2012 valgte vi, at det overordnede tema var Cirkus. Under-temaerne var: Fastelavnsforløb: Se ovennævnte derudover fokus på cirkusudklædning. Skulpturprojekt: Læringsmål: hvad er en skulptur? Se, mærke, opleve og lave skulpturer. Materialekendskab, genbrugsmaterialer, sociale relationer. Cirkusprojekt: Læringsmål: Hvad er cirkus? Vi tog i cirkus, vi lavede cirkusaktiviteter, vi inviterede tryllekunstner. Alle forløb er afsluttet med præsentation for forældrene i forbindelse med forældrearrangementer. Fokusområder: Vi har valgt at have 5 sange, 5 bøger og et eventyr som vi gerne vil have, at børnene lærer at kende, inden de stopper i vuggestuen. (dette er en indsats der vil fortsætte fremover). Vi ønskede at skabe en sammenhæng mellem tidligere aftalemål (natur og bevægelse), og vi har derfor lavet en kobling mellem aktiviteter inde og ude. 9

10 Initiativernes betydning for børnenes læring Alle temauger og initiativer er organiseret og dokumenteret med tegn-på-læring, Derudover har vi dokumenteret praksisfortællinger og fotodokumentation. Vi kan af vores dokumentation se tegn på læring. Børnene har opnået læring på baggrund af læringsmålene. 10