største Verdens bakterier Svovlbakterier af slægten Thioploca Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab: aktuelnaturvidenskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "største Verdens bakterier Svovlbakterier af slægten Thioploca Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab: aktuelnaturvidenskab."

Transkript

1 30 MIKROBIOLOGI Verdens største bakterier Svovlbakterier af slægten Thioploca Et menneskehår Svovlbakterier af slægten Thioploca Disse bakterier studerede forskerne ud for Chiles kyst i Navnet betyder svovlfletning, fordi bakterietrådene ofte krydser over hinanden ligesom i en fletning, når de bliver klemt imellem mikroskoppræparatets to glas. På det midterste billede ses de frie ender af Thioploca, som strækker sig ud af det fælles slimhylster, der typisk omgiver fra nogle få og op til hundrede tråde. Trådene strækker sig fra havbunden og op i det nitratrige havvand i en så tæt bevoksning, at det ser ud som, havbunden har fået pels (sidste billede). Fotos: Markus Hüttel og Bo Barker Jørgensen

2 31 Bakterier er mikroskopiske og enkeltcellede, lyder en af biologiens grundsætninger. Men nede på havbunden lever en usædvanlig gruppe af svovlbakterier med centimeterlange og mange-cellede bakterietråde. Svovlbakteriernes størrelse hænger nært sammen med deres overraskende levevis, og de har en afgørende betydning for havets økosystem. Det er marts En international gruppe af mikrobiologer og geokemikere med togtleder Henrik Fossing i spidsen lægger fra land i Talcahuano i det centrale Chile. De sejler ud med det chilenske skib Vidal Gormaz for at udforske nogle spændende samfund af kæmpebakterier, som lever vidt udbredt på havbunden langs Sydamerikas Stillehavskyst. I havbundens mudder danner bakterierne tætte bundter i lodrette slimhylstre. De tynde bakterietråde strækker sig fra havbunden og nogle centimeter op i vandet. Her svajer de i vandstrømmen som en pels af fi ne hvide hår. Trawlfi skere kender de trådformede bakterier som spaghetti, fordi de bliver hængende i trawlen som en hvid masse af slimede tråde. De blev opdaget for videnskaben i 1977 af den chilenske havbiolog Victor Ariel Gallardo, der som den første erkendte, at det drejede sig om bakterier. Men hvad forklarer deres størrelse på flere centimeter? Forekommer de også andre steder i verdenshavet, og hvad er deres funktion i havbundens stofkredsløb? Bakterier med dykkerflasker Med ekspeditionen ud for Chile gør forskerne en opdagelse, som både forklarer forekomsten af de enorme svovlbakterier og deres ustandselige vandring op til det bundnære havvand og ned i mudderet. Analyser af den kemiske sammensætning i havbundens porevand viser nemlig, at bakterierne optager det uorganiske næringssalt nitrat (NO 3 - ) fra havvandet, ophober nitraten i en vandsæk i cellen og derefter bruger nitraten til at ånde med. Bakteriernes nitrat-vakuoler fungerer altså nærmest som en dykkerflaske, der tillader bakterierne at fortsætte med at respirere, selvom der ikke er ilt i omgivelserne. Pendler i sneglefart De trådformede svovlbakterier som har det videnskabelige navn Thioploca bruger deres nitratreserve, når de vandrer ned i mudderet. De glider af sted ved at udskille slim i enten den ene eller den anden retning af tråden og kan derved bane sig vej igennem mudderet. Det foregår i sneglefart med knapt en centimeter i timen, men det er hurtigt nok til, at de kan pendle op og ned imellem det nitratholdige havvand lige over bunden og det svovlbrinteholdige mudder, som starter i nogle centimeters dybde. Mens bakterierne er oppe, fylder de vakuolerne med nitrat fra havvandet, og mens de er nede, fylder de det omgivende lag af den egentlige cellesubstans, cytoplasmaet, med svovl fra oxidation af svovlbrinte (H 2 S). På den måde kan bakterierne hele tiden holde deres energistofskifte på et højt niveau. De behøver blot at pendle op og ned imellem nitraten, der er deres oxidationsmiddel, og svovlbrinten der udgør energikilden. Kuldioxid og næringssalte, som de behøver til deres vækst, er der i øvrigt rigeligt af i mudderet. Thioploca kan således udkonkurrere de mange encellede, mikroskopiske bakterier, som også er i stand til at udføre denne type stofskifte, men som mangler evnen til samtidig at lagre nitrat og svovl og dermed ikke har mulighed for at respirere, uden at begge stoffer er til stede samtidig. Tilsammen en mangecellet organisme Bakterier er normalt ikke blot mikroskopiske med en størrelse på en tusindedel millimeter. De er også encellede organismer, som deler sig med mellemrum til to ens udseende datterceller. De trådformede svovlbakterier er en markant undtagelse. Deres tråde består af hundredvis af skiveformede celler, der tilsammen udgør en mangecellet organisme. For enderne har trådene en tilspidset form, men ellers har alle cellerne den samme funktion og det samme stofskifte. Det er først og fremmest størrelsen og den usædvanlige levevis, der fascinerer os ved Thioplocabakterierne. Deres tråde kan blive op til 7 centimeter lange, mens diameteren typisk er 1/25 millimeter, hvilket svarer til tykkelsen på et menneskehår. Over en strækning på 3000 kilometer langs Syd- Forfattere Bo Barker Jørgensen, professor i geomikrobiologi og leder af Center for Geomikrobiologi, Aarhus Universitet. Camilla Nissen Toftdal, cand. mag. og centerkoordinator, Center for Geomikrobiologi, Aarhus Universitet. Det er påfaldende, at verdens største bakterier Thiomargarita namibiensis først blev opdaget i Det skyldes sandsynligvis, at de er så store, at man ikke har erkendt, at de er bakterier. Perlerne i kæderne har en gennemsnitlig diameter på 0,2 mm og er let genkendelige på grund af deres lysbrydende svovldråber, som skinner hvidligt. Foto: Heide N. Schulz

3 32 MIKROBIOLOGI amerikas Stillehavskyst lever disse Thioploca-samfund i større eller mindre tæthed på vanddybder fra ca. 30 til 100 meter, og de udgør det største synlige bakteriesamfund på jorden. Ny opdagelse: Lysende svovlperler Det er april Forskergruppen rejser til det sydvestlige Afrika for at påmønstre forskningsskibet Petr Kottsov i jagten på nye samfund af Thioplocabakterier. Både i det sydøstlige Stillehav og langs østranden af det sydlige Atlanterhav hersker der havstrømme, som fører næringsrigt vand op til havets overflade og forårsager en høj produktivitet af mikroskopiske alger. Forskerne forventer derfor igen at møde bakteriesamfund af de trådformede Thioploca. Men i stedet opdager de på havbunden ud for Namibien mærkelige kugleformede bakterier, som danner korte kæder af celler. De enkelte celler er fra en tiendedel og op til trekvart millimeter i diameter. De er altså ikke meget større end et punktum, men er alligevel de hidtil største kendte bakterieceller i verden. Under lup lyser de enkelte celler hvidligt på grund af deres indhold af hundredevis af mikroskopiske, lysbrydende svovldråber, og de ligner derved små perlekæder i det sorte mudder. De nyopdagede kæmpebakterier får det videnskabelige navn Thiomargarita namibiensis, som betyder svovlperlen fra Namibien. Størrelsen bedrager Thiomargaritas store cellestørrelse bedrager med hensyn til organismernes reelle biomasse. Cytoplasmaet, som er den levende del af cellen, udgør kun en tynd skal på få tusindedele millimeters tykkelse. Resten af cellen består af den store vandige vakuole, som udgør over 95 % af volumen. Herved har Thiomargarita en enorm lagerkapacitet for nitrat, hvilket passer godt sammen med dens levevis. Bakterierne er nemlig, i modsætning til de trådformede svovlbakterier, ikke i stand til at bevæge sig, så det er afgørende for dem, at de har god lagerplads. De ligger omgivet af et gelé-agtigt hylster i de øverste Nye svovlbakterier Der opdages stadig nye overraskende former af de store svolbakterier, og nye arter bliver beskrevet. For nylig har tyske mikrobiologer opkaldt en ny art af svovlperler, Thiomargarita joergensenii, efter forfatteren til denne artikel. Denne nye art er hidtil kun fundet inde i de tomme skaller af cirkelrunde kiselalger, hvis låg og bund danner en smuk gennemsigtig pilleæske, hvor de fire spredte piller er svovlbakterierne. Kiselalgen er 0,2 mm i diameter. centimeter af havbunden og må holde vejret, mens de i månedsvis venter på, at havstrømmen eller store Atlanterhavs-bølger eller en udgasning af metan (CH 4 ) skal rive den løse mudderbund med op i havvandet. Her kan de så i løbet af kort tid fylde vakuolerne med nitrat igen. Svovlbakteriernes opgave Hvorfor netop svovlbakterier har udviklet kæmpeformer hænger nøje sammen med havbundens kemi og stofkredsløb. Under et tyndt, iltet overfl adelag er havbunden stort set en iltfri verden, en bakteriernes verden. Omkring halvdelen af det organiske stof, som aflejres på havbunden langs kontinenterne, begraves ned i den iltfri del, inden det når at blive nedbrudt af bunddyr og andre iltrespirerende organismer. Nede under iltzonen dominerer især bakterier, som kan respirere med sulfat. De omdanner organisk kulstof til kuldioxid ved at oxidere det med sulfat (SO 4 2- ), og samtidig omdannes sulfaten til svovlbrinte. Det er enorme mængder af svovlbrinte, som produceres nede i havbunden, globalt set omkring syv millioner tons daglig. Det er vigtigt for havets økologiske kredsløb, at svovlbrinten oxideres tilbage til sulfat, for ellers vil den giftige svovlbrinte trænge fra havbunden og op i vandsøjlen, hvor den vil dræbe havets dyreliv. Denne opgave bidrager de store svovlbakterier til. på lager De store svovlbakterier er, hvad man kalder kemoautotrofe, idet de formår at udnytte den kemiske energi fra svovlbrinten til deres vækst. Normalt kræver kemoautotrofe bakterier ilt for at oxidere svovlbrinte. Fordi der ikke er ilt nede i havbunden, transporterer svovlbakterierne nitrat med ned som oxidationsmiddel til at nedbryde svovlbrinten med. er velegnet til bakteriernes respiration, om end energiudbyttet er noget ringere end ved respiration med ilt. en får bakterierne fra havvandet, hvor den er et almindeligt algenæringsstof, der dog normalt kun forekommer i meget lav koncentration, oftest under 1 mg/liter. For Thioploca gælder det, at mens de befinder sig ved havbundens overflade, transporterer de hele tiden nitrat ind i vakuolerne. Derved kan de nå en koncentration på op til 25 g/liter inde i deres celler. Det er lige så meget som havvandets indhold af klorid (Cl - ), som sammen med natrium (Na + ) er hovedbestanddelen i havsalt (NaCl). Herefter er Thioploca-bakterierne rustet til at vandre ned i den svovlbrinte-holdige havbund, hvor de i dagevis eller endda i ugevis kan respirere videre uden at opbruge deres nitratreserve. Brændstofreserve De store svovlbakterier har endnu et trick i deres fysiologiske repertoire. De oxiderer nemlig ikke svovlbrinten direkte til sulfat, men først til elementært svovl, som derefter kan oxideres videre til sulfat. Elementært svovl (S 0 ) kender vi som et gult pul-

4 33 ver, og i svovlbakterier eksisterer svovlet som mikroskopiske dråber af rent svovl. Fordi svovldråberne stadig indeholder størstedelen af den kemiske energi, som bakterierne udvinder ved at oxidere svovlbrinte, udgør de en værdifuld brændstofreserve. De store svovlbakterier har altså formået inde i cellerne at mellemlagre både energikilden og oxidationsmidlet til deres stofskifte. Dermed er de energetisk uafhængige af at leve i et miljø, hvor de samtidig har adgang til kemiske forbindelser, der kan levere energi, og forbindelser, der kan bruges til respiration, sådan som det ellers kræves af næsten alle andre bakterier. Heller ikke organismer, der respirerer med ilt, kan gemme på deres oxidationsmiddel, for cellemembraner er generelt utætte for gasmolekyler så som ilt, og derfor ville cellerne inden for sekunder igen tabe deres iltreserve. De danske svovlbakterier I november 1997 sejler en forskergruppe ud i Limfjorden for at hente prøver af de hjemlige Beggiatoa. Ved eutrofiering og iltmangel danner de udbredte hvide belægninger på havbunden. Nu opdager forskerne, at Beggiatoa i lighed med Thioploca også oplagrer nitrat, og at de glider frit omkring oven på havbunden eller nede i de øverste få centimeter af mudderet. Respiration med en medbragt nitrattank er altså ikke blot en eksotisk livsform i fjerne områder af verdenshavet, men er vidt udbredt overalt, hvor Beggiatoa forekommer. Det mest overraskende er måske, at ingen har opdaget det før. Men når man først er på sporet af disse bakterier, så fi nder man dem mange steder. Faktisk forekommer der også en lille slægtning af Thioploca gemt i den danske havbund, specielt hvor nitratrigt ferskvand løber ud i fjordene. Da disse bakterier er så udbredte, er forskerne nu også i gang med nærmere at studere deres usædvanlige stofskifte og biokemi. Resultaterne tyder nu på, at selve vakuolen er opstået i løbet af svovlbakteriernes evolution ved en indfoldning af cellernes ydre membran. Respirationen med nitrat er knyttet til vakuolemembranen, ligesom den er knyttet til den ydre membran hos nitratrespirerende bakterier uden vakuole. Forskningen i dag Moderne kortlægning af bakteriernes slægtskab og evolution er baseret på den genetiske kode i cellernes DNA. Det er nu lykkedes at bestemme hele den genetiske kode i en enkelt Beggiatoa-tråd med det overraskende resultat, at disse komplekse bakterier har et af de største genomer, som er fundet hos bakterier. I modsætning til normale bakterier er de store svovlbakterier enestående ved, at de forskellige arter faktisk har karakteristiske karaktertræk under Kuldioxid ALGER Ilt ILT Organisk materiale INTRIFIKATION DENITRIFIKATION Nitrit Atmosfærisk kvælstof Kuldioxid ALGER ILTSVIND Sulfat Svovlbakterier Organisk materiale Svovlbrinte ILTFRIT til ammonium Havbundens stofkredsløb ILTFRIT Den normale iltede havbund Iltsvind og bundvending med Beggiatoa-hinde Ved en lav eller normal nedsynkning af organiske rester fra algeproduktionen i den øvre vandsøjle, fjernes en væsentlig del af det aflejrede kvælstofholdige materiale. Det sker igennem en serie nedbrydningsprocesser (figuren øverst). Efterhånden som det aflejrede organiske materiale nedbrydes, frigøres organisk kvælstof i form af ammonium. Er havvandet og de øverste millimeter til centimeter af havbunden godt iltet, sørger såkaldte nitrificerende bakterier for at oxidere ammonium til nitrat. Denne nitrat trænger så igen ned i den iltfri zone, hvor den af mangfoldige bakterier kan bruges til respiration af organisk materiale, en proces som kaldes denitrifikation. Bakterierne omdanner nitraten til atmosfærisk kvælstof, som er uanvendelig for algerne og de fleste bakterier. Dermed har det marine økosystem tabt kvælstofholdigt næringssalt, og der er sket en reduktion i graden af eutrofiering. Når økosystemet overgødskes med store mængder nitrat, øges algeproduktionen, mens iltindholdet i de nedre vandlag aftager. Samtidig øges den organiske belastning af havbunden, hvorved de iltfri processer og især svovlbrinteproduktionen stimuleres. kan ikke længere oksideres til nitrat i havbunden, men trænger op i havvandet (figuren nederst). De denitrificerende bakterier bliver fortrængt af nitrat-akkumulerende svovlbakterier, som overtager havbundens nitratomsætning. Mange af de store svovlbakterier omdanner imidlertid ikke nitraten til atmosfærisk kvælstof, men reducerer den derimod tilbage til ammonium. Derfor taber havbunden evnen til selvrensning, hvilket forøger den uønskede forureningsvirkning af kvælstofgødskning. Først i de øvre vandmasser oxideres ammonium tilbage til nitrat og er derefter til rådighed for yderligere algeproduktion. For de overgødskede kystfarvande må dette betragtes som en negativ effekt, mens det for de store svovlbakterier snarere er med til at bevare deres optimale miljøbetingelser.

5 35 En kerne af havbunden Ud for Chiles kyst er hentet en kerne af havbunden op på dækket. Den iagttages af den chilenske havbiolog, Ariel Gallardo, der som den første beskrev de trådformede svovlbakterier, Thioploca, for videnskaben. I kernen ses en tæt hvidlig bevoksning af Thioploca, som strækker sig en centimeter op over det sorte mudder i kernen. Usædvanlig forskningsformidling Thiomargarita namibiensis fik i 2003 fik sit eget namibianske frimærke. Frimærket viser, hvor grafisk dekorative bakterieperlerne er. Et lignende billede prydede forsiden på tidsskriftet Science, da opdagelsen blev publiceret i april Når det er smart at være lille Hvorfor er næsten alle bakterier mikroskopisk små, omkring en tusindedel af en millimeter, mens kun nogle få vokser til synlig størrelse? Den klassiske forklaring er, at bakterier lever af opløste stoffer i de vandige omgivelser og kun kan optage små molekyler igennem cellemembranen. Dermed er de afhængige af den molekylære diffusion af disse molekyler hen til cellens overflade. Diffusion er en hurtig og effektiv transportmekanisme for en lille organisme, men den bliver gradvist langsommere og mindre effektiv, når størrelsen øges. Det betyder, at jo større bakterieceller bliver, desto større er sandsynligheden for, at diffusionen ikke kan følge med deres behov for næring. Bakteriernes vækst bliver altså diffusionsbegrænset. mikroskopet, som vi kan sammenholde med deres genetiske identifi kation. Forskerne er i dag også på sporet af, hvordan respirationen med en indre nitratvakuole fungerer rent biokemisk. Mens Thioploca omdanner nitraten til ammonium (NH 4 + ), så synes i det mindste nogle Beggiatoa snarere at omdanne nitraten til atmosfærisk kvælstof (N 2 ). Dette er en vigtig iagttagelse, for denne forskel i nitratomdannelsen afgør, om de store svovlbakterier faktisk er med til at fjerne et af de vigtigste næringssalte i fjordene, som er årsag til eutrofiering og iltsvind. I en verden af mikrometer-store bakterier er Thioploca, Thiomargarita og Beggiatoa fælles om at være giganter, og en kompleks og fascinerende levevis udgør hemmeligheden bag deres størrelse. De er alle højt specialiserede til at sammenkoble omsætningen af nitrat og svovlbrinte og derfor spiller de en særlig rolle for havbundens kvælstof- og svovlkredsløb. Billedet viser en Beggiatoa-måtte på havbunden. Beggiatoa er trådformede svovlbakterier, som er velkendte fra danske farvande, hvor de især danner udbredte hvide belægninger på havbunden i forbindelse med eutrofiering og iltmangel. Selvom disse bakteriehinder er udtryk for en uønsket miljøtilstand, så er bakterierne alligevel til gavn, fordi de oxiderer svovlbrinte og dermed kan udgøre en effektiv barriere imod svovlbrinte-udslip til havvandet. Så længe der endnu er lidt ilt eller nitrat tilbage i havvandet, kan selv en millimetertynd hinde af Beggiatoa være tilstrækkelig til at nedbryde al svovlbrinten i havbunden. Foto: Peter Bondo Christensen Læs mere Fossing, H., Gallardo, V.A., Jørgensen, B.B., m fl., 1995: Concentration and transport of nitrate by the mat-forming sulphur bacterium Thioploca. Nature 374: Jørgensen, B.B., Gallardo, V.A., 1999: Thioploca spp: fi lamentous sulfur bacteria with nitrate vacuoles. FEMS Microbiology Ecology 28: Schulz, H. N., Jørgensen, B.B., 2001: Big Bacteria. Annual Reviews of Microbiology 55: Schulz, H.N., Brinkhoff, T., Ferdelman, T.G., Marine, M.H., Teske, A., Jørgensen, B.B., 1999: Dense populations of a giant sulfur bacterium in Namibian shelf sediments. Science 284: Muβmann, M. et al Phylogeny and distribution of nitratestoring Beggiatoa spp. in coastal marine sediments. Environmental Microbiology 5: Jørgensen, B.B., 2010: Big sulfur bacteria. The ISME Journal 4: Ekstramateriale m. video: Om svovlbakteriers bevægelsesmønstre: aktuelnaturvidenskab.dk/nyestenumre/6-2012/ Man kan beregne, at bakterier under en sådan begrænsning kan opnå fire gange mere næring per biovolumen ved at reducere størrelsen til det halve. Bakteriernes mikroskopiske størrelse passer derfor godt til deres levevis: De er særdeles effektive til at optage opløste organiske og uorganiske stoffer og til at vokse hurtigt. Når de store svovlbakterier tilsyneladende kan omgå denne begrænsning, skyldes det, at de er hule. Respirationen foregår kun i det tynde lag af cytoplasma under celleoverfladen, mens den centrale vakuole ikke i sig selv forbruger energi.

Stofomsætning i havbunden

Stofomsætning i havbunden 42/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Stofomsætning i havbunden Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Stofomsætning i havbunden Peter Bondo Christensen Tage Dalsgaard Henrik Fossing Søren

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Den levende permafrost

Den levende permafrost Den levende permafrost Af: Morten Schostag Nielsen, Toke Andreasen, Bo Elberling, Anders Priemé & Carsten Suhr Jacobsen 18 TEMA // Den levende permafrost Permafrost er et ekstremt levested. I den øverste

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVA Teknisk anvisning for marin overvågning 14 Sediment - ilt og næringsstoffer Henrik Fossing, Peter Bondo Christensen, Tage Dalsgaard & Søren Rysgaard Afd. for Sø- og Fjordøkologi Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Laverne i Botanisk Have

Laverne i Botanisk Have Laverne i Botanisk Have 13 Ulrik Søchting, lektor cand. scient. ulriks@bio.ku.dk Biologisk Institut, Københavns Universitet. I Botanisk Have er der bede med planter. Planterne har ettiketter og skilte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Grønlands skjulte skatte

Grønlands skjulte skatte AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT

12 3 4 5 66.4 7 7.5 8 8.2 8.4 9 10 11. esha AQUA-QUICK-TEST - HURTIGT, ENKELT OG SIKKERT MULTITEST (I SEKS DELE) TIL ØKONOMISK, PRAKTISK OG ENKEL KONTROL AF VANDKVALITETEN. Sundt vand = sunde planter og fisk Planter og fisk i akvarier og havedamme er helt afhængige af en god vandkvalitet.

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Drift af renseanlæg Miljøforståelse, myndighed og ledelse 3. udgave

Drift af renseanlæg Miljøforståelse, myndighed og ledelse 3. udgave Pia Lisbeth Nielsen, Jens Brandt, Irina Meyendorff, Louis Landgren, Henning Christiansen Drift af renseanlæg Miljøforståelse, myndighed og ledelse 3. udgave Drift af renseanlæg Miljøforståelse, myndighed

Læs mere

Sedimenterne på bunden af inderfjorden

Sedimenterne på bunden af inderfjorden M A R I A G E R F J O R D - E N F J O R D D A L S I S T O R I E græs brækkede af lige over bunden. svindet fortsatte i to uger indtil en frisk kuling atter blandede ilt fra luften ned i vandet som det

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

At give den gas i laboratoriet

At give den gas i laboratoriet At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5% Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere