Sådan står det til med sundheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan står det til med sundheden"

Transkript

1 Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213

2 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring Kommune. Ligesom det var tilfældet ved de første to befolkningsundersøgelser i henholdsvis 27 og 21, er denne undersøgelse gennemført i samarbejde med Region Nordjylland og de øvrige nordjyske kommuner. Undersøgelsen indgår samtidig i en landsdækkende undersøgelse af sundhedstilstanden i Danmark. De gentagne undersøgelser gør det muligt, at vi kan sammenligne resultaterne fra undersøgelserne og dermed følge udviklingen i vores kommunes sundhedstilstand. Ligeledes kan vi sammenligne vores trivsel, sundhed og sygdom med sundhedstilstanden i de øvrige nordjyske kommuner. På en række områder kan vi også sammenligne os med den generelle sundhedstilstand i Danmark. Vi har sendt et spørgeskema til 35 borgere i Hjørring Kommune i starten af 213. Flere end 2 af disse borgere har bidraget til undersøgelsen ved at svare på spørgeskemaet. Den enkelte besvarelse har stor betydning for undersøgelsens samlede værdi, og jeg vil gerne takke alle borgere, der gjorde sig den ulejlighed at deltage i undersøgelsen. Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Borgmester: Arne Boelt Denne pjece præsenterer nogle af de centrale resultater af undersøgelsen i Hjørring Kommune. Resultaterne viser, om udviklingen i sundhedstilstanden hos borgerne i vores kommune går i den rigtige retning, og resultaterne skal være med til at danne grundlag for de kommende års sundhedsindsats i kommunen. Resultaterne skal blandt andet bruges i forbindelse med udarbejdelsen af Hjørring Kommunes nye sundhedspolitik, der er en strategi for, hvordan kommunen skal arbejde mod at blive blandt de sundeste kommuner i Danmark. Befolkningsundersøgelsen og dens resultater skal hjælpe os til at rette blikket mod Hjørring Kommunes sundhedsmæssige udfordringer og kaste lys over, hvor vi skal sætte ind, og hvor vi kan være med til at gøre en forskel. Med venlig hilsen Borgmester Arne Boelt om undersøgelsen I januar 213 fik 35.7 repræsentativt udvalgte borgere over 16 år i Region Nordjylland et spørgeskema med titlen: Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom i Region Nordjylland. 56,6 % af de adspurgte udfyldte og indsendte skemaet pr. post eller på nettet. Undersøgelsen skete samtidig med en tilsvarende landsdækkende undersøgelse, hvor 54 spørgsmål var ens for hele landet. Undersøgelsen i Nordjylland inkluderer herudover 24 spørgsmål om fysisk, psykisk og social trivsel, som sammen med de nationale spørgsmål er udtryk for et bredt og rumligt sundhedsbegreb. Svarene er blevet indtastet, renset for fejl og har undergået statistiske vægtninger af Danmarks Statistik, så tallene kan sammenlignes på tværs af de enkelte kommuner og på landsplan. Denne pjece præsenterer nogle af de vigtigste resultater i Hjørring Kommune. En uddybende præsentation findes i den mere dybtgående regionale Sundhedsprofil 213. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland, der kan findes på Hjørring Kommune - Befolkningstal 1. januar 213 I alt Befolkning tot år år år år I alt 16+ år

3 selvvurderet helbred 3 Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende Hvordan har du det? var titlen på og sloganet for undersøgelsen om trivsel, sundhed og sygdom, som blev gennemført i foråret 213, og hvis resultater nu præsenteres. Spørgsmålet skal tages meget bogstaveligt. For den enkeltes svar på, hvordan han eller hun har det det selvvurderede helbred er en meget anvendt indikator på sundhed. Hvis man selv synes, man har det godt, trives og føler sig frisk og rask, så øger det chancen for et længere liv med mindre sygdom. Selvvurderet helbred kan afspejle indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i forbindelse med sygdom. Et godt selvvurderet helbred kan også være tegn på, at en person er bedre til at drage omsorg for sig selv i forbindelse med sygdom. Udover social kapital, der bliver behandlet senere, er selvvurderet helbred et vigtigt parameter for det brede sundhedsbegreb, der ligger bag undersøgelsen. Spørgsmål: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? (%) Hjørring 21 Hjørring 213 Regionen Fremragende 11,6 11,7 11,8 Vældig godt 36,5 33,5 36,7 Godt 36,4 38,4 36,2 Mindre godt 12,9 14, 12,4 Dårligt 2,6 2,4 2,9 84 % af borgerne år i Hjørring år Kommune år 65+ vurderer år deres I alt helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Det ligner niveauet i hele regionen og ligger på linje med niveauet i ,4 91,7 82,8 83,8 86,9 9, ,4 71,4 8,3 Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred i Hjørring Kommune (%) Oplevelsen af at have et godt helbred falder med alderen, og der er flere kvinder end mænd, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. 2 % af alle kvinder og 13 % af alle mænd vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Det er især de ældste borgere 75+, der ikke vurderer, at de har et godt helbred. Blandt kvinderne over 74 år er det hele 38 %, der angiver mindre godt eller dårligt helbred, mens det samme tal for mændene er 25 %.

4 4 livsstilsvaner Der er direkte sammenhæng mellem Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM-faktorerne) samt overvægt og en lang række alvorlige og livstruende sygdomme. Mange dårlige vaner optræder samtidig - fysisk inaktive borgere har ofte både usunde kostvaner og er overvægtige, og rygere kan være mere inaktive og have et højere alkoholforbrug end ikke-rygere. En sundere levevis med færre risikofaktorer kan både give flere leveår og flere sunde år uden alvorlig sygdom. Spørgsmål: Ryger du eller har du tidligere røget? (%) Hjørring Regionen Ja, hver dag 22,3 18,3 17,1 Ja, mindst én gang om ugen 1,4 1,8 1,8 Ja, sjældnere end hver uge 1,4 1,1 1,9 Nej, jeg er holdt op 29,5 3,9 28,8 Nej, jeg har aldrig røget 45,5 48, 5,4 Rygning Rygning er den enkeltfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i Danmark. Rygning øger risikoen for lungekræft, KOL (rygerlunger), hjertekarsygdomme samt en lang række andre sygdomme herunder en række andre kræftformer. Der er stort set ikke et organ, der går fri af rygningens skadelige effekter, og rygning kan forværre en lang række sygdomme, selv om den ikke er den direkte årsag. Der er flest rygere i gruppen af 45 til 64 årige mænd (24 %), men også i gruppen af årige er der mange rygere (godt 21 %). Blandt de ældste borgere i undersøgelsen er andelen af rygere noget lavere end gennemsnittet. Således ryger kun 1 % af de årige kvinder år år 65+ år I alt 18,2 21,3 23,7 11,7 19, ,2 19,1 1,5 17,1 Andel af borgere i Hjørring Kommune der ryger dagligt (%) 25 Fakta om rygning Storrygere dør i gennemsnit 8 1 år tidligere end ikke-rygere, og halvdelen dør før 7-års alderen. Storrygere har i deres levetid 1,5 år mere med alvorlig sygdom i forhold til personer, der aldrig har røget. Storrygere har ringere helbred, og de er oftere afhængige af hjælp i deres sidste leveår Antallet af rygere er faldet 4 procentpoint siden 21. ene har været lidt mere flittige til at kvitte cigaretterne (fra 25 % til 2 %) end kvinderne (fra 2 % til 17 %).

5 5 livsstilsvaner passiv rygning Passiv rygning Der er tale om passiv rygning, når andre end rygeren selv udsættes for tobaksrøg. Det sker typisk, når man opholder sig i samme rum som en ryger og indånder noget af røgen. Passiv rygning kan give irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine og lugtgener. Men passiv rygning øger også risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdomme samt luftvejslidelser. Som passiv ryger udsættes man for de samme skadelige stoffer som en ryger, hvilket er hovedårsagen til den forøgede risiko for lungekræft. Fakta om passiv rygning Den røg, passive rygere indånder, består af mere end 4. kemiske forbindelser. Herunder nikotin, tjære, bly og kviksølv samt en række opløsningsmidler og andre kræftfremkaldende stoffer. Passiv rygning øger risikoen for en akut hjertesygdom og lungekræft. Børn, der udsættes for passiv rygning, har hyppigere astma, mellemørebetændelse og overfølsomhedssygdomme. De har oftere kolik og indlægges oftere på hospital. Andelen af ikke-rygere i Hjørring Kommune, der udsættes for passiv røg, ligger på niveau med resten af regionen. Der er især mange af de årige kvindelige ikke-rygere, der udsættes for passiv røg, og i denne gruppe angiver cirka 11 %, at de bor i et hjem, hvor der dagligt ryges indendøre. Andel af ikke-rygere, der dagligt opholder sig mindst en time i rum, hvor der ryges, eller hvor der lugter af tobaksrøg (%) H hjørring Regionen årige mænd 4,4 7, årige mænd 7, 3, årige mænd 7,6 6,3 65+ årige mænd 4,7 5,5 Alle mænd 6,2 5, årige kvinder 14,8 8, årige kvinder 2,6 3, årige kvinder 6, 5,6 65+ årige kvinder 4, 4,1 Alle kvinder 5,4 5,1

6 6 livsstilsvaner Alkohol Alkohol Alkohol hænger for mange sammen med hyggeligt samvær, fritidsliv og fest, men et stort forbrug har helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Der er ikke et skarpt skel mellem brug af alkohol og alkoholmisbrug. I dette afsnit vurderes det kun, om alkohol giver en øget sundhedsmæssig risiko. Drikker mænd højest 14 og kvinder højest 7 genstande om ugen, har man lav risiko for at udvikle sygdom på grund af alkohol. Er forbruget over 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder har man høj risiko for at udvikle sygdom som følge af sit alkoholforbrug. Hvis man drikker over lavrisikogrænsen på 14/7 genstande om ugen, men under højrisikogrænsen på 21/14 genstande om ugen, er der tale om et mellemrisikoforbrug. Andel af borgere, der har et højrisikoforbrug af alkohol (over 21/14 genstande/uge) (%) Hjørring Regionen ,7 8,8 9, 7,2 6,6 6,6 Ialt 8,5 7,7 7,9 Der er færre mænd med et højrisikoforbrug af alkohol (over 21 genstande om ugen) i 213 end i 21, og tallet ligger på linje med regionsgennemsnittet. I Hjørring Kommune som i resten af Region Nordjylland findes det største alkoholforbrug blandt de unge mellem 16 og 24 år. Andel af borgere der drikker mere end lavrisikogrænsen (over 14/7 genstande/uge) (%) Hjørring Regionen ,1 18,6 19, 2,5 Ialt 19, 19,5 Andelen, der har et alkoholforbrug, der giver risiko for udvikling af sygdom (over 14/7 genstande), ligger i Hjørring Kommune på linje med regionsgennemsnittet for både mænd og kvinder. Fakta om alkohol I Danmark skyldes mindst 3. dødsfald hvert år alkohol. Alkohol er et kræftfremkaldende stof og bidrager til udvikling af 6 forskellige sygdomme. Foruden kræft også hjertekarsygdomme, mave-tarmsygdomme, angst og depression. En mindskelse af forbruget vil gavne både på kort og på lang sigt. Depressive symptomer kan aftage markant allerede inden for dage eller uger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker mindre end 5 genstande ved samme lejlighed, samt at man undgår at drikke alkohol, hvis man er gravid eller under 16 år.

7 7 livsstilsvaner motion Motion De fysiske krav i dagligdagen er de seneste årtier blevet mindre for mange. Samtidig er der flere muligheder for - og fristelser til at være mindre fysisk aktiv. For lidt fysisk aktivitet har direkte indflydelse på antal leveår og år uden sygdom, og derfor er det blevet vigtigere at være mere fysisk aktiv i sin fritid. Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det kan for eksempel være at cykle, løbe, lave havearbejde og tage trappen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 3 minutter om dagen. Børn og unge samt folk, der gerne vil tabe sig, bør være fysisk aktive mindst 6 minutter om dagen. Desuden anbefales det, at man mindst 2 gange ugentligt træner med høj intensitet 2 3 minutter for at øge og vedligeholde kondition, muskelstyrke, knoglesundhed og bevægelighed. Fakta om fysisk aktivitet Fysisk inaktive borgere dør gennemsnitligt 5 6 år tidligere end fysisk aktive borgere. Fysisk aktivitet har gavnlig effekt på en lang række sygdomme også stress og psykiske lidelser. Fysisk aktivitet fremmer sundhed, fordi det forebygger overvægt, men har også i sig selv positiv effekt. Der er virkninger på hjerte, kredsløb, muskler, stofskifte og på hormon- og immunsystemet. Spørgsmål: Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din fysiske aktivitet i fritiden? (%) Hjørring Regionen Konkurrenceidræt 5,3 6,1 5,7 Motionsidræt 2,3 21,2 21,3 Lettere motion 56,5 55,8 55,8 Fysisk inaktiv 17,9 16,9 17,1 Det er blandt kvinder over 65 år, at andelen af fysisk inaktive er størst, selvom der er sket forbedringer i denne aldersgruppe fra 21 til 213 (fra 37 % til 27 %). Der er også en forholdsvis stor andel af yngre mænd, der er fysisk inaktive. 2,3 17,6 13,9 16,8 16,4 12,8 15,9 13,1 27,3 17,3 Andel af borgere i Hjørring Kommune der er fysisk inaktive (%) Andelen af fysisk inaktive borgere i Hjørring Kommune ligger på samme niveau som regionsgennemsnittet, og der er ikke sket nogen væsentlig ændring fra niveauet i 21.

8 8 livsstilsvaner KOST Kost Kosten har indflydelse på helbredet både direkte og indirekte. Usund kost, som for eksempel for meget sukker, for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt, øger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes type 2 og visse kræftsygdomme. Usunde kostvaner og et for stort energiindtag øger desuden risikoen for overvægt og de livsstilssygdomme, der følger med denne. Ud fra spørgeskemaets syv spørgsmål om kost er der udregnet en kostscore, der kan bruges som et simpelt mål for borgernes kostvaner. Den udregnede kostscore inddeler borgerne i tre kategorier: Sund kost: Middelsund kost: Usund kost: Generelt sunde kostvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt et lavt indtag af mættet fedt. Middelhøjt indtag af frugt, grønt, fisk og mættet fedt. Generelt usunde kostvaner, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt, fisk og højt indtag af mættet fedt. Kostvaner (%) Hjørring Regionen Sund kost 17,6 16,6 17,3 Middelsund kost 62,3 65,2 64,7 Usund kost 2,1 18,2 17,9 28,9 29,8 24,6 17,6 24,9 18,7 13,3 8,2 11,7 11,7 Andel af borgere i Hjørring Kommune der har usunde kostvaner (%) Andelen af borgere i Hjørring Kommune, der spiser sundt, ligger på niveau med andelen i 21 samt regionsniveauet. Der er lidt færre borgere, der spiser usundt i 213 end i 21. Borgerne i kommunen følger det generelle mønster, at mændene spiser væsentligt mere usundt end kvinderne. Blandt mændene under 45 år er det 29 %, der har usunde kostvaner. Fakta om kost Ca. 2.2 årlige dødsfald kan henføres direkte til indtag af for lidt frugt og grønt, og 2.2 årlige dødsfald kan henføres direkte til indtag af for meget mættet fedt, f.eks. smør og friturefedt. Fødevarestyrelsen er i 213 kommet med 1 nye kostråd, der blandt andet råder til at spise varieret, spise mere fisk, fuldkorn, frugt og grønt samt at spise mindre fedt, sukker og salt.

9 9 livsstilsvaner overvægt Overvægt Overvægt er, modsat de øvrige KRAM-faktorer, ikke en vane eller risikoadfærd, men meget ofte en følge af risikoadfærd. Der er en helbredsrisiko ved usund kost og for lidt motion i sig selv, men der er også risici alene ved at være overvægtig. Er man både fysisk inaktiv, overvægtig og spiser usundt forøges risikoen for livsstilssygdomme, antal leveår nedsættes og der er risiko for flere år med alvorlig sygdom. Svær overvægt i barndom og ungdom øger risikoen for svær overvægt resten af livet, men det er også vigtigt at være opmærksom på den overvægt, der opstår senere i livet. Fakta om overvægt Overvægt = BMI over 25 Svær overvægt = BMI over 3 Overvægt beregnes ud fra Body Mass Index (BMI): vægt i kilo (højde i meter) X (højde i meter) Body Mass Index - BMI (%) Hjørring Regionen Svær overvægt BMI 3 og derover 15,7 17,3 16,4 Overvægt BMI 25-29,9 36,2 34,1 34,6 Normalvægt BMI 18,5-24,9 45,8 46,2 46,5 Undervægt BMI under 18,5 2,3 2,4 2,5 Der er lidt flere mænd end kvinder, der er svært overvægtige. Gruppen af svært overvægtige årige ligger væsentlig under gennemsnittet kun omkring 7 % i denne aldersgruppe har et BMI over 3. 7,5 2,1 19 2,6 18 6,6 19,6 18,3 15,4 16,6 Andel af borgere i Hjørring Kommune der er svært overvægtige (%) Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år tidligere end ikke overvægtige. Svært overvægtige mænd kan forvente 5 leveår mere med langvarig belastende sygdom i forhold til normalvægtige. For kvinder er tabet på hele 1 gode leveår. Foruden kræft, hjertekarsygdomme og diabetes, har overvægt også indflydelse på slidgigt, problemer med at blive gravid samt søvnproblemer og træthed. Samlet set har 51 % af borgerne i Hjørring Kommune et BMI over 25. Heraf er 17 % svært overvægtige. Andelen ligger på niveau med regionen som helhed

10 1 social kapital & trivsel Social kapital er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft. Det er summen af tillid, normer og netværk indenfor et givent lokalsamfund. Det omfatter både formelle og uformelle bånd mellem mennesker, der knytter dem til samfundet f.eks. via skoler, klubber, foreninger, arbejdspladser m.m. En fælles opfattelse af social kapital i sundhedsforskningen er, at sociale forbindelser, samt deres medfølgende fælles sæt af normer og tillid, kan have stor betydning for menneskers sundhed. Det viser sig nemlig, at social kapital kan være med til at beskytte mod sygdom af såvel psykisk som fysisk art, ligesom det kan have en betydning for forandring og fastholdelse af vaner. Omvendt kan social kapital også være medvirkende til at fastholde mennesker i en sundhedsrisiko og dermed have en negativ påvirkning på menneskers sundhedstilstand. Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i, at man kan stole på de fleste mennesker? (%) Hjørring 21 Hjørring 213 Regionen 213 Meget enig 12,6 13,5 13,5 Enig 61,2 62,5 63,1 Uenig 16,3 13,8 13,5 Helt uenig 3,5 3, 3,5 Ved ikke 6,5 7,2 6,4 Derudover er der også en klar tendens til, at jo længere uddannelse borgerne har, jo mere oplever de, at man kan stole på andre. 66,9 75,4 75,2 83,3 75,9 53,7 74, ,4 76,1 Andel af borgere i Hjørring Kommune der er enig eller helt enig i, at man kan stole på de fleste mennesker (%) Tillid En væsentlig forudsætning for, at der kan dannes holdbare sociale netværk, er, at der er tillid mellem folk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de mener, de kan stole på andre mennesker. 76 % af borgerne er enige eller meget enige i, at man kan stole på de fleste mennesker. Det er lidt flere end i 21, hvor 74 % svarede, at man kan stole på de fleste. Tallet ligger på niveau med regionsgennemsnittet, der er på 77 %. Det er de årige kvinder, der trækker ned i gennemsnittet. Her er kun lidt over halvdelen enige eller meget enige i, at man kan stole på de fleste folk. De unge mænd ligger også under gennemsnittet, men generelt er der i Hjørring Kommune lige mange mænd og kvinder, der mener, at man kan stole på de fleste folk

11 11 Andel af borgere der har meget stor eller ganske stor tillid til følgende institutioner (%) R Hjørring region Sundhedsvæsenet 78,1 8,9 81, Skolen 66,9 64,2 66,1 De sociale myndigheder 53,6 54,9 57,2 Der er relativt mange, der har stor tillid til sundhedsvæsenet og skolen, og tallene ligger for Hjørring Kommune på linje med regionsgennemsnittet samt niveauet fra 21. Når det gælder kontakt til venner, er det særligt unge i alderen år (91 %), som trækker gennemsnittet op. I modsætning hertil er det de 65+ årige (65 %), som fortrinsvist trækker gennemsnittet op, når det gælder kontakt til naboer eller beboere i lokalområdet. Der er i undersøgelsen også spurgt til, om borgerne er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. At være uønsket alene defineres i forskningen ofte som ensomhed år år 65+ år I alt 6,9 75,4 75,2 83,3 75,9 3,5 2,5 4,2 3,3 3,5 3,7 74, ,4 76,1 9,5 2,9 3,3 5,2 4,4 Andel af borgere der angiver at de ofte er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre (%) Netværk Udover tilliden til andre mennesker og samfundets institutioner er de sociale netværk, som en person indgår i, vigtige for sundheden. For at undersøge, hvor gode de sociale netværk er hos kommunens borgere, er de blandt andet blevet spurgt om, hvor ofte de er i kontakt med venner, bekendte og familie, som de ikke bor sammen med. Samlet set angiver 77 % af borgerne i Hjørring Kommune, at de generelt er sammen med familie, venner og bekendte, så ofte som de gerne vil, hvilket også ligger en smule over regionsgennemsnittet på 75 % år år 65+ år I alt Andel af borgere i Hjørring Kommune der mindst én gang om ugen er i kontakt med (%) Hjørring Regionen Familie, de ikke bor sammen med 8,1 78,3 Venner 71,8 73,4 Naboer/beboere i lokalområdet 49,8 48, Det at være uønsket alene er overordnet ikke noget stort problem hos kommunens borgere. Dog giver lidt under 1 % af de unge kvinder under 25 år alligevel udtryk for, at de ofte er alene, hvor de helst ville være sammen med andre.

12 12 Social kapital lokalsamfund Spørgsmål: Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? (%) Hjørring 21 Hjørring 213 Regionen 213 Ja, ofte 57,5 55,5 56,5 Ja, for det meste 3, 3,2 29,2 Ja, nogen gange 9,1 1,4 9,8 Nej aldrig/næsten aldrig 3,5 3,9 4,5 Borgerne er også blevet spugt om, hvorvidt de har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Her ses det, at de fleste oplever, at de har nogen at støtte sig til, hvis de har brug for hjælp. Desuden er borgerne blevet spurgt, om de kan regne med hjælp fra andre ved sygdom og behov for praktisk hjælp. Her angiver 77 %, at de helt sikkert kan regne med hjælp fra andre, hvilket er lidt færre end i 21. Det er de ældre kvinder, der har den laveste tiltro til (64 %), at de helt sikkert kan få hjælp til praktiske gøremål, hvis de bliver syge. I alle øvrige undersøgelser er det mindst 72 %, der helt sikkert tror på, at de kan regne med hjælp fra andre. Spørgsmål: Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer (lave mad, indkøb, rengøring, tage tøj på o.lign.) kan du da regne med at få hjælp fra andre?(%) Hjørring 21 Hjørring 213 Regionen 213 Ja. helt sikkert 79,6 76,5 77,7 Ja, måske 13,8 15,8 14,5 Nej 3,4 3,3 3,6 Ved ikke 3,2 4,4 4,2 Lokalsamfund Et vigtigt aspekt af sundhed er de fysiske og sociale omgivelser og det miljø, som borgerne oplever i hverdagen. Det har derfor været vigtigt for kommunen at belyse, hvordan tilfredsheden og deltagelsen i nærmiljøet er for borgerne. Borgerne i Hjørring Kommune er blevet stillet en række spørgsmål om dette, og her har 72 % af de adspurgte tilkendegivet, at de føler sig knyttet til deres lokalområde, og 89 % føler sig trygge ved at gå tur alene efter mørkets frembrud. Her er det især de yngre og ældre kvinder, der føler sig utrygge, mens langt de fleste mænd føler sig trygge. Derudover har under 8 % af borgerne angivet, at de er generede af støj, røg eller anden luftforurening. Derudover er borgerne i sundhedsprofilen blevet spurgt, om der i deres lokalområde er noget, som de personligt savner. For Hjørring Kommune gælder det, at det i høj grad er bedre offentlig transport, der efterspørges. Selv om de fleste er tilfredse med de muligheder, der er i lokalområdet, er der dog nogle borgere, der savner fritidstilbud for unge som ældre, cykelstier og legepladser til børn. Cykelstierne er et ønske i alle aldersgrupper, mens legepladser især er efterspurgt af de årige (43 %). Andel af borgere der angiver, at de i høj eller nogen grad personligt savner følgende ting i lokalområdet (%) H hjørring Flere gangstier 19, Flere cykelstier 27,9 Flere muligheder for udendørs motion 23,3 Flere muligheder for indendørs motion 21,4 Flere legepladser til børn 28,3 Flere fritidstilbud for unge 34,7 Flere fritidstilbud for ældre 31, Bedre offentlig transport 49,4

13 13 Social kapital foreningsliv Foreningsliv Deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter giver mulighed for at udvikle netværk og venskaber. Mange deltager i foreningsliv og andre sociale aktiviteter i fritiden. De aktiviteter, borgerne er blevet spurgt til, spænder fra sport og idræt over kulturområdet og politik til socialt arbejde, bestyrelser og ungdomsarbejde. Der er flest, der deltager i sport og idrætsaktiviteter. Her angiver 26 %, at de deltager mindst én gang om måneden i foreningsliv eller frivilligt arbejde indenfor sport og idræt. Tallet ligger på niveau med regionsgennemsnittet. der viser, at deltagelse i foreningsliv og frivilligt arbejde stiger jo længere uddannelse borgerne har. 44,1 56,4 47, ,4 44,2 46,5 47,5 5,4 47,6 Andel af borgere i Hjørring Kommune der deltager i foreningsliv/frivilligt arbejde eller lignende mindst én gang om måneden (%) Knap 9 % af borgerne i Hjørring Kommune deltager mindst en gang om måneden i kulturelt arbejde, og det tal ligger på linje med regionsgennemsnittet. Andelen af borgere der mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde indenfor følgende områder (%) Hjørring 213 Regionen 213 Sport og idræt 25,8 26,3 Kultur 8,5 7,8 Socialt arbejde 7,8 7,4 Bolig- og lokalsamfund 7,2 7,1 Uddannelse og undervisning 5,9 7, I alt 49 % af de adspurgte angiver, at de mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde. Der er ikke systematisk forskel, når man ser på køn og alder i forhold til deltagelsen. Dog skiller aldersgruppen årige mænd sig ud, hvor 56 % angiver, at de deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde mindst en gang om måneden. Der er en tydelig tendens blandt deltagerne i undersøgelsen,

14 14 Trivsel søvn Søvn Tilstrækkelig og regelmæssig søvn har en væsentlig betydning for helbredet på samme måde, som KRAM-faktorerne har. Træthed og søvnforstyrrelser kan være symptomer på sygelighed eller dårlig trivsel og kan svække immunforsvaret, hindre genopbygning af væv, udvikle overvægt, give forhøjet blodtryk, stress, dårligt humør og uoplagthed. Den største del af de adspurgte borgere i Hjørring Kommune angiver, at de sover virkelig godt eller godt (61 %). Der er dog også ca. 9 % af borgerne, der sover dårligt, og her er kvinderne i overtal. Spørgsmål: Hvordan synes du alt i alt, du sover? (%) Hjørring Regionen Virkelig godt 16,4 17,4 Godt 44,4 43,7 Nogenlunde 3,5 3, Dårligt 8,7 8,9 Borgerne er blevet spurgt om en række forskellige forhold angående deres søvn, og udfra nogle af disse spørgsmål er der lavet et samlet index, hvor man kan se den del, der har flest søvnproblemer. I grafen i næste spalte kan ses, hvordan de af borgerne i Hjørring, der har den dårligste søvn, fordeler sig på køn og alder. Der er flere kvinder end mænd, der sover dårligt, og især blandt de årige er der stor kønsforskel. 1,4 6,8 14,1 8,7 9,2 17,5 8,8 16,5 16,8 14,5 Andelen af borgere i Hjørring Kommune der sover dårligst fordelt på køn og alder (%) Udover kvaliteten af søvnen er der også spurgt til, om borgerne har sovet nok til at føle sig udhvilet. Igen har størstedelen af de adspurgte borgere i Hjørring Kommune (6 %) som regel fået søvn nok. Her er det de yngre kvinder under 45 år, der ikke ofte nok får så meget søvn, at de er udhvilede. Således svarer 19 % af de årige kvinder og 12 % af de årige kvinder, at de aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilede. 12 % af borgerne i Hjørring Kommune angiver, at de inden for de seneste 4 uger mindst en gang om ugen er så søvnige, at de har haft svært ved at klare deres daglige gøremål. Dette er et større problem blandt kvinder end mænd og blandt yngre end ældre. Især blandt de yngste kvinder er en del så søvnige, at det går udover dagligdagen blandt de årige kvinder drejer det sig om 31 %. Det er også de yngste borgere, der oftest har svært ved at vågne, når de skal op om morgenen. Næsten en tredjedel af de årige har dette problem tre gange eller flere om ugen, mens det kun gælder for godt 12 % af alle adspurgte borgere.

15 15 Trivsel stress Stress Der har over en længere årrække været meget fokus på stress. Stress betegnes som en persons reaktion på en belastning, som eventuelt kan få konsekvenser for helbredet. Man skelner typisk mellem to former for stress: kortvarig stress og langvarig stress. Den kortvarige stress vil oftest opfattes som positiv, da den medvirker til at kunne agere under kortvarigt øget pres, f.eks. til at gøre en ekstra indsats på arbejdet. Bliver presset for stort, langvarigt og uoverskueligt, kan det udvikle sig til langvarig stress. Langvarig stress kan udmønte sig i fysiske, psykiske og/eller sociale reaktioner. Afledte sygdomme kan være svækkelse af immunforsvaret, hjertekarsygdomme, depression med mere. Desuden kan stress også påvirke søvnkvaliteten og medføre generel psykisk træthed. En del borgere oplever regelmæssigt gener og psykiske symptomer. Således har cirka en fjerdedel af borgerne i løbet af de seneste 14 dage været generet af f.eks. nedtrykthed, nervøsitet eller angst, og over en tredjedel har oplevet søvnbesvær. På baggrund af de spørgsmål i sundhedsprofilen, der omhandler stress, er der lavet et index, hvor man ser på den mest stressede femtedel af borgerne i undersøgelsen. I Hjørring Kommune er andelen af borgere med et højt stressniveau på linje med regionens gennemsnit. 14, ,1 16,7 16,3 31, ,6 17,7 22,3 Andel af borgere i Hjørring Kommune der er mest stressede - fordelt på køn og alder (%) 35 3 I undersøgelsen er der spurgt ind til borgernes oplevelse af dagligdagens stress og belastninger, og hvordan borgerne håndterer disse. Størstedelen af borgerne i Hjørring Kommune føler sig ofte eller meget ofte sikker på deres evne til at klare personlige problemer (7 %), og de er også i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter (78 %). Der er til gengæld 2 %, der ofte eller meget ofte oplever, at de ikke kan overkomme alle de ting, de skal Andel af borgerne i Hjørring Kommune der inden for de seneste 14 dage har været generet af følgende psykiske symptomer og gener (%) Hjørring Regionen Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 27,2 26,5 Ængstelse, nervøsitet, uro og angst 24,3 23,9 Søvnbesvær, søvnproblemer 41,1 4,2 Derudover ses det, at kvinderne i kommunen som i regionen generelt - oplever mere stress end mændene, og især de yngste kvinder er overrepræsenterede i den andel af befolkningen, der oplever mest stress. Blandt mændene er der ingen systematiske aldersforskelle i forhold til at føle sig stresset. Det er der blandt kvinderne, og 31 % af de årige kvinder oplever at føle sig stressede i hverdagen. Det tilsvarende tal for mændene er 15 %.

16 16 Sygdom Uddannelsesniveau / sygdom Grundskole: 48 Studentereksamen: 31,2 Erhvervsfaglig uddannelse: 33,2 Kort videregående uddannelse: 38,5 Mellemlang videregående uddannelse: 33,8 Lang Andel videregående med uddannelse: langvarig sygdom eller eftervirkninger 22,6 heraf - indenfor de enkelte uddannelsesniveauer i Hjørring Kommune (%) 6 I dette afsnit beskrives borgernes selvrapporterede sygdomme Langvarig sygdom I Sundhedsprofilen blev deltagerne spurgt, om de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af en skade, et handicap eller anden langvarig lidelse. I det følgende bruges betegnelsen langvarig sygdom som en samlet betegnelse herfor. 2 1 Grundskole Studentereksamen Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Uddannelsesniveau / sygdom Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt oplyser 35 % af borgerne i Hjørring Kommune, at de har én eller flere langvarige sygdomme. I Sundhedsprofilen 21 var tallet 33 %. Lige som i undersøgelsen fra 21 har lidt flere kvinder end mænd en langvarig sygdom. Andelen af kvinder med en langvarig sygdom er i %, mens den for mænd er 33 %. Sygdom og uddannelsesniveau Nationale undersøgelser viser, at der generelt er sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af langvarig sygdom. Dette er også tilfældet for borgerne i Hjørring Kommune og i Region Nordjylland som helhed. Yderpunkterne i Hjørring Kommune er, at næsten halvdelen af de borgere, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, har en langvarig sygdom. Dette gælder for under en fjerdedel af borgerne med lang videregående uddannelse. Et hverdagsliv med sygdom Mange borgere er belastet i deres dagligdag som følge af sygdom eller eftervirkninger af en sygdom. En tredjedel af de borgere, der har en langvarig sygdom, oplyser, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme de ting, de skal i dagligdagen. For den enkelte borger betyder sygdom ikke nødvendigvis, at man oplever at have et dårligt selvvurderet helbred. I undersøgelsen er det dog mere end hver tredje borger i undersøgelsen med en langvarig sygdom, der vurderer deres helbred til generelt at være mindre godt, mens 6 % svarer dårligt. I det daglige kan man være generet af smerter og ubehag, uanset om man har langvarig sygdom eller ej. Undersøgelsen viser imidlertid, at mere end fire gange så mange borgere med en langvarig sygdom er meget generet af smerter og ubehag i muskler, led og knogler i forhold til de borgere, der ikke er ramt af sygdom. Generelt er der flere kvinder end mænd, der føler sig generede af daglige smerter og ubehag. Andelen af borgere med led- og muskelsmerter stiger med alderen. Hovedpine er derimod hyppigst et problem blandt de yngre kvinder. Næsten halvdelen af kvinderne og lidt mere end en tredjedel af mændene med langvarig sygdom er i større eller mindre grad generet af søvnbesvær og søvnproblemer.

17 17 Specifik sygdom Når borgerne i undersøgelsen bliver bedt om at tage stilling til en række konkrete sygdomme eller helbredsproblemer, som kan være både varige og ikke varige, oplyser 72 % af kvinderne og 69 % af mændene, at de har mindst en lidelse. 46 % af kvinderne og 41 % af mændene har to eller flere sygdomme. De sygdomme, der optræder hyppigst, ses i nedenstående tabel. Hyppigst forekommende sygdomme i Hjørring Kommune og i hele Region Nordjylland (%) Hjørring region Slidgigt 19,5 22,7 2,5 21,5 Forhøjet blodtryk 19,9 23,6 19,7 2,8 Allergi 15,5 18,3 16,9 18,8 Migræne/hyppig hovedpine 14,8 16,6 15,5 15, Diskusprolaps / rygsygdomme 13,3 13,8 13,5 13,9 Tinnitus/susen for ørerne* - 11,7 12,2 * Idet der er spurgt anderledes i spørgsmålet om tinnitus i 213 end i 21, vises kun resultater for 213 I Hjørring Kommune er andelen af borgere for alle de hyppigst forekommende sygdomme højere i 213 i forhold til Sundhedsprofilen i 21. Andelen af borgere, der har en eller flere sygdomme, stiger generelt med alderen, og blandt de ældre over 65 år har 63 % flere samtidige sygdomme. Nedenstående tabel viser, hvilke sygdomme og helbredsproblemer, der hyppigst optræder i de forskellige aldersgrupper hos henholdsvis kvinder og mænd. Da tallene for kommunen er relativt små i de enkelte aldersgrupper, vises resultaterne for hele Region Nordjylland. Billedet forventes dog ikke at være væsentligt forskelligt kommunerne imellem. Hyppigst forekommende sygdomme i Region Nordjylland fordelt efter køn og alder (%) år Allergi 25,3 18,4 Migræne/hyppig hovedpine 21,9 5,2 Varig psykisk lidelse 1,6 5,9 Astma 1,5 5, år Allergi 24,8 2,7 Migræne/hyppig hovedpine 25,2 9,1 Diskusprolaps/rygsygdomme 11,9 11,2 Varig psykisk lidelse 11,1 5, år Slidgigt 33,3 23,7 Forhøjet blodtryk 25,1 26,1 Tinnitus/susen for ørene 1,5 2,6 Allergi 23,1 13,6 Migræne/hyppig hovedpine 23,6 11,2 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,7 19, 65+ år Forhøjet blodtryk 5,6 45,6 Slidgigt 52,7 37,5 Tinnitus/susen for ørene 13,9 25,8 Grå stær 2,4 14,6 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,1 17,4 Sukkersyge 13,7 14,2 Kronisk Bronkitis 11,6 12,5 Leddegigt 11,5 1,8 Allergi 14,3 9,6 Knogleskørhed 2,9 3,6 Migræne/hyppig hovedpine 11,7 7, Tabellen viser, at helbredsproblemer varierer efter køn og alder. Blandt de unge er allergi det hyppigste problem, selv om allergi også er en lidelse, der findes i de øvrige aldersgrupper.

18 18 Migræne og hyppig hovedpine optræder oftest blandt de yngre og midaldrende kvinder, hvor det for mændene er en lidelse, de fleste får i en senere alder. En anden sygdom, der optræder hyppigt blandt de yngre kvinder, er varig psykisk lidelse. Andelen af borgere, der konsulterer lægen, stiger med alderen for begge køn. Tallene for regionen som helhed viser, at der især er mange kontakter til lægen blandt borgere med sukkersyge, hjertekarsygdomme samt knogleskørhed. Den største andel med tinnitus/susen for ørerne ses blandt midaldrende og ældre mænd, men også en del unge mænd har tinnitus. Helt naturligt stiger forekomsten af lidelser i bevægeapparatet med alderen, og derfor er det blandt de 65+ årige, man finder Deltagerne i Sundhedsprofilen er blevet spurgt til deres forbrug den største andel med sygdomme, som relaterer sig til slitage af smertestillende håndkøbsmedicin indenfor de seneste 4 uger. af knogler og led. 28,9 48,5 48,8 42,2 44,4 Kontakt til lægen og forbrug af håndkøbsmedicin 32 % af Hjørring Kommunes borgere over 16 år har været til konsultation hos en praktiserende læge mindst 5 gange det seneste år. Der er dog stor forskel på hyppigheden af lægebesøg afhængig af køn og alder. Generelt går kvinder hyppigere til læge end mænd, det gælder især de yngre kvinder i forhold til de yngre mænd. 8,1 12,6 23,3 49,1 24,7 Andel af borgere 3,2 i Hjørring 29,9 Kommune 34,7 med 56,7 mere end 538,4 konsultationer hos praktiserende læge det seneste år (%) Der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og antal kontakter til den praktiserende læge. Andelen af borgere, der har været ved lægen mindst 5 gange det seneste år, falder med stigende uddannelsesniveau. 58,4 68,4 63,8 57,2 63,2 Andel af borgere i Hjørring Kommune der har brugt smertestillende håndkøbsmedicin de seneste fire uger (%) Undersøgelsen viser samtidigt, at 31 % af mændene og 42 % af kvinderne i undersøgelsen i Hjørring Kommune indtager smertestillende håndkøbsmedicin en eller få gange om måneden. 11 % af kvinderne og 7 % af mændene har et dagligt eller næsten dagligt forbrug af håndkøbsmedicin. Tal for hele regionen viser, at borgere med leddegigt, hjerneblødning/blodprop i hjernen eller blodprop i hjertet er de grupper, hvor flest indtager håndkøbsmedicin jævnligt eller dagligt.

19 19 Kronisk sygdom Samtidig med den stigende levealder, som følge af bedre levekår og sundhedsvæsenets behandlingsmuligheder, oplever flere og flere borgere at få kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring en tredjedel af befolkningen lider af én eller flere kroniske sygdomme. Udviklingen i antallet af borgere med kronisk sygdom har stor betydning for behovet for kommunale ydelser som praktisk bistand og pleje samt den kommunale rehabiliteringsindsats. Nedenstående tabel viser, at der i forhold til Sundhedsprofilen 21 er flere borgere med KOL og hjertekarsygdomme i 213 blandt den ældre del af befolkningen. Borgere i Hjørring Kommune med udvalgte kroniske sygdomme (%) Blandt 16+ år Blandt 65+ år Muskelskeletsygdom* - 31,9-56,4 Diabetes 5,3 5,6 11,4 13,8 KOL 4,8 4,9 11,1 11,4 Hjertekarsygdomme** 3,9 4,3 1,6 11,1 Vedvarende psykisk sygdomme*** - 7,9-4, * Ikke opgjort i 21-undersøgelsen ** Hjertekarsygdomme indeholder ikke forhøjet blodtryk. *** Idet der er spurgt anderledes i spørgsmålet om psykisk sygdom i 213 end i 21, vises kun resultater for 213. I undersøgelsen er der flere kvinder end mænd, der har en vedvarende psykisk sygdom eller en muskelskeletsygdom. De øvrige kroniske sygdomme ligger på nogenlunde samme niveau for begge køn. Udviklingen af kroniske sygdomme hænger i betydelig grad sammen med livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug, usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt. Dette sætter fokus på, hvordan den forebyggende indsats i kommunerne kan være med til at modvirke denne udvikling. Kronisk sygdom og mental sundhed Borgere med kronisk sygdom trives generelt dårligere end befolkningen som helhed. Nedenstående afsnit sætter derfor fokus på, hvordan kronikere i Hjørring Kommune har det i forhold til den mentale sundhed, som i undersøgelsen omfatter selvvurderet helbred, spørgsmål om trivsel, at kunne overkomme dagligdagen og borgernes sociale relationer. Blandt borgere med KOL eller med vedvarende psykisk sygdom viser undersøgelsen, at 56 % vurderer deres eget helbred til at være godt (fremragende, vældig godt eller godt). Til sammenligning mener 84 % af den samlede befolkning over 16 år, at de har et godt helbred. For borgere med hjertekarsygdom er det halvdelen, der mener de har et godt helbred, mens det blandt borgere med muskelskeletsygdom eller diabetes er cirka to tredjedele. Når man har en kronisk sygdom, er det ikke altid let at overkomme de ting, man skal i dagligdagen. Andel af borgere i Hjørring Kommune der ofte eller meget ofte ikke kan overkomme de ting, de skal i dagligdagen (%) H hjørring Borgere med muskelskeletsygdom 3,7 Borgere med diabetes 33,1 Borgere med KOL 31,4 Borgere med hjertekarsygdom 43,9 Borgere med vedvarende psykisk sygdom 46,5 Til sammenligning er det for den øvrige del af befolkningen lidt mere end hver tiende, der oplever, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme tingene i dagligdagen.

20 2 Herudover oplever næsten halvdelen af borgerne med vedvarende psykisk sygdom, at de ofte bliver nervøse eller stressede over dagligdagens belastninger. Det samme gælder for hver femte blandt borgere med KOL, mens det kun i mindre grad gælder for de øvrige grupper af borgere med kroniske sygdomme. Mange borgere vil som følge af en kronisk sygdom få brug for hjælp fra både det professionelle sundhedsvæsen og fra det private sociale netværk som familie og venner. Langt de fleste regner med at kunne få praktisk hjælp fra andre, hvis de bliver syge, men omkring 5 % med en kronisk sygdom svarer dog, at de ikke regner med at kunne få denne hjælp. En ud af otte borgere med en varig psykisk sygdom eller diabetes oplever ofte at være ufrivilligt alene. Blandt de øvrige grupper ligger tallet kun en smule over gennemsnittet for alle borgere i kommunen på ca. 4 %. Godt en femtedel af alle borgere i kommunen oplyser, at de generelt ikke er i kontakt med familie og venner så ofte, som de ville ønske. Blandt borgere med vedvarende psykisk sygdom gælder dette for næsten 4 %, mens det for borgere med en hjertekarsygdom gælder for 3 %. Der er kun mindre forskelle mellem de øvrige kronikergrupper og borgere, der ikke har kroniske sygdomme. I forhold til trivsel viser undersøgelsen, at fire ud af fem borgere med en vedvarende psykisk sygdom i større eller mindre omfang er generet af nedtrykthed eller ængstelse. Det samme gælder for lidt under halvdelen af borgerne med hjertekarsygdom, mens det er mindre udtalt i de øvrige kronikergrupper. Søvn er vigtigt for et godt velbefindende, men undersøgelsen viser, at under halvdelen i alle kronikergrupper får en god nattesøvn. Det er således noget lavere end gennemsnittet for hele befolkningen, hvor to tredjedele oplyser, at de generelt sover godt om natten. Samlet set peger undersøgelsen på, at den mentale sundhed og det af få en god nattesøvn især er under pres hos borgere med en vedvarende psykisk sygdom samt borgere med KOL. I lidt mindre omfang gælder dette også de øvrige kronikergrupper med undtagelse af diabetikere, hvor der ikke er væsentlig forskel på den mentale sundhed i forhold til befolkningen som helhed.

21 21 Livsstilsvaner for borgere med kroniske sygdomme (%) usund Daglig Svær Fysisk Højrisiko kost rygning overvægt inaktiv alkohol Muskelskeletsygdom 16,3 18,3 23,9 21,6 8,1 Diabetes 14,1 18,5 43,8 31,6 9,1 KOL 21,3 37,6 15,2 29,7 12,3 Hjertekarsygdomme 2,7 24,6 24,4 26,5 5,8 Vedv. psykisk sygdom 24, 35, 29,8 25,3 11,6 Kommunen som helhed 18,2 18,3 17,3 16,9 7,7 Tallene viser, at der i Hjørring Kommune er dobbelt så mange rygere blandt borgere med KOL og borgere med en vedvarende psykisk sygdom end i befolkningen som helhed. Der er blandt borgere med KOL eller vedvarende psykisk sygdom en væsentlig større andel end i befolkningen som helhed, der har et højrisikoforbrug af alkohol. I alle kronikergrupper er der en overrepræsentation af borgere, som er fysisk inaktive i fritiden. De usunde kostvaner er ligeledes overrepræsenteret blandt borgere med vedvarende psykiske lidelser, KOL eller hjertekarsygdomme. Kronisk sygdom og livsstilsvaner Undersøgelsen viser, at borgere med en kronisk sygdom oftere lever mere usundt, end det gælder for befolkningen som helhed. Næsten halvdelen af borgerne med diabetes og omkring hver fjerde i de øvrige kronikergrupper på nær borgere med KOL er svært overvægtige. Dette er en væsentlig større andel end i befolkningen som helhed. Den mindre sunde livsstil viser sig, når man ser på de traditionelle KRAM faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

22 22 REGIONAL UNGEPROFIL Der er på regionalt niveau lavet en sundhedsprofil for unge årige. Dette er gjort, fordi der ikke er unge nok i hver kommune, der har svaret, til at der kan laves en kommunal ungeprofil. Det er væsentligt at kortlægge de unges sundhedsvaner, da de udfordringer og sygdomme, der kommer i voksen årene ofte grundlægges i barn- og ungdommen. De unges sundhedsvaner tegner dermed et interessant billede af befolkningens fremtidige sundhed. Sundhedsvaner Der er flere unge mænd (15 %) end unge kvinder (12 %) der ryger dagligt, og andelen af dagligrygere stiger med alderen for begge køn. Siden 21 er der dog sket et fald i antallet af unge dagligrygere fra 18 % til 14 %. Og sammenligner man med den nordjyske befolkning som helhed, ligger de unge noget under regionsgennemsnittet på 17 % rygere. Sundhedsvaner blandt unge rygere og ikke-rygere (%) H højrisiko Fysisk Usunde af alkohol inaktivitet kostvaner Dagligryger 27,8 2,5 31,9 Lejlighedsryger 2,3 12,8 22,3 Ikke-ryger 12,2 11,7 19,2 Af tabellen fremgår det, at der er sammenhæng mellem flere af de uhensigtsmæssige livsstilsvaner. Her ses at rygere generelt er mere usunde end både ikke-rygere og lejlighedsrygere. Andelen af de unge, der mindst en gang om ugen drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed (bingedrinking), er 24 % blandt de unge mænd og 16 % blandt de unge kvinder. Der ses dog et fald i bingedrinking for hele aldersgruppen år fra 24 % i 21 til 2 % i 213. Der er dog stadig en større andel af unge nordjyder (14 %), der har et højrisikoforbrug af alkohol end i regionen som gennemsnit (8 %). I alt 13 % af de unge mænd og kvinder er fysisk inaktive i deres fritid, hvilket vil sige, at de hovedsageligt læser, ser fjernsyn eller anden stillesiddende beskæftigelse. Til gengæld er der også 36 % af de årige mænd og 22 % af de årige kvinder, der dyrker konkurrenceidræt. Sundhedsprofilen viser, at de unge kvinder generelt har sundere kostvaner end de unge mænd. I alt 12 % af de unge mænd og 18 % af de unge kvinder har sunde kostvaner. I den anden ende af skalaen ses, at 28 % af mændene og 15 % af kvinderne har usunde kostvaner år 2-24 år år Alle 16,8 32,3 45, ,7 28,6 36,5 27,7 Andel moderat og svært overvægtige unge i forskellige aldersklasser (%) år 2-24 år år Alle Andelen af overvægtige unge er på samme niveau som i 21, og det ligger under regionsgennemsnittet. Næsten hver 3.

23 23 unge mand og lidt færre af de unge kvinder har dog stadig et BMI over 25 og er dermed overvægtige. Der er også en væsentlig del af de helt unge årige, der er undervægtige. Det gælder 1 % af mændene og 14 % af kvinderne. Disse tal falder dog markant med stigende alder. Trivsel De fleste unge har det godt og er raske i medicinsk forstand. Alligevel er der grund til at se nærmere på de unges sundhed og ikke mindst deres trivsel. Andel der kun nogle gange eller aldrig har nogen at tale med, hvis vedkommende har problemer eller brug for støtte. Andel der ofte eller en gang imellem er uønsket alene blandt årige mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper (%) H har kun nogle Er ofte eller gange eller aldrig en gang nogen at tale imellem med om problemer uønsket alene år 11,8 28, år 13,4 29, år 11, 24,3 Alle mænd (16-29 år) 12,1 27, år 11,6 36, år 13,5 39, år 9,5 32, Alle kvinder (16-29 år) 11,7 36,4 Alle årige ,9 32, Alle årige 21 9,9 31,7 Region Nordjyland 14,3 23,9 Der er en noget større andel af de unge kvinder (36 %) end af de unge mænd (27 %), der ofte eller en gang imellem er uønsket alene. Det gælder i alle tre unge alderskategorier, at de unge kvinder i højere grad end mændene er uønsket alene, og for både yngre mænd som kvinder gælder, at der er flere, der er uønsket alene, end i regionen som helhed (24 %). Der er en markant større andel af de unge kvinder (35 %), der har følt sig nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige inden for de seneste 14 dage, end det er tilfældet for de unge mænd (21 %). Det samme billede går igen med hensyn til at føle sig ængstelig, nervøs eller urolig, hvor de unge kvinder i langt højere grad end de unge mænd oplever disse sindstilstande. Her ses den største andel hos de 2-24 årige kvinder (32 %). Som med ensomhed gælder det også her, at de unge kvinder ligger væsentligt over regionsgennemsnittet på begge disse spørgsmål. Når man ser på gener og fysiske symptoner, ser de unge kvinder igen ud til ikke at trives helt så godt som de unge mænd. Både hvad angår smerter i lænd eller ryg, hovedpine og søvnbesvær ligger kvinderne væsentligt over gennemsnittet hos mændene, og over halvdelen (51 %) af de årige kvinder angiver, at de ofte er generet af hovedpine. Dette tal ligger også væsentligt over regionsgennemsnittet på 34 %. Sammenfatning Den regionale ungeprofil viser overordnet, at størstedelen af de nordjyske unge har det godt. Det ser dog ud til, at der er nogle udfordringer. Hvor det for de unge mænds vedkommende mest drejer sig om sundhedsvaner i forhold til f.eks. alkohol og overvægt, så drejer det sig for de unge kvinders vedkommende om trivsel i forhold til mental sundhed, ensomhed samt smerter og hovedpine.

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Aalborg Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Aalborg kommune 213 Det er nu tredje gang siden 27, vi har gennemført en undersøgelse af borgernes sundhedstilstand

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn kommune 213 I Frederikshavn Kommune har vi hermed fået resultatet af den tredje store sundhedsprofilundersøgelse,

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013

THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 213 S å d a n s t å r d e t t i l m e d s u n d h e d e n t h i s t e d k o m m u n e 2 13 Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i morsø Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Morsø Kommune

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 21 Om Frederikshavn Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 3.782 3.851 61.633 3.14 2.764 5.94 6.77 6.53 13.273 9.51 9.334 18.835 65

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Revideret version, november 2011 FOR LANGELAND KOMMUNE OG SUNDHEDSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Datagrundlaget...2

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Omsætning af viden til handling

Omsætning af viden til handling Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere