Øger Netværksfamilietilbud den sociale inklusion af Svært psykisk syge?

Transkript

1 Øger Netværksfamilietilbud den sociale inklusion af Svært psykisk syge? Onsdag den 30. maj 0 kl Aalborg Psykiatriske Sygehus, Festsalen Abstraktbog

2 Indholdsfortegnelse. Hvad er Netværksfamilieprojektet? Jørgen Aagaard, Ulla Væggemose, Michael Freiesleben. Hvorfor forskning i Netværksfamilietilbud? Jørgen Aagaard, Ulla Væggemose 3. Social inklusion som del af psykiatrisk arbejde Rita Agdal 4. Svært psykisk sygdom og disse patienters egnethed til Netværksfamilier. Jørgen Aagaard, Ulla Væggemose, Pernille Kølbæk 5. Hvad karakteriserer brugerne af tilbuddet ved inklusion? Jørgen Aagaard, Ulla Væggemose, Pernille Kølbæk 6. Hvad har Netværksfamilietilbuddet betydet for brugerne? Ulla Væggemose, Lotte Groth Jensen, Jørgen Aagaard 7. Netværksfamilietilbuddet set med de frivillige familiers øjne Lotte Groth Jensen, Ulla Væggemose 8. Organisatoriske erfaringer med Netværksfamilietilbuddet Ulla Væggemose, FW Udsen, V. Burau, Jørgen Aagaard 9. Omkostningseffektiviteten af Netværksfamilietilbuddet for borgere med en svær psykisk sygdom Mia Buus Andersen, 0. Erfaringer med Netværksfamilier for borgere med svære psykiske lidelser Lene Due, Michael Freiesleben

3 Hvad er Netværksfamilieprojektet? Aagaard, J ; Væggemose, U ; Freiesleben, M 3. Center for Psykiatrisk Forskning, AUH, Risskov & Forskningsenheden, Aalborg, AU, Aarhus 3 Videncenter for Socialpsykiatri, København Formålet med projektet er at undersøge effekter af Netværksfamilietilbud i forhold til tilfredshed, social funktion og forbrug af ydelser, samt at undersøge hvorvidt der organisatorisk er faktorer, der virker henholdsvis fremmende eller hæmmende for iværksættelsen og implementeringen af tilbuddet. Netværksfamilietilbuddet er bl.a. inspireret af Crisis Homes, der anvendes i US psykiatrien, og som vi i en tidligere ikke kontrolleret undersøgelse har evalueret. Vi fandt, at patienter med Svært psykisk sygdom havde relativ bedst effekt af tilbuddet. Ideen bag et Netværksfamilietilbud i civilsamfundet er, at det kan fremme normalisering og social inklusion. Netværksfamilietilbuddet er et supplement til eksisterende behandling (medicinsk, psykologisk, socialt). Det blev igangsat i 008 i mindst én lokalbaseret psykiatri i hver af de 5 regioner. Målgruppen for tilbuddet er patienter med Svært psykisk sygdom. Der er to typer af Netværksfamilier Kontaktfamilie, hvor patienten har aftalte og regelmæssige kontakter til en familie typisk 3 om måneden. Støttefamilie, hvor patienten bor hos en familie 6 døgn af gangen. Design Undersøgelsen omhandler, at nogle patienter med Svært psykisk sygdom bosiddende i én af syv udvalgte kommuner tilbydes tilknytning til en Netværksfamilie. Til hver af disse patienter udvælges mindst én kontrol. Patienterne følges op i mindst år. Data Spørgeskemadata vedr. patienternes helbred, tilfredshed og sociale funktion ved inklusion og opfølgning. Registerdata vedr. forbrug af sundheds og socialydelser to år før og to år efter inklusion. Kvalitative interviewdata af patienter, Netværksfamilier og tilbuddets medarbejdere Dokumenter udarbejdet i forbindelse med Netværksfamilietilbuddet Det har været en meget udfordrende proces at etablere og gennemføre Netværksfamilieprojektet. Tak til alle involverede. Abstrakt

4 Hvorfor forskning i Netværksfamilietilbud? Aagaard, J ; Væggemose, U.. Center for Psykiatrisk Forskning, AUH, Risskov & Forskningsenheden, Aalborg, AU, Aarhus I behandling af psykiatriske patienter især de sværest psykisk syge indgår medicinske, psykologiske og sociale aspekter i en samordnet indsats. Der er en lang og betydelig forskningstradition i dansk psykiatri, men i modsætning til f.eks. USA og England har socialpsykiatrisk forskning ikke fyldt så meget. Eksempler på socialpsykiatrisk forskning er: Effekter af Assertive Community Treatment (ACT), Supported Employment, Crisis Homes. Vilkårene for en samordnet behandlingsindsats over for de sværest psykisk syge, der har høje drop out og dødelighedsrater, er blevet vanskeligere. Samtidig er det også blevet vanskeligere at udføre forskning inden for socialpsykiatrien bl.a. på grund af strukturreformen. Det er ganske problematisk. Behandling er bygget op omkring en høj grad af evidens og en integration mellem behandlingsarbejdet og forskningsarbejdet. Den tradition findes kun i mindre udstrækning i kommunerne, herunder i den kommunale socialpsykiatri. Vi kastede os ud i forskning i Netværksfamilietilbuddet for at få belyst, hvilke effekter der var eller ikke var. Dette med henblik på om tilbuddet siden hen skulle implementeres eller ej, og i hvilken form. Vi har forventninger om, at den type af forskning vil få en plads i fremtidens socialpsykiatri. Tankegangen er ligesom i Sundhedsvæsenet at de indsatser, der leveres af kommunerne, skal være evidensbaserede. Det er således vores intention, at kommunerne groft sagt skal gå fra Mantra til Evidens, og herigennem få mere Value for money til gavn for de borgere, der får en indsats. Abstrakt

5 Social inklusion som del af psykiatrisk arbejde Agdal, R Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning og Høgskolen i Hedmark Social inklusion handler om borgernes deltagelse i samfundets økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv. Konkret handler det om, at dække grundlæggende behov, som for eksempel bolig, arbejde, uddannelse, og andre meningsfulde aktiviteter, samt at have et givende socialt liv med relationer til andre mennesker, som for eksempel naboer, familie og venner. Det er slået fast i den danske og den norske lovgivning og i internationale konventioner, at personer med psykosociale funktionsbegrænsninger har de samme rettigheder til at deltage i samfundet som andre borgere. Gennem de seneste år er der i Vest Europa sat fokus på at understøtte social inklusion ud fra rettighedstænkning, etik og humanisme, samt viden om at social inklusion øger muligheden for både klinisk og personlig opleved bedring (recovery). En række projekter viser, at social inklusion er mulig, men at det kræver en anden tilgang end den, som den traditionelle lokalt baserede psykiatri har haft. To norske projekter omhandlende social inklusion fokuserer på alternative arbejdspladser inden for «Grønt arbeid» og på særlige boformer med støtte. «Prosjekt Bostedsløse» var en national satsing indenfor det bolig sociale arbejde. I Bergen var det rettet mod personer med svær misbrugsproblematik og psykisk lidelse. Projektet systematiserede erfaringer med forskellige boformer med støtte.beboerne var overvejende positive. Der blev udviklet et stærkere tværfagligt og tværsektorialt samarbejde. Der var udfordringer knyttet til at forlade gammelt tankegods med forankring i institutionspsykiatrien. Begreber som «bo evne» blev forladt, og man erkendte, at alle kan få et acceptabelt sted at bo i civilsamfundet, hvis boligen og bostøtten var tilpasset den enkeltes funktion og behov. «Grønt arbeid» er et arbejdstræningstilbud placeret på landbrug i regi af Arbeids og velfærdsetaten (NAV) for personer med psykosociale funktionsbegrænsninger herunder personer med misbrugsproblemer. Der findes også andre tiltag inden for «Grøn omsorg», eksempelvis for personer med demens. Generelt giver landbrugene muligheder for at tilpasse arbejdsopgaver til den enkelte, og de opleves som gode steder for indlæring af bedre mestring og socialt fællesskab. Samarbejde med andre faggrupper og sektorer kan imidlertid blive bedre, blandt andet for at kunne varetage brugernes behov med hensyn til stabilitet. Disse to tiltag viser positive resultater, men har også tydeliggjort nogen udfordringer. Projekterne har flyttet grænser med hensyn til, hvad der anses som realistisk for målgruppen. Udfordringene ligger på flere planer, blandt andet ved at forbedre det tværsektorielle og det tværfaglige samarbejde samtidig med at brugerne sættes i fokus som hele mennesker. Abstrakt 3

6 Svært psykisk sygdom og disse patienters egnethed til Netværksfamilier Aagaard, J ; Væggemose, U ; Kølbæk, P. Center for Psykiatrisk Forskning, AUH, Risskov & Forskningsenheden, Aalborg, AUH, Aarhus Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, Århus Deinstitutionaliseringen af psykiatrien har resulteret i et stigende behov for nye og evidensbaserede socialpsykiatriske tilbud. Inspireret af Crisis Homes, som oprindeligt er udviklet i Madison, USA som del af Assertive Community Treatment(ACT), har vi etableret et særligt tilbud til patienter med svært psykisk sygdom (SMI) benævnt Netværksfamilier. Undersøgelsen blev etableret i 7 kommuner i Danmark: Jammerbugt, Aalborg, Aarhus, Haderslev, Middelfart, Lolland og Lyngby Taarbæk. Patienter, der opfyldte kriterierne for SMI, blev identificeret via det Centrale Psykiatriske Forskningsregister, yderligere data blev indhentet fra CPR registret. Kontaktpersonerne for disse patienter udfyldte vurderingsskemaer vedr. egnethed til Netværksfamilietilbuddet. Overordnet egnethed blev korreleret med 3 subskalaer for egnethed (Patientens eget netværk, Muligheden for at matche patienten til en Netværksfamilie og Vurdering af tilbuddets gavn for patienten). De bedst egnede blev vilkårligt defineret som de, der havde værdier >50 % percentilen på den overordnede egnethedsskala. I de syv kommuner opfyldte 999 kriteriet for SMI. Prævalensen af SMI varierede betydeligt fra 0,9 til,4/.000 mellem kommunerne. Der var en overvægt af mænd (54,5 %), og deres gennemsnitlige alder var lavere end kvinderne. Vurderingen af overordnet egnethed til tilbuddet blev foretaget blandt de 797 patienter, der på tidspunktet for vurderingen var tilknyttet regional behandling. Af disse blev 656 (8, %) vurderet. De bedst egnede udgjorde (3,3 %) personer. Der var betydelige forskelle i hyppigheden af bedst egnede i de enkelte områder. De signifikante prædiktorer for egnethed til tilbuddet viste sig at være: køn (kvinde), få indlæggelser og ingen tvangsindlæggelser, dvs. de relativ bedste blandt de svært psykisk syge. Resultaterne er af betydning for den i gang værende kasus kontrol undersøgelse, og af betydning for at vurdere behovet for Netværksfamilier. Abstrakt 4

7 Hvad karakteriserer brugerne af tilbuddet ved inklusion? Aagaard, J ; Væggemose, U, Kølbæk, P Center for Psykiatrisk Forskning, AUH, Risskov & Forskningsenheden, Aalborg, AU, Aarhus Målgruppen for Netværksfamilietilbuddet var tilstræbt overvejende at være patienter med Svært psykisk sygdom, som det kan defineres ud fra registerdata. Svært psykisk syge kan defineres ud fra registerdata ved aktuel Hoveddiagnose F0,F,F5 eller F30/3 og indenfor forudgående to år enten misbrug(f0 9) og/eller retspsykiatrisk foranstaltning(z04.6) og/ eller > 4 indlæggelser og/ eller >50 indlæggelsesdage. Ca. af den voksne befolkning kan afgrænses ved denne definition. Svært psykisk sygdom kan også defineres ud fra psykosediagnose og aktuel lang behandlingsvarighed(> år) og lavt funktionsniveau(gaf< 40). Projektlederen i de enkelte kommuners socialpsykiatri fik fremsendt liste over Svært psykisk syge, men udvalgte primært brugere 40 i alt som man fandt egnede til den eller de Netværksfamilier, man havde mulighed for at benytte. De potentielle kontroller er primært et 3: matchet registerudtræk (køn, aldersgruppe, kommune, hoveddiagnose), til de der fik Netværksfamilietilbuddet, hvoraf 46 indvilgede i interview. De 86 (40 kasus og 46 kontroller) var hyppigst i 40 erne, ugifte, udenfor arbejdsmarkedet(ffp), havde en langvarig psykiatrisk sygehistorie og et stort forbrug af det psykiatriske sygehusvæsen. Alle var på tidspunktet for inklusion tilknyttet kommunal social psykiatri og de fleste regional psykiatri. Det var imidlertid kun ca. 30 %, der levede op til den registerbaserede diagnose Svært psykisk syg. Den af den kommunale socialpsykiatris udvalgte gruppe til Netværksfamilietilbuddet må antages at være egnede til den givne familie selvom operationelle kriterier for udvælgelse kun har været brugt i mindre udstrækning. Abstrakt 5

8 Hvad har tilbuddet betydet for brugerne? Væggemose, U ; Jensen, LG ; Aagaard, J Center for Psykiatrisk Forskning, AUH, Risskov & Forskningsenheden, Aalborg, AU Aarhus Formål Som en del af det overordnede formål for Netværksfamilieprojektet, som er at undersøge effekter af tilbuddet i forhold til tilfredshed, sociale funktion og forbrug af ydelser, er fokus for nærværende abstrakt brugernes motivation for og erfaringer med deltagelse. Metoder Analysen bygger primært på kvalitative interviews med brugere, der deltager i, såvel som brugere, der tidligere har deltaget i Netværksfamilietilbuddet. Data blev indsamlet i løbet af hele projektperioden. Resultater Den overvejende motivation var et ønske om dels at etablere et forhold til voksne uden for det psykiatriske system dels at erhverve en oase uden for systemet. Men længslen efter at etablere et sådant forhold var typisk blandet med ængstelse og bekymring for, at forholdet ville gå galt. Motivationen blev genfundet i brugernes erfaringer. Det dominerende træk ved brugerinterviewene var, at tilbuddet var en positiv og givende oplevelse sammen med nogen, der bekymrede sig og havde lyst til at være sammen med brugeren uden at diskutere "planer for behandling" og "psykisk sygdom". Samtidig hermed oplevede mange af brugerne udfordringer, som imidlertid ofte blev overvundet på grund af ønske om at beholde relationen. Bekymring for at være anderledes/sær/skæv og for at miste "familien" var også centrale emner. Kendetegnende for psykiatribrugerne, som tidligere havde været del af et Netværksfamilieforløb, var at de havde oplevelsen af at have mistet noget, som de gerne fortsat ville have været en del af. Diskussion Centralt i diskussionen er spørgsmålet om inddragelse af professionelle medarbejdere i en service som denne "uden for systemet". Implikationer For at facilitere et vellykket Netværksfamilieforløb synes det at være afgørende, at det professionelle personale er involveret, når matchet bruger familie gennemføres, og at personalet er tilgængeligt og behjælpelig i forhold til at løse en indtrådt udfordring eller at afslutte et forløb. Abstrakt 6

9 Netværksfamilietilbuddet set med de frivillige familiers øjne Groth Jensen, L ; Væggemose, U Formål I de fleste evalueringer og forskningsprojekter knyttet til behandlingstilbud i psykiatrien, er der stor fokus på de psykisk syge og deres udbytte af tilbuddet. Dette er helt naturligt og selvfølgelig centralt i vurderingen af sådanne tilbud. I forskningsprojektet tilknyttet Netværksfamilietilbuddet har vi valgt også at have fokus på de familier, der frivilligt melder sig til projektet. Formålet har været at belyse familiernes forståelse af Netværksfamilietilbuddet og deres erfaringer med dette. Metode Analyserne bygger på kvalitative interviews med familier, der enten deltager eller har deltaget i Netværksfamilietilbuddet som frivillig Netværksfamilie. Der er gennemført 4 interviews (to gruppe interviews) med 6 familier og 35 personer. Resultater Motivation for at deltage i Netværksfamilietilbuddet: Mange familier føler, at de er nået til et tidspunkt i deres liv, hvor de har tid og energi til at give noget til andre. Hos nogle familier udspringer deres deltagelse også af et personligt behov. De søger f.eks. en ny ven eller en søster/bror. Mange familier ønsker at få et personligt familiært forhold til brugeren. Familiernes erfaringer med Netværksfamilietilbuddet: For mange familier er det at hjælpe et andet menneske en stor motivation for at blive i projektet. Det giver meget til dem selv at hjælpe andre. Derudover har deres deltagelse i Netværksfamilietilbuddet været med til at ændre deres syn på psykisk syge. Analysen viser dog, at normalitet er et relativt begreb, og at normaliseringen ikke nødvendigvis rækker ret meget længere end til familiens egen bruger. Flere familier lægger vægt på, at en god introduktion til tilbuddet og forsat professionel støtte er en efterspurgt og afgørende faktor for tilbuddets succes. Familiernes forståelse af Netværksfamilietilbuddet: Alle familierne giver udtryk for at formålet med projektet er, at den psykisk syge person skal i kontakt med det normale gennem mødet med en såkaldt normal familie. Det bliver således de frivillige familier, der i denne sammenhæng repræsenterer det normale. Derudover påpeger de fleste familier, at det i dette tilbud er relationen til den psykiske syge, der er i centrum. Det at være sammen og have nogle gode og hyggelige oplevelser er centralt. Nogle få familier lægger dog også vægt på brugernes selvudvikling. Konklusion/Diskussion Ved analyse af de gennemførte interviews bliver det klart, at den introduktion, som de frivillige familier får til Netværksfamilietilbuddet, er meget central for deres forståelse af tilbuddet. Alle familierne spiller deres handlinger og forståelser op imod denne introduktion, hvad enten de holder sig indenfor introduktionens rammer eller bryder med disse. Tilbuddet udfordrer grænserne mellem det frivillige og det professionelle system, hvilket kræver en stærk professionel tilstedeværelse. Abstrakt 7

10 Organisatoriske erfaringer med Netværksfamilietilbuddet Væggemose, U ; Udsen, FW ; Burau, V ; Aagaard, J 3 Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 3 Center for Psykiatrisk Forskning, AUH, Risskov & Forskningsenheden, Aalborg, AU Aarhus Netværksfamilietilbuddet er tænkt som et offentligt tværsektoriel (kommunalt og regionalt) tilbud placeret i civilsamfundet. Psykiatrimedarbejderen har etableret Netværksfamilieforløb ved at matche psykiatribruger og Netværksfamilie. Sigtet har været den rette familie til den rette bruger. Desuden har psykiatrimedarbejderne stået til rådighed, når der har været behov for deres kompetencer i forbindelse med forløbene. Forskningsprojektets formål vedrørende de organisatoriske erfaringer er at undersøge, hvorvidt der organisatorisk er faktorer, der virker henholdsvis fremmende eller hæmmende for etablering og opfølgning af tilbuddet Ved afslutningen af projektperioden for Netværksfamilietilbuddet i 0 var der opstartet 40 forløb. 4 af de påbegyndte forløb var afsluttet. Antallet af opstartede forløb varierede fra forsøgskommune til forsøgskommune fra 6 over 7, 6, 5, 4 til forløb. Af datamaterialet fremtræder følgende forhold som værende fremmende i forhold til at etablere og bevare Netværksfamilieforløb: Ledelsesopbakning/ sparring Kollegial opbakning/sparring Målsætning i forhold til antallet af igangsatte forløb Systematik i forhold til eget arbejde og i forhold til kontakt til brugere/familier Opfindsomhed i forhold til at opspore egnede familier Vedholdenhed Opmærksomhed/tålmodighed i forhold til matchning bruger familie. Netværksfamilietilbuddet synes at have de bedste betingelser, der hvor organisationen giver og stiller muligheder til rådighed for tilbuddets medarbejder samtidig med, at der ledelsesmæssigt er en tydelig og aktiv opbakning til tilbuddet, der qua placeringen i civilsamfundet er atypisk og dermed giver anderledes udfordringer. Netværksfamiliemedarbejderen, der synes at fungere bedst og med størst effekt, lader til at være medarbejderen med karaktertræk der minder om "le bricoleur". En "bricoleur" kan beskrives som en slags opfinder og gør det selv person, som bruger den forhåndenværende viden, den sunde fornuft og lokalkendskab en person der går til en udfordring ved at kombinere praksis og konkret tænkning/viden i en proces, hvor der arbejdes med hele tiden at arrangere og omarrangere i en meningsforhandling med sig selv og/eller andre, for der igennem at finde nye løsninger. Abstrakt 8

11 Omkostningseffektiviteten af Netværksfamilietilbuddet for borgere med en svær psykisk sygdom Andersen, MB Hvor meget ekstra effekt får man for pengene, hvis man vælger at tilbyde en Netværksfamilie (case) til en borger med svært psykisk sygdom frem for eksisterende praksis (kontrol)? Den sundhedsøkonomiske analyse er foretaget, når de inkluderede borgere har været år undervejs i enten et Netværksfamilieforløb eller igennem eksisterende praksis. Analysen baserer sig på data, der er lavet før alle inkluderede borgere havde nået follow up tidspunktet for at give en indikation af, hvad resultatet vil blive. Der er valgt et sundhedssektorperspektiv. DRG omkostninger i forbindelse med ambulant og/eller stationær behandling i både psykiatrien og somatikken er inkluderet. Effekten af behandlingen er opgjort ved at omregne borgernes livskvalitet (spørgeskema SF36v) til kvalitetsjusterede leveår (QALY). Herefter er den såkaldte omkostningseffektivitetsbrøk (ICER), der er et mål for, hvor meget ekstra effekt for pengene én behandlingsform giver frem for en anden behandlingsform, beregnet. Resultaterne blev herefter sammenlignet med en betalingsvillighedsgrænse på ca DKK/QALY som er anbefalet som international konvention. Ved års opfølgning var der omkostningsbesparelser i sundhedsvæsnet, men der var samtidig et gennemsnitligt fald i livskvaliteten for både cases og kontroller, så analysens konklusioner centrerer sig om, hvorvidt de øgede besparelser kan betale sig i relation til faldet i livskvalitet. Resultat viser, at hvis man inkluderer alle hospitalsomkostninger, så er Netværksfamilietilbuddet (ICER på DKK/QALY) omkostningseffektiv efter års opfølgning. Hvis man ekskluderer omkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til en psykiatrisk diagnose, så er Netværksfamilietilbuddet også omkostningseffektiv (ICER på DKK/QALY). Ekskluderer man alle somatiske omkostninger, så er Netværksfamilietilbuddet stadig omkostningseffektivt (ICER på DKK/QALY). Analysen indikerer altså, at Netværksfamilietilbuddet kan være en omkostningseffektiv behandlingsstrategi. Men resultaterne kan være optimistiske. Dels fordi der er behov for at få flere borgere igennem - års opfølgning, og dels fordi der ikke er inkluderet omkostninger i kommunerne til implementering af tilbuddet, tidsforbrug til match af familier og borgere samt evt. økonomisk kompensation til Netværksfamilierne. Abstrakt 9

12 Erfaringer med Netværksfamilier for borgere med svære psykiske lidelser Due, L ; Freiesleben, M Projektmedarbejder ergoterapeut Projektleder pædagog Erfaringer fra Projekt Netværksfamilier og forudgående forsøgsprojekter med frivillige og semifrivillige Netværksfamilier har vist, at følgende forudsætninger og krav, i forhold til organisationen, medarbejderne, familierne og brugerne, har afgørende betydning for tilbuddets succes. Krav til organisationen Da der ikke er tradition for at etablere og drive denne form for civilsamfundsbaseret frivillig netværksstøtte indenfor det offentlige, er det af helt afgørende betydning, at det ledelsesmæssige ansvar og medejerskab er afklaret og afstemt. Krav til medarbejderne Medarbejderne skal have erfaring med at samarbejde med borgere med psykiske lidelser udenfor institutionelle rammer og forståelse for, hvilke problematikker der kan opstå mellem familier og brugere, især i opstartsfasen. Det er ligeledes meget vigtigt, at medarbejderne er omhyggelige med matchningen. En god matcher er både god til at vurdere, hvilke personer der passer godt sammen og god til at bringe disse personer sammen på en sådan måde, at det indbyrdes forhold mellem dem kan udvikle sig til noget, som begge parter kan få glæde af. Da arbejdet foregår i grænselandet mellem det offentlige og civilsamfundet, er det afgørende, at medarbejderne også har den nødvendige pionerånd, mod og udholdenhed for at kunne varetage opgaven. Krav til familierne Erfaringerne har vist, at det er vigtigt, at familierne er i en stabil og afklaret livssituation. At de skal tænke sig godt om, inden de forpligter sig og være klar over, at der med denne form for involvering er risiko for venskab. Det er så at sige frivilligt, indtil de har sagt JA. Det betyder ikke, at kontakten ikke kan afbrydes, men at familien har forstået, at målet med kontakten er, om muligt, at skabe en længerevarende venskabelig relation. Det kræver ikke særlig kendskab til psykiske lidelser at blive Netværksfamilie. Det er vigtigt, at familierne er i besiddelse af god dømmekraft og situationsfornemmelse og er så selvstændige, at de kan fungere under mottoet vær jer selv lyt til de få oplysninger I får ring hvis I er i tvivl. Det er også meget vigtigt, at familien ikke, i misforstået godgørenhed så at sige, har ambitioner eller forhåbninger om at befri eller at frelse brugeren for vedkommendes psykiske og sociale problemer. Krav til brugerne Det kræver mod og overvindelse af en bruger at erkende tabet af egne relationer og at søge en Netværksfamilie. De skal turde indgå i nye relationer. Brugerne skal også være i stand til og have forståelse for at indgå i en åben og ærlig dialog i afklaringsfasen, om egne stærke og svage sider, inden vedkommende kan komme i betragtning og blive matchet med en familie. Abstrakt 0