Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent"

Transkript

1 Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent HVORDAN HAR DU DET? I 06 svarede knap midtjyder i aldersgruppen år på omkring 400 spørgsmål om sundhedsvaner, sygelighed og trivsel. De første analyser af svarene er præsenteret i Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, som blev udgivet i november 06. Svarene analyseres fortsat, og nye resultater offentliggøres i Hvordan har du det? Online, som man kan tilmelde sig på Center for Folkesundheds hjemmeside: Her kan sundhedsprofilen også downloades. Resultaterne fra undersøgelsen bruges i det praktiske folkesundhedsarbejde i sygehusvæsen, praksissektoren og kommunerne. Fakta om undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på en tilfældig stikprøve på personer fra Århus kommune og fra de øvrige 18 kommuner i Region Midtjylland, ialt personer Der er benyttet et selvudfyldt postbesørget spørgeskema Svarprocenten var 69% En række undersøgelser har dokumenteret, at der er store sociale forskelle i sundhed i den danske befolkning (1-7). Region Midtjyllands Sundhedsprofil for region og kommuner fra 06 bekræftede dette billede: Kroniske sygdomme, risikable sundhedsvaner og dårligt selvvurderet helbred optræder med betydelig overvægt hos kortuddannede (8). I det følgende belyses et stort set ubeskrevet aspekt af sammenhængen mellem sundhed og sociale forhold: Sociale forskelle i sundhedsvaner hos patienter med kronisk sygdom. Analysen omfatter rygevaner, kostvaner og fysisk aktivitet. Formålet er at undersøge behovet for forebyggelse hos de kortuddannede kroniske patienter på disse tre områder. Kronisk sygdom og egenomsorg Den stigende forekomst af kroniske sygdomme udgør en stor udfordring for sundhedsvæsnet. Mens man tidligere først og fremmest skulle tage sig af akutte helbredsproblemer, er der nu i langt højere grad brug for et sundhedsvæsen, der kan servicere mennesker gennem langvarige sygdomsforløb.! Vigtige resultater Der er store sociale forskelle i sundhedsvaner hos kroniske patienter. En større andel af de kortuddannede patienter ryger. En større andel af de kortuddannede patienter har et usundt kostmønster. En større andel af de kortuddannede patienter er fysisk inaktive. Styrkelse af den patientrettede forebyggelse kan mindske den sociale ulighed i sundhed blandt kroniske patienter. Ved de fleste kroniske sygdomme spiller patientens egen indsats en rolle for sygdomsforløbet. Det er vigtigt, at den kroniske patient tager bedst muligt vare på sin egen sundhed. Det øger effekten af behandlingen og mindsker risikoen for komplikationer og ny sygdom. Region Midtjylland Center for Folkesundhed

2 Derfor satses der i disse år på uddannelse og praktisk træning af patienter, så de bliver i stand til at udøve god egenomsorg. Sundhedsstyrelsen lancerede i 05 Lær at leve med egen sygdom, et uddannelsesprogram hvor patienter underviser patienter (9). I Region Midtjylland tilbydes patientundervisning i Sundheds- og Patientskolen på Regionshospital Grenaa, Livsstilscafeerne på Regionshospitalerne i Holstebro og Herning og Livsstilscenteret på Regionshospital Brædstrup. Mange sygehusafdelinger har desuden patientskoler for specifikke patientgrupper, tilbud om hjælp til rygestop mv. God egenomsorg indebærer, at patienten følger den aftalte behandling, reagerer hensigtsmæssigt på symptomer og ændringer i helbredstilstanden og tilpasser sin levevis efter sygdommen. Det har nogle patienter lettere ved end andre. Sygdommen kan i sig selv, sammen med høj alder, gøre det vanskeligt. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at også sociale forhold påvirker mulighederne for at tage vare på egen sundhed. Patienter er ikke bare patienter, men sociale individer med forskellige forudsætninger, muligheder og levevilkår. Metode Undersøgelsen omfatter 17 kroniske sygdomme, der hver især bidrager væsentligt til sygdomsbyrden i befolkningen. For hver sygdom er der spurgt, om man har sygdommen, eller man har haft den tidligere og stadig har eftervirkninger. I analysen er aktuel sygdom og eftervirkninger slået sammen til én kategori. For hver sygdom beskrives rygevaner, kostvaner og fysisk aktivitet hos patienter på forskelligt uddannelsesniveau. Lidt over halvdelen af de kronisk syge har mere end én sygdom. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der er et vist overlap mellem de enkelte patientgrupper. Rygevaner, kostvaner og fysisk aktivitet er beskrevet på følgende måde: Rygning. Rygere omfatter personer, der ryger dagligt. Kostvaner. Der er benyttet en kostscore udviklet ved Center for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden (10). Kostscoren bygger på oplysninger om forbruget af frugt, grøntsager, fisk og fedtstoffer. Kostscoren opdeler svarpersonerne i tre grupper efter kostens kvalitet: 1) sund kost, 2) middelsund kost og 3) usund kost. I analysen fokuseres på andelen med et usundt kostmønster. Fysisk aktivitet. Der er foretaget en opdeling i fysisk aktive og inaktive. Som fysisk inaktive regnes personer, der mindre end 2 dage om ugen er moderat fysisk aktive i mindst 30 minutter og ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden. Uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau er beskrevet ved hjælp af Dansk Uddannelsesnomenklatur (11). Laveste uddannelsesniveau svarer til ingen eller en kort erhvervsuddannelse. Mellemste uddannelsesniveau svarer til en faglig eller kort boglig uddannelse. Højeste uddannelsesniveau svarer til en mellemlag eller lang boglig uddannelse. Indledningsvis tegnes en sociodemografisk profil af de enkelte patientgrupper: aldersgennemsnit og -spredning, kønsfordeling, fordeling på uddannelsesniveau, andel der er gift/samlevende, og andel der er i arbejde. Undersøgelsen omfatter.708 tilfældigt udvalgte borgere i Region Midtjylland i alderen år. For en nærmere beskrivelse af dataindsamlingsmetode, svarprocent mv. se (8). De statistiske analyser er foretaget ved hjælp af survey-procedurerne i statistikprogrammet Stata. Der er korrigeret for over/underrepræsentation på kommuneniveau ved hjælp af vægtning, da sandsynligheden for at blive udtrukket til stikprøven varierede fra kommune til kommune. Der er desuden korrigeret for forskelle i svarprocent i forhold til kommune, køn og alder (efterstratificering). Resultater Tabel 1 beskriver patientgruppernes socio-demografiske profil. Det generelle billede sammenholdt med hele befolkningen er, at: Gennemsnitalderen er højere Der er en overvægt af kvinder En større andel er kortuddannede En lavere andel er gift/samlevende En lavere andel er i arbejde Der er imidlertid store variationer i patientgruppernes sociale profil. Fx er patienter, der har haft blodprop i hjertet, overvejende mænd. Gennemsnitalderen er høj, uddannelsesniveauet lavt, og de færreste er i arbejde. Hos allergikerne er der en overvægt af kvinder, gennemsnitalderen er lav, uddannelsesniveauet højt og hovedparten er i arbejde. 2 Hvordan har du det? Online I Tema om kroniske patienter I nr. 2 07

3 Tabel 1. Socio-demografisk profil af kroniske patienter Alder Køn Uddannelsesniveau Samliv I arbejde Antal Gennemsnit Std.afvigelse Mand Lavt Middel Højt Gift/samlevende Pct Hele befolkningen år Hjerte-kar Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Ja Sukkersyge Kræft Luftveje Kronisk bronktis, for store lunger, KOL Astma Allergi Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, rygsygdom Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine Tinitus Grå stær Signifikant højere end i hele befolkningen (p<0,05) Signifikant lavere end i hele befolkningen (p<0,05) Gruppen med vedvarende psykisk sygdom/mentale forstyrrelser skiller sig ud fra de øvrige ved en markant lavere andel, der er gift/samlevende. Desuden er få i arbejde. Se i øvrigt box 1. nr I Tema om kroniske patienter I Hvordan har du det? Online 3

4 Box 1. Socio-demografisk profil af kroniske patienter Alder. Der er et signifikant højere aldersgennemsnit i 12 ud af 17 patientgrupper sammenholdt befolkningen som helhed. Det gælder hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræft, kroniske lungelidelser, muskelskeletsygdomme, tinnitus og grå stær. Tre patientgrupper har et lavere aldersgennemsnit end hele befolkningen: allergi, forbigående psykiske lidelser (angst, depression) og migræne/hyppig hovedpine. Personer med astma og vedvarende psykisk sygdom/ mentale forstyrrelser har et aldersgennemsnit, der statistisk ikke afviger fra hele befolkningen. Samtlige patientgrupper på nær én har en lidt mindre aldersmæssig spredning (standardafvigelse) end befolkningen som helhed. Køn. Der er betydelige kønsforskelle i sammensætningen af patientgrupperne fra 15% mænd ved knogleskørhed til 70% mænd ved blodprop i hjertet. Der er en signifikant større andel af mænd i tre patientgrupper: blodprop i hjertet, hjerneblødning/ blodprop i hjernen og tinnitus. Der er en overvægt af kvinder i otte patientgrupper: Forhøjet blodtryk, kræft, allergi, slidgigt/leddegigt, knogleskørhed, forbigående psykiske lidelser, migræne/hyppig hovedpine og grå stær. Uddannelsesniveau. Ved 15 ud af 17 sygdomme er andelen af kortuddannede signifikant højere end i hele befolkningen. Der er 17% kortuddannede i hele befolkningen. Andelen af kortuddannede i de 15 patientgrupper varierer fra % ved diskusprolaps/anden rygsygdom og tinnitus til 38% ved grå stær. Kun ved allergi med 12% kortuddannede er andelen signifikant lavere end hele i befolkningen Personer på det mellemste uddannelsesniveau udgør en lavere andel end i hele befolkningen ved 10 ud af 17 sygdomme. Ved en enkelt sygdom, diskusprolaps/ anden rygsygdom, er der en signifikant højere andel end i hele befolkningen. Personer på højeste uddannelsesniveau udgør en signifikant lavere andel end i hele befolkningen i ud af 17 patientgrupper. Kun ved allergi er der en større andel af højtuddannede end i hele befolkningen, mens de hverken er over- eller underrepræsenterede ved kræft, astma og forbigående psykiske lidelser. Samlivssituation. Ved 9 ud af 17 sygdomme er der en signifikant lavere andel, der er gift/samlevende end i befolkningen som helhed, mens der ikke er sygdomme, hvor andelen af gifte/samelevende er signifikant højere. Andelen af gifte/samlevende varierer fra 58% for vedvarende psykiske sygdomme til 83% for blodprop i hjertet. I arbejde. Ved 15 ud af 17 sygdomme er andelen i arbejde lavere end i befolkningen som helhed. Andelen svinger fra 15% ved grå stær til 70% ved allergi. Allergi er den eneste patientgruppe med en signifikant større andel i arbejde end i hele befolkningen, hvor andelen ligger på 66%. Rygning Rygning er mere udbredt blandt kronisk syge end i befolkningen som helhed. 25% af den voksne befolkning ryger dagligt. Ved 12 ud af 17 kroniske sygdomme er andelen af rygere højere. Forskellen er signifikant ved 6 af sygdommene. Kun hos personer med allergi er andelen af rygere signifikant lavere end i hele befolkningen. Der er en betydelige variation i andelen af rygere i de forskellige sygdomsgrupper (figur 1). Yderpunkterne er allergi med % rygere og kronisk bronkitis/rygerlunger med 55% rygere. Figur 1 viser et tydeligt mønster i forhold til rygning og uddannelsesniveau. Med undtagelse af hjertekram- 4 Hvordan har du det? Online I Tema om kroniske patienter I nr. 2 07

5 Figur 1. Dagligrygere hos kroniske patienter opdelt på uddannelsesniveau - søjlen angiver andelen i hele patientgruppen Hjerte - kar Forhøjet blodtryk - 24% Hjertekrampe - 30% Blodprop i hjertet - 28% Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Hjerneblødning, blodprop i hjernen - 36% 3839 Sukkersyge - 24% Kræft - 24% Luftveje Kronisk bronkitis, rygerlunger - 55% Astma - 26% Allergi - % 30 Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt - 28% Knogleskørhed - 30% Diskusprolaps, rygsygdom - 33% Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser - 35% Vedvarende psykisk sygdom - 44% Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine - 27% Tinnitus - 28% Grå stær - 25% Pct nr I Tema om kroniske patienter I Hvordan har du det? Online 5

6 Figur 2. Forskel i rygevaner hos kroniske patienter i forhold til uddannelsesniveau: Pct dagligrygere hos kortuddannede MINUS pct dagligrygere hos højtuddannede Pct Astma 28 Migræne, hyppig hovedpine 26 Kronisk bronktis, for store lunger, KOL 22 Forbigående psykiske lidelser 22 Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 22 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 19 Allergi 17 Diskusprolaps, rygsygdom 16 Tinnitus 15 Kræft 14 Forhøjet blodtryk 11 Slidgigt, leddegigt 11 Grå stær 11 Blodprop i hjertet 8 Sukkersyge 7 Knogleskørhed 2 Hjertekrampe -1 Signifikant forskel (p<0,05) 0 10 Pct pe er andelen af rygere lavest hos højtuddannede. Ved 12 sygdomme er rygerandelen højest hos kortuddannede. Figur 2 viser forskellen i rygerandel mellem laveste og højeste uddannelsesniveau for de 17 sygdomme. Den største forskel finder man hos personer med astma, hvor procentdifferencen er på 28%: 41% af de kortuddannede astmatikere ryger mod % hos de højtuddannede. Ved 5 sygdomme er procentdifferencen på % eller mere: Astma Migræne, hyppig hovedpine Kronisk bronkitis, rygerlunger Forbigående psykiske lidelser Vedvarende psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Ved 10 ud af 17 sygdomme er andelen af rygere hos kortuddannede signifikant højre end hos højtuddannede. Kostvaner 14% af den voksne befolkning har et usundt kostmønster. I de 17 patientgrupper varierer andelen fra 9% til 23%. I 9 patientgrupper er der en højere andel med usundt kostmønster. Heraf er andelen signifikant højere hos personer med astma, diskusprolaps/andre rygsygdomme og kronisk bronkitis/rygerlunger. I 6 patientgrupper er der en lavere andel med usundt kostmønster. Heraf er andelen signifikant lavere ved sukkersyge, forhøjet blodtryk, allergi og kræft. Figur 3 viser, at andelen med et usundt kostmønster er lavest hos de højtuddannede inden for samtlige 17 sygdomsgrupper. Kortuddannede har den højeste andel med usundt kostmønster ved 15 ud af 17 sygdomme. Figur 4 viser forskellen i andelen med usundt kostmønster mellem laveste og højeste uddannelsesniveau for de 17 sygdomme. Den største forskel finder man hos personer med vedvarende psykisk sygdom/mentale forstyrrelser hvor procentdifferencen er 24%: 28% af de kortuddannede psykiske syge har et usundt kostmønster mod 4% af de højtuddannede. Den næststørste forskel finder man hos personer med hjerneblødning/ blodprop i hjernen. Procentdifferencen er 23%: 27% af de kortuddannede har et usundt kostmønster mod 4% af de højtuddannede. 6 Hvordan har du det? Online I Tema om kroniske patienter I nr. 2 07

7 Figur3. Usundt kostmønster hos kroniske patienter opdelt på uddannelsesniveau - søjlen angiver andelen i hele patientgruppen Hjerte-kar Forhøjet blodtryk - 11% Hjertekrampe - % Blodprop i hjertet - 14% Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Hjerneblødning, blodprop i hjernen - 17% 4 27 Sukkersyge - 10% Kræft - 9% 4 6 Luftveje Kronisk bronkitis, rygerlunger - 22% Astma - 15% Allergi - 12% 7 18 Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt - % Knogleskørhed - 14% Diskusprolaps, rygsygdom - 16% 9 17 Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser - 15% Vedvarende psykisk sygdom - 18% Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine - 15% 7 15 Tinnitus - 16% 7 17 Grå stær - 15% Pct nr I Tema om kroniske patienter I Hvordan har du det? Online 7

8 Figur 4. Forskel i kostvaner hos kroniske patienter i forhold til uddannelsesniveau: Pct med usundt kostmønster hos kortuddannede MINUS pct med usundt kostmønster hos højtuddannede Pct Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser 24 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 23 Kronisk bronktis, for store lunger, KOL 19 Grå stær 19 Kræft 17 Knogleskørhed 14 Migræne, hyppig hovedpine 14 Tinnitus 14 Diskusprolaps, rygsygdom 12 Blodprop i hjertet 11 Allergi 11 Forbigående psykiske lidelser 11 Astma 10 Forhøjet blodtryk 9 Slidgigt, leddegigt 9 Hjertekrampe 5 Sukkersyge 5 Signifikant forskel (p<0,05) 0 10 Pct Ved 14 ud af 17 sygdomme har kortuddannede en signifikant højere andel med et usundt kostmønster end højtuddannede. Fysisk aktivitet Der er flere fysisk inaktive blandt kronisk syge end i befolkningen som helhed. 16% af den voksne befolkning er fysisk inaktive. I alle 17 sygdomsgrupper er der en større andel af fysisk inaktive end i befolkningen som helhed. Ved 14 af sygdommene er forskellen signifikant. Andelen af fysisk inaktive varierer fra 17% ved allergi og tinnitus til 31% ved hjerneblødning/blodprop i hjernen. Figur 5 viser et entydigt mønster i forhold til fysisk inaktivitet og uddannelsesniveau. De højtuddannede har den laveste andel af fysisk inaktive ved 16 af 17 sygdomme. De kortuddannede har den højeste andel af fysisk inaktive ved 15 sygdomme. Ved 4 sygdomme er procentdifferencen på % eller mere: Hjerneblødning, blodprop i hjernen Blodprop i hjertet Sukkersyge Vedvarende psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Ved ud af 17 sygdomme har kortuddannede en signifikant højere andel af fysisk inaktive end højtuddannede. Diskussion Rygning, usunde kostvane og fysisk inaktivitet er kendte risikofaktorer for hovedparten af undersøgelsens 17 kroniske sygdomme, fx hjertekarsygdomme og kræft, og kan forværre tilstanden ved endnu flere. Fx kan rygning fremprovokere anfald hos astmatikere og migrænepatienter. Desuden øger de tre faktorer risikoen for nye kroniske sygdomme og dermed for en nedadgående helbredsmæssig spiral. Region Midtjyllands Sundhedsprofil for region og kommuner dokumenterede, at der er væsentligt flere patienter med to eller flere kroniske sygdomme, der har et dårligt selvvurderet helbred, og som føler sig hæmmede af deres 8 Hvordan har du det? Online I Tema om kroniske patienter I nr. 2 07

9 Figur 5. Fysisk inaktivitet hos kroniske patienter opdelt på uddannelsesniveau - søjlen angiver andelen i hele patientgruppen Hjerte-kar Forhøjet blodtryk - % Hjertekrampe - 25% Blodprop i hjertet - 30% Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Hjerneblødning, blodprop i hjernen - 31% Sukkersyge - 26% Kræft - % Luftveje Kronisk bronkitis, rygerlunger - 30% Astma - % Allergi - 17% Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt - % Knogleskørhed - 25% 2425 Diskusprolaps, rygsygdom - 25% Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser - % Vedvarende psykisk sygdom - 28% Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine - % Tinnitus - 17% 1516 Grå stær - % Pct nr I Tema om kroniske patienter I Hvordan har du det? Online 9

10 Figur 6. Forskel i fysisk aktivitet hos kroniske patienter i forhold til uddannelsesniveau: Pct fysisk inaktive hos kortuddannede MINUS pct fysisk inaktive hos højtuddannede Pct Hjerneblødning, blodprop i hjernen 35 Blodprop i hjertet 22 Sukkersyge Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Astma 18 Forbigående psykiske lidelser 18 Grå stær 15 Forhøjet blodtryk 14 Kræft 12 Diskusprolaps, rygsygdom 12 Migræne, hyppig hovedpine 12 Kronisk bronktis, for store lunger, KOL 11 Slidgigt, leddegigt 7 Hjertekrampe 6 Tinnitus 6 Allergi 5 Knogleskørhed Pct Signifikant forskel (p<0,05) sygdom, i forhold til patienter med én kronisk sygdom (8). Forebyggelse blandt kroniske patienter er vigtig både for at forhindre forværring af den aktuelle sygdom og for at forebygge, at nye sygdomme opstår. Undersøgelsen viser, at der er en stor opgave i at fremme rygestop, sunde kostvaner og fysisk aktivitet blandt kroniske patienter. Det gælder gruppen af kroniske patienter som helhed. Fx ryger 55% af de kroniske lungepatienter, 22% har et usundt kostmønster og 30% er fysisk inaktive. Men der er især et behov for forebyggelse hos den lavt uddannede del af de kroniske patienter. Det generelle billede er, at flere kortuddannede med en kronisk sygdom ryger, har et usundt kostmønster og er fysisk inaktive. Dette er med til at forstærke den sociale ulighed i sundhed. I forvejen er de kortuddannede overrepræsenterede blandt de kroniske patienter. Dårlige sundhedsvaner øger risikoen for forværring af sygdommen og udvikling af nye kroniske sygdomme. En intensiveret forebyggelsesindsats i forhold til patienter med kort uddannelse kan opnås på to måder: 1. En generel styrkelse af den forebyggende indsats i forhold til kroniske patienter. 2. En styrkelse af den forebyggende indsats i forhold til kortuddannede kroniske patienter i form af socialt differentierede tilbud. En generel styrkelse af den patientrettede forebyggelse vil gavne alle patienter og muligvis de kortuddannede mere end de øvrige patienter. I et amerikansk forsøg, hvor overvægtige patienter med type 2 diabetes modtog individuel og gruppebaseret undervisning for at tabe sig, opnåede de kortuddannede større vægttab end personer med længere uddannelse (12). Undersøgelsens forfattere tolker det som udtryk for, at de kortuddannede i udgangspunktet havde ringere adgang til aktiviteter og tilbud, der kunne fremme deres sundhed. 10 Hvordan har du det? Online I Tema om kroniske patienter I nr. 2 07

11 En anden tilgang er at lave særlige tilbud til kortuddannede patienter. En fordel er, at man kan tilpasse pædagogikken til målgruppen. Ved at have et standardtilbud til alle patienter og et udvidet til patienter med særligt behov kan man desuden opnå en mere rationel udnyttelse af ressourcerne. Et forsøg med socialt differentieret hjerterehabilitering i Århus Amt viser positive resultater med denne tilgang (). Vores viden om, hvordan man mindsker de sociale forskelle i sundhedsvaner hos kroniske patienter, er endnu begrænset, og der er brug for at gennemføre praktiske interventionsforsøg for at udvikle effektive, evidensbaserede metoder. Referencer 1. Ingerslev O, Madsen M, Andersen O. Sociale forskelle i dødeligheden i Danmark. Dødeligheden i relation til erhvervsaktivitet, socioøkonomiske grupper, uddannelse og ledighed. 3. delrapport fra Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Sundhedsministeriet Social ulighed i sundhed. Forskelle i helbred, livsstil og brug af sundhedsvæsenet. 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget. Sundhedsministeriet Diderichsen F, Habroe M, Nygaard E. At prioritere social ulighed i sundhed. Analysestrategi og resultater for Københavns Kommune. Folkesundhed København Larsen FB. Hvordan har du det? Selvvurderet helbred og ulighed i sundhed. Århus Amt Juel K, Sørensen J, Brønnum- Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed Ekholm et al. Sundhed og sygelighed i Danmark 05 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed Mackenbach JP. Socio-economic inequalities in health in the developed countries: the facts and the options. In: Oxford textbook of public health (eds. Detels R, McEwen J, Beaglehole R, Tanaka, H) pp , Oxford University Press Larsen FB, Nordvig L, Søe D. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland Langhoff P. Guide til Lær at leve med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen Toft U, Kristoffersen LH, Lau C, Borch-Johnsen K, Jørgensen T. The dietary quality score: validation and association with cardiovascular risk factors: the Inter99 study. European Journal of Clinical Nutrition, August DUN 01, Danmarks Statistik Gurka MJ et al. Lifestyle intervention in obese patients with type 2 diabetes: Impact of the patient s educational background. Obesity, 14(6) pp , 06.. Meillier L, Larsen FB, Larsen ML. High participation rate in individualized comprehensive and socially differentiated coronary rehabilitation programme. European Journal of Cardiovascular Prevention & Rehabilitation, draft 07. nr I Tema om kroniske patienter I Hvordan har du det? Online 11

12 Hvordan har du det? - Sundhedsprofil for region og kommuner Læs Region Midtjyllands sundhedsprofil på hvor rapporten kan downloades. Trykte eksemplarer af profilen kan rekvireres på rm.dk pris 100 kr. + forsendelse Udgiver: Redaktion: Distibution: Region Midtjylland I Center for Folkesundhed I Sundhedsfremme og Forebyggelse I Olof Palmes Allé 15 I 80 Århus N Tlf: I Fax: I Mail: I Web: Finn Breinholt Larsen (ansvarshavende) I Louise Nordvig Dorthe Søe Tryk og lay-out: Grafisk Service, Region Midtjylland Grafik: Hanne Ravn Hermansen ISSN:

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

An apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til 1600-tallet.

An apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til 1600-tallet. Hvordan har du det? Online Nr. 3 august 7 Tema: Forebyggelse i almen praksis Praktiserende lægers rådgivning om ændring af sundhedsvaner Louise Nordvig, Sundhedskonsulent. Indhold 1 Praktiserende lægers

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats

Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats November 2007 Region Midtjylland Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...5 1.1 Planens opbygning... 5 1.2 Afgrænsning...

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser,

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser, SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 6. OVERVÆGT I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi (1). En global undersøgelse af udviklingen i Body

Læs mere

Udkast af 21. september 2007. Mål og handleplan for en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser

Udkast af 21. september 2007. Mål og handleplan for en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser Udkast af 21. september 2007 Mål og handleplan for en forbedret indsats for borgere med kroniske lidelser 1 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PLANENS OPBYGNING... 3 1.2 AFGRÆNSNING... 3 1.3 BEGREBER...

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere