INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT"

Transkript

1 Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, Antallet af internationale studerende i Danmark er steget med 165 pct. siden 2005, og de bidrager positivt til udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Kandidater giver den største gevinst, da de er hurtigst i job og får den højeste løn, mens internationale studerende fra erhvervsakademi- og bacheloruddannelser i mindre grad finder job i Danmark. Men udviklingen går i retning af, at andelen af internationale kandidatstuderende falder, mens den stiger på de øvrige uddannelser. Over internationale studerende blev optaget på en videregående uddannelse i Det er en stigning på 165 pct. siden 2005, og internationale studerende udgjorde i pct. af optaget på videregående uddannelser. Næsten halvdelen af de indskrevne internationale studerende er universitetskandidater, men deres andel er faldende. Erhvervsakademiuddannelserne har haft den største vækst i internationale studerende. Fra 2005 til 2014 har der været en vækst på over 400 pct. 2 Antallet af internationale dimittender, der afslutter en videregående uddannelse i Danmark, vil være over i 2018, hvis de nuværende internationale studerende har samme tendens til at færdiggøre uddannelserne som tidligere årgange 3. Med uændret hjemrejsemønster vil lidt over halvdelen blive i Danmark efter endt uddannelse. Det betyder, at der i Kraftig stigning i optaget af internationale studerende Væksten vil fortsætte 1 Internationale studerende i Danmark 2014, Danmarks Statistik oktober Der er endnu ikke officielle samlede tal for sommeroptaget 2015, hvor kandidatuddannelserne også er med. 2 Internationale studerende på en hel uddannelse i Danmark 2014, Her er der kun medtaget den første hele afsluttede uddannelse i Danmark. Hvis de efterfølgende tager flere uddannelser i Danmark, er dette ikke med.

2 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE i forhold til 2011 vil være omkring dobbelt så mange internationale studerende, som kan søge arbejde i Danmark. Internationale studerende, der bliver og arbejder i Danmark, øger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i landet, og de udgør dermed et betydeligt potentiale for Danmark og det danske arbejdsmarked. Det rette match giver størst gevinst For at indløse potentialet er det dog nødvendigt, at de internationale studerende uddannes inden for områder, som det danske arbejdsmarked efterspørger, og som de finder job i. Hvis der sker et vellykket match, øger det muligheden for, at det danske samfund får flere indtægter fra de internationale studerende end udgifter ved at uddanne dem 4. Denne analyse ser på: Hvor mange af de internationale studerende, der bliver i Danmark, efter de har afsluttet deres uddannelse Hvor mange af dem, der bliver, som kommer i job Hvor hurtigt de kommer i job og til hvilken løn Om de internationale studerende matcher arbejdsmarkedets behov. FLERE BLIVER EFTER ENDT UDDANNELSE Over af de færdiguddannede internationale studerende fra årgang var fortsat i Danmark et år efter, at uddannelsen var afsluttet. Det svarer til 56 pct. af færdiguddannede udenlandske studerende, hvilket er 5 procentpoint flere end i dimittender blev i Danmark i Der er gennemført flere undersøgelser af, hvordan internationale studerende påvirker statens finanser. De konkluderer, at internationale kandidatstuderende er en overskudsforretning for Danmark, da en del af dem bliver og arbejder efterfølgende. Bl.a. Analyse af samfundsøkonomisk gevinst ved tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Den afgørende faktor i beregningen er især, hvor stor en andel der kommer i arbejde er det sidste år i statistikken, hvor der kan følges, om dimittenderne kommer i arbejde i de følgende år. Der er brugt registreringen fra november måned året efter afslutningsåret. For en del af de studerende vil det derfor reelt være længere end et år efter.

3 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 3 Internationale dimittender, der bliver i Danmark et år efter, at de har afsluttet uddannelsen gang Antal Pct Antal dimittender, der bliver i Danmark efter et år (venstre akse) Andel dimittender i pct., der bliver i Danmark efter et år (højre akse) Note: Figuren viser, hvordan det går en årgang minimum et år efter afsluttet uddannelse (se faktaboks side 11) gang. EN LAVERE ANDEL KOMMER DIREKTE I JOB Siden 2007-årgangen er en faldende andel af de internationale studerende, der bliver i Danmark, kommet direkte i job. Af 2007-årgangen var det 46 pct., der var i arbejde i løbet af det første år, efter at uddannelsen var afsluttet. Af 2011-årgangen var andelen faldet til 33 pct. 45 pct. af de internationale dimittender har valgt at starte på en ny uddannelse, og de sidste 22 pct. er arbejdsløse, uden for arbejdsmarkedet eller lignende. 13 procentpoint færre direkte i beskæftigelse af 2011-årgangen 45 pct. starter ny uddannelse Andel af internationale dimittender, der bliver i Danmark, der er i job Alle videregående uddannelser, pct. Antal år efter endt uddannelse * 2009* 2010* 2011* 1 år år år år Note*: Der er endnu ikke tal for de resterende år.. 5 år

4 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 4 Andelen af de internationale studerende, der bliver og er i job, stiger dog i årene, efter at de er dimitteret. Efter to år er omkring halvdelen i arbejde. Efter fem år er det over 70 pct. af de internationale dimittender, der er tilbage i Danmark, som er i beskæftigelse 6. I alt var 18 pct. af de udenlandske dimittender i arbejde første år, efter at uddannelsen var afsluttet svarende til 700 udenlandske studerende af dimittendårgang Beskæftigelsen stiger i de følgende år UNIVERSITETSKANDIDATER KOMMER HURTIGST I ARBEJDE Universitetskandidaterne udgør klart den største andel, som går direkte i job af dem, der bliver i Danmark. Af 2011-årgangen kom 56 pct. direkte ud på arbejdsmarkedet, mens det kun var 3 pct. af universitetsbachelorerne og 18 pct. af de studerende fra erhvervsakademiuddannelserne. I alt kom 449 universitetskandidater, 11 universitetsbachelorer, 107 fra en erhvervsakademi og 115 fra en professionsbacheloruddannelse direkte i job. Flest universitetskandidater i job Andel af de internationale dimittender i job Status for dem, der bliver i Danmark efter et år Pct LVU MVU BACH KVU gang 6 Da en lidt større andel af de internationale studerende er udvandret efter fem år end efter første år, er antallet af dimittender i arbejde i Danmark omtrent det samme som efter første år.

5 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 5 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I DANMARK Erhvervsakademiuddannelser (kvu): Kort videregående uddannelse ofte på 2 år, f.eks. markedsføringsøkonom, procesteknolog og Academy Profession Degree of E-designer. Professionsbacheloruddannelser (mvu): Mellemlang videregående uddannelse ofte på 3½ år, f.eks. lærer, diplomingeniør, Top-up degree of Communication and Media Strategy. Universitetsbacheloruddannelser (bach): Mellemlang videregående uddannelse på 3 år f.eks. bachelor på ingeniørområdet og HA, f.eks. Bachelor of Economics and Business Administration Universitetskandidatuddannelser (lvu): Lang videregående uddannelse på 2 år (bygger oven på en bacheloruddannelse) f.eks. civilingeniør Master of Science in Engineering og kandidater fra handelshøjskolerne. STUDERENDE PÅ UNIVERSITETSBACHELOR- OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE KOMMER IKKE DIREKTE I JOB Tre år efter, at uddannelsen er afsluttet, er det kun omkring 30 pct. af dimittenderne fra erhvervsakademi- og universitetsbacheloruddannelserne, der er i job, og andelen er faldende. Universitetsbacheloruddannelserne er modsat erhvervsakademiuddannelserne ikke indrettet til direkte overgang til arbejdsmarkedet, så tendensen er ikke overraskende for denne gruppe. Færre når arbejdsmarkedet hurtigt Men for studerende på erhvervsakademiuddannelserne kan der over årene ses et tydeligt fald i andelen, der er i job efter første år. Af 2006-årgangen var det over 40 pct. Af 2011-årgangen var tallet faldet til blot 18 pct. 7, der var i job efter ét år. Når en så lille andel studerende fra erhvervsakademiuddannelserne er i job, skyldes det blandt andet, at de vælger at læse videre i Danmark. Stigningen i andelen, der læser videre efter en erhvervsakademiuddannelse, skyldes de nye muligheder via såkaldte top-up -uddannelser samt flere engelsksprogede uddannelser 8. Flere uddannelser på engelsk Efter fem år er hovedparten af dem, der stadig er i landet, i job. Men der er fortsat en lavere andel af dimittender fra erhvervsakademierne, som er i job i forhold til de øvrige uddannelser. 7 Blandt danske studerende er der også en faldende andel, der går direkte i job, mens en stigende andel læser direkte videre på en overbygningsuddannelse men niveauet er betydeligt højere end for de internationale studerende. 8 En top-up-uddannelse bygger oven på en erhvervsakademiuddannelse og giver en professionsbachelorgrad. Det er f.eks. top-up degree of Communication and Media Strategy, Top-up degree of Design and Business, top-up degree of Design Fashion, top-up degree of Digital Concept Development, top-up degree of Entrepreneurship.

6 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 6 Andel internationale dimmittender i job Status efter tre år for dem, der bliver i Danmark Pct LVU MVU BACH KVU gang DER ER FORSKELLE BLANDT UNIVERSITETSKANDIDATERNE Et nærmere kig på uddannelsesområder blandt de internationale kandidater afslører, at særligt sundhedsvidenskabelige kandidater som læger og tekniske kandidater som ingeniører er i job et år efter endt uddannelse. Det er også to af de grupper, der i dag særligt er mangel på på det danske arbejdsmarked. Læger og ingeniører kommer hurtigt i job Udenlandske universitetskandidater, som bliver i Danmark og er i job efter et år gang 2011, pct. Beskæftigelse og ph.d. af dem, der bliver Humaniora Teknisk videnskab Udenlandske universitetskandidater, der bliver i Danmark efter et år gang 2011, pct. Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Bliver i Danmark

7 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 7 Der er dog samtidig store forskelle på, hvilke internationale kandidatstuderende der bliver i Danmark efter endt uddannelse. 62 pct. af de tekniske kandidater bliver, mens det samme kun er tilfældet for 29 pct. af de sundhedsvidenskabelige kandidater. Ingeniører bliver, mens læger rejser INTERNATIONALE UNIVERSITETSKANDIDATER TJENER MERE Samfundets værdi af internationale dimittender kan blandt andet aflæses ud fra deres løn på arbejdsmarkedet. Gennemsnitlig årsløn for internationale dimmittender Årgang et år efter, at de har afsluttet uddannelsen, 2016-priser Humaniora KVU Sund-, tek- og naturvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora MVU Sund-, tek- og naturvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab LVU Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Gennemsnit Gennemsnit for alle uddannelser Note: De studerende er registreret ud fra den uddannelse, de først afsluttede i Danmark. Universitetsbachelorerne er ikke med i figuren, da en så lille del går direkte i job i Danmark De beskæftigede internationale dimittender 9 tjente i gennemsnit kr. ét år efter dimission. Universitetskandidaterne tjener mest med en gennemsnitlig årsløn på kr. 10 Studerende fra erhvervsakademiuddannelserne tjente mindst i gennemsnit kr. Blandt universitetskandidaterne var det de sundhedsvidenskabelige og tekniske kandidater, der tjente mest. Der er samme tendens efter tre år. Det er derfor de kandidater, som ud fra lønningerne har den største værdi på arbejdsmarkedet. Sammenlignes med danske studerendes løn ses det, at de udenlandske studerende tjener mindst efter både et og tre år. Sammenhængen er statistisk signifikant 11. Det indikerer, at de udenlandske studerende, som kr. mere til universitetsend erhvervsakademidimittend Danskere tjener mest 9 Alle i årgangene fra 2005 til 2011 omregnet til 2016-niveau. Da der er langt fleste universitetskandidater, trækker de niveauet op. 10 Ud fra variablen ERHVERVSINDK, som måler erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed. Ved negativ indkomst er denne defineret til Undtagen for kvu-humaniora og sundhedsvidenskab-lvu.

8 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 8 afslutter en uddannelse i Danmark, har lidt sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet end de danske studerende. DET RETTE MATCH ER NØDVENDIGT Hvis Danmark skal indløse det fulde potentiale ved, at stadigt flere internationale studerende læser i Danmark, og stadigt flere bliver her efter endt uddannelse, er det nødvendigt, at de studerendes valg af uddannelse passer til det, erhvervslivet efterspørger. Tilpasses efterspørgslen Internationale universitetskandidater giver den største værdi, fordi de er hurtigst ude på jobmarkedet efter endt uddannelse og får den højeste løn. Desværre er andelen af universitetskandidater faldende, mens andelen af studerende på de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne er stigende. Faldende andel universitetskandidater Alle internationale dimitender i 2005 og 2013 LVU MVU BACH KVU gang På universitetsområdet giver de tekniske kandidater størst værdi, fordi de både bliver i landet efter endt uddannelse, kommer hurtigst i job og tjener mest. Andelen af tekniske kandidater falder imidlertid, mens andelen af samfundsvidenskabelige kandidater vokser. Relativt færre ingeniører

9 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 9 Flere på samfundsvidenskab Fagområde for udenlandske dimittender på kandidatuddannelsen, fordelt på dimittendårgange Antal dimittender årgang 2008-årgang 2011-årgang 2013-årgang Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab På erhvervsakademiuddannelserne er der kun en fjerdedel af de færdiguddannede fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som der er størst behov for på arbejdsmarkedet. 12 Kun 1/4 på erhvervsakademiuddannelserne fra tekniske og naturvidenskabelige uddannelser INGEN REKRUTTERINGSSTRATEGI Ser man på geografien, stammer hovedparten af de internationale studerende i Danmark i dag fra Norden, øvrige EU og resten af Europa. Omvendt er andelen af studerende fra resten af verden blandt andet Kina faldet betydeligt. Flest fra Norden, øvrige EU og Europa Denne tendens er ikke god set ud fra en arbejdsmarkedsvinkel. De nordiske studerende forlader i stort omfang Danmark efter, at uddannelsen er afsluttet (kun 33 pct. bliver her efter tre år). Internationale studerende fra EU (ekskl. nordiske lande) har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de øvrige udenlandske dimittender. Tal fra dimittendårgang-2009 viser, at efter tre år er 66 pct. af EU-dimittenderne i job mod 74 pct. af alle dimittenderne. Færre studerende fra ikke-eu-lande betyder dermed, at færre studerende går direkte i beskæftigelse. Når andelen af internationale studerende fra Norden, EU og resten af Europa i dag udgør 85 pct. af alle internationale studerende, skyldes det bl.a., at studerende fra disse lande har særligt gunstige forhold i Danmark. Uddannelserne er gratis for nordiske studerende, EU- og EØSborgere, og siden 2013 er det blevet nemmere for studerende fra andre EU-studerende har gunstige vilkår 12 Automatisering i industrien, IDA 2014.

10 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 10 EU-lande at få adgang til at modtage dansk SU-stipendium 13. Omvendt har studerende fra resten af verden siden 2006 selv skullet betale alle omkostningerne ved deres uddannelse i Danmark 14. Deres andel er derefter faldet meget. Stadig flere dimittender fra EU-lande Dimittender fordelt på afsenderområde (fordelt på dimittendårgange) Antal dimittender Asien, Oceanien mm. Syd- og Mellemamerika Nordamerika Afrika Resten af Europa EU Norden gang Kilde Danmarks Statistiks forskerdatabaser, Den store vækst i antallet af studerende fra andre EU-lande hænger også sammen med, at antallet af engelsksprogede uddannelser er steget markant, samt at andelen af udenlandske studerende er steget meget på de engelsksprogede uddannelser. Især på erhvervsakademierne er der en meget høj andel udenlandske studerende på de engelsksprogede uddannelser, f.eks. var 84 pct. ikke-danskere ved optaget i En strategi for rekruttering af internationale studerende vil bidrage til, at Danmark i højere grad vil kunne matche erhvervslivets behov for de rette kompetencer med de internationale studerendes valg af uddannelse. Det vil også kunne bidrage til, at Danmark i højere grad får afkast af investeringerne i uddannelsen af internationale dimittender. Strategi for rekruttering 13 Det er konsekvensen af en række EU-domme. EU-studerende skal f.eks. kun arbejde ca. 8 timer om ugen ved siden af studiet for at blive berettiget til SU. 14 Med virkning fra sommeren 2006 blev der lavet en lovændring, så studerende fra ikke-eu/-eøs-lande selv skal betale for videregående uddannelse i Danmark. Samtidig blev der afsat midler til et mindre antal stipendier. 15 Det var kun ca. 30 pct. på universitetsbacheloruddannelserne. Notat 13 Udenlandsk optag samt engelsksprogede uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriets KOT 2015.

11 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 11 HVORDAN ER UNDERSØGELSEN LAVET? Artiklen omhandler kun studerede, der tager en hel uddannelse i Danmark. Udvekslingsstuderende, der læser et semester eller i kortere tid i Danmark, er ikke medtaget. Undersøgelsen ser på, hvordan det går dem, efter at de har taget deres første uddannelse i Danmark. Undersøgelsen er udarbejdet fra udtræk fra Danmarks Statistiks forskningsservice. Det er totalpopulationen af internationale dimittender i Danmark fra 2005 til 2013, der undersøges. Der er forskellige definitioner på internationale studerende. Her er der benyttet en restriktiv metode. En international studerende i denne undersøgelse er defineret ud fra følgende kriterier: Den studerende er ikke-dansk statsborger ved start på uddannelsesforløb. Den studerende er kommet til Danmark med henblik på at studere. Dvs., er kommet til Danmark maksimalt et år før start på uddannelsesforløb. Den studerende har ikke en dansk adgangsgivende gymnasial eksamen. Den studerende har taget en dansk videregående uddannelse. Desuden antages det, at en international dimittend er registreret i befolkningsregistret de år, hvor pågældende afslutter sin uddannelse. Når vi undersøger, hvorvidt de studerende bliver i Danmark efter en årrække, benytter vi to faktorer: Den studerende skal være registreret i det danske befolkningsregister det pågældende år. Den studerende indgår i Arbejdsstyrkedatasættet (RAS) fra Danmarks Statistik i november i det pågældende år. Herved sikres, at den studerende som minimum har et år til at finde beskæftigelse. Samtidig vil en studerende, som ved udgang af året er registreret som igangværende på en uddannelse, aldrig fremgå som værende i beskæftigelse. For de studerende, der fortsat er i Danmark efter dimissionen, undersøger vi, hvad de er beskæftiget med samt deres årsløn.

12 > DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V TLF. : DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne 1 UDDANNELSE ARBEJDSMARKED Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet

Søgningen til Syddansk Universitet Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 15. marts - notat fra Analyse, udarbejdet Marts 2015 Udarbejdet af Analyse - Studieservice Fuldmægtig Agner Holmbjerg Schibler, agn@sdu.dk

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET

SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET Organisation for erhvervslivet 17. november 2008 SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Den høje danske

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var da 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet

Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet Notatet omhandler status på 1. runde KOT-optag pr. 30. juli 2012. Det vil sige de ansøgere, som har søgt om optagelse inden 5. juli og som er

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere