Tandlæger. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tandlæger. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende 1998-2005. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn"

Transkript

1 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Tandlæger November 2005 Fuldmægtig, cand.jur. Birgitte Mullesgaard Pedersen Fuldmægtig, cand.jur. Gritt Karskov Husum Fuldmægtig, cand.jur. Karen Langsted Fuldmægtig, cand.jur. Pia Larsen Tandlæge Bjarne Frese

2 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Patientklagenævnet har udgivet nedenstående Sammenfatninger af nævnets praksis: Aktindsigt November 2002 Kliniske tandteknikere November 2002 Psykologer Januar 2003 Lægeerklæringer Februar 2003 Identifikation, mærkning og glemte ting Februar 2003 Sundhedspersoners tavshedspligt Juli 2003 Fødsler (obstetrik) November 2003 Information og samtykke og journalføring heraf December 2000 Klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster Juli 2004 Klager i forbindelse med udlevering af medicin fra apoteker Oktober 2004 Klager inden for neurokirurgi November 2004 Klager over diagnostik af brystkræft December 2004 Klager i forbindelse med øjensygdomme December 2005 Psykiatriske ankesager December 2005 Sammenfatningerne findes på nævnets hjemmeside under nyhedsbreve og publikationer 2

3 Forord Med denne publikation offentliggør Sundhedsvæsenets Patientklagenævn den anden systematiske gennemgang af nævnets praksis i klage- og indberetningssager vedr. tandlæger. Den første praksissammenfatning på området blev offentliggjort i november Denne første sammenfatning er i den nu foreliggende publikation blevet gennemgribende ajourført og revideret. Det er mit håb, at sammenfatningen ikke blot bliver et nyttigt redskab for nævnets medlemmer, sagkyndige konsulenter og medarbejderne i sekretariatet, men at sammenfatningen også vil blive brugt i sundhedssektoren til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed. Sammenfatningen offentliggøres på nævnets hjemmeside og vil blive ajourført efter behov. Kommentarer til sammenfatningen er meget velkomne gerne på til Peter Bak Mortensen dir. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Klagesystemet på tandlægeområdet BEHANDLING OG UNDERSØGELSE Tandregulering Afslag på tandreguleringsbehandling Afslag på grund af risiko for psykosocial belastning Tidlig indgriben Tidspunkt for behandling Kæbeledsproblemer, tænderskæren og hovedpine efter tandreguleringsbehandling Resultatet af tandreguleringsbehandlingen Klage over at tandreguleringsbehandlingen ikke er blevet færdiggjort Kariesbehandling Forventninger til regelmæssige tandlægebesøg Behandlingsvalg Bite-wing røntgenbilleder til diagnostik Opfølgning efter fyldningsbehandling Materialevalg ved fyldningsbehandling Tanddannelsesforstyrrelser Tandbehandling af indsatte i fængsel Rodbehandling Indikation for rodfyldning Udstrækning af rodfyldning Smertebehandling i forbindelse med rodbehandling Fjernelse af tand efter rodbehandling Parodontitis - betændelse i tandkødet Manglende konstatering af parodontitis Operationer og indgreb Operativ fjernelse af visdomstænder Kæbeoperationer Påpladssætning af udslået tand Tandudtrækning Bedøvelse Nervepåvirkning i forbindelse med bedøvelse og behandling Anden behandling Forveksling

5 2.7.2 Mangelfuld sterilitet Behandling med implantater Behandling af misfarvede tænder Fremmedlegemer ved læbe-tand traume Behandling med bidskinne Mangelfuld undersøgelse og behandling Behandling med ætsbro JOURNALFØRING Formelle krav til journalen Opbevaring af journalen Relevant sygehistorie Diagnose, behandlingens art og lokalisering Væsentlige behandlingselementer og anvendte materialer Ordineret behandling. Hvem behandlede? Hen- og tilbagevisninger INFORMATION OG SAMTYKKE Tidspunktet for informationen Informationens indhold Information om komplikationer og bivirkninger Information, når patienten er under 18 år Hvordan skal informationen gives? Hvem er ansvarlig for, at informationen gives? Samtykket Journalføring af information og samtykke TAVSHEDSPLIGT OG AKTINDSIGT Tavshedspligt Videregivelse af oplysninger på baggrund af økonomisk mellemværende Videregivelse af oplysninger til offentlig myndighed Aktindsigt Aktindsigtens gennemførelse Udlevering af kopier Udlevering af originale akter - journalopbevaringspligten BILAG SAGSOVERSIGT

6 1 INDLEDNING Denne sammenfatning af Patientklagenævnets praksis i sager, hvor der er klaget over tandlæger eller hvor Sundhedsstyrelsen har indberettet tandlæger til Patientklagenævnet, omfatter afgørelser truffet i perioden fra april 1998 til juni Der er tale om en ajourføring af tidligere udarbejdet sammenfatning. Sammenfatningen består af fire kapitler. I kapitel 2 beskrives nævnets praksis i sager, hvor der er klaget over tandlægens behandling, herunder undersøgelse m.v. I kapitel 3 beskrives praksis vedrørende tandlægers journalføring. Kapitel 4 omhandler klager over utilstrækkelig information og manglende indhentelse af samtykke til behandling, og kapitel 4 indeholder klager over håndtering af anmodninger om aktindsigt og tandlægers brud på tavshedspligten. I bilaget sidst i sammenfatningen findes nogle statistiske oplysninger om klagesager vedrørende tandlæger. I hvert kapitel refereres et antal afgørelser, der belyser nævnets praksis på det pågældende område. I den elektroniske udgave af praksissammenfatningen på nævnets hjemmeside (www.pkn.dk) er der links til de anonymiserede afgørelser, således at afgørelser, der er refereret i praksissammenfatningen, kan læses i hele deres længde. Sammenfatningen vil blive opdateret med ny praksis efter behov. 1.1 Klagesystemet på tandlægeområdet Patientklagenævnet er ikke den eneste instans, hvor der behandles klager over tandlægers faglige virksomhed. Der findes i hvert amt et såkaldt amtstandlægenævn, der har kompetencen til at behandle de fleste klager over privatpraktiserende tandlæger og specialtandlæger. Amtstandlægenævnenes afgørelser kan ankes til Landstandlægenævnet. Udgangspunktet er, at tandlægenævnene har kompetence til at behandle klager over privatpraktiserende tandlæger og specialtandlæger, som har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring. Der er således tale om et overenskomstbaseret klagesystem, og nævnene tager ved deres afgørelse stilling til, om den behandling, der er klaget over, var honorarværdig. Kommer tandlægenævnet frem til, at den givne behandling ikke var honorarværdig, vil den indklagede 6

7 tandlæge være forpligtet til at tilbagebetale honoraret til såvel patienten som Den Offentlige Sygesikring. Tandlægenævnene orienterer Sundhedsstyrelsen om samtlige deres afgørelser og foretager herunder en særskilt indberetning i sager, hvor der skønnes at foreligge en alvorlig eller gentagen overtrædelse af lovgivningen. Klager over tandlægers faglige virksomhed, der ikke falder ind under tandlægenævnenes kompetence, behandles af Patientklagenævnet. Dette følger af 12, stk. 1, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. Patientklagenævnet har i modsætning til tandlægenævnene ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmål af økonomisk karakter. Patientklagenævnets virksomhed omfatter således alle offentligt ansatte tandlæger, der udøver faglig virksomhed (patientbehandling, undersøgelse m.v.). Som eksempler på offentligt ansatte tandlæger kan nævnes tandlæger i de kommunale tandplejer eller amtstandplejen, tandlæger på tandlægeskolerne og hospitalstandlæger. Klager over privatpraktiserende tandlæger, der udøver virksomhed for det offentlige, er også omfattet af Patientklagenævnets kompetence. Der kan eksempelvis være tale om tandlæger, der udøver virksomhed i landets fængsler eller på plejehjem, men også tandlæger, der behandler årige unge, der har valgt denne løsning som alternativ til den kommunale børnetandpleje. Klager over privatpraktiserende tandlæger og specialtandlæger, der ikke har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring, er tillige omfattet af nævnets kompetence. Sundhedsstyrelsen modtager som nævnt samtlige afgørelser fra tandlægenævnene. Sundhedsstyrelsen foretager herefter en vurdering af, om der er grundlag for at indberette den indklagede tandlæge til Patientklagenævnet med henblik på nævnets stillingtagen til, om tandlægen har overtrådt gældende lovgivning. I disse tilfælde tager Patientklagenævnet således stilling til den faglige virksomhed, der udøves af privatpraktiserende tandlæger og specialtandlæger. 7

8 2 BEHANDLING OG UNDERSØGELSE En tandlæge har under udøvelsen af sin virksomhed pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved benyttelsen af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v. Reglerne herom findes i tandlægelovens 12. Ved vurderingen af, om en tandlæge har overtrådt tandlægelovens 12, lægger Patientklagenævnet vægt på, om behandling og undersøgelse er foretaget i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt tandlægefaglig standard. En stor del af de klager, Patientklagenævnet tager stilling til vedrørende tandlæger, er klager over tandregulering. Der klages især over, at den kommunale tandpleje ikke har tilbudt tandreguleringsbehandling, men også over tandreguleringsbehandlingen, når den er tilbudt. Nævnets praksis i disse sager beskrives nedenfor i afsnit 1.1. I afsnit 1.2 findes nævnets praksis indenfor kariesrelateret behandling, mens afsnit 1.3 omhandler operationer og indgreb. Endelig indeholder afsnit 1.4 en beskrivelse af nævnets praksis i en række sager, hvor der er tale om en behandling, som ikke falder ind under ovennævnte kategorier. 2.1 Tandregulering Den kommunale børne- og ungdomstandpleje skal, når der er grundlag herfor, tilbyde tandregulering til børn og unge under 18 år. Dette følger af 3, stk. 1, nr. 4, i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje. I det følgende kaldes denne bekendtgørelsen. I et bilag til bekendtgørelsen er der fastsat detaljerede regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Det fremgår heraf, at tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger, skal forebygges og behandles. Den ortodontiske visitation har til formål at diagnosticere tandstillingsfejl, der indebærer ovennævnte risici, at oplyse barnet og dets forældre herom og at tage stilling til, om der er indikation for at foretage tandregulering. 8

9 2.1.1 Afslag på tandreguleringsbehandling Hovedparten af de klager, som Patientklagenævnet modtager vedrørende tandregulering, er klager over, at den kommunale tandpleje har afvist at udføre tandreguleringsbehandling. I disse tilfælde vil nævnet tage stilling til, om undersøgelsen med henblik på tandregulering er foregået i overensstemmelse med gældende regler for den kommunale tandpleje. I det følgende refereres en række afgørelser, der illustrerer nævnets praksis på dette område. Sag 1 Klage over afslag på tandregulering. Observation af forholdende (2004) ( A) En 8-årig pige blev i marts 1998 undersøgt af specialtandlæge i den kommunale tandpleje med henblik på tandregulering. Det blev vurderet, at hendes tandstilling fortsat skulle observeres. Patienten blev observeret i december 1998, i november og i oktober Ved den sidste undersøgelse blev det besluttet, at patienten ikke havde afvigelser i tandstillingen, der kunne udløse tilbud om tandreguleringsbehandling i kommunalt regi. Der blev klaget over, at der ikke blev fundet indikation for at tilbyde tandreguleringsbehandling. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af specialtandlægen, idet patientens tandstillingsfejl og bidudvikling var fulgt over en periode på 5 år. Videre var der et overbid i horisontal retning på 5.5 mm og i lodret retning på 5 mm uden påbidning af ganeslimhinden bagved overkæbens fortænder. Nævnet oplyste, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje. Af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje med bilag om "Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer" fremgår blandt andet, at tandreguleringsbehandling kan tilbydes for "at forebygge og behandle"..."forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader". Afsnit II omtaler risiko for funktionsforstyrrelser og afsnit III omtaler risiko for psykosociale belastninger. 9

10 Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror således på et skøn. Sag 2 Klage over afslag på tandregulering. Observation af tilstanden (2003) ( P) En 7-årig pige blev i juni 1994 undersøgt i den kommunale tandpleje, hvor det blev konstateret, at +6 (første store kindtand i venstre side af overkæben) lå forkert, således at der var risiko for, at den brød frem i forkert stilling (ectopisk eruption). Der blev anlagt en separationselastik, som i løbet af en uge rettede +6 op. I oktober 1998 blev patienten undersøgt af en specialtandlæge, der fandt, at hun skulle observeres med henblik på tandregulering (kode 1). I september 1999 blev hun undersøgt igen, hvor det blev vurderet, at tænderne i underkæben ikke havde kontakt med tandkødet bag fortænderne, og at der var trangstilling på fortænder i over- og undermund. På baggrund heraf blev det vurderet, at der ikke var indikation for tandreguleringsbehandling. Der blev klaget over, at der ikke var blevet fundet grundlag for tandreguleringsbehandling. Nævnet fandt, at specialtandlægen havde anlagt en korrekt risikovurdering, da hun ikke fandt, at der var indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi, idet der ved alle undersøgelserne var angivet relevante diagnoser og angivet relevante overvejelser om de bidfunktionelle forhold. Nævnet oplyste, at det fremgår af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af den 22. marts 2001 om tandpleje med bilag om Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer, at tandreguleringsbehandling kan tilbydes for at forebygge og behandle forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader. Det var nævnets vurdering, at der var skævhed af patientens fortænder i underkæben samt i ubetydelig grad i overkæben, men ikke af en sådan karakter, at udseendet afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende, ifølge bilagets afsnit III. Det var videre nævnets vurdering, at der ikke var risiko for Parodontale skader ( på tandkød) forårsaget af ekstremt dybt bid, der beskadiger parodontiet bag overkæbens. fortænder." ifølge afsnit I (2) i ovennævnte bilag. 10

11 Sag 3 (ref. sag nr. 95 og 105) Klage over afslag på tandregulering. Selvkorrektion efter fjernelse af tænder (2003) ( P) En 11-årig pige blev i september 1995 undersøgt af specialtandlægen med henblik på tandreguleringsbehandling. Det blev besluttet, at hun skulle undersøges et år senere. I februar 1996 blev der taget aftryk til modeller, og ved undersøgelse i august 1996 fandt specialtandlægen, at og 4 4 (første små kindtænder i over- og underkæben) skulle trækkes ud, hvilket skete indenfor den følgende måned. I september 1998 fandt specialtandlægen, at der nu var let trangsstilling svarende til +3 (hjørnetanden i højre side af overkæben), og at funktionen var tilfredsstillende. På denne baggrund var der ikke behov for yderligere behandling. Der blev klaget over, at specialtandlægen ikke fandt grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af specialtandlægen, idet patienten primært havde haft problemer med pladsmangel til de blivende hjørnetænder i over- og underkæben. Specialtandlægen havde lagt en behandlingsplan, hvor han forventede, at der efter fjernelse af 4 små kindtænder ville være en vis selvkorrektion af de andre blivende tænder, men at egentlig tandreguleringsbehandling eventuelt kunne komme på tale senere. Nævnet oplyste, at det er normal praksis at opdele en behandling i faser, hvor man i første fase starter med at fjerne små kindtænder, og hvor man senere efter fuldt tandfrembrud af de øvrige tænder igen vurderer, om der af faglige grunde bliver behov for yderligere behandling (efterkorrektion med fastsiddende apparatur). Det var derfor nævnets vurdering, at behandlingen således ikke blev påbegyndt med det sigte, at der under alle omstændigheder skulle indsættes fastsiddende tandreguleringsapparatur. Videre oplyste nævnet, at der i nogle tilfælde opstår så meget selvkorrektion af tandstillingen efter fjernelse af tænder og under tandskiftet, at der efterstående ikke bliver behov for yderligere terapi, medens det i andre tilfælde bliver nødvendigt med efterregulering med fastsiddende bøjle, hvis den endelige tandstilling ikke findes fagligt tilfredsstillende. Derfor er det på forhånd ikke altid muligt at vurdere, hvorvidt en efterkorrektion bliver nødvendig. 11

12 Sag 4 Klage over afslag på tandregulering. Let trangsstilling (2004) (04F018P) En 11-årig pige blev i juni 2001 undersøgt af specialtandlæge med henblik på tandregulering. Det blev vurderet, at hun skulle ses et år senere. I oktober 2002 blev patienten atter undersøgt, hvor det blev konstateret, at der ikke var indikation for tandreguleringsbehandling i offentlig regi. Der blev klaget over, at der ikke var blevet iværksat tandreguleringsbehandling af patienten. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af specialtandlægens risikovurdering, da denne vurderede, at der ikke var indikation for tandreguleringsbehandling, idet studiemodeller af tænderne viste, at hun havde trangstilling af fortænderne i overkæben og lidt trangstilling i underkæben. Med hensyn til trangstillingen var der dog ikke tale om, at udseendet afveg i en sådan grad, at det måtte anses for invaliderende. Det var nævnets vurdering på baggrund af studiemodellerne, at biddet var lidt forskudt mod overbid. Der var dog ikke tale om " ekstremt overbid". Hvor tænderne ikke beskyttes af læberne". Tandskiftet var desuden ikke helt afsluttet. I forbindelse med afslutning af tandskiftet forbedres normalt såvel overbid som bidforholdene i siderne. Det var på denne baggrund nævnets vurdering, at patientens eksisterende trangstilling hverken nu eller senere kunne være årsag til bidfunktionsforstyrrelser eller hovedpine. Hovedpine og kæbeledsproblemer kan optræde såvel ved perfekte bidforhold som ved skævtstillede tænder. Nævnet oplyste, at opretning af skævtstillede fortænder således hverken kan forebygge eller behandle hovedpine. Sag 5 Klage over afslag på tandregulering. Observation af forholdene (2001) ( A) En 12-årig pige blev i december 1999 undersøgt af en specialtandlæge i den kommunale tandpleje med henblik på en vurdering af behovet for tandregulering. Specialtandlægen fandt, at tandkødet bag 1+1 (de store fortænder i overkæben) af og til blev påbidt af fortænderne i underkæben og vurderede, at eventuel tandreguleringsbehandling skulle afvente frembruddet af 7+7 (anden store kindtand i højre og venstre side af overkæben) og 7-7 (anden store kindtand i højre og venstre side af underkæben). Ved en ny visitation i april 2000 fandt specialtandlægen, at tandkødet bag fortænderne i overkæben stadig blev påbidt af fortænderne i underkæben. På dette tidspunkt fandtes 7- i frembrud. 12

13 Specialtandlægen visiterede på ny patienten i oktober 2000 og fandt, at sammenbidsforholdene var uændrede, og at 7+7 var i frembrud. Specialtandlægen fandt på dette tidspunkt ikke grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling, men noterede i den ortodontiske visitation, at patienten skulle holdes under observation og kontrolleres næste gang i april Der blev klaget over, at det blev vurderet, at der ikke var grundlag for at tilbyde patienten tandreguleringsbehandling i den kommunale tandpleje, selv om hun gennem længere tid havde haft en rød, hævet bule bag fortænderne i overkæben. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere specialtandlægen, idet studiemodeller af patientens tænder viste, at der var overbid i vandret retning (horisontalt overbid), men ikke i en sådan grad, at der var risiko for, at overkæbens fortænder blev fanget af underlæben, således at fortænderne gradvist blev skubbet fremad. Studiemodellerne viste tillige, at der var overbid i lodret retning (vertikalt overbid), men at der ikke var tale om ekstremt dybt bid, idet der alene kunne forekomme slimhindepåbidning i et mindre område svarende til papilla incisiva (se nedenfor). Videre kunne det ses, at 3+3 (hjørnetænderne i overkæben) var placeret noget udenfor tandrækken, samt at papilla incisiva var af normal størrelse, og at den ikke viste tegn på irritation eller hævelse som følge af traumatisk påbidning. Nævnet kunne oplyse, at papilla incisiva er en naturligt forekommende anatomisk, vortelignende struktur på tandkødet bag overkæbens fortænder, som findes hos alle mennesker. Hvis papilla incisiva hæver og bliver irriteret, kan der opstå traumatisk påbidning af området. Dette ses særligt under forkølelse eller lignende tilstande, hvor mundhulens slimhinder generelt er hævede, eller hvis der lokalt opstår tandkødsbetændelse. Eventuelle bidgener er som regel forbigående. Det var nævnets vurdering, at disse forhold ikke tilsagde, at der blev foretaget tandreguleringsbehandling i kommunalt regi, idet det dog var nævnets opfattelse, at forholdene hos patienten krævede observation, således som det også blev planlagt af tandplejen. Sag 6 Klage over manglende indikation for tandregulering (2003) ( A) En 9-årig pige blev i 1994 set af en tandlæge i den kommunale tandpleje. Tandlægen fandt, at hun ikke havde plads til +3 (hjørnetanden i venstre side af overkæben), og at hun havde dårlig mundhygiejne. I oktober 1999 blev +3 trukket ud, og specialtandlægen fandt, at hun 13

14 skulle observeres til april I maj 2000 så det pænt ud, og i juni 2001 vurderede specialtandlægen, at der ikke var indikation for tandreguleringsbehandling. Der blev klaget over, at der ikke blev iværksat behandling med bøjle. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik, idet afgørelsen af, om der foreligger indikation for at foretage tandreguleringsbehandling, beror på et skøn. Nævnet oplyste, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje. Det fremgår heraf blandt andet, at udpræget trangstilling vanskeliggør mundhygiejnen, hvilket disponerer for tandkødsbetændelse. Det var nævnets vurdering, at patienten blev undersøgt for tandstillingsfejl på relevante tidspunkter. De løbende visitationer viste, at hendes bidfejl bestod af relativ små forskydninger i sammenbiddet i kombination med, at der ikke var plads til overkæbens hjørnetand i venstre side (+ 3), som var placeret helt udenfor tandrækken i retning mod overlæben. Videre var det nævnets vurdering, at da patienten næsten var 14 år havde det almindelige renhold af tænder ikke på noget tidspunkt været tilfredsstillende. Nævnet oplyste, at som optakt til en hvilken som helst tandreguleringsbehandling skal der altid foretages en vurdering af, om den respektive behandling er realistisk at gennemføre. Især forhold som samarbejde og ikke mindst den enkelte patients vilje og evne til at renholde tænder og tandreguleringsapparatur er meget væsentlig for at kunne gennemføre en behandling. Der kan under et tandreguleringsforløb ske uoprettelige skader på tænder og støttevæv, hvis der ikke foretages et tilfredsstillende renhold. I de tilfælde hvor der i det daglige og inden påbegyndelse af behandling ikke kan tilvejebringes en god mundhygiejne, er det derfor kontraindiceret at foretage tandreguleringsbehandling, 14

15 Sag 7 Klage over afslag på tandregulering. Betydning for efterfølgende fald og beskadigelse af tænder (1999) ( A) En 10-årig pige blev den 16. februar 1989 undersøgt af en specialtandlæge i en kommunal tandpleje med henblik på en vurdering af behovet for tandreguleringsbehandling. Det blev i journalen anført, at sammenbiddet var forskudt lidt mod overbid, og at hun havde dybt bid (det vil sige, at fortænderne i underkæben bed lidt dybere op bag overkæbens fortænder end i et normalt bid). Specialtandlægen undersøgte hende igen den 28. januar 1991, hvor det blev journalført, at der ikke var sket nogen ændringer i sammenbiddet, og at patienten derfor ikke fik tilbud om at få udført tandreguleringsbehandling. Dette blev accepteret af patientens moder. I september 1993 slog patienten sine fortænder alvorligt ved et fald, og hun fik sine beskadigede tænder behandlet af en tandlæge ved den kommunale tandpleje. Al behandling i anledning af traumet rettede sig mod at redde alt, hvad der kunne reddes. Lange observationstider var hele tiden nødvendige på grund af det voldsomme traume, og en mere langsigtet behandlingsplan kunne derfor ikke udarbejdes. Behandlingen kompliceredes af, at midterst fortand i venstre side (+1) faldt ud og skulle sættes på plads med efterfølgende 3 rodbehandlinger, at nerven i den lille fortand i højre side af overmunden (2+) døde (pulpanekrose), hvilket blev konstateret den 11. april 1994, og at der skete en opløsning af roden (rodresorption) i begge tænder (+1, 2+), hvilket blev diagnosticeret den 5. december Først i foråret 1996 så det ud til, at resorptionerne var standset. På udskrivningstidspunktet fra den kommunale tandpleje i juni 1996 blev tilstanden vurderet som rimelig stabil. På baggrund heraf var rekonstruktionen af de mistede fortænder alene af midlertidig karakter. Det blev vurderet, at det var kontraindiceret at påbegynde tandregulering på overkæbens fortænder i den kommunale tandpleje. Da patienten forlod den kommunale tandpleje, valgte hun en tandlæge, som i 1997 planlagde, at hun skulle have indsat 4 kunstige fortænder (implantater), hvilket først kunne udføres på det tidspunkt, hvor hun var så godt som voksen. Tandlægen henviste hende til en specialtandlæge, som i et brev forklarede, at når hun skulle have indsat de 4 kunstige fortænder, ville det blive nødvendigt, at hun fik rettet sine tænder først. Baggrunden var, at de kunstige fortænder ville komme til at stå for langt fremme, fordi kæbeknoglen i fortandsområdet i overkæben gik lidt udad, og den stilling, som de kunstige fortænder ville få uden forudgående tandreguleringsbehandling, ville være ugunstig, idet de ville blive udsat for et fremadrettet tryk af underlæben, hvilket sådanne implantattænder ikke kunne tåle. 15

16 Der blev klaget over, at den kommunale tandpleje ikke tilbød patienten tandreguleringsbehandling, hverken før eller efter det traume i 1993, hvor hun slog de 4 fortænder i overmunden i stykker. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af specialtandlægen, idet det efter nævnets opfattelse - på baggrund af patientens tandstilling - var i overensstemmelse med de gældende regler for udvælgelse af børn til tandreguleringsbehandling, at specialtandlægen ikke tilbød hende tandreguleringsbehandling. Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om specialtandlægen i forbindelse med visitationen havde anført, om læbelukket var tilstrækkeligt. Nævnet fandt endvidere, at specialtandlægen havde handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af patienten, idet det ikke var muligt at forudse, at patienten ville få brug for at få udført tandreguleringsbehandling, når hun skulle have udført den endelige behandling af sine beskadigede fortænder. Nævnet var opmærksomt på, at det efterfølgende havde vist sig, at det var nødvendigt, at patienten fik udført tandreguleringsbehandling, da det var en forudsætning for at kunne indsætte implantater i den rigtige stilling. Sag 8 Klage over afslag på tandregulering. Løfte om behandling (1998) ( P) En 8-årig pige blev i 1988 af den kommunale tandplejes specialtandlægekonsulent anbefalet at få rettet sit krydsbid (skævt kindtandssammenbid) og de to store fortænder i overkæben, idet disse var drejede (roterede). Kommunen accepterede senere et tilbud fra en anden specialtandlæge angående behandling af krydsbiddet. Der var ikke nævnt noget om de drejede fortænder i tilbuddet. Ved en visitation i 1991 fandtes der ikke grundlag for regulering af de to fortænder. Ved en fornyet visitation i 1995 fandtes tandstillingen perfekt, bortset fra de to fortænders stilling. Specialtandlægekonsulenten fandt fortsat ikke grundlag for at rette de drejede fortænder. Det fremgik af sagen, at patienten og hendes forældre mente, at de af specialtandlægekonsulenten på vegne af kommunen havde fået et løfte om behandling af de roterede fortænder, hvilket denne afviste. Patientklagenævnet fandt på baggrund af de dagældende visitationsregler ikke grundlag for kritik af specialtandlægekonsulentens vurderinger ved visitationerne i 1991 og Nævnet fandt endvidere, at der ikke var grundlag for kritik af, at patienten i 1988 ikke havde fået rettet de drejede fortænder, idet der på det tidspunkt var ret vide rammer for, hvilke børn der skulle have tilbudt tandreguleringsbehandling. Det fandtes således ikke kritisabelt, at 16

17 specialtandlægekonsulenten i 1988 ved modtagelsen af tilbuddet ikke sikrede, at patienten tillige fik rettet de drejede fortænder. Vedrørende det ifølge klagen afgivne løfte gjorde nævnet opmærksom på, at nævnet ifølge lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. kun kan behandle klager over den faglige virksomhed, der udøves af sundhedspersoner. Nævnet kan derimod ikke behandle klager over andre forhold så som økonomiske forhold, og om specialtandlægekonsulenten kunne siges at have afgivet et løfte, der på baggrund af andre regler end tandlægeloven måtte have forpligtet kommunen til at betale for behandlingen. Nævnet kunne således ikke tage stilling til, hvorvidt patienten havde krav på, at kommunen tilbød tandreguleringsbehandling af de drejede fortænder, idet dette i sidste instans henhører under domstolene. Ovenstående afgørelse illustrerer, at Patientklagenævnet alene har kompetence til at tage stilling til, om et barn har tandstillingsfejl, der berettiger til tandregulering, og således ikke kan tage stilling til økonomiske eller aftaleretlige forhold Afslag på grund af risiko for psykosocial belastning Det vil i en række tilfælde med rimelighed kunne diskuteres, om kriterierne i bilaget til bekendtgørelsen er opfyldt eller ikke. Dette gælder især, hvor afgørelsen beror på en vurdering af, om tandstillingsfejlen indebærer risiko for psykosocial belastning. Risiko for psykosocial belastning indebærer i denne sammenhæng, at barnets udseende afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende, og at det ikke er tilstrækkeligt, at tandstillingen blot er uheldig ud fra et kosmetisk synspunkt (jfr. bilagets afsnit III). Nedenfor refereres fire sager, der illustrerer nævnets praksis. Sag 9 Klage over afslag på tandregulering (1999) (99F028P) En 13-årig dreng blev i april 1998 undersøgt af en specialtandlæge i en kommunal tandpleje, som fandt, at hans sammenbid var forskudt ½ tandbredde mod overbid, samt at sammenbiddet op/ned viste, at der var dybt bid i fortandsområdet, men at der var tandkontakt, således at underkæbens fortænder ikke bed op i tandkødet i overkæben. Der var endvidere trangstilling (pladsmangel) i over og underkæbens fortandsområde. Specialtandlægen vurderede på den baggrund, at der ikke var indikation for at tilbyde tandreguleringsbehandling. Der blev klaget over, at specialtandlægen i den kommunale tandpleje ikke tilbød drengen at få udført tandreguleringsbehandling. 17

18 Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af specialtandlægen og lagde herved vægt på, at patientens tandstilling ikke var så afvigende, at der var tandlægefaglig begrundelse for at tilbyde ham tandreguleringsbehandling. Nævnet oplyste, at det af bilaget til Sundhedsministeriets bekendtgørelse, der indeholder vejledende retningslinier for, hvornår et barn skal tilbydes tandregulering, fremgår, at visse tandstillingsfejl opfattes som så grelle, at de tangerer begrebet invaliderende. Der er her tale om variationer, der ligger så langt ud over den normale variation, at det medfører konstant drilleri, mobning og mindreværdskomplekser blandt børn og lav selvværdsfølelse blandt voksne i forbindelse med daglig social kontakt (f.eks. ved jobsøgning). Der er dokumentation for, at ekstremt overbid og udpræget trangstilling, især af fortænder og hjørnetænder i overkæben, og endvidere underbid samt udpræget spredtstilling af overkæbens fortænder, f.eks. i tilfælde af manglende anlæg af blivende fortænder kan medføre psykosociale belastninger af den nævnte karakter. Sag 10 Klage over afslag på tandregulering. Kosmetisk indikation (2001) ( P) En 12-årig dreng blev i april 2000 visiteret af specialtandlæge fra den kommunale tandpleje med henblik på vurdering af, om der var grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling. Specialtandlægen fandt ved visitationen, at der var normalt bid i siderne med normalt vandret og lodret overbid. Over- og underkæbens hjørnetænder fandtes placeret udenfor tandrækken, og specialtandlægen vurderede, at der var let pladsmangel til overkæbens hjørnetænder. Der fandtes endvidere lokalt krydsbid i højre side på en lille kindtand samt omvendt bid (invertering) mellem de små fortænder i overkæben og underkæbens hjørnetænder. Der blev ikke konstateret tvangsføring af underkæben. Det blev noteret i den ortodontiske visitation, at patienten gav udtryk for et moderat kosmetisk behov for tandregulering. Specialtandlægen fandt, at der ikke var grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling. Patienten blev på ny tilset af specialtandlægen i august 2000, hvor vurderingen fra april 2000 blev fastholdt. Der blev klaget over, at specialtandlægen vurderede, at der ikke var grundlag for at tilbyde tandregulering. Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere specialtandlægen og lagde herved vægt på, at de bidafvigelser, som aktuelt var til stede, ikke var forbundet med tvangsføring af underkæben og endvidere ikke var forbundet med risiko for skader på tænder og omgivende væv, funktionsforstyrrelse eller psykosociale belastninger. 18

19 Nævnet kunne oplyse, at tandregulering ved lokalt krydsbid og omvendt bid på fortænderne kun skal iværksættes, hvis der er risiko for, at der kan opstå bidlåsning af underkæben, jf. bilagets punkt II, 1-2, samt oplyste, at der almindeligvis ikke vil være nedsat tyggefunktion, blot fordi hjørnetænderne er placeret udenfor tandrækken. Videre kunne nævnet oplyse, at tandregulering af kosmetiske grunde kun skal iværksættes, hvis patientens udseende afviger i en sådan grad, at det tangerer at være invaliderende for patienten. Det var nævnets opfattelse, at placeringen af patientens hjørnetænder i overkæben var uheldig ud fra et kosmetisk synspunkt, men at de med tiden ville forbedre deres stilling. Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om specialtandlægen havde indledt en observation af bidforholdene hos patienten, da bidudviklingen hos en 12-årig ikke er færdig. Studiemodellerne viste, at fortandsregionens sammenbidsforhold hos patienten var meget tæt og samtidig præget af bidfejl, som på længere sigt ville kunne udløse bidlåsning, hvis tilstanden forværredes. Ligeledes kunne underkæbens naturlige fremadvækst muligvis medføre en forværring af tilstanden, således at der med tiden udløstes en bagudrettet tvangsføring af underkæben med funktionelle lidelser til følge. Sag 11 Klage over afslag på tandregulering. Kosmetisk indikation (2003) ( P) En 10-årig dreng blev i december 1998 og i november 2001 undersøgt af specialtandlæge med henblik på tandreguleringsbehandling. Det blev vurderet, at der ikke var indikation for at foretage reguleringsbehandling i kommunalt regi. Der blev klaget over, at der ikke var indikation for tandreguleringsbehandling af drengen. Nævnet fandt ikke grundlag for af speciallægen, idet det var nævnets vurdering, at patientens tandstillingsfejl var forholdsvis små afvigelser i biddet i kombination med en uregelmæssig tandstilling i fortandsområdet, især gældende for fortænderne i underkæben. Videre var det nævnets vurdering, at tandstillingen ikke hverken aktuelt eller på sigt indebar risiko for skader på tænder og omgivende væv, risiko for funktionsforstyrrelser eller risiko for psykosociale belastninger. Det var således nævnets vurdering, at patientens tandstilling ikke var så afvigende, at den faldt udenfor den normale variation. Nævnet oplyste, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens 19

20 retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje. Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror således på et skøn. Sag 12 Klage over afslag på yderligere tandregulering. Kosmetisk indikation (2004) ( A) En 9-årig pige fik i april 1997 konstateret krydsbid, og der blev iværksat reguleringsbehandling med en aftagelig ekspansionsplade til overkæben. I april 1998 var der normalt sammenbid i siderne. I januar 2000 blev der udleveret en ny ekpansionsplade til overkæben. I maj 2001 blev det vurderet, at behandlingsforløbet skulle afsluttes, men at hendes tandstilling skulle vurderes efter afslutning af tandskiftet. I oktober 2002 blev det besluttet, at der ikke var indikation for yderligere tandreguleringsbehandling. Der blev klaget over, at der ikke blev fundet grundlag for at iværksætte yderligere behandling. Nævnet fandt grundlag for kritik af specialtandlægen, idet det var nævnets vurdering, at patienten havde en udpræget trangstilling af fortænder og hjørnetænder i overkæben. Nævnet oplyste, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje. Det fremgår heraf blandt andet, at tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger, skal forebygges og behandles. Videre fremgår det, at der er indikation for tandreguleringsbehandling, når der er risiko for skader på tænder og omgivende væv, herunder parodontale skader (skader på tandkød, rodhinde, knogle), som kan forårsages af ekstremt dybt bid, der beskadiger parodontiet bag overkæbens eller foran underkæbens fortænder. 20

21 Herudover er der indikation for tandreguleringsbehandling, når der er risiko for psykosociale belastninger, hvilket indebærer, at personens udseende afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende. Ved invaliderende er der tale om variationer, der ligger så langt ud over den normale variation, at det medfører konstant drilleri, mobning og mindreværdskomplekser blandt børn og lav selvværdsfølelse blandt voksne i forbindelse med daglig social kontakt. Der er dokumentation for, at fx ekstremt overbid og udpræget trangstilling, især af fortænder og hjørnetænder i overkæben kan medføre psykosociale belastninger af den nævnte karakter. Det fremgår af de studiemodeller, som er blevet udfærdiget i november 2002 i forbindelse med nævnets behandling af klagen, at patientens tandstilling fremstår med en forskydning af sammenbidskontakterne i siderne mod overbid svarende til 1/2 og 3/4 tandbredde (distal okklusion) samtidig med, at overkæbens frontsegment virker meget uregelmæssig. Det fremgår endvidere, at begge overkæbens hjørnetænder er placeret udenfor tandrækken i retning mod læben (labial placeret) samtidig med, at den lille fortand i højre side er kippet bagud (palatinalt). De pågældende tænders længdeakser er modsatrettede, og helhedsbillede virker således meget uharmonisk. Det var på denne baggrund nævnets vurdering, at der ikke var indikation for tandregulering på baggrund af bidfunktionelle problemer, men det er samtidig nævnets vurdering, at patientens tandstilling aktuelt og på sigt indebærer en risiko for psykosociale belastninger, idet der skønnes at være en udpræget trangstilling af fortænder og hjørnetænder i overkæben Tidlig indgriben Da tandstillingsfejl kan udvikle sig indtil barnets vækst og fysiske modning er afsluttet, skal den ortodontiske undersøgelse og behandling være en integreret del af den kommunale tandpleje gennem hele barnets opvækstperiode. Det forebyggende arbejde består primært i tidlig indgriben overfor en udvikling, der vil medføre alvorlige tandstillingsfejl senere. Dette kan ofte gøres ved relativt enkle midler. Nedenstående afgørelser illustrerer vigtigheden af en tidlig indgriben. 21

22 Sag 13 Klage over den iværksatte behandlingsplan (2001) ( P) En 7-årig pige blev i juni 1998 visiteret af en tandlæge i den kommunale tandpleje med henblik på en vurdering af, om der skulle foretages tandreguleringsbehandling. Tandlægen fandt ved undersøgelsen pladsmangel svarende til 2+2 (højre og venstre lille fortand i overkæben) og foreslog patientens moder, at eventuel behandling skulle afvente yderligere tandskifte. Patienten blev igen set af specialtandlægen i november 1998 og i marts 1999, hvor han vurderede, at tilstanden fortsat skulle ses an. Ved en konsultation i oktober 1999 foreslog specialtandlægen, at mælketanden +03 (venstre hjørnetand i overkæben) blev trukket ud for at genoprette kæbens midtlinie. Derefter skulle der senere trækkes to små blivende kindtænder ud 4+4 (første lille kindtand i højre og venstre side af overkæben) og monteres fast tandreguleringsapparatur. Der blev klaget over, at tandlægen i den kommunale tandpleje vurderede, at det var nødvendigt at trække tænder ud for at skabe plads i overkæben. Nævnet fandt grundlag for kritik af tandlægen, idet han allerede umiddelbart efter sin diagnosticering i juni 1998 burde have iværksat behandling med en tandbøjle (fastsiddende eller aftagelig) med henblik på tidlig udvidelse af overkæben, således at der kunne genskabes normale forhold i kæben samt et normalt sammenbid. Det var således nævnets vurdering, at patientens overkæbe især i bredden var for smal med deraf følgende pladsmangel til blivende tænder og skævt bid, og at en tidlig udvidelse af kæben ville hindre yderligere udvikling af asymmetri af kæben, der senere vil nødvendiggøre iværksættelse af mere komplicerede behandlingstiltag. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af tandlægen, fordi han i oktober 1999 foreslog en behandlingsplan med udtrækning af mælketanden +03, idet en sådan behandling ville være i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, for så vidt der samtidig blev foretaget udvidelse af kæben. Nævnet fandt imidlertid, at det var kritisabelt, at tandlægen i behandlingsplanen anbefalede udtrækning af de blivende tænder 4+4, idet det var nævnets opfattelse, at udtrækning af disse tænder ville mindske bredden af den i forvejen for smalle overkæbe. 22

23 Sag 14 Klage over manglende behandling af fejllejrede overkæbehjørnetænder (2001) ( P) En 10-årig pige blev i marts 1998 undersøgt af en specialtandlæge i den kommunale tandpleje, som registrerede tandstillingen og aftalte tid til en fornyet undersøgelse efter et år. I februar 1999 undersøgte specialtandlægen på ny patienten, hvor tandstillingen blev registreret, og der blev udarbejdet et foreløbigt behandlingsforslag, der skulle sættes i gang i efteråret I oktober 1999 fandt specialtandlægen, at patientens tandstilling endnu ikke var klar til tandreguleringsbehandling med fast apparatur. Det blev journalført, at behandlingen sandsynligvis kunne starte i I januar 2000 blev patienten undersøgt af en anden specialtandlæge i den kommunale tandpleje, som fandt, at de blivende hjørnetænder i overkæben (3 + 3), der ikke var frembrudt, men fortsat lå indlejret i overkæbens knogle, trykkede på rødderne af de små fortænder (2 + 2), således at rødderne blev opløst (resorberet). Patienten blev henvist til operation med henblik på blotlæggelse af 3 + 3, således at de to tænder ved hjælp af tandreguleringsbehandling kunne komme på plads i tandrækken. Der blev klaget over, at specialtandlægen ikke foretog en korrekt behandling af patienten. Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere, at specialtandlægen ikke allerede i marts 1998 indledte en observation af overkæbens hjørnetænder, ikke mindst da patienten havde fået fjernet mælkehjørnetænderne (03+03) i december Nævnet fandt endvidere, at det var kritisabelt, at specialtandlægen i februar 1999 ikke iværksatte behandling af de fejllejrede overkæbehjørnetænder. Det var nævnets vurdering, at den beskrevne fejllejring af overkæbens hjørnetænder aktuelt og på sigt var forbundet med risiko for skader på nabotænderne, og at hensigten med at fjerne mælkehjørnetænder i overkæben netop var, at få de fejllejrede blivende hjørnetænder til at vokse i den rigtige retning af sig selv. Denne behandling krævede dog, at der blev foretaget en løbende kontrol af hjørnetændernes frembrud. Det var endvidere nævnets vurdering, at to røntgenoversigtsbilleder taget med års mellemrum begge viste, at overkæbens blivende hjørnetænder ikke lå helt korrekt i kæbeknoglen, og at der ikke var indtruffet nogen bedring af forholdene. Videre forelå der ved undersøgelsen i februar 1999 et nyt røntgenoversigtsbillede fra november 1998, som viste, at fjernelsen af mælkehjørnetænderne ikke havde afhjulpet de blivende hjørnetænders frembrudsretning, og at problemet var størst i venstre side, hvor man kunne se, at den blivende hjørnetand voksede forkert, da den var på vej ind i roden på en af overkæbens små fortænder. På optagelsen kunne 23

24 man se, at roden på den lille fortand var begyndt at gå i opløsning som følge af hjørnetandens fejllejring og forkerte frembrudsretning. Sag 15 Klage over manglende opfølgning på udtrukket mælketand (1999) ( P) En 11-årig pige, der siden 1977 var blevet behandlet hos en privatpraktiserende tandlæge i en praksiskommune, fik i 1985 konstateret manglende anlæg til to blivende kindtænder i underkæbens højre side. Svarende til den ene manglende blivende tand sad en mælketand 05- (anden lille kindtand i højre side af underkæben), som i 1988 blev fjernet af tandlæge A. Tandlæge A oplyste, at han efter indgrebet vurderede, at tændernes sammenbid og artikulation (kontaktforskydningen mellem over- og underkæbens tænder ved bevægelse af underkæben) var stabil, hvorfor observation af dette var tilstrækkelig efterbehandling. Han så patienten sidste gang i november Fra juni 1991 blev hun behandlet af tandlæge B, der så hende sidste gang i april Der blev klaget over, at der fra 1988 (efter udtrækningen af mælketanden 05-) til 1992 ikke blev fulgt op på det forhold, at nabotænderne ville begynde eller var begyndt at kippe ind i mellemrummet med deraf følgende tyggeproblemer. Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af, at mælketanden 05- blev fjernet i august 1988, idet en røntgenoptagelse af mælketanden fra maj 1988 havde vist, at mælketandens stilling var forandret i højden (infraposition), og at roden var vokset sammen med kæbeknoglen (ankylose). Nævnet fandt således, at der var indikation for at fjerne mælketanden, idet prognosen for mælketanden var dårlig. Nævnet fandt imidlertid, at det var kritisabelt, at tandlæge A ikke gjorde sig overvejelser om tandstillingens stabilitet efter udtrækning af 05-, herunder behovet for protetisk erstatning i tiden efter fjernelsen af mælketanden i 1988 og indtil november Nævnet lagde således til grund, at tandlæge A ikke havde gjort sig sådanne overvejelser, idet der ikke var noteret noget herom i journalen. Nævnet fandt yderligere, at det var kritisabelt, at tandlæge B ikke gjorde sig overvejelser om tandstillingens stabilitet, herunder behovet for protetisk erstatning, i perioden fra juni 1991 til april Efter nævnets opfattelse burde tandlæge B have tilbudt behandling. Nævnet lagde herved til grund, at tandlæge B ikke havde gjort sig sådanne overvejelser, idet der ikke var noteret noget herom i journalen. Nævnet henviste til, at det fremgik af journalen, at mælketanden 05- var blevet fjernet i Endvidere viste en røntgenoptagelse fra marts 24

25 1992 af mælketandens nabotænder, at der var sket vandring og kipning af de to nabotænder sammenlignet med en røntgenoptagelse fra Sag 16 Klage over manglende behandling af et dybt bid og manglende anlæg af tænder (2003) ( A) I april 1998 fik en 12-årig pige konstateret, at hun havde et dybt bid og manglede anlæg (aplasi) til +2 (lille fortand i venstre side af overkæben). I februar 1999 blev der påbegyndt behandling med fast apparatur for at mindske det dybe bid og skaffe plads til, at der senere kunne komme et implantat, som erstatning for +2. I april 2000 fjernede specialtandlægen det faste apparatur, og patienten fik en stabiliseringsbøjle på (retentionsplade), som hun skulle bruge døgnet rundt. Bagpå for- og hjørnetænder blev der påsat en metaltråd med plast (retainer), der skulle holde tænderne på plads. I oktober 2001 var der stadig et for dybt bid på fortænderne, og der var ikke plads til +2. Der blev klaget over, at der ikke var iværksat relevant behandling i forbindelsen med tandreguleringen. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af specialtandlægen, men fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at der ved optagelsen af røntgenoversigt (OTP) var kontrolleret hældningen af rødderne på fortænderne inden fjernelsen af den faste bøjle. Det var nævnets vurdering, at tandreguleringsbehandlingen var blevet påbegyndt rettidigt. Nævnet oplyste, at det med de bidforhold, som eksisterede i patientens tilfælde, var det normalt at åbne tandbuen op til en protetisk erstatning i det område, hvor der manglede en blivende fortand. Nævnet oplyste videre, at når man vælger at gennemføre den ovenstående behandling ses det ikke sjældent, at behandlingen bliver langvarig. Tillige oplyste nævnet, at man af biologiske årsager ofte bliver nødt til i en relativ ung alder at påbegynde (en foreløbig) tandreguleringsbehandling, fordi patientens vækstpotentiale skal udnyttes bedst mulig, og da den endelige protetiske erstatning først kan isættes, når man er fuldt udvokset (som cirka 22-årig) bliver der således tale om en meget lang stabiliseringsperiode. 25

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge Bilag 1 til Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 285 af 04/04/2006 Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr.

Læs mere

Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen)

Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen) Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Bekendtgørelse nr. 727 af 15/06/2007. (Tandplejebekendtgørelsen) Ortodontisk visitation. Risikovurdering. Skader på tænder og omgivende væv. Funktionelle

Læs mere

Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer

Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Regler for Ortodontivisitationer og Ortodontiindikationer Bekendtgørelse om tandpleje 2, stk. 1, nr. 4 BEK nr. 727 15.06.07 Målsætning Forebygge og behandle de tandstillings fejl der indebærer forudsigelige

Læs mere

Patientklager Side 1

Patientklager Side 1 Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient

Læs mere

Målsætning. Ortodontisk visitation

Målsætning. Ortodontisk visitation Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr. 4) Målsætning Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

KLAGER I FORBINDELSE MED AKTINDSIGT

KLAGER I FORBINDELSE MED AKTINDSIGT Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende KLAGER I FORBINDELSE MED AKTINDSIGT 1998-2007 December 2007 Fuldmægtig, cand. jur. Christina Friis Glisby Fuldmægtig, cand.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Sundhedstjenestens Rapportering Maj 2009

Sundhedstjenestens Rapportering Maj 2009 Sundhedstjenestens Rapportering Maj 2009 Sundhedsfremme og forebyggelse lovgrundlag Personalesituationen Ny efteruddannelse Spædbørn Skolebørn Opstart af Marte Meo projekt Specielle forebyggende tiltag

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt

Læs mere

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte 2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling

Læs mere

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere 4-4. Forvaltningsret 1121.4-115.2. Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere En kvinde havde den 19.

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-1583/1 Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Ringkøbing-Skjern Kommune 2012 Tilsynene i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

1 of 5. Kvalitetsstandard FKO Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning for Nord og Syddjurs Kommuner Godkendt i byrådet d. xxx 1

1 of 5. Kvalitetsstandard FKO Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning for Nord og Syddjurs Kommuner Godkendt i byrådet d. xxx 1 1 of 5 Kvalitetsstandard FKO Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning for Nord og Syddjurs Kommuner Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Den xx.xx.2012 FM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Efter at Grønlands Hjemmestyre overtog sundhedsområdet fra Den Danske Stat den 1. januar 1992, har Sundhedsvæsenets

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. januar 2000 VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB (Til landets læger) 1. Indledning Sundhedsstyrelsen er, som led i sit tilsyn med den sundhedsfaglige

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM BØJLE PÅ TÆNDERNE

VÆRD AT VIDE OM BØJLE PÅ TÆNDERNE VÆRD AT VIDE OM BØJLE PÅ TÆNDERNE Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Hvem skal have rettet tænder? Hvad siger loven om tandregulering? Tilbud om tandregulering

Læs mere

Forebyggelse & patientklager

Forebyggelse & patientklager Forebyggelse & patientklager Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Læringsmål Forebyggelse Definere og foretage rapportering af en utilsigtet hændelse Patientklager

Læs mere

Hvad er Patientklagenævnet?

Hvad er Patientklagenævnet? Hvad er Patientklagenævnet? En offentlig myndighed Uafhængig Kan udtale kritik Træffe afgørelse i enkeltsager Patientklagenævn og Patientforsikring Erstatning fra Patientforsikring, selvom sundhedspersonen

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-15 Telefonisk henvendelse: Man-tors 9-16, fre 9-15 Sundhedsvæsenets

Læs mere

Bekendtgørelse om tandpleje

Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 179 af 28/02/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1114051 Senere ændringer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 290/2008 (2. afdeling) Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Lægeerklæringer. Sammenfatning. nævnets praksis. vedrørende. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Lægeerklæringer. Sammenfatning. nævnets praksis. vedrørende. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Lægeerklæringer 1998-2006 December 2006 Fuldmægtig, cand. jur. Annelise Andersen Fuldmægtig, cand. jur. Lene Paikjær Jensen

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningen Syddanmark har den 1. oktober 2010 modtaget din anmodning om genoptagelse af statsforvaltningens afgørelse af 28. september

Læs mere

Høring over foreløbigt udkast til ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klageog

Høring over foreløbigt udkast til ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klageog Høring over foreløbigt udkast til ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klageog Høringsmaterialet: Høring over foreløbigt udkast til bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0176 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0176 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. april 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Rie Jakobsen v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 20. juli 2010. Klagen

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende

DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE kend ansvarsforholdene som medicinstuderende VIKAR FOR LÆGE Når du som medicinstuderende arbejder som vikar for en læge, er det vigtig, at du er opmærksom på, hvordan

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling NR. 16 Kosmetisk tandbehandling Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirurgi Kosmetisk tandbehandling Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen

Læs mere

I alt ti. Sag A AFGØRELSER AF LISBETH JARLOV

I alt ti. Sag A AFGØRELSER AF LISBETH JARLOV AFGØRELSER AF LISBETH JARLOV S Y G E S I K R I N På to møder i 2005 har LSU behandlet klager over psykologer, som ikke har levet op til sygesikringsoverenskomsten. Klagerne er få, men der blev uddelt enkelte

Læs mere

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007)

DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. (Senest revideret på HGF den 17. november 2007) DANSK TANDLÆGEFORENINGS ETISKE REGLER OG KOLLEGIALE VEDTÆGT. 1 Formål DTF s etiske regler og

Læs mere

Lægedage 2015. Attester anno 2015 -en opdatering

Lægedage 2015. Attester anno 2015 -en opdatering Lægedage 2015 Attester anno 2015 -en opdatering Attester fra dagligdagen i praksis - Generelle regler om udfærdigelse af attester - Underretninger til kommunen om børn - Mulighedserklæringen og frihåndsattester

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-242/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredensborg Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74

Læs mere

Patientombudet. Torben Hærslev, kontorchef, overlæge. Patientombuddet

Patientombudet. Torben Hærslev, kontorchef, overlæge. Patientombuddet Patientombudet Torben Hærslev, kontorchef, overlæge Program Kort om sundhedsvæsenets opbygning s opbygning og opgaver Sagstyper Sagsgangen Afgørelserne Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Ministeren

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-32/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-32/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-32/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden s tilsyn med plejehjem i Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Program Ortodontiske diagnoser Tandgrupper, normal eruption og manglende eruption 6+6 Incisiver

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV.

VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV. VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV. Denne vejledning omhandler epikriser (udskrivningsbreve) ved udskrivelse af patienter fra sygehuse samt ved ambulant behandling, herunder vigtigheden

Læs mere

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Vedrørende Politikens artikel den 18. april 2008 om oplysninger til Folketinget om de såkaldte kræftventetidssager

Vedrørende Politikens artikel den 18. april 2008 om oplysninger til Folketinget om de såkaldte kræftventetidssager Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nytorv 5 1450 København K Tlf. 33 12 43 43 Fax 33 12 43 41 pf@patientforsikringen.dk 23. april 2008 J.nr. 0134-20070001-2/KIB.ho

Læs mere

15/06/14. Journaler i praksis? Autorisationsloven. Hvor står det?

15/06/14. Journaler i praksis? Autorisationsloven. Hvor står det? Journaler i praksis? Tandlæge Ole Marker, MPA København 23.06.2014 Autorisationsloven Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 1. januar 2009 Gælder alle

Læs mere

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Sammenfatning. nævnets praksis. vedrørende. Psykologer. Januar 2003 Fuldmægtig, cand. jur.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Sammenfatning. nævnets praksis. vedrørende. Psykologer. Januar 2003 Fuldmægtig, cand. jur. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Psykologer 1998-2002 Januar 2003 Fuldmægtig, cand. jur. Grit Vosgerau Forord Med denne publikation offentliggør Sundhedsvæsenets

Læs mere

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune

Statsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt2016-25277 Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt i forbindelse med tildeling af tjenstlig advarsel Statsforvaltningens brev til faglig organisation:

Læs mere

Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet

Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet Sundhedsstyrelsens j.nr. 214-5-1999 Indledning Sundhedsministeriet har i medfør af bekendtgørelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Carl Johan Fasting Erichsen Behandlingssted:

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008 Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHANDLINGSTID... 4

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHANDLINGSTID... 4 Statistiske oplysninger om patientklager 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 1 NYE SAGER, AFGØRELSER OG SAGSBEHANDLINGSTID... 4 2 OPRETTEDE-, ANTAGNE- OG AFVISTE PATIENTKLAGESAGER... 8 2.1 Fordeling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Københavns Kommune. 25. juni 2012 J.nr.5-2210-42/1

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Københavns Kommune. 25. juni 2012 J.nr.5-2210-42/1 s tilsyn med plejehjem i Københavns Kommune 2011 J.nr.5-2210-42/1 Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177 2400 København NV Tlf. 72227450 Fax 72227420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Tilsynene

Læs mere

Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed)

Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) VEJ nr 115 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Foreløbig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørgen Boris Velander Behandlingssted:

Læs mere

Kapitel 7. TILSYN MED SUNDHEDSPERSONALE

Kapitel 7. TILSYN MED SUNDHEDSPERSONALE Kapitel 7. TILSYN MED SUNDHEDSPERSONALE I henhold til 7 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionens virke: "fører Embedslægeinstitutionen tilsyn med den sundhedsfaglige

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

udredning af det faglige individtilsyn 2009 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke

udredning af det faglige individtilsyn 2009 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke udredning af det faglige individtilsyn 2009 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 2010 Udredning af det faglige individtilsyn 2009 - sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Mogens Rishøj Behandlingssted:

Læs mere

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige BERETNING FOR 2015 Indledning I 2015 har de børnesagkyndige psykologers arbejde for en gangs skyld ikke givet anledning til større debat i medierne.

Læs mere

Udkast til: Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet

Udkast til: Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 46 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Den 20. oktober 2005. Udkast til: Bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Bruce Phillip Kyle Behandlingssted:

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

INFORMERET SAMTYKKE SAMT JOURNALFØRING HERAF

INFORMERET SAMTYKKE SAMT JOURNALFØRING HERAF Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende INFORMERET SAMTYKKE SAMT JOURNALFØRING HERAF 1998-2007 November 2008 Fuldmægtig, cand. jur. Jannie Frydenborg Hansen Fuldmægtig,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede

Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede Dato 7. maj 2013 Sagsnr. 5-441-554/1 ANM ANM@SST.DK Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede 1. Baggrund 1.1 Lovgivningsændringer fra før 2000 til i dag 1.1.1Før 2000 Før juli

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Behandlingssted: Adresse: Danske Lægers Vaccinations Service, Vejle

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Merete Graakjær Nielsen

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Steen Meier Rønborg Behandlingssted:

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med kosmetiske. Behandlingssted:

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med kosmetiske. Behandlingssted: Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med kosmetiske behandlingssteder hvor registrerede læger og deres eventuelle registrerede medhjælp udfører kosmetisk behandling Endelig tilsynsrapport Registreret

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Arne Nyholm Gam Behandlingssted:

Læs mere

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning i Region Syddanmark

Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning i Region Syddanmark Afdeling: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Hanne Damm Journal nr.: 07/12 E-mail: Hanne.Damm@regionsyddanmark.dk Dato: 26. maj 2007 Telefon: 76631106 Notat Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning

Læs mere

Klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster

Klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster 1998-2003 Juli 2004 Fuldmægtig, cand.jur., Gritt Husum Basse Fuldmægtig, cand.jur.,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2012-13 Fremsat den 19. december 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Økonomisk støtte til tandproteser

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Den nye overenskomst mellem RLTN og Tandlægeforeningen trådte i kraft d. 1. oktober 2010.

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Den nye overenskomst mellem RLTN og Tandlægeforeningen trådte i kraft d. 1. oktober 2010. REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 028-10 Implementering af ny overenskomst om tandlægehjælp

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Kirsten Wilkens Behandlingssted:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Morten Ludvig Kraft Behandlingssted:

Læs mere

Norddjurs Kommunale Tandpleje. Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Norddjurs Kommunale Tandpleje. Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Norddjurs Kommunale Tandpleje Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje 1. Hvad er s lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker 3. Hvilke mål er der med Sundhedsloven 131 og 132 Forebyggelse og behandling af tand-/

Læs mere