Naturtypen forekommer almindeligt i de danske farvande, både i Nordsøen, Østersøen og de indre farvande.
|
|
- Lone Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NB: De marine typer ( samt 8330) er opdateret i 2012 på baggrund af reviderede beskrivelser i EU s Interpretation Manual, udarbejdet i 2007 af en marin ekspertgruppe nedsat af EU. Danske navne på karplanter følger Dansk Feltflora, mens alger følger Danske havalger - udbredelse og danske navne udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i For en række dyr og visse planter findes danske navne ikke eller kan være tvetydige, og der gives derfor enten dansk eller latinsk navn, evt. begge Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Sandbanker er topografiske elementer i havet i form af opragende eller forhøjede dele af havbunden, som hovedsagelig er omgivet af dybere vand, hvis top er dækket af vanddybder på op til 20 meter, og som ikke blottes ved lavvande. De består hovedsagelig af sandede sedimenter, men andre kornstørrelser i form af mudder, grus eller store sten kan også være tilstede på en sandbanke. De har ofte en afrundet eller aflang form, men kan også have uregelmæssige former, fx i form af revler. Deres sider kan strække sig ned på dybere vand end 20 meter. Områder med mudder, grus eller større sten på en banke hører med til typen, sålænge der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til sandbund på arealet, også selvom der kun er tale om et tyndt lag sand på et hårdere underlag af fx ler. Sandbanker er ofte uden makrofytbevoksning, men kan især i de indre farvande være bevokset med vandplanter som fx ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. Karakteristiske plantearter er smalbladet, almindelig og dværg-bændeltang, langstilket og almindelig havgræs, stor, stilket og krybende vandkrans, børstebladet og hjertebladet vandaks samt kransnålalger (fx Tolypella nidifica, Lamprothamnium papulosum, Chara aspera, C. baltica, C. canescens, C. connivens, C. horrida og C. tomentosa). Karakteristiske dyrearter er sandbundslevende fisk, børsteorme, krebsdyr, koraldyr, muslinger og pighude i form af fiskene sandgrævling (= havtobis og kysttobis (Ammodytes spp.)), stribet og plettet fløjfisk (Callionymus lyra og C. maculatus), sandkutling, lerkutling og spættet kutling (Pomatoschistus spp.), lille fjæsing (Echiichtys vipera), rødspætte (Pleuronectes platessa), ising (Limanda limanda), skrubbe (Platichthys flesus), stor næbsnog (Nerophis ophidion), havbørsteormene Scoloplos armiger, Pygospio elegans, Nereis diversicolor og Travisia sp., muslingerne østersømusling (Macoma balthica), alm. sandmusling (Mya arenaria), alm. og brakvandshjertemusling (Cerastoderma edule og C. lamarcki), samt krebsdyrene hestereje (Crangon crangon) og østersøkrebs (Saduria entomon). Naturtypen er ofte et vigtigt fouragerings- og rasteområde for lommer og sortænder eller er opvækstområde for fisk, ligesom den også benyttes af sæler og hvaler. Deleted: for Deleted: mange arter af fugle som f.eks. Naturtypen forekommer almindeligt i de danske farvande, både i Nordsøen, Østersøen og de indre farvande. Opragende bund kan enten være på søkorts-skala eller på mere lokal skala. Søkorts-skala gælder områder, som detaljerede dybdekort viser har lavere vand end omgivende hav fx som de navngivne fiskerbanker, men også mindre unavngivne grunde m.v.. Opragende bund på lokal skala gælder revler og sandribber, som uden at være synligt på dybdekort, alligevel kan erkendes at hæve sig over havbunden. Sandbanker adskilles fra type 1170 rev, som også er opragende dele af havbunden, ud fra hvilken type bund, dyr og planter, der findes. Disse to typer kan også forekomme i mosaik. I tvivlstilfælde i områder, der præges af en blanding af stabilt hårdt substrat med karakteristiske arter for rev, og sandet bund med karakteristiske arter for sandbanker, må man derfor vurdere den relative fordeling af typerne udfra fordelingen af substrat eller karakteristiske arter. Generelt skal delarealer for at leve op til typen præges af typens substrat eller karakteristiske arter, ved at disse elementer fylder mere end andre slags bund eller arter karakteristiske for andre naturtyper. I en mosaik af tre-fire slags substrattyper fx sten, grus, sand og mudder kan en af typerne præge delarealet ved at forekomme på % af bunden. Det er således kun i tilfældet med to typer i blanding, at 50% er et relevant kriterium. Habitatbeskrivelser, ver Appendiks 4b, 7. maj
2 Sandbanker kan findes i tilknytning til type 1140, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, men kun hvis de blottede mudder- og sandflader er topografisk adskilt fra sandbanken ved dybere vand imellem de to typer. Hvis derimod bunden stiger jævnt op mod de blottede mudder- og sandflader, anses området ikke for en banke, og de permanent vanddækkede dele således heller ikke for type Hvis man ikke har bedre data for laveste lavvande, kan man udenfor Vadehavet skille mellem type 1110 og 1140 ved en vanddybde over toppen på 1 meter, og i Vadehavet ved 2 meters dybde, idet lavere vanddybder jævnligt forventes blottet ved lavvande, og dermed ikke er type 1110 sandbanke. Sandbanker, som ligger i type 1130 flodmundinger og 1150 laguner er som regel små og opfattes som en del af variationsbredden for disse typer. De henføres derfor ikke til type 1110 sandbanker, mens sandbanker, som ligger i bugter og vige, kan være af større betydning og henføres til type 1110 sandbanker i stedet for til type 1160 bugter og vige, hvis der vurderes at være behov for specifikke forvaltningstiltag. Afgrænsning af en sandbanke mod omgivende sandbund går der, hvor det ikke længere kan erkendes, at der er tale om en opragende del af havbunden. Hvis der ikke er en oplagt og tydelig grænse medtages til sandbanken skrånende bund indtil den dybde, som andre steder på banken har de tætteste dybdekurver, dvs stejlest hældning, mens dybere dele med fladere hældninger ikke omfattes. Sandbund op mod land omfattes ikke af typen, idet der skal være tale om en banke i topografisk forstand, hvor toppen altid er vanddækket. Nær land kan revledannelser dog være omfattet, hvis de opfylder kriterierne om ikke at være blottet ved lavvande, rage op over den omgivende havbund og hovedsagelig være omgivet af dybere vand Flodmundinger Flodmundinger omfatter de nedre, udvidede dele af floder eller som i Danmark de udvidede udmundinger af store åer. Det er indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er stor, ligesom flodmundingerne generelt er påvirket af tidevand, dog i mindre omfang i Østersøen og de indre danske farvande. Opblandingen af ferskvand og saltvand og nedsat strømhastighed i ly af udmundingen fører til aflejring af fint sediment af ler og sand, som ofte danner udstrakte mudder- og sandflader, der er blottede ved ebbe. Aflejringerne kan føre til dannelse af delta. I indre danske farvande og i Østersøen i øvrigt er tidevandet og saltpåvirkningen begrænset, og flodmundingen kan udvikles med store rørsumpe og mange undervandsplanter. Karakteristiske arter er smalbladet, almindelig og dværg-bændeltang (også kaldet ålegræs), almindelig havgræs, star-arter (Carex spp.), tusindblad-arter (Myriophyllum spp.), tagrør, vandaks-arter (Potamogeton spp.), sø-, blågrøn og strand-kogleaks. I øvrigt findes bundfæstede alger samt samfund af bundlevende dyr. Naturtypen indeholder vigtige fouragerings- og rasteområder for en lang række fuglearter, som eksempelvis terner, måger, skarv, vadefugle og herbivore vandfugle. Deleted: mange Naturtypen forekommer enkelte steder i Danmark, f.eks. Flasken ved Reersø og Randers Fjord. Mudder- og sandflader kan findes i type 1130 og opfattes som en del af variationsbredden for typen. De udskilles derfor ikke til type 1140, når de ligger i en flodmunding. Indad mod vandløbet (som typisk vil være type 3260) medtages de udvidede dele af vandløbet til type 1130, mens opstrøms liggende vandløbsdele uden tydelig udvidelse forårsaget af havets indflydelse ikke omfattes. Grænsen for type 1130 ud mod havet trækkes topografisk ud fra kystlinjens forløb, således at indskæringen forårsaget af vandløbet hører med til type 1130, mens udenfor liggende dele af havet ikke medtages, uanset om vandet fortsat kan være påvirket af opblandingen med ferskvand fra vandløbet. Grænsen mod land følger grænsen for landplanter, således at arealer, som grundet oversvømmelser er ubevoksede, og arealer kun med vand- og sumpplanter tælles med til flodmundingen, mens arealer med landplanter tælles som landareal. Habitatbeskrivelser, ver Appendiks 4b, 7. maj
3 1140 Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe Mudder- og sandflader, som er dækket af havet ved højvande (flod), men tørlagt ved lavvande (ebbe). De kan forekomme i bugter, i laguner eller langs kysten i øvrigt. Naturtypen mangler landplanter, men er ofte dækket af mikroskopiske blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme havgræsser, dværgålegræs eller ålegræs. Fladerne rummer som regel rige samfund af invertebrater. Naturtypen er af stor betydning som fouragerings- og rasteområde for fx måger, terner, gravand, herbivore vandfugle og vadefugle. Deleted:, og er derfor Deleted: ande- Naturtypen findes spredt langs de danske kyster, og forekommer i sin største udstrækning og mest veludviklet i Vadehavet. Der er ikke defineret nogen karakteristiske arter for denne naturtype. Mudder- og sandflader udskilles ikke til type 1140, når de ligger i en flodmunding, type 1130, men opfattes dér som en integreret del af flodmundingen, type Den nærmere grænse for type 1140 ud mod dybere vand kan trækkes udfra viden om tidevandsamplitude og dybdeforhold eller udfra luftfotografier, hvis der mangler bedre data. Indadtil mod land udelades eventuel vegetation af kveller (type 1310) og vadegræs (type 1320), mens grænsen i øvrigt følger grænsen mellem hav og land * Kystlaguner og strandsøer Vandarealer ved kysten med mere eller mindre lavt vand af varierende saltholdighed, som er helt eller næsten helt adskilt fra havet af strandvoldsdannelser, strandeng, klitter, eller i sjældne tilfælde af klipper, således at der fortsat er en vis vandudveksling med havet - evt. blot i form af tidvise oversvømmelser eller ved sivning gennem jordlag. Saltholdigheden varierer typisk temmelig meget afhængig af balancen mellem nedbør, fordampning og tilførsel af havvand under storme, tilfældige vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Vandet kan derfor variere fra stort set ferskt til meget saltholdigt alt efter lagunens geografiske placering og vandbalance. For at sikre konsistens i relation til Vandrammedirektivet bruges fælles salinitetsgrænse, således at søer med salinitet < 0,5 promille anses for ferske, mens mere saline søer anses for brakke, og dermed type Modificerede og inddæmmede vandarealer kan i denne sammenhæng også opfattes som type 1150, laguner, såfremt arealet oprindeligt var lagune eller strandområde, forudsat der er tale om arealer med begrænset påvirkning fra menneskelig udnyttelse, så arealet ikke er meget kulturpræget. Kystlaguner kan være bevoksede eller vegetationsløse, og placering og omfang kan ændres under oversvømmelser. Velkendte eksempler er Ringkøbing Fjord, Stavns Fjord, Saltbækvig, Korevlerne, Bøjden Nor og Nissum Fjord, men også strandsøer og vandhuller på strandenge og bag strandvolde hører under definitionen. Højere planter kan mangle, men floraen rummer ofte en eller flere af følgende karakteristiske arter: alm. havgræs, børstebladet vandaks, arter af kransnålalger (f.eks. Chara canescens, C. baltica, C. connivens, C. tomentosa, Lamprothamnion papulosum, Tolypella n. nidifica), lav kogleaks, stor najade, strandvandranunkel, tagrør, arter af dunhammer (Typha spp.), kors-andemad, krebseklo samt arter af vandstjerne og vandaks (Callitriche spp. og Potamogeton spp.). Karakteristiske dyr er arter af hjuldyr (Brachionus spp.), arter af pebermusling (Abra spp.), karpe (Cyprinus carpio), rød mulle (Mullus barbatus) og løvfrø (Hyla arborea). De nævnte dyr er dog under danske forhold ikke særlig knyttet til laguner. Habitatbeskrivelser, ver Appendiks 4b, 7. maj
4 Naturtypen indeholder vigtige fouragerings- og rasteområder for terner, måger, blishøne, visse dykænder, som fx stor og lille skallesluger, trold- og taffeland samt herbivore vandfugle, som fx svømmeænder og svaner. Laguner kan forekomme i mosaik med strandenge- og -sumpe, idet de fleste vandsamlinger sådanne steder vil opfylde betingelserne for at være type Strandsumpe domineret af f.eks. strand-kogleaks eller tagrør vil således være type 1150 lagune, hvor planterne vokser i vand, mens det vil være type 1330 strandeng, hvor planterne vokser på land. Da vandstandsforholdene varierer over tid grundet tidevand, nedbørsforhold, storme og sedimentation kan forholdene blive ret komplekse. Vandområder med fri vandudveksling med havet grundet relativ stor åbning mod dette henhører under naturtype 1160 (bugter og vige). Eksempler på danske fjorde, hvor åbningen er for stor til, at der i Natura 2000 sammenhæng er tale om en lagune, er Odense Fjord, Præstø Fjord, Nakskov Fjord og Limfjorden. I geomorfologisk sammenhæng kan disse fjorde og eksempelvis hele Østersøen anses for laguner, men altså ikke i Natura 2000 sammenhæng. I en lagune, type 1150, kan der forekomme arealer, som matcher type 1110 sandbanker, type 1140 sand- og mudderflader eller type 1170 rev. Hvis sådanne forekomster vurderes væsentlige, udskilles de som en af de sidstnævnte typer, mens mindre væsentlige forekomster indgår som en integreret del af lagunens variationsbredde Større lavvandede bugter og vige Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand fra vandløb er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Disse lavvandede indskæringer er generelt set skærmet fra bølgepåvirkningen fra åbent hav, og havbunden omfatter en stor mangfoldighed af forskellige sedimenter og substrater med en veludviklet zonering af de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund. Samfundene har generelt en høj biodiversitet (stor variation og mange arter). Lavvandet skal i denne sammenhæng ses i forhold til andre marine naturtyper, uden at EU eller eksperter har givet en maksimumsgrænse for dybden. De danske bugter og vige er generelt så lavvandede i forhold til forholdene i mange andre lande, at de opfattes som lavvandede. En række typer af indskæringer i kysten kan omfattes af denne type, forudsat hovedparten af arealet er lavvandet: bl.a. bugter, fjorde, sund og vige. Karakteristiske arter er smalbladet, almindelig og dværg-bændeltang (også kaldet ålegræs, Zostera spp.), almindelig havgræs, arter af vandaks (f.eks. børstebladet vandaks, langbladet vandaks), og bundlevende eller bundfæstede alger. For dyrenes vedkommende kan nævnes bundlevende samfund af invertebrater, herunder muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr. Naturtypen indeholder vigtige fouragerings- og rasteområder for terner, måger, blishøne, skarv, visse dykænder, som fx stor og lille skallesluger, ederfugl, hvinand og bjergand samt herbivore vandfugle, som fx svømmeænder og svaner. Naturtypen findes i store dele af de indre danske farvande, idet disse generelt er beskyttede og lavvandede set i international sammenhæng. F.eks. omfattes Limfjorden, Smålandsfarvandet, Sydfynske Øhav og Aalborg Bugt af typen foruden de fleste andre fjorde, bugter og vige, som ikke i stedet er kystlagune (type 1150) eller flodmunding (type 1130). De meget åbne bugter på Jyllands vestkyst mod Nordsøen er ikke skærmet mod åbent hav, og omfattes derfor ikke, fx Jammerbugt og Tannis Bugt. Vadehavet bag vadehavsøerne er dog tilstrækkelig beskyttet til at være en bugt af type Habitatbeskrivelser, ver Appendiks 4b, 7. maj
5 I en bugt eller indskæring af type 1160, kan der forekomme arealer, som matcher type 1110 sandbanker, type 1140 sand- og mudderflader, type 1170 rev eller type 1180 boblerev. Hvis sådanne forekomster vurderes væsentlige, udskilles de som en af de sidstnævnte typer, mens mindre væsentlige forekomster indgår som en integreret del af variationsbredden for type Væsentlige forekomster er i denne sammenhæng forekomster, som vurderes at kunne have behov for specifikke forvaltningstiltag. Afgrænsningen af en bugt udadtil mod mere åbent farvand følger som udgangspunkt en linje fra den yderste pynt eller odde i hver side af bugten Rev Rev er områder i havet med hårde kompakte substrater på fast eller blød bund, som rager op fra havbunden på dybt eller lavt vand, således at revet er topografisk distinkt ved at adskille sig og rage op fra den omgivende havbund. Revets hårde substrat kan være enten af biologisk oprindelse - fx levende eller døde muslingeskaller - eller være af geologisk oprindelse - f.eks. sten, kridt eller andet hårdt materiale. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Rev kan rumme en zonering af forskellige bundtilknyttede samfund af alger og dyr foruden konkretioner og koraldannelser. Arealer med hårdt substrat dækket af et tyndt lag mobilt sediment, f.eks. sand, klassificeres som type 1170 rev, sålænge der hovedsagelig findes dyr og planter knyttet til hård bund på arealet. En række forskellige topografiske dannelser under vandet medtages som type 1170 rev, f.eks.: Hydrotermiske habitater, lodrette klippevægge, stendynger, vandrette klippehylder, overhængende sten, søjler, rygge, toppe, skrånende eller flad klippe, kampestens- og stenrev. Som regel er der tale om sten, som er større end 64 mm i diameter. Eksempler på biogene 1170 rev er muslingebanker dannet af østers, blåmuslinger eller hestemuslinger. Variationer i bl.a. saltholdighed og dybde giver de enkelte rev en stor variation af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærliggende rev. Især den faldende saltholdighed ned gennem de danske farvande fra Kattegat over til Østerøen omkring Bornholm, er årsag til, at dyre- og plantelivet er meget forskelligt fra rev til rev. Karakteristiske arter for rev omfatter planter og dyr listet i de to følgende afsnit. Det latinske navn, som fremgår af EU's Interpretation Manual, er angivet før listen af danske arter tilhørende det latinske taksonomiske niveau. Fx er alle arter indenfor slægten Fucus karakteristiske arter, ligesom alle arter indenfor ordenen Ceramiales. Karakteristiske arter af planter er en række arter af havalger, herunder brunalger, rødalger og grønalger (nogle af arterne vokser på bladene af andre slags tang): Fucus: blæretang, savtang, langfrugtet og lav klørtang; Laminaria: fingertang, sukkertang og palmetang; Cystoseira: korntang; Corallinaceae: koralalge, skorpeformede kalkrødalger, koralgaffel, stenbladalge, koralskorpealge, kalkhindealge, kalkskorpealge, kalkpletalge; Ceramiceae: vingetang, arter af havpryd, korssky, arter af rødsky og klotang, skeletbusk, rødfjer, havdun, fjertang, vintersky, sporekædesky, pudderkvastalge; Rhodomelaceae: juletræsalge, tandtang, pebertang, arter af ledtang, mørkfjer, ulvehaletang; Ceramiales: dusktang, havlyng, tungeblad og arter af ribbeblad; Dictyotales: bændelalge; Siphonales: plysalge, polygontråd; Siphonocladales: derbesiaalge. Karakteristiske arter af dyr er nedennævnte revdannende eller -levende havbørsteorme, muslinger, koldtvandskoraller, havsvampe, søanemoner, mosdyr, polypdyr, søpunge, rurer, krebsdyr og fisk. De danske navne på dyrene følger Stenrev - havets oaser udgivet af DMU/GAD i Polychaeta i form af kalkrørsorme: trekantorm, posthornsorm, Sabellaria spp., Serpula spp.; Bivalvia: hestemusling, blåmusling, vandremusling, østers, sadeløsters; Koldtvandskoraller: Lophelia pertusa; Havsvampe: brødkrummesvamp; Anthozoa/Cnidaria: dødningehånd, sønellike, stor søanemone; Bryozoa: glat og pigget hindemosdyr; Hydroider: cyprespolyp, grenet rørpolyp, lang klokkepolyp; Ascidia: stikkelsbærsøpung, stor lædersøpung; Cirripedia: stor rur, skæv rur, scalpellum; Crustacea: stankelbenskrabbe, skeletkrebs, taskekrabbe, hummer, Habitatbeskrivelser, ver Appendiks 4b, 7. maj
6 stor troldhummer; Fisk: torsk, havkarusse, savgylte, berggylte, toplettet kutling, tangspræl, snippe, almindelig tangnål, stenbider, almindelig ulk, hårhvarre og ringbug. Afgrænsning af et rev mod omgivende havbund går der, hvor det ikke længere kan erkendes, at der er tale om en opragende del af havbunden, eller hvor der ikke længere er præg af hårdt bundsubstrat. Opragende bund kan enten være på søkorts-skala eller på mere lokal skala. Søkorts-skala gælder områder, som detaljerede dybdekort viser har lavere vand end omgivende hav fx som lavt vand, som rager ud fra land som klassiske rev, hvor skibe kan grundstøde. Opragende bund på lokal skala gælder hårdt geologisk eller biologisk materiale, som uden at være synligt på dybdekort, alligevel ved fx side-scan undersøgelser eller anden teknik, kan erkendes at hæve sig over havbunden. For biogene 1170 rev, fx muslingebanker, hæver strukturen sig ofte gradvis og måske kun cm, således at kriteriet om opragende bund ikke er så relevant, som for andre typer rev. Rev adskilles fra type 1110 sandbanker, som også er opragende dele af havbunden, ud fra hvilken type bund, dyr og planter, der findes. Disse to typer kan også forekomme i mosaik. I tvivlstilfælde i områder, der rummer en blanding af stabilt hårdt substrat med karakteristiske arter for rev, og sandet bund med karakteristiske arter for sandbanker, må man derfor vurdere den relative fordeling af typerne udfra fordelingen af substrat eller karakteristiske arter. Generelt skal delarealer for at leve op til typen præges af typens substrat eller karakteristiske arter, ved at disse elementer fylder mere end andre slags bund eller arter karakteristiske for andre naturtyper. I en mosaik af tre-fire slags substrattyper fx sten, grus, sand og mudder kan en af typerne præge delarealet ved at forekomme på % af bunden. Det er således kun i tilfældet med to typer i blanding, at 50% er et relevant kriterium. Rev, som ligger i type 1150 laguner er som regel små og opfattes som en del af variationsbredden for denne type. De henføres derfor ikke til type 1170 rev, mens rev, som ligger i type 1130 flodmundinger og 1160 bugter og vige, kan være af større betydning og i så fald henføres til type 1170 rev. I modsætning til sandbanker, type 1110, kan rev findes helt ind til land og være tørlagt ved ebbe, oftest som muslingebanker på vadeflader i Vadehavet eller i tilknytning til klint- eller klippekyster af type Det kan også være i tilknytning til havgrotter, type I de danske farvande findes en lang række rev fra Nordsøen over det nordlige Kattegat og ned gennem bælterne til Østersøen omkring Bornholm Boblerev Boblerev udgøres af sandstensplader, -flader eller op til flere meter høje søjler, som er opstået ved sammenkitning af sand med en karbonatholdig cement som følge af mikrobiel iltning af fremsivende gas - især methan. Dannelserne rummer rør og huller som med mellemrum frigiver bobler med gasser. Methanen kommer sandsynligvis fra mikroorganismers nedbrydning af fossilt plantemateriale. Der skelnes mellem to undertyper af type 1180, nemlig boblerev i snæver forstand og tilsvarende karbonatdannelser i pockmarks. Førstnævnte rummer en zonering af diverse bundlevende samfund af alger og/eller invertebrater specielt tilpassede til hårde bundtyper afvigende fra den omgivende havbund. Biodiversiteten øges endvidere af dyr, som søger beskyttelse i boblerevets mange hulheder. Boblerev kan være udformet på forskellig vis, fx som lodrette søjler, overhængende eller med lagdelte bladagtige strukturer og talrige huler. Den anden undertype af 1180 kan findes i pockmarks, som dog så vidt vides ikke findes i danske farvande. Pockmarks er op til 45 meter dybe og få hundrede meter brede forsænkninger i havbund bestående af blødt sediment. Ikke alle pockmarks er forårsaget af fremsivende gasser, og af dem, som er, indeholder mange ikke væsentlige karbonatstrukturer og er i så fald ikke omfattet af type Hvor der findes Habitatbeskrivelser, ver Appendiks 4b, 7. maj
7 karbonatstrukturer i pockmarks består deres dyresamfund af hårdbunds invertebrat specialister til forskel fra de (oftest) mudderbundssamfund, der findes udenom. Diversiteten af dyr i samfundet på den mudrede skråning omkring pockmarks kan også være høj. Karakteristiske arter af planter er følgende arter af alger: fingertang, sukkertang, palmetang, blæretang, savtang, langfrugtet og lav klørtang; korntang; koralalge, skorpeformede kalkrødalger, koralgaffel, stenbladalge, koralskorpealge, kalkhindealge, kalkskorpealge, kalkpletalge, vingetang, arter af havpryd, korssky, arter af rødsky og klotang, skeletbusk, rødfjer, havdun, fjertang, vintersky, sporekædesky, pudderkvastalge, juletræsalge, tandtang, pebertang, arter af ledtang, mørkfjer, ulvehaletang, dusktang, havlyng, tungeblad og arter af ribbeblad, bændelalge; Karakteristiske arter af dyr er nedennævnte havsvampe, koraldyr, havbørsteorme, bløddyr, krebsdyr og pighuder: boresvamp (Cliona celata); almindelig søanemone (Metridium senile), stor søanemone (Tealia felina), dødningehånd (Alcyonium digitatum);trekantorm (Pomatoceros triqueter), havbørsteormene Dodocaceria concharum og Polycirrus norwegicus; muslingen Kellia suborbicularis; sneglene Cingula striata, Alvania punctura, Rissoa albella, Rissoa parva; krebsdyrene Porcellana longicornis og taskekrabbe (Cancer pagurus) samt slangestjernen Ophiotrix fragilis. Derudover bruger talrige fiskearter boblerevene. Naturtypen findes spredt i det nordlige Kattegat og i den danske del af Skagerak og dækker ret små arealer. Boblerev kan bl.a. træffes på eller i tilknytning til sandbanker, type 1110, og rev, type Havgrotter, der står helt eller delvis under vand Grotter, som er helt eller delvis under havoverfladen, eller som oversvømmes ved højvande. Grotternes bund og vægge er hjemsted for samfund af marine alger og hvirvelløse dyr. Der er ikke defineret karakteristiske arter for denne naturtype. Udbredelsen er i Danmark indskrænket til det nordlige Bornholm. Habitatbeskrivelser, ver Appendiks 4b, 7. maj
WWF Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 22. marts 2013 Kære miljøminister Ida Auken Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife
Læs mereEmne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012
Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :
Læs mereBemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
Læs mereHabitatbeskrivelser, årgang 2010-12
Habitatbeskrivelser, årgang 2010-12 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer) Interpretation Manual of European Union Habitats er EU's officielle fortolkningsmanual,
Læs mereMILJØKONSEKVENSVURDERING LILLEBÆLT SYD VINDMØLLEPARK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konklusion 2
OKTOBER 2018 SØNDERBORG FORSYNING MILJØKONSEKVENSVURDERING LILLEBÆLT SYD VINDMØLLEPARK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG C MARIN
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.
Læs mereSvendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015
Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereTilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.
Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereKrog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk
September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereJ. nr. LIFE02/ef.: LCA
Til: Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygge- og Planafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att: Jens Schelde og Paula Meldgaard J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Foreløbig vurdering af konsekvenser på
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereKvalitetsvurderingssystem for habitatdirektivets marine naturtyper
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvalitetsvurderingssystem for habitatdirektivets marine naturtyper Fase 1: Identifikation af potentielle indikatorer og tilgængelige data Faglig rapport fra
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereNatura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014
Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen tks@aqua.dtu.dk Kursus maj 2014 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder". Fuglebeskyttelsesdirektivet
Læs mereArbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE reef STATUS FOR DEN BIOLOgiske indvandring PÅ LÆSØ TrinDels NYE rev I 2009 Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BLUE Reef status for den
Læs mereRisum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse
Risum Enge og Selde Vig N221 Basisanalyse Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Terrestriske naturtyper...3
Læs mereNaturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.
NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereDanske Fisk. Bars. Bruskhoved
Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved
Læs mereMarin habitatnaturtypekortlægning
Uddrag af : Marin habitatnaturtypekortlægning 2012 Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Forside Overskrift på teksten, der skal vises her. Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering
Læs mereLæsø Trindels nye rev i 2010. Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE REEF status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2010 Arbejdsrapport fra DMU nr. 262 2010 AU Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Blue Reef Status for den
Læs mereBILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn
ILAG Miljørapport - VVM og MV Udvidelse af Aalborg Lufthavn Aalborg Lufthavn, Januar 2013 ilag til Miljørapport VVM og MV ilag 1. ilag 2. ilag 3. ilag 4. ilag 5. Natura 2000 konsekvensvurdering eregningsforudsætninger
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereNatura 2000 basisanalyse 2016-2021. Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88
Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Nakskov Fjord
Læs mereLivet. i ferskevande
Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereLBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse
Læs mereRedskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.
Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereMartin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereBadevandsprofil Bøgebjerg
Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI
Læs mereEffekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater
Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereAppendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs merePasningsvejledning Brakvandsakvarium
Pasningsvejledning Brakvandsakvarium Brakvandsakvariet egner sig til fisk, der naturligt er tilpasset et vist saltindhold i vandet. Dette inkluderer arter som sejlfinnemollyer, skyttefisk, dyndspringere,
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde
Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS
Læs mereIndsamling af træprøver fra havbunden 2007
Rapport for Indsamling af træprøver fra havbunden 2007 Marine Arkæologisk Gruppe i samarbejde med WM-Trædateringslaboratoriet Årsrapport 2007 For tredje år i træk har Marine Arkæologisk Gruppe i 2007 rekognosceret
Læs mereMiljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?
Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den
Læs mereLillebælt Fritidsfiskerforening
6. Årgang No. 1 Februar 2013 Lillebælt Fritidsfiskerforening Indhold: Medlemsblad for Lillebælt Fritidsfiskerforening Foreningens formål er at varetage at deltagelse aktiv i fiskepleje samt virke for en
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven 18 til opførelse af nyt sommerhus
Charlotte Mærsk M L Sørensen Bellerivestrasse 24, 6006 Luzern Den 6. marts 2015 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 18 til opførelse af nyt sommerhus Odsherred Kommune har modtaget ansøgning af 16.
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereRettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret
NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning
Læs mereKortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007
DONG Energy Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007 Foto: Mikkel Schmedes, troldhummer Rekvirent Rådgiver DONG Energy Orbicon A/S Miljø- og Myndighedsafdelingen Ringstedvej 20 Teglholmen,
Læs mereSPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3
SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T
Læs mereVandkanten kalder. Blå Flag inviterer dig og din familie til kystsjov i skolernes sommerferie
Vandkanten kalder Blå Flag inviterer dig og din familie til kystsjov i skolernes sommerferie Hybenlarver og stenbidere I både opskylszonen og klitrækkerne kan man finde sjove sten, smukke skaller og farverige
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereBehandling af de væsentlige emner fra høringsperioden
Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 143 0 Sandbanker med lavvandet vedvarende Vurderet Ugunstig Genopretning af gunstig status dække af havvand Næringsstofbelastning
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerghuse Strand. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerghuse Strand. Ansvarlig myndighed: Holstebro Kommune Natur og Miljø Nupark 51 7500 Holstebro www.holstebro.dk Email: kommunen@holstebro.dk Tlf.: 96 11 75 00 Hvis
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs merePeter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk
Læs mereUDPEGNING AF HAVSTRA- TEGI-OMRÅDER I KATTEGAT
UDPEGNING AF HAVSTRA- TEGI-OMRÅDER I KATTEGAT Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2016 ISBN: 978-87-7175-572-5 Må citeres med kildeangivelse. 2 Indhold 1. Indledning...
Læs mereHVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?
HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER? Annette Baattrup-Pedersen EMNER Ganske kort om udviklingen af DVPI DVPI i praksis DVPI og plantesamfundene DVPI og påvirkninger Virkemidler
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereKriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper Faglig rapport fra DMU, nr. 549 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereMarinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008
Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008 Rekvirent DONG Energy A/S Teglholmen A.C: Meyers Vænge 9 2450 København SV Birte Hansen Telefon: 24 29 93 49 E-Mail: birha@dongenergy.dk Rådgiver Orbicon
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.
Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift
Læs mereDen Særlige Vand og Naturindsats
Den Særlige Vand og Naturindsats Miljømilliarden Politisk aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti DEN af 3. SÆRLIGE november VAND 2006 OG NATURINDSATS Forord For at bidrage
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereBlåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor
Læs mereHjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33
Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Gerå Strand, Gerå. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Gerå Strand, Gerå Ansvarlig myndighed: Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf : 99 45 45 45 Raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk Hvis der observeres
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.2 Hårdbundsfauna Steffen Lundsteen Karsten Dahl Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.2-1 Indhold 4.2 Hårdbundsfauna
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Livbjerggård Strand, Hjerm. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune
Badevandsprofil Badevandsprofil for Livbjerggård Strand, Hjerm Ansvarlig myndighed: Struer kommune Vestergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres
Læs mereMiljøeffekter ved kompensationsopdræt
1. Introduktion: Miljøpåvirkninger i forbindelse med tangkultur/muslingeopdræt 2. Modellering af miljøeffekter (Mads B DHI) 3. Sulfidfront-muslingeopdræt 4. Skyggeeffekt-tangkultur 5. Hængende rev - biodiversitet
Læs mere