I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse."

Transkript

1 Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet med mangler, at man aldrig har evalueret realskolen, at lærerne i dag ikke er skolet i at undervise i basisviden og at man har svært ved at få de fagligt svage elever med. Jeg blev selv lærer i 1963 og har således været både elev og lærer i realskolen og senere lærer i den skole, der fulgte efter. Da den nye pædagogik kom frem i 70-erne, anså jeg den fra begyndelsen som værende utilstrækkelig. Jeg har gennem årene forsøgt at sammenholde realskolen og den senere skole og herudfra udforme undervisningen. Som pensionist har jeg gennem de sidste år for min egen skyld nedskrevet nogle af mine skoleerfaringer. Foranlediget af den aktuelle evaluering af skolen, har jeg samlet det væsentligste af det skrevne i 3 mindre bøger, som jeg i disse dage har ladet udgive. I mine bøger er der nogle afsnit, som måske har størst relevans i den aktuelle politiske reformsituation. I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. I bog nr.2 tænker jeg på afsnittet om resume-mapper og arbejdsprøver. Der er tre afsnit om basismaterialer til flere år. Her vil du som politiker måske især have interesse i afsnittet om det politiske skolemagasin. Endelig vil jeg pege på afsnittet om faglig kvalificering af lærere og resten af bogen, hvor jeg har skrevet et oplæg til en ny pædagogik, som andre så efter ønske kan tage stilling til og eventuelt brygge videre på. I bog nr. 3 vil jeg pege på afsnittet om ændringerne efter 1968 og resten af bogen. - Så får du lige med i købet en af løsningerne på landets økonomiske problemer. Med venlig hilsen Thorkild Lyster Nielsen PS: Du kan sætte dig i besiddelse af anmelder-eksemplarer ved at gå ind på en hjemmeside, der hedder: Forfatternavnet er T. Lyster Nielsen og, de tre bøger hedder: Reform Skolen 1 ISBN Reform Skolen 2 ISBN Reform Skolen 3 ISBN

2 REFORM SKOLEN 1, 2 OG 3 - OVERBLIK Bøgerne er skrevet på en sådan måde, så de ikke blot kan tjene et formål aktuelt, men også senere kan anvendes af lærerstuderende og nyuddannede lærere. BOG NR. 1 handler om indskolingen. Det første kapitel Skrive før læse - side 8 handler om dansk i l. klasse. Eleverne skriver primært, gør det med blokbogstaver og lærer som noget efterfølgende at læse. Metoden er enkel og direkte. Børnene bliver undervist i den såkaldte læsekode. Andet kapitel Almen viden og almen begrebsdannelse side 26 Fra begyndelsen af første klasse laves et fag i danskfaget, man kunne kalde "almen viden og almen begrebsdannelse". Man rydder op og sætter på plads i børnenes viden. Man opsporer mangel på viden, misforståelser osv. Man opbygger et fælles univers i klassen, Eleverne inviteres til at komme med spørgsmål, og man laver små undervisningsforløb med forklaring. Man kobler skolefagenes stof på, hvor det passer. Man tilstræber en bred almen viden og forståelse. Den skal tjene som ståsted ved senere faglig læring. Formålet er læring, der videre frem virker autentisk og opleves som opleves vedkommende. BOG NR. 2 Her skrives om reformforslag på mellemtrin og overbygning, om lærernes faglig kvalificering for lærere og til slut om et oplæg til en ny pædagogik. Første kapitel Sproglig dansk side 14 viser den reducerede tid til undervisningen gennem de sidste årtier. Der gives eksempler på, hvordan man med dette som baggrund kan undervise i sproglig dansk. I dag er det sådan, at bøger og klassesæt kommer og går, og stof fra tidligere skoleår går let i glemmebogen. I de følgende 4 kapitler adresseres dette problem på forskellig måde. I andet kapitel Resume-mapper og arbejdsprøver side 25 vises, hvordan man på mellemtrinnet og i overbygningen kan arbejde med elevmapper og færdighedsprøver på en måde, så man kan trække gammelt stof med sig, genopfriske og udvide det. Det gælder også stof fra tidligere skoleår. I tredie, fjerde og femte kapitel - Basismaterialer til flere år gives tre reformforslag, der viser, hvordan man kan understøtte undervisningen ved hjælp af materialer, som eleverne har til rådighed over flere år. Det drejer sig om en skolehåndbog fra 4. skoleår (side 43), historiske tidslinie-oversigter fra 1. klasse (side 48) og endelig om et politisk skolemagasin (side 56), som eleverne løbende tænkes at få udleveret fra 6. klassetrin med 1-2 måneders mellemrum. I sjette kapitel Musikudøvelse m.m. - side 62 omtales den positive indvirkning, som musikudøvelse har på læringsevnen og på person.

3 Side 66 vises et overblik over de reformforslag, som berører undervisningen direkte. I syvende kapitel Psykologi og filisofi side 64 foreslås et fag med livsfilosofi og psykologi. Her skal eleverne kunne modtage læring om eksistencielle emner, de oplever vedkommende. Faget kan f.eks. tillægges 2 månedlige timer og være knyttet til et af fagene dansk, historie eller religion. Side 66 findes en oversigt over de reformforslagene. I ottende kapitel Læring, lektier og lektiehjælp side 69 videregives nogle synspunkter om læring, lektier og lektiehjælp. I niende kapitel Faglig kvalificering af lærere side 75 beskrives et reformforslag om faglig kvalificering for lærerne ved hjælp af en net-server. I tiende kapitel 68-pædagogikken side 81 refereres en artikel om reformpædagogikken tilblivelse og om problemer i forbindelse med den, skrevet af en af dens fædre, cand. psyk. Sten Clod Poulsen. I elfte og sidste kapitel Oplæg til ny pædagogik side 83 BOG NR. 3 De første to kapitler Bedst læring ved fællesoplevelse Opdragelsens mål side 14 og 17 handler om perspektivering af opdragelse og undervisning, bl.a. om skoleklassen som lærested i livsduelighed. Tredie kapitel Ændret samfund siden 68 side 24 bringer synspunkter om en del af den utilsigtede indflydelse, som 68-oprøret, indførelse af vuggestuer og børnehaver, den friere opdragelse m.m. har øvet på befolkning og på skolen gennem årene frem til i dag. Fjerde kapitel Forholdene i dag side 41 viser træk af forholdene, som de kan opfattes i dag. Femte kapitel Reformer side 60 taler om mulige tiltag til løsning af problemer og om mulige forbedringer af det samlede kompleks af problemerne hvad angår opdragelsen, skolen og samfundet. Der fokuseres på de første 5 leveår. Der refereres til erfaringer, som har mulighed for at føre til forbedringer af menneskelige vilkår og samtidig muliggøre betydelige økonomiske besparelser for samfundet.

4 SMAGSPRØVER PÅ BØGERNES INDHOLD: HISTORISKE TIDSLINIE-OVERSIGTER fra bog nr. 2. Historisk viden er vigtig, ikke blot i faget historie. Det er ofte lettere at få børn til at forstå tingene, hvis de får at vide, hvordan de er opstået fra begyndelsen. Det er svært for børn at danne sig historisk overblik, se samtidighed og årsagssammenhænge osv. Som større børn mister de let interessen for faget, og dermed svækkes også deres mulighed for at forstå den tid, de lever i. Blandt voksne ses ofte med alderen en stigende interesse for historie. Hvis folkeskolen skal ændres, vil jeg som et af tiltagene på alle landets skoler et egnet sted på gangarealets vægge lade anbringe et sæt historiske tidslinie-oversigter. Jeg ville lade disse tidslinie-oversigter begynde fra året Den endelige udformning af dampmaskinen blev udviklet først i 1790-erne. Dette medførte ændringer på stort set alle samfundets områder. Fra det tidspunkt begyndte man at gå fra et samfund med hestevogne, vandmøller og dampskibe og efterhånden tage skridtene frem mod de samfund, vi lever i idag. Den første oversigt skulle kun vise måske de 4-5 vigtigste begivenheder i perioden. Et par meter til højre for den første oversigt ville jeg anbringe en tilsvarende oversigt, men med ca. dobbelt så mange oplysninger. Og endelig ville jeg igen til højre for dem sætte en tredje og sidste, som viste de oplysninger, man gerne skal kende ved udgangen af 9. klasse. Man må på lignende måde fremstille mindst et til, f. eks. et der viser de sidste års historie. Men det ovenfor beskrevne ville blive det mest anvendte. De to først omtalte tidslinie-oversigter med henholdsvis 4-5 og 8-10 oplysninger skulle tjene til at trinvis hjælpe eleverne til at tilegne sig en overordnet forståelse. Springer man disse to første led over, vil det hele ikke fører til ret meget. Det omdiskuterede spørgsmål om, hvor meget vægt man skal lægge på at lære børnene kongerækken, ville finde sit naturlige svar. Kongernes regeingsperioder ville indtage deres naturlige plads på oversigterne. Til dette tidslinie-sæt ville jeg få fremstillet lærebøger til eleverne. Eleverne ville have disse skemaer at se på, fra de begyndte i l. klasse og have god tid til at danne sig et indre billede af dem. Jeg ville tillægge dette stof betydning og ville f. eks. kræve, at eleverne afleverede et antal opgaver om stoffet i løbet af skoleforløbet, især i de sidste skoleår. Og jeg ville medtage det ved folkeskolens afgangsprøve. Man kunne lade det høre til pensum i dansk, historie og samfundsfag - eller i alle fag, og/eller man kan lave en selvstændig prøve i stoffet. Det ville være en mulighed for lærerne sammen med deres klasser selv at opbygge tilsvarende skemaer, hvor de så også kunne medtage ting, som klassen arbejdede med, men som måske ikke fandtes på de fælles oversigter på skolens gange. Her ville det være formålstjenligt at anbringe vandrette bølgelinier, der omtrentligt angav, hvornår henholdsvis

5 forældrene, bedsteforældrene og oldeforældrene var født. Det ville støtte børnene i at relatere det historiske forløb til deres egen families historie. På ungdomsuddannelserne f.eks. gymnasiet ville man, hvor det var relevant, have mulighed for at opbygge tilsvarende materialer, som byggede videre på det beskrevne. Dette skulle man gøre kendt blandt folkeskolens elever. Det ville øge deres motivation for tilegnelse sig stoffet. Jeg ville som noget vigtigt også lade udarbejde lærermaterialer indeholdende videregående stof. Dette stof ville jeg lade niveaudele fra det mere elementære til liniefagsniveauet. Dette ville støtte lærerne fagligt. Oversigterne og de tilhørende lærermaterialer ville ikke mindst være til støtte i vikarsituationer og for undervisere uden læreruddannelse. Oversigterne og dette lærermateriale ville jeg gøre til obligatorisk eksamensstof på lærerudddannelsen. Formålet skulle være dels at styrke de nyuddannede læreres faglighed og almene forståelse og dels at modvirke, at de kunne blive sat til vægs af eleverne, når de kom ud i folkeskolen. Hvis disse oversigter blev indført, ville de lærerstuderende efter nogle år også kende dem fra deres egen skoletid. ET POLITISK SKOLEMAGASIN fra bog nr. 2. Det nævnes med mellemrum i medierne, at de unge udviser stadig ringere kendskab til og interesse for politik, og det beskrives som et så alvorligt problem, at det kan blive en trussel for demokratiet. Samtidig tales der om, at eleverne skal orienteres mere i retning af det internationale og globale. Det kan man opnå ved indførelse af dette materiale i skolen. Hvis man skal have rigtig fat i forståelsen af en givet emneverden, er det nødvendigt, at man en vis tid beskæftiger sig med det mere indgående og systematisk. - Det, medierne bringer af nyheder og politiske emner, udgør i virkeligheden et ret omfattende stof, som det selv for en voksen tager en del tid at komme ind i. Man kan sige, at her er tale om en "uddannelse" til at kunne følge med i politik i mediernes daglige nyhedsstrøm og til at kunne deltage i de politiske valg være medlevende i demokratiet. Hele resten af deres liv vil eleverne dagen igennem i medierne blive konfronteret med politisk nyhedsstof. Magasinet kunne udleveres til eleverne fra 6. klassetrin, så de når at få 4 årgange. Det kunne udkomme f. eks. med 6 ugers mellemrum. Det enkelte nummer kunne indeholde 4-5 artikler og måske et lignende antal korte notitser. Det er nødvendigt, at indholdet i det enkelte nummer af magasinet ikke er for omfattende. Der er tale om, at eleverne fra bunden af skal tilegne sig et omfattende stof. Det er derfor vigtigt, at indholdet er begrænset i omfang og overskueligt. Eleverne kunne anbringe dem i årgangsmapper. En stor del af stoffet i et sådant magasin ville lappe over i forhold til de andre fag. På de ældste klassetrin kunne man afkræve eleverne et antal opgaver, og mappernes indhold skulle høre med til eksamensstoffet.

6 De elever, som skulle i gymnasiet, handelsgymnasiet o.l. skulle bringe deres mapper med fra folkeskolen. På ungdomsuddannelserne skulle man have lignende magasiner. I gymnasiet ville man ved udgangen af 3. g således have 7 årgange tilbage i tiden at arbejde med. Sideløbende skulle udkomme et magasin for lærerne indeholdende videregående og uddybende stof samt evt. ideoplæg til elevopgaver. Oversigt over reformforslag findes i bog nr. 2 side 66.ad bliver det for en skole? Når eleverne har lagt indskolingen og mellemtrinnet bag sig kommer de op i overbygningen. Her vil de efterhånden have en politisk, historisk og almen viden. Den kan de have tilegnet sig ved let adgang til de 3 materialer, som de har rådighed over flere eller mange år. Det vil virke stimulerende, hvis de og lærerne fra mellemtrinnet ved, at stoffet hører med til pensum ved folkeskolens afsluttende eksamen. De vil have en baggrundsviden og forståelse, som hjælper dem, når de skal tilegne sig nyt stof. De vil lettere kunne rumme, indplacere og perspektivere det. Ligeledes vil den politiske, historiske og almene viden udgøre et grundlag for eleverne, når de selv skal formulere sig mundtligt eller ved skriftlige opgaver. USA-TILTAG MED STORE BESPARELSER fra bog nr 3. Amerikanske forsøg har på det senere vist, at intensiv indsats blandt helt små børn kan løfte social arv, ligesom fortsat tilsvarende indsats op gennem de første 5 år giver så store resultater, at samfundet senere sparer 13 gange så meget som indsatsen overfor de 1-6 årige børn koster. Dette er naturligvis målt på amerikanske forhold. Det drejer sig om at stille betingelser op for børnene, som fremmer fuld udvikling af hjernen og personligheden. Det reducerer eller fjerner behov for offentlig indsats eller sanktion i forhold til borgerne senere frem gennem deres liv. Det behøver man sådan set ikke nogen større undersøgelse for at få at vide. Det kan enhver se blandt de børnefamilier, man måtte kende. De amerikanske tiltag viser også, at disse børn indlærer betydelig hurtigere og mere effektivt end andre. Endvidere viser undersøgelserne, at de tiltag, man senere kan gøre overfor børn og unge, i sammenligning kun har ringe effekt. Dette har været fremme i medierne flere gange, men er forblevet upåagtet. Det ovenstående bygger på en udvalgt radioudsendelse. (1) I Norge har man gjort erfaringer med de samme metoder, - med en succesrate på 80%. Man kan således sige, at hos os håndterer vi børnene i førskolealderen på en så uhensigtsmæssig måde, at de efterfølgende udgifter bliver i størrelsesordenen af 10 gange så høje, som de burde være. Selv om man forestillede sig, at man ændrede på tingene, så måtte man dog en årrække regne med at skulle bruge en del af de sparede penge på information og vejledning af især småbørns-forældre, idet børneopdragelsen i henhold til, hvad jeg skrev i den foregående artikel efter min oplevelse i et vist omfang er gledet af sporet og har gjort det over flere generationer.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse

Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse Specialer: Science Sprog og kultur Sundhed Praktiske oplysninger og lidt om baggrunden Søndervangskolen tilbyder i år eleverne i overbygningen at vælge fag på tværs af klasserne

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til. Sådan gik det til fælles forældremøde den 26. oktober! I alt ca. 100 forældre og medarbejdere mødte frem for at drøfte resultatet af den store forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemførtes i august

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Kom til digitale inspirationsdage

Kom til digitale inspirationsdage Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Regler for læring og samvær

Regler for læring og samvær Regler for læring og samvær Indholdsfortegnelse: 1 RESPEKT... 3 2 SKOLENS FORVENTNINGER... 3 2.1 LÅN AF SKOLENS BÆRBARE COMPUTERE... 5 2.2 BRUG AF VIDEO, BILLEDER OG LYD... 5 2.3 RYGNING OG RUSMIDLER...

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

DI s Guide til Leanledelse 13-04-04

DI s Guide til Leanledelse 13-04-04 Kom godt i gang med DI s Guide til Leanledelse DI har samlet en værktøjskasse til dig, der vil have produktivitetsforbedringer med lean. DI s Guide til Leanledelse bygger på modellen Leanrejsen, der er

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Talteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning

Talteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning 1 Talteori er ikke direkte nævnt i Fælles Mål 2009 som et fagområde, alle skal arbejde med. Det betyder dog ikke, at talteori nødvendigvis må vælges fra som indhold i skolen. Faktisk kan det tænkes, at

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Det gode læseforløb. Opfølgning..

Det gode læseforløb. Opfølgning.. Det gode læseforløb Opfølgning.. Det gode læseforløb Har det været effektivt som evaluering? Hvordan har du brugt det? Det gode læseforløb Hvordan har du organiseret det i forhold til at finde tid? Hvor

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Borgerrådgiverens årsberetning 2014.

Borgerrådgiverens årsberetning 2014. Borgerrådgiverens årsberetning 2014. Borgerrådgivningen i Holbæk Kommune har eksisteret siden den 1. januar 2007 efter beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Udbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence

Udbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence Åbent brev til Folketingets Socialudvalg Folketingets Kommunaludvalg Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet 1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

KEMI 2000 GYMNASIE / HF. www.haase.dk

KEMI 2000 GYMNASIE / HF. www.haase.dk O2 H A A S E U N D E R V I S N I N G KEMI 2000 GYMNASIE / HF Med dette katalog præsenterer vi forlagets materialer til undervisningen i kemi på gymnasieniveau. Bag i kataloget findes en bestillingsseddel

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Kommunalvalg 2009. Handling bag ordene

Kommunalvalg 2009. Handling bag ordene Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus I Århus er vi ambitiøse, når det gælder folkeskolen. Det er her, vi giver vores børn en solid grunduddannelse, der ruster dem til deres videre tilværelse. Og

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Bogstart godt i gang 2 Startvanskeligheder 3 Netværksmøder 3 Bogstart på vej i fængsel 3 Nyt fra forskning 4 Nyt fra Medborgercentre 4 Børnehavebiblioteker

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012

Beretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012 Beretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012 Som det fremgår af skolens vedtægter, skal jeg give en beretning om året, der er gået. Jeg vil forsøge at beskrive skolens pædagogiske tiltag dels

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Uddannelsesplan Ferslev Skole

Uddannelsesplan Ferslev Skole Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Ans Skole - distriktskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 29-06-2012

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Ans Skole - distriktskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 29-06-2012 Dato: 01-05-2011 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Ans Skole - distriktskolen Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 29-06-2012 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere