Teknisk isolering - Lydisolering

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Teknisk isolering - Lydisolering Ministeriet for Børn og Undervisning, December Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen, AMU Syd Kolding. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmateriale for Teknisk Isolering - Lydisolering, December 2012, udviklet for Ministeriet for børn og undervisning, af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen AMU Syd Kolding.

2 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 Hvorfor lydisolere?... 3 Hvad siger loven?... 3 Støj i virksomheden Hvem har ansvaret?... 6 Hvad er støj og lyd?... 7 Hertz Decibel Hvorfor er decibel den vigtigste faktor? Lydens hastighed Hvordan lydisolerer du? Rumakustik/Lydregulering Forskelligt absorberende Lydabsorption Absorptionsklasser Omdiriger lyden Absorptions kammer Forsøg: Hvornår den tunge isolering er bedst? Målemetode Opgaver: : Lyden/støjen reduceres ved større afstand : Lyden/støjen sænkes ved isolering : Vælg metode : Fast og Slow : Teorien Ordforklaring:... 28

3 2 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri FORORD Dette hæfte er udviklet af efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Hæftet behandler emnet: Teknisk isolering - Lydisolering Materialet er udarbejdet som et selvstændigt uddannelses mål: Teknisk isolering - Lydisolering Formålet med uddannelsesforløbet er, at deltagerne kan gennemføre en nøjagtig lyd- og støjmåling af rum og maskindele med henblik på at udvikle den konstruktion og beklædning, der sænker lydniveauet, så det skaber et bedre arbejdsklima, og således at alle grænseværdier er overholdt. Derudover kan deltagerne vælge materialer, metoder og konstruktioner til lyddæmpning ved en given opgave, samt kan dokumentere og redegøre for valg af løsning. Endelig kan deltagerne foretage evaluering og kvalitetssikring af eget arbejde, samt sikre at krav til sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø er overholdt under arbejdets udførelse. Illustrationerne på de følgende sider, er udført af faglærer Preben Kristensen, AMU Syd Kolding, men der vil også forekomme illustrationer, hentet fra kilder der markedsfører lydisolering i Danmark, dette vil fremgå af teksten til illustrationen. Data og vejledning i kompendiet, er derfor udviklet henholdsvis gennem forsøg gennemført på AMU Syd, men også i samråd med de datablade der følger med de enkelte produkter, men vigtigst af alt i samråd med de gældende regler fra arbejdstilsynets AT meddelelser. Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der har eller ønsker beskæftigelse primært inden for isoleringsfaget. Deltagerne har ikke nødvendigvis kendskab til arbejdet med isolering, da kurset generelt giver mulighed for at konstruere lydisolering, der skaber et godt arbejdes klima. Varighed: 5 dage Efteruddannelses udvalget for bygge/anlæg og industri takker faglærere og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet.

4 3 Hvorfor lydisolere? Støj-, akustik- eller vibrationsproblemer forekommer i næsten alle brancher, og hvis problemerne medfører gener eller skader, skal de søges reduceret. Lyd eller støj problemer er på mange måder mere kompleks end mange af de andre udfordringer en teknisk isolatør kommer ud for. Men da vi i Danmark betragter vort arbejdes miljø med stor respekt, er vi nødt til at tage udfordringen op og løse opgaven på en måde der først og fremmest tager hensyn til individet frem for de øgede produktionsomkostninger en lydisolering medfører. Arbejdstilsynet siger: Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges forsvarligt. Det indebærer, at der skal udarbejdes en samlet vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen (APV). Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risici som følge af støj fjernes ved, at støjen begrænses ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau. 1 Det betyder at man skal vurdere løsninger på en måde der først og fremmest tager sigte på at hindre støjkilden i at producere støj. Det kan man gøre ved at lave ændringer i dens konstruktion, dernæst hvis dette ikke er muligt at indkapsle støjkilden, og såfremt det ikke er nok kan man støjisolere rummet hvor støjkilden befinder sig. Som den sidste mulighed tilbydes den der befinder sig i rummet høreværn hvis lydtryks niveauet overstiger det tilladte. Hvad siger loven? Den 1. januar 1995 blev grænsen for den maksimalt tilladelige støjbelastning nedsat fra 90 dba 2 til 85 dba hvor dog kun 80 dba anbefales. Derfor bør man, hvor det er muligt, tilstræbe 80 dba, dels for at være på forkant med eventuelle fremtidige grænser, men også for at reducere risikoen for høreskader til et minimum. Der fokuseres også i dag på en anden paragraf i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om støj. 3 Den foreskriver, at "unødvendig støjbelastning skal undgås". Støj er altså ikke kun et spørgsmål om en bestemt decibelværdi, men også om, hvad der er teknisk og økonomisk muligt. Som beskrevet ovenfor er det ikke bare ligetil at vurdere en støjgene og dens belastning på omgivelserne. En vindmølle udsender også støj fra vingernes rotation, men lydtryks niveauet stiger i forhold til vindhastigheden. Eksempelvis er der lavet forsøg, hvor den samlede støj fra vindmøller er højere end 37 dba ved 6 m/s og 39 dba ved 8 m/s, målt fra samme afstand. 1 At-vejledning D.6. 1.Juli Decibel A behandles længere fremme. 3 At-vejledning D.6. 1.Juli 2007

5 4 For at imødekomme alle behov omkring støjisolering, er man nødt til at kategorisere de områder der er i umiddelbar nærhed af støjkilden. Derfor er der visse grænseværdier for støj på en virksomhed, og igen andre grænseværdier for støj i trafikken, flyvepladser, motorsportsbaner, skydebaner, vindmøller osv. 4 Lad os f.eks. se på de støjgrænser der er inden for industrien, tallene er hentet fra Miljøstyrelsens tillæg nr. 5 til vejledning fra 1984, men dog stadig gældende (2012). Grænseværdierne bruges først og fremmest i forbindelse med miljøgodkendelser og påbud, da der er tale om ekstern støj, støj der bevæger sig ud fra virksomhederne til omgivelserne. Der er forskellige vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten. Mandag - fredag kl , lørdag kl Mandag - fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdag kl Alle dage kl Erhvervs- og industriområder 70 db 70 db 70 db 2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 60 db 60 db 60 db 3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 55 db 45 db 40 db 4. Etageboligområder 50 db 45 db 40 db 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 db 40 db 35 db 6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder 40 db 35 db 35 db Ovenstående skema skal anskueliggøre behovet for at virksomheder lever op til de lovkrav der er på området, samt overveje hvordan de reducerer den støj deres produktion laver. Det betyder både den støj der opstår inden i bygningerne, men også den støj som forplanter sig til omgivelserne. Hvis en virksomhed ikke kan garantere disse mindste grænseværdier, kan de strengt taget ikke opnå miljø godkendelsen til at drive virksomhed i området. 4 Miljøstyrelsen:

6 5 Nogle virksomheder vælger at placere deres produktion i bygninger hvor der også er bolig. I det tilfælde findes der også vejledende grænseværdier, der er lavere end i regulære industribygninger. Her har man valgt ikke at sætte grænser for det udendørs støjniveau, da det giver sig selv at hvis de ovenstående værdier overholdes, vil der ikke være behov for yderligere grænser. De vejledende grænseværdier for indendørs virksomhedsstøj er: Dag og aften, kl Nat, kl Virksomheder, bortset fra kontorer 50 db 50 db Kontorer 40 db 40 db Beboelsesrum 30 db 25 db Støjbelastningen afhænger som vi ser af, hvilken type arbejdsplads der er tale om og hvor den ligger i hvilke omgivelser. Følgelig har vi set både på ekstern støj og intern støj, med hver deres grænse værdier, desuden lægger vi mærke til at loven er strengere, når det gælder støj udenfor virksomheden, end ved f.eks. maskinstøj inde i en virksomhed. Det skyldes til dels at de omgivelser der påvirkes af den eksterne støj ofte er de omgivelser vi bor og færdes i, altså noget vi ikke umiddelbart kan vælge fra. Støj i virksomheden. Som teknisk isolatør vil du oftest få mulighed for at skulle dæmpe støjen i virksomheden ved at lave foranstaltninger der reduceret den direkte støj fra maskiner, men det kan også være mindre støj i et kontormiljø, og hver opgave har sin egen løsning. De følgende fire kategorier af arbejdspladser har hver deres grænseværdier. I hver kategori beskrives, grænseværdien for hvor stor støjbelastningen bør være. Jo højere kategorinummer, desto mere må de ansatte koncentrere sig, og desto lavere bør støjen være. 1: Industri med støjende maskiner mv. Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor der er støjende maskiner og udstyr, men hvor de ansatte ikke har behov for at tale uforstyrret sammen. Eksempler er virksomheder i industrien og på bygge- og anlægsområdet. Arbejdspladser, hvor der fremføres eller afspilles musik, hører også hjemme i denne kategori. Som minimum skal grænseværdien 85 db overholdes.

7 6 2: Industri uden støjende maskiner Kategorien omfatter arbejdspladser i industrielt miljø, hvor der ikke betjenes støjende maskiner. Der er et vist krav om opmærksomhed og krav om, at de ansatte skal kunne tale sammen. Eksempler er laboratoriearbejde, manuel montering og lagerarbejde. Kravet om opmærksomhed vil sige, at støjbelastningen bør ligge væsentligt under grænseværdien. Støjbelastningen ved koncentrationskrævende arbejde som fx laboratoriearbejde bør ligge særligt lavt. 3: Opmærksomhed og ubesværet samtale Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor det er vigtigt, at de ansatte kan tale sammen, eller hvor der stilles store krav til præcision, hurtighed eller opmærksomhed. Eksempler er storrumskontorer, kontrolrum og kundeekspeditioner i fx banker. Almindelig samtale foregår ved db(a). Den øvrige støj bør normalt være ca. 10 db lavere for ikke at virke forstyrrende. 4: Ingen forstyrrende støj Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor der stilles store krav til de ansattes koncentration, eller hvor de skal kunne tale helt ubesværet sammen. Et eksempel herpå er enkeltmandskontorer. 5 Hvem har ansvaret? Under alle omstændigheder har alle ansatte et ansvar for at bruge det udstyr der stilles til rådighed på en måde så det afgiver mindst muligt støj, men det generelle ansvar for at firmaets udstyr er i orden ligger hos arbejdsgiveren. Arbejdstilsynet siger: Det er nødvendigt, at arbejdsgiveren skaffer sig overblik over de enkelte farekilder og kilder til unødig generende støj. Tilsvarende skal det fastlægges, hvordan disse kan fjernes, eller hvis det ikke er muligt hvordan man forholder sig til dem, så man kan undgå skader og gener. Støjbelastningen skal først og fremmest nedsættes ved tekniske foranstaltninger. Det vil sige, at støjens opståen, udstråling og udbredelse mindskes. Arbejdsgiveren skal gennemføre organisatoriske foranstaltninger, hvis støjen ikke kan nedsættes ved tekniske foranstaltninger. Arbejdet kan fx tilrettelægges, så de ansatte udsættes for støjen i så kort tid som muligt. 6 5 At-vejledning D.6. 1.Juli At-vejledning D.6. 1.Juli 2007

8 7 Bekendtgørelsen fortsætter: Det må generelt frarådes at vurdere de ansattes støjbelastning ud fra data fra leverandører. Sådanne data er især nyttige til sammenligninger i forbindelse med køb af støjende maskiner. Det anbefales, at der i stedet foretages målinger under realistiske driftsforhold. Hvad er støj og lyd? Støjniveau (lydtrykniveau) er et udtryk for støjens styrke. Støjbelastning er et udtryk for gennemsnittet af de støjniveauer, som en person udsættes for over en 8 timers arbejdsdag. Støjbelastning beregnes ud fra støjniveauer og varigheden af påvirkningerne (1). Brug af høreværn tages ikke i betragtning, når støjbelastningen bestemmes. Støj er kort sagt uønsket lyd. De fleste vil opfatte lyden fra en nabo der spiller højt, en motor der larmer, en luftventil der er utæt osv. som støj. Forskellen mellem lyd og støj er, at støj er en generende lydkilde der ikke kan kontrolleres. Unødig støj omfatter såvel unødig høreskadende støj som unødig generende støj. Unødig generende støj kan være støj, der forbigående eller varigt forringer den fysiske eller psykiske sundhedstilstand, uden at der nødvendigvis opstår karakteristiske sygdomssymptomer. Begrebet unødig støj i støjbekendtgørelsen omfatter såvel unødig høreskadende støj som unødig generende støj. Unødig generende støj kan eksempelvis forekomme ved laboratoriearbejde, i call-centre, i skoler og i børnehaver. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal holdes så lavt, som det er teknisk rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Unødig støjbelastning er en støjbelastning, som kan dæmpes med rimelige tekniske eller organisatoriske midler. Unødig støjbelastning kan forekomme både under og over grænseværdien 7 Støj er subjektiv. Det er således individuelt, om en given "lyd" vil genere en person og dermed være en støjkilde. Tag f.eks. vores støjende nabo. Hvis han selv følte støjen generende, ville han sikkert vælge den fra, men da du som nabo, ikke har noget valg, bliver støjen pludselig generende, du føler dig måske ligefrem magtesløs. Din nabo fremkalder måske ligefrem et så højt støj niveau at det virker skadelig på hans hørelse, men sådan oplever han det sikkert ikke før det er for sent. Lad os se på tre typer af lyd: 1. Luftlyd er lyd, der afgives direkte til luften - som f.eks. lyd fra en højtaler 2. Bygningslyd er lyd, der forplanter sig i form af vibrationer i faste legemer - som f.eks. trinstøj, vibrationer fra vaskemaskinen, smækkende døre etc. 3. Støj udefra er typisk en blanding af punkt 1 og 2 - som f.eks. lastbiler der kører forbi huset (rystelser og motorstøj) 7 At-vejledning D.6. 1.Juli 2007

9 8 Det, som det menneskelige øre opfatter som lyd, er i virkeligheden trykbølger i luften. Når en trykbølge rammer øret, vil bølgen skubbe til ørets trommehinde, og disse vibrationer omdannes så i det indre øre til et elektrisk signal, som af hjernen opfattes som lyd. De 3 typer af lyd, beskrevet før, afgiver altså trykbølger i luften og i faste materialer, man vil derfor til tider både kunne mærke lydtrykket samtidig med at øret registrerer frekvensen. At lyd er trykbølger kan demonstreres på flere måder. Sætter man en frekvensgenerator til en højttaler, vil lyden tydeliggøre om vi befinder os i det lav eller høj frekvente område. Du kan sikkert ikke se membranen bevæge sig, før du når ned på ganske få Hz i sekundet, men så kan man til gengæld tydeligt se, hvordan højttalerens membran bevæger sig frem og tilbage og på den måde skubber til luften. Jo højere frekvens, des hurtigere bevæger højttalermembranen sig, og des kortere afstand er der mellem bølgens toppe. (Se afsnittet om Hz.) Forsøget kan tydeliggøres ved at placere et tændt stearinlys foran højttaleren. Hvis lydtrykket er stor nok vil lyset blive blæst ud. Hertz. Et menneske kan høre lyde mellem cirka 20 Hz Hz. Så lydens tonehøjde måles altså i Hz. (Hertz) uanset om den vandrer gennem luften eller gennem emner. Hvis man kunne se lyden ville den visuelt bestå at bølger i luften. Når bølger bevæger sig, svinger de op og ned eller frem og tilbage. På samme måde som en gynge eller en fjeder gør det. Når man slår en guitarstreng an, kan man se, at den svinger. Strengens svingninger skubber så til luften og skaber lydbølger. F.eks. er kammertonen a en tone, der svinger med 440 Hz. Afstanden fra bølgetop til bølgetop, er det vi beskriver som Hz nærmere betegnet antal svingninger i sekundet. Jo flere svingninger jo lysere/højere vil lyden opfattes, hvorimod at større afstand mellem bølgetoppene vil give en dybere lyd. Det vil sige at en lav frekvens, beskriver lyd med en lang bølgelængde, og lyd med høj frekvens har kort bølgelængde. Ill. Preben Kristensen Lyd bølger kan måles på en simpel måde. Anvend en tynd glasplade hvorpå du drysser et pulver, nu udsætter du glaspladen for lyd fra en højtaler der er tilsluttet en frekvens generator. De forskellige frekvenser vil danne forskellige mønstrer i pulveret på pladen.

10 9 Som nævnt tidligere kan man tydeligt se vibrationerne, når en højttaler svinger med 1 til 2 Hz. Det kan man derimod ikke se på en stemmegaffel, der svinger med f.eks. 440 Hz. Dog bliver svingningerne synlige, hvis man holder stemmegaflen op foran en computermonitor der typisk har en billedhastighed mellem 50 til 100 Hz. Dermed får man en klar forståelse af, at stemmegaflen rent faktisk vibrerer. Nu er det ikke alle lyde der er hørbare for det menneskelige øre, for som sagt kan et raskt øre høre i området fra Hz. En flagermus derimod udsender skrig med en så høj frekvens, at kun de selv kan høre det, til gengæld er en flagermus afhængig af sin hørelse, da den næsten er blind, og må navigere i luften ved hjælp at de lyde den udsender, det vi kalder sonar. Elefanter kan kommunikere med en så lav en frekvens at også de kun kan høre det. Det betyder at vi har et område over og under det hørbare som dog kan registreres med måleudstyr eller andre individer, men som vi ikke opfatter. Infralyd er lyd med en frekvens, der er lavere, end mennesker kan høre, hvor ultralyd er lyd med en frekvens, der er højere, end mennesker kan høre. Det betyder at under 20 Hz. har vi infralyd, og over Hz har vi ultralyd Måske vi bedre kan forholde os til frekvenserne hvis vi betegner dem som vi plejer, bas, diskant og mellemtone. Under 500 Hz er der tale om bas. Fra 500 til 1,500 Hz. er der tale om mellemtone, hvor lyde over Hz er diskant. Dyb tone området under 500 Hz er sværest at dæmpe, hvorimod højtoneområdet Hz er nemmere at dæmpe. Decibel. Det er ikke Hz. der er mest afgørende for om lyden er skadelig, men derimod lydtryks niveauet der måles i Decibel. db. Det vil sige at Hz er tone højde eller bølgelængde og decibel er styrken eller lyd trykket. Hvis lyd trykket i et lokale forøges med 10 db. a, vil det menneskelige øre opfatte det som en fordobling, og omvendt hvis støjniveauet reduceres med 10 db. a vil det opfattes som en halvering. Dette gælder dog kun indendørs for taler vi om lydtrykket udendørs kan 6 db. a gøre den samme forskel. Det vil sige at lydtrykket arbejder meget forskelligt, alt efter hvilke betingelser omgivelserne giver. Lyd som breder sig i det fri, dæmpes med ca. 6 db. hver gang afstanden fra lydkilden fordobles. Illustrationen her, viser en lille lydkilde, der opstillet frit udendørs frembringer et lydtryks niveau på 90 db. i en afstand på 1 m. fra lydkilden. I 2 m. afstand bliver lydtryks niveauet så på 84 db. I 4 m. afstand 78 db. Ill. Preben Kristensen

11 10 Hvis lyden har de rette betingelser, breder den sig lige meget til alle sider, men det er faktisk muligt at ændre lydens betingelser og dermed kontrollere eller styre den. Man kan f.eks. samle lyden med en parabol og dermed koncentrere lyden inden for en mindre radius. Glatte eller plane flader som væge vil til gengæld kaste lyden tilbage og øge lyd trykket. Hvis vi skal lyd dæmpe, må vi først og fremmest se på hvad vi kan gøre for at reducere arealet af glatte væge og lofter. Det lyder enkelt, men det er det ikke, for lyden reagerer meget forskelligt i forhold til hvilken frekvens vi taler om. Og vi mennesker reagerer igen forskelligt på lyd, idet vi er superfølsomme inden for bestemte frekvenser. Det viser sig, at øret ikke opfatter alle frekvenser lige kraftigt. Generelt opfattes dybe toner som svagere end høje toner, og man taler om, at ørets følsomhed varierer med frekvensen. Når man måler støjens styrke, skal men derfor tage hensyn hertil for at få en måleværdi, der modsvarer den måde, vi opfatter lyden på. Ill. Troltekt Derfor er alle lydtrykmålere monteret med et såkaldt A-filter, som dæmper dybe toner i forhold til høje toner, således at den målte værdi (groft sagt) svarer til den måde, vi hører lyden på. Måleværdien kaldes db(a), og hvis vi ser et støjniveau angivet som for eksempel 65 db(a), betyder det, at støjen er målt med en lydtrykmåler, hvor A-filtret var indkoblet. Langt de fleste målinger skal udføres på denne måde. 8 På trods af disse begrænsninger, er det netop muligt for mennesker med en normal hørelse at skelne en ændring på 1 db, uanset niveau og frekvens. En fordobling af lydtrykket svarer til forøgelse af lydtryks niveauet på 10 db. Derfor vil man opleve en kraftig stigning i lydtrykket eksempelvis fra 80 til 90 db. Det samme vil til gengæld være tilfældet fra 30 til 40 db. Så hvornår skal man beskytte sig? Hvis lydtryks niveauet når 85 db, er der i Danmark et krav at man bruger høreværn, men man kan udmærket forlange høreværn ved et betydelig mindre lydtryk, blot det virker generende og ubehageligt. Det er arbejdstilsynet det tilrettelægger de grænser der er for støj, og det er deres bekendtgørelser der er gældende. Så når loven siger som det gør, er det ikke op til den enkelte at afgøre om den skal overholdes, for følges lovgivningen på området ikke, kan arbejdstilsynet i princippet stoppe produktionen til forholdene er bragt i orden. 8 Hentet på hjemmesiden

12 11 Herunder er støjgrænserne tager fra bekendtgørelsen af Støjgrænser Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 db(a) eller spidsværdier af impulser over 137 db(c). En støjbelastning på 85 db(a) svarer til et støjniveau på: 85 db(a) i 8 timer 88 db(a) i 4 timer 91 db(a) i 2 timer 94 db(a) i 1 time 97 db(a) i 30 minutter 100dB(A) i 15 minutter Overskrides støjgrænserne, skal der derfor straks tages initiativ til at bringe støjen under grænseværdierne. Samtidig skal årsagen til overskridelsen påvises, og der skal tages tekniske og organisatoriske forholdsregler mod en gentagelse af overskridelsen. Reglerne om autoriserede arbejdsmiljørådgivere betyder, at det kan være nødvendigt at bruge en autoriseret rådgiver, når støjbelastningen overstiger 85 db(a). Hvorfor er decibel den vigtigste faktor? Støj bliver betragtet som forurening, da det kan give så kraftige gener at man skal i behandling, og stress relaterede sygdomme kan være temmelig alvorlige. Støj har en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker: 10 Vedvarende støjbelastning over db(a) indebærer risiko for høreskader. Vedvarende støjbelastning på 85 db(a) indebærer risiko for alvorlige høreskader. Vedvarende støjbelastning på 90 db(a) indebærer, at risikoen for alvorlige høreskader er næsten tre gange så høj som ved en støjbelastning på 85 db(a). Kraftig impulsstøj, hvor spidsværdier overstiger db(c), kan skade hørelsen selv ved ganske få kortvarige påvirkninger. Impulsstøj kommer fra fx slag, metal mod metal. Støj kan give anledning til tinnitus (susen for ørerne) og lydoverfølsomhed (at selv lyde med forholdsvis lavt niveau forekommer meget generende). Støj kan bl.a. ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk. Det kan belaste og skade organismen over længere tid. Visse kemiske stoffer kan gøre øret mere følsomt for støj eller kan på anden måde skade hørelsen. Kraftige vibrationer, der optræder sammen med støj, kan forøge risikoen for høreskader. Svag støj kan forstyrre arbejdsfunktioner, der kræver koncentration, fx undervisning og kontrolrumsarbejde. Selv svag støj kan være psykisk belastende. 9 At-vejledning D.6. 1.Juli At-vejledning D.6. 1.Juli 2007

13 12 Lydtryks niveau måles med en lydtryksmåler, som består af en mikrofon, en elektrisk forstærker med diverse filtre og et viserinstrument. Trommehinden i vores ører, virker også som en mikrofon, der opfanger de mekaniske svingninger, et elektronisk instrument som dette kan dog på visse lydtryks niveauet mere følsomt end menneskets øre. Men det elektroniske måleudstyr kan opfange frekvenser der ligger både over og under det hørbare, når bare lyd trykket er stort nok. Måleinstrumentet er derfor udstyret med en funktion der hedder db.a, der efterligner det menneskelige øres begrænsninger, og derfor tager hensyn til, samt sætter fokus på de Hz vi kan opfange. (illustrationen er en Velleman - DVM8852 lydtryksmåler m. datalogger) Lydens hastighed Ud over at tale om at lyd breder sig anderledes i det fri end inden døre er det også værd at bemærke at lydens hastighed er afhængig af hvilket materiale der leder lyden. Det vil sige at hastigheden afhænger af tætheden af det medium, lyden bevæger sig igennem, samt af temperaturen. I luft ved 20 C er lydhastigheden 343 m/s, i vand ca m/s og i jern ca m/s. Under normale vindforhold vil man nemt kunne høre en tømrer slå et søm i, selv om at han befinder sig i en afstand fra dig, på 0,5 km eller mere. Men når lyden kommer frem til dig, vil tømreren allerede være færdig med hammerslaget. Det skyldes at dit øje der ser det, påvirkes af lysets hastighed der er betydelig højere ned lydens. Indianerne brugte ideen med at lyden forplanter sig bedre og hurtigere i et fast materiale end i luften. De lyttede til jorden eller en jernbaneskinne for at høre om nogen bevægede sig i det fjerne. Hvordan lydisolerer du? Først er det vigtigt at man ved hvilken type støj der er tale om, og efterfølgende hvordan man dæmper den. Der skelnes mellem to metoder til dæmpning af støj: Lydisolering. Man forhindrer lyden i at forplante sig fra et sted til et andet. Lydregulering. Her regulerer man rumklangen (efterklangstiden) i selve rummet ved beklædning med lyd absorberende materiale f.eks. et tæppe på gulvet.

14 13 Inden du vælger om det er den ene eller anden metode der skal arbejdes med, lydisolering eller lydregulering, skal der som tidligere nævnt foretages en nærmere undersøgelse af om der kan laves ændringer i selve støjkildens konstruktion, sådan at det alene dæmper lydtrykniveauet. En maskine der støjer, kan dæmpes på flere måder. Først kan den måske støjdæmpes ved udskiftning af slidte dele mm. Vi går her ud fra at alle disse foranstaltninger er foretaget inden du som teknisk isolatør kommer ind i billedet, men omvendt er det en del af din kompetence at vejlede kunden i alle detaljer omkring støj. Eftersom lydisolering er et sikkerheds og velfærds anliggende er det ikke lige meget hvordan man kommer frem til en løsning. På s. 6 i dette kompendium er der i vejledningen fra arbejdstilsynet citeret følgende: Støjbelastningen skal først og fremmest nedsættes ved tekniske foranstaltninger. Det vil sige, at støjens opståen, udstråling og udbredelse mindskes. Teksten her skal minde os om at det ikke er i orden kun at se løsninger som høreværn, men at arbejdsgiveren sørger for at dæmpe støjkilden ud fra følgende kriterier. 1: Først søges efter en løsning i evt. slidte dele, huller i luftslanger eller manglende viberations dæmpning af støjkilden. Det kan f.eks. være at udluftningshullerne er for små og lader luftudslip støje mere end nødvendig. Vi kender eksemplet med at puste hen over en flaske åbning, jo større hul der er, jo mindre støj. Løsningen kan også være mindre tandhjul, skråstillede tandhjul, osv. 2: 2 og 3 i rækkefølgen er her vigtig for dig, da det er her dine kompetencer kommer i spil. Støjkilden indkapsles med lydisolerende foranstaltninger, eksempelvis med en kasse, isoleret med bats og perforeret plade. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, øges den isolerende overflade ved at beklæde væge og lofter med lyd isolering. (Lofterne er her beklædt med lydbafler) 3: Som sidste mulighed, hvis 1 og 2 ikke er tilstrækkeligt, udleveres høreværn til dem som befinder sig i umiddelbart nærhed af støjkilden, eller i området hvor lydtryks niveauet er på 85 db eller derover. Ill. Preben Kristensen

15 14 Rumakustik/Lydregulering. I de fleste lokaler afhænger behagelig rumakustik direkte af en kort efterklangstid. Kort efterklangstid betyder god akustik. For at forstå dette, siger vi at efterklangstiden (T) er defineret som den tid det tager for lydniveauet at aftage med 60 db. Lyden i et rum er stadig hørbar en kort tid efter, at lydkilden er ophørt, i virkeligheden taler vi om et ekko, eller efterklangstid. Dette skyldes, at lyden delvist reflekteres fra rummets glatte væge og lofter. Derfor giver lydabsorberende væg isolering en stor effekt. Metoden: Den letteste og billigste måde at opnå et behageligt akustisk miljø er at montere væg-til-væg akustiklofter der også kan klare de lave frekvenser fordi de fungerer som nedsænket loft. Det er det tomme rum bag ved loftpladerne der fanger de lave frekvenser. Da disse lydisolerende materialer hovedsagelig består af glas eller stenuldsfibre, er det nødvendigt at montere dem med en fiberdug eller en perforeret folie der hindrer materialet at frigøre støvpartikler i rummet. Herover perforeret folie, fiberdug med ruflet overflade og træbeton der monteres på forskalling. Træbetonen er som navnet fortæller ikke lavet af mineral fibre, men af træfibre der er limet sammen med betonlim. Vælger du at lave nedsænket loft, er der mange gode mineralfiber plader på markedet. Rockwool har her et meget anvendt produkt der går under betegnelsen Rockfon. Det dækker et stort sortiment af design og løsninger, så næsten alle tænkelige muligheder er taget med i sortimentet. Metalprofilerne der samler de kvadrate eller rektangulære plader giver loftet et harmonisk udseende, og er tiltænkt som afslutning af loftet, uden efterbehandling 11. I større lokaler ser man løsninger hvor kun dele af loftet er dækket. Lydisoleringens effekt beregnes af leverandøren, og det er ham der anviser hvor store øerne af isoleringen, skal være. 11

16 15 Ill. Preben Kristensen Næste gang du ser et loft monteret med lydisolering, så læg mærke til hvilken overflade der er i folien. Er den perforeret, eller er det en fiberdug? Men en ting du nok kan være helt sikker på, er at den ikke er efterbehandlet med maling, det vil ødelægge effekten. En stor del af lyden absorberes eller opsuges i det underliggende materiale, ca. 70 % af støjen omdannes til varme i materialet. En lille del, ca. 5 %, sendes tilbage hvor det kom fra, altså reflekteres, og en anden lille del, ca. 20 %, passerer gennem materialet dvs. transmitteres videre til de omkring liggende rum. Derfor vil den lyd der passerer lydisoleringen dæmpes endnu mere, hvis der er nedsænket loft. Lyden vil reflektere mod loftet og tilbage i isoleringen. Forskelligt absorberende. En undersøgelse af den lette mineralulds evne til at absorbere støj i forhold til den tunge trådvævs måtte, kan alt efter hvilket produkt vi taler om, give følgende resultat. Og læg her mærke til at i lavtone området kan der ligefrem være tale om en forstærkning af støjen. Frekvens Hz. db Løs mineral uld Frekvens Hz. db Trådvævs måtte 105 kg. Den løse mineralulds isolering bliver ofte anvendt til lyddæmpning på grund af de gode egenskaber til absorption i mellem og høj tone området.

17 16 Men i virkeligheden betyder det at man kan være nødt til at kombinere isoleringen med flere typer dæmpende materiale, eksempelvis det lidt tungere lydgummi sammen med den løse og porøse isolering, så dæmpningen vil ramme mere bredt, både de lave og de høje frekvenser. For byggematerialer måles lydabsorptionen pr. 1/3 oktav fra 100 Hz til 5000 Hz. Absorptionskoefficienten ved en bestemt frekvens udtrykker forholdet mellem den absorberede lyd og indfalden lyd. Resultatet er en koefficient mellem 0,00 og 1,00, hvor 1,00 betyder, at al lyd absorberes (100 % effektiv). En værdi på 0,00 betyder, at ingen lyd bliver absorberet, men at al lyden reflekteres. Lydabsorption Når en lydbølge rammer et materiale, bliver som tidligere nævnt, en del af energien reflekteret, en anden del bliver absorberet af selve materialet, og den resterende del af energien bliver transmitteret igennem materialet. Det bringer os frem til næste emne absorptionsklasserne. Absorptionsklasser Absorptionsklasserne A til E er beskrevet i den internationale standard ISO Her sammenlignes αp værdierne med en række fastlagte referencekurver. Eftersom hver referencekurve spænder over et ret stort spektrum, giver absorptionsklasserne kun en generel indikation af materialets absorptionsegenskaber. Øverst i klasse A befinder de materialer der har den bedst mulige absorption. 1,00 0,95 0,90 A 0,85 0,80 B 0,75 0,70 0,65 0,60 C 0,55 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 D 0,25 0,20 0,15 E 0,10 0,05 0,00 Ikke klassificeret

18 17 Lydabsorption er vigtig for den akustiske oplevelse af et rum. Man vil altid kunne forvente et ekko i et rum med utilstrækkeligt eller intet lydabsorberende materiale. Et ekko/efterklang skabes, når den samme lyd reflekteres fra overflader og genstande i rummet flere gange. De tre største problemer som opstår, når der er for meget ekko/efterklang, er: 1. Tab af koncentrationsevne: Lyden rammer lytteren fra mange retninger med nogenlunde samme lydniveau. Lydniveauet er stort set det samme i hele rummet. Man kan ikke finde ud af, hvor lyden kommer fra, hvilket gør én desorienteret. Desorientering gør det sværere at koncentrere sig. 2. Nedsat taleforståelighed: De mange lydrefleksioner flyder ind i hinanden, hvilket gør det svært at høre og forstå, hvad der bliver sagt. 3. Cocktail party effekten : I mere uformelle situationer (hvor mange taler på samme tid) er det forstyrrende, fordi lydniveauet stort set er ens overalt i rummet. Folk taler derfor højere og højere, indtil alle råber. Dette kaldes også for cocktail party effekten. Netop cocktail party effekten er skyld i, at lydniveauer i børnehaver er blevet målt til over 90 db(a), hvilket er højere end det niveau, der kan føre til høreskader. 12 Rumform, mængden af lydabsorberende materiale i rummet har også indflydelse på efterklangstiden. Hvis man skal male sin stue og tømmer den for møbler vil man med det samme kunne høre denne forskel. Diffust lydfelt Ikke-diffust lydfelt For at undgå at lyden bliver reflekteret og at den udbreder sig via loftet, er det afgørende vigtigt, at loftet har maksimal lysabsorption over hele frekvensspektret. Ill. Preben Kristensen Ikke-diffuse lydfelter, som primært forekommer i de mellemhøje og høje frekvenser, består af lydenergi der udvikles i en dimension, der er parallel med en lydabsorberende flade (som normalt udgøres af loftet). 12

19 18 Et rums efterklangs -tid afhænger mest af de ikkediffuse lydfelter. Hvorfor nu det? Jo som beskrevet ovenfor er det ikke lige meget hvilken frekvens Hz. vi skal dæmpe. De dybe toner (ikke diffuse lyde) er de sværeste at dæmpe. Anderledes forholder det sig med de diffuse lyde der ligger i de høje frekvenser, det er også dem vi føler os mest genert af. Netop fordi de reflekteres som illustrationen på s. 17 viser, er de lettest at dæmpe fordi refleksionen kastes i en retning. Den bedste måde at kontrollere lydenergien fra et ikke-diffust lydfelt er, at absorbere den med væg absorption. Det ikke-diffuse lydfelt kan dog om dirigeres (ledes hen) til akustikloftet ved hjælp af møbler og anden indretning, der reflekterer lyden og sender det i en anden retning. Vægisolering er især effektive til dæmpning af lyd i de høje frekvenser mens møbler kan være effektive i både mellemhøje og lave frekvenser. Omdiriger lyden. Det med at omdirigere lyden er også en spændende tanke når vi taler om støjregulering af maskiner. Det nok bedst kendte eksempel i den sammenhæng er støjdæmpning af en bil motor. Lyden i motoren er i første omgang indkapslet i motorens krop, og kommer kun ud gennem udstødningen. Selvfølgelig vil der være begrænset lyd afgivning fra motorens overflade, men det er begrænset i forhold til den frie udblæsning fra udstødningen, som let kommer op på db. Lyddæmperen som er indbygget i udstødningen, består ofte af flere potter, der tilsammen sænker lydtryks niveauet til det tilladte. Det der sker i den type lyddæmpere, er at lyden bliver omdirigeret gennem forskellige forhindringer hvor de møder lydabsorberende materialer, som gradvis dæmper lyden på sin vej ud gennem systemet. Den mest simple lyddæmpning sker hvis støjen passerer igennem en refleksions dæmper. Den har den fordel at den ikke tager megen plads, men til gengæld dæmper den kun inden for et afgrænset frekvensområde. Herunder ses den simple refleksions dæmper der hører til den reaktive type. Ill. Preben Kristensen

20 19 Den passive dæmper er udmærket til at dæmpe lydtrykket mærkbart. Det er op til brugerens ønsker samt regler- for støj, at afgøre hvor stor dæmpning der skal til. En Harley Davidson er som bekendt ikke dæmpet på samme niveau som en Fiat 500. Under din bil sidder måske 2 eller tre af disse lyddæmpere, med hver sin længde og diameter. Grunden er som beskrevet herover at fabrikanten forsøger ved hjælp af forskellige diametre og længder, at fange så mange forskellige frekvenser som muligt. Hvis der kun sidder én lyddæmper sammen med en evt. katalysator, kan det skyldes at dæmperen er bygget mere avanceret så konstruktionen er med indbygget labyrint og filtre. Denne type lyddæmper vil dække et større frekvensområde, da den er konstrueret med en kombination af flere løsninger, det kalder man en aktiv lyddæmper. Indsættes der som herunder en perforeret plade sammen med lyddæmpende materiale, kan støjen ledes gennem en labyrint af kanaler hvor støjen til sidst opnår en betydelig større dæmpning end den passive konstruktion. Det er indlysende at da den perforerede plade sammen med det isolerende porøse materiale giver en luftmodstand der kan betyde en forringelse af motorens ydeevne, derfor skal beregningen af konstruktionen tage højde for det flow der er brug for i udstødningsgassen. lll Preben Kristensen

21 20 Læg mærke til at indtaget i den aktive refleksionsdæmper, er dæmpet først med den perforerede studs, hvorefter det store hul i den bagerste plade leder lyden videre til de 4 kanaler gennem et hav af huller. Lyden kan herefter kun komme videre gennem de små åbninger i den forreste plade, hvorefter adgangen til det fri kan ske uden generende støj. Det bevirker at alle frekvenser skal igennem en labyrint af forhindringer, hvilket gør at den type dæmpning kan fange de fleste frekvenser. Il. Preben Kristensen De lyddæmpere vi her beskriver, kaldes også Resistive lyddæmpere. Dvs. at de dæmper et større område af frekvenser, og er de mest effektive. De er kombineret af flere løsninger der bedst beskrives af de kanaler med lydsluser her under. I l I ll. Preben Kristensen

22 21 Absorptions kammer En simpel lyddæmper kan også laves som et absorptionskammeret. Den har bare den ulempe at den fylder en del mere end de dæmpere vi lige har illustreret. Men ideen bag kammeret er at det store rum, hvor alle væggene er beklædt med lyd absorberende materiale, kaster lyden frem og tilbage mellem kammerets vægge, der så absorberer de forskellige frekvenser. Il. Preben Kristensen Netop fordi indløb og udløb ligger forskudt i forhold til hinanden, vil også den højfrekvente støj hav sært ved at passere uden at skulle ramme de absorberende vægge først. Jo større rumfang kammeret har, og jo tykkere isolering man anvender, desto lavere frekvenser vil dæmperen kunne klare. Dæmpningskammerets form har ingen væsentlig betydning, så firkantet eller rund er uden betydning. Forsøg: Vi har med det i tanke, lavet et forsøg på en lyddæmpning af en ventilations blæser, hvor vi først og fremmest skulle dæmpe niveauet 10 db. a, så det ville føles som en halvering. Samtidig måtte vi ikke hindre indtaget og afkastet i blæseren i at arbejde med den luft volumen den er beregnet til. Forsøget er gennemført af Lasse Pedersen, ansat ved Käefer, i samarbejde med Claus Dion Poulsen fra Unitech Isolering samt Mikkel K. Larsen ansat ved Danisol Fremstilling af lydisoleret kasse: Kassen er fremstillet i 0,7 mm. alu plade, Til samlingen er der brugt popnitter og akrylfugemasse. I selve kassen er der monteret 50 mm. Isover lamelmåtte. Kassens mål er: 500 * 500 * 500 mm. Og der er klippet 2 x 160 mm. hul. Fremstilling af lyddæmper: Lyddæmperen er fremstillet i 0,8 mm. perforeret plade, 0,7 mm. alu plade. Til samlingen er der brugt popnitter og akrylfugemasse. I lyddæmperen er der monteret 50 mm. Isover lamelmåtte. Mål er: Perforeret rør med dia.160 * 400 mm. Svøb dia. 260 * 300 mm.

23 22 Fremstilling af lydisoleret kasse med bafflere. Kassen er fremstillet i 0,7 mm alu plade. Til samlingen er der brugt popnitter og akrylfugemasse. I selve kassen er der monteret 50 mm. Isover lamelmåtte, og der er lavet 2 stk. bafflere med en tykkelse på 100mm. lavet af 2 lag 50 mm. Isover Ultimate batts. Kassens mål er: 350 * 350 * 500 mm. Opstillinger og resultater af målinger: Målingerne er foretaget i et lyddæmpet rum og med en godkendt db måler. Opstilling 1: Blæsermotor. Resultat: 83,1 db (A)

24 23 Opstilling 2: Blæsermotor monteret i lydisoleret kasse. Resultat: 68,5 db (A) Reducering: 14,6 db (A) Opstilling 3: Blæsermotor monteret i lydisoleret kasse monteret med blygummi. Resultat: 66,5 db (A) Reducering: 16,6 db (A) Blygummi sænker resonansen, samtidig dæmper den de lave frekvenser. (Tilføjet af forfatter) Opstilling 4: Blæsermotor monteret i lydisoleret kasse, eftermonteret lydisoleret kasse med bafflere. Resultat: 57,7 db (A) Reducering: 25,4 db (A)

25 24 Opstilling 5: Blæsermotor monteret i lydisoleret kasse, eftermonteret lyddæmper. Resultat: 60,3 db (A) Reducering: 22,8 db (A) Opstilling 6: Blæsermotor monteret i lydisoleret kasse, eftermonteret med lyddæmper og lydisoleret kasse med bafflere. Resultat: 51,3 db (A) Reducering: 31,6 db (A) Diskussion: Da vi startede på projektet havde vi en ide om hvordan vi ville gøre, men selvfølgelig ingen ide om hvordan resultatet ville blive. Efter de forsøg vi har lavet, har vi snakket om hvad vi eventuelt kunne gøre for at resultaterne kan blive bedre, det er for eksempel ting som at ændre størrelsen på lyddæmperen eller ændre på den lydisolerede kasse med bafflere i og indsætte flere bafflere. Konklusion. Det er overraskende hvor meget det er lykkedes at dæmpe støjen fra blæsermotoren, ved at lave nogle egentlig ganske enkelte konstruktioner. Taget i betragtning af at det er første gang vi arbejder med det synes jeg at resultatet er imponerende. Så når vi nu har fundet ud af hvor lidt der egentlig skal til for at dæmpe lydniveauet, er det bare med at kæmpe videre, så støjen på arbejdspladserne kan reduceres mest muligt. Litteraturliste: Lydisolering elevhæfte Slut på opgaven

26 25 Hvornår den tunge isolering er bedst? Allerede nu ved vi at de høje frekvenser er lettest at dæmpe, så lad os bruge lidt tid på lav frekvens området. Det er yderst sjældent at støj i lavfrekvensområdet kun indeholder støj i dette område. Man er derfor nødt til at lave kombinationer af forskellige typer isolering for at dække et større frekvensområde. Den tunge trådvævs måtte har både en lydabsorberende effekt i materialet, men vægten spiller også ind som en positiv faktor. De lave frekvenser danner viberationer i konstruktionen, men vægten fra isoleringen vil hindre disse svingninger i at forplante sig uhæmmet i konstruktionen. Hvis man derud over beklæder isoleringen med en pladekappe vil yderligere struktur støj forsvinde. Lad os se hvad det bevirker i praksis ved at følge 3 metoder, hvor trådvævs måtten indgår i alle metode er kun med trådvæv. 2. metode er med trådvæv samt pladekappe 3. metode er med trådvæv, pladekappe samt lyd gummi, her beskrevet som anti viberations folie. Frekvens Hz. db. metode 1 db. metode 2 db. metode

27 26 Målemetode. Det kan være en vanskelig opgave at måle støj med henblik på at få et nøjagtigt billede at problemets størrelse. Man er nødt til at overveje følgende spørgsmål. Hvor langt er der mellem støjkilden og modtageren af støjen, evt. den der arbejder i rummet? Hvilken frekvens er det der skal dæmpes? Bliver støjen øget på grund af efterklangstiden? Er der tale om spidsbelastninger gennem impulsstøj? Hvis støjen indendørs bliver mærkbar reduceret til det halve blot ved 10 db. kan afstand til støjkilden måske allerede løse noget af problemet. I det fri vil det betyde at 90 db. kommer ned på et tåleligt niveau, hvis du er mere end 3 m. fra støjkilden. Derfor er det vigtigt at målingen foretages både tæt på støjkilden, samtidig med at støjen måles der hvor personen befinder sig når han arbejder. Jo længere du trækker dig væk fra støjkilden, vil du opleve at nogle af de frekvenser du hørte tættere på kilden nu forsvinder, mens andre umiddelbart nye frekvenser bliver hørbare. Dette skyldes forholdet mellem de diffuse og de ikke diffuse lyde, (beskrevet tidligere) samt bølgelængden Hz. Det almindelige måleapparat vil sjældent være i stand til at måle andet end lydtryks niveauet, men dette er også rigeligt i forhold til at vurdere støjkildens skadelige effekt. Et rums efterklanstid kan man ikke umiddelbart måle uden først at tilkøbe et mere avanceret måleudstyr, derfor vil der ofte være økonomisk forsvarligt at få fat i en ekspert. Efterklangstiden, eller rummets evne til at sænke lyd trykket, måles flere steder i rummet, eventuelt ved at affyre en patron med løst krudt, der giver et billede af hvor stort et ekko lyden efterlader. Da impulsstøj er den farligste støj i forbindelse med høre skader, skal dit måle udstyr indstilles sådan at det fasholder det lydtryk der var højest under målingen. Dette gøres på de fleste måleinstrumenter ved at vælge funktionen peak eller impulse der fanger selv meget korte intervaller af impuls støj. Metoden fast sammen med metoden slow, giver dig mulighed for at vælge langsom reaktion på dit udslag så man kan undertrykke visse db, hvor fast giver en hurtig reaktion samt meget lille dæmpning af støjniveauet. Opgaver: Vejledning til opgaverne: Da faget her er et skolefag, er det vigtigt at du tænker på hvordan du afleverer resultatet af dine opgaver. Du vil blive bedømt og få en karakter i forhold til den gældende karakter skala. Du kan søge efter vejledning til hvordan man laver en god rapport på nettet, og selv om at opgaverne bedst udføres som gruppearbejde, er det en god idé at sætte dit personlige præg, ved at lave din egen beskrivelse og konklusion.

28 27 1: Lyden/støjen reduceres ved større afstand. Find en lydkilde, det kunne være en radio med både høje og lave frekvenser. Lad lydtrykket være omkring de 90 db. 10 cm. fra højtaleren. Lav målinger i intervaller på en meter indtil du når bagvæggen af det rum radioen er placeret i. Sammenlign tallene og lav et diagram der viser hvor meget lydtryks niveauet falder for hver måling. Hvis du har en anden lydkilde kan du bruge den i stedet, men hvis den kun dækker et bestemt frekvens område, lav da de samme målinger med en anden frekvensgiver. 2: Lyden/støjen sænkes ved isolering. Brug samme lydgiver som ved 1. forsøg, og lav forskellige opstillinger hvor lydabsorberende materiale indgår. Det kan være en fuldstændig indeslutning af lydkilden. Det kan også være beklædning af lyd absorberende materiale på bagvæggen i umiddelbar nærhed af lydkilden. Eller det kan være en konstruktion med en lydsluse der muliggør at lydkilden kan få, samt afgive luft. 3: Vælg metode. Gennemgå det rum du vælger til forsøg, og registrer alle de lyde du kan høre. Beskriv årsagen til lyden, og evt. en løsning til at reducere lydtrykket. Tænk her på den rækkefølge du løser problemet i. 1. Kilden 2. Indkapsling 3. Personen. 4: Fast og Slow. Forsøg at udforske de forskellige målemetoder dit måleudstyr tillader. Brug en hammer til at frembringe impulsstøj med. Når du måler henholdsvis Fast og Slov, samt Peak og Impulse, du skal sikre dig at støjen frembringes med samme styrke gennem alle målinger. Lav et diagram over dine målinger. Husk høreværn. 5: Teorien. Gå sammen i din gruppe og lav 10 spørgsmål til nabogruppen. Spørgsmålene skal alle sammen have relationer til det pensum du lige har gennemgået i hæftet her, men du må gerne supplere med spørgsmål der bygger på sikkerhedshåndbogen. Lav herefter et ark med alle svarene. Kopier kun spørgsmålene og giv dem til din nabogruppe, hvorefter de gør det samme. Nu har i 10 nye spørgsmål fra nabogruppen. Find svarene på naboens spørgsmål i jeres gruppe. Til slut gennemgås jeres resultater i fælleskab.

29 28 Ordforklaring: APV. Arbejdsplads vurdering. En APV består af følgende faser: kortlægning af arbejdsmiljøet, vurdering af kortlægningen, inddragelse af sygefravær, handlingsplan og opfølgning. db Diffust lydfelt Frekvensgenerator Hz Ikke diffust lydfelt Lydbafler Lysets hastighed Stemmegaffel Træbeton Ækvivalent støj Decibel. Skalaen bruges over hele verden til at måle lydniveauet. Skalaen bruges til at bestemme, hvor høj intensiteten i lydtrykket er i alle de frekvenser, det menneskelige øre kan opfatte. dba er en målemetode hvor de dybe toner er undertrykt, og som derfor tager hensyn til det menneskelige øre. Lydbølgerne vil reflektere vægge i skarpe vikler i stedet for at løbe parallelt med rummet. Det er de lave frekvenser der er diffuse, hvilket hænger sammen med at bølgelængden er længere end ved de højere frekvenser. Derved vil de reflektere på tværs af rummet. Et elektronisk apparat der kan indstilles til at afgive en konstant lyd målt i Hz. Hertz. Det er til angivelse af frekvens. Enheden svarer til antallet af svingninger per sekund, Lydbølgerne vil løbe parallelt med rummet. Det er de højere frekvenser der optræder ikke diffust på grund af deres korte bølgelængde. Lydabsorberende plade, ofte i mineral uld, monteret i u profiler. Pladerne bliver monteret lodret, eller i en vinkel der afbøder lydbølgerne ved at absorbere dem i materialet. Deres primære funktion er at hindre refleksion fra loftet. Lydbafler egner sig ikke til lavfrekvenser. Lysets hastighed er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium. I vakuum er lysets fart maksimal, og defineret til at være m per sekund, svarende til knap 30 centimeter per nanosekund. I dagligt brug siger man, at lyset har en hastighed på km/s. Et stykke metal der er formet som en gaffel med to ben. Ved at slå svagt på gaflen, kommer en tone der typisk vil være kammertonen A. Bruges oftest til at stemme et instrument med. Bygge materiale lavet af træspåner der er limet sammen ved hjælp af betonlim. Pladerne er behandlet med brandhæmmende materiale så de opnår en brandklasse B-s1,d0. Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over et længere tidsrum (om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten ½ time).