ARTERIEL HYPERTENSION
|
|
- Anton Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTERIEL HYPERTENSION 1. RISIKO 1.1. Forhøjet blodtryk øger risikoen for: død cerebrovaskulær katastrofe iskæmisk hjertesygdom (AMI) hjerteinsufficiens aterosklerose nefrosklerose/nyreinsufficiens 1.2. Andre faktorer øger denne risiko: stigende alder mandligt køn familiær disposition til kardiovaskuær sygdom tidlig cerebro-/kardiovaskulære sygdomme rygning dyslipidæmi ( kolesterol, LDL, HDL) venstre ventrikelhypertrofi diabetes mellitus nyresygdom øget abdominalomfang manglende fysisk aktivit Kombination af faktorerne giver additiv og i nogle tilfælde synergistisk øgning af risiko.
2 2. INTERVENTION Reducerer risikoen og består af: non-farmakologisk behandling: ændring af uhensigtsmæssige levevaner og risikorfaktorer medikamental behandling 3. KLASSIFIKATION Systolisk BT Diastolisk BT Normalt Højt normalt < og og/eller < Grad 1 hypertension og/eller Grad 2 hypertension og/eller Grad 3 hypertension 180 og/eller 110 Isoleret systolisk hypertension 140 og <90 4. UNDERSØGELSE 4.1. BT-måling Klinik efter 5 minutters hvile siddende med armen understøttet første gang måles begge arme, derefter måles på den arm, hvor blodtrykket er højest rigtig manchetstørrelse (ballon skal omslutte armen helt) Tricuff om muligt med hand free stetoskop systolisk Korotkoff I (første lyd) diastolisk Korotkoff V (når lyden forsvinder) aflæses til nærmeste 2
3 måles 3 gange. Middelværdi af de sidste 2 målinger anvendes Hjemmemåling Anvendes i følgende situationer: evt. supplement til en klinikmåling inden behandling af grad 1 hypertension påbegyndes med henblik på konsultationshypertension ( white-coat hypertension) ved stærkt varierende konsultationsblodtryk ved diskrepans mellem blodtryksforhøjelse og tegn på organpåvirkning ved behandlingsresistens På følgende måde: udføres med semiautomatisk apparat (oscillometrisk), som skal anvendes på venstre arm måling foretages 3 gange før morgenmedicinen efter 5 minutters hvile og i siddende stilling og på samme måde 3 gange inden aftensmaden. Der måles i 3 dage ved bedømmelse udregnes gennemsnittet af de sidste 2 dages værdier Hjemmeblodtryksværdierne er lavere end konsultationsblodtrykket og kan omregnes efter følgende: Systolisk hjemmeblodtryk = systolisk konsultationsblodtryk 8 Diastolisk hjemmeblodtryk = diastolisk konsultationsblodtryk 5
4 Ambulant blodtryksmonitorering (ABPM) Anvendes på samme indikationer som ovenfor anført under hjemmeblodtryksmåling. udføres med Takeda TM 2420 eller TM 2421 måling hvert 20. minut ved påmontering af monitoren sammenlignes med klinikblodtryk på den modsatte arm ved 3 målinger, hvor højeste tilladte diskrepans er 10 pt. instrueres om at registrere den periode, hvor han/hun har sovet udføres over timer Ved vurdering anvendes først og fremmest det gennemsnitlige dagblodtryk udregnet på basis af opgivelser om søvnperioder. Gennemsnitligt dagblodtryk er såvel systolisk som diastolisk 5 mm lavere end det tilsvarende konsultationsblodtryk, hvilket skal tages i betragtning ved vurdering af målingsresultatet Anamnese Familiær forekomst af: AMI i tidlig alder ( Mænd <55 og kvinder < 65 år) cerebrovaskulært tilfælde hypertension Tidligere: tegn på iskæmisk hjertesygdom (angina pectoris, AMI) kardiel inkompensation cerebrovaskulær sygdom perifer arteriel sygdom (claudicatio intermittens) diabetes mellitus nyresygdom astma, bronchitis arthritis urica
5 Nuværende: varighed af hypertension anfaldsfænomener som ved fæokromocytom: hjertebanken, bleghed og hovedpine effekt og evt. bivirkninger af tidligere behandling tidligere gennemførte undersøgelser Medicin: antihypertensiva, NSAID, P-piller/østrogen Tobak-/alkoholforbrug Kostvaner: lakrids, salt Motion 4.3. Objektivt Øjne: Oftalmoskopi mhp. fundus III og IV Hals: Palpation med henblik på glandula thyreoidea, palpation og auskultation af karotider, venestase Hjertestotoskopi: Rytme, frekvens, mislyde Lungestetoskopi: Lungestase, bronkospasme, ronchi Abdomen: Palpation af nyreloger, auskultation over nyrearterier med henblik på systolisk og diastolisk stenosemislyd Ekstremiteter: Palpation af aa. femorales og pulsation perifert herfor, ødemer 4.4. Parakliniske undersøgelser Altid: Hb, s-natrium, s-kalium, s-kreatinin, p-glukose Lipidudredning ekg urinstiksundersøgelse for protein, blod og glucose u-albumin/creatinin
6 ekkokardiografi (i Hypertensionsambulatoriet). Henvisning til afd. B til ekkokardiografi ved mistanke om klaplidelse (mislyd). Af og til: sotoprenografi med Tc-DTPA (se 8.1) p-renin tages kun på særlig indikation - sensitivitet og specifitet er for ringe til at undersøgelsen kan anvendes til screening for renovaskulær hypertension urin-katekolaminudskillelse (adrenalin noradrenalin) måles kun ved klinisk mistanke om fæokromocytom (relevante anfaldsfænomener) p-aldosteron kun ved uforklaret hypokaliæmi med henblik på primær hyperaldosteronisme og da sammen med p-renin 5. RISIKOVURDERING Indikation af antihypertensiv behandling baseres på en samlet individuel vurdering af risikoen for kardio- og cerebrovaskulær sygdom baseret på blodtryksforhøjelsens grad, tilstedeværelse af andre risikofaktorer, hypertensiv organpåvirkning og samtidig forekomst af andre sygdomme. Risikoen estimeres efter følgende skema: Hypertensionsgrad Højt Grad 1 normalt Grad 2 Normalt 140- Grad 3 Anden risiko /100- <140/90 159/90-180/ / Ingen andre risikofaktorer* normal normal let øget moderat øget Stærkt øget 1-2 andre risikofaktorer let øget let øget moderat meget stærkt moderat øget øget øget 3 andre risikofaktorer eller moderat stærkt stærkt meget stærkt diabetes eller stærkt øget øget øget øget øget organpåvirkning** Anden relateret stærkt meget meget meget stærkt meget stærkt
7 sygdom*** øget stærkt stærkt øget øget øget øget * familiær disposition til kardiovaskulær sygdom, rygning, hyperkolesterolæmi, forhøjet s-crp, abdominal fedme, alder >55 år og diabetes mellitus. ** venstre ventrikelhypertrofi, proteinuri, forhøjet s-kreatinin, forhøjet s-crp og fundus hypertonicus III-IV. *** cerebrovaskulær sygdom, iskæmisk hjertesygdom, kongestiv hjerteinsufficiens, parenkymatøs nyresygdom, storkar sygdom og svær retinopati. Tabellen angiver den absolutte risiko for kardiovaskulær sygdom over de kommende 10 år: Let øget: < 15% Moderat øget: 15-20% Stærkt øget: 20-30% Meget stærkt øget: >30% 6. BEHANDLINGSINDIKATION Hypertension af alle grader indicerer non-farmakologisk intervention (se senere). Der er indikation for farmakologisk antihypertensic behandling hos patienter med stærkt øget eller meget stærkt øget risiko, så snart blodtryksniveauet er bekræftet ved gentagne målinger over timer eller få dage. For patienter med moderat øget risiko bør effekten af non-farmakologisk intervention afventes under gentagen blodtrykskontrol i ambulatoriet over 3-6 måneder inden medikamentel behandling overvejes. For patienter med let øget risiko bør non-farmakologisk intervention fortsættes i mindst 12 måneder hos patientens egen læge, inden medikamentel behandling evt. påbegyndes. Dette betyder altså, at også patienter med højt normalt blodtryk behandles medikamentelt med antihypertensiva, hvis de har tilstrækkeligt mange andre risikofaktorer, herunder organpåvirkning og relevante sygdomme. I praksis vil der være tale om patienter med samtidig diabetes, iskæmisk hjertesygdom, nefropati og tidligere apopleksi, idet disse patienter har lavere behandlingsmål end generelt (se senere).
8 7. BEHANDLING 7.1. Rådgivning om ændring af levevaner og risikofaktorer (non-farmakologisk behandling) Alle patienter med arteriel hypertension uanset grad og andre risikofaktorer, skal rådgives med hensyn til følgende: ophør med tobaksrygning begrænsning af alkoholindtagelse til max 2-3 genstande dagligt reduktion af overvægt regelmæssig aerob motion (løb, cykling, svømning, gang, men ikke isometrisk træning som f.eks. vægtløftning) reduktion af stor saltindtagelse Ved dyslipidæmi gives diætetisk vejledning (henvisning til diætist). Hvis effekten heraf ikke er tilstrækkelig i løbet af 3 måneder, overvejes medikamentel behandling. P-piller med lavt østrogenindhold kan fortsættes 7.2. Medikamentel behandling ACE-hæmmere Afdelingens sortiment: Lisinopril Zestril (10-20 mg dagligt) Enalapril Renitec/Corodil (10 20 mg dagligt) o Få bivirkninger (hoste), ved hoste skiftes til angiotensin II receptor blokker. o Velegnet til patienter med venstresidig hjerteinsufficiens, specielt efter myokardieinfarkt. o Velegnet til diabetikere med nefropati. o Velegnet til patienter med kronisk nefropati af anden genese.
9 Calciumkanalblokkere Afdelingens sortiment: Amlodipin (5-10 mg daglig) Lacididipin - Midotens (2-4 mg daglig) Lerkanadipin Zanidip (10 mg daglig) o foretrækkes på grund af langsomt indsættende og langvarig virkning, som minimerer reflektoriske bivirkninger. o Bivirkninger i form af takykardi og flushing er forbigående. Ankelødemer er dosisafhængige. o Velegnet til patienter med angina pectoris. o Velegnet til patienter under udredning for vaskulær hypertension. o Ingen kontraindikationer. o Lerkanidipin (Zanidip) giver mindre ødemtendens end amlodipin, og er derfor alternativ til patienter med dette problem. Til genæld er dokumentaion for virkning mindre omfattende. Diuretika Afdelingens sortiment: Bendroflumethiazid Centyl (1,25-2,5 mg dagligt som Centyl Mite med kaliumklorid eller Centyl med kaliumklorid) Amilorid + hydrochlorthiazid Sparkal (2,5 mg + 25 mg som Sparkal Mite) Furosemid (40-80 mg dagligt) o Til patienter med normal nyrefunktion eller GFR > 30 ml/minut gives Thiazid. Maksimal antihypertensiv behandling opnås med 1,25-2,5 mg bendroflumethiazid dagligt, som har meget få metaboliske effekter ud over hyperurikæmi, som gør det uegent til patienter med tendens til arthritis urica. Tilsvarende virkning fås af 12,5-25 mg hydrochlorthiazid dagligt. o Til patienter med GFR< 30 ml/min. anvendes furosemid. o Første valg til ældre (start med lav dosering). o Velegnet til kombination med ACE-hæmmere, angiotensin II receptor blokkere og betablokkere (se nedenfor).
10 o o o Velegnet ved samtidig hjerteinsufficiens. Diuretika i højere dosering er dårligt valgt ved diabetes mellitus, dyslipidæmi og arthritis urica. Absolut kontraindiceret ved graviditet. Betablokkere Afdelingens sortiment: Metoprolol Selo-Zok ( mg dagligt) Carvedilol Dimitone (12½-50 mg dagligt) Labetalol Trandate til akut behandling (se akut instruksen) og behandling af gravide. o Velegnet ved samtidig stabil angina petoris, specielt efter AMI. o Velegnet ved samtidig supraventrikulær arytmi. o Velegnet ved hjerteinsufficiens. o Kontraindiceret ved obstruktiv lungesygdom, perifer arteriel stenose. o Relativt kontraindiceret ved dyslipidæmi. Angiotensin II Recetor blokkere Candesartan Celexitil Atacand (4-16 mg dagligt) Olmesartan Olmetec (20-40 mg dagligt) o Anvendes på samme indikationer som ACE-hæmmere, hvor disse ikke tåles, typisk pga. hoste. Andre I særlige tilfælde anvendes følgende: Moxonidin Physiotens (0,2 0,4 mg daglig). o Velegnet som tillæg til overvægtige og patieter med takykardi. Doxazosin Carduran retard (4 mg dagligt) o Bør ikke anvendes som monoterapi. Kan anvendes til behandling af benign prostatahypertrofi. Alfamethyldopa Aldomet (250 mg x mg x 3-4)
11 o Bivirkning: træthed og nedsat koncentrationsevne o Velegnet til gravide. Labetalol Trandate (200 mg x mg x 3-4) o Kontraindikationer som ved betablokkere. o Velegnet til gravide. Andre antihypertensiva vil kun sjældent finde anvendelse i afdelingen. Kombinationsbehandling Additiv effekt opnås ved kombination af: ACE-hæmmere og diuretikum Angiotensin II receptor antagonister og diuretikum ACE-hæmmer og calciumkanalblokker (er nok den mest potente kombination) Angiotensin II receptor antagonist og calciumkanalblokker Calciumkanalblokker og betablokkere Calciumkanalblokker og diuretikum Akut antihypertensiv behandling Se akut-instruksen på intranettet Kronisk behandling Det afgørende er effektiv blodtryksnedsættende behandling med et minimum af bivirkninger under hensyntagen til tilstedeværelse af komplicerende sygdomme og blodtryksforhøjelsens sværhedsgrad. Der stræbes mod dosering af behandlingen en gang dagligt oftest om morgenen. Dette er vigtigt af compliancehensyn. Principielt indledes med monoterapi. Hvis blodtrykket ikke ændrer sig under behandling med det først valgte præparat, skiftes til en anden klasse. Hvis blodtrykket sænkes, men utilstrækkeligt, kombineres med et eller flere andre antihypertensiva. Kombination af flere antihypertensiva i submaksimal dosering vil ofte give mnimal risiko for dosisafhængige
12 bivirkninger. Når nødvendig kombinationsbehandling er fastlagt, kan faste kombinationspræparater i nogle tilfælde anvendes med fordel. Følgende grupper er ligeværdige førstevalgspræparater Calciumkanalblokkere ACE-hæmmere diuretika Antiotensin II receptor antagonister er et vigtigt alternativ til ACE-hæmmere, når disse ikke tåles. Behandling vælges dels på grund af antihypertensiv effekt, dels på grund af konkurrerende diagnoser og heraf følgende indikationer/kontraindikationer og dels med henblik på minimering af bivirkninger. Da afdelingen fortrinsvis modtager patienter med svære grader af hypertension med deraf følgende relativt høj prævalens af renovaskulær hypertension, vælges calciumkanalblokkere oftest som første behandling, men i øvrigt anses de nævnte førstevalgspræparater for at være sidestillede. Til vanskeligt behandlelig hypertension må ACE-hæmmer, calciumantagonist og diureticum ofte kombineres. Yderligere tillæg af betablokker eller alfa 1 -blokker er nødvendig i nogle tilfælde. Kun ca. 1/3 af patienter med hypertension af grad 1-2 kan behandles tilfredsstillende med monoterapi. Patienter med sværere hypertenson må ofte have kombination af 3 eller flere farmaka. Patienter med diabetes, diabetisk nefropati, anden parenkymatøs nyresygdom, hypertrofi af hjertets venstre ventrikel og som tidlegere har haft AMI skal behandles med blokade af reninangiotensin-systemet Anden behandling Hyperkolesterolæmi
13 Hypertonikere med iskæmisk hjertesygdom, perifer arteriosklerose og apopleksi/tci i anamnesen bør statinbehandles ved s-kolesterol > 3,5 mmol/l med det mål at reducere værdien med 30%. Det samme gælder hypertonikere med stærkt øget risiko eller mere. Hypertonikere uden andre risikofaktorer behandles ved s-kolesterol > 7,5 mmol/l for kvinder og 6,5 mmol/l for mænd. Antitrombotisk profylakse Hypertonikere med AMI og apopleksi/tci i anamnesen behandles med acetylsalicylsyre når blodtrykket er velreguleret. Hos andre kan lavdosis ASA overvejes, men en relativt beskeden effekt af primær profylakse skal vejes op mod en ikke ubetydelig blødningsrisiko, som patienterne i givet fald skal orienteres nøje om Behandlingsmål Alle grader af arteriel hypertension uden akut påvirkning af livsvigtige organer behandles med samme præparater efter samme principper. Der stræbes mod at opnå behandlingsmål inden for uger til måneder ved en gradvis nedsættelse af blodtrykket. Akut behandling Se akut-instruksen på intranettet. Kronisk behandling Blodtrykket sænkes som anført langsomt og gradvist over uger til måneder. Det sænkes generelt til lavere end 140/90 eller endnu lavere, hvis dette tåles uden uønskede virkninger som f.eks. reduceret cerebral gennemblødning og accentueret perifer arteriel insufficiens. Vær opmærksom på, at ældre ofte kan klare sig med små doser antihypertensiva, og at de bør have blodtrykket reduceret langsomt. Der er i øvrigt ingen forskel mellem behandlingsmålet hos yngre og ældre.
14 Behandlingsmålet ved isoleret systolisk hypertension er <140 systolisk. Behandlingsmålet hos patienter med diabetes mellitus er 130/80 og hos patienter med diabetisk nefropati eller anden parenkymatøs nyresygdom 125/75. Denne sker i afdelingens Hypertensionsambulatorium. Under behandlingstitrering kontrol hver uge, ved stabilt blodtryk måned. Når blodtrykket er stabilt, fortsættes kontrollen med patientens egen læge. 8. OPFØLGNING Denne sker i afdelingens hypertensionsambulatorium. Under behandlingstitrering kontrol hver uge, ved stabilt blodtryk måned. Når blodtrykket er stabilt, fortsættes kontrollen med patientens egen læge. 9. SEKUNDÆR HYPERTENSION 9.1. Renovaskulær hypertension Udredning med henblik herpå foretages i følgende kliniske situationer: uforklaret hypokaliæmi alder < 40 år ved hypertensionens debut kort hypertensionsvarighed accellereret/malign hypertension behandlingsresistens pludselig øget behov for antihypertensiv behandling hos ældre Udredning: 1. Tc-DTPA renografi Hvis denne er asymmetrisk:
15 2. Captoprilrenografi og captopriltest (se vejledning) Hvis denne er positiv: 3. Renalangiografi og om muligt transluminal perkutan renalangioplastik (PTRA). Dette planlægges via sekretær Mette Christensen og udføres under indlæggelse på afdeling C2. Forudgående og efterfølgende undersøgelser i henhold til instruks (se denne) Primær hyperaldosteronisme Plasma-renin og plasma-aldosteron måles hos patienter med uforklaret hypokaliæmi. Ved forhøjet aldosteron og lavt renin gøre UL-skanning/CT-skanning over binyrerne. Behandling af adenom er operativ. Ved diffus binyrebarkhyperplasi behandles med spironolacton Fæokromocytom Patienter med kliniske tegn herpå, det vil sige konstant eller anfaldsvis hypertension og anfaldsvis bleghed, svedudbrud, indre uro, hjertebanken og evt. hovedpine. Hvis katekolaminudskillelse er > 3 gange forhøjet, gøres MIBG-skanning, og hvis denne er positiv CT-skanning. Behandlingen er først og fremmest alfa 1 blokade suppleret med nødvendig antihypertensiv behandling i øvrigt, og derefter operation Endnu sjældnere former for sekundær hypertension Coarctatio aortae, morbus Cushing, reninproducerende tumor etc. Udredes på klinisk og paraklinisk mistanke. Patienter med svær hypertension, indlægges akut på afsnit M 1. Patienter med øvrige grader af hypertension til udredning henvises til ambulatoriet (som anført under 8. opfølgning).
16 Indlagte patienter kan udskrives til ambulatoriet, når det diastoliske blodtryk er stabilt og 110 diastolisk. 10. VISITATION Patienter med svær hypertension, indlægges akut på afsnit M 1. Patienter med øvrige grader af hypertension til udredning henvises til ambulatoriet (som anført under 8. opfølgning). Indlagte patienter kan udskrives til ambulatoriet, når det diastoliske blodtryk er stabilt og 110 diastolisk.
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereFor hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg
HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:
Læs mereHypertension er der noget nyt?
K ARDIOLOGI 657 Hypertension er der noget nyt? Jesper Mehlsen Dansk Hypertensionsselskab har udgivet vejledende retningslinjer for behandling af hypertension. De er baseret på de nyeste retningslinjer
Læs mereFarmakologisk behandling af Hypertension
Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Hypertensio arterialis. Nr. 9 1999. Dansk Hypertensionsselskab 1999
Nr. 9 1999 Hypertensio arterialis Dansk Hypertensionsselskab 1999 ISSN: 1398 1560 Ad hoc-redaktion: Ib Abildgaard Jacobsen, Lia E. Bang, Niels J. Borrild, Bo F. Feldt-Rasmussen, Henrik Steen Hansen, Hans
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereHjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereMEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf AXEL HEIDES GADE KØBENHAVN S
MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 2. september 2008 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereC07. Beta-blokerende midler, Beta-blokerende midler, C07CB Beta-blokkere, selektive, og andre diuretica. C07BB Beta-blokkere, selektive, og thiazider
C07 Beta-blokerende midler Bilag A3 C07A Beta-blokerende midler, usammensatte C07B Beta-blokerende midler og thiazider C07C Beta-blokkere og andre diuretica C07F Beta-blokkere og andre antihypertensiva
Læs mereBilag II. Tilføjelser til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag II Tilføjelser til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel 6 For produkter indeholdende de angiotensin-konverterende enzyminhibitorer (ACEhæmmere) benazepril, captopril, cilazapril, delapril,
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereSubstance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril
Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Spirapril, delapril Kontraindikation i andet og tredje trimester (se pkt. og 4.6) section ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet.
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab
Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol
Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereLægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.
Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus
Læs mereC09 Midler med virkning på renin-angiotensin systemet
C09 Midler med virkning på renin-angiotensin systemet ilag A C09C Angiotensin-II antagonister C09D Angiotensin-II antagonister, kombinationer C09X Andre midler med virkning på renin-angiotensinsyst. C09CA
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Sabervel 75 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukket tablet indeholder 75 mg irbesartan. Hjælpestof med kendt
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereArbejdselektrokardiografi
Instruks Side 1 af 7 Formål At påvise nedsat blodtilførsel til myokardiet under belastning og/eller vurdere arbejdskapacitet eller anstrengelsesudløst dyspnoe. Målgruppe og anvendelsesområde Sygeplejersker,
Læs mereApril 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.
1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix
Læs mereForebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI
Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det
Læs mereLægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller
Læs mere45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.
Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til
10. januar 2012 PRODUKTRESUMÉ for Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til 0. D.SP.NR. 2900 1. LÆGEMIDLETS NAVN Bricanyl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml indeholder: Terbutalinsulfat
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereVidenskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereInfluenzavaccination 2015
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Influenzavaccination 2015 Dato 1. oktober 2015 Svar på hyppigt stillede spørgsmål vedrørende vaccination mod influenza Som bekendt er influenzavaccination ikke en del
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereundersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereAdrenerg farmakologi
Adrenerg farmakologi Det autonome nervesystem, inkl. Synapsetransmission Receptor-opdeling og funktion Agonister Antagonister Kliniske cases Christian, læge, PhD-studerende (Februar 2010) Autonome nervesystem
Læs mereHjemmeblodtryksmåling i almen praksis
Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis 2. udgave 2007 Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis Denne 2. udgave er revideret af professor, ph.d., praktiserende læge Bo Christensen. Koordinator for DSAM s kliniske
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereForekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs mereHYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015
1 HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015 Jesper N Bech, Klavs W Hansen, Lia E Bang, Christina S Oxlund, Michael H Olsen og Kent L Christensen På vegne af Dansk Hypertensionsselskab Dansk Hypertensionsselskab
Læs mereHYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015
1 HYPERTENSIO ARTERIALIS BEHANDLINGSVEJLEDNING 2015 Jesper N Bech, Klavs W Hansen, Lia E Bang, Christina S Oxlund, Michael H Olsen og Kent L Christensen På vegne af Dansk Hypertensionsselskab Dansk Hypertensionsselskab
Læs mereCase 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
Læs mereDelmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi
Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs merePlanlægning af graviditet. Når du har diabetes
Planlægning af graviditet Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes, er der flere forhold, der bør planlægges for at optimere forløbet af en graviditet. Vi anbefaler, at du anvender
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mereC08 Calciumantagonister
C08 Calciumantagonister Bilag A4 C08C Selektive calciumantagonister m. overv. vaskulær effekt C08D Selektive calciumantagonister m. direkte cardiel effekt C08CA Dihydropyridinderivater C08DA Phenylalkylaminderivater
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mereKlinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Læs mereVelkommen til Lægedage 2015
Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler
MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereEWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH
EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereSekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk
Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereHypertension mange flere kan behandles effektivt
Hans Ibsen HYPERTENSION 1037 Hypertension mange flere kan behandles effektivt Dansk Hypertensionsselskab har en plan. Inden for de nærmeste 5 år skal mere end 50% af vores behandlede blodtrykspatienter
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 4 1. LÆGEMIDLETS NAVN Karvea 75 mg. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 75 mg irbesartan. 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter. Hvide til mat-hvide, bikonvekse
Læs mereVidenskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mere