Møde udenfor rådhuset, Midtfyns Fritidscenter Søvej Ringe. 1. Godkendelse af dagsordenen...2

Transkript

1 Referat Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Tid Mandag den 2. november kl. 10:00 Sted Møde udenfor rådhuset, Midtfyns Fritidscenter Søvej Ringe Mødelokale 2 Afbud Sarah Lundsberg Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen /24709 Midtvejsevaluering - EBU (Lukket sag) /29982 EBU - 3. budgetopfølgning DRIFT / budgetopfølgning pr. 30. september Anlæg /24859 Første strategiske drøftelse - forberedelse af budget (Lukket sag) /25404 Udmøntning af budget EBU /27099 Fremtidig placering af Jobcenter (Lukket sag) /5378 Job- og Erhvervsmessen /16506 Orientering fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Fyn /830 Månedsstatistik november /5619 Grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice /10917 Planstrategi 2015 og igangsættelse af kommuneplanrevision /11652 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr /30440 Prioritering af planopgaver 4. kvartal 2015 (Lukket sag) /24741 Forespørgsel om ændring af butik til bolig...15 Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 1 af 19

2 16. Orientering Eventuelt Godkendelse af dagsordenen Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Dagsordenen blev godkendt. Fraværende Sarah Lundsberg /24709 Midtvejsevaluering - EBU (Lukket sag) 3. 14/29982 EBU - 3. budgetopfølgning DRIFT Indstilling: Direktionen indstiller, at 3. budgetopfølgning tages til efterretning. Beslutningstema: Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 drift på Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget forelægges. Sagsfremstilling: Samlet set viser budgetopfølgningen, at der forventes et merforbrug på kr. Merforbruget er fordelt med et merforbrug på kr. indenfor servicerammen og et merforbrug på kr. udenfor servicerammen. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Økonomi: (i kr.) Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korr. budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Erhverv og Beskæftigelse (minus = mindreforbrug) Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: 6) EBU Samlenotat Notat om den samlede budgetopfølgning Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 2 af 19

3 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog 3. budgetopfølgning til efterretning. Fraværende Sarah Lundsberg / budgetopfølgning pr. 30. september Anlæg Indstilling: Direktionen indstiller: at 3. budgetopfølgning 2015 anlæg tages til efterretning at der gives en samlet negativ tillægsbevilling på kr. på det skattefinansierede område fordelt på følgende områder: 1. Administrativ organisation kr. 2. IT og velfærdsteknologi kr. 3. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 4. Vedligeholdelse kommunale bygninger kr. 5. Kultur og fritid kr. 6. Skoletilbud kr. 7. Plejecentre, bosteder og aktivitet kr. at der gives en samlet tillægsbevilling på kr. i 2016 på det skattefinansierede område fordelt på følgende områder: 1. Administrativ organisation kr. 2. Veje, grønne områder og kollektiv trafik kr. 3. Kultur og fritid kr. 4. Skoletilbud kr. Beslutningstema: Sagen fremlægges for fagudvalg til orientering. Sagsfremstilling: Samlet set viser 3. budgetopfølgning 2015 på anlæg, at der forventes et merforbrug på kr. og et mindre forbrug på kr. svarende til et netto mindre forbrug på kr. Heraf overføres netto kr. til Herudover finansieres kr. af kassen, kr. af et mindre forbrug på driften samt kr. af integrationstilskud. Budgetopfølgningen fremsendes til orientering for udvalget. Budgetopfølgningen forelægges Økonomiudvalget og Byrådet ved førstkommende møder. Lovgrundlag: Styrelseslovens 40. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 3 af 19

4 Økonomi: Resultatet på de enkelte områder fremgår af vedlagte bilag. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Samlenotat 3. budgetopfølgning Anlæg Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 2. november 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget tog 3. budgetopfølgning anlæg til efterretning. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog 3. budgetopfølgning anlæg til efterretning. Fraværende Sarah Lundsberg /24859 Første strategiske drøftelse - forberedelse af budget (Lukket sag) 6. 15/25404 Udmøntning af budget EBU Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orientering om udmøntning af budget drøftes samt tages til efterretning. Beslutningstema: Udvalget drøfter særligt vedrørende ældremilliarden, jævnfør vedlagte bilag. Sagsfremstilling: Der er i det vedtagne budget for indarbejdet en række omprioriterings- og ønskeblokke indenfor de enkelte udvalgs områder. Der orienteres om den planlagte detailudmøntning og konsekvenserne af det indgåede budgetforlig. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: EBU - Udmøntning budgetforlig pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orientering om udmøntning af budget til efterretning. Fraværende Sarah Lundsberg. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 4 af 19

5 7. 14/27099 Fremtidig placering af Jobcenter (Lukket sag) 8. 15/5378 Job- og Erhvervsmessen 2015 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om årets Job- og Erhvervsmesse, som blev afholdt 10. september. Sagsfremstilling: Årets Job- og Erhvervsmesse blev afholdt 10. september i Odense Congress Center. Det er 3. år i træk, at de fynske jobcentre og a-kasser i fællesskab arrangerer en messe, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner og jobsøgende bringes sammen. Messen er en del af et tættere samarbejde mellem de fynske kommuner omkring beskæftigelsesindsatsen, som bl.a. også indbefatter en samarbejdsaftale om virksomhedskontakten, et fælles tillæg til de årlige beskæftigelsesplaner og et Fælles Fynsk Forum på Beskæftigelsesområdet. I år var Jobcenter Middelfart og Jobcenter Assens ansvarlige for, at arrangere messen understøttet af en tværkommunal styregruppe. Besøgende og standholdere på messen I løbet af dagen besøgte ca jobsøgende messen. Dette er knap færre end sidste år, hvilket formentlig til dels skyldes den positive ledighedsudvikling og til dels at færre jobcentre havde tvungen deltagelse i år. Derudover var der lige knap 130 virksomheder, der deltog med en stand på messen. Mange af disse var industrivirksomheder, mens der også var en del virksomheder fra brancherne bygge- anlæg og transport samt handel, telemarketing og IT. Slutteligt deltog 14 uddannelsesinstitutioner på messen. Flere af disse havde aktive stande, hvor de jobsøgende/uddannelsessøgende kunne se hvad uddannelsen gik ud på. Evaluering af messen blandt jobsøgende og standholdere En evaluering af messen blandt jobsøgende og standholdere (virksomheder og uddannelsesinstitutioner) viser en meget stor tilfredshed med messen: 96% af de adspurgte jobsøgende tilkendegav at det er en god idé med en Job- og Erhvervsmesse. 7,5% af de adspurgte jobsøgende tilkendegav at de havde fået konkrete aftaler om jobsamtaler. Standholderne svarede at deres deltagelse på messen primært var motiveret af at rekruttere nye medarbejdere, udvide netværk, samt at udbrede kendskab til deres virksomhed eller institution. 87% af de adspurgte standholdere svarede, at de gerne vil deltage igen til næste år, hvilket afspejler en generel stor tilfredshed med messen. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 5 af 19

6 88% af de adspurgte standholdere svarede, at de fik min. én henvendelse fra en jobsøgende, som de vil kontakte i forbindelse med evt. nyansættelser. Evaluering blandt jobsøgende Hvad har du fået ud af at deltage på messen? Synes du, at en fælles fynsk jobmesse er en god idé? Har din deltagelse på messen samlet givet dig bedre muligheder for at få et job? Indenfor hvilke brancher søger du job? Evaluering blandt standholdere Hvor mange henvendelser fik I fra jobsøgende, som I vil overveje at kontakte når I skal ansætte igen? Fik I henvendelser fra jobsøgende, som manglede ganske få kvalifikationer, certifikater, kurser for at kunne få job hos jer? Fik I kontakter, som I vil bruge efter messen? Vil I være interesseret i at deltage igen? Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 6 af 19

7 Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Økonomi: Udgifterne til afholdelse af Job- og Erhvervsmessen fordeles mellem de fynske kommuner ift. andelen af den samlede fynske ledighed: Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Fraværende Sarah Lundsberg /16506 Orientering fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Fyn Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 7 af 19

8 Beslutningstema: Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet. Sagsfremstilling: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har fremsendt 2 notater til de fynske arbejdsmarkeds/beskæftigelsesudvalg. I Nøgletal for Arbejdsmarkedet i RAR-Fyn orienteres om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet indenfor en række parametre: Udviklingen i beskæftigelsen Jobomsætning Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Udviklingen i ledigheden Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Arbejdsstyrke og uddannelsesniveau. I Status på reformer og indsatser RAR-Fyn gives en status på de aktuelle reformer indenfor beskæftigelsesområdet samt en status på jobcentrets målgrupper Beskæftigelsesreformen Kontanthjælpsreformen Førtidspensions- og fleksjobreformen Sygedagpengereformen Jobcentrets målgrupper. Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Økonomi: Budget Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Nøgletal for Fyn sept-15 Status på reformer og indsats sept-15 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Fraværende Sarah Lundsberg /830 Månedsstatistik november 2015 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at statistikken tages til efterretning. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 8 af 19

9 Fraværende Sarah Lundsberg. Beslutningstema: Orientering om den aktuelle udvikling indenfor beskæftigelsesområdet. Sagsfremstilling: I månedsstatistikken er der, foruden de generelle tal, fokus på tilfredshedsundersøgelsen for Jobcenter Assens virksomhedsservice. Fortsat gælder forbehold for statistikken for virksomhedsrettet indsats, da der fortsat kan være fejl i tallene. I oktober 2015 er antallet af personer på arbejdsløshedsdagpenge siden sidste måned steget med 6,3 %, dog stadig faldet med 7,6 % siden oktober sidste år. Antal af personer på arbejdsmarkedsydelse er faldet med 10,2 % siden september 2015 og med 38 % siden oktober Antal personer på kontanthjælp er steget med 1,8 % siden sidste måned, dog også faldet med 2,4 % siden sidste år oktober. Antal af sager med ressourceforløb er ikke steget siden sidste måned. Fokusområdet i denne måned er tilfredshedsundersøgelsen blandt virksomhederne i Assens Kommune. 54 virksomheder deltog i undersøgelsen, hvoraf 40 havde kontakt med jobcentret i løbet af det sidste år. Af disse 40 virksomheder er 72,5 % tilfredse eller meget tilfredse med Jobcenter Assens virksomhedsservice. 55 % er tilfredse eller meget tilfredse med tilbudsviften og samarbejdsmulighederne.77,5 % er tilfredse eller meget tilfredse med Jobcenter Assens rådgivning og 72,5 % er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at komme i kontakt med jobcentret. Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 807 af 01/07/2015). Økonomi: Budget Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Månedsstatistik november 2015.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog statistikken til efterretning /5619 Grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice i Assens Kommune tages til efterretning. Beslutningstema: Grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice i Assens Kommune. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 9 af 19

10 Sagsfremstilling: Grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice er et værdigrundlag for relationen mellem borger og sagsbehandler hvordan vi ønsker at møde borgeren i samarbejdet. Med grundlag for god sagsbehandling ønsker Assens Kommune at understøtte den gode relation mellem borgere og sagsbehandlere. Det er intentionen, at borgere og sagsbehandlere skal opleve gode og ordentlige sagsbehandlingsforløb uanset udfaldet af sagsbehandlingen. Værdigrundlaget for god sagsbehandling er omsat til krav og forventninger til, hvordan vi ønsker at møde borgeren i samarbejdet. Krav og forventninger til sagsbehandlerfunktionen er grupperet i fem overskrifter: 1. Vi møder borgeren som et helt menneske 2. Vi vil en kommunikation, der skaber tillid og tryghed 3. Vi afstemmer forventninger mellem borger og sagsbehandler 4. Vi tænker og handler i helheder 5. Vi vil ordentlighed. Grundlag for god sagsbehandling er udarbejdet som en del af projekt god sagsbehandling, som er et samarbejdsprojekt mellem Handicaprådet og Assens Kommune. I projekt god sagsbehandling er involveret Handicaprådet, borgerrepræsentanter samt medarbejderrepræsentanter og ledere fra seks myndighedsområder i velfærdsområdet og borgerservice. Grundlag for god sagsbehandling forelægges også Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Bilag: Grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog grundlag for god sagsbehandling i Velfærdsområdet og Borgerservice i Assens Kommune til efterretning. Fraværende Sarah Lundsberg /10917 Planstrategi 2015 og igangsættelse af kommuneplanrevision Indstilling: Direktøren for By, Land & Kultur indstiller: At Planstrategi 2015 vedtages og sendes i offentlig høring i ni uger. At der igangsættes en delvis revision af Kommuneplan som beskrevet i planstrategien. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 10 af 19

11 At planstrategiens offentlighedsperiode også bruges som for-offentlighedsperiode til at indkalde ideer og kommentarer til den delvise revision af kommuneplanen. At EBU og Økonomiudvalget drøfter de forskellige muligheder for at holde borgermøder i januar Beslutningstema: Der skal træffes beslutning om, hvorvidt forslaget kan godkendes og sendes i offentlig høring i ni uger samt bruges som en del af foroffentligheden i forhold til at lave en delvis revision af Kommuneplan Sagsfremstilling: Byrådet skal i løbet af de første to år af byrådsperioden vedtage og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Denne strategi kaldes en planstrategi. Planstrategien giver et samlet fysisk og funktionelt overblik over kommunen og er en udviklingsstrategi, der er med til at synliggøre for borgere, erhvervsliv og mulige investorer, hvordan Byrådet har tænkt sig at arbejde med planlægningen i den kommende kommuneplan, der udstikker retningslinjer og rammer for den fremtidige arealforvaltning. Planstrategien skal som minimum indeholde: Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremadrettet. Byrådets vurdering af udviklingsmulighederne. Byrådets beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen. Byrådet besluttede på byrådsmødet 29. oktober 2014 at nedsætte en politisk styregruppe til at udarbejde Planstrategi Styregruppen har varetaget Byrådets interesser og repræsenteret Byrådet i processen med at idégenerere, udvikle og prioritere emner, handlinger og mål til planstrategien. Byrådet fik på temamøde i juni forelagt intentionerne i planstrategien, og alle fagudvalg har haft mulighed for at kommentere styregruppens udkast på de ordinære udvalgsmøder i august. Planstrategiens sigtelinjer Planstrategien er et af redskaberne for Byrådet til at skabe og sikre en positiv fysisk udvikling af Assens Kommune. For at sikre, at udmøntningen af planstrategien skaber maksimal vækst og udvikling, må indsatserne prioriteres. På baggrund af analyser og den politiske vision Vision 2018 sætter strategien derfor fokus på de udviklingsinitiativer, som Byrådet agter at sætte i gang forskellige steder i Assens Kommune. Det beskrives som tre bånd og to overordnede lag. De tre bånd er: Forstadsbåndet i Byregion Fyn, der dækker den nord- og østlige del af vores kommune tæt på motorvejen og Odense. Campus & Livet på landet, der dækker den midterste del af kommunen. Livet ved kysten, der dækker den syd- og vestlige del af kommunen langs kysten. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 11 af 19

12 Tredelingen hjælper med at graduere indsatserne, men er ikke en absolut afgrænsning. Der vil fortsat være en sammenhæng mellem de tre områder og være ting, der finder sted i alle tre områder. Derfor omfatter planstrategien også to overordnede lag, som dækker hele kommunen. Disse to lag er: Bedre forbindelser, som handler om de forskellige fysiske og digitale forbindelser, der er rundt i kommunen, samt Lokalsamfund og medborgerskab, der handler om de gode lokalsamfund og lokale initiativer, der også er overalt i kommunen. Opdelingen i disse fem fokusområder er valgt for at fokusere og målrette Byrådets aktuelle indsatser. Planstrategien sætter fokus på det enkelte bånds særegne kvaliteter, muligheder og potentialer, så det fremstår tydeligere, hvor der kan sættes ind med investeringer for at fremme udviklingen af det enkelte bånd. Hvert fokusområde er derfor gennemgået i forhold til følgende: Her står vi: Status og hidtidig udvikling i fokusområdet. Det vil vi opnå: Visioner og målsætninger for det enkelte fokusområde. Det vil vi gøre: Konkrete handlinger, som kommunen vil fortsætte, sætte i gang og gennemføre for at styrke og udvikle det enkelte fokusområde. Delvis revision af kommuneplanen Planstrategien lægger op til en delvis revision af Kommuneplan Se emnerne på side 27 i bilaget. Offentliggørelse og offentlig debat Ifølge planloven skal planstrategien efter vedtagelse i Byrådet offentliggøres med en frist på mindst 8 uger til fremsættelse af ideer, forslag og kommentarer. Offentliggørelsen foreslås forlænget til 9 uger, da perioden går hen over jul og nytår. Dermed vil Planstrategien kunne være i offentlig høring fra 30. november 2015 til 31. januar Offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt, men det vil ikke stemme overens med kommunens målsætninger om aktivt medborgerskab. Der lægges i stedet op til, at der holdes borgermøder i januar. I forbindelse med revision af kommuneplanen skal kommunen ligeledes forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Planstrategien beskriver de emner, der ønskes revideret i forbindelse med at lave næste kommuneplan, og derfor kan offentliggørelsen af Planstrategi 2015 med fordel kobles sammen med for-offentlighedsfasen forud for kommuneplanrevisionen. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 12 af 19

13 Muligheden for dialog og debat foreslås derfor planlagt som en delvis digital formidling og som borgermøder i januar mellem borgere, politikere og forvaltningen. Formålet med møderne er: At debattere og udbrede viden om planstrategien og de politiske målsætninger og handlinger, som er beskrevet deri. At involvere borgerne og erhvervslivet samt få deres input til planstrategien og ideer til, hvordan planstrategien kan udmøntes i forbindelse med kommuneplanrevisionen. At få input til kommuneplanrevisionen, så folk kan få deres ønsker til en revision behandlet. Den politiske styregruppe har ytret mange forskellige ønsker for involveringen. Der er blevet givet meget forskellige forslag lige fra, at der kun holdes ét digitalt borgermøde om planstrategien til, at de enkelte lokalråd inviteres til at være vært for lokale møder. På de lokale møder kan der for eksempel laves en proces, der blandt andet belyser, om planstrategien fremhæver det rigtige i lokalområdet. Den sidste model giver mange lokale dialogmøder, med et forventet stort udbytte i forhold til at nå formålene, men er samtidig meget ressourcekrævende både politisk og administrativt. En konkret model kunne være at afholde borgermøder med mindst et møde i hvert af de tre bånd, og involvere og invitere eksisterende netværk: både de eksisterende borgergrupper og de nye gryende lokalråd, der opstår de næste par måneder i forbindelse med den nuværende proces med at danne nye lokalråd. Det vil konkret betyde 3 møder, og give gode muligheder for dialog med borgerne. Det ønsker administrationen, at EBU og Økonomiudvalget tager en debat om, så deres ønsker kan indgå i en konkret procesplanlægning af borgermøderne. Lovgrundlag: Lov om planlægning 23a. Økonomi: Udgifter til tryk og offentliggørelse af Planstrategi 2015, samt afholdelse af kontaktmøderne, dækkes af kontoen for fysisk planlægning. Planstrategi 2015 beskriver en del handlinger, hvoraf en del allerede er med i budgettet. Yderligere handlinger, der følger af planstrategien, bør indtænkes i budgetlægningen for budget Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Planstrategi 2015 Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller: Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 13 af 19

14 At Planstrategi 2015 vedtages og sendes i offentlig høring i ni uger. At der igangsættes en delvis revision af Kommuneplan som beskrevet i planstrategien. At planstrategiens offentlighedsperiode også bruges som for-offentlighedsperiode til at indkalde ideer og kommentarer til den delvise revision af kommuneplanen. At der afholdes 3 borgermøder i januar 2016, hvor også lokalråd aktiveres og at det sker ved direkte invitationer til de enkelte råd mv. De enkelte møder er ensartede og skal adressere planstrategien generelt - men kan tillige rumme et fokus på de enkelte bånd. Fraværende Sarah Lundsberg /11652 Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) endelig vedtages. Beslutningstema: Der skal tages beslutning om at Tillæg til lokalplanen for et område ved Glamsbjergskolen endeligt vedtages. Lokalplantillægget muliggør at der opføres bebyggelse i tilknytning til Erhvervsskolen, Søndergade 57, der forventes anvendt til ungdomskulturhus. Sagsfremstilling: Byrådet besluttede på mødet 26. august 2015 at sende forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område til offentlige formål ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) i 8 ugers høring. Forslaget til lokalplantillægget (se bilag) har herefter været i høring fra d. 28. august til d. 23. oktober Baggrunden for tillægget til lokalplan er, at man i Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede at igangsætte en proces med henblik på placering af et Ungdomskulturhus i tilknytning til erhvervsskolens bygning på Søndergade 57 i Glamsbjerg. Det pågældende areal, hvor Ungdomskulturhuset ønskes placeret, er i Lokalplan 4 udlagt til parkering. Indholdet i tillægget er: At der udlægges et byggefelt ved erhvervsskolen. Ændringen foretages på lokalplanens kortbilag. At anvendelsesbestemmelse 3.1 anvendelse ændres til: Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til institutioner og lignende for børn og unge. Området kan desuden anvendes til idrætsbyggeri og udendørs idrætsanlæg med dertil hørende bebyggelse. At det tilføjes til anvendelsesbestemmelse 3.2 bebyggelse: I byggefelt 2, jf. kortbilag L2, kan der opføres bebyggelse til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge. I høringsperioden er der kommet 1 høringssvar med bemærkninger til det udsendte forslag. I høringssvaret fra Odense Museum (se bilag) oplyses det, at risikoen for at området rummer jordfastefortidsminder vurderes at være begrænset som følge af byggefeltets Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 14 af 19

15 begrænsede udbredelse. Bygherre skal dog være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejdet findes arkæologiske spor eller genstande skal anlægsarbejdet omgående indstilles. Bemærkningen fra Odense Museum indskrives i redegørelsen til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4. Lovgrundlag: Planloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Arkæologiske interesser i forbindelse med forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 - Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4_Arkæologiske interesser.pdf Fremlagt forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4.pdf Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) endelig vedtages. Fraværende Sarah Lundsberg /30440 Prioritering af planopgaver 4. kvartal 2015 (Lukket sag) /24741 Forespørgsel om ændring af butik til bolig Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Assens Kommune ikke nedlægger forbud mod den forespurgte ændring af butikslokale til bolig. Beslutningstema: Udvalget skal tage stilling til forespørgsel fra ejeren om hel eller delvis ændring af butikslokale til bolig på Tallerupvej 21, 5690 Tommerup. Sagsfremstilling: Ejeren af Tallerupvej 21, 5690 Tommerup St. by har spurgt til om at ændre butikslokalet til en eller to lejligheder. Efterfølgende er forespørgslen ændret til, at der oprettes én lejlighed og én butik, i det nuværende butikslokale. Når man ser på facaden er det den venstre del af butikken, der ønskes ændret til lejlighed, og den højre halvdel, der beholdes som butikslokale. Der laves en ny indgang til butikken, i facaden for at gøre butikslokalet mere attraktivt og handicapvenlig. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 15 af 19

16 Facade Tallerupvej 21 Bymiljø Tallerupvej 21 ligger central i bymidten over for SuperBrugsen og Rema Administrationen vurderer, at en renovering af facaden svarende til den oprindelige enkle funkis-stil i højere grad end tomme butiksruder kan bidrage til en positiv oplevelse af Tallerupvejs gaderum. Mindre byer lider under væksten på nethandel [1] En masse butikker vil fremover forsvinde på grund af en stigende net-handel. Men når kunderne så endelig skal ud og handle i butikkerne, så vil de søge mod steder med stort udbud, og her kommer de større byer ind i billedet (Per Nyborg, ICP [2] ). Forklaringen på forskellen mellem de mindre og større byer er, at e-handlen vil øge kravene til de fysiske butikkers placering i forhold til hinanden samt det udvalg, de tilbyder. Andre faktorer kan være, at forbrugeren stiller højere krav til de fysiske butikkers indretning og funktion. På disse områder har de fysiske butikker mulighed for at skabe en merværdi, som skal ses i kontrast til det store udvalg, som er så let tilgængeligt på nettet. Detailhandel i Tommerup st. by [3] Dagligvareforsyningen er på trods af et vigende folketal i de mindste byer på Fyn fortsat opretholdt. De mindste byers andel af den samlede omsætning er faktisk steget i den betragtede periode. På Fyn har byer med færre end indbyggere en faldende betydning som indkøbssted for udvalgsvarer. Bruttoarealet og byernes samlede andel af udvalgsvareomsætningen er faldende. Der er sket en yderligere centralisering af udvalgsvarehandelen på Fyn. Det er byerne med færre end indbyggere, der har tabt terræn til de lidt større byer. De mindre byer har klart mistet betydning som indkøbssted for udvalgsvarer og har i mange tilfælde en meget begrænset rolle tilbage på dette område. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 16 af 19

17 2 Genbrugsbutikker overfor Rema1000, august 2015 I Tommerup St. bys bymidte er antallet af beklædningsbutikker fastholdt fra 1999 til Heraf er 3 butikker dog genbrugsbutikker. Det samlede areal til udvalgsvarehandel er reduceret med 39 %. Attraktiviteten af udvalgsvarehandelen i Tommerup St. bys bymidte er vurderet til at ligge mellem lav og middel. Antallet af dagligvarebutikker er halveret siden 1999, men dagligvarearealet er fastholdt. Dagligvarebutikkerne er altså blevet større. Attraktiviteten af dagligvarehandelen er vurderet til at ligge over middel. Udviklingsplan Tommerup I løbet af første halvår 2016, vil borgere, handelstandsforeningen og andre interessenter blive inddraget i arbejdet med en udviklingsplan for Tommerup-området. I den forbindelse vil der bl.a. blive arbejdet med en overordnet strategi for den fremadrettede udvikling af Stationsbyens handelsliv og kvalitet i by- og gaderum. Det er administrationens nuværende vurdering, at Tommerup St. vil have svært ved at opretholde et levende detailhandels-miljø i fremtiden, grundet den korte afstand til Odense. Mulighed for forbud Byrådet kan med planlovens 14 nedlægge forbud mod, at butikslokalet ændres til bolig. Forbudet forudsætter, at der inden for et år udarbejdes en lokalplan. [1] Marts 10, 2015 [2] ICP A/S (Institut for Center-Planlægning) har siden 1959 rådgivet omkring detailhandel og andre oplevelses- og kundeorienterede servicefunktioner i Danmark og i udlandet. [3] Kilde: Analyse af detailhandelsudvikling på Fyn, ICP A/S for Naturstyrelsen, 2014 Lovgrundlag: Lov om Planlægning 14. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 17 af 19

18 Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at Assens Kommune ikke nedlægger forbud mod den forespurgte ændring af butikslokale til bolig. Udvalget ønsker forelagt en sag, der beskriver de planmæssige detailhandelsbestemmelser for alle centerbyer, således at udvalget kan vurdere behovet for en gentlig detailhandelsstrategi. Fraværende Sarah Lundsberg. 16. Orientering Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Intet. Fraværende Sarah Lundsberg. 17. Eventuelt Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. november 2015 Intet. Fraværende Sarah Lundsberg. Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 18 af 19

19 Underskriftsside Dan Gørtz Erik Klindt Andersen Jens Henrik W. Thulesen Dahl Bo G. Jørgensen Charlotte Vincent Petersen Poul Poulsen Sarah Lundsberg Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02. november Kl. 10:00 Assens Kommune, 19 af 19

20 Bilag: ) EBU Samlenotat Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

21 Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets oprindelige bevilling udgør 13 % af Assens Kommunes samlede budget Bevillingen indeholder budget til: Arbejdsmarkedsområdet, som dækker over de målgrupper, der varetages af Jobcentret. Det drejer sig om flygtninge, sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, fleksjobs visiterede, borgere i ressourceforløb og forsikrede ledige. Turistinformation, Udvikling Fyn, markedsføring og planlægningsopgaver I kr. Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 Forventet (i kr.) regnskab Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til korrigeret budget Tillægsbevilling Overførsel til 2016 Erhverv og Beskæftigelse (minus = mindreforbrug) Samlet set viser budgetopfølgningen for Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget, at der forventes et merforbrug på kr. Merforbruget er fordelt med et merforbrug på kr. indenfor servicerammen og et merforbrug på kr. udenfor servicerammen. Grundet den store usikkerhed på områdes søges der ikke tillægsbevilling. Arbejdsmarked: De primære afvigelser er følgende: På kontanthjælp til borgere under integrationsprogrammet forventes et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes stigningen i antallet af udlændinge. I budgettet er der forudsat 125 helårspersoner på kontanthjælp til udlændinge, men budgetopfølgningen viser, at der i stedet er 198 helårspersoner på ydelsen. Der er i år bevilliget en opnormering til personaleressourcer (ØKU) i Integrationsteamet for at modsvare det stigende antal integrationssager.

22 Der forventes et merforbrug på jobafklaringsforløb på kr. Det skyldes, at der er flere personer på ordningen end budgetteret, og at der er væsentligt flere borgere med over 52 ugers varighed, hvor der ikke er refusion. Budgettallene er beregnet på baggrund af de i lovforslaget forventede effekter, men disse forudsætninger har altså vist sig ikke at holde. Der forventes et merforbrug til Ledighedsydelse på kr. Ledighedsydelsen gives til de borgere, som er visiteret til et fleksjob, men som ikke har et fleksjob. Merforbruget skyldes et fald i antallet af borgere i fleksjob, og at der med Førtidspensionog Fleksjobreformen visiteres flere til fleksjob i stedet for til førtidspension, da det ugentlige minimumstimetal er reduceret fra 12,5 timer til 1-2 timer. Det betyder for det første et større udbud af fleksjobarbejdskraft med korte ugentlige timetal, som det er en udfordring at få det lokale arbejdsmarked til at absorbere. For det andet betyder reformen, at arbejdsgivernes lønandel til et gennemsnitligt fleksjob reduceres, mens kommunens tilskudsandel øges. Så selvom der er færre personer i fleksjob i Assens Kommune, så er udgifterne til fleksjob nogenlunde stabile, og der er derfor ikke noget mindreforbrug på fleksjob, som kan modsvare merforbruget på ledighedsydelse. Med andre ord, den kommunale udgift til et gennemsnits fleksjob er stigende. Udfordringerne med at finde fleksjob til den større gruppe borgere, og dermed stigningen i antallet af borgere på ledighedsydelse bør ses i sammenhæng med udviklingen på sikringsydelser under SSU, hvor en reduktion i antallet af førtidspensionister udgør en væsentlig andel af mindreforbruget på kr. Der er, som ved 2. budgetopfølgning, usikkerhed omkring budgetopfølgningen, som skyldes fejl i kommunens arbejdsmarkedssystem. Fejlen medfører, at en højere andel af borgerne på de forskellige ydelser er registreret som passive ydelsesmodtagere, selvom de er i en aktivitet (f.eks. virksomhedspraktik eller løntilskud). Med den gældende refusionsmodel honoreres aktive perioder generelt med højere refusion end passive perioder, og derfor påvirkes budgettet negativt (merforbrug) som følge af systemfejlen. Der er igangsat en genopretning som endnu ikke er færdig, men det er forudsat i budgetopfølgningen, at dette arbejde vil indhente yderligere refusioner for kr. Beløbet er indregnet i forventet regnskabsresultat. Puljefinansierede arbejdsmarkedsprojekter på Jobcenteret medfører et merforbrug på kr., idet udgiften afholdes i 2015, men tilskuddet udbetales først efter projektafslutningen i Beløbet vil blive søgt overført til Erhvervsfremme, boligpolitik og bosætning: Der forventes et mindreforbrug på kr. indenfor branding vedrørende eventstrategien, som vil blive søgt overført til 2016.

23 Bilag: 3.2. Notat om den samlede budgetopfølgning Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

24 Notat 3. Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 Samlet set forventes et merforbrug på kr. på driften På nuværende tidspunkt søges en negativ tillægsbevillinger på samlet kr., som søges overført til anlæg. I nedenstående regnskabsopgørelse fremgår forventet regnskab ved 3. budgetopfølgning 2015 for Assens Kommunes samlede økonomi. Regnskabsopgørelse pr. 30. september 2015 Forventet regnskab Korrigeret budget Oprindelig t budget Afvigelse til korr budget i kr. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud Refusion købsmoms Indtægter i alt Driftsudgifter - udvalg Økonomiudvalget Innovations- og medborgerskabsudvalget Miljø- og teknikudvalget Børne- og uddannelsesudvalget Kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Social- og sundhedsudvalget Beredskabskommisionen Driftsudgifter i alt I alt renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Jordforsyning Resultat af skattefinansierede område Optagne lån Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Ændringer af likvide aktiver

25 Servicerammen Opgørelse af serviceudgifter (i kr.) Assens Kommunes serviceramme udmeldt af IM Forventet forbrug serviceudgifter pr. 31/ Afvigelse ved 3. budgetopfølgning (minus = overskridelse) På grund af sanktionslovgivningen er det vigtigt, at kommunerne samlet set overholder servicerammen. Ovenstående tabel viser bevægelserne i Assens Kommunes serviceramme. Tabellen viser, at servicerammen forventes at blive overskredet med 27,3 mio. kr. Det må dog forventes, at der i lighed med tidligere år vil blive overført mio. kr. fra 2015 til Der er ved denne budgetopfølgning kun indregnet en forventet overførsel på 4,4 mio. kr., og tallet beror på de indkommende tilbagemeldinger fra de decentrale enheder. Overholdelse af den økonomiske politik Den økonomiske politik er påvirket af de disponerede anlægsinvesteringer samt overførelserne fra I relation til den langfristede gæld er der foretaget en låneoptagning ultimo 2014 for at indfri tidligere indgået swapaftale. Dette bevirker, at gælden ikke reduceres til det budgetterede. Men der forekommer stadigvæk et fald i gældsprofilen. Tabellen viser, i hvor høj grad den økonomiske politik efterkommes. Forventet regnskab 2015 Korr. Budget 2015 Opr. Budget 2015 Måltal Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) 2015 Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Disponibel kassebeholdning Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Side 2 af 2

26 Bilag: 4.1. Samlenotat 3. budgetopfølgning Anlæg Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

27 Samlenotat for anlæg 3. budgetopfølgning pr. 30. september Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for anlæg, at der forventes et mindre forbrug på i alt kr., som primært skyldes overførsler til På nuværende tidspunkt søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. i 2015 samt en tillægsbevilling på kr. i Resultatet på de enkelte områder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Der kommenteres kun på de områder, hvor der er afvigelser. Område (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Administrativ organisation IT og velfærdsteknologi Miljø og natur Veje, grønne områder og kollektiv trafik Vedligeholdelse kommunale bygninger Kultur og fritid Visiterede tilbud børn og voksne Familie, unge og uddannelse Dagtilbud Skoletilbud Sundhed Plejecentre, bosteder og aktivitet Anlæg i alt Område (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Køb af jord og byggemodning Salg af byggegrunde og erhvervsjord Jordforsyning i alt Anlæg og jordforsyning i alt

28 2. Administrativ organisation (I kr.) Administrativ organisation Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Salg af Arvesølvet Udvendig vedligeh. og ren. af Jobcenterbygning Ombygning Assens Rådhus Nedrivning af tomme kommunale bygninger Flytning af Jobcenter til Willemoesgade Risikostyring Syddanske Madoplevelser Anlæg i alt Salg af Arvesølv Assens Sundhedscenter er solgt og beløbet er tilgået kassen i år 2015, fremfor i år 2016 hvor beløbet var budgetlagt i budget Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Udvendig vedligeholdelse og renovering af Jobcenterbygning Der søges om en negativ tillægsbevilling på kr. på grund af et mindre forbrug. Der søges om, at mindre forbruget anvendes til finansiering af tillægsbevilling til midlertidig flytning af Job og Kompetencecenter i Bevillingen skal bruges til flytteudgifter, maling, IT m.m. Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Flytning af Jobcenter til Willemoesgade 15 Byrådet har den 24. juni 2015 godkendt bevilling på kr. til indretning og midlertidig flytning af ca. 30 medarbejder i Jobcenteret til Willemoesgade 15 i Assens. Udgiften finansieres af en mindre udgift på drift. Konsekvens for budget 2016: Ingen 3. IT og velfærdsteknologi (I kr.) IT og velfærdsteknologi Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Tillægs- Bevilling IT-Fællesadministration Digitalisering - Fællesadministration Lync & Unified Communication - telefoniløsning Ny server- og storageinstallation

29 Digital infrastruktur Velfærdsteknologi Anlæg i alt Digital infrastruktur Der søges om en negativ tillægsbevilling på kr. på grund af forventet mindre forbrug. Der søges om, at mindre forbruget anvendes til finansiering af tillægsbevilling på kr. til Madservice. Konsekvens for budget 2016: Ingen 4. Veje, grønne områder og kollektiv trafik (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægs- Bevilling Veje, grønne områder og kollektiv trafik Pulje trafiksikkerhed m.v Udskiftning af gadelysarmaturer Opdatering af bymidter Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet Havnenære arealer, CampOne Assens Strand & tidligere entreprenørgård Asfalt, efterslæb og opgradering Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens Renovering og udskiftning af broer Ny adgangsvej til genbrugspladsen i Assens Cykelstier og kantbaner Forbedret fremkommelighed P-pladser ved skoler og haller Fortov ved Lindebjerg plus kørestolsrampe Ny adgangsvej til sommerhusområdet Asnæs Stianlæg vest om campingpladsen på Asnæs grader Havn og Bælt, Stedet Tæller Realdania Oprensning af sejlrende ved Assens Havn Anlæg i alt Pulje trafiksikkerhed m.v. Restbevillingen på kr. søges overført til projekt Cykelstier og kantbaner. Følgende strækninger forventes udført i 2015: Glamsbjerg-Køng og Tommerup-Brylle. Konsekvens for budget 2016: Ingen Ny adgangsvej til genbrugspladsen i Assens

30 Restbevillingen på kr. søges overført til budget 2016, da projektet ikke kan gennemføres i Konsekvens for budget 2016: Forøget i Vedligeholdelse kommunale bygninger (I kr.) Vedligeholdelse kommunale bygninger Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Bygningsvedligeholdelse (fra drift) Energimærkning af kommunale bygninger Energibesparende foranstaltninger Bygningsvedligeholdelse - Efterslæb og påbud Indsatspuljen Nedrivning af faldefærdige ejendomme Fortsat områdefornyelse Landsbypulje Opdatering kommunale udlejningsejendomme/tomme bygninger Byfornyelse Pulje til bygningsbevaring Assens Vandrehjem Anlæg i alt Assens Vandrehjem Der ansøges om en tillægsbevilling kr. til ombygning til at huse flygtninge. Udgiften modsvares af integrationstilskud. Konsekvens for budget 2016: Ingen 6. Kultur og fritid (I kr.) Kultur og fritid Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Tillægsbevilling Museum Vestfyn Naturskolen Baagø Haarby haludvidelse og svømmehal Pulje til udendørsarealer sport & fritid Terrariet i Vissenbjerg Pulje til forsamlingshuse & klubhuse

31 Kunstpulje Danskernes digitale bibliotek (DDB) Tilbygning Glamsbjerghallen, iht. halstrategi Aaruphal - udvidelse Danmarks Fugle Zoo Udendørsanlæg ved Arena Assens Netball, Linjen 2, Haarby Skydelokaler Fyrtårn Tommerup Den grønne platform (Skole+) Anlæg i alt Tilbygning Glamsbjerghallen, iht. halstrategi Restbevillingen i 2015 på kr. søges overført til budget 2016, da byggeriet først påbegyndes i år Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. Aaruphal udvidelse Restbevillingen i 2015 på kr. søges overført til budget 2016, da byggeriet først påbegyndes i år Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr. 7. Skoletilbud (I kr.) Skoletilbud Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Digitalisering iht. strategi Renovering og ombygning af skoler Tommerup Skole - Fællesområde, IT og legeplads (fra drift) Anlæg i alt Renovering og ombygning af skoler Der søges om overførsel af kr. til 2016 på grund af tidsforskydninger i projektet. Konsekvens for budget 2016: Forhøjes med kr.

32 8. Plejecentre, bosteder og aktivitet (I kr.) Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse Tillægsbevilling Plejecentre, bosteder og aktivitet Handicapbil -Bostedet Stærevænget (fra drift) Handicapbil -Bostedet Østerbo (fra drift) Bygningsvedligehold Lindebjerg Allé Klargøring af grøntsagsrum Erhvervs- og Aktivitetscenter isolering af lagerhal (fra drift) Madservice (fra drift) Kildebakken kapitaltilførsel Televagtsystem plejecentre (fra drift) E-tavler/storskærme til Hjemmeplejen Ombygning af bus Æblehaven Anlæg i alt Handicapbiler Bosteder (fra drift): Bostedet Stærevænget Den valgte billøsning på bostedet har betydet et mindre forbrug og derfor søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. Bostedet Østerbo Den valgte billøsning på bostedet har betydet et mindre forbrug og derfor søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. Der søges om, at mindre forbruget på de to bosteder i alt kr. anvendes til finansiering af tillægsbevilling til E-tavler/storskærme i hjemmeplejen kr. og ombygning af bus Æblehaven kr. Konsekvens for budget 2016: Ingen Bygningsvedligehold Lindebjerg Allé 1-7 Der søges en tillægsbevilling på kr. til et merforbrug, som skyldes at bevillingen er givet som en nettobevilling, men en del af udgifterne vedrører boligdelen, som iflg. konteringsreglerne er incl. moms. Konsekvens for budget 2016: Ingen Madservice (fra drift) Der har været et merforbrug på kr. på madservice. Merforbruget skyldes optimering af projektet hvor der er etableret en direkte forbindelse i samme plan fra eksisterende køkken ud i kølerummet samt en sikring af ordentlige tilkørselsforhold for de chauffører som afhenter maden. Hertil kommer overdækning på afhentningspladsen. Der søges om, at merforbruget finansieres af mindre forbruget på kr. på Digital Infrastruktur.

33 Konsekvens for budget 2016: Ingen E-tavler/storskærme til Hjemmeplejen Der søges om en tillægsbevilling på kr. til etablering af E-tavler/storskærme til hjemmeplejen. Tillægsbevillingen søges finansieret af mindre forbruget på handicapbiler Bostederne. Konsekvens for budget 2016: Ingen Ombygning af bus Æblehaven Der søges om en tillægsbevilling på kr. til ombygning af bus. Tillægsbevillingen søges finansieret af mindre forbruget på handicapbiler Bostederne. Konsekvens for budget 2016: Ingen

34 Bilag: 6.1. EBU - Udmøntning budgetforlig pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

35 Blokbeskrivelse fra forlig 2015 (1.000 kr.) 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 Evt. supplerende/præciserende (1.000 kr.) forligstekst Tekst fra budgetblok Løbende status på udmøntning 10. Flere ledige i job og uddannelse - inv i fire medarb - netto gevinst På uddanelses- og Der er relativt mange ledige i Assens kommune, som kan betegnes beskæftigelsesområdet investeres der som udsatte, dvs. ledige som har udfordringer udover ledighed. Bl.a. i mentorer og virksomhedsrettede var der i 2014 næsten dobbelt så mange aktivitetsparate indsatser, der sikrer hurtig og kontanthjælpsmodtagere som jobparate foruden en del selvforsørgelse for ledige og et langtidsledige fleksjobvisiterede borgere, udsatte sygemeldte relevant arbejdsudbud for borgere og borgere på ressourceforløb. Disse ledige har behov for virksomhederne en skærpet, tværfaglig og mere håndholdt indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Indsatsen i denne blok tager udgangspunkt i, at ledige på kanten af arbejdsmarkedet får en virksomhedsrettet indsats på en ordinær virksomhed og samtidig får en tættere opfølgning ved sagsbehandler og får den støtte de har behov for, for at kunne gennemføre praktikken. Dette kan fx være i form af en mentor på virksomheden. Målet med den særlige indsats er, at reducere antallet af udsatte ledige på offentlig forsørgelse. For at indfri disse mål foreslås det, at der investeres i administrative ressourcer i Jobcentret i perioden 1. januar december 2018 til at supplere de nuværende personaleressourcer. De nye medarbejdere skal indgå i opprioriteringen af virksomhedsrettede aktiviteter for udsatte ledige Mængdeforudsætninger: En investering i 4 medarbejderressourcer forventes at medføre, at 96 helårspersoner kommer i job. Forventningen om en aftagende effekt af investeringen skyldes, at efterhånden som målgruppen snævres ind i takt med at flere opnår selvforsørgelse, så vil det være de borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet, der er tilbage _v1_EBU - Udmøntning budgetforlig /3

36 Blokbeskrivelse fra forlig 2015 (1.000 kr.) 10. Jobparate ledige - inv i to medarb - netto gevinst 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 Evt. supplerende/præciserende (1.000 kr.) forligstekst Tekst fra budgetblok På uddanelses- og Blokken indeholde en investering i ekstra medarbejderressourcer i beskæftigelsesområdet investeres der form af en ekstra erhvervs- og uddannelsesvejleder og en i mentorer og virksomhedsrettede virksomhedskonsulent i en 3-årig periode, som kan bidrage til at indsatser, der sikrer hurtig og højne afgangen fra offentlig forsørgelse blandt de jobparate ledige. selvforsørgelse for ledige og et Pr. juni 2015 var der lidt over dagpengemodtagere og relevant arbejdsudbud for jobparate kontanthjælpsmodtagere i Assens kommune. En stor virksomhederne udfordring for mange af disse borgere er, at uddannelses- og kompetenceniveauet ikke svarer til det, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Målgruppen har behov for et betydeligt uddannelsesløft for at komme i job. Målgruppen er dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke har de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Det kan enten være fordi de er ufaglærte, har et for lavt uddannelsesniveau eller har forældede uddannelser. Målgruppen skal vejledes om og modtage tilbud om uddannelsesløft i form af målrettede uddannelser, der har et klart beskæftigelsessigte. Mængdeforudsætninger: En investering forventes, at kunne medføre at 80 helårspersoner kommer i job indenfor en 4-årig periode. Løbende status på udmøntning Reduktioner på EBU - Projekt Ældremilliarden De nuværende aktiviteter, finansieret af Assens Kommunes andel af "ældremilliarden" afsluttes. Parerne anerkender de gode initiativer og ønsker at forsætte aktiviteter i daghjemmene og på plejecentrene. Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beskriver de fremtidige aktiviteter indenfor den afsatte økonomi. Forligsparterne bemærker, at organiseringen skal samtænkes med inddragelse af borgere på "kanten af arbejdsmarkedet" _v1_EBU - Udmøntning budgetforlig /3

37 Blokbeskrivelse fra forlig 2015 (1.000 kr.) Jobcenter 2016 (1.000 kr.) 2017 (1.000 kr.) 2018 Evt. supplerende/præciserende Tekst fra budgetblok (1.000 kr.) forligstekst Assens Byråd har besluttet, at Assens Jobcenter og Job- og Kompetencecentret midlertididgt placeres på tre adresse i Glamsbjerg, Verninge og Assens. Parterne er enige om at afsætte et beløb til gennemførelse af en ekstern costbenefit-analyse af mulige permanente placeringer af jobcentret. Analysen skal foreligge inden udgangen af 1. kvartal i 2016, idet parterne er enige om at beslutning om permanent placering af jobcentret af hensyn til medarbejderne, skal træffes inden sommerferien i 2016, så det kan indgå i budgetlægningen i Løbende status på udmøntning _v1_EBU - Udmøntning budgetforlig /3

38 Bilag: 9.1. Nøgletal for Fyn sept-15 Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

39 AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015

40 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne samt øvrige interessenter i den fynske beskæftigelsesindsats. Notatet skal gøre det nemmere at vurdere og diskutere hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over status på reformer og indsats på Fyn, hvor der gives et overblik over bl.a. jobcenterets målgrupper på offentlig forsørgelse. Indhold: Status og overblik på arbejdsmarkedet Notatet indleder med at vise udviklingen i lønmodtager beskæftigelsen samlet og fordelt på jobcentre og branche Afsnittet om jobomsætningen giver et billede af hvor mange jobåbninger der er i området Dernæst følger et overblik over rekrutteringssituationen, hvor der først vises udvalgte tal fra rekrutterings-surveyen, samt den seneste udvikling i ledigheden. Til sidst vises de seneste forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsudviklingen, beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2

41 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Fyn har de seneste år været stigende. Som figur 1 viser, er den fynske beskæftigelse det seneste år faldet med ca fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til et mindre fald på 0,7 pct. På landsplan har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende i samme periode med 1 pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Det lave antal beskæftigede april 2015 skyldesmanglende efterregistreringer Fig. 2: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, maj 2014 maj 2015 Derudover viser figur 2, at beskæftigelsen udvikler sig forskelligt i de fynske kommuner. Beskæftigelsen falder en smule i de fleste kommuner undtagen Kerteminde og Langeland, hvor beskæftigelsen er steget det seneste år med henholdsvis 2 og 1,5 pct. Den største tilbagegang i beskæftigelsen ses i Svendborg og Faaborg-Midtfyn kommuner. Ser vi i tabel 1. på udviklingen i beskæftigelsen fordelt på brancher i det seneste år, har de største stigninger i beskæftigelsen på Fyn været inden for bygge og anlæg med en fremgang på 2,4 pct. Derudover ses der stigende beskæftigelse inden for brancherne Finansiering og forsikring og i Ejendomshandel og udlejning samt kultur/fritid og en stort set uændret beskæftigelse i den offentlige sektor. Det største fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede har været inden for information og kommunikation og Erhvervsservice, mens bl.a. handel og industri har mindre fald i beskæftigelsen mv., jf. tabel 1. Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Tabel 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, maj 2014 maj 2015 Branche DB010 Maj 2014 Maj 2015 Udvikling i antal Udvikling i procent Ialt ,7 % Landbrug, skovbrug og fiskeri ,1 % Industri mv ,9 % Bygge og anlæg ,4 % Handel og transport mv ,9 % Information og kommunikation ,8 % Der forventes også i de kommende år en behersket vækst i beskæftigelsen. Ud fra fremskrivninger af beskæftigelsen på Fyn, på baggrund af prognoser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, forventes beskæftigelsen på Fyn at stige samlet med i omegnen af 2 pct. i 2015 og 2016, svarende til godt personer. De største stigninger forventes inden for privat service, herunder også handel, men der forventes også stigninger inden for industrien og bygge og anlæg. Finansiering og forsikring ,6 % Ejendomshandel og udlejning ,8 % Erhvervsservice ,8% Kultur, fritid og anden service ,4 % Offentlig administration mv ,1 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. 3

42 Jobomsætning Fig. 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem 650- og jobåbninger. På Fyn har der siden 2009 været mellem 49- og jobåbninger. Som figur 3 viser, har jobomsætningen været stigende de seneste år. Den årlige jobomsætning har bortset fra 2013 været stigende siden Figur 4 viser jobomsætningen fordelt på kommuner. Det ses her, at lidt under halvdelen af jobomsætningen på Fyn er i Odense. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fig. 4: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner (seneste 12 måneder) Den største relative stigning i jobomsætningen finder sted i Nyborg, Langeland og Nordfyn. De eneste kommuner, hvor der ses en tilbagegang i det seneste år, er i Kerteminde og på Ærø. Samlet set har der på Fyn været en stigning i jobomsætningen på 4,4 pct., hvilket svarer til ca omsatte job. Fordelt på brancher er jobomsætningen på Fyn størst inden for den offentlig sektor samt brancherne handel og transport, erhvervsservice, industri og bygge og anlæg og der ses ligeledes en lille fremgang i jobomsætningen i alle de største brancheområder. Kilde: Særkørsel Star Fig. 5: Jobomsætningen fordelt på brancher Kilde: Særkørsel Star 4

43 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2015, hele landet Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer på Fyn opgjort på brancher, forår 2015 Branche Antal Pct. ift. beskæftigede Information og kommunikation 123 2,4 Ejendomshandel og udlejning 38 1,6 Videnservice 89 1,3 Handel 182 0,7 Industri 90 0,5 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 49 0,5 Bygge og anlæg 51 0,5 Hotel og restauration 18 0,3 Sundhed og socialvæsen 71 0,2 Alle andre 42 0,9 Samlet 753 0,4 Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2015 Fig. 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen for Fyn, forår 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder hvert halvår Arbejdsmarkedsbalancer for hvert af de 8 RAR-områder. Til udarbejdelsen af Arbejdsmarkedsbalancen gennemføres survey, hvor ca af virksomhederne i Danmark besvarer spørgsmål om de har oplevet forgæves rekrutteringer. Rekrutteringsproblemerne på landsplan svarer til virksomhederne måtte opgive at ansætte de ønskede medarbejdere til stillinger. Det svarer til 0,5 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark og der ses en stigende udvikling. Der er omkring jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Set i forhold hertil, udgør antallet af forgæves rekrutteringer i foråret 2015 således en begrænset andel. Fyn udgør 753 forgæves rekrutteringer af det samlede antal på landsplan på Omfanget på Fyn svarer til 0,4 procent af den samlede fynske beskæftigelse og er således på niveau med omfanget for hele landet. På Fyn er der virksomheder inden for nogle erhvervsgrupper, der har sværere ved at rekruttere end andre. Som det fremgår af tabel 2, ses det største antal forgæves rekrutteringer i branchen Handel med 182 forgæves rekrutteringer. Det svarer til en andel på 0,7 pct. af beskæftigelsen i branchen. Her efter følger information og kommunikation med 123 forgæves rekrutteringer, mens der i Industri har været 90 forgæves rekrutteringer. Figur 7 viser, hvordan jobmulighederne aktuelt er for ca. 860 stillingsbetegnelser på Fyn via Arbejdsmarkedsbalancen, hvor de enkelte stillingsbetegnelser placeres i fire forskellige kategorier fra mindre gode jobmuligheder til mangelområder. Baggrunden for balancen er, at sammenholde statistiske oplysninger om ledighed, mangel på arbejdskraft, beskæftigelse og jobåbninger på det syddanske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at størstedelen af stillingsbetegnelserne på det fynske arbejdsmarked er placeret i kategorierne gode eller rigtige gode jobmuligheder, mens 38,6 pct. er placeret i mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Det er en lidt højere andel end niveauet for hele landet og skal bl,a, ses i lyset af, at der på Fyn er en lidt højere ledighed sammenlignet med landsniveauet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 5

44 Udvikling i ledigheden Fig. 8: Udvikling i den sæsonkorrigerede bruttoledighed, jan juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 9: Udvikling i ledighed, juli 14 - juli 15 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% % Middelfart Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig. 10: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, maj maj. 15 A-kassegrupper Ærø Langeland -13% -15% -15% Svendborg -7% Hele landet Faaborg-Midtfyn -7% Antal -5% -4% -1% Udvikling i procent Landsdel Fyn Ser man på udviklingen for de forskellige a-kasser, så kan der her ses store forskelle. Ledighedsprocent juni juni 2015 Forsikrede i alt ,4 5,0 Selvstændige ,9 3,8 Akademikere 918 3,3 4,3 Funktion./tjenestemænd ,0 3,3 Fag og Arbejde (FOA) ,6 5,1 Nyborg Assens Odense 0% Kerteminde 6% Nordfyns Ledigheden har de seneste år været faldende på Fyn. I fig. 8 kan den sæsonkorrigerede ledighed ses. Her fremgår det, at ledigheden har været faldende siden Den sæsonkorrigerede ledighed er faldet med 98 personer fra juni 2015 til juli 2015 på Fyn. Den sæsonkorrigerede ledighed er nu på personer eller 5,5 pct. af arbejdsstyrken på Fyn Fyn har med 5,5 pct. ledige i arbejdsstyrken en ledighed, der ligger over landsgennemsnittet på 4,6 pct. Figur 9 viser udviklingen i den faktiske bruttoledighed i det seneste år på Fyn, så er faldet i ledigheden på Fyn over niveau for faldet i hele landet. Dog har Fyn fortsat en højere ledighedsprocent end landsgennemsnittet. Der ses variationer i kommunernes ledighedsudvikling. Det største fald i ledigheden ses i Middelfart og Ærø med 15 pct. i det seneste år. Det er kun i kommunerne Kerteminde og Nordfyns, der ses stigning i ledigheden. Både Kerteminde og Nordfyns har dog fortsat en ledighed, der er lavere end gennemsnittet for Fyn. I Odense har udviklingen været stort set uændret med et lille fald på 1 procent. Det fremgår af fig. 10, at der har været et samlet fald i de forsikrede ledige på 6,4 pct. Ledigheden er faldet for alle a- kassegrupper undtagen for akademikere, hvor alle a-kasser har stigende ledighed. Inden for Industri og byggefag er det især 3F som har faldende ledighed, mens NNF har stigende ledighed. HK 994-8,8 6,1 Ledere/tekniske funktion ,7 3,6 Industri og byggefag ,5 7,0 Øvrige ,2 6,3 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6

45 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Fremskrivning af ledigheden Af fig. 11 fremgår det, at der frem til år 2016, forventes en stigning i beskæftigelsen på ca beskæftigede. Det svarer til en samlet stigning i perioden på 1,6 pct. Det er overvejende den private servicesektor, som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes det, at der kommer ca flere i job. Derudover er der også fremgang i beskæftigelsen i henholdsvis industri og i bygge/anlægssektoren. Udviklingen skal ses i en forventning om fremgang i den danske økonomi med stigende indenlandsk forbrug og stigende eksport. Der er desuden en mindre fremgang i den offentlige sektor i perioden, hvilket dækker over en mindre stigning i 2015, mens den offentlige beskæftigelse ventes mere eller mindre uændret i Endelig ventes der et lille fald i beskæftigelsen i landbrugssektoren. Ser man nærmere på fremskrivningen af ledigheden, så forventes denne at falde i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Det fremgår af figur 12, at ledigheden fra 2014 til 2016 ventes at falde med ca. 600 bruttoledige, hvilket svarer til et fald på ca. 5,5 pct. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Ser man i tabel 3 nærmere på, hvordan udviklingen i ledigheden forventes at udvikle sig fordelt på a-kasser, så kan det ses, at de største fald forventes hos Tekniske funktionærer og byggefag, hvor der forventes et fald i ledigheden på henholdsvis ca. 13 pct. og 11 pct. Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Antal 4kv 2014 Antal 4kv 2016 Udvikling i antal 2.kv Udvikling i procent 2.kv Tekniske funktionærer % Selvstændige % Øvrige A-kasser % Nærings- og nydelsesmiddelindustrien % Metalarbejdere % Ikke forsikrede % Handels- og Kontorfunktionærer (HK) % Funktionærer og tjenestemænd % Faglig Fælles A-kasse (3F) % Fag og Arbejde % Byggefag % Akademikere % Total % Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7

46 Arbejdsstyrke og uddannelsesniveau Fig. 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen I dette afsnit vil der blive set lidt nærmere på udviklingen i arbejdsstyrken på kortere sigt. Det fremgår af figur 13, at antallet af beskæftigede i 2013 var på ca Dette var det laveste antal beskæftigede siden 1995, dog skyldes dette, at arbejdsstyrken tilsvarende er på sit laveste niveau siden Ser man nærmere på antallet af arbejdsløse, så var der i år 2013 ca ledige, mod ca i Dette er dog stadig ca flere, end da ledigheden var på sit laveste i Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken Der er lavet flere reformer, der skal være med til at øge arbejdsstyrken, bl.a. tilbagetrækningsreformen, dagpengereform etc.. Det forventes ifølge Finansministeriet og De Økonomiske Vismænd, at strukturerne på arbejdsmarkedet i alle årene frem mod 2020 forbedres svarende til et løft i arbejdsudbuddet på personer om året. Det betyder, at bl.a. regeringen i Økonomisk Redegørelse (august 2015) vurderer, at der i den kommende prognoseperiode ikke vil komme generelle og alvorlige mangelproblemer de nærmeste år. Men der vil ses mangelproblemer på baggrund af personer med de rette kvalifikationer eksempelvis ingeniører. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Der er ligeledes en risiko på lidt længere sigt for, at de udbudte kvalifikationer ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor skal uddannelsesniveauet løftes: De unge skal være bedre og bedre uddannede, og arbejdsstyrken skal videre- og efteruddannes. Det sidste kan samtidig være med til at skabe jobåbninger til dem, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Som det kan ses af fig. 14, så er der forskelle på, hvordan arbejdsstyrken forventes at udvikle sig frem mod år Samlet set forventes der på Fyn at være en stigning i arbejdsstyrken på 1,2 pct. Fordelt på kommuner har bl.a den største kommune på Fyn, Odense, en relativ fremgang på 1,7 pct. primært på grund af stigende tilflytning. Andre kommuner med stigninger er Kerteminde og Nyborg. På Langeland kan det ses, at der forventes et fald i arbejdsstyrken. 8

47 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats. Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende person. Data er hentet fra Jobindsats. Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft, der efterspurgtes. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balancestatus er et samlet overblik over, hvor mange stillingskategorier der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bruttoledigheden (fig. 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik. Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 9

48 Bilag: 9.2. Status på reformer og indsats sept-15 Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

49 AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September 2015

50 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt, at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser, der er behov for regionalt. Notatet skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne og øvrige interessenter i RAR Fyn området. Notatet skal gøre det nemmere at vurdere og diskutere, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn, hvor der er fokus på bl.a. beskæftigelses- og ledighedsudvikling samt rekrutteringsudfordringer. Indhold: Status på indsats ift. jobcentrenes målgrupper og reformer For hver af de fire store reformer (beskæftigelses-, kontanthjælps-, sygedagpenge- samt førtidspensions- og fleksjobreformen) er der udarbejdet en side med tre centrale figurer. Figurerne viser centrale nøgletal (indikatorer) for, hvor mange borgere der får en bestemt ydelse eller indsats, og for hvordan det udvikler sig over tid. Dernæst er der en side med overblik over målgrupperne for jobcentrene. Den viser, hvem (hvor mange) der får hvilke ydelser og hvad udviklingen er. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal, der præsenteres, og hvad det er for konklusioner, der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2

51 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Fig. 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), juni 14 - juni 15. Fig. 2 Andel dagpengemodtagere der får første samtale indenfor første måned, april 2015 Fig. 3. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, maj 15. (antal aktiverede) Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Odense Kolding Fanø Svendborg Varde Langeland Haderslev Sønderborg Esbjerg/Fanø Esbjerg Faaborg-Midtfyn Vejle Fredericia Billund Aabenraa Nordfyns Tønder Vejen Ærø Kerteminde Nyborg Middelfart Assens RAR Fyn RAR Sydjylland BR Syddanmark Hele landet Virksomhedsrettet Øvrig vejl. Ordinær uddannelse Ledighed og langtidsledighed falder Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden. Dette samtidig med en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, skal være med til at sikre, at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år på Fyn. Som figur 1 viser, er der dog stor variation mellem de fynske kommuner i, hvor meget langtidsledigheden falder. Udover indsatsen afhænger det bl.a. af andelen af langtidsledige i udgangspunktet juni Fælles og intensiveret kontaktforløb Med reformen skal de ledige have mindst 6 samtaler med jobcentret i løbet af de første 6 måneders ledighed heraf mindst én fælles samtale med a-kassen. De fynske jobcentre har forskellige udgangspunkter ift. at arbejde med en tidlig og intensiv kontakt. Som figur 2 viser, så får ca. hver femte dagpengemodtager på Fyn første samtale inden for den første måneds ledighed, men der er stor variation på tværs af kommunerne. Afholdelse af samtalerne gør det ikke alene. Der skal tilrettelægges et indhold, som giver en sammenhængende indsats, der kan bane vejen frem mod et nyt job. Reglerne om det intensiverede kontaktforløb trådte i kraft 1. juli Det skal bemærkes, at figur 2 kun viser de samtaler, der er registreret som nulstillende. Individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering Reformen lægger op til en mere individuel indsats til dagpengemodtagerne med fokus på de virksomhedsrettede tilbud. Samtidig målrettes uddannelsesmidlerne ift. ledige, der mangler kompetencer, og ift. områder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Som figur 3 viser, så adskiller aktiveringstilbuddene, som bliver brugt på Fyn, sig fra de aktiveringstilbud, der bliver brugt på landsplan. 36 pct. af tilbuddene er virksomhedsrettet, mod 44 pct. på landsplan. Kun en mindre andel får ordinær uddannelse. Tal for hele Syddanmark peger desuden på, at nogen af de grupper, der i dag får mest uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, er grupper, der i forvejen har meget uddannelse, fx akademikere. Der er således et potentiale i forhold til yderligere at målrette uddannelsesindsatsen. Her spiller kontaktforløbet en vigtig rolle i motivationen af ledige med mindst uddannelse til at påbegynde opkvalificering målrettet jobåbningerne på arbejdsmarkedet. 3

52 Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Fig. 4. Udvikling i kontant- og uddannelseshjælp i RAR området, indeks 100 = maj 14 Stigning i antallet der får kontant- og uddannelseshjælp Det samlede antal unge borgere på kontant- eller uddannelseshjælp på Fyn er, jf. fig. 4, steget med ca. 8 pct. det seneste år. Det dækker over, at antallet af uddannelseshjælpsmodtagere er steget med ca. 3 pct., og antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med ca. 37 pct. De 37 pct. udgør en stigning fra 624 til 853 fuldtidspersoner. Der har kun været en stigning for aktivitetsparate. Hovedparten er unge kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Fig. 5. Udvikling i unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp, maj 14 - maj 15. På landsplan har der kun været en stigning på 2 % i antallet af unge på kontant- eller uddannelseshjælp. Stigningen fordeler sig på et fald på 2 % i antallet af unge på uddannelseshjælp og en stigning på 31 % for unge på kontanthjælp. På landsplan er der også alene tale om en stigning for aktivitetsparate. Som det kan ses af figur 5, så dækker udviklingen på Fyn over store forskelle blandt de fynske kommuner. I Kerteminde og Ærø har der således været et fald på 2-3 %, mens der i Nyborg har været en stigning på 26 pct. over det seneste år. Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere har været faldende men som figur 6 viser, er der dog fortsat 26 pct. af de langvarige kontanthjælpsager på Fyn, der ikke har fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år. Fig. 6. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering, april 2015 Med reformen styrkes den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp. Det vil bl.a. være gennem brobygningsprojekter og brug af uddannelsesmentorer. De jobparate og de åbenlyst uddannelsesparate skal arbejde for deres ydelse i nytteindsats eller andet virksomhedsrettet tilbud. I juni 2015 var hhv. 32 pct. og 51 pct. af disse grupper i et virksomhedsrettet tilbud på Fyn, heraf hhv. 5 pct. og 32 pct. i nytteindsats. 4

53 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig. 7. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, maj 15. Flere i ressourceforløb og fleksjob Antallet af borgere, der kommer i ressourceforløb og fleksjob, har det seneste år været stærkt stigende. På Fyn er antallet af borgere i ressourceforløb således steget fra 341 til fra maj 14 til maj 15, mens antallet i fleksjob er steget fra til fra maj 14 til maj 15. Som figur 7 antyder, er der dog forskel på de fynske kommuners anvendelse af især ressourceforløb. Fig. 8 Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, juli Procent Ærø Sønderborg Varde Kolding Fredericia Odense Vejle Nordfyns Svendborg Tønder Kerteminde Langeland Assens Vejen Middelfart Billund Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Aabenraa Esbjerg Esbjerg/Fanø Fanø RAR Sydjylland RAR Fyn BR Syddanmark Hele landet I virksomhedsrettet Vejledning og opkvalificering Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der er, som figur 8 viser, stor forskel på, hvor meget ressourceforløbsmodtagerne får af beskæftigelsesrettede tilbud i de fynske kommuner. Også for denne gruppe kan særligt virksomhedsrettede tilbud være virksomme. Størstedelen af aktiveringen er dog vejledning og opkvalificering. Tilgangen til førtidspension Tilgangen til førtidspension er faldet kraftigt siden 2010 pga. et stærkt fokus fra kommunerne og pga. implementeringen af reformen. Det seneste år har 524 borgere på Fyn fået tilkendt førtidspension. Det er ca færre end i Tilgangen er dog steget med ca. 170 personer det seneste år. Hvilket er forventeligt da en del borgere efter gennemførte ressourceforløb vil blive tilkendt førtidspension. Fig. 9 Tilgang til førtidspension, aug Procent 0,5% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,3% 0,4% 0,4% 0,2% 0,2% Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Aabenraa Billund Esbjerg/Fanø Esbjerg Fanø Assens Fredericia Haderslev Kolding Middelfart Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle RAR Sydjylland RAR Fyn BR Syddanmark Hele landet 5

54 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig. 10 Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, maj. 14 til maj. 15 Udviklingen i sygedagpenge Som figur 10 viser, har antallet af borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb på Fyn været uændret det seneste år. På landsplan har der været en stigning på 3 pct. Siden 1. juli 2014 er borgere, der efter 5-månederstidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I maj 2015 var 774 personer på Fyn i et jobafklaringsforløb det svarer til 12 pct. af det samlede antal personer, som var sygemeldte eller i jobafklaringsforløb, jf. figur 11. Figuren viser desuden, at der er stor variation mellem de fynske kommuner. Fig. 11 Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, maj 15 Fig. 12 Første sam. indenfor 2 mdr. og delvis raskmelding/ virk. Rettet, 2kv14-1kv15/juli 15 Delvis raskmeld./virks.rettet (pct.) 27% 25% 23% 21% 19% 17% Billund Ærø Middelfart Varde Tønder Vejen Vejle Faaborg- Aabenraa RAR Syd Fanø Haderslev Midtfyn Nordfyns BR Sønderborg Syddanmark Esbjerg/Fanø Kerteminde Fredericia Kolding RAR Fyn Assens Nyborg Svendborg Odense Langeland 15% 15,0 35,0 55,0 75,0 Første samtale inden for 2 mdr. (pct.) Tidlig og virksomhedsrettet indsats Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Samtidig lægger reformen op til en tidligere indsats bl.a. med mulighed for, at borgere eller virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en særlig tidlig indsats i risikosager. Herudover lægger reformen op til et styrket fokus på at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet gennem delvise raskmeldinger eller virksomhedsrettede tilbud. Figur 12 viser den nuværende indsats for sygedagpengemodtagerne i de fynske kommuner. Figuren sammenholder, hvor mange sygemeldte der får delvise raskmeldinger/virksomhedsrettede tilbud med, hvor mange sygedagpengemodtagere der får samtaler inden for 2 måneder. Figuren viser en stor variation mellem kommunerne. F.eks. er der i Nyborg både relativt få sygemeldte, der kommer i delvis raskmelding/virksomhedsrettet tilbud og får samtale inden for 2 måneder, mens Faaborg-Midtfyn og Ærø ligger højt på begge parametre. 6

55 Jobcentrets målgrupper Fig. 13. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eks. folkepension og SU), maj 2015 Andelen på offentlig forsørgelse På Fyn er 23 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse (SU indgår ikke). Andelen på offentlig forsørgelse på Fyn er højere end andelen for hele landet. Den højere andel går igen i alle kommuner i RAR Fyn området. Der er dog forskelle i forsørgertyngden kommunerne imellem. Således er andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse på 22 % på Ærø mod 28 % på Langeland. (jf. fig. 13) Udviklingen i offentlig forsørgelse Antallet af personer på offentlig forsørgelse på Fyn er faldet med 1 % fra maj 2014 til maj Fig. 14. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse maj 14 - maj 15 Det er bl.a. antallet på efterløn og a-dagpenge, som bidrager til faldet i antal personer på offentlig forsørgelse. Der er store fald i antal personer på andre ydelser som eks. førtidspension og sygedagpenge, men som følge af reformerne er der stigninger i antallet på ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Samtidig med, at andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er højere på Fyn end på landsplan, er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet mindre på Fyn end på landsplan (jf. fig. 14). Unge på offentlig forsørgelse Andelen af unge årige på offentlig forsørgelse på Fyn er på 3 %, hvilket kun er en anelse højere end landsgennemsnittet. Variationen mellem kommunerne går fra en andel på 2 % på Ærø til en andel på 4 % i Odense (jf. fig. 15). Fig. 15. Unge (16-29 årige) på offentlig forsørgelse som andel af hele befolkningen (16-66 år) 7

56 Begreber og definitioner Langtidsledige (fig. 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) med visitationskategorien "Jobparat" eller uddannelseshjælp med visitationskategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Første samtale (fig. 2). Figuren viser andelen af nye ydelsesforløb på a-dagpenge, hvor den første samtale har været afholdt inden for 1 måned efter første ydelsesdag. Aktivering af dagpengemodtagere (fig. 3). Figuren viser antal personer med a-dagpenge, der har været aktiveret i den viste måned (fx november 14) fordelt på type af aktivering. Kontant- og uddannelseshjælp (fig. 4 og 5). Her vises antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig. 6). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene andelen af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig. 7). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb inden for den valgte periode (fx november 2014) som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder år. Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig. 8). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret divideret med det samlede antal personer, der modtog ydelsen inden for den viste periode (fx april 2015). Tilgang til førtidspension (fig. 9). Viser årige, der inden for den valgte periode får bevilget førtidspension første gang. Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig. 10 og 11). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 11 viser fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 8

57 Bilag: Månedsstatistik november 2015.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

58 Månedsstatistik til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget pr. 19. oktober 2015 Generelle tal Antal Ændring sidste md Ændring 12 mdr. RAR-Fyn Ændring 12 mdr. Arbejdsløshedsdagpenge 741 6,3 % -7,6 % -6,7 % Arbejdsmarkedsydelse 44-10,2 % -38,0 % 2,3 % Kontantydelse Sygedagpenge 423 0,0 % -3,9 % -21,3 % Kontanthjælp 618 1,8 % -2,4 % 5,1 % Jobparat 196 6,5 % -4,9 % 4,3 % Aktivitetsparat 391 1,6 % -4,2 % 5,5 % Ikke visiteret 31-18,4 % 63,2 % 3,8 % Ressourceforløb 130 0,0 % 64,6 % 194,9 % Jobafklaringsforløb ,9 % 344 % -- Ledighedsydelse 195 3,2 % 15,4 % 0,0 % Revalidering og forrevalidering 39 0,0 % -18,8 % -12,0 % Fleksjob 552-1,6 % 3,4 % Seniorjob 52 4,0 % Førtidspension ,0 % -4,3 % -4,3 % Skånejob/ Servicejob 48-11,1 % -11,1 % -- Integrationssager i alt 428 2,1 % 77,6 % -- Integrationssag ,4 % -3,4 % -- Kontanthjælp omf. af integra. lov ,4 % 76,7 % -- Under 18 år ,7 % 395,7 % -- I alt ,1 % 4,2 % -- Kvoteflygtninge Antal Sidste md Sidste år Modtaget kvoteflygtninge i alt Justeret kommunekvote Modtagelsesprocent 81,7 % 79,1 % 98,4 % Familiesammenførte til flygtninge i alt Familiesammenførte til ikke-flygtninge i alt Repatriering/ Rekognoscering Ydelsen eksisterede ikke for 12 måneder siden, hvorfor ændringen ift. for 12 måneder siden ikke kan udregnes. 2 Selvforsørgende indvandrere. 3 Indvandrere omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse. Heraf integrationsydelse: 8 4 Børn af flygtninge- og indvandrerforældre. 5 Kvote pr. januar 2015 var 60. Langtidsledighed Antal Procent Ændring Ændring sidste md 12 mdr. Arbejdsløshedsdagpenge 12 mdr. 70 9,4 % -0,6 % -1,2 % Kontanthjælp 12 mdr ,0 % -0,7 % 4,2 % Ledighedsydelse 12 mdr ,2 % -0,5 % 12,5 % Sygedagpenge 12 mdr ,8 % -0,7 % -0,1 % Jobafklaringsforløb 7 mdr ,8 % 4,1 % -- Virksomhedsrettet indsats 6 Antal Procent Ændring Ændring sidste md 12 mdr. Virksomhedspraktik 240-4,0 % -2,8 % Heraf privat ,5 % 12,5 % 5,9 % Løntilskud 40 2,6 % -59,8 % Heraf privat 24 60,0 % 4,3 % 21,2 % Voksenlærling 55 12,2 % 52,8 % Heraf privat 48 87,3 % 23,1 % 6,7 % Jobrotation 9-43,8 % -62,5 % Heraf privat 4 44,4 % -20,0 % 6,9 % Aktiveringsgrad for kontanthjælpsmodtagere 6 Antal Procent Ændring Ændring sidste md 12 mdr. Aktiv ,5 % 1,4 % -5,9 % Passiv ,5 % -1,4 % 5,9 % Uddannelseshjælp* Antal Ændring Ændring sidste md 12 mdr. Uddannelseshjælp 334 3,7 % 6,7 % Åbenlyst uddannelsesparat 19 18,8 % -5,0 % Uddannelsesparat 154 8,5 % 10,8 % Aktivitetsparat 145-1,4 % -4,6 % Ikke visiteret 16-5,9 % 700 % *Uddannelseshjælpsmodtagere hører under Børne- og Uddannelsesudvalget 6 Grundet fejl i fagsystemet kan tallene være mangelfulde

59 Fokusområde: Tilfredshedsundersøgelse af Jobcenter Assens virksomhedsservice I perioden 14. september til 9. oktober 2015 har Virksomhedsservice som del af den faste opfølgning indhentet information om virksomhedernes tilfredshed med jobcenterets arbejde gennem et spørgeskema. 54 virksomheder deltog i undersøgelsen, hvoraf 40 virksomheder har haft et samarbejde med jobcentret i de sidste 12 måneder. I afsnittet vedr. tilfredshedsgraden er resultaterne fra oktober 2014 anført i parentes. Graf 1: Branchefordeling i tilfredshedsundersøgelsen Bygge og Anlæg 26 Handel og Service Branchefordeling 6 Industri Virksomhederne er blevet spurgt om, hvorvidt Jobcenter Assens har hjulpet med rekruttering af nye medarbejdere f.eks. hjælp til CV-udsøgning, fastholdelse af medarbejdere, f.eks. hjælp til personlig assistance, opkvalificering af medarbejdere, f.eks. hjælp til jobrotation og ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår f.eks. jobtræning gennem praktik (se graf 2). Virksomhederne er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med hhv. mulighederne for at komme i kontakt med Jobcenter Assens, Jobcenter Assens rådgivning og Jobcenter Assens tilbudsvifte og samarbejdsmuligheder, samt deres generelle tilfredshed med Jobcenter Assens virksomhedsservice (se graf 3). Virksomhederne havde også mulighed for at komme med yderligere kommentarer til Jobcenter Assens virksomhedsservice. Her fremhævede virksomhederne især problematikken med meget papirarbejde. 3 Landbrug, fiskeri, gartneri og skovbrug 10 Offentlig service 1 1 Transport Turisme Graf 2: Former for hjælp og samarbejde med jobcenteret i løbet af det sidste år Deltagende virksomheder, som har fået hjælp til eller samarbejdet med Jobcenter Assens om: 8 Rekruttering af nye medarbejdere 72,5 % (85%) af virksomhederne er generelt tilfredse eller meget tilfredse med virksomhedsservicen. 55 % (65%) er tilfredse eller meget tilfredse med Jobcenter Assens tilbudsvifte og samarbejdsmuligheder. 77,5 % (80%) er tilfredse eller meget tilfredse med Jobcenter Assens rådgivning og 72,5 % (74%) af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at komme i kontakt med Jobcenter Assens. 7,5 % af de virksomheder, som har haft kontakt med Jobcenter Assens i løbet af det sidste år, har ikke eller slet ikke været generelt tilfreds deraf 1 virksomhed med jobcentrets rådgivning og 2 virksomheder med muligheden for at komme i kontakt med jobcentret. Graf 3: Tilfredshedsgraden hos virksomhederne Generelle tilfredshed med Jobcenter Assens Jobcenter Assens' tilbudsvifte og samarbejdsmuligheder Jobcenter Assens' rådgivning Mulighed for at komme i kontakt med Jobcenter Assens 5 Fastholdelse af medarbejdere Opvalificering af medarbejdere Ansættelser på særlige vilkår 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ved ikke/ Neutral Slet ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredshed med virksomhedsservice Meget tilfredsstillende

60 Bilag: Grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

61 Grundlag for god sagsbehandling i velfærdsområdet og borgerservice Vi vil skabe gode rammer for borgernes mulighed for at have en sund levevis og en høj livskvalitet (Vision 2018) Med grundlag for god sagsbehandling ønsker Assens Kommune at understøtte den gode relation mellem borgere og sagsbehandlere. Det er intentionen, at borgere og sagsbehandlere skal opleve gode og ordentlige sagsbehandlingsforløb uanset udfaldet af sagsbehandlingen. Sagsbehandling består af mange elementer, herunder borgernes individuelle behov, lovgivning og lokalpolitiske beslutninger, faglige vurderinger, relation mellem borger og sagsbehandler. Grundlag for god sagsbehandling omhandler relationen mellem borger og sagsbehandler hvordan vi møder borgeren i samarbejdet. Krav og forventninger til sagsbehandlerfunktionen i velfærdsområdet og borgerservice 1. Vi møder borgeren som et helt menneske Det betyder, at vi ser og lytter anerkender og har forståelse for borgerens livssituation samarbejder med borgeren om mulige løsninger arbejder motiverende og har fokus på borgerens ressourcer 2. Vi vil en kommunikation, der skaber tillid og tryghed Det betyder, at vi skriver og taler i et tydeligt, let forståeligt, ligeværdigt og venligt sprog medinddrager og informerer borgeren løbende i sagsbehandlingen 3. Vi afstemmer forventninger mellem borger og sagsbehandler Det betyder, at vi skaber tydelighed i sagsbehandlingsforløb borgerens og kommunens forventninger gøres klare og forståelige fra opstart af hvert sagsbehandlingsforløb medinddragelse skal give borgeren en aktiv rolle i eget sagsforløb 4. Vi tænker og handler i helheder Det betyder, at vi arbejder sammenhængende og tværfagligt sikrer en koordinerende indsats oplyser borgeren om muligheder 5. Vi vil ordentlighed Det betyder, at vi møder borgeren med respekt og tillid er åbne og ærlige i samarbejdet med borgeren Grundlag for god sagsbehandling omhandler forskellige myndighedsfunktioner, som varetager meget forskellige opgaver og som er omfattet af vidt forskellige love og regler. Grundlag for god sagsbehandling bygger blandt andet på Assens Kommunes Vision 2018, politikker og værdigrundlag, herunder personalepolitik og ledelsesgrundlag.

62 Bilag: Planstrategi 2015 Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

63 PLANSTRATEGI 2015 LOKALSAMFUND LOKALSAMFUND & MEDBORGERSKAB MEDBORGERSKAB FORSTADSBÅND TIL BYREGION FYN LIVET VED KYSTEN BEDRE BEDRE FORBINDELSER FORBINDELSER CAMPUS & LIVET PÅ LANDET 1

64 Offentliggørelse Byrådet i Assens Kommune har den 25. november 2015 vedtaget Planstrategi 2015 for Assens Kommune. Byrådet har samtidig besluttet at gennemføre en delvis revision af Kommuneplan Planstrategien er byrådets strategi for udviklingen af Assens Kommune. Det lovmæssige grundlag for planstrategien er Planloven, som pålægger byrådet at offentliggøre en planstrategi inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode. HØRINGSPERIODE Planstrategien er fremlagt i høring i 9 uger i perioden 30. november 2015 til 31. januar Du er velkommen til i høringsperioden at indsende bemærkninger til Planstrategi Vi skal have dine bemærkninger senest den 31. januar Du skal indsende dine bemærkninger til Plan og Kultur som sikker post. Det kan gøres på følgende to måder: 1. Via e-boks: Send en besked til Assens Kommune via digital post/din e-boks. 2. Via Assens Kommunes hjemmeside: Gå ind på Kontakt/By-Land-og-Kultur. Find afdelingen Plan og Kultur og tryk på linket Send en mail til. Personer, der er fritaget for digital post, kan sende bemærkninger mv. til: Assens Kommune, Plan og Kultur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens Mærk henvendelserne Planstrategi 2015 Har du spørgsmål i øvringt, er du velkommen til at ringe til planafdelingen på Du kan se planstrategien på Assens Kommunes høringsportal: eller på bibliotekerne. DEBATFASE OM PLANSTRATEGI 2015 OG FOR-OFFENTLIGHED FORUD FOR KOMMUNEPLANREVISIONEN Assens Kommune vil afholde en debatfase i starten af 2016 i forbindelse med offentliggørelse af Planstrategi 2015 og som for-offentlighed for revisionen af Kommuneplan Debatfasen med tid og sted for borgermøder vil blive annonceret senere. På Byrådets vegne Søren Steen Andersen Borgmester Finn Johansen Kommunaldirektør 2

65 Forord Assens Kommune vil have vækst! For vækst giver frihed til at handle, til velfærd, til løbende udvikling og til forbedringer. Som mange andre landkommuner har også vi haft udfordringer under finanskrisen. Det har betydet, at vi igennem de senere år har haft en negativ befolkningsudvikling og tabt arbejdspladser, men heldigvis ikke så mange som på resten af Fyn. Heldigvis er der igen fremgang og vækst at spore! Det går bedre i Assens Kommune, og den positive udvikling ser ud til at fortsætte. Der er flere steder i vores kommune, hvor der er gang i salget af byggegrunde og en god positiv befolkningsudvikling. Det er især i de områder og byer, der ligger op mod motorvejsnettet og Odense. Det er en udvikling, som vi må og skal udnytte positivt i Assens Kommune. Vi har brug for flere tilflyttere og flere erhvervsdrivende, hvis vi vil fastholde den gode service for vores borgere. Odense må alt andet lige forventes at være primus motor for den kommende udvikling i Byregion Fyn, og vi har en unik chance for at skabe udvikling og fremgang ved at udnytte de muligheder, der er i de historisk mange anlægsprojekter, som Odense sætter i gang over de næste 10 år. Udvikling og fremgang handler om at tage ansvar og at vise vilje og mod. Om at investere, men også foretage de nødvendige prioriteringer, så vi får mest muligt ud af vores investeringer. Vores mål er klart! Over de næste fem år ønsker vi, at vores befolkningstal skal øges med 100 borgere pr. år, og at vi sælger 40 byggegrunde årligt. Og vi ønsker at investere for at nå det mål. PLADS TIL LIVSKVALITET Vi vil have flere til at bo i vores kommune, fordi Assens giver livskvalitet. Sådan formulerer Byrådet det i vores Vision Livskvalitet handler om at bo, leve og arbejde. Det handler også om at have mulighederne for at udfolde det liv, du allerhelst vil og vide, at du kan det! Du finder ikke storbyens hektiske puls i Assens Kommune. Til gengæld er der en masse andre kvaliteter: Et bredt boligudbud med alle typer beliggenheder og prisklasser. En fantastisk og varieret natur med flotte og tilgængelige ådale, stier, strande og skove. Mulighed for at shoppe, gå på cafe, spise godt, herunder de mange fantastiske lokalt producerede fødevarer, høre koncerter, deltage i det aktive foreningsliv eller andre netværk og at finde et spændende arbejde. Her er masser af fynsk charme, luft og frihed samt moderne og trygge rammer om børnenes opvækst og uddannelse. Det er disse ting, der danner grundlaget for livskvalitet! Vores lokalområder tilbyder forskellige muligheder og er attraktive for forskellige typer af mennesker, men fælles for dem alle er, at der er kort til alt fra alle lokalområderne. UDVIKLING MED BORGERNE I Assens Kommune gør vi meget ud af aktivt at involvere vores borgere. Vi er meget bevidste om, at den bedste udvikling skabes i et tæt samspil med borgerne, foreningerne og erhvervslivet. 3

66 4 Mange steder i vores kommune spirer initiativer og tiltag, der tilsammen er med til at skabe udvikling og gøre de enkelte lokalområder attraktive. Et tæt samarbejde er forudsætningen for, at vi kan skabe vækst og udvikling i vores kommune og dermed tiltrække flere borgere og erhvervsdrivende. ERHVERVSKOMMUNE Vi ligger midt i Danmark, og betegner os selv som en landkommune, en pendlerkommune, en naturkommune, en kystkommune, en aktiv kommune og ikke mindst en erhvervskommune. Vores centrale placering midt i Danmark gør, at det er muligt at nå på arbejde i Trekantområdet eller Odense indenfor ½ time. Vi er tæt på den overordnede nationale infrastruktur og har en intern infrastruktur i stadig udvikling. Og så har vi naturligvis mange gode arbejdspladser i kommunen, både private og kommunale. Det skyldes ikke mindst en stærk iværksætterånd samt et erhvervsliv, der er præget af mange små og mellemstore virksomheder fordelt på mange brancher. Det gør os mindre sårbare end kommuner, der har én stor dominerende virksomhed. Antallet af arbejdspladser i den private sektor er stabilt, og der er igennem de senere år startet relativt mange nye virksomheder. Assens Kommune har nemlig en højere etableringsrate end landsgennemsnittet, og vi har Fyns højeste beskæftigelsesgrad. I Assens Kommune har vi mange succesfulde, kendte og globalt orienterede virksomheder, og vi skaber rammerne for, at de kan udvikle sig yderligere, samtidig med, at vi ønsker at tiltrække endnu flere. Det er vigtigt for os, at kommunikation og samarbejdet med erhvervslivet har en høj prioritet, og vi tilrettelægger arbejdsgangene, så sagsbehandlingen sker smidigt og tilrettelagt efter virksomhedernes behov. MÅLRETTET VÆKST Planstrategien er et af redskaberne for Byrådet til at skabe og sikre en positiv fysisk udvikling i Assens Kommune. Med planstrategien fortæller vi, hvad vi agter at sætte i gang af forskellige udviklingsinitiativer rundt om i kommunen. For at sikre, at udmøntningen af vores planstrategi skaber maksimal vækst og udvikling, må vi prioritere vores indsatser og derfor har vi delt kommunen op i tre bånd: Forstadsbåndet i Byregion Fyn, der dækker den nord- og østlige del af vores kommune. Campus & Livet på landet, der dækker den midterste del af kommunen. Livet ved kysten, der dækker den syd- og vestlige del af kommunen. Tredelingen hjælper med at graduere indsatserne, men er ikke en absolut afgrænsning. Der vil fortsat være en sammenhæng mellem de tre områder. og være ting, der finder sted i alle tre områder. De forskellige områder i Assens Kommune har potentialer til udvikling på hver sin måde, og vi kan ikke skabe lige meget vækst alle steder i kommunen på én gang uanset, hvor meget vi end gerne ville. Forstadsbåndet orienterer sig primært mod Odense og tilflyttere fra Trekantområdet og er oplagte for børnefamilier og pendlere at bosætte sig i.

67 Indhold Derfor skal der her sættes skub i udstykninger til nye byggegrunde, men også tilbydes almene boliger og etagebyggeri så der er noget både for familier og den, der ønsker at bo alene. Campus & Livet på landet består af mange mindre men driftige lokalsamfund. Der er masser af dejlig natur i området, og så er kommunens uddannelsesinstitutioner samlet her centralt på et sted. Livet ved kysten appellerer i høj grad til det aktive og modne segment, der ønsker at bo tæt på skov og strand. Derfor skal der sikres attraktive byggegrunde med havudsigt såvel som mindre almene boliger. Offentliggørelse 2 Forord 3 Baggrund for planstrategien 6 Planstrategiens fokus 8 Forstadsbåndet i Byregion Fyn 10 Campus & Livet på landet 14 Livet ved kysten 18 Bedre forbindelser 22 Lokalsamfund & medborgerskab 25 Revisionsbeslutning 27 Planlægning siden sidst 28 Miljøvurdering 30 Kortbilag 30 Agenda21 32 Så uanset hvor du er i livet, er der kort sagt mulighed for at leve et liv med livskvalitet i Assens Kommune! Søren Steen Andersen Borgmester Assens Kommune 5

68 Baggrund for planstrategien Du sidder nu med Assens Kommunes Planstrategi Planstrategien er en overordnet strategi for kommunens strategiske og fysiske udvikling, og dermed også Byrådets tanker om Assens Kommunes fremtid. Planstrategien indeholder: Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremadrettet. Byrådets vurdering af udviklingsmulighederne. Byrådets beslutning om, hvilke dele af kommuneplanen, der skal revideres og hvordan. Oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen. Planstrategien tager udgangspunkt i Vision 2018, Strategi Fyn og kommunens øvrige politikker og strategier: Natur og Friluftsstrategien, Innovationsstrategien, Sundhedspolitikken, arbejdet med at lave en politik for det aktive medborgerskab samt Planstrategi Planstrategien giver et samlet fysisk og funktionelt overblik over kommunen og er en udviklingsstrategi, der er med til at synliggøre for borgere, erhvervsliv og mulige investorer, hvordan Byrådet har tænkt sig at arbejde med planlægningen i den kommende kommuneplanrevison. Planstrategien omsætter dermed kommunens visioner for den fysiske udvikling til en strategi ved at beskrive, hvordan målene kan realiseres. VISION 2018 Byrådets vision for Assens Kommune er Vision Vilje til Vækst. Den udgør sammen med Strategi Fyn overliggeren og baggrunden for Planstrategi Visionen har været med til at danne grundlag for det planstrategiske arbejde, der har været for at nå frem til de fokusområder, der er i Planstrategi Planstrategien skal bidrage til at realisere visionens mål om Vilje til Vækst. Vilje handler om mod. Om at turde gøre noget nyt. At stå sammen og tage medejerskab og fælles ansvar. Vækst handler om udvikling, beskæftigelse, fremgang og livskvalitet for alle borgere. Udviklingen og væksten i Assens Kommune er et fælles ansvar og skal komme borgere, foreninger og virksomheder i kommunen til gode. Af samme årsag har vi i Assens Kommune opfordret til involvering og medejerskab til, i hvilken retning kommunen skal gå. For kun sammen med vores borgere, foreninger og virksomheder skaber vi udvikling og vækst i vores kommune. Og kun ved at stå sammen er vi i stand til at tiltrække nye borgere og virksomheder til vores kommune. Vi skal tænke i nye baner og skabe nye løsninger gennem innovation. Vi gør mange rigtige ting i Assens Kommune! Og det skal vi blive ved med. Helt konkret skal Vision 2018 sikre, at Assens Kommune opnår positiv vækst gennem tre udvalgte parametre: Vækst og Udvikling Vi vil føre en aktiv erhvervspolitik med fokus på bl.a. iværksætteri. Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver en effektiv sagsbehandling, en åben dialog, fleksibilitet, stærkt samarbejde samt attraktive erhvervsområder. 6

69 Flere vil bo her Flere vil bo her realiseres ved at gøre Assens Kommune til et endnu bedre sted at bo, arbejde og holde fri og ved at satse på udvikling de steder, hvor der er erfterspørgsel. Alle får uddannelse Skoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv arbejder sammen om at sikre, at unge i alle aldre gennemfører en uddannelse! Derfor skal vi på vejen mod 2018 tiltrække flere arbejdspladser bl.a. ved at sikre en kvalificeret arbejdskraft og sikre kompetenceudvikling ift. efterspørgsel. At de unge får en uddannelse er en vej at gå. STRATEGI FYN Sammen med de andre kommuner i Byregion Fyn har vi lavet Strategi Fyn, der er den fælles politiske udviklingsstrategi for de ni kommuner i den fynske byregion. Den er en fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner samt danner baggrund for flere fælles projekter. Den fælles fynske vision er: at skabe en sammenhængende fynsk byregion. at udvikle den fynske byregion som en aktiv del af den østdanske storbyregion, og samtidig styrke den tætte tilknytning til Vestdanmark. at udvikle den fynske byregion som et laboratorium for nye grønne teknologier og løsninger på fremtidens globale udfordringer. Strategi Fyn lægger sporene for fremtidens samarbejde i Byregion Fyn. Visionen er at have et stærkt samarbejde med udsyn og et tydeligt politisk lederskab baseret på gensidig respekt og tillid mellem kommunerne. Der arbejdes for at skabe en positiv befolknings- og byudvikling. Derfor er der fokus på, hvordan vi samarbejder om Byregion Fyn, udvikling af den fynske infrastruktur, understøttelse af et tættere samarbejde mellem vidensinstitutioner, studerende, virksomheder og kommunerne for at skabe vækst i erhvervslivet samt udvikling af et endnu mere attraktivt Fyn. Målene, der er beskrevet i Strategi Fyn, skal nås gennem de enkelte kommuners egne indsatser, gennem samarbejder og ikke mindst gennem ambitiøse udviklingsprojekter. Det giver Byregion Fyn synlighed, styrke og kant - en stærk basis for udvikling af den fynske konkurrenceevne. Vi behøver derfor ikke selv at kunne gøre alt i Assens Kommune, for vi er dybt afhængige af Byregion Fyn og resten af vores omverden. Sammen kan vi skabe en udvikling, der kan være med til at løfte hele Fyn. 7

70 Planstrategiens fokus Hvor Vision2018 er et billede af, hvordan en ønsket fremtidig tilstand vil se ud i 2018, så er planstrategien en beskrivelse af, hvordan målene kan realiseres. Også i årene ud over Planstrategi 2015 uddrager de strategiske og fysiske indsatser, som vi sætter i gang i løbet af den kommende planperiode for at nå vores mål. Planstrategien retter sig hovedsageligt mod forhold, der har en mere eller mindre direkte fysisk karakter, og er baseret på en analyse af forskellige forhold og udviklinger, som Assens Kommune har været præget af de sidste år. På baggrund af disse analyser og den politiske vision sætter strategien spot på fem fokusområder, som består af tre bånd og to overordnede lag. Se illustration på modstående side. De fem fokusområder er: Forstadsbåndet i Byregion Fyn, der dækker området tæt på motorvejen og Odense Campus & Livet på landet, der dækker området i midten Livet ved kysten, der dækker hele kyststrækningen Bedre forbindelser, som handler om de forskellige fysiske og digitale forbindelser, der er i rundt kommunen, samt Lokalsamfund og medborgerskab, der handler om de gode lokalsamfund og lokale initiativer, der også er overalt i kommunen. Opdelingen i disse fokusområder er valgt for at fokusere og målrette de aktuelle indsatser. Der er derfor i planstrategien skabt fokus på det enkelte bånds særegne kvaliteter, så det fremstår tydeligere, hvor der sættes ind med investeringer for at fremme udviklingen af det enkelte bånd. På de følgende sider er de fem fokusområder derfor gennemgået i forhold til følgende punkter: Her står vi: Status og hidtidig udvikling i fokusområdet. Det vil vi opnå: Visioner og målsætninger for det enkelte fokusområde. Det vil vi gøre: Beslutning om konkrete handlinger og organisering af gennemførelse, som kommunen vil fortsætte, sætte i gang og gennemføre for at styrke og udvikle det enkelte fokusområde. Hvert af de tre ovenstående punkter er uddybet med underafsnit som for eksempel: Bosætning Natur-, kultur- og fritidsliv og Handels- og erhvervsliv 8

71 Sandager Assens Turup Ebberup Grønnemose Aarup Bred Skydebjerg Ørsted Snave Vissenbjerg Skallebølle Skalbjerg Glamsbjerg Flemløse Tommerup St Tommerup Brylle Køng Haarby Jordløse Verninge { FORSTADS- BÅND TIL BYREGION FYN CAMPUS & LIVET PÅ LANDET LIVET VED KYSTEN BEDRE FORBIN- DELSER Planstrategien sætter spot på fem fokusområder. For yderligere forklaring se teksten på modstående side. + LOKAL- SAMFUND & MED- BORGER- SKAB = PLANSTRATEGI

72 ASSENS HAR VILJEN TIL AT UDVIKLE Forstadsbåndet i Byregion Fyn 10 HER STÅR VI Forstadsbåndet i Assens Kommune rummer tre større bysamfund. Disse bysamfund med oplande er: Aarup, Skydebjerg & Grønnemose, Vissenbjerg, Skallebølle & Skalbjerg, Tommerup, Tommerup Stationsby, Brylle & Verninge. BOSÆTNING Her tæt på Odense, motorvejen og jernbanen vækster Assens Kommunes indbyggertal. Det er her, vi sælger flest byggegrunde til nye boliger.* De tre bysamfund med oplande udgør dermed hovedbestanddelen af vores tiltrækningskraft i forhold til at få flere til at flytte hertil. Her er et åbent vindue for at tiltrække nye borgere med gode og billigere byggegrunde, aktive lokalsamfund og gode pendlermuligheder til mange arbejdspladser indenfor ½ times kørsel i hhv offentlig eller privat transport. De tre bysamfund har hver deres forskelligheder og kvaliteter, som vi kan og skal bygge videre på. Forstadsbåndet er derfor vores vigtigste område i forhold til at fastholde og øge vores vækst. I forstadsbåndet har der været en positiv befolkningsudvikling de sidste år, hvor især Aarup, Skallebølle, Brylle og Verninge er vokset. Hvis den positive befolkningsudvikling fortsætter i forstadsbåndet, så vil der inden længe mangle byggemuligheder i forstadsbåndet - især i Brylle og Tommerup området. I de øvrige byer Aarup, Vissenbjerg og Tommerup er der stadig en stor restrummelighed af planlagte områder til boliger. Der er flere forskellige eksisterende boligtyper at vælge imellem i Vissenbjerg, Skalbjerg og de to Tommerup er. Ved Skalbjerg ligger blandt andet to bofællesskaber: Gl. Grevegård og Drejerbanken. I de fire byer er der dermed et boligudbud, der både kan rumme enlige, børnefamilier og par. I de øvrige byer er der en overvægt af parcelhuse. På grund af den gradvise udvikling i familiemønstrene, hvor den gennemsnitlige danske husstandsstørrelse falder, vil der fremadrettet være brug for flere boliger til små familier og enlige. Flere og flere vælger nemlig at bosætte sig alene - eller danne par uden at flytte sammen. Lige nu er der kun etagebyggeri i Tommerup Stationsby, Aarup, Vissenbjerg og Tommerup. Forstadsbåndet har flere områder med et lavt aldersgennemsnit i forhold til resten af Assens Kommune. Det kan skyldes, at det er her børnefamilierne flytter til, når de vender hjem til Assens Kommune. Området har stort potentiale til at knytte sog op på Odense som en åben grøn forstad i Byregion Fyn. NATUR-, KULTUR- OG FRITIDSLIV I forstadsbåndet er der et fantastisk kuperet landskab med rige rekreationsmuligheder og god vekselvirkning mellem åbne vidder og skove til gåog cykelture. Her ligger Fyns højeste punkt Frøbjerg Bavnehøj og Brændholdt Bjerg, der er med i Danmarks Bestig Bjerge. * Siden 2010 er der solgt 23 kommunale byggegrunde i Aarup, 7 i Vissenbjerg og 19 i Tommerup Stationsby

73 Pr 1. januar 2015 boede der: 3118 i Aarup 3114 i Vissenbjerg 2361 i Tommerup Stationsby 1596 i Tommerup 1241 i Brylle 760 i Verninge 692 i Skallebølle 627 i Skalbjerg og 394 i Grønnemose. Antal virksomheder i forstadsbåndet pr. 3. kvartal 2014: 5-10 ansatte: ansatte: ansatte: ansatte: ansatte: 5 FAKTA - indbyggertal og arbejdspladser I Aarup er der både skole og daginstitutioner, en moderne sportshal, bibliotek og biograf. Desuden ligger spillestedet Industrien i Aarup, hvor både danske og udenlandske kunstnere spiller. Brende Å og ådal løber gennem Aarup. Ådalen er meget varieret med gammel løvskov, moser, enge og overdrev. Naturen i området er enestående og værdifuld, og her er gode stisystemer og mulighed for at overnatte i sheltere. I 2013 blev Natur og Friluftsstrategien vedtaget med fokus på at fastholde og udvikle de biologiske værdier og øge adgangen til naturen omkring Brende Å. Der er rig mulighed for at være aktiv i Vissenbjerg, hvor naturen og et stort landskabsfredet område er lige uden for døren, og både skov, sø og den flotte slugt Afgrunden er i gåafstand fra centrum. Derudover er der fritidsaktiviteter i Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter og et bibliotek i centrum. Vissenbjerg er desuden kendt for Terrariet og for sin storkro, hvor der holdes konferencer m.m. Tommerup og Tommerup Stationsby ligger tæt på hinanden på hver sin side af den smukke Høgsholt skov. Så her er der masser af natur lige uden for døren. Der er bibliotek i Tommerup, og i Fyrtårn Tommerup er der svømmehal, sportshal og fitness-faciliteter. Ved Brylle er der ved at blive udpeget skovrejsningsområder nord for byen. HANDELS- OG ERHVERVSLIV I Aarup er der en hel del butikker i hovedgaden Bredgade og byen har også et hotel. Vissenbjerg har et lille butiksstrøg, og i Tommerup og Tommerup Stationsby er der flere dagligvare- og specialbutikker. Nærheden til motorvej E20 og jernbanenettet gør forstadsbåndet til et oplagt sted for erhvervsudvikling. Udbygningen af erhvervsområder har hidtil været koncentreret i Aarup, Vissenbjerg og Tommerup*. I den nuværende kommuneplan er der store uudnyttede erhvervsområder i Grønnemose (87 ha) og Vissenbjerg (65 ha), en del i Aarup (14 ha) samt Frankfri (16 ha) og under 10 ha i hhv Tommerup Stationsby, Tommerup, Brylle og Verninge. Af større erhvervsvirksomheder i Aarup findes Dan-Foam/Tempur, der bl.a. laver madrasser, Scankab Cables, Micro Technic, Dansk Elastomer samt møbelfabrikanten Carl Hansen & Søn. Blandt de største virksomheder i Vissenbjerg er bl.a. Centrovice, TenCate, Stena Recycling, Muehlhan og Scan. I Tommerup er der et spirende erhvervsliv blandt andet i Tommerup Erhvervspark, der med m 2 kan tilbyde både kontorer, kontorfællesskab, lager- og produktionslejemål i et inspirerende erhvervsfællesskab. * I årene er der solgt 9 ha erhvervsjord i Aarup, 5,1 ha i Vissenbjerg og 2,6 ha i Tommerup 11

74 Status over beskæftigede personer Natbefolkning 946 (over 15 år) efter pendlerforhold, Dagbefolkning 1462 sogn og tid Ind-/udpendling 516 Indpendling 1183 Udpendling 667 FAKTA - ind- og udpendling i Aarup sogn 2013 DET VIL VI OPNÅ Målet for forstadsbåndet er, at området fastholder og øger sin vækst ift bosætning og erhvervsudvikling. Det skal være muligt at leve et helt liv i samme bysamfund. Det vil sige, der skal være boliger, fritidsmuligheder og adgang til job for alle familietyper og -størrelser. Fra byerne skal der være god adgang til oplevelser, motion og et aktivt friluftsliv i naturen, så borgere har mulighed for at have en sund levevis og en høj livskvalitet. Det skal til enhver tid være plads til at bygge 100 nye boliger i forstadsbåndet. Boligudbuddet skal matche forventet behov fra både børnefamilier, varierende familieformer og enlige. Der skal gang i udvikling og salg af erhvervsområder igen - især på strækningen mellem Vissenbjerg og Aarup/Grønnemose. Vi skal i højere grad udnytte vækstmulighederne som motorvejskommune. DET VIL VI GØRE BOSÆTNING Vi vil udvikle vores bosætningsmuligheder i forstadsbåndet, for det er her den største efterspørgsel er. Det gør vi for at tiltrække nye borgere som fx. de nybagte forældre i Odense, der ønsker en attraktiv byggegrund i et mindre lokalsamfund, de unge nyuddannede, der kommer hjem igen til Assens Kommune, folk der tiltrækkes af Byregion Fyns mange arbejdspladser og muligheder samt de midlertidige tilflyttere, der også ønsker at bo tæt på gode pendlerforhold. Der skal laves udviklingsplaner for hvert af de tre bysamfund i Forstadsbåndet i forhold til at sikre fremtidige arealudlæg og arbejde med at udvikle nye mødesteder i byerne. Planerne skal forholde sig til kortlægning af behovet for og efterspørgslen efter fremtidige boligtyper og lokalisering af muligheder for byfortætning. Bysamfundene i forstadsbåndet skal udvikles ud fra deres særlige værdier, så de tilgodeser mulighederne for at leve det hele liv og hver især har en bred palette af bosætningsmuligheder, og så der er noget for enhver smag og pengepung. 12

75 Vi vil arbejde for at der bliver et bredt udbud af forskellige boligformer, så der er noget for enhver smag og pengepung. Vi vil blandt andet skabe mulighed for flere alternativ bebyggelse og bofællesskaber. Vi vil også skabe mulighed for, at der kan bygges lejeboliger, da en tilstrækkelige boligforsyning og boligsammensætning har stor betydning for kommunens mulighed for udvikling og vækst. For eksempel kan etablering af et attraktivt alment byggeri fx i Krybily-parken i Brylle og Savværksgrunden i Tommerup Stationsby ses som en mulig banebryder og trækplaster for private investorer. I forbindelse med byfortætning og byomdannelse i bymidterne vil vi arbejde for tæt-lav boliger og etageboliger, som gerne må ligge stationsnært. Det er med til at understøtte bylivet og skabe økonomisk grundlag for at fastholde tilbud i byerne. De steder, hvor der er størst markedsefterspørgsel, vil vi udlægge nye boligområder. I 2015 har efterspørgslen været koncentreret på Aarup og Tommerup Stationsby. Det skal vi forholde os til, og der skal lokalplanlægges, byggemodnes og udlægges nye boligområder de to steder. Desuden vil vi vedligeholde og udvikle kultur- og fritidsfaciliteterne - herunder også de udendørs faciliteter og byrum, der inviterer til fællesaktiviteter og selvorganiseret liv. Vi vil arbejde for at binde Vissenbjerg sammen på tværs af Landevejen. NATUR-, KULTUR- OG FRITIDSLIV I forstadsbåndet er der fokus på at fastholde og udvikle de biologiske værdier og øge adgangen til naturen omkring Brende Å. Her er naturen enestående, varieret og ligger tæt på Aarup. Vi vil sikre, at naturen beskyttes og udvikles i takt med, at vi forbedrer mulighederne for at opleve og udfolde os aktivt i den. Naturen er et stort aktiv for kommunen. Vi vil styrke borgernes muligheder for friluftsbaseret motion og bevægelse til gavn for folkesundheden. Derudover fokuserer vi på at skabe mere af den bynære hverdagsnatur, som skaber rammen om borgernes daglige liv, sundhed og velvære. Vi vil arbejde for, at byer og landområder indrettes på en måde, der naturligt inviterer til leg, bevægelse og motion inde og ude. Omgivelserne skal også kalde på rekreation og mental ro. Vi vil fremme skovrejsning i nærheden af byerne, så borgerne kan benytte skoven i dagligdagen. HANDELS- OG ERHVERVSLIV Vi har mange gode erhvervsområder langs motorvejen på Grønnemose - Vissenbjerg strækningen. Disse skal bringes i spil og gøres synlige, og vi vil arbejde videre med udviklingen af erhvervsområdet ved motorvejen ud fra den helhedsplan, der blev lavet for området til kommuneplan Vi vil arbejde for at gøre de eksisterende erhvervsområder endnu mere attraktive blandt andet ved at sikre gode adgangsforhold. Erhvervsudviklingen skal opprioriteres, og vi vil arbejde videre med de enkelte erhvervsområders identitet og udvikling. De nuværende virksomheder skal gives mulighed for udvikling, hvis de får behov for det. Sammen med Udvikling Assens arbejder vi for at udvikle det positive erhvervsklima yderligere og for at udvikle kommunens erhvervspolitik, så virksomhederne i Assens Kommune får de bedste muligheder for at trives og vokse. 13

76 ASSENS HAR VILJEN TIL AT UDVIKLE Campus & Livet på landet HER STÅR VI Dette område indeholder to hovedelementer: Campus, som rummer Glamsbjerg og uddannelsescenteret, der er samlet i Glamsbjerg. Sammen med Køng- Gummerup er Glamsbjerg kommunens næststørste by. Livet på landet dækker over resten af båndet med det åbne storslåede landskab i den midterste del af kommunen. Den del rummer en række landsbyer: Barløse, Ørsted, Orte, Turup, Vedtofte, Søllested, Søby, Flemløse og Nårup. BOSÆTNING Glamsbjerg ligger centralt i forhold til at komme rundt i Assens Kommune. Selve Glamsbjerg by er karakteriseret ved at være en tidligere stationsby med de kvaliteter, det giver for fornemmelsen af bymidte, byrum og bymæssighed. Det fik fx Region Syddanmark til i en analyse over byerne i Regionen i 2011 at konkludere, at Glamsbjerg by er en rigtig by. Byen ligger stabilt på lidt over 3000 indbyggere, og der er en god fordeling mellem antal parcelhuse og mindre boliger i byen. Der har i en lang periode ikke været det store salg af byggegrunde i Glamsbjerg, selv om der er byggemodnede grunde til salg i en privat udstykning og udlagt store områder til boligformål (31 ha) i kommuneplanen. De øvrige små byer i Livet på landetbåndet har mistet indbyggere. Trenden, som får flere til at flytte på landet for at realisere ønsket om mere plads og mulighed for at være selvforsynende og bo bæredygtigt, er ikke slået igennem her - endnu. Glamsbjergområdet er kendt for at rumme flere fri- og efterskoler. Og Glamsbjerg er vores uddannelsesby med gymnasium, handelsgymnasium, 10. klasse center, HF og VUC Fyn, Produktionshøjskolen Fugleviglund samt efterskoler i et innovativt samarbejde med erhvervslivet. Der kommer elever hertil fra hele kommunen og nabokommunerne. Måske er det ikke helt tilfældigt, at vores handelsskole er den bedste handelsskole i Danmark, og nogle af vores dygtige elever vinder Danmarksmesterskab i Innovation og Iværksætteri. NATUR-, KULTUR- OG FRITIDSLIV Glamsbjerg ligger i et område med masser af natur og kulturhistorie for eksempel ved gravhøjene ved Voldtofte. Den store sø Søholm ligger tæt på Glamsbjerg, og der findes mange stier i området. Området øst for Glamsbjerg rummer skovene, der hører under Krengerup Gods. Her er et større sammenhængende og bynært skovsystem med veje, hvilket tilfører byen en række kvaliteter som bosætningsby. Skinnecykler, friluftsbad eller golf er nogle af de andre muligheder for udendørsaktiviteter, der er i Glamsbjerg. Der er desuden bibliotek i byen og flere museer i nærheden samt biograf og svømmehal. Glamsbjerg Fritidscenter har mange fritidsaktivitetstilbud. Hotellet i Glamsbjerg er borgeredrevet, og der er desuden et ungdomskulturhus på tegnebrættet. 14

77 HANDELS- OG ERHVERVSLIV Der er et rigt handelsliv i Glamsbjerg, hvor du bl.a. finder bager, brugskunst, boghandler, guldsmed, sko- og tøjforretninger, urmager samt diverse specialbutikker og dagligvareforretninger. Byen har også et hotel med restauranten René Michael. Området er domineret af beskæftigelsen på de mange skoler og uddannelsesinstitutioner. Af større virksomheder i Glamsbjerg findes blandt andet Kerry. I Glamsbjerg er der lige solgt 1,1 ha erhvervsjord, men efterspørgslen har generelt været lav, og der er stadig en god restrummelighed. Landbruget i Assens Kommune vækster netto med ca 1,5 ha nye store landbrugsbygninger om året. Trenden er som i resten af landet, at der bliver færre, men større landbrug. Området i Livet på Landet er hovedsageligt et driftigt landsbrugsland med mange små aktive lokalsamfund. 15

78 DET VIL VI OPNÅ Glamsbjerg som uddannelsescenter skal fortsat være blandt de bedste i Danmark og et så godt tilbud til de unge, at det også kan tiltrække unge, der bor udenfor Assens Kommune. Kvaliteterne og faciliteterne i Glamsbjerg skal understøtte byens styrker, så byen fortsat bliver ved med at være et godt sted at bo og leve. Samlet set skal indbyggertallet i Campus & Livet på landet-området som minumum fastholdes. I Livet på landet-området skal der fortsat være gode muligheder for landbrug og gartnerier. 16

79 Pr 1. januar 2015 boede der: 3214 i Glamsbjerg 640 i Flemløse 345 i Turup 241 i Snave 213 i Ørsted 205 i Nårup Status over beskæftigede personer (over 15 år) efter pendlerforhold, sogn og tid Antal virksomheder pr 3. kvartal 2014: 5-10 ansatte: ansatte: ansatte: ansatte: ansatte: 2 FAKTA - indbyggertal og arbejdspladser Natbefolkning 1615 Dagbefolkning 1580 Ind-/udpendling -35 Indpendling 1058 Udpendling 1093 FAKTA - ind- og udpendling i Glamsbjerg (Køng sogn) 2013 Vestfyns Gymnasium: ca 550 elever og 60 ansatte Glamsbjergskolen: ca 425 elever og 48 ansatte Glamsdalens Idætsefterskole: ca 280 elever og 50 ansatte Glamsbjerg Fri- og efterskole: ca 280 elever og 45 ansatte HF & VUC FYN Glamsbjerg elever og 40 ansatte Handelsgymnasiet Vestfyn: ca 250 elever og 30 ansatte 10 klassecenteret: ca 200 elever og 15 ansatte. Gummerup skole: ca 130 elever og 28 ansatte Køng Idrætsfriskole: ca 100 elever og 13 ansatte Fugleviglund: ca 20 elever og 5 ansatte Ialt ca elever og 334 ansatte FAKTA - skolernes betydning for Glamsbjerg DET VIL VI GØRE Der skal laves en helhedsplan for Glamsbjerg i forhold til at fastlægge fremtidige arealudlæg. Der skal byggemodnes og sættes kommunale byggegrunde til salg i Glamsbjerg for at give et bredere udbud af byggemuligheder og sætte gang i udbygningen af Glamsbjerg igen. Vi vil understøtte uddannelsesbyens kvaliteter. Derfor arbejder vi for at etablere et ungdomskulturhus i Glamsbjerg, og for at byens kultur- og fritidsfaciliteter løbende udvikles. I Livet på landet-området vil vi fortsat understøtte vores landbrug og gartnerier med en god sagsbehandling. Her kan der desuden udvikles områder til produktion af bæredygtig energi som fx biogasanlæg, vindmøller, solcelleanlæg og marker med energipil. Vi vil også understøtte de små lokalsamfunds muligheder for at tiltrække dem, der følger trenden med at bosætte sig i det åbne land. Nogle bosætter sig her ud fra et ønske om at blive selvforsynende og leve bæredygtigt. Andre fordi her er god plads til fx fritidslandbrug eller at have heste. 17

80 ASSENS HAR VILJEN TIL AT UDVIKLE Livet ved kysten 18 HER STÅR VI Livet ved kysten rummer to større bysamfund med oplande: Assens Haarby Der ud over er der en række mindre bysamfund: Sandager, Torø Huse, Ebberup, Snave, Jordløse og Helnæs. BOSÆTNING Assens er kommunens største by med ca 6000 indbyggere. Byen er en gammel købstad med mange bykvaliteter, varieret detailhandel, spændende kulturliv og et fint kulturmiljø i den gamle bykerne. Her er der flere rækkehus- og etageboliger, end der er parcelhuse. I kommuneplanen er der udlagt store arealer til boligudvikling (62 ha), og der er 29 byggemodnede byggegrunde til salg. Der bygges pt. ikke så mange parcelhuse i Assens. Samlet set er der rigelig restrummelighed til at bygge nye boliger i Assens by samt ønsker om at lave byomdannelsesprojekter. Haarby er kendetegnet ved et godt lokalt sammenhold og mange aktive borgere og foreninger. Ca 70 % af boligerne her er parcelhuse og der er enkelte storparceller. I Haarby er der også udlagt store arealer til boligudvikling (44 ha), så her er ligeledes en stor rummelighed til boliger. Befolkningstallet i Kystbåndet har været svagt faldende de sidste år og indbyggerne i kystbåndet har et højt aldersgennemsnit i forhold til resten af Assens Kommune. Det tyder på, at området enten tiltrækker folk i en moden alder, der ønsker at prioritere ro, tid, rummelighed og luksus i deres hverdag, eller at generationsskiftet i parcelhuskvarterene endnu ikke er gået i gang. NATUR-, KULTUR- OG FRITIDSLIV I Assens er en del af de store gamle identitetsskabende bygninger omdannet og har fået nyt liv med nye store funktioner. I den gamle sukkerfabrik er der nu rådhus og Arena Assens. Der er biograf, cafe, koncert- og mødelokaler m.m. i kulturhuset Tobaksgården, foreningshus i det tidligere Gasværk og kommende lejligheder i borgerskolen. På Pulsen, Arena Assens og Tobaksgården er der et væld af muligheder for aktiviteter for børn, unge og voksne. I og omkring Assens er der en del museer og mulighed for at se byen i miniformat i Assens Miniby. Assens er tæt på både vand og natur med marina, strand, sø og hundeskov i gå-afstand fra centrum. Fra havnen i Assens er det muligt at tage med færgen på udflugt til Bågø, hvor kommunens naturcenter ligger. Ved Torø Huse er der oplagte udflugtsmål med udsigt til Lillebælt. I Haarby er der mange muligheder for fritidstilbud og udendørs aktiviteter. Haarby har skov og sø i gå-afstand fra centrum af byen, og stranden er kun en kort køretur væk. Her er bibliotek og biograf samt Haarby Hallerne med svømmehal og andre idrætsfaciliteter. De sidste år har der været arbejdet med at udvikle Haarby med en række lokalt forankrede projekter, der skal være med til at gøre Haarby grønnere og endnu mere attraktiv for hele familien. Blandt andet halrenovering og -udbygning samt Skole+projektet. Langs kysten er der mange små veje som er egnet til cykelture og udflugter i øvrigt. Både ved Assens og Haarby er der en markeret mountainbikerute.

81 Status over beskæftigede personer (over 15 år) efter pendlerforhold, sogn og tid Natbefolkning 2063 Dagbefolkning 3144 Ind-/udpendling 1081 Indpendling 2151 Udpendling 1070 FAKTA - ind- og udpendling i Assens sogn 2013 Helnæs og Helnæsbugten er et kapitel for sig selv: Området rummer store naturkvaliteter og er attraktivt til friluftsliv som fx vandring, lystfiskeri, kite-surfing eller sejlads. Det let tilgængelige kystlandskab giver generelt gode muligheder for kystturisme, sejlads, lystfiskeri, vindsurfing, gåture langs kysten mv. Havnene i Assens, Agernæs og Bågø er blevet renoveret for nylig. Der er værdifuld natur på Torø, Bågø og i Jordløse Bakker, og hele kystbåndet er gennemsyret af flotte landskabs- og naturoplevelser. Flere steder er der sheltere og madpakkehuse blandt andet ved Brunebjerg syd for Assens. Kystbåndet rummer også gode kursussteder, og det er muligt at spille golf på flere forskellige måder; almindelig og som park- eller fodboldgolf. HANDELS- OG ERHVERVSLIV I kystbåndet er der en del store og kendte virksomheder, der blandt andet producerer chokolade, øl, cremer, tobak og møbler. Derudover er kystbåndet kendetegnet ved fødevareproduktion, kyst- og kulturliv, turisme, naturoplevelser og rekreation. Kystbåndet er blandt andet et vinproducerende område. Af større virksomheder i Assens er der blandt andet Summerbird, Bryggeriet Vestfyen, Plum, Broen, Assens Skibsværft og Orlik. Assens har mange arbejdspladser og øger sin befolkning væsentligt i dagtimerne i forhold til hvor mange, der bor i byen. I hovedgaden, Østergade, er der et stort udvalg af dagligvareforretninger og specialforretninger i et hyggeligt bymiljø med cafeer og små spisesteder. Pr 1. januar 2015 boede der: 6012 i Assens Antal virksomheder i kystbåndet i 3. kvartal 2014: 2449 i Haarby 5-10 ansatte: i Ebberup ansatte: i Jordløse ansatte: i Sandager og ansatte: 10 lige under 200 i Torø Huse 100+ ansatte: 5 FAKTA - indbyggertal og arbejdspladser I Kystbåndet er der i øvrigt rige mulighed for gode madoplevelser - både på kulinariske restauranter og på Arla Fondens Madlejr på Helnæs. I Haarby er der et udvalg af dagligvareforretninger og specialforretninger, og blandt de største virksomheder i Haarby er Montana, Cabinplant, Metalpres og Gerresheimer. I den nuværende kommuneplan er der store uudnyttede erhvervsområder i Assens (86 ha) og Haarby (21 ha) samt lidt i Ebberup og Jordløse. Der er stadig byggegrunde til erhverv i en stor ny udstykning, hvoraf mange af grundene har en fantastisk udsigt ud over vandet. Udvikling Assens har til huse i Tobaksgården i Assens. Foreningen samler alle gode kræfter for at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser i eksisterende og nye virksomheder i hele Assens Kommune. De sikrer på erhvervslivets vegne, at der er en løbende og tidlig dialog med kommunen. 19

82 DET VIL VI OPNÅ Målet for livet ved kysten er at udvikle turismen samt kyst- og kultur-oplevelser, så vi bruger det store potentiale, som kysten er, endnu bedre. Købstaden Assens skal blive ved med at være vores kultur-, oplevelses- og handelsmekka, og byens kvaliteter skal bevares og styrkes. Livet ved kysten er attraktivt for folk i en moden alder og familier med voksne børn. Området skal være første valg for dem, der vil nyde det frirum og de kystnære muligheder, som findes her. Livet ved kysten er attraktivt for både enkeltmands- og store virksomheder med lyst til lækre omgivelser og en god udsigt. DET VIL VI GØRE BOSÆTNING Vi vil arbejde med byfortætning, byomdannelse og almennyttigt byggeri i Assens samt understøtte kvaliteterne i købstadsmiljøet i Assens midtby, så Assens i større grad end hidtil kan realisere sit bosætningspotentiale. Redskabet hertil er primært at udarbejde en helhedsplan for Assens by og gennemføre en række konkrete byfortætningsprojekter. Vi vil understøtte boligudvikling de steder, hvor der er efterspørgsel og arbejde for at den eksisterende variation i boligtyper og -størrelser fortsat vil være til stede. Vi vil arbejde for at sikre købstadskulturmiljøet med de mange bevaringsværdige bygninger i Assens midtby. Vi vil videreudvikle Haarby som et godt sted at bo og leve ved at følge op på den proces og den række af projekter, der er beskrevet i Strategi og Idékatalog for udvikling af Haarby. Bosætningspotentialerne i de mindre byer i Livet ved Kysten skal undersøges nærmere og eksempel-projekter udvælges og gennemføres. Vi vil indgå i projekter, der udvikler bosætning og styrker turismepotentialerne i kystbåndet. Vi vil arbejde på at udvikle nye mødesteder i byerne. NATUR-, KULTUR- OG FRITIDSLIV Vi har et stort gæste- og turistpotentiale i vores unikke natur med alt fra skove, strande, bakker, vind og vand. Det vil vi udvikle. I kystbåndet har vi et særligt fokus på at udvikle naturområderne i og ved Lillebælt, Haarby Ådal og Helnæs Bugten. Helnæsbugten og Lillebælt rummer naturværdier af international klasse, som allerede i dag tiltrækker både turister og nye beboere. Her vil vi øge mulighederne for at få adgang til at opleve kysten, havet, fuglelivet og andre af områdets rå og uberørte naturværdier. Omkring Haarby Å er naturen enestående, varieret og ligger tæt på byen. Her vil vi fastholde og udvikle de biologiske værdier og øge adgangen til naturen fra Haarby. 20

83 Naturen er et stort aktiv for kommunen, og den vil vi værne om. Vi vil sikre, at naturen beskyttes og udvikles i takt med, at vi forbedrer mulighederne for at opleve og udfolde os aktivt i den. Vi vil styrke borgernes muligheder for friluftsbaseret motion og bevægelse. Vi vil arbejde for at skabe mere af den bynære hverdagsnatur, som skaber rammen om borgernes daglige liv, sundhed og velvære. Vi vil arbejde for, at byer og landområder indrettes på en måde, der naturligt inviterer til leg, bevægelse og motion inde og ude. Omgivelserne skal også kalde på rekreation og mental ro. Vi vil fremme skovrejsning i nærheden af byerne og bosætningsmuligheder, så borgerne kan benytte skoven i dagligdagen. Vi arbejder videre med at udvikle de rekreative potentiale i og omkring Assens havn og vil udarbejde en udviklingsplan for Assens By, der blandt andet knytter by og de rekreative muligheder på havnen tættere sammen. HANDELS- OG ERHVERVSLIV Vi arbejder for at udvikle det positive erhvervsklima yderligere og for at udvikle kommunens erhvervspolitik, så virksomhederne i Assens Kommune får de bedste muligheder for at trives og vokse. Vi vil arbejde for at gøre de eksisterende erhvervsområder endnu mere attraktive blandt andet ved at sikre gode udsigtsmuligheder og adgangsforhold, så erhvervsområderne i Assens afspejler kystbåndets mange kvaliteter. Vi vil sikre, at de fysiske rammer, der muliggør vækst i erhvervslivet i kystbåndet, er tilstede i form af rigelige og velbeliggende erhvervsarealer. De nuværende virksomheder skal gives mulighed for udvikling efter behov. Fremtidig planlægning skal også understøtte vækst i turismeerhvervet og oplevelsesøkonomien. Vi vil gøre det øvrige erhvervsmarked opmærksom på de gode muligheder, der er for at få kvalificeret arbejdskraft, når de placerer sig i kystbåndet. Vi er klar til at sløjfe nogle af de områder i Kystbåndet, som er udpeget til fremtidig erhvervsudvikling, hvis der er behov for at udlægge nye områder til erhverv andre steder i kommunen. 21

84 ASSENS HAR VILJEN TIL AT UDVIKLE Bedre forbindelser HER STÅR VI Mange af vores borgere pendler til arbejdspladser i deres nærområde eller til Trekantområdet og kommunerne omkring os. Mange pendler især til Odense, og mange af vores indpendlere kommer også fra Odense. I 2013 pendlede ca personer ind i Assens Kommune, mens ca pendlede ud af kommunen til arbejdspladser i en anden kommune. Det svarer til en udpendling på 46,3 % af antal beskæftigede borgere i Assens Kommune. Samtidig blev 32,3 % af arbejdspladserne i Assens Kommune varetaget af en indpendler fra en anden kommune. Især Assens By og Aarup har en langt større indpendling end udpendling. (Se side 12 og 19) Især forstadsbåndet ligger godt i forhold til pendling og adgang til offentlig transport, da de ligger tæt på motorvejen og der er togstationer i flere af byerne. Med gennemførelse af et nyt jernbanespor på Vestfyn og udvidelsen af motorvej E20 er der yderligere forventninger om en nem og hurtig adgang til og fra Assens Kommune og arbejdspladserne i nærområdet. I foråret 2015 blev der vedtaget en visionsplan for Assens Havn, der lagde fast, at der både bliver plads til erhverv og turister på havnen i fremtiden. VEJE OG STIER Anlægsmæssigt er der ikke sket noget for at forbedre infrastrukturen i Assens Kommune de sidste par år ud over udlæg af nye slidlag på vejene. Der arbejdes dog på at forbedre vejstrækningen mellem Assens og Odense via Glamsbjerg, og der er lavet enkelte stier og cykelstier i forbindelse med byudviklingsprojekter og skoler. Det er vigtigt, at vi evner at understøtte investeringer i bosætnings- og erhvervsudviklingen i Assens Kommune med en god infrastruktur. I samarbejde med Cowi er der lavet en strækningsanalyse og en fremkommelighedsplan for at forbedre tilgængeligheden mellem Assens og Odense/E20. Rapporten peger på konkrete strækninger, hvor landevejen mellem Assens og Odense gennem Glamsbjerg er den strækning, som bør tilgodeses med forbedringer og opgradering i første omgang. OBS: Selv om Bedre forbindelser er illustreret på kortet som en pil mellem Assens og Odense, så handler dette fokusområde også om alle de andre vigtige forbindelser. Det skyldes også, at samling af ungdomsuddannelserne i Glamsbjerg giver en øget spidsbelastning morgen og aften på de to overordnede veje Odense-Assensvej og Søndergade (Glamsbjerg bygade), når de mange unge benytter privat transport til og fra uddannelsesstederne. Kommunen servicerer stadig hele kommunen med uddannelsesbusserne, der sikrer adgang til ungdoms- og videreuddannelserne - også i Odense. STATSLIG INFRASTRUKTUR Et centralt perspektiv for Assens Kommune vil være at tilrettelægge investeringer i infrastruktur, så vi får maksimal gavn af de overordnede infrastrukturprojekter, som kommer de næste 5-10 år. 22

85 Indpendling til Assens Kommune fra: Odense 2067 Faaborg-Midtfyn 813 Middelfart 601 Nordfyns 418 Svendborg 156 Udpendling fra Assens Kommune til: Odense 4428 Middelfart 901 Faaborg-Midtfyn 737 Fredericia 374 Nordfyns 310 FAKTA - ind/udpendling 2013 ifølge Kontur2014 I Strategi Fyn er beskrevet, at væksten i Byregion Fyn øges gennem investeringerne i infrastrukturen. Der er fem store infrastrukturprojekter, som har stor betydning for den fynske byregion og dermed også for Assens Kommune. Det er: Timemodellen Tre spor på E20 Parallel forbindelse over Lillebælt Odense Letbane Højklasset digital infrastruktur Timemodellen og udvidelsen af E20 går gennem den nordlige del af Assens Kommune og påvirker dermed fysisk nogle af vores arealer. Disse store infrastruktur-projekter varetages af staten, men vi vil selvfølgelig arbejde for, at projekterne udformes, så de gavner flest og generer mindst muligt. De to projekter bidrager til en bedre infrastruktur for mange og give mindre transporttid, skabe hurtigere leverancer og forbedre mulighederne for, at de fynske virksomheder kan tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere og samtidig sikre let adgang til et stort arbejdsmarked. Borgerne på Fyn kommer tættere på både Århus og København. I dag har fynboerne adgang til ca arbejdspladser inden for en time med bil, og det vil med Timemodellen blive øget med yderligere arbejdspladser alene i Københavns og Aarhus kommuner indenfor en time med tog. Den nye jernbanestrækning til de hurtigtgående og gennemkørende tog kan give plads til flere pendlerafgange på de nuværende stationer og dermed skabe muligheder for endnu bedre pendlerforhold i vores fire stationsbyer. DIGITAL INFRASTRUKTUR I Assens Kommune er Strategi for digital infrastruktur vedtaget i Byrådet i februar Strategiens vision er, at bredbånd og mobildækning skal være til rådighed for både borgere, lokalsamfund og erhvervsliv, og at det skal være muligt at få en tilstrækkelig dækning over alt i kommunen. For at sikre en højere kvalitet af både bredbånd og mobilnet har kommunen løbende en tæt dialog med leverandørerne og der er masteprojekter på vej. Både staten og Byregion Fyn arbejder også for bedre mobil- og bredbåndsdækning. DET VIL VI OPNÅ Målet for Bedre forbindelser er, at vi vil gøre infrastrukturen i Assens Kommune endnu bedre - både den fysiske og digitale infrastruktur, for på den måde at skabe de bedste betingelser for udviklingen af erhvervslivet og dermed øget vækst og bosætning. Der skal ikke være huller i infrastrukturen. Samtidig er målet, at infrastrukturinvesteringerne i Assens Kommune optimeres, så vi opnår maksimalt udbytte af de overordnede nationale investeringer på Fyn, og de bedste mulige sammenhænge skabes. Vores togstationer og nærhed til et godt pendlernet i forstadsbåndet skal generelt udnyttes bedre. 23

86 24 DET VIL VI GØRE Resultaterne fra før omtalte (s 22) Cowi-rapport skal prioriteres og budgetteres til en samlet plan for kommende udbygninger. Det skal ske i sammenhæng og i forlængelse af den fælles fynske strategiske infrastrukturplan, som forventes færdig i 2016, og som skal bidrage til at mindske rejsetiderne mellem de fynske byer og vigtige trafikknudepunkter. Vi vil have særlig fokus på fremkommeligheden på landevejen mellem Assens og Odense, der prioriteres med konkrete forslag. Forbindelserne til Trekantområdet og Faaborg er også i vores fokus i samarbejde med Region Syddanmark. Vi vil gøre det, vi kan for at påvirke beslutningstagerne. Vi vil også fortsat arbejde for at få ICtoget til at stopper i Aarup, og i forhold til den offentlige trafik vil vi arbejde målrettet for at forbedre pendlerforholdene og sikre timedrift ved de små stationer. Efter etablering af den nye jernbane hæver vi målet til to tog i timen på alle stationerne, hvilket svarer til Region Syddanmarks udmelding. Der skal være gratis parkering i stationsbyerne og mulighed for pendlerparkering ved stationerne. Vi vil arbejde for en god sammenhæng med den øvrige kollektive trafik med busser og flex-trafik. Vi vil arbejde med cykelstier, der binder an til stationsbyerne og giver sikre skoleveje. Samtidig samarbejder vi med fx forsyningsselskaberne om at anlægge cykelstier i samarbejde med deres anlægsarbejder, så der både spares besvær for trafikanterne og penge, når strækninger alligevel skal graves op. Den gamle jernbane fra Tommerup til Assens skal sikres, som allerede beskrevet i Planstrategi Vi vil lægge en plan for trafikbetjening af Glamsbjerg og reservere arealerne til at løse trængselsproblemerne. Der etableres en rundkørsel ved Gl. Hovedvej i Grønnemose, så rundkørslen står færdig, inden der bliver ekstra trængsel pga. motorvejsudvidelsen. Her er der allerede trængsel - særligt ved uheld på motorvejen. Arealerne er blevet eksproprieret til det formål. I forhold til de nuværende vejreservationer i kommuneplanen, så vil vi sikre og konkretisere de vejreservationer, der giver mening, og vurdere, om de andre bør fjernes. Vi vil arbejde for at opnå en bredbåndsdækning i hele kommunen, der som minimum lever op til statens vækstplan for digitalisering af Danmark. Det vil sige hastigheder på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i Det er afgørende, at bredbåndsdækningen fx skal kunne opfylde standarter for telemedicin, og at dækningen generelt er af så høj kvalitet, at vi kan tiltrække og fastholde virksomheder i kommunen og dermed sikre den lokale vækst. En tilstrækkelig mobildækning er også af stor betydning for både borgere, turister og erhvervsliv. Målet er at opnå en mobildækning, hvor ingen oplever huller i dækningen uanset hvor i kommunen, man befinder sig, og at dækningen er minimum 4G.

87 ASSENS HAR VILJEN TIL AT UDVIKLE Lokalsamfund & medborgerskab HER STÅR VI I Assens Kommune bor ca halvdelen af befolkningen udenfor de syv største byer, og en tredjedel bor i de helt små bysamfund med under 200 indbyggere og i fritliggende huse på landet. Disse dejlige lokalsamfund og små gode bosætningsområder kalder på dem, der ønsker at flytte fra byerne og ud på landet for at få plads og mulighed for at udleve drømmen om at være selvforsynene og leve bæredygtigt i et aktivt lokalsamfund. Og selv om det er på landet, så er der ikke langt til offentligt service og andre tilbud i Assens Kommune. Overalt i kommunen har folk en stor vilje til at udvikle og engagere sig i deres lokalområde, og mange lever et aktivt liv med et godt socialt netværk. Aktivt medborgerskab er udbredt i Assens kommune. 86 % af borgerne er aktive indenfor mindst ét af 10 definerede områder som fx at være I de syv største byer: Assens, Haarby, Glamsbjerg, Aarup, Vissenbjerg, Tommerup Stationsby og Tommerup bor der samlet set ca indbyggere. I de øvrige byer med mere end 200 indbyggere bor der i alt indbyggere. aktiv i foreningslivet eller give sine medmennesker en hjælpende hånd af og til. Assens Kommune er sammen med borgergrupper og andre interessenter i gang med at udvikle en ny struktur for arbejdet med lokalsamfundene. Arbejdet foregår med udgangspunkt i Innovations- og Medborgerskabsudvalget og tager afsæt i vision og ønsket om levende og aktive lokalsamfund, der engagerer sig og tager medansvar for egen udvikling i samarbejde med Assens Kommune og andre interessenter. Vi ønsker en kontinuerlig, systematisk og involverende dialog mellem de enkelte lokalråd og politikerne i Assens Kommune. Og vi ønsker et tværgående og udviklende samarbejde mellem samtlige lokalråd i kommunen. Det er essentielt, at udvikling af lokalsamfund sker gennem et tæt og Resten af befolkningen - ca bor i byer med under 200 indbyggere eller i det åbne land. FAKTA - befolkningsfordeling dialogbaseret samarbejde, både i forhold til det enkelte lokalsamfund, men også gennem tværgående samarbejdede de enkelte lokalsamfund imellem. Dette arbejde foregår sideløbende med andre planer, og skal derfor indtænkes i planstrategiarbejdet. Hjerterne på kortet markerer de steder, hvor der er by- og landsbyambassadører og registrede aktive borgergrupper. Det viser de lokalområder, hvor frivillige og aktive borgere allerede nu tager del i udviklingen af både lokalsamfund og Assens Kommune. Her ud over findes der selvfølgelig et væld af frivillige engagerede borgere. Borgere, der gennem foreninger eller som enkeltpersoner, vælger at bruge en del af deres tid på bestyrelsesarbejde, som træner, besøgsven eller noget helt andet. Disse borgere er alle sammen vigtige for sammenhængskraften i Assens Kommune og i de enkelte lokalsamfund. Og selvfølgelig findes der også gode lokalsamfund og vilje til medborgerskab udenfor mange andre steder. 25

88 87 % af borgerne mener, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan. 84 % mener, at det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til. 73 % siger: Jeg bliver glad og stolt, når jeg yder en indsats for fællesskabet. 61 % mener, at opgaverne bliver løst bedre, hvis borgerne selv hjælper til 86 % af borgerne er aktive 67 % er aktive fot at hjælpe andre 28 % er aktiv pga sociale samvær 23 % er aktive for samfundet skyld FAKTA - Tal fra undersøgelsen om aktivt medborgerskab i Assens Kommune DET VIL VI OPNÅ Målet for udvikling af lokalsamfundene og det aktive medborgerskab er, at borgerne tager ejerskab for at udvikle deres egne lokalområder og dermed bidrager til at gøre Assens Kommune til et endnu bedre sted at bo og leve. Lokalsamfundenes udvikling skal ske gennem involvering, dialog og tværgående samarbejde mellem samtlige interessenter. Det aktive medborgerskab skal udvikles til glæde for den enkelte, lokalsamfundene og Assens Kommune. DET VIL VI GØRE Vi vil understøtte udviklingen i lokalsamfundene, blandt andet gennem oprettelse af lokalråd, der kan fungere som bindeled mellem kommune og lokalområdet fx i forhold til høringer og involvering. Vi arbejder på at styrke det tværfaglige samarbejde og den helhedsorienterede opgaveløsning igennem målrettet organisatorisk og fagligt udviklingsarbejde. Vi vil fortsætte udvikling og understøttelse af det aktive medborgerskab ved at bygge på den viden vi har om borgernes lyst til at engagere sig og tage del i opgaveløsningen, hvad enten de er unge eller ældre. Vi vil fortsat arbejde på at skabe og fastholde attraktive lokalsamfund gennem aktiviteter som eksempelvis By- og Landsbyambassadører, landsbypedeller, nedrivning af nedslidte bygninger og udviklingsplaner for lokalsamfundene. 26

89 Revisionsbeslutning af kommuneplanen I dette afsnit beskrives det, hvordan Kommuneplan2013 skal revideres for at lave Kommuneplan2017. Mange af ordene i dette afsnit er fagtekniske og/eller henviser til den nuværende kommuneplan - Kommuneplan2013. REVISIONSBESLUTNING Kommuneplan 2013 skal delvist revideres på følgende områder: Kommuneplanen skal vurderes og tilpasses i forhold til at understøtte realiseringen af en fælles fynsk planlægning at understøtte mål og handlinger i den regionale udviklingsplan at opfylde kravene i planloven og oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, herunder blandt andet planlægge for særligt værdifulde landbrugsområder, lokalisering af landbrugets driftsbygninger og sikre sammenhæng imellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering. Kommuneplanens rammer og afsnit om kommunens byer og byudvikling revideres og tilpasses i forhold til de beskrevne handlinger i planstrategien. Der skabes mulighed for at benytte uudnyttede erhvervsrammer til energiproduktion fx solcelleanlæg. Uudnyttede rammer tilrettes i forhold til blue-spot-kortlægningen, klimatilpasningsplanen/-handlingsplanen samt grundvands- og drikkevandsinteresser. Detailhandelsbestemmelserne indarbejdes i landsbyrammer og relevante erhvervsrammer, så der skabes mulighed for mere detailhandel. Resultaterne fra landskabskarakteranalysen, kulturmiljøscreeningen og den kommende SAVE-registrering indarbejdes eller erstatter de relevante afsnit i kommuneplanen. (Igangsat med Planstrategi 2011) Natur- og friluftsstrategien indsatsområder udlægges i kommuneplanen som fritidsområder, og øvrige planer for natur og friluftsliv-projekter indarbejdes i de relevante afsnit, herunder en gennemgang af skovrejsningsområderne. Den ubrudte forbindelse Assens-Tommerupbanen sikres med et rammeudlæg. Vejreservationerne konkretiseres og ajourføres i forhold til tidligere kommuneplanreservationer. Der laves arealreservation til den kommende vestfynske jernbanestrækning. Resten vil blive genvedtaget efter en opdatering i forhold til overordnet lovgivning og redaktionelle rettelser. 27

90 Planlægning siden sidst Sidste kommuneplan - Kommuneplan blev vedtaget uden nogen egentlig revision. Kortet herunder og listen på modstående side giver overblik over de lokalplaner og kommuneplantillæg, der er lavet siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013 jf udtræk fra Plansystem. dk den 22. oktober I stedet blev det besluttet med planstrategi 2011, at der i årene skulle laves forskellige tematillæg til kommuneplanen, som dermed skulle udgøre den egentlige revision. Det har ikke været en gangbar måde at revidere kommuneplanen på, idet kun et af seksten besluttede tillæg var gennemført og indarbejdet i kommuneplanen, da arbejdet med planstrategi 2015 gik igang. Af de resterende er ca halvdelen sat i gang, men ikke færdiggjort som tillæg, og den anden halvdel er ikke sat i gang endnu Den forrige kommuneplan blev vedtaget i 2009 som en samling af kommuneplanerne fra de seks gamle kommuner og regionplanen fra Fyns Amt. Der har derfor ikke været en egentlig tilretning af kommuneplanen i forhold til at se på Assens Kommune som et samlet hele. Kommuneplan for Assens Kommune er lavet som en digital version (en hjemmeside). Kommuneplanen som pdf er genereret som et automatisk udtræk fra den hjemmeside, og det gældende dokument findes derfor kun i en trykbar version med de fejl og mangler, det medførte

91 Kort nr. Navn Plantype Vedtaget eller aflyst 1 Tillæg 1 - Blandet bolig- og erhvervsområde ved Provstistræde KP-tillæg Vedtaget 30/ Område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Provstistræde i Assens (1.2-5) Lokalplan Vedtaget 30/ Tillæg 2 - Rammeområde i landzone ved Trunderupvej i Haarby KP-tillæg Vedtaget 30/ Bolig ved Trunderupvej i Haarby (4.2-2) Lokalplan Vedtaget 30/ Tillæg 3 - Udtagning af lokaliseringsområde Sandager og Barløse Vindmølleplanen KP-tillæg Vedtaget 28/ Tillæg 4 - Område sydvest for Assens Midtby. KP-tillæg Vedtaget 28/ Område til campingplads, bådeoplag m.m. ved Asnæs, Assens by med miljørapport Lokalplan Vedtaget 28/5 14 (1.2-6) 5 Tillæg 5 - Boligområde ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg KP-tillæg Vedtaget 28/ Område til boligformål ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg (2.2-3) Lokalplan Vedtaget 28/5 14 overalt Tillæg 6 - Klimatilpasningsplan for Assens Kommune KP-tillæg Vedtaget 27/ Sommerhusområde ved Sandager Næs (1.1-1) Lokalplan Vedtaget 17/ Delvis ophævelse af Partiel byplanvedtægt nr. 6 (PB6) Partiel byplanvedtægt Delvis aflyst 25/ Tillæg nr. 8 til Kommuneplan for et område til vinproduktion og parkgol KP-tillæg Vedtaget 25/2 15 mv. ved Ungersbjerge, Haarby 8 Område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerg, Haarby (4.1-3) Lokalplan Vedtaget 25/ Tillæg 9 - For et område til solvarme nord for Tommerup KP-tillæg Vedtaget 25/ Lokalplan nr For et område til solvarme nord for Tommerup (3.1-8) Lokalplan Vedtaget 25/ Tillæg 10 - Blandet bolig og erhvervsområde ved Ramsherred og Toftevej KP-tillæg Vedtaget 27/ Tillæg 11 - Boliger vest for Nørre Allé KP-tillæg Vedtaget 17/ Lokalplan nr. I-E2001 for et område til butiksformål, dagligvareforretning og lignende Lokalplan Aflyst 3/2 15 ved Nørre Allé i Assens (1E ) 12 Tillæg 12 - For campingplads og fritidsområde ved Løgismose Strand KP-tillæg Vedtaget 27/ For campingplads ved Løgismose Strand (4.2-3) Lokalplan Vedtaget 27/ Tillæg 13 - område til offentlige formål ved Haarby Hallerne og Skolevej 4-6 KP-tillæg Vedtaget 27/ For et område til offentlige formål ved Haarby Hallerne, Haarby Lokalplan Vedtaget 27/ Tillæg 14 - Kommuneplanramme 4.2.BE.1 Postvænget/Toftevej i Haarby KP-tillæg Vedtaget 24/ Ophævelse af lokalplan B1-4 Lokalplan Delvis aflyst 16/ Tillæg 16 - Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og KP-tillæg Vedtaget 23/9 15 Borreby kildepladser 16 Lokalplan nr for kystnære boliger ved Stensledgårdsvej i Assens Lokalplan Vedtaget 24/ Tillæg nr 1til Lokalplan nr 53 for centerområdet Bredgade Lokalplan-tillæg Forslag 27/ Delvis ophævelse af Lokalplan D14-1 Lokalplan Aflyst 1/ Tillæg nr 1 til Lokalplan nr 4 for et område ved Grønnebej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) Lokalplan-tillæg Forslag 26/8 15 Dato 29

92 Miljøvurdering Kortbilag 30 FRAVALG AF MILJØVURDERING AF PLANSTRATEGI 2015 Ifølge lovbekendtgørelse nr. 939 om miljøvurdering af planer og programmer af 3. juli 2013 skal planer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder vurderes /screenes med henblik på at undersøge behovet for en konkret miljøvurdering af den pågældende plan. Ved den indledende miljøscreening af forslag til planstrategi er der foretaget en vurdering af, hvorvidt planforslaget har en væsentlig indvirkning på miljøet. Planstrategien har et overordnet og strategisk sigte, som ikke fastlægger bindende rammer for fremtidige anlæg. Det vil ske efterfølgende gennem udarbejdelse af kommune- og lokalplanlægning, der konkretiserer strategiens indhold. Det er på ovenstående baggrund Assens Kommunes vurdering, at Planstrategei 2015 ikke medfører en væsentlig påvirkning af det omgivende miljø, og at der derfor ikke skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Denne offentliggørelse om fravalg af miljøvurdering offentliggøres sammen med forslaget til Planstrategi dvs. den 30. november 2015 KLAGEVEJLEDNING Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2015 kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage skal senest 4 uger efter planstrategiens offentliggørelse, dvs. senest den 28. december 2015, sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Det koster et gebyr på 500 kr. at klage. Fritagelse for at bruge Klageportalen skal sendes med en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes. Man kan læse mere om klagemuligheder på KOMMUNEPLANRAMMER Kortet på modstående side viser de kommuneplanrammer til henholdsvis boligbebyggelse og/eller erhverv, der har en restrummelighed. En kommuneplanramme er et afgrænset område, hvortil der er knyttet nogle bestemmelser, der fortæller om områdets fremtidige anvendelse og bebyggelsesregulerende bestemmelser for fremtidig bebyggelse fx bebyggelsesprocent, højde på byggeri, etageantal osv. Ifølge Planloven kan der kun laves en lokalplan for områder, der har en ramme i kommuneplanen og kun laves en lokalplan, der passer med bestemmelserne i rammen. Der skal derfor fastsættes rammer for de områder, hvor der forventes gennemført lokalplaner. Selve rammebestemmelserne er ikke bindende for grundejeren på samme måde som en lokalplan. Men hvis der ikke er lavet en lokalplan for et rammeområde, så danner rammebestemmelserne alligevel baggrund for behandling af bygge- og udstykningssager m.m., og kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, hvis bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

93 31

94 Agenda Siden 2000 har det været pålagt kommunerne at redegøre for deres lokale Agenda 21-strategi. En Agenda 21-strategi er en regions eller en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Den opstiller mål og konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Agenda 21-redegørelsen skal omfatte følgende fem områder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme af biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Planstrategi 2015 er en del af Assens Kommunes indsats for at sikre sammenhæng mellem udviklingen og et bedre miljø. Derfor er mange af de beskrevne handlinger i planstrategien indsatser, der vil bidrage til at mindske miljøbelastningerne. I de nedenstående punkter er der redegjort for yderligere tiltag, der understøtter hvert enkelt af de fem Agenda 21-områder. MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN Der laves energimærkning og energibesparelse i kommunens administration og institutioner. Ved at rådgive borgere og virksomheder i forhold til energioptimering, vil kommunen understøtte det lokale Agenda 21-arbejde. Ved nye anlægsprojekter indtænkes bæredygtigt energi som forsyningsmulighed fx solceller o.l. Ved planlægning, der kan få væsentlige miljøkonsekvenser, vurderes de miljømæssige konsekvenser i en miljøvurdering med henblik på at minimere miljøbelastningen. FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Assens Kommune vil også fremover være en attraktiv bosætningskommune, og derfor er der i denne planstrategi beskrevet mange konkrete handlinger, som understøtter byudvikling. For at dette kan ske på en bæredygtig måde, vil der blandt andet blive arbejdet for boligområder med rekreative muligheder og fokus på sundhed. Vi vil også arbejde for at fortætte og omdanne vores midtbyer og skabe muligheder for at leve det hele liv i samme lokalsamfund. Udlæg af nye bolig- og erhvervsområder vil ske med udgangspunkt i det ændrede klima. Eksempelvis i forhold til øgede regnmængder, afledningsproblemer som følge heraf og forhøjet havniveau. I august 2014 blev kommunens klimatilpasningsplan og Handleplan for klimatilpasning vedtaget. Der er indarbejdet retningslinjer for klimatilpasning i kommuneplanen, som skal følges ved udlæg af nye bolig- og erhvervsområder samt ved ændring af eksisterende planlagte områder. Retningslinjerne skal sikre, at der ved fremtidig planlægning tages højde for håndteringen af regnvand samt, at risikoen for oversvømmelser vurderes i planlægningsprocessen. Der ud over er der udpeget risikoområder i kommunen, hvor der skal ske en nærmere undersøgelse af risikoen for oversvømmelse.

95 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Naturen i Assens Kommune er et stort aktiv for kommunen, og den vil vi værne om. I 2013 blev kommunens Natur og friluftsstrategi vedtaget. I den er der særligt fokus på at forbedre naturkvaliteten og mulighederne for at opleve naturen i fem indsatsområder: Brende Ådal, Haarby Ådal, Helnæs Bugten og Lillebælt samt fokus på at skabe mere af den bynære hverdagsnatur, som skaber rammen om borgernes daglige liv, sundhed og velvære. Vi vil indenfor indsatsområderne sikre, at naturen beskyttes og udvikles i takt med, at vi forbedrer mulighederne for at opleve og udfolde os aktivt i den. Vi vil desuden fremme skovrejsning i nærheden af byerne, så borgerne kan benytte skoven i dagligdagen. INDDRAGELSE AF BEFOLKNINGEN OG ERHVERVSLIVET I DET LOKALE AGENDA 21-ARBEJDE I denne byrådsperiode er der stort fokus på innovation og medborgerskab, og der er derfor nedsat et politisk fagudvalg og oprettet et direktørområde for at fremme dette. Udvalget har stort fokus på at inddrage borgerne, og dele af deres arbejde er beskrevet i afsnittet Lokalsamfund og medborgerskab i denne planstrategi. I efteråret 2015 sættes arbejdet med at lave en politik for det aktive medborgerskab i gang. Assens Kommune søger i forlængelse af sin politik for aktiv medborgerskab at involvere borgerne i den politiske proces i forbindelse med udformningen af politikker og direkte i projekter, arbejdsgrupper og andre samarbejdsformer. FREMME AF ET SAMSPIL MELLEM BESLUTNINGERNE VEDRØRENDE MILJØMÆSSIGE, TRAFIKALE, ER- HVERVSMÆSSIGE, SOCIALE, SUND- HEDSMÆSSIGE, UDDANNELSESMÆS- SIGE, KULTURELLE OG ØKONOMISKE FORHOLD Assens Kommune arbejder på at styrke det tværfaglige samarbejde og den helhedsorienterede opgaveløsning igennem målrettet organisatorisk og fagligt udviklingsarbejde. 33

96 Assens Kommune Rådhus Allé Assens assens@assens.dk Tlf

97 Bilag: Arkæologiske interesser i forbindelse med forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 - Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4_Arkæologiske interesser.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

98 Assens Kommune Rådhus Allé Assens. Vedr. forslag til tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) Kulturarvsenheden ved Odense Bys Museer kvitterer hermed for udkast til tillæg til lokalplan. Det kan oplyses at der ikke er registreret fortidsminder inden for byggefeltet som tillægget omhandler. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at området rummer jordfastefortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der vil være omfattet af Museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001); risikoen vurderes dog at være begrænset som følge af byggefeltets begrænsede udbredelse. Bygherre skal dog være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejde på området findes arkæologiske spor (f.eks. ildsteder, brønde, stolpespor) eller genstande (f.eks. lerkar-/skår, bearbejdet træ, metalgenstande o.l.), skal anlægsarbejdet omgående indstilles (jf. Museumslovens 27, lov nr. 473 af 7. juni 2001), og Odense Bys Museer kontaktes. Kulturarv Overgade 48 DK-5000 Odense C Tlf Mob Fax maera@odense.dk DATO 15. september 2015 JOURNAL NR. Det anbefales, at kommunalbestyrelsen i sin meddelelsespligt overfor bygherre, jf. Museumslovens 24 stk. 2, indbefatter Odense Bys Museers kommentarer til det i 23 stk. 2 omtalte planmateriale i form af nærværende brev. Museet står naturligvis til rådighed med supplerende oplysninger. Med venlig hilsen Maria Lauridsen Museumsinspektør Side 1 af 1

99 Bilag: Fremlagt forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4.pdf Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. november Kl. 10:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

100 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen)

101 Indholdsfortegnelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Redegørelse for planen Lokalplantillæggets baggrund og formål... 6 Beskrivelse af lokalplanområdet og omgivelser... 6 Lokalplantillægets indhold... 6 Forhold til anden planlægning og lovgivning Kommuneplan Forhold til anden lovgivning og planlægning... 8 Midlertidige retsvirkninger... 9 Retsvirkninger... 9 Bestemmelser for tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 1 Formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Vedtagelsespåtegning Kortbilag til lokalplanen L1: Matrikelkort L2: Lokalplanområdet Bilag Bilag A: Miljøscreening

102 Indholdsfortegnelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Arealet syd for erhvervsskolen, hvor der udlægges et byggefelt 3

103 Forslag til lokalplan Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) er fremlagt fra den 27. august 2015 til den 22.oktober Du er velkommen til at indsende ændringsforslag, indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til planforslagene i offentlighedsperioden. Disse skal senest den 23.oktober 2015 være fremsendt til: Assens Kommune via din e-boks/digital postkasse Har du ikke har adgang til digital post kan du også sende dem til Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Har du spørgsmål til lokalplanforslaget, er du velkommen til at kontakte Planafdelingen på tlf Hvad er et lokalplantillæg? Det er muligt at supplere eller ændre bestemmelser i en gældende lokalplan ved at tilvejebringe en lokalplan, der alene indeholder de bestemmelser, som planen ønskes ændret eller suppleret med. En sådan supplerende lokalplan kaldes et tillæg. Tillægget består som en lokalplan af 2 dele: Redegørelsen, der beskriver baggrunden og formålet med tillægget, og fortæller om tillæggets indhold og forhold til anden planlægning. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for området. Bestemmelserne i et lokalplantillæg medfører en begrænset ændring af en eksisterende lokalplan. Offentlig høring For at sikre planlovens intentioner om at offentligheden inddrages i lokalplanlægningen, skal et forslag til lokalplantillæg offentliggøres i mindst 8 uger, før kommunalbestyrelsen træffer beslutning om endelig vedtagelse af lokalplantillægget. I de 8 uger kan borgere og myndigheder komme med ændringsforslag og bemærkninger til tillægget. Retsvirkninger Lokalplantillæget er juridisk bindende for den enkelte grundejer forstået på den måde, at den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil, men ændringer i de eksisterende forhold, fx ved ny- eller ombygning, skal være i overensstemmelse med tillægget. 4

104 Oversigtskort TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Glamsbjergskolen Erhvervsskolen Fakta ABC Lavpris Rema P-plads 1000 BørneBager have Område udlagt til offentlige formål Vestfyns Gymnasium Handelsgymnasium Idrætsefterskole Oversigtskort - lokalplanområdets placering i Glamsbjerg 5 COWI

105 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ LOKALPLANTILLÆGGETS BAGGRUND OG FORMÅL Tillæg til Lokalplan nr 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) er udarbejdet for at give mulighed for at der kan opføres byggeri i tilknytning til ejendommen Søndergade 57 (erhvervsskolen). Konkret er der ønske om, at kunne opføre et Ungdomskulturhus, Baggrunden for, at udarbejde et tillæg til Lokalplanen er at det areal, hvor man ønsker at opføre bebyggelse, er udlagt til parkering. Det er således nødvendigt at ændre på Lokalplan nr. 4. BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET OG OMGIVELSERNE Tillæget omfatter det samme areal som Lokalplan nr. 4. Indenfor området ligger skole, børnehave, erhvervsskole, idrætsfaciliteter, grønne områder mv. og derudover et par boliger. Syd for lokalplanområdet ligger flere uddannelsesinstitutioner og øst for lokalplanområdet er der udlagt et areal til offentlige formål, som endnu ikke er udnyttet. Området er således et samlingspunkt for offentlige funktioner, med fokus på børn og unge. Dette er også baggrunden for, at det er her, man ønsker at placere et Ungdomskulturhus. Nord for lokalplanområdet ligger et boligområde og vest for ligger vejen Søndergade og et par dagligvarebutikker. De ændringer der, med tillægget, foretages af Lokalplan nr. 4 berører alene et mindre areal på ca. 1500m 2 ved Erhvervsskolen og planen har ingen betydning i det øvrige lokalplanområde. Erhvervsskolen set fra vest henover parkeringsplads ved Fakta Erhvervsskolen ligger i den vestlige del af lokalplanområdet, med en afstand på ca. 120m til den nordlige afgrænsning og 80m til den sydlige afgrænsing af lokalplanområdet. Nord for erhvervsskolen ligger et grønt ubebygget areal, syd for ligger områdets parekringsplads og mod vest (udenfor Lokalplanområdet) ligger Fakta. LOKALPLANTILLÆGGETS INDHOLD Der udlægges et byggefelt som omfatter den nuværende Erhvervsskole (Søndergade 57) og haveanlægget syd for bygningerne. Udformning og udtryk af ny bebyggelse reguleres af de eksisterende bestemmelser i Lokalplan nr. 4. Etablering af et Ungdomskulturhus ligger indenfor formålet med Lokalplan nr. 4. Af anvendelsesbestemmelsen fremgår det imidlertid, at der kun kan opføres bebyggelse til undervisnings- og idrætsformål. Anvendelsesbestemmelsen justeres således at der ikke er tvivl om, at der i det nye byggefelt kan opføres bebyggelse til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge. Det område, som tillæg nr. 1 udlægger til bebyggelse er i Lokalplan nr. 4 udlagt til parkering. Arealet er aldrig blevet udnyttet i overensstemmelse med Lokalplanen, på trods af at det oprindelige byggefelt stort set er udbygget. Eksisterende parkeringsplads i lokalplanområdet, set fra Kaj Nielsens Vej Det udlagte parkeringsareal reduceres med tillægget, men der er fortsat et restareal syd for det nye byggefelt, hvor det vil være muligt at etablere yderligere parkeringspladser, bl.a. i forbindelse med opførelse 6

106 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ af et ungdomskulturhus. Det nye byggefelt er udlagt således at det forholder sig til de terrænmæssige forhold på grunden. Der er skråninger henholdsvis mod øst og syd, som danner afgræsning af byggefeltet. Den sydvestlige afgrænsning sikrer at der er afstand til Fakta, som ligger lavere i terræn. Derudover flugter byggefeltet med tværgavlen på den eksisterende erhvervsskole bygning. Afgrænsningen af byggefeltet imod nord og nordvest følger Erhvervsskolens eksisterende bebyggelse. Tillæg nr. 1 og Lokalplan nr. 4 vil blive sammenskrevet. Anvendelsesbestemmelse 3.1 og 3,2 i Lokalplan nr. 4 vil således blive erstatet af tillæggets 3.1 og 3.2. Kortbilaget i Lokalplan 4 vil blive ersattet af tillæggets Kortbilag L2. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING Den skråning som danner sydlig afgrænsning af byggefeltet. På arealet nedenfor kan der etableres parkering. Kommuneplan 2013 Området som lokalplan nr. 4 og dermed også tillægget omfatter ligger indenfor Kommuneplanrammeområde 5.2.O.10, med følgende rammebestemmelser: Plannummer 5.2.O.10 Plannavn Område til offentlige formål Anvendelse generelt Område til offentlige formål Fremtidig zonestatus Byzone Zonestatus Byzone Plandistrikt Delområde 5.2 Det nye byggefelt, vist med rød, defineres i forhold til eksisterende bebyggelse og terræn. 7

107 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Bebyggelsesprocent 40% Bebyggelsesprocent af rammeområde under ét Max. antal etager 2 etager Max. bygningshøjde 8,5 m Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, herunder skoler, institutioner, fritidsanlæg samt lignende anlæg af almennyttig karakter. Bebyggelsens omfang Det skal sikres at ny bebyggelse eller tilbygninger placeres således, at der opstår mindst mulige gener for omgivelserne. Lokalplaner, der omfatter den østlige delaf området, skal indeholde bestemmelser om, at områdets skråning mod øst skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der medfører terrænændringer. Opholdsarealer Udendørs opholdsarealer og parkeringsarealer må ikke reduceres væsentligt. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 4 er i overensstemmelse med Kommuneplan Lokalplantillæget påvirker ikke overordnet og øvrig planlægning. Miljøvurderingsloven Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der ske en screening af planers sandsynlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, og flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Planer der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, og som myndigheden, i dette tilfælde kommunen, vurderer at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal miljøvurderes. Screeningen af nærværende tillæg til lokalplan nr. 4 (se i bilag) viser, at planen ikke har en væsentlig indflydelse på miljøet i forhold til den anvendelse, der gives mulighed for ved planens endelige vedtagelse. Klagevejledning i forhold til beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering Afgørelsen om ikke at lave miljøvurdering kan påklages. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt/offentligt bekendtgjort. Eventuelle klager skal ingives via klageportalen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageportalen tilgås fra enten eller Vejledning om hvordan man logger på og anvender Klageportalen, findes også på disse hjemmesider. På Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside kan klager finde information om, hvordan man klager via Klageportalen. For behandling af klager opkræver Natur- og miljøklagenævnet et gebyr på 500 kr, som skal betales i forbindelse med at klagen ingives. Gebyret tilbagebetales hvis klagen ikke kan behandles eller klager får helt eller delvist medhold i sin klage. Klagefristen er den 25. september Enhver med retlig interesse i sagen er berettiget til at klage. 8

108 Redegørelse TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ Midlertidige retsvirkninger Indtil tillægget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme og områder, der er omfattet af forslaget ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af det endelige tillæg. Der gælder efter planlovens 17 stk.1 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger, gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget d. 28. august 2015, og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentligtgjort, dog højst indtil d. 28. august Retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af tillægget, må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser, eller det, der søges skabt(eller fastholdt) i planen, kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. 9

109 Lokalplanens bestemmelser TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til planloven ( jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, samt efterfølgende ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 LOKALPLANENS FORMÅL Formålet med tillægget er: 1.1 at udlægge et byggefelt i tilknytning til ejendommen Søndergade at sikre at bebyggelseni det udlagte byggefelt kan anvendes til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgræsnes som vist på kortbilag L1, og omfatter følgende matrikler: 11l, 11d, 11m,11a, 7000aa samt del af 10c, del af 10a og del af 7000æ Glamsbjerg By, Køng samt alle ejendomme der efter den 12. maj 2015 udstykkes fra nævnte ejendomme. Ad. 2 Det område som nærværende tillæg til Lokalplan nr. 4 omfatter er i overensstemmelse med det område som Lokalplan nr. 4 omfatter. 2.2 Området ligger i byzone og forbliver i byzone 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til institutioner og lignende for børn og unge. Området kan desuden anvendes til idrætsbyggeri og udendørs idrætsanlæg med dertil hørende bebyggelse. 3.2 Inden for området må der kun opføres bebyggelse til undervisningsformål og idrætsformål med tilhørende birum. I byggefelt 2, jf. kortbilag L2, kan der opføres bebyggelse til kulturelle formål og fritidsformål for børn og unge. 4 VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 er, har Assens Byråd d. 26. august 2015 vedtaget at fremlægge forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr 4 for et område ved Grønnevej, Kaj Nielsens Vej og Langbygårdsvej (Glamsbjergskolen) i offentlig høring i 8 uger fra den 28. august 2015 til den 23.oktober Ad. 3 Områdets anvendelse De to nuværende bestemmelser 3.1 og 3,2, som vil blive erstattet af tillæggets 3.1 og Anvendelse: Området udlægges til offentlige formål og må kun anvendes til institutioner for børn og unge. Området kan desuden anvendes til idrætsbyggeri og udendørs idrætsanlæg med dertil hørende bebyggelse. 3.2 Bebyggelse Inden for området må der kun opføres bebyggelse til undervisningsformål og idrætsformål med tilhørende birum. Ad. 4 Efter endelig vedtagelse vil lokalplantillæg nr. 1 blive sammenskrevet med Lokalplan nr.4, hvorved 3.1 og 3.2 samt kortbilaget vil blive ændret. 10

110 Kortbilag L1 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 11

111 Kortblag L2 TTILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSNES VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 12

112 13

113 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 14

114 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 15

115 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 16

116 Bilag - miljøscreening TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 4 FOR ET OMRÅDE VED GRØNNEVEJ, KAJ NIELSENS VEJ OG LANGBYGÅRDSVEJ 17