Mosaik. Angstprovokerende eller spændende? NYE BEGYNDELSER: Favrskov Kommune. nr. 01 marts Bliv klogere på, hvorfor indkøbsaftaler er en god ide

Transkript

1 Mosaik Favrskov Kommune nr. 01 marts 2016 TE M NYE BEGYNDELSER: A Angstprovokerende eller spændende? Kirsten M. Christensen sender den første rose i en ny serie Bliv klogere på, hvorfor indkøbsaftaler er en god ide Hvem er en god kollega? Giv dit bud og vind vin

2 En helt ny start Der bor i dag omkring 400 flygtninge og deres familiemedlemmer i Favrskov Kommune. Og flere kommer til i fremtiden. I 2016 står vi til at modtage 221 dertil kommer familiesammenføringer. Når de nye borgere vågner efter deres første nat i Favrskov, er det til en helt ny begyndelse. Et helt nyt liv de skal forholde sig til. De skal gå på sprogskole, hvor de skal lære dansk, de skal skabe et helt nyt netværk, og de skal lære den danske kultur at kende. Det er en kæmpestor udfordring. Selvfølgelig mest for flygtningene, der står tusindvis af kilometer væk fra deres hjemland. Men det er også en udfordring for os i kommunen at tage imod flygtningene og hjælpe dem videre i uddannelse og job og integrere dem på bedst mulige måde. For at løse den udfordring har vi oprettet en særlig integrationsenhed. Her har vi samlet kompetencer fra flere områder under ét tag. På den måde kan vi løse ting som boligplacering, familiehjælp med mere samme sted, og det styrker sagsbehandlingen og integrationsindsatsen. Erfaringen viser, at den bedste vej ind i samfundet er ved at få et job. Derfor har vi også oprustet med nye ansatte, som skal bidrage med at skaffe praktikpladser og uddannelse. Det er ikke nyt for os at arbejde med integration. Men med det antal flygtninge, der er begyndt at komme til Favrskov og vores halvt år gamle integrationsenhed, kan man godt sige, at vi står i en slags ny begyndelse. Heldigvis har vi en masse dygtige medarbejdere og en række engagerede frivillige til at hjælpe med opgaven, så jeg er sikker på, at det er begyndelsen på en endnu stærkere integrationsindsats i Favrskov. For mange er begyndelsen på noget nyt grænseoverskridende. For det vi plejer at gøre, er det, vi har det tryggest med. Men for at udvikle os, er vi også nødt til en gang imellem at prøve noget nyt. Det er derfor, vi blandt andet har skrevet ind i ledelsesgrundlaget, at vi skal gå nye veje. Nye begyndelser kan være mange ting. Heldigvis er det de færreste, der skal starte forfra på samme måde som de flygtninge, der kommer hertil. For os andre kan det være en ny stilling, en ny livsstil, et nyt hjem eller bare en ny måde at gøre tingene på. Vi skal ikke glemme, at en solid og sikker drift med gode, faste rammer er en vigtig forudsætning for at skabe resultater. Men samtidigt skal vi huske på, at der indimellem også er brug for at gå ud af rammerne og prøve noget nyt, hvis vi vil udvikle os. Og det vil vi i Favrskov. God fornøjelse med det NYE Mosaik! Venlig hilsen Asbjørn Friis Jensen direktør for Job og Økonomi En nyansættelse og et jubilæum...3 En ny begyndelse runder et langt arbejdsliv af...4 Første førskoledag for skoler og børn...6 Vi fejrer etårs fødselsdag Kulturen passer lige til mig Lige over frokost er det lidt træls Pausen gjorde det svært at stoppe med at ryge...13 Indkøbsaftaler er for alle...14 Send en rose...15 KORT NYT...15 Konkurrence: Vær med til at kåre en god kollega...16 INDHOLD Artikler: Dorthe Lerche...dole@favrskov.dk Anne Louise Brix Kvols... albk@favrskov.dk Jakob Christiansen...jakc@favrskov.dk Tina Richard Johnsen...tjoh@favrskov.dk Grafik: Julie Barsøe Nielsen...juni@favrskov.dk Redaktør: Jakob Ljungberg...jalj@favrskov.dk Kode til Favrskov Intranet: Brugernavn: favrskov Adgangskode: intranet KOLOFON Tema-artikler 2

3 25 år med omsorg og struktur 1. februar kunne Aase Kjær Jensen fejre 25 års jubilæum. De sidste 15 år har hun tilbragt som socialpædagog på Fuglebakken et bofællesskab for borgere med psykiske handicap. Hvorfor valgte du den pædagogiske vej til at starte med? Jeg er oprindeligt uddannet børnehavepædagog, fordi jeg hele mit liv har haft med børn at gøre. Jeg har altid vidst, at det var den vej, jeg ville. Jeg har arbejdet både som medhjælper, arbejdet 10 år i en vuggestue og været leder i Toppen, som er en børnehave i Hinnerup. Toppen ligger lige ved siden af Fuglebakken, og jeg fulgte byggeriet tæt, mens det blev opført. Jeg gik forbi hver dag og tænkte: Der kunne jeg egentlig godt tænke mig at arbejde!. Jeg havde længe vidst, at jeg gerne ville arbejde inden for handicapområdet, men med to mindre børn kan det være en udfordring at få hverdagen til at hænge sammen med meget aftenarbejde. Men da muligheden så pludselig var der for 15 år siden, slog jeg til. Hvad har gjort, at du har været på Fuglebakken de sidste 15 år? Det kan siges ganske kort: Fuglebakken er et fantastisk sted her er både fantastiske borgere og kolleger. Jeg er glad for at komme på arbejde hver dag. Ud over det borgerrettede arbejde er jeg også vagtplanlægger, hvor jeg nogle timer hver uge samler tankerne om noget helt andet. Det fungerer rigtig godt, for så kan jeg også få tilfredsstillet mit behov for struktur og skemaer! Hvordan blev dit 25-års jubilæum fejret? Både kollegerne og borgerne stod klar 1. februar det var virkelig en skøn dag. Borgerne havde indtalt en sød besked til mig, som blev afspillet på infoskærmen om eftermiddagen, hvor vi hyggede med lidt kage, mad og vin. Hvordan har hverdagen ændret sig, siden du startede? Da jeg startede, havde vi kun otte borgere, vi skulle støtte. Nu støtter vi også borgere, som bor ude i byen. Det betyder, at vi også har hjemmebesøg, og det er dejligt afvekslende. For det er en anden opgave, vi skal løse her. Hos de udeboende borgere handler det om at støtte op om strukturen på deres hverdag, så de bliver i stand til at klare sig selv på bedst mulig vis. Hvordan ser fremtiden ud? Ja, det er jo et godt spørgsmål! Lige nu kan jeg kun sige, at jeg er rigtig glad for mit arbejde og brænder for mine opgaver - og hvad fremtiden bringer, ja det er ikke godt at vide. albk Ny medarbejder: Her kommer jeg helt tæt på borgerne Johannes Birk Schwarz startede 1. januar 2016 som erhvervskoordinator i Favrskov Kommune. Han kommer fra en stilling som fuldmægtig i Eksportrådet under Udenrigsministeriet. Hvad fik dig til at søge jobbet? I mit tidligere job arbejdede jeg meget på det overordnede, nationale plan. I Favrskov så jeg muligheden for at komme tættere på borgerne og de lokale virksomheder. Her kan jeg bedre få en direkte påvirkning på beslutningerne. Favrskov har også et godt ry, og jeg følte der var gode muligheder for at udvikle erhvervsindsatsen her. Hvad består dit arbejde i? Jeg er et slags bindeled mellem kommunen og erhvervslivet. Internt og eksternt skulle jeg gerne være limen i erhvervsindsatsen. Jeg skal være tovholder i tiltag, der skal fastholde Favrskovs position som en meget erhvervsvenlig kommune. Hvordan har starten været? Der er en rigtig god stemning i afdelingen og en stærk sammenhængskraft. Og jeg har til fulde fået indfriet forventningerne om at komme tættere på borgerne. Er der noget, der har overrasket dig? Noget af det jeg i hvert fald har bidt mærke i, er, at der i høj grad er sat tid af til at dyrke fagligheden her. Selvfølgelig har vi også travlt her, og der er mange forskellige arbejdsopgaver, men jeg oplever, at jeg får god mulighed for at dykke koncentreret ned i materien, og det er fagligt set en stor tilfredsstillelse. Hvad er den største udfordring? Jeg skal i høj grad selv definere mine arbejdsopgaver, og det er både spændende og udfordrende. Der er stor politisk opmærksomhed på området, men det motiverer mig egentligt bare ekstra meget. jakc 3

4 TEMA Begyndelser Nye begyndelser kan være angstfremkaldende, spændende, tiltrængte, svære og meget andet. Men ligegyldig hvilke følelser de fremkalder, så handler nye begyndelser om at gribe tingene anderledes an. Læs om nye begyndelser for blandt andet Brandvæsnet, vores børne- og familiechef Helle Støve og rygere, der står overfor et rygestop. En ny begyndelse runder et langt arbejdsliv af 1. januar 2016 var første arbejdsdag for Steen Eilenberg i Beredskab og Sikkerhed Randers, Favrskov og Djursland. Efter et langt arbejdsliv i Tinglev, Hammel og Favrskov Kommune runder den tidligere beredskabschef nu karrieren af som seniorkonsulent. Favrskov Brandvæsen blev ved årsskiftet lagt sammen med Randers og Djurslands beredskaber. Steen Eilenberg og Niels Freudendahl, der var de to fuldtidsansatte i Favrskov Brandvæsen, er begge rykket med i den nye organisation. Niels som områdekoordinator for Randers og Favrskov, og Steen som seniorkonsulent frem til sin pension. -Jeg ville gerne med i den nye organisation, men vidste også, at det var for en kort periode. Jeg har derfor fået en 37-timers stilling uden ledelsesansvar frem til 2. februar 2017 og det er en seniorordning for mig, siger Steen Eilenberg med smil i stemmen. Den nye organisation holder til i Randers og Grenå, hvor i alt 12 ansatte tager sig af diverse myndighedsopgaver på beredskabsområdet. 4

5 TEMA Jeg betragter mig som en heldig mand. I mit arbejdsliv har jeg fået lov til at arbejde med en masse spændende opgaver og har haft mulighed for at præge indholdet i mine jobs. Det kan jeg kun være meget tilfreds med STEEN EILENBERG, SENIORKONSULENT Derudover består mit job i at hjælpe direktør Kasper Sønderdahl, blandt andet i dialogen med det politiske system, forklarer Steen Eilenberg. Når Steen går på pension til februar 2017, kan han se tilbage på en lang Favrskovkarriere, der begyndte i Hammel Kommune i Jeg betragter mig som en heldig mand. I mit arbejdsliv har jeg fået lov til at arbejde med en masse spændende opgaver og har haft mulighed for at præge indholdet i mine jobs. Det kan jeg kun være meget tilfreds med, konkluderer seniorkonsulenten. tjoh - Vi er blevet en større enhed og har dermed fået et større fagligt fælleskab. Vi har gjort tingene på forskellige måder før, men vi tager det bedste med fra de gamle beredskaber. Vi har eksempelvis arbejdet med en digital visning af brandhaner, og fremover kan GPS en i brandbilen vise den brandhane, der er nærmest branden. Det er meget smart, når vi eksempelvis sender brandmænd ud til et område, hvor de ikke er lokalt kendt, forklarer han. Steen har en varieret arbejdsdag i den nye organisation. - Nogle dage sidder jeg på kontoret i Randers, andre dage på kontoret i Grenå. Jeg vikarierer for en områdekoordinator i Norddjurs, hvor jeg har flere myndighedsopgaver. Den del af mit arbejde er jeg glad for, for jeg kan godt lide kontakten med virksomheder og institutioner i forbindelse med brandsyn og diverse godkendelser. Steen Eilenberg Lærte brandvæsnet at kende som værnepligtig i Civilforsvaret Uddannet bygningskonstruktør og ansat i Tinglev Kommune Ansat i Hammel Kommune i 1985 som bygningsinspektør og vicebrandinspektør Beredskabschef i Favrskov Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december Seniorkonsulent i Beredskab og Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland fra 1. januar 2016 til 2. februar Læs mere om Beredskab og Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland på 5

6 TEMA Første førskoledag for skoler og børn Da klokken ringede ind 1. marts, bød flere af Favrskovs skoler inden for til førskole for første gang. Skoletasken var pakket, flaget hejst, og morgensangen lød fra store og små. Sådan så 1. marts ud på endnu flere af Favrskovs skoler i år. På skolerne i Hadsten-området har man siden 2004 tilbudt de nye skolebørn at gå i førskole, og fra i år kom turen så til yderligere fem skoler. For skolechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk er den frivillige førskole næsten en naturlig del af børnenes overgang fra børnehave til skole. - Med førskoleordningen har børnene mulighed for at vænne sig til skolelivet med udgangspunkt i deres egen lille gruppe. De får tid til at vænne sig til at være på skolen, finde toiletterne og legepladsen og lære de voksne at kende, inden den rigtige skoledag begynder i august. Selvom førskoleordningen er vedtaget som en besparelse, er der stor tilfredshed i Hadsten, hvor det har fungeret i mange år, siger Hans Jørgen Nielsen Kudsk, der også ser tilbuddet som en måde at binde skoler og børnehaver sammen på. - Det hele handler om sammenhæng. Vi har i flere år arbejdet på at skabe et forpligtende samarbejde, så børnene oplever en blid overgang. Et nyt tiltag er, at førskolebørnene får en pædagog med fra børnehaven og over i førskole-forløbet, forklarer Hans Jørgen Nielsen Kudsk. i år, og skoleleder Arne Rasmussen ser positivt tilbage på forberedelserne. - Vi har haft en god proces med børnene, deres forældre og områdelederen for de fire børnehaver, som børnene kommer fra. Førskole-tilbuddet er blevet godt modtaget, og alle børn i skolens distrikt er tilmeldt, selvom det er en frivillig ordning, forklarer Arne Rasmussen. Som en del af overgangen fra børnehave til førskole er der aftalt fælles læringsmål, fortæller Anni Kibsgaard, SFO-leder på Ulstrup Skole: - I børnehaven har børnene lavet en præsentation af sig selv på en ipad, og den skal de vise i førskolen. Det er en del af vores fælles læringsmål om it i børnehave og skole. Med genkendeligheden fra børnehave til skole oplever forældre og børn en mere sammenhængende overgang. De 34 førskolebørn har fået deres eget stamlokale, der ligger sammen med SFO en og klasserne i indskolingen. Morten Bertelsen er en af de tre medarbejdere, der er en del af førskolen på Ulstrup Skole. - Vi har lagt et skema for førskolebørnene, der ikke er helt så stringent som for skolebørnene. Vi laver aktiviteter med dem, der gør børnene klar til skole, eksempelvis har de musik og idræt hver uge. Senere på foråret kommer de med ind i klasserne i nogle få timer ad gangen, fortæller Morten Bertelsen. Udover Ulstrup Skole var der også første førskoledag på Tungelundskolen, Søndervangskolen, Skovvangskolen og Korsholm Skole. På Haldum-Hinnerup Skolen og Rønbækskolen bygges der til, så der bliver plads til førskole fra marts Dermed er der førskoletilbud på alle kommunens skoler, bortset fra Præstemarkskolen i Søften, der har rullende indskoling. -tjoh Blid skolestart i Ulstrup Ulstrup Skole er en af de fem skoler, der tog i mod førskolebørnene for første gang SFO-leder Anni Kibsgaard og skoleleder Arne Rasmussen glæder sig over opbakningen til førskoletilbuddet på Ulstrup Skole. 6

7 TEMA - Jeg er så glad for at betale skat Houzan Mohamad Ali var 27 år, da han forlod sit liv i Syrien, sprang på en lastbil og endte i Danmark. Nu er Damaskus byttet ud med Hinnerup, og han er langsomt ved at vænne sig til en tilværelse flere tusinde kilometer fra sit hjemland. Han anede ikke, hvor lastbilen stoppede. Det var bedst ikke at snakke for meget med chaufføren. Så Houzan satte sig bare ind med de to rejsekammerater uden at kunne se, hvor vejen førte dem hen. Da de efter en hård og lang rejse blev sat af i en skov, havde han stadig ingen idé om, hvor de var. Herfra kørte en bil ham til den danske grænse, hvor han fik en billet i hånden og besked om at rejse mod København. Efter flere dages flugt nåede han Sandholmlejren. Et nyt kapitel var begyndt. Houzan er begyndt på et nyt liv i Hinnerup og et arbejde i Hammel. Vil ikke slå sine egne ihjel Houzans gamle kapitel endte, da der kom brev fra Assad om, at han skulle møde ind hos den syriske hær. - Hvis jeg skulle slås mod en fjende udefra, så havde jeg stillet op for at beskytte mit land. Men jeg vil ikke slå mine egne ihjel. Man slipper ikke fra at sige nej til Assad, så jeg vidste, at jeg måtte forlade landet, fortæller Houzan Mohamad Ali, der har været i Danmark i omkring halvandet år. Otte måneder af dem har han tilbragt i Favrskov Kommune. Han bor nu i Hinnerup sammen med en syrisk ven. Her gør han sit bedste for at lære dansk og den danske levevis. - Jeg spiser rugbrød nu. I starten kunne jeg ikke lide det. Men nu har jeg lært at spise det. Jeg lever i Danmark nu, så jeg prøver at leve som en dansker. Så godt som jeg nu kan. Jeg går på arbejde og er i kontakt med mange danskere, siger Houzan og afslører, hvordan han supplerer sine danskstudier fra sprogskolen. - Jeg ser meget Ramasjang børnefjernsyn. De snakker langsomt og gentager ordene mange gange. Det vigtigste for mig er at lære dansk, for det er svært at få venner, lave sjov med hinanden og fortælle historier, når man ikke kan sproget. Fra parfume til vasketabletter Sproget bliver også trænet på Danlind, der producerer vasketabletter i Hammel. Et job, der minder lidt om det arbejde, som Houzan udførte i syv år på en parfumefabrik i Damaskus. Efter nogle måneder i praktik på virksomheden i Hammel, som kom i stand i samarbejde med Favrskov Kommune, blev han til sin store glæde ansat i løntilskud. - Min drøm er at blive rigtig god til dansk, så jeg måske kan studere en dag. Men lige nu er jeg glad for mit job på Danlind, og jeg håber at blive endnu dygtigere til at reparere maskiner, røber Houzan. Tak til Danmark Hans familie er flygtet til Irak, og han har vænnet sig til tanken om, at Danmark er hans nye hjem nu. Derfor er han også meget aktiv i forhold til at blive fuldt integreret i det danske samfund. Blandt andet kommer han tit i Røde Kors caféer i Favrskov, og gennem initiativet Venligboerne har han fået et godt netværk af danske venner og kontaktpersoner. Han er også begyndt at reparere cykler for andre flygtninge i et frivilligt værksted. -Hvis man bare sidder hjemme og er trist, så sker der ikke noget. Man skal ud og snakke med danskerne. Når man får venner, føler man sig også mere hjemme, konkluderer han. Smilet er stort og håndfagterne lige så, mens han taler om sine danske kontakter og den hjælp, han har fået fra kommune og netværk i den tid, han har været her. - Tak til Danmark for at byde mig velkommen. Jeg er så glad for at betale skat, for det er min måde at betale tilbage på. Mit håb er, at alle flygtninge bliver gode for Danmark. At vi alle kan betale tilbage. jakc Fakta om flygtninge I 2016 kommer der 221 flygtninge til Favrskov dertil kommer der familiesammenføringer. I alt er der omkring 400 flygtninge med familiemedlemmer i Favrskov lige nu. Det er Udlændingestyrelsen, der fordeler flygtningene mellem kommunerne, når de har fået asyl. Herefter sørger Favrskov Kommunes integrationsafdeling for modtagelsen af flygtningene og for at finde bolig og den rette hjælp til dem. 7

8 A M TE Sundhedscenter på Ulstrup Skole Elbæk Allé Botilbud og Aktivitetscenter Hadsten Sko Børnehuset I løbet af boliger, indvies 7. september Taget i brug i m Vester Velling Lille Torup Sønder Vinge Udvidelse af naturbørnehaven i Ulstrup Rønge Ulstrup Forventes færdig august 2016 Amstrup Stærkær Danstrup Hvorslev Vellev Gerning Laurbjerg Enslev Houlbjerg Tostrup Borridsø Hagsholm Granslev Boskov Botilbud på Harebakken, ny tilbygning Færdig sommer 2016 Borre Vejerslev Astrup Aidt Drøsbo Knopdrup Nysted Bøstrup Thorsø Haurum S Kvolbæk Futting Sall Søby Jernit Hammel Vi har gang i byggerierne Der er gang i byggerierne i Favrskov Kommune fra nord til syd og øst til vest. Ejendomscentret arbejder netop nu på omkring 30 større og mindre byggeprojekter se et udsnit her. - Vi har gang i både nypførelser, som fx Præstemarkshallen og botilbuddet på Elbæk Allé. Men vi arbejder også med renoveringsprojekter, som fx energirenovering på mange af vores skoler, fortæller Michael Ertmann, afdelingsleder i Ejendomscentret. 8 Viborgvej Møgelby Lyngby Sporup Voldby Farre Klintrup Skjø Røgen Nyt klubhus til MC 75 Forventes færdig i marts 2016

9 TE M ole, Ellemose Hadbjerg Skole, ny tilbygning Ny hal i Hadsten, Hadsten Hallen Indviet januar 2016 marts 2016 Forventes igangsat i 2017 Førskole-SFOombygninger Hvalløs Hinge Vissing Lerbjerg Rigstrup Hallendrup Voldum Erslev Rønbækskolen Haldum-Hinnerup Skolen Korsholm Skole Tages i brug 1. marts 2017 Nørre Galten Hadbjerg Langskov Svejstrup Favrskov Volstrup Hadsten Vivild Lyngå Astrup Røved Ødum Selling ød Sandby Brundt Sølvsten k Tåstrup Vitten Haar Haldum Solkær Tinning Foldby Skjoldelev Ny hal: Søften Kulturog Idrætscenter Grundfør Hinnerup Indvielse 30. april 2016 Norring Søften Lading ESCO-energirenovering på 12 skoler Præstemarkskolen Tofthuset er blevet renoveret. Bakkehuset renoveres i ESCO er en forkortelse for Energy Service Company. Et ESCO-projekt er en totalentreprise med garanti for energibesparelsen. I Favrskov skal 12 skoler energirenoveres. Det er forskelligt hvilke indsatser, der skal til, men målet er at spare på både varme-, el- og vandforbruget. 9 A

10 10 TEMA Vi fejrer etårs fødselsdag På webdagene i InSide kan webredaktørerne optimere stoffet på deres arbejdsområde. Vidste du, at: Vi på en almindelig hverdag har mellem besøgende Ca. 40 procent af de besøgende kommer fra en smartphone eller tablet Halvdelen af dem, der besøger vores nyheder, kommer fra Facebook eller LinkedIn Ca. 60 procent af de besøgende kommer direkte fra Google Det er efterhånden et år siden, Favrskov Kommunes hjemmeside fik en ansigtsløftning. Og den nye hjemmeside har betydet både anderledes arbejdsgange og masser af nyt indhold. Det har de omkring 25 webredaktører særligt mærket - det er nemlig dem, der står for det løbende vedligehold af siden. En af redaktørerne er Kevin O Halloran, og han fik til opgave at sanere hele sundhedsområdets digitale indhold, da han blev ansat i starten af Arbejdet med favrskov.dk var en af mine første store opgaver, og det var faktisk en rigtig god måde at lære organisationen at kende på. Jeg fik snakket med en masse folk, jeg måske ikke ville komme i kontakt med, forklarer Kevin O Halloran, fuldmægtig i sekretariatet for Social- og Sundhed. Da siden blev lanceret i marts 2015, var stort set alt tekst skrevet om, mens noget blev lagt sammen og andet slettet. En lang proces, hvor alle fagområder havde medarbejdere på sagen. - Alt stof på sundhedsområdet er blevet gjort mere tilgængeligt. Det er skrevet i et lettere sprog, og noget er også røget ud. Det nye favrskov.dk- og ikke mindst Facebook gør det lettere at synliggøre de enkelte initiativer som eksempelvis rygestopkurser eller alkoholkampager, siger Kevin O Halloran.

11 TEMA Inden redaktørerne slippes løs på favrskov.dk, bliver de lært op i, hvordan vi skriver til nettet og får undervisning i teknikken. - Når alle redaktørerne arbejder på favrskov.dk med samme briller, bliver indholdet mere ensartet. Og det kommer de besøgende til gode. Jeg synes, at undervisningen har klædt os godt på, så vi er klar til at møde både det nye tekniske system og den nye måde at formidle på, fortæller Kevin O Halloran. En anden ny funkton, som Jobcenteret blandt andre har nydt glæde af, er automatisk importeret tekst fra borger.dk. Det betyder, at indholdet kun skal vedligeholdes og opdateres ét sted. - Det giver en god tryghed for borgerne, at de ser det samme indhold på tværs af offentlige hjemmesider, fortæller Bente Sølvsten. Den mest brugte hoveddør Arbejdet med det nye favrskov.dk fortsætter lokalt hos de enkelte webredaktører, som løbende udvikler det digitale stof på deres fagområder. Og det er en vigtig opgave. For med mellem besøgende på en helt almindelig hverdag, er det den dør, som absolut flest borgere går gennem i deres møde med Favrskov Kommune. albk En nytilflytter slår rødder Jobcenteret er et af de fagområder, som flyttede ind på det nye favrskov.dk sidste år. Bente Sølvsten, analysekonsulent i sekretariatet for Job og Økonomi, var primusmotor på projektet. - At flytte alt indhold fra vores egen hjemmeside ind på favrskov.dk var på alle måder en ny begyndelse! Vi byggede en helt ny struktur op og omskrev alt. Og det var en rigtig god øvelse, for jeg fik virkelig sat mig i borgerens sted; hvordan tænker man som ledig hvilke behov og følelser er i spil, forklarer Bente Sølvsten. - Alt stof på sundhedsområdet er blevet gjort mere tilgængeligt. Det er skrevet i et lettere sprog, og noget er også røget ud. Det nye favrskov.dk- og ikke mindst Facebook gør det lettere at synliggøre de enkelte initiativer som eksempelvis rygestopkurser eller alkoholkampager KEVIN O HALLORAN FULDMÆGTIG Jobcenteret er et område med både mange selvbetjeningsløsninger og tung lovtekst. - Det er klart, at det er en udfordring at skrive den slags tekst i et borgernært sprog. Men vi tog udfordringen op og vi er rigtig glade for resultatet. Også alle vores selvbetjeningsløsninger er blevet gentænkt hvornår har du som borger brug for dem, og hvor giver det så mening at placere dem, siger Bente Sølvsten. Tung lovtekst er svær at skrive i et borgernært sprog, men vi tog udfordringen op og er glade for resultatet, siger Bente Sølvsten. 11

12 TEMA - Kulturen passer lige til mig 1. januar 2016 tjekkede Helle Støve ind som ny chef for Børn og Familie i Favrskov Kommune. Hun kalder starten fantastisk, åben og faglig interessant. 46-årige Helle Støve tog ikke kun hul på et nyt år 1. januar, men også et nyt arbejdsliv som leder af Børn og Familie. Der er i Børn og Familie godt 110 medarbejdere. De tæller blandt andre socialpædagoger, socialrådgivere, psykologer, fysioterapeuter, tale-hørepædagoger og familievejledere. Hun kender området, da hun har været myndighedschef for det specialiserede socialområde inden for børn, unge og voksenområdet i Norddjurs Kommune. Kun PPR og Rådgivningscentret er nyt for hende. - Der har været et overlap med den tidligere chef Mie Nørgaard. Hun har arbejdet 41 år i kommunen, og hun har virkelig ladet mig adoptere sit dyrbare barn, som man godt kan kalde området. Børne- og skoledirektør Rasmus Møller skal desuden have ros for at have banet vejen for mig og sikret en grundig introduktion, hvor jeg har mødt politikere, medarbejdere og andre chefer. Det har været en fantastisk start med en uformel omgangstone og en kultur, der passer lige til mig. Folk er åbne og imødekommende, og de er naturligt nok nysgerrige på mine tanker og ideer, siger Helle Støve. - Det er ordentlighed. Sådan helt personligt er det vigtigt for mig, og det er det i særdeleshed også, når vi har med sårbare børn og unge og deres forældre at gøre. Det ordentlige ligger også i, at vi her i Favrskov binder hele opgaven sammen med myndighedsfunktionen, udførerenheden og PPR/Rådgivningscentret. Det er den rigtige måde at gøre det på, og dermed understøtter organisationen også det, jeg vil, lyder det fra Helle Støve. Sammen med den øvrige chefgruppe i Børn og Skole har hun allerede haft lejlighed til at videndele, og den videndeling fortsætter. - Vi har snakket om betydningen og vigtigheden af tidlig opsporing, fælles indsats og målrettet opfølgning. Det tror vi alle på, og det er vigtigt at have et fælles grundlag at arbejde ud fra, hvor samspillet med afdelinger uden for Børn og Skole også skal tænkes ind. Selvfølgelig tænker vi ikke altid ens og har forskellige perspektiver, og det skaber også merværdi i chefgruppen, understreger Helle Støve. dole Folk er åbne og imødekommende, og de er naturligt nok nysgerrige på mine tanker og ideer HELLE STØVE, CHEF FOR BØRN OG FAMILIE Hun har været rundt hos medarbejderne og flere gange stillet spørgsmålet: Hvad er I optaget af, og hvad er vigtigt for jer? Rundturen i organisationen har tydeliggjort det for hende, at folk arbejder på tværs, og gerne vil det endnu mere og kan se vigtigheden af, at det ikke bare er i ord, men også i handling. Hun har heldigvis også opdaget en anden vigtig værdi. Det har været en fantastisk start med en uformel omgangstone, siger Helle Støve 12

13 TEMA - Lige over frokost er det lidt træls Budgetkonsulent Poul-Erik Handberg Budgetkonsulent Poul-Erik Handberg er fra en tid, hvor alle røg i frikvarteret på Randers Realskole, så kommunens nye rygepolitik kalder han for en udfordring. Inden længe kan Poul-Erik Handberg, budgetkonsulent i Job og Økonomi, fejre 40 års jubilæum som kommunalt ansat. Igennem årene har han røget sine cigaretter, og også via væddemål med kollegerne holdt med at ryge for en stund. For et års tid siden satte han gang i projektet med at trappe ned på sit forbrug af cigaretter for at geare sig til kommunens nye rygepolitik, der trådte i kraft januar Når jeg går hjemmefra om morgenen, har jeg altid et vist antal cigaretter i brystlommen. Det antal har jeg ændret på, men jeg har ikke på noget tidspunkt sat mig det mål, at jeg skal stoppe helt. Det er for svært. Men jeg håber da, at jeg på et tidspunkt er klar til at sige, at nu stopper vi!, lyder det fra Poul-Erik Handberg. Han frygtede ikke 1. januar 2016, men omtaler den nye politik som en udfordring. - Jeg skal være bevidst om at holde antallet nede, og når jeg har fri, handler det om at komme hurtigt af sted, så jeg kan ryge en enkelt cigaret. De første dage tog jeg noget nikotintyggegummi med, men det holdt jeg hurtigt op med, for det smager ikke godt. I stedet husker jeg at gå til frugtbordet, siger Poul-Erik, der er gået fra at ryge 12 om dagen til otte. Lige over frokost synes han, at det er træls, at han ikke har mulighed for at ryge en cigaret. - Så plejede vi at gå ud til skuret og ryge en cigaret, og jeg savner det fællesskab, hvor jeg mødte kolleger fra andre afdelinger. Det var også en måde at få tankerne et andet sted hen eller koncentrere sig om noget andet. Det med at gå ud gør jeg ikke længere, siger Poul-Erik Handberg. dole - Pausen gjorde det svært at stoppe med at ryge For Maria Glud blev nytårets rygeforbud anledningen til helt at stoppe med at ryge. 37-årige Maria Glud er social- og sundhedshjælper på Plejecenter Thorshøj i Thorsø. Hun arbejder som aftenvagt og har igennem mange år været vant til at gå uden for sammen med sine kolleger, når de skulle ryge en smøg. Hun har røget, siden hun var 19 år. - Før sommerferien 2015 meldte jeg mig på et rygestopkursus. Det var en rigtig god oplevelse, for det var seriøst og professionelt, og det gav mig faktisk mere, end jeg havde troet. Processen var bare for kort, og jeg havde brug for mere støtte og sammenhold fra kursusholdet for at kunne lykkes på egen hånd. Så jeg begyndte desværre at ryge igen i sommerferien, og da jeg kom tilbage på arbejdet, var det også svært at lade være med at ryge, når vi holdt pause sammen. Så jeg bestemte bare, at datoen så måtte afgøre, hvornår jeg skulle stoppe, og det var så nytåret, fortæller Maria Glud. Hun er overrasket over, hvor nemt det faktisk er gået med at stoppe. Social- og sundhedshjælper Maria Glud. - Jeg har brugt nikotintyggegummi, men det gør jeg ikke længere. Måske spiser jeg lidt mere, og det skal jeg jo også passe på med, for mit arbejdstøj er ved at blive for småt. Egentlig har jeg været mere bekymret for nogle af mine kolleger, men faktisk er det gået over al forventning. Men vi har også brugt meget tid på at snakke om det i efteråret, og hvordan vi skulle håndtere det, når folk skulle lade være med at ryge. Vi tager det meget seriøst, men har også aftalt, at vi ikke skal gå og holde øje med hinanden og være politibetjente, for det dur ikke, siger Maria Glud. Hun kalder rygeforbuddet for et vilkår, vi ikke kan gøre noget ved, og hun respekterer det. - Men det er også et vilkår, der faktisk har fået mig til at stoppe med at ryge, for derhjemme ryger min kæreste ikke, så det svære var, at jeg ikke kunne lade være med at ryge sammen med mine kollegaer på arbejdet, lyder det fra Maria Glud. dole 13

14 Indkøbsaftaler er for alle Kaffe, toiletpapir, sæbe, el-biler, rollatorer og gadefejning det er nogle af de varer og ydelser, som Favrskov Kommune har indkøbsaftaler for. Alle har pligt til at bruge indkøbsaftalerne, og når vi gør det, sparer vi penge for kommunen og dermed for borgerne. Hver dag sørger medarbejderne i Udbud og Indkøb for at holde styr på indkøbsaftaler, udbud og leverandører, så vi som kommune opnår alle de fordele og besparelser, som indkøbsaftalerne giver. - Det med indkøbsaftaler kan sammenlignes med vores husholdning derhjemme. Vi vil have ordentlig kvalitet og ikke betale for meget. Og det er indkøbsaftalerne en garanti for. Det kan godt være, at papkrusene er billigere i en forretning henne om hjørnet, men inden du kommer derhen, har fundet varen, stået i kø, betalt og fået refunderet dine udgifter, så er papkrusene blevet langt dyrere, end hvis du havde købt dem på indkøbsaftalen. Og de lever formentlig heller ikke op til de samme kvalitetsstandarder, forklarer Henriette Halgaard Rasmussen, der er sekretariatschef i Job og Økonomi. Op imod 90 procent af kommunens varer og ydelser er dækket af en indkøbsaftale, og indkøbsafdelingen hjælper gerne med at få købt rigtigt ind. - Hver gang man skal købe noget, skal man tjekke, om der er en indkøbsaftale og hvis man ikke kan finde den, må man meget gerne ringe til os, lyder opfordringen fra faglig koordinator Laila Juncker. Forpligtet til at bruge aftaler Der bliver lavet aftaler med leverandører for to til fire år ad gangen, og i den periode har leverandøren forpligtet sig til at sælge udvalgte varer billigere til Favrskov Kommune og vi har forpligtet os til at købe varerne hos dem. - Vores leverandører har givet os meget fordelagtige priser på en række varer ud fra en forventning om, at der sælges et vist volumen. Vi er derfor juridisk forpligtet til at bruge aftalerne. Vi er også forpligtet til at bruge penge med omtanke og få mest ud af dem. Det får vi ved at bruge aftalerne, forklarer Laila Juncker. Siden 2008 har det været muligt at indarbejde årlige besparelser i kommunes budget som følge af de fælles indkøbsaftaler. Næsten hvert år siden 2008 har indkøbsbesparelserne været med til at forbedre kommunens budget, så besparelsen fra 2016 udgør 16,2 millioner kroner om året. Besparelserne har været med til, at byrådet enten har kunnet undgå andre besparelser eller haft mulighed for at udvide budgettet på andre områder. - Besparelserne er gratis for os alle. De kommer af sig selv, hvis bare vi bruger indkøbsaftalerne. Hvis ikke vi gør det, svarer det til, at vi i husholdningsbudgettet beslutter os for at købe billigere ind, men ikke udlever det i praksis. Så bliver der færre penge til noget andet, forklarer Henriette Halgaard Rasmussen. Vidste du det om indkøb i Favrskov Kommune? I 2015 købte vi kuglepenne til en værdi af kroner fordelt på 64 forskellige slags. I 2015 købte vi km 2 kopipapir eller næsten det samme som Jylland og Fyn til sammen. Fordelt på ark er det A4-ark og A3-ark. Der er indkøbsaftaler for næsten alt også tømning af rendestensbrønde, ærmepåtagere og dynamiske madrasser. Kontakt Udbud og Indkøb og læs mere om indkøbsaftalerne på Fokus på brug af indkøbsaftalerne I 2016 har Udbud og Indkøb fokus på at få flere til at bruge indkøbsaftalerne, og de besøger de medarbejdere, der oftest står for indkøb i de enkelte afdelinger. - Indkøberne er generelt gode til at bruge indkøbsaftalerne, men vi kan blive langt bedre til at købe de varer, der står på tilbudslisten ellers opnår vi ikke de lovede fordele, lyder opfordringen fra Henriette Halgaard Rasmussen og Laila Juncker. tjoh 14

15 Send en rose I hverdagen bruger vi vores netværk, møder hjælpsomme kolleger og bliver kompetent hjulpet videre af imødekommende ansatte i andre dele af kommunen. Via vores nye føljeton kan du nu Sende en rose til en kollega eller en afdeling for på den måde at påskønne deres hjælp. Første rose står Kirsten Møller Christensen for at sende. Hun er klinikassistent i den kommunale tandpleje. Hun skriver: Når man sidder med et bilag til betaling og tvivlen opstår, er det altid med et smil i telefonen, man guides igennem med råd og vejledning fra OPUS-teamet. En gang om året skal vi indhente egenbetaling fra de voksne borgere, der er tilknyttet omsorg- eller specialtandpleje her er Regnskabsafdelingen altid parat til at hjælpe. Det er hovedsageligt i januar måned, men også resten af året. Borgerservice hjælper i forbindelse med restancer. Her kan jeg altid trygt henvise borgere, der har brug for aftaler vedrørende betaling. Når det kommer til regninger, der ikke hører under tandplejens EAN nr., kan jeg igen skrive til en ven i Borgerservice og få råd. Vores mand i Løn- og personaleafdelingen er altid en hjælp og støtte i forbindelse med registrering af ferie, sygdom m.m. IT ja, hvad skulle vi gøre uden vores livline i IT-afdelingen. Det er jo hjertet i hele vores nye teknologiske verden. Og så skal vi jo slet ikke glemme vores enestående lokale netværk i tandplejen. Så en stor rose til netværkene og TAK! Kirsten Møller Christensen. Vil du gerne sende en rose til en afdeling, en kollega eller en anden enhed, så kontakt Dorthe Lerche, dole@favrskov.dk KORT NYT Klar parat løb Årets motionsaktiviteter er på plads, så sæt kryds i kalenderen og dyst med kollegerne om cykeldage, hurtigste løbetur eller flest antal skridt. Igen i år er der kroner på højkant til én af de medarbejdere, der deltager i alle løb, som Favrskov Kommune betaler for. Det er Sparekassen Kronjylland-Løbet (11. maj), Jyske Bank-Løbet (9. juni), Frijsenborg Motion (16. juni), Busbjergløbet (18. juni) og Frijsenborgløbet (1. september). Se alle motionsaktiviteterne på favrskovintranet.dk/projekter og se også, hvordan du tilmelder dig og dine kolleger. Fire af Feriefondens huse sættes til salg Favrskov Kommunes Feriefond har sat fire ud af fem huse/lejligheder til salg ferielejligheden i Skagen er den eneste, der bevares i ordningen. Bestyrelsen er dog allerede på udkig efter et nyt hus i Klitmøller, og indtil husene bliver solgt, kan de lejes som normalt. Lejer du et hus, skal du dog være opmærksom på, at lejeaftalen kan annulleres, hvis huset bliver solgt. Læs mere om feriehusene på intranettet under Medarbejder. App på vej til indberetning af kørsel Nu indberetter hovedparten af kommunens ansatte deres befordring i eindberetning. Tilbage er fagområder, hvor brugerne ikke har en Favrskov-mail (eksempelvis skolerne). Disse områder kobles til systemet i løbet af marts måned. De skal bruge deres NEM-id til at logge på eindberetning for at indberette deres befordring. Der udvikles fortsat på app en, der kan bruges på de tre platforme; IOS, Android og Windows. App en testes i en mindre gruppe nu, og det forventes, at app en snarest kan downloades af de medarbejdere, der ønsker at bruge den til registrering af befordring. 15

16 KONKURRENCE! Vær med til at kåre en god kollega Du har nu chancen for at være med til at kåre en helt speciel kollega eller måske bliver du selv kåret, hvis andre indstiller dig! Denne gang handler Mosaiks konkurrence om at kåre en god kollega, der spreder en fin stemning. Det kan være den kollega, der altid fløjter på gangen og spørger til, hvordan du har det. Eller den kollega, der pynter til jul, plukker blomster til afdelingens mødebord, uopfordret hiver noget lækkert med til kaffepausen eller giver et knus, når mandagen ikke er den bedste. Eller måske er det den kollega, der kan få alle til at grine eller tør at tage fat i et ømtåleligt, men nødvendigt punkt på dagsordenen. Indstil en god kollega og vind et par gode flaske vin Der findes mange gode kollegaer. Skriv en kort indstilling (husk navn og arbejdssted på den kollega, du vil indstille og på dig selv) og send din mail til mosaik@ favrskov.dk senest 15. april Så trækker vi lod, og vinderen kan se frem til et par gode flasker vin.