Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgettet balancerer men tandlægen må vente"

Transkript

1 Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang, hvor stor en del af indkomsten, der stammer fra erhvervsindkomst og SU, hvor meget støtte de studerende får fra deres forældre samt hvad de studerende undlader at forbruge på grund af deres økonomiske situation. De væsentligste resultater er: De studerende har i gennemsnit udgifter for knap pr. måned. Næsten halvdelen er udgifter til bolig I gennemsnit har de studerende knap kroner i disponibel indkomst pr. måned Når man medregner låntagning balancerer budgettet i gennemsnit nogenlunde for de fleste uddannelsesgrupper, dog har de kandidatstuderende et overskud (efter lån) på kroner For de studerende på mellemlange videregående uddannelser udgør boligudgiften i gennemsnit 96 procent af deres SU-indtægt, mens bachelorerne i gennemsnit bruger 79 procent af deres SU på bolig og kandidaterne ikke kan få dækket deres boligudgifter af SU-indtægten Mellem 62 og 89 procent af de studerende er i høj eller nogen grad bekymrede for deres økonomiske situation. Studerende, der oftest har underskud på kontoen ved månedens udgang, bekymrer sig mest 4 ud af 5 studerende har inden for de seneste år af økonomiske årsager været nødt til at undlade udgifter såsom at gå til tandlægen, købe undervisningsmateriale eller deltage i sociale aktiviteter Særligt dem med underskud eller balance i økonomien har måttet undlade forbrug Resultaterne stammer fra to undersøgelser, som DeFacto har gennemført i samarbejde med henholdsvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Epinion: AE-rådet har leveret analysen Registerbaseret karakteristik af studerende. Analysen belyser boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang, indkomstforhold mv. for de unge, som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse Epinion har på baggrund af en spørgeramme, udarbejdet af DeFacto s redaktion, indsamlet svar fra studerende i alderen år. Svarene er repræsentative for den samme gruppe unge, der er belyst i registeranalysen. Spørgsmål vedrørende indhold kan rettes til: Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf Wenche Marit Quist på wmq@djoef.dk/ Spørgsmål vedrørende metode kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på knp@djoef.dk/ Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på kab@djoef.dk/ Undersøgelserne har en række hovedtemaer, som er afrapporteret i seks faktaark. Hovedtemaerne er: Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Udgifterne til bolig sluger SU en Budgettet balancerer men tandlægen må vente De studerende må låne til de faste udgifter Krisen har også ramt de studerende De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde 1

2 Udgifter Når der ses på gruppen af studerende under et fremgår det af Figur 1, at de studerende i alt i gennemsnit har udgifter for kroner pr. måned. Knap halvdelen af deres udgifter går til bolig, der udgør kroner pr. måned i gennemsnit 1. Udgifter til dagligdags leveomkostninger til mad, tøj, etc. er baseret på tal fra CASAs rapport At eksistere eller at leve fra Figur 1: Gennemsnitlige udgifter for studerende opdelt på bolig, udgifter til studie, udgifter til medlemskab af fagforening etc. * samt dagligdag leveomkostninger**. Gennemsnit blandt alle (dvs. både dem med og uden udgiften). *5% Trimmed Mean **Se bilag 1. Når der ses på udgifterne inden for de forskelige uddannelsesgrupper fremgår det, at boligudgiften varierer en del. Studerende på fagligt hovedforløb betaler i gennemsnit kroner om måneden for bolig, mens (hvis man ser bort fra studerende på fagligt grundforløb, hvor en meget stor del stadigt bor hjemme) de øvrige grupper betaler fra omkring til Gennemsnit blandt alle, dvs. både dem med og uden udgiften. 2 Se bilag 1. 2

3 Figur 2: Gennemsnitlige udgifter for studerende opdelt på bolig, udgifter til studie, udgifter til medlemskab af fagforening etc. * samt dagligdag leveomkostninger**. Opdelt på uddannelsestype. Gennemsnit blandt alle (dvs. både dem med og uden udgiften). *5% Trimmed Mean **Se bilag 1. Udgifterne til bolig varierer en del, når der deles op på geografi. De studerende, der er bosat i Østjylland, har den højeste gennemsnitlige udgift til bolig 3, idet de i gennemsnit betaler kroner pr. måned til bolig (inkl. afdrag på boliglån, el, vand, varme m.m., men ekskl. boligstøtte). Omvendt har de studerende bosat på Fyn den laveste udgift til bolig, idet de i gennemsnit betaler kroner pr. måned. 3 Gennemsnitlig udgift blandt dem, der har en udgift til bolig. 3

4 Figur 3: Gennemsnitlige* boligudgifter opdelt efter geografi. Blandt dem, der har udgift til bolig. *5% Trimmed Mean Indtægter Af Tabel 1 fremgår den gennemsnitlige indtægt for alle studerende pr. måned opdelt på indtægtskilde 4, samt hvor meget de betaler i skat pr. måned. I gennemsnit har de studerende kroner i disponibel indkomst pr. måned, dvs. når de har betalt skat. De studerende betaler i gennemsnit kroner i skat pr. måned. Den disponible indkomst er lavest for studerende på fagligt grundforløb, mens den er højest for studerende på fagligt hovedforløb. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en relativt stor andel af de studerende på fagligt grundforløb er hjemmeboende. Tabel 1. Indkomstsammensætning blandt studerende (16-34 år), opgjort pr. måned SU Øvrig overførsel Erhvervsindkomst Øvrig indkomst Skat Disponibel Indkomst ERHVFGL-GRUND ERHFGL-HOVED KVU MVU BACH KAND Samlet Det samlede gennemsnit er udregnet som vægtet gennemsnit af de enkelte uddannelsestyper, med fordelingen 1. januar 2011 som nøgle. 4

5 Figur 4 viser bruttoindkomsten, dvs. indkomst inkl. skat for de forskellige grupper af studerende opdelt på indtægtskilde. Der er stor forskel på, hvor stor en del af indkomsten, der stammer fra henholdsvis SU og erhvervsindkomst i de forskellige uddannelsesgrupper. Det skal dog bemærkes, at erhvervsindkomst også indeholder løn under praktikforløb, som især er relevant for studerende på faglige hovedforløb og KVU. Figur 4. Gennemsnitlig bruttoindkomst opdelt på indtægtskilde. Figur 5. Gennemsnitlig bruttoindkomst, opdelt på disponibel indkomst og skat kr. 5

6 En del af de studerende modtager støtte fra deres forældre, fx som tilskud til transport ved familiebesøg. Tabel 2: Støtte fra dine forældre eller anden familie (inkl. tilskud til transport til familiebesøg) blandt dem, der har modtaget støtte viser, hvor meget de studerende, der modtager støtte, i gennemsnit modtager opdelt efter uddannelsesgruppe. Det fremgår, at de studerende, der i 2012 modtog støtte fra deres forældre, fik mellem og kroner. Tabel 2: Støtte fra dine forældre eller anden familie (inkl. tilskud til transport til familiebesøg) blandt dem, der har modtaget støtte i Støtte fra dine forældre eller anden familie (inkl. tilskud til transport til familiebesøg) Fagligt grundforløb Fagligt hovedforløb KVU MVU LVU Bachelor LVU Kandidat Indtægter og udgifter samlet set Tabel 3 viser, hvordan de studerendes samlede budget ser ud, når indtægter og udgifter stilles op. Det fremgår, at budgettet i gennemsnit balancerer nogenlunde for de fleste grupper, mens de kandidatstuderende har et overskud på kroner. Indtægterne består her af den disponible indkomst fra SU, erhvervsindkomst samt øvrige overførselsindkomster så som boligstøtte samt SU-lån og støtte fra forældre. SU-lån dækker over, hvor meget de studerende i de enkelte uddannelsesgrupper i gennemsnit har optaget i SU-lån (inkl. slutlån) i 2012 (uanset om de har optaget lån eller ej). Tabel 3: Indtægter og udgifter opdelt på uddannelse alle (dvs. både dem med og uden udgiften og indtægten). Fagligt grundforløb Fagligt hovedforløb KVU MVU Bachelor Kandidat Udgifter pr måned Boligudgifter Udgifter til uddannelse (fagbøger, kopier, print, værktøj, etc.) Udgifter til medlemskab af fagforening og elev- /studenterorganisation og forsikringer Dagligdags leveomkostninger (CASA) Udgifter i alt Indtægter pr måned Disponibel indkomst SU-lån Støtte fra forældre Indtægter i alt Difference

7 Boligudgiften som andel af SU Tabel 4 viser, hvor meget boligudgiften udgør af indtægten fra SU. De studerende på fagligt grundforløb bor i høj grad hjemme, og derfor udgør deres gennemsnitlige udgift til bolig kun 25 procent af deres SUindtægt. For de studerende på mellemlange videregående uddannelser udgør boligudgiften i gennemsnit 96 procent af deres SU, mens bachelorerne i gennemsnit bruger 79 procent af deres SU på bolig og kandidaterne ikke kan få dækket deres boligudgifter af SU-indtægten. Tabel 4. Boligudgiftens andel af SU Boligudgifter (1) SU (2) Andel Tømrer eller murer, % grundforløb Lærer eller sygeplejerske % Djøfer eller ingeniør, bachelor % Djøf eller ingeniør, kandidat % (102) (1) Fra tabel 1 i temaark 5 for tømrer/murer på grundforløb er beløbet beregnet. (2) Fra Tabel 11 i AE-analyse Balance i økonomien De studerende er blevet spurgt til, i hvor høj grad de bekymrer sig om deres økonomiske situation samt om de som oftest har overskud, underskud eller balance på deres konto ved månedens udgang. Det fremgår af Figur 6, at de studerende, der oftest har overskud på kontoen ved månedens udgang, i mindre grad bekymrer sig om deres økonomiske situation sammenlignet med dem, der oftest har balance eller har underskud. 62 procent af dem, der angiver, at de som oftest har overskud, svarer, at de i nogen eller høj grad bekymrer sig om deres økonomiske situation, mens det gælder 82 procent af dem, der oftest har balance og hele 89 procent af dem, der oftest har underskud. Figur 6: Bekymring for økonomisk situation opdelt efter balance i økonomien. 7

8 Undladt forbrug 4 ud af 5 studerende har inden for de seneste år af økonomiske årsager været nødt til at undlade en eller flere af de udgifter, der fremgår af Figur 7, mens knap hver femte svarer, at de ikke har været nødt til at undlade nogen af disse. Figur 7: Har du inden for de seneste år af økonomiske årsager været nødt til at undlade at.? (Gerne flere svar) Når der deles op på, hvor bekymret de studerende er for deres økonomiske situation fremgår det, at dem, der i nogen eller høj grad bekymrer sig om deres økonomiske situation i langt højere grad har undladt de forskellige udgifter (i en eller anden udstrækning), mens langt flere af dem, der i mindre grad eller slet ikke bekymrer sig om deres økonomiske situation, ikke har været nødt til at undlade de angivne udgifter. 8

9 Figur 8: Undladt forbrug opdelt efter bekymring for økonomisk situation Figur 9 viser, hvor stor en andel, der har undladt de forskellige udgifter opdelt på, om de har overskud, underskud eller balance på deres konto ved månedens udgang. Dem, der har underskud eller balance har i langt højere grad end dem, der har overskud, været nødt til at undlade de forskellige udgifter (i en eller anden udstrækning), mens dem med overskud i langt højere grad svarer, at de ikke har været nødsaget til at udlade nogen af de angivne udgifter. 9

10 Figur 9: Undladt forbrug opdelt efter balance i økonomien. 10

11 Bilag 1: Dagligdags leveomkostninger for en voksen Forudsætninger: 1. Kun dagligdags udgifter ikke inventar, bolig mv., opsparing, forsikringer, eller medicin 2. Sund mad ikke udespisning og ingen vin/spiritus der købes lavpris eller discount 3. Deltagelse i sociale sammenhænge ingen aviser/bøger, motion og billige/gratis fornøjelser, ikke ferie, gæster og besøg hos andre udlignes, små beløb til gaver 4. Kommunikation mobiltelefon, radio/tv 5. Transport cykel og offentlig transport Omkostninger: 2012-beløb Pr. måned Pr. år Mad og drikke Tøj Øvrige dagligvarer inkl. hygiejne Kommunikation Motion og anden fritid Transport* I alt * reduceret til tre ugentlige dage til egenbetaling (kr. 19,57) under Uddannelseskortet. 11

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde Dette faktaark handler om de studerendes sociale baggrund, herunder forældrenes højeste opnåede uddannelse, samt sammenhængen mellem

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse

Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde Registerbaseret karakteristik af studerende Analysen indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang,

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

DeFacto. Kandidater betaler selv SU en. Tandlægen må vente. Færre job, flere om buddet og lavere løn. Malerens Morten arbejder mest

DeFacto. Kandidater betaler selv SU en. Tandlægen må vente. Færre job, flere om buddet og lavere løn. Malerens Morten arbejder mest Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Kandidater betaler selv en Især kandidatstuderende arbejder så mange timer, at de stort set betaler lige så meget i skat, som de får i.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag September 2013 Faktaark Forbedringsforslag Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev DeFacto

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere