Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Transkript

1 Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016

2 Indhold 1. Indledning Kvalitetsrapporten Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål og resultatmål... 4 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultater i dansk Resultater i matematik... 8 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Resultater i dansk Resultater i matematik Elevernes trivsel skal øges Trivselsmålinger Elevfravær Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95% -målsætningen Ungdomsuddannelse efter 9. klasse Uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens afslutning Andel af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Bilag 1 Skolebestyrelsernes udtalelser

3 1. Indledning 1.1. Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I juni 2014 udkom bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen, der definerer folkeskolens kvalitetsrapport og dens rolle. Kvalitetsrapporten skal have et fokus på kommunens og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal. Formålet med kvalitetsrapport er, at den på en enkel og overskuelig måde skal angive retningen for arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne. Kvalitetsrapporten understøtter intentionen fra folkeskolereformen om, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter i folkeskolen samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) Rapportens opbygning Rapporten indeholder en beskrivelse af de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for Kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. I følgende afsnit er en sammenfattende helhedsvurdering, der opsummerer kvalitetsrapporten. Herefter vil de nationale mål og delmål blive præsenteret. Disse vil fungere som struktur for præsentationen af resultaterne, der følger herefter. I bilag til rapporten findes de enkelte skolebestyrelsers udtalelse til kvalitetsrapporten. 2

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Det faglige niveau i Lemvig Kommune er generelt højt. Det fremgår både af resultaterne fra de nationale test og afgangskaraktererne. Det er en tydelig og gennemgående tendens, at resultaterne i matematik generelt er bedre end resultaterne i dansk. Hvor resultaterne i dansk er begyndt at falde, hvilket vil kræve et øget fokus fremadrettet, er målsætning om 80% gode elever nået i matematik. For at opnå de faglige målsætninger vil den overordnede generelle udfordring i den kommende periode være at højne niveauet i dansk samt, at få det højeste niveau blandt eleverne højere og dermed at få eleverne til at gå fra at være de gode til de allerdygtigste. Data fra den seneste nationale trivselsmåling viser, at trivslen hos Lemvig Kommunes folkeskoleelever er meget høj. Elevfraværet på skoler er også meget lavere end landsgennemsnittet. Der vil fremadrettet være en bevidst og fokuseret indsats for at øge den høje trivsel blandt folkeskoleeleverne i Lemvig Kommune. Målsætningen om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse er ifølge prognosen nået i Lemvig Kommune, trods et mindre fald i forhold til tidligere år. Undervisningsministeren kan fastsætte mål der skal indgå i kvalitetsrapporten i en tidsbegrænset periode. Aktuelt skal kompetencedækning indgå i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22 og inklusion skal indgå til og med skoleåret 2019/2020. Lemvig Kommune har endnu ikke nået målsætningen for disse to mål. 3

5 3. Mål og resultatmål Med den politiske aftale af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål har, siden fastsættelsen, fungeret som et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfølgning på målene behandles i afsnit 4-6 i rapporten. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Dette behandles i afsnit 7-9 i rapporten. Rapporten skal foruden dette indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. I Lemvig Kommunes tilfælde kan der i forlængelse heraf orienteres om, at der i 2015 har været 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning vedrørende Lemvig Kommune. 4

6 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan I det følgende præsenteres resultaterne fra de nationale test. Disse er konstrueret ud fra vurderinger om eleverne fx har leveret en tilstrækkelig, en god eller en fremragende præstation såkaldte kriteriebaserede tilbagemeldinger. Niveauerne heri er: Fremragende, Rigtig god, God, Jævn, Mangelfuld og Ikke Tilstrækkelig. På de enkelte skoler drøftes resultaterne med klassens lærere, skolens fagteams og ledelse. Endvidere har de enkelte skolers ledelse drøftet skolens resultater med Center for Læring. Disse drøftelser danner fundamentet for de fælleskommunale indsatser: at Fagteam Engelsk fortsat i det kommende skoleår har fokus på at styrke elevernes faglige niveau i engelsk, særligt med fokus på ordforråd at Fagteam Dansk i det kommende skoleår har særligt fokus på at styrke læseundervisningen på mellemtrinnet, samt at Fagteam Matematik, Historie og Biologi har fokus på læsning i de respektive fag at alle fagteam har fokus på, hvordan de dygtigste elever kan understøttes og motiveres i undervisningen at alle fagteam fortsat har fokus på evaluering (materialer og metoder) at alle fagteam fortsat har fokus på læringsmålsstyret undervisning at pædagogisk team fortsat har fokus på overgangen fra den aldersblandende indskoling til mellemtrinnet 4.1. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som god, rigtigt god eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Målingerne bliver foretaget i dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse og i matematik i 3. og 6. klasse. Målsætningen er, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 5

7 Figur 4.1. Andel elever med gode resultater i dansk, læsning Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. I figur 4.1. fremgår det, at det kommunale gennemsnit for Lemvig Kommune ligger i underkanten af målsætningen om, at mindst 80% af eleverne har gode resultater i dansk. Kommunen ligger i skoleåret 2014/2015 over landsgennemsnittet i 2. og 4. klasse, men under landsgennemsnittet i 6. og 8. klasse. I skoleåret 2015/16 har der været en fælleskommunal indsats på læsning i mellemtrinet, hvilket forventes udslagsgivende i næste kvalitetsrapport,

8 Figur 4.2. Andel elever med gode resultater i matematik Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. I figur 4.2 fremgår det, at andelen med gode resultater i matematik er øget hvert år. I skoleåret 2014/2015 er målsætningen om 80% nået i både 3. og 6. klasse Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal vokse hvert år. Tabel 4.2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk Matematik klasse klasse klasse klasse klasse klasse 2013/2014 Ja Nej Nej Ja Ja Ja 2014/2015 Nej Ja Nej Nej Ja Nej Resultater i dansk Målsætningen om at de allerdygtigste elever i dansk skal øges hvert år er ikke opfyldt i Lemvig Kommune. I 4. og 8. klasse er niveauet uændret. I 6. klasse er andelen faldet fra 8% til 4% over 2 år og i 2. klasse ses et markant fald til 1%. Hertil skal det nævnes, at der er sket en ændring i testen, da opgavepuljen er blevet ændret. Undervisningsministeriet gør i denne sammenhæng opmærksom på, at sammenligning med 7

9 tidligere år er vanskeligt, og at der på landsplan har været et markant fald blandt dygtige læsere på 2. klassetrin. Vedr. faldet på 6. klasse trin kan anføres, at der er sat tiltag i værk. Fagteam Dansk arbejder på at udarbejde handleplaner for læsning på mellemtrinet. Figur 4.3. Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test Resultater i matematik Målsætningen om at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige årligt er opfyldt på 3. klasseniveau, hvor der opleves en markant stigning fra at de allerdygtigste elever udgør 2% i 2012/2013 til at udgøre 14% i 2014/2015. På 6. klasseniveau er der et fald i 2014/2015 tilbage til niveauet i 2012/2013 på 5%. Faldet på 6. klasse giver anledning til, at Center for Læring fremadrettet til have opmærksomhed herpå. 8

10 Figur 4.4. Andel af de allerdygtigste elever til matematik Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. 9

11 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Et af de nationale mål for folkeskolen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som Mangelfuld eller Ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, omtalt i afsnit 4. Tabel 5.1. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Lemvig Kommune Ja Nej Ja Nej Ja Ja 2013/2014 Lemvig Kommune Nej Ja Nej Nej Ja Ja 2014/2015 Resultater i dansk Som det ses i figur 5.1. har Lemvig Kommune generelt en lavere andel af elever med dårlige resultater, sammenlignet med landsgennemsnittet, med undtagelse af 8. klasse i skoleåret 2014/2015, hvor andelen af elever med dårlige resultater udgår 14%. Det årlige fald i andelen af elever med dårlige resultater har ikke fundet sted. I 2., 4. og 6. klasse svinger resultaterne mellem 6% og 11%, uden en egentlig tendens. I 8. klasse ses en årlig stigning i andelen af elever med dårlige resultater i dansk. Der har i perioden været fokus på at udarbejde systematiserede procedurer i forhold til børn med mistanke om, eller konstateret, ordblindhed. Systematikken forventes at sikre, at alle ordblinde så tidligt som muligt får den nødvendige støtte. 10

12 Figur 5.1. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Det samlede kommunale skolevæsen forventes at drøfte problematikken omkring de faldende læseresultater med henblik på yderligere indsats. Resultater i matematik Generelt set viser figur 5.2 en faldende tendens i andelen af elever med dårlige resultater i matematik. I 3. klasse er andelen af elever med dårlige resultater i matematik faldet fra 13% i skoleåret 2012/2013 til 7% i 2014/2015. Ligeledes er andelen af elever med dårlige resultater i matematik i 6. klasse faldet fra 17% i skoleåret 2012/2013 til 10% i 2014/2015. Andelen af elever med dårlige resultater i Lemvig Kommune er generelt mindre end landsgennemsnittet. 11

13 Figur 5.2. Andel elever med dårlige resultater i matematik Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. 12

14 6. Elevernes trivsel skal øges Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tillid til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Dette udmønter sig i et konkret mål om, at elevernes trivsel skal øges. I Lemvig Kommune imødekommes dette mål med oprettelsen af det fælleskommunale pædagogiske team, der har som effektmål, at trivslen skal øges. Dette bliver målt i de årlige nationale trivselsmålinger. Resultaterne fra trivselsmålingen foretaget blandt folkeskolens kl. i 2015 præsenteres nedenfor. Dette gøres med udgangspunkt i de fire forskellige indikatorer for trivsel, Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration i undervisningen samt Ro og orden. Hver skole laver på basis af den individuelle tilbagemelding, som skolens ledelse og det pædagogiske team modtager fra konsulenten fra Center for Læring, en handleplan, der omfatter særlige fokuspunkter for skolens trivselsindsatser det kommende skoleår. Skolens leder fremlægger denne handleplan ved møde med fagchefen i begyndelsen af skoleåret. Endvidere peger Fagrådet for skoler på de temaer, man ønsker, at det fælleskommunale pædagogiske team skal arbejde med i indeværende skoleår. Skolelederne har ønsket fokus på temaerne: Ensomhed Robusthed Motivation og lyst til læring Det gode fællesskab 6.1. Trivselsmålinger Figur 6.1 Trivsel, gennemsnit pr. indikator Lemvig Kommunes resultater i trivselsmålingen følger tendensen i landsgennemsnittet. Lemvig Kommunes resultater ligger konsekvent 0,1 procentpoint over landsgennemsnittet. Der forventes igangsat en indsats på skole/dagstilbudsområdet omkring børns robusthed. 13

15 Figur 6.2 Social trivsel, gennemsnit pr. skole Figur 6.3. Faglig trivsel, gennemsnit pr. skole 14

16 Figur 6.4 Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr. skole Figur 6.5 Ro og orden, gennemsnit pr. skole 15

17 6.2. Elevfravær Der er i Lemvig Kommune et relativt lavt elevfravær i folkeskolerne. Alle kommunens skoler ligger enten på eller under landsgennemsnittet. Figur 6.6. Gennemsnitligt elevfravær Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. 16

18 Figur 6.7 Gennemsnitligt fravær pr. skole 2013/2014 Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. 17

19 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I følgende afsnit redegøres for karaktergennemsnittene i Lemvig Kommune. Karaktergennemsnittene skal ses i relation til den nationale målsætning om, at elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: Matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Figur 7.1. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnittene ligger i Lemvig Kommune på niveau med landsgennemsnittet. Der ses ingen udvikling fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2014/15. 18

20 Figur 7.2. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Ligesom med karaktergennemsnittene i de bunde prøvefag, ligger karaktergennemsnittene i dansk i Lemvig Kommune på niveau med landsgennemsnittet i skoleårene 2012/13 og 2013/14. Karaktergennemsnittet i 2014/15 er 0,1 procentpoint lavere end året før, hvorfor målsætningen ikke er opfyldt. Figur 7.3. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnittet i matematik ligger generelt over landsgennemsnittet. Ydermere stiger gennemsnittet hvert år, hvorved målsætningens opfyldes. 19

21 Tabel 7.1. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Skole Skoleår 2012/ /2015 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Christinelystskolen 6,8 6,6 0,2 Harboøre Skole 7,1 6,6 0,5 Lemtorpskolen 7,4 6,9 0,5* Nr. Nissum Skole 7,0 6,8 0,2 Thyborøn Skole 6,9 6,7 0,2 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han/hun har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring og Danmarks Statistiks registre I tabel 7.1. ses, at Lemvig Kommune følger de socioøkonomiske forventninger, med undtagelse af en observation, hvor kommunen får signifikant bedre resultat end forventet. 20

22 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Figur 8.1. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Den stigning der kan observeres i landsgennemsnittet er ikke slået igennem i Lemvig Kommune. Her er tværtimod sket et fald i andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse. 21

23 Figur 8.2. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole, 9. klasse 2014/2015 Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. 22

24 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95% - målsætningen Et af de nationale måltal der er blevet formuleret er, at 95% af ungdomsårgangen 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Lemvig Kommune samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestjylland (UU) om at nå det nationale måltal på 95% for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. I den kommende periode vil samarbejdet have fokus på at lave en god vejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder: Systematisk opfølgning af vejledningsindsatsen i folkeskolen herunder samarbejdet om uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse og elevplanen som omdrejningspunkt for den fælles indsats over for ikke-uddannelsesparate elever Udvikle UU s rolle og konsulentfunktion i forhold til skolernes tilrettelæggelse af det timeløse emne Uddannelse og Job i udskolingen Fortsat udvikle og forbedre den kollektive og gruppebaserede vejledning med fokus på at inddrage eleverne aktivt og styrke deres valgkompetence og udfordre dem på deres uddannelsesvalg 9.1. Ungdomsuddannelse efter 9. klasse Tabel 9.1. Oversigt over andel af elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, fordelt på skoler 3 måneder efter 9.klasse 15 måneder efter 9. klasse Thyborøn Skole - 80 % Nr. Nissum Skole - 71,1 % Lemtorpskolen 37,1 % 90,5 % Klinkby Skole % Harboøre Skole - 85,7 % Christinelystskolen 21,5 % 90,9 % Kommune 17,0 % 85,2 % Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2:Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 23

25 Figur 9.1. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 9.1 viser at det er en relativ lille andel af elever i Lemvig Kommune, der påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter afsluttet 9. klasse. Dette kan forklares med en stor tradition for at tage en 10. klasse og efterskoleophold. Figur 9.2. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en 24

26 erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 9.2. viser at Lemvig Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet over andelen af elever der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse Uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens afslutning Indikatoren angiver evnen til at fastholde de elever der allerede har valgt at påbegynde en ungdomsuddannelse. Figur 9.3. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Note 1: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Der er sket et fald i evnen til at fastholde eleverne i en påbegyndt ungdomsuddannelse. Lemvig Kommune placerer sig lidt under landsgennemsnittet Andel af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse Indikatoren angiver andelen af elever i en 9. klasse årgang, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse. Indikatoren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en modelbaseret beregning som viser, hvordan en ungdomsårgang som afsluttede 9. kl. i et bestemt årstal forventes at uddanne sig i løbet af de kommende år. Modellen bygger på følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der var i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. 25

27 Tallene i profilmodellerne genberegnes løbende for alle årene, så der hele tiden sker ændringer i forhold til tidligere opgørelser. Figur 9.4 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 2: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9. klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Undervisningsministeriets profilmodel Figur 9.5 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter 9. klasse 100% 80% 60% 40% 96% 96% 95% 20% 0%

28 Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 2: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9. klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Undervisningsministeriets profilmodel. Figur 9.5 illustrerer at Lemvig Kommune i 2012, 2013 og 2014 opnår målsætningen om at 95% af en ungdomsuddannelse skal have mindst en ungdomsuddannelse, ifølge Undervisningsministeriets prognose. 27

29 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer I det følgende afsnit beskrives de midlertidige obligatoriske oplysninger fastsat af Undervisningsministeren. Dette er kompetencedækning samt inklusion Kompetencedækning Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Med undervisningskompetence menes enten linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil. KL og de faglige organisationer har udarbejdet et værktøj til vurderingen af tilsvarende kompetencer, hvilket benyttes i Lemvig Kommune. Den endelige vurdering ligger dog ved skolelederen. Målet er et niveau på mindst 85% kompetencedækning i 2016 og mindst 90% i Kompetencedækningen skal fremgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2021/22. I figur 10.1 ses at Lemvig Kommune ikke opfylder målsætningen om fuld kompetencedækning. Ligeledes ligger kommunens niveau under landsgennemsnittet. Der er ikke sket en lille forbedring i skoleåret 2014/2015. Lemvig Kommune har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan for kompetenceudvikling blandt skolernes lærere i udvalgte linjefag. Ligeledes er der igangsat en indsats omkring fælles niveau og standard for indberetningsmetoder, da indberetningen på de enkelte skoler formodes at forklare en del af niveauet. Figur Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 28

30 Figur Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 2014/

31 Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer Inklusion Målet for inklusionsindsatsen er, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges til 96% i Inklusionsmålet skal fremgå af kommunens kvalitetsrapport til og med skoleåret 2019/2020. Figur 10.3 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I figur 10.3 fremgår det at målsætningen om at inkludere 96% af eleverne i den almene undervisning ikke er nået i skoleåret 2014/2015. Skolerne har, i samarbejde med Børne og Familiecentret i Lemvig Kommune, fokus på udviklingen af specialundervisningen. 11. Bilag 1 Skolebestyrelsernes udtalelser 30

32 Christinelystskolen Telefon Christinelystvej Lemvig 22. februar 2016 Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2016 Skolebestyrelsen ved Christinelystskolen har modtaget Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet og tager rapporten til efterretning. Bestyrelsen har noteret sig særlige forhold vedr. Christinelystskolens resultater og har på den baggrund igangsat særlige initiativer. På skolebestyrelsens vegne Jens Pedersen Skoleleder christinelystskolen@lemvig.dk

33 Harboøre den 10. februar 2016 Skolebestyrelsens udtalelse vedr. Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2016 Skolebestyrelsen ved Harboøre Skole tager Kvalitetsrapporten til efterretning. Dog ser bestyrelsen med en vis bekymring på lærernes kompetencedækningsgrad, som for Lemvigs vedkommende på flere punkter ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Der skal her peges på dækningen i dansk og matematik, som de mest betydelige i fagrækken. Det er bestyrelsens klare holdning, at man bør iværksætte en opkvalificering af lærernes kompetencer generelt og i særdeleshed i fagene dansk og matematik ved at afse de fornødne midler. Med venlig hilsen Henry Andreasen, formand Lise Roar, kst. skoleleder TLF EAN NR harboore.skole@lemvig.dkc:\users\jacn\appdata\local\temp\15\ ficssag\tmp_ doc HJEMMESIDE

34 Klinkby skole, fredag d. 12. februar 2016 Skolebestyrelsen på Klinkby Skole har følgende kommentarer til Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2016: Lemvig Kommune placerer sig generelt på højde med resten af landet, hvilket er tilfredsstillende; men der er plads til forbedringer. Afsnit 4. og 5. I læsning bør indsatsen i Lemvig Kommune generelt øges, så vi opnår større andel af elever med gode læseresultater. Vi ser frem til, at handleplanerne for Fagteam Dansk udmøntes. Til gengæld er det godt at se et meget flot resultat i matematik, også med hensyn til andelen af de allerdygtigste elever på 3. klassetrin. Det er desuden godt at se, at der er fremgang for de svageste elever i matematik, og at andelen af elever med dårlige resultater i Lemvig Kommune generelt er lavere end landsgennemsnittet. Det er positivt, at Lemvig Kommunes udmelding er, at der skal fokus på de både de svageste og de dygtigste elever. Der skal tages hensyn, så alle konstant udvikler sig. Generelt håber vi dog ikke, det ender med, at al fokus lægges på de områder i fagene, der skal til for at klare testene. Afsnit 6. Skolebestyrelsen ser med tilfredshed, at Klinkby Skole, ligesom Lemvig Kommune generelt, ligger over landsgennemsnittet mht. trivsel. Dog undrer det os, at Klinkby Skole sniger sig under landsgennemsnit, når det handler om ro og orden. Det er ikke den oplevelse, vi har. Her ligger et opmærksomhedspunkt for skolen. Fraværsprocenten i Lemvig Kommunes skolevæsen er relativt lav. På Klinkby Skole vil vi fortsat have fokus på vigtigheden af stort fremmøde blandt alle elever. Afsnit 10. Vi håber, at Lemvig Kommunes kompetenceudviklingsplan vil tilgodese skolernes behov, så vi får øget andelen af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Især bør kompetencedækningen øges i kernefagene dansk og matematik, som også er de fag, vores børn måles i. For os at se hænger både trivsel, faglig læring m.v. også sammen med lærernes trivsel og indstilling, derfor bør vi i kommunen sikre bedst mulige arbejdsvilkår for de ansatte. Klinkby skole klinkby.skole@lemvig.dk Nejrupvej 6 Tlf Lemvig Fax

35 Lemtorpskolen Skolebestyrelsen ved Lemtorpskolen udtaler følgende til de resultater, der fremgår af kvalitetsrapporten Ad 4: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. På Lemtorpskolen drøfter ledelsen elevernes resultater i de nationale tests med klassernes lærere på teammøder i årgangs- og fagteams. Gennemgående er der blandt lærerne en del usikkerhed i forhold til de resultater testene viser. Blandt nogle af skolen matematiklærere pågår i øjeblikket forskellige forsøg med de nationale test i matematik, som forventes afsluttet i løbet af foråret Som supplement til de nationale test gennemfører skolen også en række andre tests som i højere grad opleves mere brugbare i forhold til den daglige undervisning og lærernes arbejde med at nå de faglige og sociale mål. Hvad angår resultaterne for de allerdygtigste elever i dansk i 2. årgang (4.2.1)har der været et markant fald i Lemvig Kommune, dette gælder også på Lemtorpskolen. I skolens dansk- fagteam arbejdes der således med etablering af en indsatplan, som kan imødegå den faldende tendens og fremadrettet være med til at kvalificere undervisningen, så vores sædvanlige meget gode resultater vender tilbage. I faget matematik ligger eleverne på Lemtorpskolen på et meget højt niveau i både 3. og 6. årgang. Ad 6: Elevernes trivsel skal øges Den nyeste trivselsmåling blandt skolelever i Lemvig Kommune viser, at elevernes trivsel på Lemtorpskolen ligger over både kommune og landsgennemsnittet. Faktisk viser undersøgelsen, at eleverne på Lemtorpskolen ligger som no. 7 i Danmark, når det gælder trivsel. I skolebestyrelsen er vi naturligvis meget tilfredse med dette resultat, men vi er også meget bevidste om, at der stadig er elever, der ikke trives optimalt på skolen og derfor er en fortsat indsats for at forbedre trivslen blandt nødvendig. Skolens overordnede indsatsområde i dette skoleår er Inklusion og Den anerkendende tilgang. I Pædagogisk team og i Inklusionsteamet arbejdes der i et samarbejde med ledelsen målrettet på at kvalificere skolens indsats i relation til inklusion og trivsel. Her ud over har hele skolens personale deltaget i 3 pædagogiske arrangementer med fokus på indsatsområdet. Hvad angår elevfravær har skolen nogle elever, der desværre af forskellige årsager er langtidssyge, dette kan tydeligt aflæses i fraværsopgørelsen (Fravær pga. sygdom). Ad 7-10: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I perioden har afgangseleverne i 9. årgang på Lemtorpskolen opnået et karakterniveau, der er højere end forventet. Dette er også tilfældet, når man tager de socioøkonomiske faktorer i betragtning. Skolebestyrelsen er meget tilfreds med dette resultat, men er også meget bevidste om, at det kræver en målrettet indsats at bevare og videreudvikle de flotte resultater. Skolens elevtal er dalende og det kan som følge heraf blive en udfordring at fastholde de lærerkræfter, der er nødvendige for bevare den høje kvalitet i skolen overbygning. Vi tænker her specifikt på det faglige miljø blandt lærerne i skolens ældste klasser.

36 Det kan blive en udfordring med kollegial sparring og samarbejde, når der bliver færre til at løse opgaverne og dække alle fag på et højt fagligt niveau. Derfor vil en skole som Lemtorpskolen fremadrettet få alvorlige udfordringer med at leve op til kravene om kompetencedækning (10.1). Allerede på nuværende tidspunkt kniber det med at få dækket timer med linjefagsuddannede lærere. Det vil derfor være naturligt allerede nu at tænke i en overbygningsstruktur i Lemvig Kommune, der kan være garant for, at vi kan leve op til kravene om, at eleverne på skolen undervises af lærere, der er linjefagsuddannet i de fag, de underviser i. På skolebestyrelsens vegne Jan Lilholt skoleleder

37 Familie og Kultursekretariatet Rådhusgade Lemvig Nørre Nissum den 12. februar 2016 Udtalelse vedrørende Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2016 Skolebestyrelsen ved Nørre Nissum skole udtaler sig således: Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2016 tages til efterretning. Med venlig hilsen Henrik Hunskjær Formand for skolebestyrelsen 1

38 Ramme Skole Udtalelse til kvalitetsrapporten for 2016 Det er glædeligt, at kommunens skoler generelt har et højt niveau. Kvalitetsrapporten viser, at Ramme scorer højt mht. trivsel, hvilket vi ser som en forudsætning for at fagligheden kan holde et højt niveau og de dygtigste elever blive endnu dygtigere. Derfor vil trivsel fortsat være et fokusområde for skolen. Ramme Skole har ikke afgørende indflydelse på at niveauet er højt nok ved afgangseksamen, men tilstræber at eleverne ved overgang til overbygningsskolen er dygtige nok. Kompetencedækningen på Ramme Skole er ret høj. Opgaven med at løfte det faglige niveau kan blive udfordret af ønsket om forøget inklusion. På vegne af skolebestyrelsen på Ramme Skole Formand for skolebestyrelsen Anna Maria Hoornenborg

39 Kommunalbestyrelsen Lemvig Kommune Brogade 67, 7660 Bækmarksbro T: E: H: februar 2016 Udtalelse vedrørende Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet 2016Lemvig Kommune Skolebestyrelsen ved Tangsø Skole vil igen udtrykke tilfredshed med K-rapportens opbygning. Den er overskuelig, vedkommende og tilpas informerende. Skolebestyrelsen har forholdt sig til de resultater der bliver fremlagt Vi kan konstatere mange gode tendenser i skolevæsenet, men vil gerne påpege vigtigheden af, at implementering af folkeskolereformen og kommunale tiltag stadig kræver tid og ressourcer. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Tangsø Skole v. Kristoffer Serup Hald, formand

40 THYBORØN SKOLE 4. februar 2016 Kvalitetsrapport 2016 Thyborøn skoles skolebestyrelse har behandlet kvalitetsrapporten på møde den 3. februar 2016 og ønsker at komme med følgende udtalelse. Når statistisk materiale beskrives relativt ( i % ) kan der specielt hvis der er tale om relativt få elever fremtræde en utilsigtet skævvridning af datamaterialet på grund af ganske få elever. I skoleåret 2014/2015 rummede skolen teknisk set tre elever i 9. årgang, som ikke deltog i den almindelige skolegang. To af eleverne blev indskrevet på skolen efter jul (uden at de mødte frem) for at sikre, at de havde en mulighed for at gå til afgangsprøverne. Disse tre elever udgør 15% af elevgrundlaget og vægter derfor alt for højt i forhold til at kunne vurdere skolens almindelige standard. Det slår eksempelvis igennem i afsnit 6.2, figur 6.7 om ulovligt fravær (skolen har stort set intet ulovligt fravær og de 0,6% kan forklares med de pågældende tre elever), ligesom det forklarer afsnit 8 figur 8.2 om karakteren mindst 2 i dansk og matematik, og det slår også igennem i forhold til tabel 7.1 om gennemsnitskarakter ved afgangsprøverne. Om fravær generelt ses det, at det lovlige fravær igen i år er væsentlig højere i Thyborøn end i de øvrige kommuneskoler. Skolebestyrelsen overvejer, om der skal gøre en indsats på dette område på næste bestyrelsesmøde. Samtidigt noterer bestyrelsen sig, at antallet af lovligt fravær er for nedadgående over en tre-årig periode, hvilket kan ses på undervisningsministeriets nye portal Skoletal. På skolebestyrelsens vegne Annemette Fruergaard / formand Michael Laursen / skoleleder Skolevej 7 Tlf.: mila@lemvig.dk 7680 Thyborøn Fax: