Depression hos børn og unge
|
|
- Alexander Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 302 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Depression hos børn og unge Merete Juul Sørensen Fokus på depression hos børn og unge har været stigende gennem de seneste årtier. Den alment praktiserende læge møder jævnligt børn og unge, hos hvem mistanken om depression er rejst enten af den unge selv eller af de nærmeste omgivelser, og stadigt flere børn og unge diagnosticeres og behandles for depression. Der er derfor vigtigt, at den praktiserende læge kender til sygdommen, de differentialdiagnostiske overvejelser, undersøgelsesprocedurerne og mulighederne for behandling. BIOGRAFI: Forfatter er under uddannelse til speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og har igennem flere år såvel klinisk som forskningsmæssigt været særligt optaget af depression hos børn og unge. Hun forsvarede i 2004 sin ph.d.-afhandling med titlen»depressive symptoms in children and adolescents: a study of psychopathology«. Hun har netop færdiggjort en videreuddannelse inden for kognitiv adfærdsterapi og arbejder nu på et ungdomspsykiatrisk døgnafsnit. FORFATTERS ADRESSE: Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. mjs@buh.aaa.dk Depressive symptomer optræder ofte som en reaktion på vanskelige livsforhold eller enkeltstående belastninger (Boks 1). For at man taler om en depression i diagnostisk forstand, skal en række kriterier være opfyldt (Boks 2). Hvis der er depressionssymptomer, uden at de diagnostiske kriterier for en depressiv enkeltepisode er opfyldt, kan der være tale om en tilpasningsforstyrrelse med depressionssymptomer. Denne artikel behandler primært depressionssygdom. Flere studier tyder dog på, at tilpasningsreaktion med depressionssymptomer kan forstås som en tilstand i den lette ende af det depressive spektrum. Tilpasningsreaktioner behandles vanligvis ikke medikamentelt. En depressiv enkeltepisode diagnosticeres i ICD-10 efter samme kriterier hos børn og unge som hos voksne (Boks 2). Næsten al forskning er foretaget ud fra de amerikanske diagnosekriterier (DSM-IV). De to konkurrerende diagnostiske systemer klassificerer depressionssygdom efter nogenlunde samme kriterier, dog kan irritabilitet i DSM-IV erstatte nedtryktheden som kernesymptom på depression hos børn. Forekomst Nyere velgennemførte studier tyder på, at punktprævalensen af depressiv enkeltepisode før puberteten ligger omkring 0,25%. Når man inddrager hele spektret af depressive lidelser (dystymi, depressiv enkeltepisode uden specifikation mv.), stiger prævalensen til omkring 1,5% (1).
2 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI 303 Sidsel på 15 år har igennem det seneste halve år haft et tiltagende skolefravær, og de seneste to måneder er hun slet ikke kommet af sted. Hun isolerer sig i stigende grad fra veninder, melder fra til alle fritidsaktiviteter og sover eller ligger i sin seng det meste af dagen. Om natten spiller hun computer, ser tv eller hører musik. Over for forældrene er hun afvisende eller aggressiv, veninderne afviser hun høfligt, men vedholdende. Hun har god kontakt med sin et år yngre bror. Sammen med ham kan hun indimellem grine og virke glad. Hun klager hyppigt over hovedpine og træthed. Under et skænderi bryder hun sammen og fortæller forældrene, at hun er ulykkelig, føler sig uduelig og uelsket og har hyppige selvmordstanker. Hun kæder det selv sammen med problemer i venindegruppen igennem det seneste år. Forældrene forsøger i samråd med skolen at støtte det sociale liv i pigegruppen, og Sidsel har nogle samtaler med skolepsykologen, uden at det ændrer væsentligt på situationen. Sidsel henvises til ungdomspsykiatrisk ambulatorium, hvor man diagnosticerer en depression af moderat grad. Sidsel modtager behandling med kognitiv adfærdsterapi. Der suppleres efter seks uger med medikamentel behandling pga. manglende effekt. Efter yderligere fire uger ses en langsom, men støt forbedring. Boks 1. I et dansk studie (2) fandt man, at prævalensen af affektiv lidelse hos 8 9-årige danske børn var 0,8%. Efter puberteten stiger prævalensen af depressiv enkeltepisode til 1,8 5%. Stigningen er størst hos piger, hvorfor kønsratio ændres fra 1:1 før puberteten til omkring 1:2 efter puberteten (1). Det er usikkert, om risikoen for at få en depression som barn eller ung er stigende. Litteraturen på dette område er modsætningsfyldt og sparsom. Det er dog et faktum, at forekomsten af diagnosticerede og behandlede tilfælde er stigende. Kernesymptomer Nedtrykthed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi/øget trætbarhed Ledsagesymptomer Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- eller vægtændring Varighed mindst 2 uger Ingen tidligere episoder med depression, hypomani, mani eller blandingstilstand Organisk ætiologi udelukkes Let grad: mindst 2 kernesymptomer og 2 ledsagesymptomer Moderat grad: mindst 2 kernesymptomer og 4 ledsagesymptomer Svær grad: 3 kernesymptomer og mindst 5 ledsagesymptomer Boks 2. Depressiv enkeltepisode. Risikofaktorer GENETIK Ofte fortæller forældre til unge med depression, at de kender symptomerne fra sig selv, og depressiv enkeltepisode forekommer da også næsten fire gange så hyppigt hos børn, hvor en eller begge forældre har haft depression. Det er imidlertid uvist, om den øgede familiære forekomst skyldes en genetisk transmitteret risiko eller andre risikofaktorer (f.eks. psykosociale forhold), som er korreleret med forældrenes depression (3). BIOLOGI Den nuværende viden om de biologiske forandringer ved depression hos børn og unge er sparsom, og det er endnu for tidligt at pege på sikre biologiske korrelater for depression hos børn og unge (4).
3 304 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER Forekomsten af depressive symptomer hos børn og unge korrelerer med en række psykosociale faktorer. Det drejer sig både om enkeltstående stressende livsbegivenheder, særligt hvis der er en ophobning af sådanne, og om mere varige belastninger som f.eks. lav socialgruppe, højt niveau af daglig stress, dysharmoni i familien, manglende tilknytning til forældrene, dårlige kammeratskabsrelationer, manglende sociale succeser og høj emotionalitet (5). Sådanne risikofaktorer er ikke specifikke for depression, men er generelle risikofaktorer for psykiatrisk sygdom hos børn. KOGNITION Børn og unge med depression har ofte depressive kognitive forvrængninger og depressiv attributionsstil. Det medfører, at de fokuserer på forhold, der bekræfter deres depressive forestillinger f.eks. om at være inkompetente og uelskede. Det er disse tankemønstre, der er angrebspunktet for kognitiv terapi. Det er dog fortsat uafklaret, om den depressive kognition og attributionsstil er et resultat af depression eller en risikofaktor for udvikling af depression (6).»Alarmklokker«der kan vække mistanke om depression hos børn og unge Separationsangst og andre former for angst Irritabilitet/vredesudbrud Uforklaret hoved- og mavepine Adfærdsproblemer (pjækkeri, tyveri, slagsmålstendens) Misbrug af alkohol eller stoffer Pludselig tilbagegang i skolen Isolation fra kammerater Boks 3. Klinik Det kliniske billede af depression kan være anderledes hos børn og unge end hos voksne. Hyppigheden af visse enkelsymptomer varierer, bl.a. ser det ud til, at de melankolske symptomer (bl.a. anhedoni, appetitforstyrrelser og søvnforstyrrelser) forekommer hyppigere med stigende alder. Visse ledsagende symptomer er klinisk mere iøjnefaldende hos børn og unge end de klassiske depressionssymptomer. Således kan det ofte være irritabilitet/udadreagerende adfærd, angst eller somatiske symptomer (hovedpine eller mavepine), der bringer barnet eller den unge til læge. Depression bør derfor indgå som differentialdiagnostisk mulighed ved tilstedeværelse af disse symptomer (Boks 3) (7). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en række somatiske lidelser kan give symptomer, der ligner symptomerne ved depressionssygdom, og at somatisk sygdom kan forekomme samtidig med depressionssygdom. Anden psykiatrisk sygdom forekommer ofte ved depression. Således har ca. to tredjedele af børn og unge med depressionssygdom på et tidspunkt haft mindst en anden børnepsykiatrisk lidelse (1). Angstlidelser ses hyppigt, men alle psykiatriske lidelser forekommer. Depressionen er ofte forudgået af andre psykiatriske lidelser. Udredning Ved mistanke om depressionssygdom hos et barn eller et ungt menneske bør man indhente en grundig anamnese fra både barnet og forældrene med hensyn til depressive symptomer (f.eks. i henhold til ICD-10). Det er vigtigt også at vurdere
4 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI 305 komorbide psykiatriske symptomer (særligt angst, tvangslidelse, adfærdsforstyrrelse og spiseforstyrrelse), somatiske symptomer, familiære dispositioner, misbrug samt graden af social funktionsnedsættelse og forpinthed. Selvmordsrisikoen skal altid vurderes ved hjælp af omhyggelig udspørgen om selvmordstanker og risikofaktorer for selvmord. Mange børn og unge fortæller ikke spontant om tristhed, lavt selvværd eller selvmordstanker. Det kan skyldes blufærdighed, skyldfølelse over symptomerne eller hensynet til forældrene. Det er derfor vigtigt, at man spørger direkte om disse ting, og at man giver barnet lejlighed til at fortælle, uden at forældrene er til stede. Når emnet først er bragt på bane, kan man i samarbejde med barnet informere forældrene. En omhyggelig udredning af enkeltstående, belastende hændelser og mere langvarige psykosociale belastninger er vigtig. En del af forældrene vil selv have en depressiv lidelse, hvilket er væsentligt at afklare, da denne skal behandles før (evt. sideløbende med) barnets vanskeligheder. Der bør foretages en omhyggelig somatisk undersøgelse, som suppleres med blodprøver, hvis det vurderes at være relevant. Oftest er måling af thyroideatal, hæmoglobin, infektionsparametre og fasteblodsukker relevant. Barnet skal naturligvis udredes, hvis der rejses mistanke om somatisk sygdom. Hvis det vurderes at være relevant, skal barnet henvises til børne- og ungdomspsykiatrisk udredning. Hvornår dette skal ske, vil afhænge af en individuel vurdering. Såfremt medikamentel behandling med antidepressiva er påkrævet, er henvisning til en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallæge altid indiceret (jf. senere om medikamentel behandling). Prognose Varigheden af depressiv enkeltepisode hos børn og unge er vanligvis 6 9 måneder. Dårlige relationer til forældre eller kammerater, dårlige socioøkonomiske forhold, fortsat psykosociale belastning samt komorbiditet og svær grad af depression er forbundet med langvarig sygdom (5). I kliniske studier ses risikoen for tilbagefald at være omkring 40% for børn og unge i løbet af de første 2 4 år efter en velbehandlet depressiv enkeltepisode. I voksenalderen er risikoen fortsat forøget, idet 60 70% får en eller flere depressive episoder. Risikoen for tilbagefald ser ud til at være størst for: piger, unge (frem for børn), patienter, der har personlighedsforstyrrelse, patienter, der allerede har haft mere end en depressiv episode, og patienter, som har familiemedlemmer med tilbagevendende depressionssygdom (7). Selvmord hos børn og unge sker heldigvis relativt sjældent. Selvmordstanker og -planer er dog hyppige symptomer på depression også hos denne gruppe. Psykiatrisk sygdom især depressionssygdom er markant korreleret med senere selvmordsforsøg og fuldbyrdet selvmord. Andre forhold, som er korrelerede med selvmord hos unge, er tidligere selvmordsforsøg, slægtninge, der har begået selvmord, misbrug og psykisk syge forældre (8). Gentagne selvmordsforsøg øger risikoen for senere fuldbyrdet selvmord. Som gruppe betragtet har børn og unge, der har haft en depressiv enkeltepisode, forøget risiko for senere psykiatrisk og somatisk hospitalisering, ligesom de har øget risiko for nedsat funktionsni-
5 306 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Foto: Scanpix. veau arbejdsmæssigt, socialt og familiemæssigt. Behandling Behandlingen af depressionssygdom hos børn og unge kan ses som en trinvis indsats med stigende intensitet i forhold til depressionens sværhedsgrad og evt. behandlingsresistens (9). I første række er det vigtigt at give såvel forældre som barn en grundig information om symptomer, risikofaktorer, prognose og behandlingsmuligheder. Velinformerede forældre har de bedste muligheder for at forstå deres barn og støtte det på en hensigtsmæssig måde. Et højt informationsniveau øger komplians og nedsætter stigmatisering af barnet. Dernæst er det væsentligt at fokusere på eventuelle udløsende og vedligeholdende faktorer og afhjælpe disse. Dette kan f.eks. inkludere en indsats over for mobning, højt forventningspres i skolen eller hjemmet, behandling af forældrenes psykiatriske sygdomme, hjælp til at håndtere familiære konflikter eller behandling af komorbide tilstande som f.eks. alkohol- eller stofmisbrug, indlæringsvanskeligheder eller opmærksomhedsforstyrrelse. Såfremt de depressive kernesymptomer ikke aftager som reaktion på ovenstående indsats, kan mere specifik antidepressiv behandling være indiceret. Det kan dreje sig om psykoterapi og/eller medikamentel behandling. I visse tilfælde kan indlæggelse på grund af selvmordsfare eller psykotiske symptomer være indiceret. PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING Kognitiv adfærdsterapi er den bedst undersøgte psykoterapeutiske behandlingsform ved depression hos børn og unge. Kognitiv adfærdsterapi baseres på Becks kognitive model for depression. Modellen postulerer, at tænkningen ved depression er præget af depressive tankemønstre,
6 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI 307 som medfører kognitive forvrængninger og negative automatiske tanker kendetegnet ved, at personen tænker negativt om sig selv, om omverdenen og om fremtiden. I terapien arbejder man blandt andet med at identificere forvrænget tænkning og etablere en mere realistisk tænkning. Ikke mindst i arbejdet med børn og unge inddrages der desuden mange adfærdsmæssige strategier og social færdighedstræning. Der er ikke sikre holdepunkter for effekten af kognitiv adfærdsterapi hos mindre børn med depressionssygdom. Flere undersøgelser af børn med mange depressive symptomer (men ikke diagnosticeret depressionssygdom) tyder dog på, at behandlingen har en berettigelse. Hos unge (fra ca. 12 år), der er diagnosticeret med depressiv enkeltepisode/ dystymi, er der en vis evidens for behandling med kognitiv adfærdsterapi. Behandling i små grupper er bedst undersøgt, men der er ikke tydelige forskelle på gruppebehandling og individuel behandling (6). Nyere studier tyder på, at interpersonel terapi, som er en psykodynamisk baseret korttidsterapi med fokus på interpersonelle relationer, har effekt ved depressionssygdom hos unge. MEDIKAMENTEL BEHANDLING I Danmark er kun et enkelt antidepressivt lægemiddel (fluoxetin) registreret til behandling af depression hos unge og børn ned til otte år. Imidlertid er forbruget af antidepressiva i denne aldersgruppe stigende. Sundhedsstyrelsen angiver i sin vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser, at selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI) kan anvendes ved let til moderat depression»hvis der ikke er effekt af psykoterapi, eller denne ikke kan gennemføres. Ved sværere depression kan medikamentel behandling være indiceret fra begyndelsen samtidig med psykoterapi. Medikamentel behandling bør også overvejes, hvis der er tale om tilbagevendende depressioner, eller når der optræder melankoliformt syndrom og/eller psykotiske symptomer«. Det pointeres dog i vejledningen, at»såvel akut medikamentel behandling af depression, vedligeholdelsesbehandling samt profylakse skal iværksættes af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri/psykiatri«, mens vedligeholdelsesbehandling for unge kan varetages af den praktiserende læge i samråd med en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri (10). I en oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger fandt man, at SSRI, især fluoxetin og formentlig ligeledes sertralin og citalopram, var mere effektivt end placebo i korttidsbehandling af depression. Man fandt ikke støtte for, at andre SSRI-præparater eller serotonin- og noradrenalingenoptagelseshæmmere havde bedre effekt end placebo. Sammenligning mellem kognitiv adfærdsterapi og behandling med fluoxetin tyder på, at farmakologisk behandling har bedre effekt på depression end kognitiv adfærdsterapi, mens en undersøgelse viser en tendens til, at kombinationsbehandling af kognitiv adfærdsterapi og fluoxetinbehandling er bedre end fluoxetinbehandling alene (11). SAMMENFATNING OM BEHANDLING Ud over Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser findes der
7 308 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI ingen danske, officielle retningslinjer for behandling af depression hos børn og unge. Det må derfor anbefales, at man henholder sig til National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE)- retningslinjerne (9). Heri anbefales let depression behandlet med psykosocial støtte og watchful waiting. Ved vedvarende symptomer anbefales psykoterapeutisk intervention i form af kognitiv adfærdsterapi, interpersonel terapi eller kortvarig familieterapi. Moderat til svær depression behandles i første omgang med psykoterapi, som kan kombineres med medikamentel behandling, hvis der er utilstrækkelig effekt efter 4 6 sessioner. Hvis der er psykotiske symptomer, kan der suppleres med en lille dosis antipsykotisk medicin. Det anbefales, at medikamentel behandling indgår i en samlet behandlingsindsats, der indeholder psykoedukation, psykosocial støtte og psykoterapi. Omhyggelig opfølgning, særligt med henblik på identifikation af evt. agitation eller selvskadende adfærd, er påkrævet. Forebyggelse Der er gennemført flere undersøgelser af gruppebaserede interventioner fortrinsvis baseret på kognitiv adfærdsterapi. Undersøgelserne tyder på, at der kan være en forebyggende effekt af sådanne interventioner, men det er fortsat for tidligt at anbefale implementering af sådanne programmer på mere end forsøgsbasis (12). Konklusion Depression hos børn og unge forekommer, men tilstanden kan være vanskelig at diagnosticere pga. et lidt anderledes klinisk billede end hos voksne. Det er vigtigt at spørge direkte til depressive symptomer, når mistanken er rejst. I lettere tilfælde er grundig information til den unge og familien samt tæt opfølgning tilstrækkelig til, at tilstanden bedres. Hvis der er psykosociale belastninger, der virker initierende og/eller vedligeholdende, kan det være væsentligt at sætte ind over for disse, før mere specifik antidepressiv behandling iværksættes. Behandlingen af moderat til svær depression er psykoterapi evt. suppleret med SSRI iværksat af en speciallæge i børneog ungdomspsykiatri. Økonomiske interessekonflikter: Forfatter har holdt foredrag for Novartis og har modtaget fondsmidler fra Eli Lillys psykiatriske forskingsfond. LITTERATUR 1. Ford T, Goodman R, Meltzer H. The British child and adolescent mental health survey 1999: the prevalence of DSM-IV disorders. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2003;42: Petersen DJ, Bilenberg N, Hoerder K et al. The population prevalence of child psychiatric disorders in Danish 8- to 9-year-old children. Eur Child Adolesc Psychiatry 2006;15: Rice F, Harold G, Thapar A. The genetic aetiology of childhood depression: a review. J Child Psych Psychiatry 2002;43: Kaufman J, Martin A, King RA et al. Are child-, adolescent-, and adult-onset depression one and the same disorder? Biol Psychiatry 2001;49: Lewinsohn PM, Rohde P, Seeley JR. Major depressive disorder in older adolescents: prevalence, risk factors, and clinical implications. Clin Psych Rev 1998;18: Sørensen MJ, Thomsen PH. Hvilken evidens er der for behandling af depression hos børn og unge med kognitiv terapi? Ugeskr Læger 2007;169:
8 7. Sørensen MJ, Thomsen PH. Depression hos børn og unge. Ugeskr Læger 2006;168: Brent DA, Baugher M, Bridge J et al. Age- and sex-related risk factors for adolescent suicide. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 1999;38: Depression in children and young people: identification and management in primary, community and secondary care. Clinical guideline 28. National Institute for Health and Clinical Excellence, Vejledning om behandling af børn med antidepressiva, antipsykotika og centralstimulerende midler. København: Sundhedsstyrelsen, Thomsen PH, Sørensen MJ. Hvilken evidens er der for medikamentel behandling af depression hos børn og unge? Ugeskr Læger 2007;169: Merry S, McDowell H, Hetrick S et al. Psychological and/or educational interventions for the prevention of depression in children and adolescents. Cochrane Database Systematic Review 2004;(1):CD
Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereTemadag om Førtidspensionsreform
Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange
Læs mereBehandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge
Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereUNGE OG DEPRESSION Hovedgaard
UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDepression og Bipolar lidelse hos børn og unge. Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen.
Depression og Bipolar lidelse hos børn og unge Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen. En kort disposition Programmet for weekenden: - Introduktion -
Læs mereInformation til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse
Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereBehandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013
Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereAngst hos børn og unge
PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereDiagnostik og behandling af depression hos ældre
Diagnostik og behandling af depression hos ældre Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Gerontopsykiatrisk Team/Afsnit Psykiatrisk Afdeling Odense og Demensklinikken OUH 18.3.2015 Annette.lolk@rsyd.dk
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereFolketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende
Læs mereKlinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge
Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Høringsversion. Sundhedsstyrelsen september 2018. Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Vejledningens anvendelsesområder
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Flerfamilieterapi. Center for Spiseforstyrrelser. www.psykiatrienisyddanmark.
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Flerfamilieterapi Center for Spiseforstyrrelser www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Side 3...Hvorfor FlerFamilieTerapi? Side 4...Behandlingsprogrammet
Læs mereDepression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund
Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereMed depression i rygsækken 10.september 2014
Med depression i rygsækken 10.september 2014 Psykolog Anne Kaplan www.cense-psyk.com/ Malmøgade 2 2100 KBH Ø 1 Lidt om mig Specialiseret I at arbejde med og omkring unge - Januscentret - PsykiatriFondens
Læs mereaf speciale og det aktuelle
!!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug
Læs mereNeurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereUddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007
2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereForebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn
Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mere