I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.
|
|
- Frans Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6 Proportionering Af Gitte Norann Munch-Petersen, Ingeniørskolen i Horsens Beton kan beskrives so bestående af tilslagsaterialer - sand og sten - der er liet saen ed ceentpasta priært ceent og vand. Ved proportionering af beton, kan denne siple aterialeodel ed fordel anvendes so grundlag. I ceentpasta indgår udover ceent og vand ofte tilsætninger (flyveaske, ikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft. Figur 1. Begreber knyttet til betonassen. Ceentpasta (eller blot pasta) er den li, der lier tilslaget (sten plus sand) saen. Fordelen ved denne aterialeodel er, at an kan begynde sin proportionering ed at se på tilslagene og ceentpastaen hver for sig, og først i den endelige proportionering saensætte tilslag og ceentpasta til beton. Generelt gælder: Ceentpasta: Ceentpasta består priært af ceent og vand. Da ceent er den dyreste koponent i beton, ønsker an noralt at bruge så lidt ceent so uligt. Den nødvendige ceentængde afhænger af kravene til styrke og v/c-forhold, og også af et evt. ønske o en god bearbejdelighed og pupbarhed. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-1
2 Tilslagsaterialer: Tilslagsaterialerne skal kunne pakkes tæt, da den resterende del af voluenet skal udfyldes ed den dyrere ceentpasta, en satidig å pakningen ikke blive så tæt, at betonen ikke har den nødvendige bearbejdelighed. Vand spiller en særlig rolle, fordi vand dels indgår so hærder for ceenten, dels fungerer so iddel til at gøre betonen ere flydende. Hvis vandængden i en betonproportionering øges fx for at øge bearbejdeligheden - skal der satidigt tilsættes yderligere ceent for at sikre, at såvel krav til styrke so v/c forhold overholdes. 6.1 Proportioneringsetoder Der vil blive gennegået to etoder for proportionering, der anvender aterialeodellen: Metode 1: Optiering ud fra kornkurve og ceentpasta Metode 2: Optiering ud fra pakning og pastaoverskud Pastavoluen 1. Vandængden bestees ud fra: Sætål Tilslagstype Maksial stenstørrelse Luftindhold 2. Ceentængden bestees ud fra: Krav til v/c-forhold Styrkekrav Tilslagsvoluen Saensætning 3 af tilslag. Idealkurve (Fuller) Sandprocent 4. Tilslagsvoluen Tilslagsvoluen beregnes ud fra pastavoluen + luft Tilslagsvoluen fordeles på de enkelte graderinger Tabel 1. Metode 1 - Proportionering ud fra optiering af kornkurve og ceentpasta Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-2
3 Tilslagsvoluen 1. Saensætning af tilslag og besteelse af pakningsgrad Pakningsberegning 3. Tilslagsvoluen: Tilslagsvoluen bestees ud fra pakningsgrad og pastaoverskud Tilslagsvoluen fordeles på de enkelte graderinger Pastavoluen Pastaoverskud 2 bestees ved:. Sætålsbeton: o v/c-forhold SCC-beton: o Materialetype o Luftindhold 4. Pastavoluen: Pastavoluen bestees ud fra tilslagsvoluen og øvrige delaterialer (herunder luft) Tabel 2. Metode 2 - Proportionering ud fra optiering af pakning og pastaoverskud Metode 1 er den traditionelle etode, der er egnet til sætålsbeton, der skal vibreres. Metoden kan anvendes til beton uden tilsætningsstoffer. Metode 2 er egnet til bløde og ørtelrige sætålsbetoner (fx pupebeton) sat til SCC-beton. SCC-beton kan ikke saensættes uden tilsætningsstoffer og etoden forudsætter i praksis brug af tilsætningsstoffer. Der findes en ange uligheder for at saensætte beton. Alle disse saensætninger kan kaldes beton kun få er god beton! I figur 3 er der vist typiske eksepler på hvordan an kan saensætte beton i forskellige iljøklasser. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-3
4 Materiale Passiv Moderat Aggressiv Ekstra aggressiv Kg/ 3 Kg/ 3 Kg/ 3 Kg/ 3 Ceent (Rapid) (Rapid) (Lavalkali) (Lavalkali) Mikrosilica 13,0 22,5 Flyveaske 57,4 61,0 39,0 50,6 Vand Luftindblanding 0,3 0,8 1,5 2,7 Plastificering 1,6 2,4-1,8 Superplasttificering - 1,6 2,6 2,5 Sand Sten 4/ Sten 8/ Sten 16/ Tilslag ialt Beton ialt Tabel 3. Tre eksepler på betonsaensætninger (blandingsforhold) anvendt i virkelige konstruktioner i tre iljøklasser. Betonproportionering drejer sig o at saensætte disse betonrecepter, ud fra krav til fx styrke og holdbarhed. Der vil i dette kapitel blive taget udgangspunkt i, hvordan en beton saensættes ved håndberegninger Forudsætninger for proportionering Ved proportionering af beton, å der tages udgangspunkt i de aterialer, an har til rådighed og i de krav, der stilles til betonen. Det vil typisk være: 1. Styrke 2. Holdbarhed 3. Konsistens 4. Maksial stenstørrelse 5. Pris Freover forventes også betonens iljøpåvirkning fx foruleret so CO 2 - fodaftrykket at få betydning. Den projekterende stiller krav til, hvor stor styrke betonen skal have, for at kunne bære belastningerne, og til holdbarheden for at sikre konstruktionens levetid. Entreprenøren stiller desuden krav til betonens konsistens for at sikre, at det er uligt at lave en ordentlig udstøbning af betonen ed en korrekt udfyldning af foren. Derudover vil entreprenøren i nogle tilfælde stille krav til fx afbindingstidspunkt, vareudvikling og styrkeudvikling. Sidst - en ikke indst - er prisen for betonen vigtig. Ceent er eget dyrere end tilslagsaterialer (sand og sten). Man bør derfor tilstræbe at anvende så lidt ceent Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-4
5 og så eget tilslag so uligt. Udover den højere pris, edfører et højt ceentindhold også en kraftigere vareudvikling sat større svind og krybning. Dette kapitel vil i sin beskrivelse af Metode 1 tage udgangspunkt i, hvordan an proportionerer beton uden brug af plastificerende tilsætningsstoffer. Når der ikke er tilsat plastificering, er det priært tilslaget, der styrer vandbehovet. Ud fra et skøn over tilslagets vandbehov, kan ceentængden bestees ud fra krav til styrke og v/c-forhold. Herved kan proportioneringens kunst bedre beskrives. Betoner proportioneret på denne åde kan efterfølgende forbedres (vand kan spares ed plastificeringsidler). Plastificering og andre tilsætningsstoffer - kan også siplificere proportioneringen, fordi de i nogen grad kan gøre en dårlig proportionering bedre Saensætning af tilslag For at kunne genneføre en proportionering skal de ulige tilslags kornstørrelsesfordeling (kornkurve) og densitet i vandættet overfladetør tilstand kendes. Opgaven er nu, at bestee det blandingsforhold af typisk to eller tre graderinger, der giver det optiale blandingsforhold ed den bedst egnede salede kornkurve. Kornkurve Den salede kornkurve af tilslagsaterialerne har priært indflydelse på bearbejdeligheden af betonen: 1. Overfladearealet af tilslagsaterialerne har betydning for hvor eget ceentpasta, der skal bruges for at dække alle partikler. Jo større partikler, jo indre overfladeareal, og jo indre pasta er nødvendigt. 2. Pakningen af tilslagene har betydning, fordi godt pakkede tilslag inierer hulruene elle tilslagene og reducerer den nødvendige pastaængde. For tæt pakning kan dog give en beton ed en lav bearbejdelighed. 3. Mængden af finstof i tilslaget har betydning, fordi tilslagets finstof saen ed ceent, flyveaske, ikrosilica v. bidrager til saenhæng og søring elle de grovere tilslagskorn Der er flere forskellige etoder til at bestee saensætningen af tilslagsaterialerne. Vi vil her se på: 1. Pakningsberegninger 2. Sandprocent 3. Idealkornkurver Pakningsberegninger er den teoretisk bedste etode. Brug af sandprocent er en ne og hurtig tilgang til proportionering, og anvendelse af idealkornkurver er også forholdsvis enkelt, fordi idealkornkurver er udviklet til at give en god pakning og Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-5
6 bygger på praktiske erfaringer. Idealkornkurver tager dog ikke så eget hensyn til detaljer ved tilslagene so pakningsberegninger Pakningsberegninger EDB-prograer til pakningsberegninger gør det uligt at finde den optiale saensætning og type af tilslagsaterialer. So inddata anvendes for hvert tilslagsateriale en kornstørrelsesfordeling, en korndensitet og en eksperientelt bestet egenpakning. Der findes pakningsprograer, der beregner på konsekvensen af forskellige blandingsforhold og kan finde det blandingsforhold, der giver den tætteste pakning. Pakning er et ål for hvor stort et faststofvoluen et ateriale optager i en beholder. So eksepel kan vi se på pakningen i et ru, der er udfyldt ed kugler. Den er bestet ved brøken: Salet voluen af kuglerne Pakning = Voluen af ruet Pakningen (eller pakningstætheden) er altså et tal elle 0 og 1. Den tætteste kuglepakning for lige store kugler er den fladecentrerede kubiske pakning ed en pakning på 0,74, ens iddelværdien for tilfældig kuglepakning, hvor kuglerne blot hældes ned i beholderen, er 0,54, hvis beholderen rystes øges pakningen til 0,64. Disse værdier kan ikke anvendes for tilslag, da tilslagskorn hverken er kugler eller lige store. Figur 2. Kuglepakning ed lige store kugler Et givet tilslagsateriale vil have en største pakning det kaldes aterialets egenpakning. Naturlige sten vil typisk have en egenpakning på 0,58 0,69, afhængig af deres for og overfladestruktur. En hensigtsæssig etode til besteelse af egenpakning af tilslagsaterialer er beskrevet i afsnit sat [1]. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-6
7 Figur 3. Pakning af tilslagsaterialer ed forskellige kornstørrelse og for. I beton er tilslag sjældent pakket så tæt so på figuren Sandprocent Anvendelse af sandprocent er en forenklet odel til at saensætte tilslagsaterialerne. Metoden kan anvendes på naturlige tilslagsaterialer ed alindelige kornkurver. Figur 4. Pakning af sandkorn Hvis antallet af så korn bliver for stort, vil stenene blive skubbet fra hinanden. Hvis antallet af så korn er for lille, vil stenene gnide od hinanden, hvilket giver en dårlig bearbejdelighed. Voluenforholdet elle sand og sten udtrykkes ved sandprocenten. SA SA% 100 SA ST Hvor: SA ST Sand Sten Den optiale sandprocent afhænger af andre faktorer, der også har indflydelse på betonens bearbejdelighed, priært ceentindholdet og den største stenstørrelse. I tabel 4 ses en erfaringsæssig oversigt over den nødvendige sandprocent for vibreret beton. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-7
8 Sandprocent Ceentindhold Største kornstørrelse [] [Kg/ 3 ] Tabel 4. Otrentligt sandindhold i % af salet tilslag [2] Da ceentpastaen har indflydelse på friktionen elle stenene og da også ceenten fylder elle sten-kornene, afhænger den optiale sandprocent so det ses af ceentindholdet, og dered ængden af ørtel. Øges ceentindholdet, falder den nødvendige sandængde. Også stenstørrelsen har indflydelse på sandprocenten, da store sten har indre specifik overflade (forholdet elle overflade og rufang) - og er færre i antal - hvilket edfører færre berøringspunkter. Jo større d ax, des lavere sandprocent. Eksepel: Den Aggressive betonblanding i Tabel 3 indeholder 1882 kg tilslag. Med et ceentindhold på (her indregnes også tilsætninger) = 352 kg angives sandprocenten i tabellen til 45 % ved 16 tilslag, og 36 % ved 32 tilslag. I recepten er største stenstørrelse 22, hvilket giver en sandprocent på ca. 41 % svarende til 41 % af 1882 = 770 kg. I recepten er sandindholdet kun 700 kg, en det skal erindres, at der er underkorn i stenfraktionerne, hvilket givet et tillæg til sandet (ateriale indre end 4 ) Idealkornkurver Fullerkurven I 1907 udarbejdede Fuller på baggrund af et stort antal praktiske forsøg en generel kornkurve, so giver et godt bud på, hvordan den optiale kornkurve for tilslaget skal være. En sådan kornkurve kaldes en idealkornkurve, og andre end Fuller har senere fretaget tilsvarende idealkornkurver. Når Fullerkurven anvendes so idealkurve ved proportionering, får an en fornuftig pakning af tilslaget. Fullerkurven er defineret ved udtrykket: p 100 d d ax Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-8
9 Maskevidde d [] Gennefald [%] ,5 13 0,25 9 0, ,063 4,4 Tabel 5. Fullerkurven for d ax = 32 Antag at vi (so noralt) har et antal tilslagsaterialer, der skal blandes i et bestet forhold, for at kunne få en kornkurve der bedst uligt svarer til den ønskede idealkurve. I nedenstående eksepel er vist 3 aterialer et sand- og to stenaterialer. Sigte Gennefalds % Sand Sten 4/8 Sten 8/16 M Fuller SA ST 1 ST , , , , Tabel 6. Eksepel ed 3 viste aterialer et sand- og to stenaterialer Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-9
10 Figur 5. Eksepel på saensætning af tilslag vha. fullerkurven Blandingsforholdet for SA (sand-delen) og ST (sten-delen) bestees ved at opstille tre ligninger (svarende til antallet af tilslagsaterialer). Hvor SA ST 1. 1ST 2 1 x SA x ST + x ST z y SA y ST + y ST z x i og y i er gennefald på kornkurverne z er gennefald på idealkurven (Fullerkurven) Da ingen af andelene kan være negative, gælder desuden, at: SA, ST 1, ST 2, ST n 0 Udgivet af Dansk Betonforening, Side
11 Figur 6: Eksepel på kornkurver Der vælges nu, hvilke sigter ligningerne opstilles ud fra. Hvis der er 2 aterialer vælges fx 4 sigten, er der 3 aterialer vælges fx 4 sigten og 0,25 sigten, således at både sandprocenten og fillerandelen (korn der er indre end 0,25 ) er tilgodeset. Hvis 4 og 0,25 sigterne vælges, fås: SA ST 1. 1ST SA 75ST + 0ST SA 0ST + 0ST (4 ) (0,25 ) De tre ligninger har løsningen: SA = 0,25, ST 1 = 0,13 og ST 2 = 0,62 Dvs. der skal bruges 25 % sand, 13 % sten(4/8) og 62 % sten(8/16). Udgivet af Dansk Betonforening, Side
12 Sigte [] Saensat kornkurve [SS] ,5 27 0, ,125 8 Tabel 7. Saensat kornkurve for tilslaget. Tilslaget er blandet i forholdet 5 % sand, 13 % sten(4/8) og 62 % sten(8/16), for at opnå en kornkurve der næsten svarer til Fullerkurven. Kornkurven er vist i figur 7. Figur 7. Eksepel på saensatte kornkurver. Sandet (SA: blå kurve) blandes ed de to stengraderinger (ST1: rød og ST2: grøn kurve) til en saensat kornkurve (SS: lyseblå kurve). Den saensatte kornkurve svarer nogenlunde til idealkornkurven (Fuller: violet kurve) Vandbehov Erfaringsæssigt kræver forskellige tilslagsaterialer en forskellig vandængde i betonen for at få en tilstrækkelig bearbejdelighed. Det kaldes tilslagets vandbehov, og er en lidt udefineret, erfaringsbaseret værdi. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
13 Paraetre der har indflydelse på vandbehovet So nævnt ovenfor virker pastaen so søreiddel elle tilslagspartiklerne. Jo større tilslagspartikler, jo indre specifikt overfladeareal, hvilket indsker pastabehovet og dered vandbehovet. Noralt bør vælges så stor en stenstørrelse so uligt, da store sten giver det indste specifikke overfladeareal, dog skal d ax være: - indre end afstanden elle arering inus 5, Iht. DS/EN , Kap erfaringsæssigt indre end 1 / 4-1 / 3 af konstruktionens indste tykkelse - indre eller lig ed 32, fordi noralt produktionsudstyr herunder især betonpuper ikke kan håndtere større sten end 32 Der kan lettere opnås en god bearbejdelighed ed runde og glatte korn, end ed korn, der er flade, lange, skarpkantede eller ru Fastsættelse af vandbehov Det nødvendige vandindhold (uden anvendelse af plastificerende tilsætningsstoffer) kan bestees ud fra tabeller, se fx tabel 8. Tabellerne giver et bud på, hvor eget vand, der skal anvendes. Det faktiske vandbehov fastsættes ved at lave prøveblandinger. Vandbehovet vil so regel kunne reduceres ed plastificerende tilsætningsstoffer. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
14 Tilslag d ax Type Naturligt luftindhold 16 (Indbla ndet luft ~ 6 Skærver %) 32 (Indbla ndet luft ~ 4 Skærver %) 64 (Indbla ndet luft ~ 3 Skærver %) Vandbehov [l/ 3 ] Sætål [] Naturligt luftindhold Indbland et luft Naturligt luftindhold Indbland et luft Naturligt luftindhold Søaterialer Bakkeaterialer Søaterialer Bakkeaterialer Søaterialer Bakkeaterialer Vandbehovet er beregnet under forudsætning af, at tilslagene er i vandættet, overfladetør tilstand. Hvis sand og sten er af forskellig type, bestees vandbehovet so et vægtet gennesnit, idet vandbehovet svarende til sandtypen vægtes ed 2 / 3, vandbehovet svarende til stentypen ed 1 / 3. Tabel 8. Erfaringstal for vandbehov i liter pr. 3 beton uden plastificeringsidler. Tabelværdierne angiver det frie vand i den friskblandede beton. Tabellen er saenskrevet af tabel og i Betonbogen [2]. Eksepel: Den Passive betonblanding i Tabel 3 har et vandindhold på 166 liter og en aksial stenstørrelse på 16. Der er forentligt anvendt bakkeaterialer. Det svarer til tabellens oplysninger for en beton ed et sætål på Forentlig leveres betonen dog i sætål , og det svarer ifølge tabellen til et vandbehov på 188 liter. De ca. 20 liters vandbesparelse er opnået ved at tilsætte et plastificeringsiddel se Tabel Ceentbehov Krav til v/c-forhold Blandingsforholdet elle vand og ceent, har afgørende betydning for den færdige betons egenskaber. Med gode stærke tilslagsaterialer - so alindelige danske naturaterialer, vil det være således, at jo lavere v/c-forholdet er, jo højere bliver styrken (og jo bedre holdbarhed kan an desuden forvente). Typiske krav til v/cforholdet findes i DS/EN 2426, Tabel F1. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
15 Puzzolaners bidrag til v/c-forholdet tages i regning via en såkaldt aktivitetsfaktor k. Metoden kaldes k-værdietoden, og er beskrevet i DS/EN afsnit k- værdietoden. Aktivitetsfaktoren k udtrykker, hvor ange kg ceent ét kg puzzolan kan erstatte ved beregning af v/c-forholdet. Størrelsen af k er for flyveaske og ikrosilica fastsat i DS 2426 afsnit og Her fregård det at 1 kg ikrosilica kan beregningsæssigt erstatte 2 kg ceent (k s = 2,0) og 1 kg flyveaske kan erstatte 0,5 kg ceent (k fa = 0,5). Disse k-værdier er bestet således, at holdbarheden af betoner ed og uden ikrosilica og flyveaske er stort set uændrede. Ovenstående betyder at det ækvivalente v/c-forhold beregnes so: v v c k k ækv c fa fa s s Styrkekrav En betons trykstyrke afhænger af ange faktorer. Hvis der er valgt gode, danske tilslagsaterialer og vand-ceent forholdet er større end ca. 0,45, vil styrken af tilslagene være højere end styrken af ceentpastaen. Bruddet vil derfor noralt i vid udstrækning ske i ceentpastaen, og betonens styrke vil derfor priært afhænge af ceentpastaens styrke. I betoner ed høj styrke (over ca MPa) kan tilslagsaterialernes styrke få betydning og stigende betydning ed stigende styrke. Styrken afhænger også af hærdningsgraden, dvs. betones alder. Det er især inden for de første uger, at der sker en stor styrkeudvikling, hvorefter processen efterhånden næsten går i stå. Betonens styrke fastsættes i DS/EN til at være den styrke, der er opnået ved hærdning ved 20 C i 28 døgn. Krav til betones 28-døgnsstyrke findes i DS/EN 2426, Tabel F1. Udover alderen afhænger styrken priært af den valgte ceenttype og v/c-forholdet. Ved stigende v/c-forhold stiger betones porøsitet, hvilket giver en lavere styrke. Der er udviklet forskellige epiriske love, bl.a. Boloeys forel, der udtrykker saenhængen elle trykstyrken og v/c-forholdet. Boloeys forel, naturlig luftindhold 1 fc K vc, gældende for 0,45 v / c 1,25 Hvor: f c er betonstyrken i [MPa] K [MPa] er en konstant, der afhænger af ceenttypen og terinen v/c er asse-forholdet elle vand og ceent er en konstant, so afhænger ceenttypen og terinen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
16 Danske Ceenttyper Basis ceent Rapid ceent Lavalkali sulfatbestandig ceent Aalborg White Basis Aalborg ceent Terin K [døgn] , , , , , , , , , , , , , , ,6 Værdierne er gældende for søsten i klasse A og M. God kvalitet af granitsten giver op til 10 % højere 28-døgns styrker. For klasse P aterialer skal 28-døgns styrken reduceres ed 5-10 %. Værdierne er kun gældende for rene ceentbetoner. Hvis der anvendes flyveaske eller ikrosilica skal værdierne bestees for de aktuelle saensætninger. Tabel 9. Vejledende konstanter til Boloeys forler [3]. Beærk at Basis ceent og Basis Aalborg ceent er to forskellige betontyper. Boloeys korrigerede forel Hvis luftængden øges i betonen, øges porøsiteten og styrken falder. Man å regne ed et styrkefald på 4-5 % pr. % tilsat luft, der tilsættes udover det naturlige. Dette er der taget hensyn til i Boloeys korrigerede forel: 1 fc K 1 0,04a a v c o Hvor: a o er det naturlige luftindhold (typisk ca. 2 %) i voluenprocent af betonassen aer det aktuelle luftindhold i voluenprocent af betonassen Udgivet af Dansk Betonforening, Side
17 Boloeys udvidede forel Der kan også tages hensyn til betonens luftindhold ved anvendelse af forlen f c c K1 v l v l, for 0,4 2,0 c Hvor: β ½ K 1 0,9K l er luftindholdet Boloeys forel ed flyveaske og ikrosilica Puzzolaner bidrager også til betonens styrke, og dette bidrag kan edregnes ved at beregne det ækvivalente ceentindhold, so derefter anvendes i Boloeys forler: cækv c x fa fa xs s hvor x fa er flyveaskens aktivitetsfaktor ht. styrke x s er ikrosilica aktivitetsfaktor ht. styrke Styrkeæssigt er flyveaskens effektivitet i forhold til ceent kun ca. 0,3 ens ikrosilicas styrkeeffektivitet er oppe på 3-4. Aktivitetsfaktorerne størrelse fastsættes ved forsøg Beregningsgang ved proportionering Krav til saensætning og egenskaber Iht. Bygningsregleentets afsnit 4.2, stk. 2 skal EN Beton og DS 2426 Beton følges. Kravene i disse 2 saenhørende standarder skal derfor altid overholdes. Derudover kan bygherren eller den projekterende opstille supplerende krav. 1. Miljøklasse Kravene til betonen afhænger først og freest af iljøklassen. Der vælges elle følgende iljøklasser: - (P) Passiv iljøklasse - (M) Moderat iljøklasse - (A) Aggressiv iljøklasse - (E) Ekstra aggressiv iljøklasse Ved valg af iljøklasse, skal an naturligvis tage stilling til, hvilke påvirkninger den færdige konstruktion bliver udsat for. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
18 Man bør også overveje, hvilke påvirkninger konstruktionen bliver udsat for under opførelsen fx frost - og evt. i givet fald stille supplerende krav således at disse påvirkninger ikke skader betonen. 2. Grænseværdier for betonsaensætningen Når iljøklassen er fastlagt, kan de krævede grænseværdier for betonsaensætning og betonegenskaber fastlægges ud fra DS 2426, tabel 2426-F1. I forhold til proportioneringen er de vigtigste krav: a) v/c forhold b) Styrke (f ck ). c) Luftindhold d) Sætål e) Største stenstørrelse f) Tilslagstype svarende til krav til iljøklasse g) Evt. øvrige krav densiteter, ceenttype, retarder/accelerator v. Man kan ikke proportionere sin beton til kravgrænserne. For at være sikker på, at kravene overholdes, skal an proportionere ud fra værdier, der ligger på den sikre side af kravene. Det gælder særligt styrken, v/c-forholdet og luftindholdet. Ved proportioneringen anvendes noralt v/c-forholdet reduceret ed 0,02-0,03, luftindholdet øget ed 1-3 %, og styrken oregnes fra karakteristisk styrke til iddelstyrke typisk en øgning på indst 4 MPa. 3. Estiering af vandbehov Vandbehovet fastsættes ud fra tabel 8. Anvendes der plastificerende stoffer, kan vandbehovet reduceres ed 5-10 %. Anvendes der superplastificerende stoffer, kan vandbehovet reduceres ed op til ca. 20 %. Anvendelse af plastificerende stoffer gør det derfor uligt at lave betoner ed lavt v/c-forhold - uden at øge pastaængden. 4. Besteelse af ceentbehov ud fra styrkekrav og v/c-forhold Når vandbehovet er fastsat, kan ceentængden bestees. Ceentængden påvirker v/c-forholdet og dered styrken so stiger, når v/c-forholdet falder. Krav til det aksiale v/c-forhold og krav til iniu trykstyrke afhænger af iljøklassen, og fregår af DS Da der ikke er noget krav til v/c-forhold i passiv iljøklasse, vil det her være styrken der er afgørende. I de andre iljøklasser vil det i de fleste tilfælde være v/c-forholdet, der bliver afgørende for ceentindholdet. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
19 5. Beste blandingsforholdet af tilslag Blandingsforholdet af tilslag bestees ud fra en idealkurve, eller sandprocenten Betonproportionering - den teoretiske saensætning Når ængden af ceent og vand er fastlagt, og andelen af luft og tilslagets blandingsforhold kendes, kan skeaet i tabel 10 anvendes til at beregne den teoretiske saensætning af betonen: BETONPROPORTIONERING TEORETISK SAMMENSÆTNING Koponent Densitet Masse Diverse udregninger Voluen pr. 3 pr. 3 Ceent (C) ρ c c V= c /ρ c (a) Vand (V) Ρ w v V= c /ρ w (b) Luft (L) Ρ l 0 l 0,001 (c) Ceentpasta plus luft (d): Su (a:c) Sand I (SA) ρ SA I *) Sten I (ST I) ρ ST I *) Sten II (ST II) ρ ST II *) (f) SA I = ρ SA I V tilslag * (SA) **) (g) ST I = ρ SA I V tilslag * (SA) **) (h) ST II = ρ SA II V tilslag * (SA) **) Tilslag (e): 1,000-(d) Beton (I) 1,000 *) **) Der anvendes ρ vot Andelene af sand og sten indsættes i hele tal Tabel 10.Teoretisk saensætning af beton 1. Densiteter og kendte asser indføres i skeaet, og voluen pr. 3 beregnes for ceent vand og luft (a), (b) og (c). 2. Ceentpasta plus lufts andel beregnes so suen af (a), (b) og (c). 3. Beton består af ceentpasta plus luft og tilslag, og andelen af tilslag kan derfor beregnes so én inus ceentpasta plus luft. 4. Massen af de forskellige tilslag beregnes ud fra densiteten, salet voluen af tilslag og blandingsforholdet af tilslagene (f), (g) og (h). 5. Kontroller at betonens densitet og fillerængde indholdet overholder kravene Blanderecept Ud fra den teoretiske saensætning ovenfor, kan der laves en blanderecept. Der skal foretages følgende justeringer: 1. Justering af fugt: I proportioneringen af den teoretiske saensætning var densiteten af tilslagsaterialerne i vandættet overfladetør tilstand. Mængden Udgivet af Dansk Betonforening, Side
20 af sand, sten og vand skal derfor justeres for det frie vand der er til stede i tilslagsaterialerne, eller for vandabsorptionen, hvis tilslagene er tørre. 2. Sats: Hvis den ønskede ængde beton ikke netop er 1 3, oregnes ængderne af aterialerne forholdsvist 3. Luftindblandingsiddel: Hvis der indblandes luft er luftængden angivet i % eller liter. På blanderecepten skal der desuden angives hvor eget luftindblandingsiddel der skal anvendes for at opnå det krævede luftindhold. 4. Vandængden i tilsætningsstoffer indregnes i vandindholdet Eksepel på betonproportionering Der skal frestilles en beton i aggressiv iljøklasse ed følgende inius krav til egenskaberne: Karakteristisk styrke: 35 MPa v/c-forhold: 0,45 Sætål: 80 Maksial stenstørrelse: 16 Luftindhold: 4,5 % For at opnå den karakteristiske styrke på 35 MPa, regnes der ed et tillæg på 15 %, således at iddel trykstyrken i proportioneringen sættes til 41 MPa. So tilstræbte værdier ved blanding anvender producenten følgende: For v/c forhold ligger den øvre grænse for den tilstræbte værdi 0,02 under krav til øvre grænseværdi og v/c-forholdet sættes derfor til 0,45 0,02 = 0,43 i proportioneringen. For luftindholdet ligger den nedre grænse for det tilstræbte luftindhold 0,5 % absolut over krav til nedre grænseværdi og luftindholdet sættes derfor til 5,0 % i proportioneringen. Ceent: Ved frestillingen af betonen anvendes rapidceent ed en absolut densitet på 3160 kg/ 3, K = 30 og = 0,5. Tilslagsaterialer: Betonen frestilles ed søaterialer. Tilslagets densitet i vandættet, overfladetør tilstand (vot-tilstand), vandabsorption og vandindhold fregår af tabel 11. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
21 Tilslags aterialer Densitet vottilstand ( vot ) i Vandabsorption Aktuelt vandindhold Filler indhold Andel kg/ 3 % % % % Sand ,1 5, Sten 4-8 Sten ,8 1,5 3,8 2, Tabel 11. Tilslagets densitet i vot- tilstand, vandabsorption og aktuelt vandindhold Estiering af vandbehov Vandbehovet estieres ud fra tabel 8: Sætål = 80 d ax = 16 Vandbehov = 170 l/ 3 Søaterialer Besteelse af ceentbehov ud fra styrkekrav og v/c-forhold Ceentbehovet bestees i første ogang ud fra v/c-forholdet: v 0,43 c v 170 liter c 395 kg 3 0,43 0,43 Derefter kontrolleres o der er ceent nok til at opnå en styrke på 42 MPa, so krævet, ved anvendelse af Boloeys udvidede forel: f c c K1 v l v l, for 0,4 2,0 c 1 1 0,5 0, K1 0,9K 0, f 27 c 0,25 41,7 MPa 41,0 MPa OK Udgivet af Dansk Betonforening, Side
22 Kontrol af gyldigheden af Boloeys forel: v l 0,4 2,0 c vl ,56 OK c 395 BETONPROPORTIONERING TEORETISK SAMMENSÆTNING Koponent Densitet Masse pr. 3 Diverse udregninger Voluen kg/ 3 Kg 3 Ceent V=395/3160 0,1250 Vand V= 170/1000 0,1700 Luft 0 0 V=50 0,001 0,0500 Ceentpasta plus luft 0,3450 Sand = ,6550 0,48 0,3146 Sten (4-8 ) = ,6550 0,15 0,0984 Sten (8-16 ) = ,6550 0,37 0,2423 Tilslag 0,6553 Beton ,000 Tabel 12. Eksepel på saensætning af beton uden tilsætningsstoffer. Fugtindhold i tilslagsaterialer Ekseplet viser at pastaindholdet bliver eget stort, hvis der ikke anvendes plastificerende tilsætningsstoffer. Plastificerende tilsætningsstoffer kan give den ønskede bearbejdelighed, ved et lavere vandindhold og dered også et lavere ceentindhold Fugtindhold i tilslagsaterialer Det vandindhold, der indgår i proportioneringen, er det effektive vandindhold, dvs. at voluen af flydende tilsætningsstoffer indgår i vandindholdet og an går ud fra at tilslagene er i vot-tilstand. Den tilsatte vandængde skal derfor korrigeres voluen af tilsætningsstoffer og vandindholdet i tilslagsaterialerne. Kendskab til tilslagsaterialernes fugtindhold har derfor stor betydning for at kunne styre vandindholdet og dered v/c-forholdet. Vandet kan trænge ind i tilslagets åbne porer, en ikke i de lukkede. De lukkede porer har derfor ikke indflydelse på tilslagsaterialets fugtindhold. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
23 De åbne porer kan deriod indeholde vand. Tilsættes der tørre sten til betonen, vil en del af det vand, so skulle bruges til at give den ønskede bearbejdelighed, i stedet blive absorberet af stenene. Ovendt kan der ligge en del frit vand på overfladen og elle kornene. Det frie vand vil give et bidrag til vandindholdet i betonen, og hvis der ikke korrigeres for dette, vil an opnå højere v/c indhold og lavere styrker. Generelt kan tilslagene have 4 forskellige fugttilstande, se figur 8: 1. Ovntør al fugt er fortrængt fra de åbne porer, ved ovntørring ved 105 o C, indtil vægten er konstant (typisk efter et døgn). Tilslaget vil absorbere vand fra ceentpastaen. 2. Lufttør, u lt al fugt er fordapet væk fra overfladen, en de åbne porer er delvist vandfyldte. Tilslaget vil absorbere lidt vand fra ceentpastaen. 3. Vandættet overfladetør tilstand, u vot alle de åbne porer er fyldt ed vand, en overfladen er tør. Vandættede overfladetørre tilslag er i fugtæssig ligevægt, og vil regningsæssigt ift. v/c-forholdet ikke optage eller afgive vand til ceentpastaen. Vandet kan i tilslagene kan dog senere reagere ed uhydratiseret ceent. 4. Våd, u våd alle åbne porer er fyldt ed vand, og der er overskydende vand på overfladen. Vandet på overfladen, skal edregnes til vandindholdet i ceentpastaen. Figur 8. Fugtindhold i tilslagsaterialer Absorption, w a, er assen af det vand, der kan rues i de åbne porer, divideret ed assen af de tørre korn: Vå w vot o vot d wa 100% 100% 100% o o d Udgivet af Dansk Betonforening, Side
24 Effektiv absorption, w a,eff, er assen af det vand, der kan rues i de åbne, lufttørre porer, divideret ed assen af de lufttørre korn: vot lt wa, eff 100% lt Det fri vand, u f, er assen af det vand der findes på overfladen, eller er ielle de enkelte korn, divideret ed assen af de vandættede overfladetørre korn. u f våd vot vot 100% Det aktuelle vandindhold, u tot er den salede asse af vand, udenpå kornene og i de åbne porer, divideret ed assen af de lufttørre sten. u tot våd o 100% o Udgivet af Dansk Betonforening, Side
25 Eksepel på justering af vandængden (fortsat fra ) Udgangssats Ceent Vand Sand Sten 4-8 Sten 8-16 kg pr Materialefraktion Sand Sten 4-8 Sten 8-16 Vandabsorptionsevne, % (w a ) 4,1 0,8 1,5 Aktuelt vandindhold, % (u tot ) 5,2 3,8 2,0 u f = Frit vand: u f = (w a u tot ) % (angiv tegn + eller-). Fugt absorberes af tilslaget, når u f er positiv. Der er frit vand tilstede i tilslaget, når u f er negativ Betonens indhold af tilslag i vandættet, overfladetør tilstand ( vot ) Indhold af tilslag i kg, justeret for fugt i tilslaget: våd utot 100 vot wa 100-1,1-3,0-0, Justering af blandevand for fugt i tilslaget, i liter: wa u tot 100 ( ) w vot angiv tegn eller wa Salet justering af blandevand i liter, er lig ed suen af ovenstående justeringer for de enkelte aterialer wa u tot vot wa 100 w = (-8)+(-8)+(-3) = - 19 liter Hvis suen er positiv, øges ængden af støbevand ed det beregnede antal liter. Hvis suen er negativ, reduceres ængden af blandevand ed det beregnede antal liter. Justeret sats Ceent Vand Sand Sten 4-8 Sten 8-16 kg pr Tabel 13. Eksepel på justering af fugt Udgivet af Dansk Betonforening, Side
26 6.1.7 Prøveblanding og korrektioner Når an har proportioneret sin beton (lavet sin blanderecept), foretages en prøveblanding, hvor an kontrollerer de vigtigste egenskaber af betonen. Typisk kontrollerer an sætål, luftindhold og styrken, en også andre egenskaber kan testes, afhængig af hvad betonen skal bruges til. Afviger egenskaberne fra det ønskede, korrigeres betonrecepten, og der udføres en ny prøveblanding. Proceduren fortsætter, indtil egenskaberne er so ønsket. Beærk, at denne proces kan være tidskrævende, fordi fx styrkebesteelsen tager 28 døgn. Test af andre egenskaber so chloridodstand, frostbestandighed og brandsikkerhed kan tage op til flere åneder. Ændringer eller korrektioner i en betonrecept skal gennetænkes nøje. Ændrer an fx på ængden af et enkelt af delaterialerne i en given blanding på 1 3, vil det autoatisk påvirke ængderne af alle de andre aterialer, fordi blandingens salede voluen nu ikke ere er 1 3. Ændres ængden af vand eller luft, vil pastaængden ændres, og dered også ængden af tilslag. Ønsker an at opnå en bestet styrke og/eller v/c-forhold, å an også ændre på ængden af ceent. Man skal derfor rette hele betonrecepten til, hver gang noget ændres. Alle ændringer påvirker betonens egenskaber. Fx vil tilsætning af ekstra vand øge sætålet (se ekseplet nedenfor). Øges luftængden ed 1 % vil vandbehovet falde ed ca. 3 liter pr. kubiketer ed uændret sætål Korrektion af sætål Hvis sætålet ikke steer overens ed det krævede, å vandindholdet korrigeres. Korrektionen kan foretages ed Popovics forel V V y y q Hvor y 1 = det opnåede sætål y 2 = det ønskede sætål V 1 = vandindhold ved sætål y 1 V 2 = vandindhold ved sætål y 2 Potensen q varierer ikke eget, og sættes noralt til 0,10. Hvor eget ekstra vand der skal tilsættes for at øge sætålet, afhænger af o sætålet er højt eller lavt: Eksepel: Udgivet af Dansk Betonforening, Side
27 1. Der ønskes et sætål på 60, og der er i første prøveblanding anvendt 150 liter vand. Dette gav et sætål på 30. For at øge sætålet til 60 skal vandængden øges til: q 0,1 y 2 60 V2 V liter y Der ønskes et sætål på 180, og der er i første prøveblanding anvendt 150 liter vand. Dette gav et sætål på 150. For at øge sætålet til 180 skal vandængden øges til: q 0,1 y V2 V liter y1 150 So det fregår, skal der i ekseplet korrigeres ed 11 liter vand for at ændre sætålet fra 30 til 60, ens der kun skal korrigeres ed 3 liter vand for at ændre sætålet fra 150 til 180. For høje sætålsbetoner betyder det, at det i praksis kan være svært at styre sætålet, når an ser på åleusikkerheden på tilsætning af vand og åling af fugtindholdet i tilslagene Korrektion af styrken Hvis an ikke har opnået den forventede iddelstyrke ift. Boleeys forel, å an korrigere K c i Boloeys forel, da alle de andre værdier, ceentindhold, vandindhold v. er kendte. Da det er 28-døgnsstyrken, der er proportioneret ud fra, er denne korrektion tidskrævende EKSEMPEL: Prøveblanding og korrektioner Der er proportioneret og frestillet 1 3 beton: E(fc) = 35 MPa Vandindhold 175 liter K= 30 i Boloeys forel Ceent 348 kg Ønsket sætål 80 Luftindhold: 5 % Betonen blandes og prøvning viste: Opnået sætål 40 Opnået iddelstyrke efter 28 døgn: E(fc) = 34 MPa Der skal nu korrigeres følgende: Korrigere vandindhold Korrigere K i Boloeys forel Udgivet af Dansk Betonforening, Side
28 Korrektion af vandbehov Her anvendes f.eks. Popovics forel, ed q = 0,10 Opnået sætål y 1 = 40 ved vandindholdet V 1 = 175 liter Ønsket sætål y 2 = 80 V V y y q q 0,10 y 2 80 V2 V liter y1 40 Korrektion af styrken Da styrken ikke gav den ønskede iddelstyrke, foretages der en korrektion af K i Boloey s udvidede forel. Ud fra Boloey s udvidede forel blev der opnået følgende saenhænge, hvorfra den korrigerede K ny kan bestees: Kny 0,9 0, K 29,1 ny Proportionering af SCC Saensætning af SCC Der er ange faktorer, der kan påvirke flydeegenskaberne af SCC-beton. Generelt er det de sae faktorer, so også påvirker bearbejdeligheden af konventionel sætålsbeton, en kopleksiteten er højere, og det er svært at lave forenklede odeller for, hvordan SCC opfører sig, når der ændres på én faktor. Der findes aterialeodeller, der beskriver saenhængen elle pastaængde og flydespænding, se fx [4]. Da flydespænding og flydeål hænger saen (se konsistensafsnit) er der indirekte odeller for saenhæng elle pastaængde og flydeål. 1. Pastaængden: Bearbejdeligheden, og dered flydeålet for SCC øges, når andelen af pastaængden øges, og voluenandelen af tilslag falder. Der er endnu ikke tilsvarende odeller, der kan bruges til at forudse hvor eget flydeålet vil ændre sig for SCC ved en tilsvarende ændring i pastaængden. Der foreligger dog erfaringstal. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
29 Flydeål Beton Tilslag Pastaoverskud Flydespænding Plastisk viskositet (l/ 3 ) (l/ 3 ) () (Pa) (Pa s) A 712, B 699, C 691, Tabel 14. Erfaringstal for ændring af de rheologiske paraetre so følge af et stigende pastaindhold [4] 2. Kornfor: Afrundede tilslag kræver indre pastaængde end kantede tilslag. 3. Sandets kornkurve: En forøgelse af sandets finhed vil forøge den plastiske viskositet og flydespændingen og dered reducere flydeevnen 4. v/c-forhold: En sænkning af v/c-forholdet giver en lavere flydespænding og en højere viskositet. Hvis an ønsker at fastholde flydeålet, å ængden af superplastificerende tilsætningsstoffer øges. 5. Flyveaske: Da k-faktoren for flyveaske er 0,5, vil 2 kg flyveaske erstatte 1 kg ceent. Desuden er densiteten af flyveaske lavere end ceent. Dette betyder at faststofvoluenet i pastaen øges ved tilsætning af flyveaske, hvis pastaængden holdes konstant, og dette giver en højere viskositet og reducerer flydeevnen. 6. Mikrosilica: Da k-faktoren for ikrosilica er 2, vil 1 kg ikrosilica erstatte 2 kg ceent, desuden er densiteten af ikrosilica lavere end ceent. Dette betyder at faststofvoluenet i pastaen bliver indre ved tilsætning af ikrosilica, hvis pastaængden holdes konstant, og dette giver en lavere viskositet og øger flydeevnen. 7. Superplastificerende tilsætningsstof (SP): Det er nødvendigt at anvende SP, når der produceres SCC. Når doseringen af SP øges, falder flydespændingen, ens viskositeten forbliver stort set konstant. Øget dosering af SOP virker derfor ikke ved store pastaoverskud. 8. Stabilisator (VMA): Anvendes stort set ikke i Danark. VMA øger priært flydespændingen (reducerer flydeevnen, en kan skabe saenhæng i en dårligt proportioneret beton). 9. Luftindblanding: For et konstant voluen af pasta plus luft, falder flydeålet, når luftindholdet øges Proportionering af SCC Saensætning af tilslagsaterialer Der anvendes pakningsberegningsprograer til at kobinere tilslagene - fx de tre tilslagsfraktioner (0-4, 4-8 og 8-16 ). I figur 9 er vist et eksepel på en pakningstrekant. Ud fra pakningstrekanten aflæses ængdefordelingen i %, for de tre tilslagsfraktioner. Der vælges en kobination so Udgivet af Dansk Betonforening, Side
30 ligger lidt på den ørtelrige side af pakningsoptiu, hvor niveaukurver ligger langt fra hinanden så variationer har indre betydning Figur 9. Pakningstrekant for typiske danske klasse E aterialer. Aflæsningen på de tre akser (sider) foregår i od urets retning. Den røde prik svarer til ca. 15 % 4/8, ca. 40 % 0/2 og ca. 45 % 8/16. Den røde prik repræsenterer en god kobination af tilslag ed en pakningsgrad på 0,799 (φ * ) [1] Pastaoverskud For at opnå det ønskede flydeål, å der være et vist pastaoverskud (pastaængde større end den pastadel, der udfylder hulruene elle tilslaget) i betonen. For et tilstræbt flydeål på 550, kan nedenstående værdier anvendes, hvis betonen ikke er luftindblandet: Materialer Pastaoverskud Afrundede (søaterialer) 140 l/ 3 Knuste aterialer (Granit) 180 l/ 3 Tabel 15. Pastaoverskud i SCC uden luftindhold. Værdierne er kun vejledende. [4] Hvis betonen er luftindblandet, kan pastaoverskuddet reduceres ed ca. 20 l/ 3 svarende til ca. halvdelen af den indblandede luftængde. Saenhængen elle pastaoverskud og tilslagsængde kan udtrykkes so: tilslag * 1 pastaoverskud V V Hvor φ * er den valgte pakningsgrad, opnået i forbindelse ed pakningsanalysen. Massen af de enkelte tilslagsfraktioner kan nu beregnes ud fra ængdefordelingen og densitet af de enkelte tilslagsfraktioner sat tilslagsvoluen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
31 Saensætning af ceentpastaen Ceentpastaens voluen V kan nu beregnes so: V V V 1 V V V v c fa tilslag luft add og V V V v c fa v c fa v c fa v/c-forholdet beregnes so: v v og x fa c k ækv c fa fa c fa Ved løsning af ovenstående 3 ligninger, kan assen af ceent c, vand v og flyveaske fa findes. Styrke Når ængderne af ceent, vand og flyveaske er fundet, kan styrken beregnes vha. Boloeys forler. Prøveblandinger So for den konventionelle beton, å an også for SCC lave prøveblandinger for at justere betonrecepten, ht. flydeål og styrke. Flydeålet justeres ed tilsætningsstoffer, og er styrken for lav, justeres den ved at øge ængden af ceent Eksepel på proportionering af SCC beton En SCC-beton skal saensættes ud fra følgende forudsætninger: Styrkeklasse C25 v/c-forhold = 0,59 Rapidceent ρ c = 3160 kg/ 3 Flyveaske ρ fa = 2300 kg/ 3 k fa = 0,5 fa 2 x fa = 0,667 x fa c 3 Flydeål = 550 Luftindhold = 1,5 % (ingen luftindblanding) Tilslagsaterialer (afrundede): 0-4 : ρ vot = 2643 kg/ : ρ vot = 2682 kg/ : ρ vot = 2648 kg/ 3 Udgivet af Dansk Betonforening, Side
32 Saensætning af tilslagsaterialer Tilslags saensætningen er bestet vha. et pakningsberegningsprogra. Ved en pakningsgrad, φ *, på 0,828 bliver den valgte tilslagssaensætning: 0-4 : 40 % 4-8 : 20 % 8-16 : 40 % Da tilslagsaterialerne er afrundede og det tilstræbte flydeål er 550, vælges der et pastaoverskud på 0,140 l/ 3, ud fra tabel V V tilslag tilslag * 1V pastaoverskud 1 0,140 0,828 0, Voluen af tilslag fordeles nu på de tre tilslagstyper i tabel Saensætning af ceentpastaen Voluen af ceentpasta plus luft beregnes so Vc v fasluft 1Vtilslag 1 0,712 0, Luftindholdet er 15 l/ 3, og tilsætningsstofferne skønnes at udgøre 0,5 l/ 3 Voluen af vand, ceent og flyveaske udgør: V V V 1 V V V 10,7120 0,0150 0,0005 0, 2725 v c fa tilslag luft add v c fa V V V og x v c fa fa fa c v c fa 3 2 c v c 0, (ligning I) For v/c forholdet gælder: v v og x fa c k ækv c fa fa c fa v 0,59, x 2 c 0,5 c 3 fa fa c (ligning II) Udgivet af Dansk Betonforening, Side
33 Ligning I og ligning II løses nu: c v 195,6kg 153,9kg 2 2 fa c 195,6 130,4 kg 3 3 BETONPROPORTIONERING SCC TEORETISK SAMMENSÆTNING Koponent Densitet Masse pr. 3 Diverse udregninger Voluen kg/ 3 kg 3 Ceent ,6 Flyveaske ,4 Ligning I og ligning II Vand ,9 V v + V c + V fa =1 V tilslag V luft + V add 1-0,7120-0,0150-0,0005 0,2725 Tilsætningsstoffer ,5 V=0,5/1000 0,0005 1,5 % Luft 0 V=15 0,001 0,0150 Ceentpasta plus luft: V c+v+fa+s+luft = 1-V tilslag V c+v+fa+s+luft = 1-0,7120 0, % Sand = ,7120 0, % Sten (4-8 ) = ,7120 0, % Sten (8-16 ) = ,7120 0, Tilslag: V tilslag = (1-V pastaoverskud ) φ Kontrol: V tilslag = (1-0,140) 0,828 0,7120 Beton Tabel 16. Eksepel på saensætning af SCC-beton Litteratur [1] M. Glavind, I. Sørensen og E. Thygesen,»Pakningsberegninger so hjælpeiddel ved betonproportionering,«beton-teknik, [2] A. D. Herholdt, C. F. P. Justesen, P. Nepper-Christensen og A. Nielsen, Beton- Bogen, Aalborg Portland, [3]»Ceent og Beton,«Aalborg Portland, [4] C. Pade, L. N. Thrane og C. V. Nielsen, Håndbog for saensætning af SCC, Teknologisk Institut, Udgivet af Dansk Betonforening, Side
34 Proportionering i dagligdagen: Ofte vil proportionering på et betonværk foregå på en eget sipel åde. Betonværket har et antal recepter, so an kender og har dokuentation for. Man kender disse recepters konsistens, luftindhold og styrke, og har erfaring for, hvorledes an kan ændre fx sætålet op eller ned ved at lave indre ændringer i blandingsforholdet. Hvis en kunde ønsker leveret en beton, so an ikke har i receptarkivet, tager an udgangspunkt i en kendt recept og ændrer på den i ønsket retning. Man anvender ved disse ændringer etoder so Boleey s og Popovic s forler, en ofte uden at vide det, fordi disse forler er indbygget i procescoputerens styresyste. I andre tilfælde giver recepten næsten sig selv. Hvis fx der kræves en beton ed et iniusceentindhold på 300 kg/ 3 og v/c 0,45 er det uiddelbare udgangspunkt et ceentindhold på 310 kg/ 3 for at ligge ca. doseringsnøjagtigheden på 3 % over kravgrænsen og derefter kan vandindholdet sættes til 0,42 gange 310 = 130 liter. Det er i praksis for lidt vand, fordi betonen bliver svær at arbejde ed, så an øger vandindholdet til fx 145 liter, og tilsætter desuden 70 kg af flyveaske. Det giver et v/c-forhold på: 145/( ,5 70) = 0,42. Man udfører nu en prøveblanding ed 310 kg ceent, 70 kg flyveaske, 700 kg sand (det plejer at passe) og sten ed en passende korkurve for resten. Tilbage er kun, at finde den rette ængde superplast, en 3 kg er et godt udgangspunkt. Når denne etode i praksis lader sig gøre, skyldes det, at fabrikkens indkøbte tilslagsaterialer har en til betonproduktion egnet kornkurve. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
Håndbog for sammensætning af SCC
Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet SCC-Konsortiet august 2007 Indhold 1. Introduktion... 2 Flydeegenskaber af SCC... 2.1 Måling af flydeegenskaber... 3 Sammensætning af SCC... 4 6 6 7 4 Sammensætning
Læs mereOfte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige
Ofte stillede spørgsål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige 1. Hur gör danska betongtillverkare på vintern, använder do ingen aska eller? Danske betonproducenter anvender også aske o vinteren.
Læs mereProportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereA7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold
A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fgtparaetre - Gravietri Kildeæssig baggrnd Teksten til etoderne er darbejdet so vejledning til øvelser i bygningsaterialelære på BYG- DTU af lektor Krt Kielsgaard
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne
Læs mere1 Brandforsøg med beton
C115 15. aj 2006 1 BRANDFORSØG MED BETON 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 MATERIALER 1 1. FORSØGSBESKRIVELSE 1 1.4 RESULTATER 6 1.5 MIDDELTEMPERATUR AF BETONCYLINDER 9 1.6 FEJLKILDER 1 1 REFERENCELISTE FEJL! BOGMÆRKE
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereProjektering - TwinPipes. Version 2015.10
Projektering - TwinPipes Version 2015.10 1.0.0.0 Oversigt Introduktion Denne projekteringsanual for TwinPipe-systeer er udarbejdet specielt til følgende driftsforhold: - Freløbsteperatur, T ax, på 80
Læs mereHvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereGRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne
Læs mereBeton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.
3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs merePålidelig Når pligten kalder
EN DK Pålidelig Når pligten kalder Tria TM Den prisvenlige frontlæsser til deltidslandanden. P P 4P 6P 8P ÅLIDEL Tria: PÅLIDELIG OG SÆRDELES KONKURRENCEDYGTIG. En virkelig pålidelig, produktiv og enkel
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereBETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013
BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater
Læs mereTermodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser
Terodynaik Tilføjelser ABL 007.0.08 Teksten her indføjes efter afsnit 4.. å side 80 4..3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Den dynaiske viskositet antages noralt at være uafhængig af trykket.
Læs mereSystem information. Permafleet Korrosionsbeskyttende Konstruktioner indenfor Storvognsproduktion
Syste inforation. Perafleet Korrosionsbeskyttende Konstruktioner indenfor Storvognsproduktion Kun til erhvervsæssigt brug. LKW-datablad nr. DK / SYS 110.0 / 00 An Axalta Coating Systes Brand 1 / 09.09.2015
Læs mere2. ordens differentialligninger. Svingninger.
arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereGenanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt
Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereAnvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Læs mereMODEL FOR EN VIRKSOMHED
MODEL FOR EN VIRKSOMHED Virksoheden ønsker at aksiere sit overskud. Produktionen tilrettelægges for en uge ad gangen og der produceres det antal enheder, der kan afsættes. Overskud = Indtægter Okostninger.
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mereProduktion af færdigblandet SCC
Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad
Læs mereDS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut
DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN
Læs mere5.2 Luftindhold i frisk beton
5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og
Læs mereBestem den optimale pris- og mængdekombination til det skandinaviske marked i det kommende år.
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 5. aj 003 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal
Læs mereStøjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263.
NOTAT Projekt Lokalplanforslag 263, Birkende Støjredegørelse vedr. støj fra eksisterende virksohed i nyt lokalplanoråde Kunde Kerteinde Koune Notat nr. 01 21-04-2015 Til Fra Kopi til Mikkel Aagaard Rasussen,
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs mereBetonhåndbogen - Konsistens
Betonhåndbogen - Konsistens Betonforeningen 24 Februar 2016 Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Teknologisk Institut Indhold Konsistens typer Flydeegenskaber (5.1.1) Måling af konsistens/flydeegenskaber (5.1.2)
Læs mereLorentz kraften og dens betydning
Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet
Læs mereStyrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand
Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner Krav til miljøklasser, materialekvaliteter, blanding m.v. Bygninger Teknik Miljø
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mereVærd at vide om Leca letklinker
Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret
Læs mereGRØN BETON GRØN BETON
CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereManual. ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Installation og kalibrering af:
Manual Installation og kalibrering af: ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Elektrisk strøm! Risiko for elektrisk chok! Kun trænet eller instruerede personer bør udføre de
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1
3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom
Læs mereBetons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereB. Bestemmelse af laster
Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og
Læs merePressemeddelelse Funktionsmørtler
18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereImplementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereHenviser Tekst Ja Nej Bemærkninger til punkt
Bygherrekrav Q] a b c Henviser Tekst Bemærkninger til punkt Udlægges der tætte fugtfølsomme belægninger på betongulvet som f.eks. vinyl og linoleum? Kræves gulvet isoleret? Er jorden selvdrænende eller
Læs merePIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR. Drænrør. Drænrør
PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR Drænrør Drænrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE Pipelife drænrör I en tid, hvor konkurrencen bliver stadig hårdere, kræver en fortsat god økonoi, at landbrugets produktionsressourcer
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af beplantet filteranlæg med udledning af renset spildevand
Journal nr. BBiillaagg 11 Modtaget, dato: Ansøgning o tilladelse til etablering af beplantet filteranlæg ed udledning af renset spildevand Beplantet filteranlæg opbygget so anført i "Retningslinier for
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs merePrisdannelse. Udbud, efterspørgsel og elasticitet. Thomas Schausen og Morten Damsgaard-Madsen
Prisdannelse Udbud, efterspørgsel og elasticitet Af Thoas Schausen og Morten Dasgaard-Madsen Et tværfagligt undervisningsateriale i ateatik og safundsfag fra Materialet er udarbejdet ed støtte fra Undervisningsinisteriet,
Læs mereØvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.
AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereRapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning
Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup
Læs mere13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen
13 Betonsygdomme Kolding 3. februar 2015 v/ Christian Munch-Petersen Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført efter DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner dør unge
Læs mereBetoncentret
Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereBilag A: Jordarbejde ( ) Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Jordbunden i byggegruben er som angivet i Tabel A.1 [boreprofil].
Bilag A: Jordarbejde Jordbunden i byggegruben er so angivet i Tabel A.1 [boreprofil]. Jordlag Mægtighed Densitet Rufang, V F Udvidelsesfaktor Rufang, V L Kg/ Sand, fyld 0, 1700 52,4 1,12 58,7 Ler, sandet,
Læs mereNedknust beton til bærende konstruktioner
Nedknust beton til bærende konstruktioner Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter. Aktiviteter foregik i 2004. Formålet var at få tilladt nedknust beton til bærende konstruktioner iht.
Læs mereSammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006
Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner
Læs mereTømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram
Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand
Læs mereBeton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247
Læs mereHvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen
Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Cementtemperaturens indvirkning på betonegenskaberne 2 Indhold Baggrund Cementtemperaturen Betontemperaturen
Læs mereKørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071
Dokument: Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626
Læs mereCompact Reinforced Composite
Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.
Læs mereHeliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav
liuballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav Forålet ed projektet er at undersøge fysikken i heliuballoner ved at anvende ateatiske odeller og perspektivere den naturfaglige indsigt ed luftfartens
Læs mereNATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
Læs mereMørtel og kvartsmel Anders Nielsen
Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen Stenmel (kvartsmel eller kalkfiller) kan anvendes til at forbedre kalkmørtels bearbejdelighed og styrke. I dette notat videregives nogle tanker om og erfaringer med at
Læs mereStyrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereTidl. Concresive 1366. Erst. PCI Apogel F Marts. 2015 erst. feb. 2014
PRODUKTBESKRIVELSE MasterInject 1360 er en 2-komponent, epoxybaseret injektionsharpiks med lav viskositet. Den bruges til injektion med lavt/højt tryk og tyngdekraftbaseret indføring i revner i beton for
Læs mereBaggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Læs mereDen elektrodynamiske højttaler
Den elektrodynaiske højttaler Ideel højttaler: arbejder i stepelorådet (stift stepel) kun translatoriske bevægelser dynaiske bevægelser foregår lineært Højttalerebranen betragtes so et sipelt svingende
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereVejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan
Læs merePOPCORN. Lærervejledning:
POPCORN Lærervejledning: Denne øvelse o popcorn kan laves i forbindelse ed et forløb o tryk. Det er ikke den uiddelbare plan at eleverne skal ind og kigge nærere på hvad popcorn er, en ved at bruge et
Læs mereGrusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:
Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.
Læs mereFunktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul
Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse
Læs mereFinnforest Kerto. indbygget fleksibilitet, æstetik og styrke M 16 BSH 12/(4-36) Kerto Q 69. Topplade d = 80/8 mm Møtrik M 16 svejset til topp
M 16 BSH 12/(4-36) Finnforest Kerto Kerto Q 69 indbygget fleksibilitet, æstetik og styrke Bulldog 75 Topplade d = 80/8 mm Møtrik M 16 svejset til topp 100 69 60 Stålrør 42/3,2 Finnforest højteknologi i
Læs mereBetonbogen FRA CEMENT TIL BETON
Betonbogen FRA CEMENT TL BETON En vejledning i beton og betonfremstilling udarbejdet for Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor af dr. techn. Erik V. Meyer i samarbejde med overingeniør C. S. Forum,
Læs mereOptimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering
Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen
Læs mereGenbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs mereMaterialer beton og stål. Per Goltermann
Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mere7 Produktion af frisk beton
7 Produktion af frisk beton Af Freddie Larsen Figur 1. Frisk beton produceres på en betonfabrik. Ved tuden til højre i billedet påfyldes roterbilerne. Umiddelbart ovenover er selve blanderen placeret.
Læs mereBevaring af værdierne
Bevaring af værdierne Plejevejledning til dine parkettmanufaktur-gulve Værdifuld. Parkettmanufaktur tilbyder dig kvalitetsgulve af udsøgte træsorter, der med stor kærlighed til detaljen og viljen til perfektion
Læs mereLIFE05 ENV/DK/000153. Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007
LIFE05 ENV/DK/000153 Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion Lægmands-rapport, 2007 INDLEDNING Formålet med projektet er at fjerne tekniske hindringer for udnyttelsen
Læs mere