I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft."

Transkript

1 6 Proportionering Af Gitte Norann Munch-Petersen, Ingeniørskolen i Horsens Beton kan beskrives so bestående af tilslagsaterialer - sand og sten - der er liet saen ed ceentpasta priært ceent og vand. Ved proportionering af beton, kan denne siple aterialeodel ed fordel anvendes so grundlag. I ceentpasta indgår udover ceent og vand ofte tilsætninger (flyveaske, ikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft. Figur 1. Begreber knyttet til betonassen. Ceentpasta (eller blot pasta) er den li, der lier tilslaget (sten plus sand) saen. Fordelen ved denne aterialeodel er, at an kan begynde sin proportionering ed at se på tilslagene og ceentpastaen hver for sig, og først i den endelige proportionering saensætte tilslag og ceentpasta til beton. Generelt gælder: Ceentpasta: Ceentpasta består priært af ceent og vand. Da ceent er den dyreste koponent i beton, ønsker an noralt at bruge så lidt ceent so uligt. Den nødvendige ceentængde afhænger af kravene til styrke og v/c-forhold, og også af et evt. ønske o en god bearbejdelighed og pupbarhed. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-1

2 Tilslagsaterialer: Tilslagsaterialerne skal kunne pakkes tæt, da den resterende del af voluenet skal udfyldes ed den dyrere ceentpasta, en satidig å pakningen ikke blive så tæt, at betonen ikke har den nødvendige bearbejdelighed. Vand spiller en særlig rolle, fordi vand dels indgår so hærder for ceenten, dels fungerer so iddel til at gøre betonen ere flydende. Hvis vandængden i en betonproportionering øges fx for at øge bearbejdeligheden - skal der satidigt tilsættes yderligere ceent for at sikre, at såvel krav til styrke so v/c forhold overholdes. 6.1 Proportioneringsetoder Der vil blive gennegået to etoder for proportionering, der anvender aterialeodellen: Metode 1: Optiering ud fra kornkurve og ceentpasta Metode 2: Optiering ud fra pakning og pastaoverskud Pastavoluen 1. Vandængden bestees ud fra: Sætål Tilslagstype Maksial stenstørrelse Luftindhold 2. Ceentængden bestees ud fra: Krav til v/c-forhold Styrkekrav Tilslagsvoluen Saensætning 3 af tilslag. Idealkurve (Fuller) Sandprocent 4. Tilslagsvoluen Tilslagsvoluen beregnes ud fra pastavoluen + luft Tilslagsvoluen fordeles på de enkelte graderinger Tabel 1. Metode 1 - Proportionering ud fra optiering af kornkurve og ceentpasta Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-2

3 Tilslagsvoluen 1. Saensætning af tilslag og besteelse af pakningsgrad Pakningsberegning 3. Tilslagsvoluen: Tilslagsvoluen bestees ud fra pakningsgrad og pastaoverskud Tilslagsvoluen fordeles på de enkelte graderinger Pastavoluen Pastaoverskud 2 bestees ved:. Sætålsbeton: o v/c-forhold SCC-beton: o Materialetype o Luftindhold 4. Pastavoluen: Pastavoluen bestees ud fra tilslagsvoluen og øvrige delaterialer (herunder luft) Tabel 2. Metode 2 - Proportionering ud fra optiering af pakning og pastaoverskud Metode 1 er den traditionelle etode, der er egnet til sætålsbeton, der skal vibreres. Metoden kan anvendes til beton uden tilsætningsstoffer. Metode 2 er egnet til bløde og ørtelrige sætålsbetoner (fx pupebeton) sat til SCC-beton. SCC-beton kan ikke saensættes uden tilsætningsstoffer og etoden forudsætter i praksis brug af tilsætningsstoffer. Der findes en ange uligheder for at saensætte beton. Alle disse saensætninger kan kaldes beton kun få er god beton! I figur 3 er der vist typiske eksepler på hvordan an kan saensætte beton i forskellige iljøklasser. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-3

4 Materiale Passiv Moderat Aggressiv Ekstra aggressiv Kg/ 3 Kg/ 3 Kg/ 3 Kg/ 3 Ceent (Rapid) (Rapid) (Lavalkali) (Lavalkali) Mikrosilica 13,0 22,5 Flyveaske 57,4 61,0 39,0 50,6 Vand Luftindblanding 0,3 0,8 1,5 2,7 Plastificering 1,6 2,4-1,8 Superplasttificering - 1,6 2,6 2,5 Sand Sten 4/ Sten 8/ Sten 16/ Tilslag ialt Beton ialt Tabel 3. Tre eksepler på betonsaensætninger (blandingsforhold) anvendt i virkelige konstruktioner i tre iljøklasser. Betonproportionering drejer sig o at saensætte disse betonrecepter, ud fra krav til fx styrke og holdbarhed. Der vil i dette kapitel blive taget udgangspunkt i, hvordan en beton saensættes ved håndberegninger Forudsætninger for proportionering Ved proportionering af beton, å der tages udgangspunkt i de aterialer, an har til rådighed og i de krav, der stilles til betonen. Det vil typisk være: 1. Styrke 2. Holdbarhed 3. Konsistens 4. Maksial stenstørrelse 5. Pris Freover forventes også betonens iljøpåvirkning fx foruleret so CO 2 - fodaftrykket at få betydning. Den projekterende stiller krav til, hvor stor styrke betonen skal have, for at kunne bære belastningerne, og til holdbarheden for at sikre konstruktionens levetid. Entreprenøren stiller desuden krav til betonens konsistens for at sikre, at det er uligt at lave en ordentlig udstøbning af betonen ed en korrekt udfyldning af foren. Derudover vil entreprenøren i nogle tilfælde stille krav til fx afbindingstidspunkt, vareudvikling og styrkeudvikling. Sidst - en ikke indst - er prisen for betonen vigtig. Ceent er eget dyrere end tilslagsaterialer (sand og sten). Man bør derfor tilstræbe at anvende så lidt ceent Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-4

5 og så eget tilslag so uligt. Udover den højere pris, edfører et højt ceentindhold også en kraftigere vareudvikling sat større svind og krybning. Dette kapitel vil i sin beskrivelse af Metode 1 tage udgangspunkt i, hvordan an proportionerer beton uden brug af plastificerende tilsætningsstoffer. Når der ikke er tilsat plastificering, er det priært tilslaget, der styrer vandbehovet. Ud fra et skøn over tilslagets vandbehov, kan ceentængden bestees ud fra krav til styrke og v/c-forhold. Herved kan proportioneringens kunst bedre beskrives. Betoner proportioneret på denne åde kan efterfølgende forbedres (vand kan spares ed plastificeringsidler). Plastificering og andre tilsætningsstoffer - kan også siplificere proportioneringen, fordi de i nogen grad kan gøre en dårlig proportionering bedre Saensætning af tilslag For at kunne genneføre en proportionering skal de ulige tilslags kornstørrelsesfordeling (kornkurve) og densitet i vandættet overfladetør tilstand kendes. Opgaven er nu, at bestee det blandingsforhold af typisk to eller tre graderinger, der giver det optiale blandingsforhold ed den bedst egnede salede kornkurve. Kornkurve Den salede kornkurve af tilslagsaterialerne har priært indflydelse på bearbejdeligheden af betonen: 1. Overfladearealet af tilslagsaterialerne har betydning for hvor eget ceentpasta, der skal bruges for at dække alle partikler. Jo større partikler, jo indre overfladeareal, og jo indre pasta er nødvendigt. 2. Pakningen af tilslagene har betydning, fordi godt pakkede tilslag inierer hulruene elle tilslagene og reducerer den nødvendige pastaængde. For tæt pakning kan dog give en beton ed en lav bearbejdelighed. 3. Mængden af finstof i tilslaget har betydning, fordi tilslagets finstof saen ed ceent, flyveaske, ikrosilica v. bidrager til saenhæng og søring elle de grovere tilslagskorn Der er flere forskellige etoder til at bestee saensætningen af tilslagsaterialerne. Vi vil her se på: 1. Pakningsberegninger 2. Sandprocent 3. Idealkornkurver Pakningsberegninger er den teoretisk bedste etode. Brug af sandprocent er en ne og hurtig tilgang til proportionering, og anvendelse af idealkornkurver er også forholdsvis enkelt, fordi idealkornkurver er udviklet til at give en god pakning og Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-5

6 bygger på praktiske erfaringer. Idealkornkurver tager dog ikke så eget hensyn til detaljer ved tilslagene so pakningsberegninger Pakningsberegninger EDB-prograer til pakningsberegninger gør det uligt at finde den optiale saensætning og type af tilslagsaterialer. So inddata anvendes for hvert tilslagsateriale en kornstørrelsesfordeling, en korndensitet og en eksperientelt bestet egenpakning. Der findes pakningsprograer, der beregner på konsekvensen af forskellige blandingsforhold og kan finde det blandingsforhold, der giver den tætteste pakning. Pakning er et ål for hvor stort et faststofvoluen et ateriale optager i en beholder. So eksepel kan vi se på pakningen i et ru, der er udfyldt ed kugler. Den er bestet ved brøken: Salet voluen af kuglerne Pakning = Voluen af ruet Pakningen (eller pakningstætheden) er altså et tal elle 0 og 1. Den tætteste kuglepakning for lige store kugler er den fladecentrerede kubiske pakning ed en pakning på 0,74, ens iddelværdien for tilfældig kuglepakning, hvor kuglerne blot hældes ned i beholderen, er 0,54, hvis beholderen rystes øges pakningen til 0,64. Disse værdier kan ikke anvendes for tilslag, da tilslagskorn hverken er kugler eller lige store. Figur 2. Kuglepakning ed lige store kugler Et givet tilslagsateriale vil have en største pakning det kaldes aterialets egenpakning. Naturlige sten vil typisk have en egenpakning på 0,58 0,69, afhængig af deres for og overfladestruktur. En hensigtsæssig etode til besteelse af egenpakning af tilslagsaterialer er beskrevet i afsnit sat [1]. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-6

7 Figur 3. Pakning af tilslagsaterialer ed forskellige kornstørrelse og for. I beton er tilslag sjældent pakket så tæt so på figuren Sandprocent Anvendelse af sandprocent er en forenklet odel til at saensætte tilslagsaterialerne. Metoden kan anvendes på naturlige tilslagsaterialer ed alindelige kornkurver. Figur 4. Pakning af sandkorn Hvis antallet af så korn bliver for stort, vil stenene blive skubbet fra hinanden. Hvis antallet af så korn er for lille, vil stenene gnide od hinanden, hvilket giver en dårlig bearbejdelighed. Voluenforholdet elle sand og sten udtrykkes ved sandprocenten. SA SA% 100 SA ST Hvor: SA ST Sand Sten Den optiale sandprocent afhænger af andre faktorer, der også har indflydelse på betonens bearbejdelighed, priært ceentindholdet og den største stenstørrelse. I tabel 4 ses en erfaringsæssig oversigt over den nødvendige sandprocent for vibreret beton. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-7

8 Sandprocent Ceentindhold Største kornstørrelse [] [Kg/ 3 ] Tabel 4. Otrentligt sandindhold i % af salet tilslag [2] Da ceentpastaen har indflydelse på friktionen elle stenene og da også ceenten fylder elle sten-kornene, afhænger den optiale sandprocent so det ses af ceentindholdet, og dered ængden af ørtel. Øges ceentindholdet, falder den nødvendige sandængde. Også stenstørrelsen har indflydelse på sandprocenten, da store sten har indre specifik overflade (forholdet elle overflade og rufang) - og er færre i antal - hvilket edfører færre berøringspunkter. Jo større d ax, des lavere sandprocent. Eksepel: Den Aggressive betonblanding i Tabel 3 indeholder 1882 kg tilslag. Med et ceentindhold på (her indregnes også tilsætninger) = 352 kg angives sandprocenten i tabellen til 45 % ved 16 tilslag, og 36 % ved 32 tilslag. I recepten er største stenstørrelse 22, hvilket giver en sandprocent på ca. 41 % svarende til 41 % af 1882 = 770 kg. I recepten er sandindholdet kun 700 kg, en det skal erindres, at der er underkorn i stenfraktionerne, hvilket givet et tillæg til sandet (ateriale indre end 4 ) Idealkornkurver Fullerkurven I 1907 udarbejdede Fuller på baggrund af et stort antal praktiske forsøg en generel kornkurve, so giver et godt bud på, hvordan den optiale kornkurve for tilslaget skal være. En sådan kornkurve kaldes en idealkornkurve, og andre end Fuller har senere fretaget tilsvarende idealkornkurver. Når Fullerkurven anvendes so idealkurve ved proportionering, får an en fornuftig pakning af tilslaget. Fullerkurven er defineret ved udtrykket: p 100 d d ax Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-8

9 Maskevidde d [] Gennefald [%] ,5 13 0,25 9 0, ,063 4,4 Tabel 5. Fullerkurven for d ax = 32 Antag at vi (so noralt) har et antal tilslagsaterialer, der skal blandes i et bestet forhold, for at kunne få en kornkurve der bedst uligt svarer til den ønskede idealkurve. I nedenstående eksepel er vist 3 aterialer et sand- og to stenaterialer. Sigte Gennefalds % Sand Sten 4/8 Sten 8/16 M Fuller SA ST 1 ST , , , , Tabel 6. Eksepel ed 3 viste aterialer et sand- og to stenaterialer Udgivet af Dansk Betonforening, Side 6.0-9

10 Figur 5. Eksepel på saensætning af tilslag vha. fullerkurven Blandingsforholdet for SA (sand-delen) og ST (sten-delen) bestees ved at opstille tre ligninger (svarende til antallet af tilslagsaterialer). Hvor SA ST 1. 1ST 2 1 x SA x ST + x ST z y SA y ST + y ST z x i og y i er gennefald på kornkurverne z er gennefald på idealkurven (Fullerkurven) Da ingen af andelene kan være negative, gælder desuden, at: SA, ST 1, ST 2, ST n 0 Udgivet af Dansk Betonforening, Side

11 Figur 6: Eksepel på kornkurver Der vælges nu, hvilke sigter ligningerne opstilles ud fra. Hvis der er 2 aterialer vælges fx 4 sigten, er der 3 aterialer vælges fx 4 sigten og 0,25 sigten, således at både sandprocenten og fillerandelen (korn der er indre end 0,25 ) er tilgodeset. Hvis 4 og 0,25 sigterne vælges, fås: SA ST 1. 1ST SA 75ST + 0ST SA 0ST + 0ST (4 ) (0,25 ) De tre ligninger har løsningen: SA = 0,25, ST 1 = 0,13 og ST 2 = 0,62 Dvs. der skal bruges 25 % sand, 13 % sten(4/8) og 62 % sten(8/16). Udgivet af Dansk Betonforening, Side

12 Sigte [] Saensat kornkurve [SS] ,5 27 0, ,125 8 Tabel 7. Saensat kornkurve for tilslaget. Tilslaget er blandet i forholdet 5 % sand, 13 % sten(4/8) og 62 % sten(8/16), for at opnå en kornkurve der næsten svarer til Fullerkurven. Kornkurven er vist i figur 7. Figur 7. Eksepel på saensatte kornkurver. Sandet (SA: blå kurve) blandes ed de to stengraderinger (ST1: rød og ST2: grøn kurve) til en saensat kornkurve (SS: lyseblå kurve). Den saensatte kornkurve svarer nogenlunde til idealkornkurven (Fuller: violet kurve) Vandbehov Erfaringsæssigt kræver forskellige tilslagsaterialer en forskellig vandængde i betonen for at få en tilstrækkelig bearbejdelighed. Det kaldes tilslagets vandbehov, og er en lidt udefineret, erfaringsbaseret værdi. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

13 Paraetre der har indflydelse på vandbehovet So nævnt ovenfor virker pastaen so søreiddel elle tilslagspartiklerne. Jo større tilslagspartikler, jo indre specifikt overfladeareal, hvilket indsker pastabehovet og dered vandbehovet. Noralt bør vælges så stor en stenstørrelse so uligt, da store sten giver det indste specifikke overfladeareal, dog skal d ax være: - indre end afstanden elle arering inus 5, Iht. DS/EN , Kap erfaringsæssigt indre end 1 / 4-1 / 3 af konstruktionens indste tykkelse - indre eller lig ed 32, fordi noralt produktionsudstyr herunder især betonpuper ikke kan håndtere større sten end 32 Der kan lettere opnås en god bearbejdelighed ed runde og glatte korn, end ed korn, der er flade, lange, skarpkantede eller ru Fastsættelse af vandbehov Det nødvendige vandindhold (uden anvendelse af plastificerende tilsætningsstoffer) kan bestees ud fra tabeller, se fx tabel 8. Tabellerne giver et bud på, hvor eget vand, der skal anvendes. Det faktiske vandbehov fastsættes ved at lave prøveblandinger. Vandbehovet vil so regel kunne reduceres ed plastificerende tilsætningsstoffer. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

14 Tilslag d ax Type Naturligt luftindhold 16 (Indbla ndet luft ~ 6 Skærver %) 32 (Indbla ndet luft ~ 4 Skærver %) 64 (Indbla ndet luft ~ 3 Skærver %) Vandbehov [l/ 3 ] Sætål [] Naturligt luftindhold Indbland et luft Naturligt luftindhold Indbland et luft Naturligt luftindhold Søaterialer Bakkeaterialer Søaterialer Bakkeaterialer Søaterialer Bakkeaterialer Vandbehovet er beregnet under forudsætning af, at tilslagene er i vandættet, overfladetør tilstand. Hvis sand og sten er af forskellig type, bestees vandbehovet so et vægtet gennesnit, idet vandbehovet svarende til sandtypen vægtes ed 2 / 3, vandbehovet svarende til stentypen ed 1 / 3. Tabel 8. Erfaringstal for vandbehov i liter pr. 3 beton uden plastificeringsidler. Tabelværdierne angiver det frie vand i den friskblandede beton. Tabellen er saenskrevet af tabel og i Betonbogen [2]. Eksepel: Den Passive betonblanding i Tabel 3 har et vandindhold på 166 liter og en aksial stenstørrelse på 16. Der er forentligt anvendt bakkeaterialer. Det svarer til tabellens oplysninger for en beton ed et sætål på Forentlig leveres betonen dog i sætål , og det svarer ifølge tabellen til et vandbehov på 188 liter. De ca. 20 liters vandbesparelse er opnået ved at tilsætte et plastificeringsiddel se Tabel Ceentbehov Krav til v/c-forhold Blandingsforholdet elle vand og ceent, har afgørende betydning for den færdige betons egenskaber. Med gode stærke tilslagsaterialer - so alindelige danske naturaterialer, vil det være således, at jo lavere v/c-forholdet er, jo højere bliver styrken (og jo bedre holdbarhed kan an desuden forvente). Typiske krav til v/cforholdet findes i DS/EN 2426, Tabel F1. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

15 Puzzolaners bidrag til v/c-forholdet tages i regning via en såkaldt aktivitetsfaktor k. Metoden kaldes k-værdietoden, og er beskrevet i DS/EN afsnit k- værdietoden. Aktivitetsfaktoren k udtrykker, hvor ange kg ceent ét kg puzzolan kan erstatte ved beregning af v/c-forholdet. Størrelsen af k er for flyveaske og ikrosilica fastsat i DS 2426 afsnit og Her fregård det at 1 kg ikrosilica kan beregningsæssigt erstatte 2 kg ceent (k s = 2,0) og 1 kg flyveaske kan erstatte 0,5 kg ceent (k fa = 0,5). Disse k-værdier er bestet således, at holdbarheden af betoner ed og uden ikrosilica og flyveaske er stort set uændrede. Ovenstående betyder at det ækvivalente v/c-forhold beregnes so: v v c k k ækv c fa fa s s Styrkekrav En betons trykstyrke afhænger af ange faktorer. Hvis der er valgt gode, danske tilslagsaterialer og vand-ceent forholdet er større end ca. 0,45, vil styrken af tilslagene være højere end styrken af ceentpastaen. Bruddet vil derfor noralt i vid udstrækning ske i ceentpastaen, og betonens styrke vil derfor priært afhænge af ceentpastaens styrke. I betoner ed høj styrke (over ca MPa) kan tilslagsaterialernes styrke få betydning og stigende betydning ed stigende styrke. Styrken afhænger også af hærdningsgraden, dvs. betones alder. Det er især inden for de første uger, at der sker en stor styrkeudvikling, hvorefter processen efterhånden næsten går i stå. Betonens styrke fastsættes i DS/EN til at være den styrke, der er opnået ved hærdning ved 20 C i 28 døgn. Krav til betones 28-døgnsstyrke findes i DS/EN 2426, Tabel F1. Udover alderen afhænger styrken priært af den valgte ceenttype og v/c-forholdet. Ved stigende v/c-forhold stiger betones porøsitet, hvilket giver en lavere styrke. Der er udviklet forskellige epiriske love, bl.a. Boloeys forel, der udtrykker saenhængen elle trykstyrken og v/c-forholdet. Boloeys forel, naturlig luftindhold 1 fc K vc, gældende for 0,45 v / c 1,25 Hvor: f c er betonstyrken i [MPa] K [MPa] er en konstant, der afhænger af ceenttypen og terinen v/c er asse-forholdet elle vand og ceent er en konstant, so afhænger ceenttypen og terinen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

16 Danske Ceenttyper Basis ceent Rapid ceent Lavalkali sulfatbestandig ceent Aalborg White Basis Aalborg ceent Terin K [døgn] , , , , , , , , , , , , , , ,6 Værdierne er gældende for søsten i klasse A og M. God kvalitet af granitsten giver op til 10 % højere 28-døgns styrker. For klasse P aterialer skal 28-døgns styrken reduceres ed 5-10 %. Værdierne er kun gældende for rene ceentbetoner. Hvis der anvendes flyveaske eller ikrosilica skal værdierne bestees for de aktuelle saensætninger. Tabel 9. Vejledende konstanter til Boloeys forler [3]. Beærk at Basis ceent og Basis Aalborg ceent er to forskellige betontyper. Boloeys korrigerede forel Hvis luftængden øges i betonen, øges porøsiteten og styrken falder. Man å regne ed et styrkefald på 4-5 % pr. % tilsat luft, der tilsættes udover det naturlige. Dette er der taget hensyn til i Boloeys korrigerede forel: 1 fc K 1 0,04a a v c o Hvor: a o er det naturlige luftindhold (typisk ca. 2 %) i voluenprocent af betonassen aer det aktuelle luftindhold i voluenprocent af betonassen Udgivet af Dansk Betonforening, Side

17 Boloeys udvidede forel Der kan også tages hensyn til betonens luftindhold ved anvendelse af forlen f c c K1 v l v l, for 0,4 2,0 c Hvor: β ½ K 1 0,9K l er luftindholdet Boloeys forel ed flyveaske og ikrosilica Puzzolaner bidrager også til betonens styrke, og dette bidrag kan edregnes ved at beregne det ækvivalente ceentindhold, so derefter anvendes i Boloeys forler: cækv c x fa fa xs s hvor x fa er flyveaskens aktivitetsfaktor ht. styrke x s er ikrosilica aktivitetsfaktor ht. styrke Styrkeæssigt er flyveaskens effektivitet i forhold til ceent kun ca. 0,3 ens ikrosilicas styrkeeffektivitet er oppe på 3-4. Aktivitetsfaktorerne størrelse fastsættes ved forsøg Beregningsgang ved proportionering Krav til saensætning og egenskaber Iht. Bygningsregleentets afsnit 4.2, stk. 2 skal EN Beton og DS 2426 Beton følges. Kravene i disse 2 saenhørende standarder skal derfor altid overholdes. Derudover kan bygherren eller den projekterende opstille supplerende krav. 1. Miljøklasse Kravene til betonen afhænger først og freest af iljøklassen. Der vælges elle følgende iljøklasser: - (P) Passiv iljøklasse - (M) Moderat iljøklasse - (A) Aggressiv iljøklasse - (E) Ekstra aggressiv iljøklasse Ved valg af iljøklasse, skal an naturligvis tage stilling til, hvilke påvirkninger den færdige konstruktion bliver udsat for. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

18 Man bør også overveje, hvilke påvirkninger konstruktionen bliver udsat for under opførelsen fx frost - og evt. i givet fald stille supplerende krav således at disse påvirkninger ikke skader betonen. 2. Grænseværdier for betonsaensætningen Når iljøklassen er fastlagt, kan de krævede grænseværdier for betonsaensætning og betonegenskaber fastlægges ud fra DS 2426, tabel 2426-F1. I forhold til proportioneringen er de vigtigste krav: a) v/c forhold b) Styrke (f ck ). c) Luftindhold d) Sætål e) Største stenstørrelse f) Tilslagstype svarende til krav til iljøklasse g) Evt. øvrige krav densiteter, ceenttype, retarder/accelerator v. Man kan ikke proportionere sin beton til kravgrænserne. For at være sikker på, at kravene overholdes, skal an proportionere ud fra værdier, der ligger på den sikre side af kravene. Det gælder særligt styrken, v/c-forholdet og luftindholdet. Ved proportioneringen anvendes noralt v/c-forholdet reduceret ed 0,02-0,03, luftindholdet øget ed 1-3 %, og styrken oregnes fra karakteristisk styrke til iddelstyrke typisk en øgning på indst 4 MPa. 3. Estiering af vandbehov Vandbehovet fastsættes ud fra tabel 8. Anvendes der plastificerende stoffer, kan vandbehovet reduceres ed 5-10 %. Anvendes der superplastificerende stoffer, kan vandbehovet reduceres ed op til ca. 20 %. Anvendelse af plastificerende stoffer gør det derfor uligt at lave betoner ed lavt v/c-forhold - uden at øge pastaængden. 4. Besteelse af ceentbehov ud fra styrkekrav og v/c-forhold Når vandbehovet er fastsat, kan ceentængden bestees. Ceentængden påvirker v/c-forholdet og dered styrken so stiger, når v/c-forholdet falder. Krav til det aksiale v/c-forhold og krav til iniu trykstyrke afhænger af iljøklassen, og fregår af DS Da der ikke er noget krav til v/c-forhold i passiv iljøklasse, vil det her være styrken der er afgørende. I de andre iljøklasser vil det i de fleste tilfælde være v/c-forholdet, der bliver afgørende for ceentindholdet. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

19 5. Beste blandingsforholdet af tilslag Blandingsforholdet af tilslag bestees ud fra en idealkurve, eller sandprocenten Betonproportionering - den teoretiske saensætning Når ængden af ceent og vand er fastlagt, og andelen af luft og tilslagets blandingsforhold kendes, kan skeaet i tabel 10 anvendes til at beregne den teoretiske saensætning af betonen: BETONPROPORTIONERING TEORETISK SAMMENSÆTNING Koponent Densitet Masse Diverse udregninger Voluen pr. 3 pr. 3 Ceent (C) ρ c c V= c /ρ c (a) Vand (V) Ρ w v V= c /ρ w (b) Luft (L) Ρ l 0 l 0,001 (c) Ceentpasta plus luft (d): Su (a:c) Sand I (SA) ρ SA I *) Sten I (ST I) ρ ST I *) Sten II (ST II) ρ ST II *) (f) SA I = ρ SA I V tilslag * (SA) **) (g) ST I = ρ SA I V tilslag * (SA) **) (h) ST II = ρ SA II V tilslag * (SA) **) Tilslag (e): 1,000-(d) Beton (I) 1,000 *) **) Der anvendes ρ vot Andelene af sand og sten indsættes i hele tal Tabel 10.Teoretisk saensætning af beton 1. Densiteter og kendte asser indføres i skeaet, og voluen pr. 3 beregnes for ceent vand og luft (a), (b) og (c). 2. Ceentpasta plus lufts andel beregnes so suen af (a), (b) og (c). 3. Beton består af ceentpasta plus luft og tilslag, og andelen af tilslag kan derfor beregnes so én inus ceentpasta plus luft. 4. Massen af de forskellige tilslag beregnes ud fra densiteten, salet voluen af tilslag og blandingsforholdet af tilslagene (f), (g) og (h). 5. Kontroller at betonens densitet og fillerængde indholdet overholder kravene Blanderecept Ud fra den teoretiske saensætning ovenfor, kan der laves en blanderecept. Der skal foretages følgende justeringer: 1. Justering af fugt: I proportioneringen af den teoretiske saensætning var densiteten af tilslagsaterialerne i vandættet overfladetør tilstand. Mængden Udgivet af Dansk Betonforening, Side

20 af sand, sten og vand skal derfor justeres for det frie vand der er til stede i tilslagsaterialerne, eller for vandabsorptionen, hvis tilslagene er tørre. 2. Sats: Hvis den ønskede ængde beton ikke netop er 1 3, oregnes ængderne af aterialerne forholdsvist 3. Luftindblandingsiddel: Hvis der indblandes luft er luftængden angivet i % eller liter. På blanderecepten skal der desuden angives hvor eget luftindblandingsiddel der skal anvendes for at opnå det krævede luftindhold. 4. Vandængden i tilsætningsstoffer indregnes i vandindholdet Eksepel på betonproportionering Der skal frestilles en beton i aggressiv iljøklasse ed følgende inius krav til egenskaberne: Karakteristisk styrke: 35 MPa v/c-forhold: 0,45 Sætål: 80 Maksial stenstørrelse: 16 Luftindhold: 4,5 % For at opnå den karakteristiske styrke på 35 MPa, regnes der ed et tillæg på 15 %, således at iddel trykstyrken i proportioneringen sættes til 41 MPa. So tilstræbte værdier ved blanding anvender producenten følgende: For v/c forhold ligger den øvre grænse for den tilstræbte værdi 0,02 under krav til øvre grænseværdi og v/c-forholdet sættes derfor til 0,45 0,02 = 0,43 i proportioneringen. For luftindholdet ligger den nedre grænse for det tilstræbte luftindhold 0,5 % absolut over krav til nedre grænseværdi og luftindholdet sættes derfor til 5,0 % i proportioneringen. Ceent: Ved frestillingen af betonen anvendes rapidceent ed en absolut densitet på 3160 kg/ 3, K = 30 og = 0,5. Tilslagsaterialer: Betonen frestilles ed søaterialer. Tilslagets densitet i vandættet, overfladetør tilstand (vot-tilstand), vandabsorption og vandindhold fregår af tabel 11. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

21 Tilslags aterialer Densitet vottilstand ( vot ) i Vandabsorption Aktuelt vandindhold Filler indhold Andel kg/ 3 % % % % Sand ,1 5, Sten 4-8 Sten ,8 1,5 3,8 2, Tabel 11. Tilslagets densitet i vot- tilstand, vandabsorption og aktuelt vandindhold Estiering af vandbehov Vandbehovet estieres ud fra tabel 8: Sætål = 80 d ax = 16 Vandbehov = 170 l/ 3 Søaterialer Besteelse af ceentbehov ud fra styrkekrav og v/c-forhold Ceentbehovet bestees i første ogang ud fra v/c-forholdet: v 0,43 c v 170 liter c 395 kg 3 0,43 0,43 Derefter kontrolleres o der er ceent nok til at opnå en styrke på 42 MPa, so krævet, ved anvendelse af Boloeys udvidede forel: f c c K1 v l v l, for 0,4 2,0 c 1 1 0,5 0, K1 0,9K 0, f 27 c 0,25 41,7 MPa 41,0 MPa OK Udgivet af Dansk Betonforening, Side

22 Kontrol af gyldigheden af Boloeys forel: v l 0,4 2,0 c vl ,56 OK c 395 BETONPROPORTIONERING TEORETISK SAMMENSÆTNING Koponent Densitet Masse pr. 3 Diverse udregninger Voluen kg/ 3 Kg 3 Ceent V=395/3160 0,1250 Vand V= 170/1000 0,1700 Luft 0 0 V=50 0,001 0,0500 Ceentpasta plus luft 0,3450 Sand = ,6550 0,48 0,3146 Sten (4-8 ) = ,6550 0,15 0,0984 Sten (8-16 ) = ,6550 0,37 0,2423 Tilslag 0,6553 Beton ,000 Tabel 12. Eksepel på saensætning af beton uden tilsætningsstoffer. Fugtindhold i tilslagsaterialer Ekseplet viser at pastaindholdet bliver eget stort, hvis der ikke anvendes plastificerende tilsætningsstoffer. Plastificerende tilsætningsstoffer kan give den ønskede bearbejdelighed, ved et lavere vandindhold og dered også et lavere ceentindhold Fugtindhold i tilslagsaterialer Det vandindhold, der indgår i proportioneringen, er det effektive vandindhold, dvs. at voluen af flydende tilsætningsstoffer indgår i vandindholdet og an går ud fra at tilslagene er i vot-tilstand. Den tilsatte vandængde skal derfor korrigeres voluen af tilsætningsstoffer og vandindholdet i tilslagsaterialerne. Kendskab til tilslagsaterialernes fugtindhold har derfor stor betydning for at kunne styre vandindholdet og dered v/c-forholdet. Vandet kan trænge ind i tilslagets åbne porer, en ikke i de lukkede. De lukkede porer har derfor ikke indflydelse på tilslagsaterialets fugtindhold. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

23 De åbne porer kan deriod indeholde vand. Tilsættes der tørre sten til betonen, vil en del af det vand, so skulle bruges til at give den ønskede bearbejdelighed, i stedet blive absorberet af stenene. Ovendt kan der ligge en del frit vand på overfladen og elle kornene. Det frie vand vil give et bidrag til vandindholdet i betonen, og hvis der ikke korrigeres for dette, vil an opnå højere v/c indhold og lavere styrker. Generelt kan tilslagene have 4 forskellige fugttilstande, se figur 8: 1. Ovntør al fugt er fortrængt fra de åbne porer, ved ovntørring ved 105 o C, indtil vægten er konstant (typisk efter et døgn). Tilslaget vil absorbere vand fra ceentpastaen. 2. Lufttør, u lt al fugt er fordapet væk fra overfladen, en de åbne porer er delvist vandfyldte. Tilslaget vil absorbere lidt vand fra ceentpastaen. 3. Vandættet overfladetør tilstand, u vot alle de åbne porer er fyldt ed vand, en overfladen er tør. Vandættede overfladetørre tilslag er i fugtæssig ligevægt, og vil regningsæssigt ift. v/c-forholdet ikke optage eller afgive vand til ceentpastaen. Vandet kan i tilslagene kan dog senere reagere ed uhydratiseret ceent. 4. Våd, u våd alle åbne porer er fyldt ed vand, og der er overskydende vand på overfladen. Vandet på overfladen, skal edregnes til vandindholdet i ceentpastaen. Figur 8. Fugtindhold i tilslagsaterialer Absorption, w a, er assen af det vand, der kan rues i de åbne porer, divideret ed assen af de tørre korn: Vå w vot o vot d wa 100% 100% 100% o o d Udgivet af Dansk Betonforening, Side

24 Effektiv absorption, w a,eff, er assen af det vand, der kan rues i de åbne, lufttørre porer, divideret ed assen af de lufttørre korn: vot lt wa, eff 100% lt Det fri vand, u f, er assen af det vand der findes på overfladen, eller er ielle de enkelte korn, divideret ed assen af de vandættede overfladetørre korn. u f våd vot vot 100% Det aktuelle vandindhold, u tot er den salede asse af vand, udenpå kornene og i de åbne porer, divideret ed assen af de lufttørre sten. u tot våd o 100% o Udgivet af Dansk Betonforening, Side

25 Eksepel på justering af vandængden (fortsat fra ) Udgangssats Ceent Vand Sand Sten 4-8 Sten 8-16 kg pr Materialefraktion Sand Sten 4-8 Sten 8-16 Vandabsorptionsevne, % (w a ) 4,1 0,8 1,5 Aktuelt vandindhold, % (u tot ) 5,2 3,8 2,0 u f = Frit vand: u f = (w a u tot ) % (angiv tegn + eller-). Fugt absorberes af tilslaget, når u f er positiv. Der er frit vand tilstede i tilslaget, når u f er negativ Betonens indhold af tilslag i vandættet, overfladetør tilstand ( vot ) Indhold af tilslag i kg, justeret for fugt i tilslaget: våd utot 100 vot wa 100-1,1-3,0-0, Justering af blandevand for fugt i tilslaget, i liter: wa u tot 100 ( ) w vot angiv tegn eller wa Salet justering af blandevand i liter, er lig ed suen af ovenstående justeringer for de enkelte aterialer wa u tot vot wa 100 w = (-8)+(-8)+(-3) = - 19 liter Hvis suen er positiv, øges ængden af støbevand ed det beregnede antal liter. Hvis suen er negativ, reduceres ængden af blandevand ed det beregnede antal liter. Justeret sats Ceent Vand Sand Sten 4-8 Sten 8-16 kg pr Tabel 13. Eksepel på justering af fugt Udgivet af Dansk Betonforening, Side

26 6.1.7 Prøveblanding og korrektioner Når an har proportioneret sin beton (lavet sin blanderecept), foretages en prøveblanding, hvor an kontrollerer de vigtigste egenskaber af betonen. Typisk kontrollerer an sætål, luftindhold og styrken, en også andre egenskaber kan testes, afhængig af hvad betonen skal bruges til. Afviger egenskaberne fra det ønskede, korrigeres betonrecepten, og der udføres en ny prøveblanding. Proceduren fortsætter, indtil egenskaberne er so ønsket. Beærk, at denne proces kan være tidskrævende, fordi fx styrkebesteelsen tager 28 døgn. Test af andre egenskaber so chloridodstand, frostbestandighed og brandsikkerhed kan tage op til flere åneder. Ændringer eller korrektioner i en betonrecept skal gennetænkes nøje. Ændrer an fx på ængden af et enkelt af delaterialerne i en given blanding på 1 3, vil det autoatisk påvirke ængderne af alle de andre aterialer, fordi blandingens salede voluen nu ikke ere er 1 3. Ændres ængden af vand eller luft, vil pastaængden ændres, og dered også ængden af tilslag. Ønsker an at opnå en bestet styrke og/eller v/c-forhold, å an også ændre på ængden af ceent. Man skal derfor rette hele betonrecepten til, hver gang noget ændres. Alle ændringer påvirker betonens egenskaber. Fx vil tilsætning af ekstra vand øge sætålet (se ekseplet nedenfor). Øges luftængden ed 1 % vil vandbehovet falde ed ca. 3 liter pr. kubiketer ed uændret sætål Korrektion af sætål Hvis sætålet ikke steer overens ed det krævede, å vandindholdet korrigeres. Korrektionen kan foretages ed Popovics forel V V y y q Hvor y 1 = det opnåede sætål y 2 = det ønskede sætål V 1 = vandindhold ved sætål y 1 V 2 = vandindhold ved sætål y 2 Potensen q varierer ikke eget, og sættes noralt til 0,10. Hvor eget ekstra vand der skal tilsættes for at øge sætålet, afhænger af o sætålet er højt eller lavt: Eksepel: Udgivet af Dansk Betonforening, Side

27 1. Der ønskes et sætål på 60, og der er i første prøveblanding anvendt 150 liter vand. Dette gav et sætål på 30. For at øge sætålet til 60 skal vandængden øges til: q 0,1 y 2 60 V2 V liter y Der ønskes et sætål på 180, og der er i første prøveblanding anvendt 150 liter vand. Dette gav et sætål på 150. For at øge sætålet til 180 skal vandængden øges til: q 0,1 y V2 V liter y1 150 So det fregår, skal der i ekseplet korrigeres ed 11 liter vand for at ændre sætålet fra 30 til 60, ens der kun skal korrigeres ed 3 liter vand for at ændre sætålet fra 150 til 180. For høje sætålsbetoner betyder det, at det i praksis kan være svært at styre sætålet, når an ser på åleusikkerheden på tilsætning af vand og åling af fugtindholdet i tilslagene Korrektion af styrken Hvis an ikke har opnået den forventede iddelstyrke ift. Boleeys forel, å an korrigere K c i Boloeys forel, da alle de andre værdier, ceentindhold, vandindhold v. er kendte. Da det er 28-døgnsstyrken, der er proportioneret ud fra, er denne korrektion tidskrævende EKSEMPEL: Prøveblanding og korrektioner Der er proportioneret og frestillet 1 3 beton: E(fc) = 35 MPa Vandindhold 175 liter K= 30 i Boloeys forel Ceent 348 kg Ønsket sætål 80 Luftindhold: 5 % Betonen blandes og prøvning viste: Opnået sætål 40 Opnået iddelstyrke efter 28 døgn: E(fc) = 34 MPa Der skal nu korrigeres følgende: Korrigere vandindhold Korrigere K i Boloeys forel Udgivet af Dansk Betonforening, Side

28 Korrektion af vandbehov Her anvendes f.eks. Popovics forel, ed q = 0,10 Opnået sætål y 1 = 40 ved vandindholdet V 1 = 175 liter Ønsket sætål y 2 = 80 V V y y q q 0,10 y 2 80 V2 V liter y1 40 Korrektion af styrken Da styrken ikke gav den ønskede iddelstyrke, foretages der en korrektion af K i Boloey s udvidede forel. Ud fra Boloey s udvidede forel blev der opnået følgende saenhænge, hvorfra den korrigerede K ny kan bestees: Kny 0,9 0, K 29,1 ny Proportionering af SCC Saensætning af SCC Der er ange faktorer, der kan påvirke flydeegenskaberne af SCC-beton. Generelt er det de sae faktorer, so også påvirker bearbejdeligheden af konventionel sætålsbeton, en kopleksiteten er højere, og det er svært at lave forenklede odeller for, hvordan SCC opfører sig, når der ændres på én faktor. Der findes aterialeodeller, der beskriver saenhængen elle pastaængde og flydespænding, se fx [4]. Da flydespænding og flydeål hænger saen (se konsistensafsnit) er der indirekte odeller for saenhæng elle pastaængde og flydeål. 1. Pastaængden: Bearbejdeligheden, og dered flydeålet for SCC øges, når andelen af pastaængden øges, og voluenandelen af tilslag falder. Der er endnu ikke tilsvarende odeller, der kan bruges til at forudse hvor eget flydeålet vil ændre sig for SCC ved en tilsvarende ændring i pastaængden. Der foreligger dog erfaringstal. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

29 Flydeål Beton Tilslag Pastaoverskud Flydespænding Plastisk viskositet (l/ 3 ) (l/ 3 ) () (Pa) (Pa s) A 712, B 699, C 691, Tabel 14. Erfaringstal for ændring af de rheologiske paraetre so følge af et stigende pastaindhold [4] 2. Kornfor: Afrundede tilslag kræver indre pastaængde end kantede tilslag. 3. Sandets kornkurve: En forøgelse af sandets finhed vil forøge den plastiske viskositet og flydespændingen og dered reducere flydeevnen 4. v/c-forhold: En sænkning af v/c-forholdet giver en lavere flydespænding og en højere viskositet. Hvis an ønsker at fastholde flydeålet, å ængden af superplastificerende tilsætningsstoffer øges. 5. Flyveaske: Da k-faktoren for flyveaske er 0,5, vil 2 kg flyveaske erstatte 1 kg ceent. Desuden er densiteten af flyveaske lavere end ceent. Dette betyder at faststofvoluenet i pastaen øges ved tilsætning af flyveaske, hvis pastaængden holdes konstant, og dette giver en højere viskositet og reducerer flydeevnen. 6. Mikrosilica: Da k-faktoren for ikrosilica er 2, vil 1 kg ikrosilica erstatte 2 kg ceent, desuden er densiteten af ikrosilica lavere end ceent. Dette betyder at faststofvoluenet i pastaen bliver indre ved tilsætning af ikrosilica, hvis pastaængden holdes konstant, og dette giver en lavere viskositet og øger flydeevnen. 7. Superplastificerende tilsætningsstof (SP): Det er nødvendigt at anvende SP, når der produceres SCC. Når doseringen af SP øges, falder flydespændingen, ens viskositeten forbliver stort set konstant. Øget dosering af SOP virker derfor ikke ved store pastaoverskud. 8. Stabilisator (VMA): Anvendes stort set ikke i Danark. VMA øger priært flydespændingen (reducerer flydeevnen, en kan skabe saenhæng i en dårligt proportioneret beton). 9. Luftindblanding: For et konstant voluen af pasta plus luft, falder flydeålet, når luftindholdet øges Proportionering af SCC Saensætning af tilslagsaterialer Der anvendes pakningsberegningsprograer til at kobinere tilslagene - fx de tre tilslagsfraktioner (0-4, 4-8 og 8-16 ). I figur 9 er vist et eksepel på en pakningstrekant. Ud fra pakningstrekanten aflæses ængdefordelingen i %, for de tre tilslagsfraktioner. Der vælges en kobination so Udgivet af Dansk Betonforening, Side

30 ligger lidt på den ørtelrige side af pakningsoptiu, hvor niveaukurver ligger langt fra hinanden så variationer har indre betydning Figur 9. Pakningstrekant for typiske danske klasse E aterialer. Aflæsningen på de tre akser (sider) foregår i od urets retning. Den røde prik svarer til ca. 15 % 4/8, ca. 40 % 0/2 og ca. 45 % 8/16. Den røde prik repræsenterer en god kobination af tilslag ed en pakningsgrad på 0,799 (φ * ) [1] Pastaoverskud For at opnå det ønskede flydeål, å der være et vist pastaoverskud (pastaængde større end den pastadel, der udfylder hulruene elle tilslaget) i betonen. For et tilstræbt flydeål på 550, kan nedenstående værdier anvendes, hvis betonen ikke er luftindblandet: Materialer Pastaoverskud Afrundede (søaterialer) 140 l/ 3 Knuste aterialer (Granit) 180 l/ 3 Tabel 15. Pastaoverskud i SCC uden luftindhold. Værdierne er kun vejledende. [4] Hvis betonen er luftindblandet, kan pastaoverskuddet reduceres ed ca. 20 l/ 3 svarende til ca. halvdelen af den indblandede luftængde. Saenhængen elle pastaoverskud og tilslagsængde kan udtrykkes so: tilslag * 1 pastaoverskud V V Hvor φ * er den valgte pakningsgrad, opnået i forbindelse ed pakningsanalysen. Massen af de enkelte tilslagsfraktioner kan nu beregnes ud fra ængdefordelingen og densitet af de enkelte tilslagsfraktioner sat tilslagsvoluen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

31 Saensætning af ceentpastaen Ceentpastaens voluen V kan nu beregnes so: V V V 1 V V V v c fa tilslag luft add og V V V v c fa v c fa v c fa v/c-forholdet beregnes so: v v og x fa c k ækv c fa fa c fa Ved løsning af ovenstående 3 ligninger, kan assen af ceent c, vand v og flyveaske fa findes. Styrke Når ængderne af ceent, vand og flyveaske er fundet, kan styrken beregnes vha. Boloeys forler. Prøveblandinger So for den konventionelle beton, å an også for SCC lave prøveblandinger for at justere betonrecepten, ht. flydeål og styrke. Flydeålet justeres ed tilsætningsstoffer, og er styrken for lav, justeres den ved at øge ængden af ceent Eksepel på proportionering af SCC beton En SCC-beton skal saensættes ud fra følgende forudsætninger: Styrkeklasse C25 v/c-forhold = 0,59 Rapidceent ρ c = 3160 kg/ 3 Flyveaske ρ fa = 2300 kg/ 3 k fa = 0,5 fa 2 x fa = 0,667 x fa c 3 Flydeål = 550 Luftindhold = 1,5 % (ingen luftindblanding) Tilslagsaterialer (afrundede): 0-4 : ρ vot = 2643 kg/ : ρ vot = 2682 kg/ : ρ vot = 2648 kg/ 3 Udgivet af Dansk Betonforening, Side

32 Saensætning af tilslagsaterialer Tilslags saensætningen er bestet vha. et pakningsberegningsprogra. Ved en pakningsgrad, φ *, på 0,828 bliver den valgte tilslagssaensætning: 0-4 : 40 % 4-8 : 20 % 8-16 : 40 % Da tilslagsaterialerne er afrundede og det tilstræbte flydeål er 550, vælges der et pastaoverskud på 0,140 l/ 3, ud fra tabel V V tilslag tilslag * 1V pastaoverskud 1 0,140 0,828 0, Voluen af tilslag fordeles nu på de tre tilslagstyper i tabel Saensætning af ceentpastaen Voluen af ceentpasta plus luft beregnes so Vc v fasluft 1Vtilslag 1 0,712 0, Luftindholdet er 15 l/ 3, og tilsætningsstofferne skønnes at udgøre 0,5 l/ 3 Voluen af vand, ceent og flyveaske udgør: V V V 1 V V V 10,7120 0,0150 0,0005 0, 2725 v c fa tilslag luft add v c fa V V V og x v c fa fa fa c v c fa 3 2 c v c 0, (ligning I) For v/c forholdet gælder: v v og x fa c k ækv c fa fa c fa v 0,59, x 2 c 0,5 c 3 fa fa c (ligning II) Udgivet af Dansk Betonforening, Side

33 Ligning I og ligning II løses nu: c v 195,6kg 153,9kg 2 2 fa c 195,6 130,4 kg 3 3 BETONPROPORTIONERING SCC TEORETISK SAMMENSÆTNING Koponent Densitet Masse pr. 3 Diverse udregninger Voluen kg/ 3 kg 3 Ceent ,6 Flyveaske ,4 Ligning I og ligning II Vand ,9 V v + V c + V fa =1 V tilslag V luft + V add 1-0,7120-0,0150-0,0005 0,2725 Tilsætningsstoffer ,5 V=0,5/1000 0,0005 1,5 % Luft 0 V=15 0,001 0,0150 Ceentpasta plus luft: V c+v+fa+s+luft = 1-V tilslag V c+v+fa+s+luft = 1-0,7120 0, % Sand = ,7120 0, % Sten (4-8 ) = ,7120 0, % Sten (8-16 ) = ,7120 0, Tilslag: V tilslag = (1-V pastaoverskud ) φ Kontrol: V tilslag = (1-0,140) 0,828 0,7120 Beton Tabel 16. Eksepel på saensætning af SCC-beton Litteratur [1] M. Glavind, I. Sørensen og E. Thygesen,»Pakningsberegninger so hjælpeiddel ved betonproportionering,«beton-teknik, [2] A. D. Herholdt, C. F. P. Justesen, P. Nepper-Christensen og A. Nielsen, Beton- Bogen, Aalborg Portland, [3]»Ceent og Beton,«Aalborg Portland, [4] C. Pade, L. N. Thrane og C. V. Nielsen, Håndbog for saensætning af SCC, Teknologisk Institut, Udgivet af Dansk Betonforening, Side

34 Proportionering i dagligdagen: Ofte vil proportionering på et betonværk foregå på en eget sipel åde. Betonværket har et antal recepter, so an kender og har dokuentation for. Man kender disse recepters konsistens, luftindhold og styrke, og har erfaring for, hvorledes an kan ændre fx sætålet op eller ned ved at lave indre ændringer i blandingsforholdet. Hvis en kunde ønsker leveret en beton, so an ikke har i receptarkivet, tager an udgangspunkt i en kendt recept og ændrer på den i ønsket retning. Man anvender ved disse ændringer etoder so Boleey s og Popovic s forler, en ofte uden at vide det, fordi disse forler er indbygget i procescoputerens styresyste. I andre tilfælde giver recepten næsten sig selv. Hvis fx der kræves en beton ed et iniusceentindhold på 300 kg/ 3 og v/c 0,45 er det uiddelbare udgangspunkt et ceentindhold på 310 kg/ 3 for at ligge ca. doseringsnøjagtigheden på 3 % over kravgrænsen og derefter kan vandindholdet sættes til 0,42 gange 310 = 130 liter. Det er i praksis for lidt vand, fordi betonen bliver svær at arbejde ed, så an øger vandindholdet til fx 145 liter, og tilsætter desuden 70 kg af flyveaske. Det giver et v/c-forhold på: 145/( ,5 70) = 0,42. Man udfører nu en prøveblanding ed 310 kg ceent, 70 kg flyveaske, 700 kg sand (det plejer at passe) og sten ed en passende korkurve for resten. Tilbage er kun, at finde den rette ængde superplast, en 3 kg er et godt udgangspunkt. Når denne etode i praksis lader sig gøre, skyldes det, at fabrikkens indkøbte tilslagsaterialer har en til betonproduktion egnet kornkurve. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

Håndbog for sammensætning af SCC

Håndbog for sammensætning af SCC Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet SCC-Konsortiet august 2007 Indhold 1. Introduktion... 2 Flydeegenskaber af SCC... 2.1 Måling af flydeegenskaber... 3 Sammensætning af SCC... 4 6 6 7 4 Sammensætning

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige

Ofte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige Ofte stillede spørgsål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige 1. Hur gör danska betongtillverkare på vintern, använder do ingen aska eller? Danske betonproducenter anvender også aske o vinteren.

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.

Læs mere

A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold

A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fgtparaetre - Gravietri Kildeæssig baggrnd Teksten til etoderne er darbejdet so vejledning til øvelser i bygningsaterialelære på BYG- DTU af lektor Krt Kielsgaard

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne

Læs mere

1 Brandforsøg med beton

1 Brandforsøg med beton C115 15. aj 2006 1 BRANDFORSØG MED BETON 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 MATERIALER 1 1. FORSØGSBESKRIVELSE 1 1.4 RESULTATER 6 1.5 MIDDELTEMPERATUR AF BETONCYLINDER 9 1.6 FEJLKILDER 1 1 REFERENCELISTE FEJL! BOGMÆRKE

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

Projektering - TwinPipes. Version 2015.10

Projektering - TwinPipes. Version 2015.10 Projektering - TwinPipes Version 2015.10 1.0.0.0 Oversigt Introduktion Denne projekteringsanual for TwinPipe-systeer er udarbejdet specielt til følgende driftsforhold: - Freløbsteperatur, T ax, på 80

Læs mere

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta

Læs mere

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. 1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?

Læs mere

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne

Læs mere

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. 3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Pålidelig Når pligten kalder

Pålidelig Når pligten kalder EN DK Pålidelig Når pligten kalder Tria TM Den prisvenlige frontlæsser til deltidslandanden. P P 4P 6P 8P ÅLIDEL Tria: PÅLIDELIG OG SÆRDELES KONKURRENCEDYGTIG. En virkelig pålidelig, produktiv og enkel

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013 BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater

Læs mere

Termodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser

Termodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Terodynaik Tilføjelser ABL 007.0.08 Teksten her indføjes efter afsnit 4.. å side 80 4..3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Den dynaiske viskositet antages noralt at være uafhængig af trykket.

Læs mere

System information. Permafleet Korrosionsbeskyttende Konstruktioner indenfor Storvognsproduktion

System information. Permafleet Korrosionsbeskyttende Konstruktioner indenfor Storvognsproduktion Syste inforation. Perafleet Korrosionsbeskyttende Konstruktioner indenfor Storvognsproduktion Kun til erhvervsæssigt brug. LKW-datablad nr. DK / SYS 110.0 / 00 An Axalta Coating Systes Brand 1 / 09.09.2015

Læs mere

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

2. ordens differentialligninger. Svingninger. arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

MODEL FOR EN VIRKSOMHED

MODEL FOR EN VIRKSOMHED MODEL FOR EN VIRKSOMHED Virksoheden ønsker at aksiere sit overskud. Produktionen tilrettelægges for en uge ad gangen og der produceres det antal enheder, der kan afsættes. Overskud = Indtægter Okostninger.

Læs mere

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S 3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er

Læs mere

Produktion af færdigblandet SCC

Produktion af færdigblandet SCC Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad

Læs mere

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN

Læs mere

5.2 Luftindhold i frisk beton

5.2 Luftindhold i frisk beton 5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og

Læs mere

Bestem den optimale pris- og mængdekombination til det skandinaviske marked i det kommende år.

Bestem den optimale pris- og mængdekombination til det skandinaviske marked i det kommende år. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 5. aj 003 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263.

Støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263. NOTAT Projekt Lokalplanforslag 263, Birkende Støjredegørelse vedr. støj fra eksisterende virksohed i nyt lokalplanoråde Kunde Kerteinde Koune Notat nr. 01 21-04-2015 Til Fra Kopi til Mikkel Aagaard Rasussen,

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Betonhåndbogen - Konsistens

Betonhåndbogen - Konsistens Betonhåndbogen - Konsistens Betonforeningen 24 Februar 2016 Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Teknologisk Institut Indhold Konsistens typer Flydeegenskaber (5.1.1) Måling af konsistens/flydeegenskaber (5.1.2)

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner Krav til miljøklasser, materialekvaliteter, blanding m.v. Bygninger Teknik Miljø

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Værd at vide om Leca letklinker

Værd at vide om Leca letklinker Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret

Læs mere

GRØN BETON GRØN BETON

GRØN BETON GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende

Læs mere

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner

Læs mere

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter. Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Manual. ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Installation og kalibrering af:

Manual. ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Installation og kalibrering af: Manual Installation og kalibrering af: ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Elektrisk strøm! Risiko for elektrisk chok! Kun trænet eller instruerede personer bør udføre de

Læs mere

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom

Læs mere

Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul

Læs mere

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand. Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

12.5 Rør, brønde og bygværker

12.5 Rør, brønde og bygværker 12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Henviser Tekst Ja Nej Bemærkninger til punkt

Henviser Tekst Ja Nej Bemærkninger til punkt Bygherrekrav Q] a b c Henviser Tekst Bemærkninger til punkt Udlægges der tætte fugtfølsomme belægninger på betongulvet som f.eks. vinyl og linoleum? Kræves gulvet isoleret? Er jorden selvdrænende eller

Læs mere

PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR. Drænrør. Drænrør

PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR. Drænrør. Drænrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR Drænrør Drænrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE Pipelife drænrör I en tid, hvor konkurrencen bliver stadig hårdere, kræver en fortsat god økonoi, at landbrugets produktionsressourcer

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af beplantet filteranlæg med udledning af renset spildevand

Ansøgning om tilladelse til etablering af beplantet filteranlæg med udledning af renset spildevand Journal nr. BBiillaagg 11 Modtaget, dato: Ansøgning o tilladelse til etablering af beplantet filteranlæg ed udledning af renset spildevand Beplantet filteranlæg opbygget so anført i "Retningslinier for

Læs mere

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Prisdannelse. Udbud, efterspørgsel og elasticitet. Thomas Schausen og Morten Damsgaard-Madsen

Prisdannelse. Udbud, efterspørgsel og elasticitet. Thomas Schausen og Morten Damsgaard-Madsen Prisdannelse Udbud, efterspørgsel og elasticitet Af Thoas Schausen og Morten Dasgaard-Madsen Et tværfagligt undervisningsateriale i ateatik og safundsfag fra Materialet er udarbejdet ed støtte fra Undervisningsinisteriet,

Læs mere

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle. AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

9 Patent- og Varemærkestyrelsen (19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen 13 Betonsygdomme Kolding 3. februar 2015 v/ Christian Munch-Petersen Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført efter DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner dør unge

Læs mere

Betoncentret

Betoncentret Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva

Læs mere

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3

Læs mere

Bilag A: Jordarbejde ( ) Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Jordbunden i byggegruben er som angivet i Tabel A.1 [boreprofil].

Bilag A: Jordarbejde ( ) Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Jordbunden i byggegruben er som angivet i Tabel A.1 [boreprofil]. Bilag A: Jordarbejde Jordbunden i byggegruben er so angivet i Tabel A.1 [boreprofil]. Jordlag Mægtighed Densitet Rufang, V F Udvidelsesfaktor Rufang, V L Kg/ Sand, fyld 0, 1700 52,4 1,12 58,7 Ler, sandet,

Læs mere

Nedknust beton til bærende konstruktioner

Nedknust beton til bærende konstruktioner Nedknust beton til bærende konstruktioner Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter. Aktiviteter foregik i 2004. Formålet var at få tilladt nedknust beton til bærende konstruktioner iht.

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand

Læs mere

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247

Læs mere

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Cementtemperaturens indvirkning på betonegenskaberne 2 Indhold Baggrund Cementtemperaturen Betontemperaturen

Læs mere

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Dokument: Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626

Læs mere

Compact Reinforced Composite

Compact Reinforced Composite Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.

Læs mere

Heliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav

Heliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav liuballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav Forålet ed projektet er at undersøge fysikken i heliuballoner ved at anvende ateatiske odeller og perspektivere den naturfaglige indsigt ed luftfartens

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen

Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen Stenmel (kvartsmel eller kalkfiller) kan anvendes til at forbedre kalkmørtels bearbejdelighed og styrke. I dette notat videregives nogle tanker om og erfaringer med at

Læs mere

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

Tidl. Concresive 1366. Erst. PCI Apogel F Marts. 2015 erst. feb. 2014

Tidl. Concresive 1366. Erst. PCI Apogel F Marts. 2015 erst. feb. 2014 PRODUKTBESKRIVELSE MasterInject 1360 er en 2-komponent, epoxybaseret injektionsharpiks med lav viskositet. Den bruges til injektion med lavt/højt tryk og tyngdekraftbaseret indføring i revner i beton for

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

Den elektrodynamiske højttaler

Den elektrodynamiske højttaler Den elektrodynaiske højttaler Ideel højttaler: arbejder i stepelorådet (stift stepel) kun translatoriske bevægelser dynaiske bevægelser foregår lineært Højttalerebranen betragtes so et sipelt svingende

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

POPCORN. Lærervejledning:

POPCORN. Lærervejledning: POPCORN Lærervejledning: Denne øvelse o popcorn kan laves i forbindelse ed et forløb o tryk. Det er ikke den uiddelbare plan at eleverne skal ind og kigge nærere på hvad popcorn er, en ved at bruge et

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

Finnforest Kerto. indbygget fleksibilitet, æstetik og styrke M 16 BSH 12/(4-36) Kerto Q 69. Topplade d = 80/8 mm Møtrik M 16 svejset til topp

Finnforest Kerto. indbygget fleksibilitet, æstetik og styrke M 16 BSH 12/(4-36) Kerto Q 69. Topplade d = 80/8 mm Møtrik M 16 svejset til topp M 16 BSH 12/(4-36) Finnforest Kerto Kerto Q 69 indbygget fleksibilitet, æstetik og styrke Bulldog 75 Topplade d = 80/8 mm Møtrik M 16 svejset til topp 100 69 60 Stålrør 42/3,2 Finnforest højteknologi i

Læs mere

Betonbogen FRA CEMENT TIL BETON

Betonbogen FRA CEMENT TIL BETON Betonbogen FRA CEMENT TL BETON En vejledning i beton og betonfremstilling udarbejdet for Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor af dr. techn. Erik V. Meyer i samarbejde med overingeniør C. S. Forum,

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering

Læs mere

Materialer beton og stål. Per Goltermann

Materialer beton og stål. Per Goltermann Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

7 Produktion af frisk beton

7 Produktion af frisk beton 7 Produktion af frisk beton Af Freddie Larsen Figur 1. Frisk beton produceres på en betonfabrik. Ved tuden til højre i billedet påfyldes roterbilerne. Umiddelbart ovenover er selve blanderen placeret.

Læs mere

Bevaring af værdierne

Bevaring af værdierne Bevaring af værdierne Plejevejledning til dine parkettmanufaktur-gulve Værdifuld. Parkettmanufaktur tilbyder dig kvalitetsgulve af udsøgte træsorter, der med stor kærlighed til detaljen og viljen til perfektion

Læs mere

LIFE05 ENV/DK/000153. Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007

LIFE05 ENV/DK/000153. Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007 LIFE05 ENV/DK/000153 Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion Lægmands-rapport, 2007 INDLEDNING Formålet med projektet er at fjerne tekniske hindringer for udnyttelsen

Læs mere