Kvalitetsrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2014-2015"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes resultater Opsamling på handlingsplaner... 6 Anbefalinger i den seneste kvalitetsrapport fra marts Efteruddannelsesindsats... 6 Elevernes resultater... 6 Initiativer efter den seneste kvalitetsrapport fra marts Efteruddannelsesindsats... 7 Initiativer efter den seneste kvalitetsrapport fra marts Systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Vurdering: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Vurdering: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Vurdering: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Vurdering: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Grundskolekarakterer og socioøkonomiske referencer Vurdering: Resultater Afgangskarakterer efter 9. klasse Vurdering: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik Vurdering:

3 10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Overgang til ungdomsuddannelse Status for ungdomsuddannelserne Forventninger til fuldførelse af mindst en ungdomsuddannelse Vurdering: Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Fravær Klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Beskrivelse af det ske skolevæsen Hans Rømerskolen Kongeskær Paradisbakkeskolen Rønneskolen Svartingedal klassesskolen og Dybdalsskolen (Ungdomsskolen) Heldagsskolen Kildebakken Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Inklusion Læsning Matematik Åben skole IT Alle elever skal blive så dygtige til læsning og matematik som de kan Eleverne vælger folkeskolen frem for en fri grundskole Handleplaner for at inddrage bornholmske kendetegn i undervisningen Elevernes trivsel skal øges Inklusion Skolebestyrelsernes udtalelse Hans Rømerskolen Kongeskær Paradisbakkeskolen Rønneskolen Svartingedal klassesskolen og Dybdalsskolen (Ungdomsskolen) Heldagsskolen Kildebakken

4 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Der henvises også til undervisningsministeriets skabelon for den nye kvalitetsrapport, som er fulgt. 2. Sammenfattende helhedsvurdering De handlingsplaner der blev lagt i den seneste kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 fra marts 2015 var: Der skal gøres en stor indsats for efteruddannelse af lærerne i flere linjefag. Der skal arbejdes med en mere systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever. Indsatsen med efteruddannelse er et projekt der er startet og forventes afsluttet i En mere systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever er kun indledt, og der er stadigt et godt stykke før disse mål er endeligt opfyldt. På den baggrund er der en anbefaling i dette års kvalitetsrapport: Der skal arbejdes med en mere systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever. 4

5 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport Elevernes resultater Det anbefales at, at der arbejdes mere systematisk med opfølgning på de tre mål for dygtigere elever: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 5

6 3. Opsamling på handlingsplaner Anbefalinger i den seneste kvalitetsrapport fra marts 2015 Efteruddannelsesindsats Det anbefales, at der i den kommende skolestruktur følges op på den lokale kompetenceplan. At der i årene ind til 2020 løbende gøres en massiv indsats for efteruddannelse i linjefag, og at der i dialog med skolerne løbende sikres en højere grad af undervisningstimer med kompetencedækning. Elevernes resultater Det anbefales at, at der arbejdes mere systematisk med opfølgning på de tre mål for dygtigere elever: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 6

7 Initiativer efter den seneste kvalitetsrapport fra marts 2015 Efteruddannelsesindsats Graden af kompetencedækning er steget, fra i skoleåret 2013/2014 at være 80,0 % til i skoleåret 2014/2015 at være 82,5 %. Dette fremgår af denne kvalitetsrapports afsnit I skoleåret 2015/16 har der været følgende efteruddannelsesaktivitet rettet mod erhvervelse af linjefagskompetence: Håndværk & Design 3 Matematik 8 Læsevejleder 2 Inklusion 2 Dansk 6 Engelsk 4 Kristendom 3 Hjemkundskab 2 Matematik ordblindetest 1 Master 2 Tysk 1 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser 2 I alt 36 Fordelingen svarer i store træk til at der navnlig er ønsker om efteruddannelse indenfor følgende fag: dansk matematik engelsk kristendom natur og teknik håndværk og design musik 7

8 Initiativer efter den seneste kvalitetsrapport fra marts 2015 Fordelingen i ønsker adskiller sig dog fra hvilke fag der primært mangler at komme op på 100 %, hvor eksempelvis madkundskab mangler mest og fransk er fuldt ud dækket: Fag kompetence % Madkundskab 46,2 % Kristendomskundskab 50,3 % Historie 52,2 % Natur/teknik 60,1 % Billedkunst 60,5 % Samfundsfag 60,6 % Idræt 74,3 % Tysk 76,9 % Engelsk 79,2 % Musik 80,3 % Geografi 80,4 % Håndværk og Design 83,4 % Biologi 90,4 % Matematik 94,0 % Dansk 96,0 % Fysik/kemi 98,4 % Fransk 100,0 % 8

9 Initiativer efter den seneste kvalitetsrapport fra 2015 Systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever Nye initiativer: Hans Rømer skolen har ikke prioriteret en systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever i skoleåret 2014/2015, men blot videreført klassekonferencerne hvor der er fokus på de enkelte elevers præstationer. Hans Rømer skolen står i 2015/2016 over for en opbygning af den nye Hans Rømer Skole, og er bekendt med at de nationale test kan bruges til resultatorienteret læringsmålsstyring, til databaseret skoleledelse og at dette kan ske mere systematisk. Paradisbakkeskolen har ikke prioriteret en systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever i skoleåret 2014/2015, men blot videreført klassekonferencerne hvor der er fokus på de enkelte elevers præstationer. Ledelse og læsevejledere har med henblik på den fremadrettede indsats gennemgået de nationale test og analyseret grunden til de ikke tilfredsstillende resultater. Skole Nord har på Kongeskær ikke prioriteret en systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever i skoleåret 2014/2015, men blot videreført klassekonferencerne hvor der er fokus på de enkelte elevers præstationer. Skole Nord har på Svartingedal ikke prioriteret en systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever i skoleåret 2014/2015, men blot videreført klassekonferencerne hvor der er fokus på de enkelte elevers præstationer. Svartingedal har ikke kunnet indrapportere initiativer for 2015/16, da skolen først er blevet en selvstændig skole fra 1. august 2015, og derfor ikke indgik i skolechefens besøgsrunde. Rønneskolen har ikke prioriteret en systematisk opfølgning på de tre mål for dygtigere elever i skoleåret 2014/2015, men blot videreført klassekonferencerne hvor der er fokus på de enkelte elevers præstationer. Rønneskolen har som mål at resultaterne bliver en smule bedre dette skoleår end forrige, og har særligt fokus på læringsmålsstyret undervisning i dansk og matematik. Håber de nye elevplansværktøjer bedre er i stand til at understøtte den systematiske opfølgning. Kildebakken arbejder målrettet med elevernes faglige færdigheder, og arbejder med en række relevante test. Heldagsskolen bruger de nationale test, men det er vanskeligt pga. det meget vekslende elevgrundlag og de relativt få elever på hvert klassetrin. 10-klasseskolen - der er ingen nationale test i 10-klasse, og dermed er dette klassetrin ikke omfattet af de tre operationelle målinger for dygtigere elever. 9

10 4. Mål og resultatmål 4.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 10

11 4.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Mål i 2014/15 der er besluttet sammen med kvalitetsrapporten for 2013/ Fremadrettet vil der være fokus på: Inklusion Læsning Matematik Åben skole og partnerskaber Indikatorer på inklusion 2014/15 Færre børn udskilles i skoleåret 2014/2015 til specialundervisning, i specialklasser og specialskoler end i skoleåret 2012/2013. o Antallet af elever i specialklasser i skoleåret 2014/2015 falder i forhold til skoleåret 2013/2014 Andelen af elever med henvisning til specialundervisning er lavere i skoleåret 2014/2015 end i skoleåret 2013/2014 (antal henvisninger/antal skoleelever) Der er i skoleåret 2014/2015 et fald i det bekymrende og ulovlige fravær for skoleelever i forhold til niveauet i 2013/2014 (målt ved de samlede antal fraværsdage/antal skoledage) Antallet af forældreklager til det centrale klagenævn for specialundervisning, hvor der gives medhold, stiger ikke i forhold til skoleåret 2013/2014. Udgifterne til specialundervisningen holdes indenfor den økonomiske ramme (specialtaxameteret samt specialskolerne) Andelen af elever der har modtaget specialundervisning, (enkeltintegreret støtte, specialklasse eller specialskole), der går i gang med en ungdomsuddannelse er større end i skoleåret 2013/2014 Indikatorer på læsning og matematik 2014/15 Der kan i de nationale test konstateres en udvikling mod opfyldelse af alle 3 nationale mål. o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. o Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Indikatorer på åben skole og partnerskaber 2014/15 Der er indgået partnerskabsaftaler med ungdomsskolen. Der er indgået partnerskabsaftaler med musik- og billedskolen. Der er indgået partnerskabsaftaler med virksomheder eller foreninger. 11

12 Mål for 2015 der er besluttet på budget-tema-møder i IT skal være en naturlig del af elevernes læring. IT skal være et naturligt værktøj i skole -hjem samarbejdet Eleverne skal primært udarbejde produktioner (opgaver) digitalt, idet eleverne lærer at vælge det rette redskab til den rette opgave. Det er et bærende princip, at eleverne har en tablet stillet til rådighed af skolen. Det opgøres i januar 2016 om alle elever har en tablet. Alle elever skal blive så dygtige til læsning og matematik som de kan. 1 Læsning Mindst 80 % skal være god til at læse i de nationale tests -Andelen af de allerdygtigste elever i læsning skal stige år for år -Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning skal reduceres år for år. - Der sikres progression i elevernes læseudvikling - Der udarbejdes en konkret handleplan for de elever, der har vanskeligheder i testen - Alle elever udfordres på deres niveau - Opfølgningen skal kunne ses direkte i den enkeltes elevplan 2 Matematik - Mindst 80 % skal være god til at regne i de nationale tests -Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år -Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for matematik skal reduceres år for år. 12

13 Mål for 2015 der er besluttet på budget-tema-møder i Målet er, at der ved skolestart i på trods af en eventuelt ændret skolestruktur 2015 fortsat er 76,4 % af eleverne der vælger folkeskolen frem for en fri grundskole. Det langsigtede mål er, at 85 % vælger folkeskolen ved skoleindskrivningen til skoleåret 2017/18 pr. 31. januar Den enkelte skole udarbejder handleplaner for at inddrage bornholmske kendetegn i undervisningen. Elevernes trivsel skal øges: Alle børn skal opleve en god overgang fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse Alle elever trives, så de lærer så meget de kan i forhold til deres potentiale og føler sig som en del af læringsfællesskabet Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse anvendes ved opfølgning på målet. En mangfoldig, inkluderende skole betyder at 31. dec Skal 96 % af eleverne være inkluderede i de almene klasser. 1. Mål på længere sigt: Den enkelte medarbejder og de enkelte team arbejder ud fra et inkluderende perspektiv. Målemetode: Trivselsundersøgelse blandt lærere og pædagoger viser, at flere føler sig i stand til at håndtere udfordringerne, færre føler sig magtesløse. Evaluering er afsluttet senest den 31/

14 Mål for 2015 der er besluttet på budget-tema-møder i En mangfoldig, inkluderende skole betyder at 31. dec Skal 96 % af eleverne være inkluderede i de almene klasser (fortsat). 2. Dagtilbud og skole skaber fælles forståelse omkring pædagogik, faglighed og politikker, så der sikres en rød tråd i barnets liv Målemetode: Den røde tråd revideres KB tager stilling til en eventuel fortsættelses af vippeordningen i september De enkelte team reflekterer systematisk over egen praksis og organisering i forhold til inklusionsopgaven og handler derefter. Målemetode: Skoleledelserne gennemfører teamsamtaler og følger op på målet i forbindelse med kvalitetsrapporten 4 Andelen af ekskluderede til specialtilbud er dalende i forhold til året før Målemetode: Der foretages en optælling, der offentliggøres i kvalitetsrapporten 5 Unge i specialtilbud tager som udgangspunkt afgangsprøve i alle fag Målemetode: Det konstateres om der er gennemført afgangsprøver. 6. PPR understøtter inklusionsopgaven i almenområdet Målemetode: PPR gennemfører forventningsafstemningsmøder med skolerne 14

15 5. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Kvalitetsrapporten skal belyse resultaterne fra de nationale test, som er omfattet af tavshedspligt. Der er kun adgang til at få oplysninger om testresultater m.v. hvis de pågældende har brug for disse som et led i opgavevaretagelsen. Som en del af kvalitetsrapport er der udarbejdet et fortroligt tillæg til kommunalbestyrelsen som rummer resultaterne for hver enkelt skole. Endvidere er der udarbejdet fortrolige overblik over udviklingen i testresultater for de enkelte skoler, af hensyn til skolernes opgavevaretagelse. At oplysningerne er fortrolige medfører at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelser, ansatte i den kommunale forvaltning og kommunalbestyrelsen kun kan få oplysninger der er et led i opgavevaretagelsen og at der er tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Omtale af oplysningerne skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de tavshedsbelagte oplysninger ikke må bringes. Vurderinger af målopfyldelsen og udviklingen er obligatorisk, men skal ske på en vis, hvor rangordning af de enkelte elever, klasser, skoler eller kommuner ikke kan forekomme. Der gennemføres hvert år nationale test i dansk på anden, fjerde, sjette og ottende årgang, medens der i matematik aflægges nationale test på tredje og sjette årgang. Testresultaterne bearbejdes ud fra en kriteriebaseret skala, som måler elevernes dygtighed i forhold til faglige kriterier. 15

16 5.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nedenfor ses en oversigt over de samlet set 6 årgangstest, og i hvor stor en del af disse det er muligt at konstatere at 80 % af de testede elever der er gode. Det opgøres også hvorvidt andelen af elever som er gode er steget i 2014/2015 sammenlignet med de tilsvarende testresultater på samme alderstrin i 2013/2014 På fødeskoler er der kun 5 nationale test, da dansk for ottende klasse sker på overbygningsskolen. Vurdering: Kravet om at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne er endnu ikke opfyldt, men udviklingen er positiv, når det kan konstateres at de ske resultater samlet i 5 ud af 6 prøver bevæger sig i en positiv retning. 16

17 5.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Nedenfor ses en oversigt over de samlet set 6 årgangstest, og i hvor stor en del af disse det er muligt at konstatere at andelen af de allerdygtigste elever er stigende. På fødeskoler er der kun 5 nationale test, da dansk for ottende klasse sker på overbygningsskolen. Vurdering: Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Her kan det konstateres at for de samlede ske resultater er der ikke nogen tydelig udvikling, hverken positivt eller negativt. I halvdelen af prøverne er kravet samlet set opfyldt og i den anden halvdel er det modsat. 17

18 6. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 6.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Nedenfor ses en oversigt over de samlet set 6 årgangstest, og i hvor stor en del af disse det er muligt at konstatere at andelen af elever med de dårligste resultater er faldende. På fødeskoler er der kun 5 nationale test, da dansk for ottende klasse sker på overbygningsskolen. Vurdering: Andelen af elever med de dårligste resultater skal reduceres år for år. Her kan det konstateres at for de samlede ske resultater er der ikke nogen tydelig udvikling, hverken positivt eller negativt. I halvdelen af prøverne er kravet samlet set opfyldt og i den anden halvdel er det modsat. 18

19 7. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 7.1. Elevernes trivsel skal øges Resultaterne af den obligatoriske trivselsmåling efter nationale standarder skal fremgå af kvalitetsrapporten. Trivselsmålingerne foretages på samtlige årgange i 0-3 klasse der et spørgesæt der omfatter 20 spørgsmål og i 4-9 klasse er der et spørgesæt der omfatter 30 spørgsmål. Kravet om trivselsmålinger efter nationale standarder trådte i kraft i skoleåret 2014/2015 der findes således kun et sæt datamateriale til denne kvalitetsrapport og dermed endnu ikke nogen sammenligningsgrundlag for hvordan udviklingen er. Resultatet af trivselsmålingerne er på klassetrinene klasse er sammenvejet på både landsplan, kommuneplan og skoleplan. Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Elevernes besvarelse afspejler deres oplevede trivsel. Besvarelsen skal ske uafhængigt af lærerne, og være udfyldt seriøst. Mangler i så henseende forudsættes at være ens på og i det øvrige land. På alle indikatorerne ligger trivslen på under landsgennemsnittet. 19

20 Vurdering: På er andelen af elever i 4-9 klasse der trives mindre end landsgennemsnittet. Eleverne er både mindre trygge, oplevelsen af faglig trivsel er fraværende i større grad, den sociale trivsel er mindre og undervisningen opleves som mindre interessant end det man ser i landsgennemsnittet. De mangler der må konstateres i de ske testresultater genfindes i elevernes trivselsmålinger. Målingen af trivsel, fordelt på skolerne Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Skolerne ligger på alle fire indikatorer nogenlunde stabilt, svarende til det ske resultat, der for samtlige indikatorer er lidt under landsgennemsnittet. De skoler der tydeligst udskiller sig er de to specialskoler, hvor Kildebakken typisk er over både kommune og landsgennemsnit og Heldagsskolen typisk er under både kommune og landsgennemsnit. Kildebakkens måling er dog ikke gennemført fuldt ud gyldig, da 10 elevers svar ikke er blevet korrekt registreret. 20

21 Status er, udspecificeret på de enkelte spørgsmål følgende for : 0-3 klasse: 8 Er du glad for din skole? Er du glad for din klasse? ja, meget ja, lidt nej ja, meget ja, lidt nej Føler du dig alene i skolen? Kan du lide pauserne i skolen? 8 6 ja, tit ja, nogle gange nej 8 6 ja, meget ja, lidt nej Er du glad for dine lærere? Har du ondt i maven, når du er i skole? ja, meget ja, lidt nej ja, tit ja, nogle gange nej 21

22 0-3 klasse fortsat: 6 Har du ondt i hovedet, når du er i skole? 6 er du god til at løse dine problemer? ja, tit ja, nogle gange nej ja, for det meste ja, nogle gange nej 6 Kan du koncentrere dig i timerne? ja, for det meste ja, nogle gange nej 8 6 Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? ja, meget ja, lidt nej Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? 10 Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? ja, de fleste ja, nogle stykker nej 8 6 ja, meget ja, lidt nej 22

23 0-3 klasse fortsat: Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du bange for, at de andre børn griner af dig i skolen? ja, tit ja, nogle gange nej 6 ja, meget ja, lidt nej Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 5 Er timerne kedelige? 6 ja, tit ja, nogle gange nej 3 1 ja, tit ja, nogle gange nej 8 Laver du noget spændende i skolen? Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? 6 ja, meget ja, lidt nej 6 ja, tit ja, nogle gange nej 23

24 0-3 klasse fortsat: Er jeres klasselokale rart at være i? Er toiletterne på skolen rene? ja, meget ja, lidt nej ja, for det meste ja, nogle gange nej 24

25 4-9 klasse: 5 45% 35% 3 25% 15% 1 5% Er du glad for din skole? Er du glad for din klasse? Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? 6 virkelig gode gode midel under middel klasse fortsat: Lykkes det for dig at lære det, du gerne vil, i skolen? 5 45% 35% 3 25% 15% 1 5% føler du dig ensom? 25

26 4-9 klasse fortsat: Jeg føler, at jeg hører til på min skole Jeg kan godt lide pauserne i skolen Hvor tit har du ondt i maven? Hvor tit har du ondt i hovedet? 6 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? 26

27 4-9 klasse fortsat: Kan du koncentrere dig i timerne? Jeg klarer mig godt fagligt i skolen Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen 6 Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure 27

28 4-9 klasse fortsat: Jeg er god til at arbejde sammen med andre 3 1 Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt Undervisningen giver mig lyst til at lære mere De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme Andre elever accepterer mig, som jeg er 6 Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. 28

29 4-9 klasse fortsat: 8 6 Er du blevet mobbet i dette skoleår? Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? Er du bange for at blive til grin i skolen? Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. 29

30 4-9 klasse fortsat: Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. Er undervisningen kedelig? Er undervisningen spændende? Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. 6 Hvis noget er svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre. 30

31 4-9 klasse fortsat: Møder dine lærere præcist til undervisningen? Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? 6 Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? 3 1 Jeg synes godt om udeområderne på min skole Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. 3 1 Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. 31

32 8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Grundskolekarakterer og socioøkonomiske referencer. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels set i hver prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer. Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomiske referencer for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Der foreligger endnu ikke beregninger for skoleåret 2014/2015. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer. Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9.kasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakterer er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakterer er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakterer og den socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrund. De med (*) markerede karakterer-forskelle er her fremhævet med farver. Er forskellen over det forventede er feltet grønt, er forskellen under det forventede er feltet rødt. 32

33 Hans Rømer Skolen Afgangsprøve 9. klasse 2013/2014 Bundne prøvefag Prøvefag til udtræk Socioøkonomisk reference 2) 9. klasser i skoleårene 2011/ /2014 Bundne prøvefag Forskel 3) (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference 2) Forskel 3) (* = signifikant) Dansk Læsning 6,5 5,9 0,6 6,5 5,8 0,7 * Matematik Retskrivning 5,2 5,4-0,2 5,9 5,7 0,2 Skriftlig 5,9 6,0-0,1 6,3 5,9 0,4 * Orden - - Mundtlig 7,1 7,1 0,0 7,6 7,0 0,6 * Matematiske færdigheder 6,8 6,4 0,4 6,8 6,3 0,5 * 6,4 5,8 0,6 6,2 5,6 0,6 * Engelsk Mundtlig 7,1 7,0 0,1 6,9 6,8 0,1 Fysik/kemi Mundtlig 6,9 6,2 0,7 6,2 5,9 0,3 Gennemsnit 1) 6,5 6,2 0,3 6,5 6,1 0,4 * Engelsk Skriftlig 7,3 6,6 0,7 Tysk Mundtlig - - Skriftlig 6,5 6,2 0,3 Fransk Mundtlig - - Historie Mundtlig 5,9 6,2-0,3 Samfundsfag Mundtlig - - Matematisk problemløsning Kristendomskundskab Mundtlig - - Biologi Skriftlig 8,3 7,2 1,1 * Geografi Skriftlig 5,4 5,7-0,3 Matematik Mundtlig 6,6 6,5 0,1 Note: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 33

34 Paradisbakkeskolen Afgangsprøve 9. klasse 2013/2014 Bundne prøvefag Prøvefag til udtræk Socioøkonomisk reference 2) 9. klasser i skoleårene 2011/ /2014 Bundne prøvefag Forskel 3) (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference 2) Forskel 3) (* = signifikant) Dansk Læsning 5,8 6,0-0,2 6,4 5,9 0,5 * Matematik Retskrivning 4,9 5,7-0,8 * 5,6 5,6 0,0 Skriftlig 5,6 6,1-0,5 6,1 5,9 0,2 Orden - - Mundtlig 6,9 7,1-0,2 7,0 6,9 0,1 Matematiske færdigheder 6,2 6,4-0,2 6,4 6,3 0,1 5,6 5,8-0,2 5,9 5,6 0,3 Engelsk Mundtlig 8,5 7,7 0,8 * 8,3 7,1 1,2 * Fysik/kemi Mundtlig 6,0 6,2-0,2 5,5 5,8-0,3 Gennemsnit 1) 6,1 6,3-0,2 6,4 6,1 0,3 Engelsk Skriftlig - - Tysk Mundtlig 6,1 5,8 0,3 Skriftlig - - Fransk Mundtlig - - Historie Mundtlig - - Samfundsfag Mundtlig 5,7 6,4-0,7 Matematisk problemløsning Kristendomskundskab Mundtlig 6,3 6,8-0,5 Biologi Skriftlig 7,1 6,8 0,3 Geografi Skriftlig 5,7 6,0-0,3 Matematik Mundtlig 6,2 6,7-0,5 Note: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 34

35 Rønneskolen Afgangsprøve 9. klasse 2013/2014 Bundne prøvefag Prøvefag til udtræk Socioøkonomisk reference 2) 9. klasser i skoleårene 2011/ /2014 Bundne prøvefag Forskel 3) (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference 2) Forskel 3) (* = signifikant) Dansk Læsning 6,1 5,8 0,3 6,2 5,9 0,3 Matematik Retskrivning 5,7 5,5 0,2 5,6 5,7-0,1 Skriftlig 6,6 6,0 0,6 * 6,1 5,9 0,2 Orden - - Mundtlig 6,5 6,9-0,4 6,9 7,0-0,1 Matematiske færdigheder 6,3 6,1 0,2 6,2 6,2 0,0 5,6 5,5 0,1 5,6 5,5 0,1 Engelsk Mundtlig 7,9 7,2 0,7 * 7,4 6,9 0,5 * Fysik/kemi Mundtlig 5,9 6,0-0,1 5,5 5,8-0,3 Gennemsnit 1) 6,3 6,1 0,2 6,2 6,1 0,1 Engelsk Skriftlig 4,2 4,8-0,6 Tysk Mundtlig 5,1 5,0 0,1 Skriftlig - - Fransk Mundtlig - - Historie Mundtlig 7,0 6,7 0,3 Samfundsfag Mundtlig 8,1 7,1 1,0 * Matematisk problemløsning Kristendomskundskab Mundtlig 7,9 7,1 0,8 Biologi Skriftlig 7,1 6,6 0,5 Geografi Skriftlig 6,0 5,7 0,3 Matematik Mundtlig 6,6 6,5 0,1 Note: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 35

36 Skole Nord Afgangsprøve 9. klasse 2013/2014 Bundne prøvefag Prøvefag til udtræk Socioøkonomisk reference 2) 9. klasser i skoleårene 2011/ /2014 Bundne prøvefag Forskel 3) (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference 2) Forskel 3) (* = signifikant) Dansk Læsning 6,4 6,1 0,3 5,8 5,8 0,0 Matematik Retskrivning 6,2 5,6 0,6 6,1 5,7 0,4 Skriftlig 6,6 6,2 0,4 6,6 6,0 0,6 * Orden - - Mundtlig 7,8 7,4 0,4 7,3 7,0 0,3 Matematiske færdigheder 6,7 6,2 0,5 6,9 6,1 0,8 * 6,6 5,8 0,8 6,4 5,5 0,9 * Engelsk Mundtlig 7,3 7,2 0,1 7,0 6,8 0,2 Fysik/kemi Mundtlig 6,2 6,0 0,2 6,4 5,8 0,6 * Gennemsnit 1) 6,7 6,3 0,4 6,5 6,0 0,5 * Engelsk Skriftlig - - Tysk Mundtlig - - Skriftlig - - Fransk Mundtlig - - Historie Mundtlig 6,7 6,8-0,1 Samfundsfag Mundtlig 7,7 7,2 0,5 Matematisk problemløsning Kristendomskundskab Mundtlig - - Biologi Skriftlig 9,0 7,2 1,8 * Geografi Skriftlig - - Matematik Mundtlig 6,8 6,5 0,3 Note: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Kilde: Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 36

37 Vurdering: De ske skoler præsterer gennemgående enten på eller over niveau, sammenlignet med andre elever med tilsvarende socioøkonomiske baggrund. I skoleåret 2013/2014 havde: Hans Rømer Skolen det forventelige niveau i de bundne prøver, og et resultat i udtræksfagene der lå over det forventelige. Paradisbakkeskolen et resultat i de bundne prøver der lå over det forventelige niveau og et resultat der lå under det forventelige. Rønneskolen to resultat i de bundne prøver der lå over det forventelige niveau og et resultat i udtræksfagene der lå over det forventelige niveau. Skole Nord det forventelige niveau i de bundne prøver, og et resultat i udtræksfagene der lå over det forventelige. I gennemsnit over perioden 11/12 12/13 13/14 var der på: Hans Rømer Skolen fem resultater over det forventelige niveau, og et gennemsnit over det forventelige. Paradisbakkeskolen to resultater over det forventelige niveau. Rønneskolen et resultat over det forventelige niveau. Skole Nord fire resultater over det forventelige niveau, og et gennemsnit over det forventelige. 37

38 Resultater Afgangskarakterer efter 9. klasse 38

39 Vurdering: Med det formål at give en vurdering af hele skolevæsenet, af de enkelte afdelinger og af udviklingen i karakterniveauet på er flg. lagt til grund for vurderingen: En vurdering af det bornholmske gennemsnit sammenlignet med det øvrige En vurdering af variationsbredden i de bornholmske resultater. En vurdering af resultater på enkelte skoler, der afviger meget fra gennemsnittet. En vurdering af det bornholmske gennemsnit sammenlignet med det øvrige. De bornholmske elever præsterer generelt i området 4,4 til 8,5 i hovedfagene dansk og matematik. Paradisbakkeskolen trækker lidt nedad, medens Skole Nord trækker lidt opad. Der er tale om en stor variationsbredde, især i matematik mundtlig. Samlet er det gennemsnitlige præstationer, hvor tendensen i forhold til sidste år er en lille stigning i prøvekarakterer og et lille fald i standpunktskaraktererne. Dette har udlignet den tidligere systematiske tendens til at standpunktskarakterer var højere end prøvekarakterer. Nu ligger de to karaktertyper på et ensartet niveau. De bornholmske elever præsterer generelt i området 2,1 til 7,5 i sprogfagene. Samlet fordeler karaktererne sig på lavere karakterer i forhold til De bornholmske elever præsterer generelt i området 4,7 til 8,4. Samlet fordeler karaktererne i naturfagene sig på bedre karakterer i forhold til De bornholmske elever præsterer generelt i området 5,0 til 8,0 i de humanistiske fag. Samlet fordeler karaktererne sig på bedre karakterer i forhold til En vurdering af variationsbredden i de bornholmske resultater. Variationsbredden er generelt lille og præstationerne ensartet i alle fag. På afgangskaraktererne i Dansk/Matematik som alle skal til prøve i, præsterer skolerne primært gennemsnit i intervallet 6,0 7,9. Ca. 68% af prøverne i de almene skoler ligger i dette interval, 28 % under dette interval og 5 % over dette interval. Højeste karaktergennemsnit i en prøve på en skole er 8,5 og det laveste er 4.4. Sprogfag, naturfag og de øvrige humanistiske fag har en lidt større variationsbredde. Skolerne ligger i Ca. 5 af prøverne i intervallet 6,0 7,9, 33% af prøverne ligger under dette interval og 17 % af prøverne ligger over dette interval. Højeste karaktergennemsnit i en prøve på en skole er 9,2 og det laveste er 2.1. Forskelle mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Der forekommer en række generelt mindre variationer mellem standpunktskarakter og prøvekarakterer. Enkelte steder er der variationer på 2-3 karakterpoint, men de fleste steder er variationen mindre end et enkelt karakterpoint 39

40 Generel vurdering Sammenligner vi resultaterne på ved FSA med landsgennemsnittet, er karaktererne i 2014 de nyeste landstal vi har. De bornholmske karakterer er her en anelse lavere, omkring 0,4 pointkarakterer lavere. Dette kan i et vist omfang tilskrives socioøkonomiske forhold jævnfør denne opgørelse. 40

41 9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Indikatoren bliver som de øvrige indikatorer gjort tilgængelig for kommunerne i undervisningsministeriets ledelses-informationssystem for folkeskolen (LIS), på deres website uvm.dk/lis. Ved denne kvalitetsrapports udarbejdelse primo oktober var de nyeste tilgængelige tal i LIS fra skoleåret 2013/

42 Skoleåret 2013/2014 fordelt på skoler og på køn: 42

43 Det har for skoleåret 2014/2015 været muligt lokalt at udarbejde følgende ske tal: elever på klassetrin 9 Resulatater for skoleåret 2014/2015 har mindst 2 i både antal dansk og matematik Kongeskær Hans Rømer Paradisbakkeskolen Søndermark Østre Åvang Kildebakken Heldagsskolen Dybdal klasse Totalt opfylder ikke kravet om 2 i både dansk og matematik Totalt i % 100 % 89 % 11 % 90, 88, 86, 84, 82, 80, antal elever med mindst 2 i både dansk og matematik 2011/ / / /15 antal elever med mindst 2 i både dansk og matematik Vurdering: Forbedringen fra de 83% i 13/14 til 89% i 14/15 er enten et udtryk for en faktisk forbedring, eller et udtryk for metodiske forskelle. Da en tilsvarende lokal udarbejdelse af ske tal for 13/14 giver et resultat der svarer til opgørelsen i LIS, vurderes det at der er en faktisk forbedring i 14/15 på. Da der er ny lovgivning for ungdomsuddannelserne, der stiller krav om mindst 2 i dansk og matematik fra august 2015, for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, er det et væsentligt fremskridt at en tydeligt større procentdel af eleverne ved FSA 2015 opnåede mindst 2 i dansk og matematik. 43

44 10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Overgang til ungdomsuddannelse. Indikatoren overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder og overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen der efter henholdsvis 3 og 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Bemærk i øvrigt at når overgangen efter 3 måneder typisk er under 50 % skyldes det, at en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. 44

45 Status for ungdomsuddannelserne. Indikatoren ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. beskriver, hvor andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren for fuldførelse angiver hvor stor en andel af elever i 9. klasse, som har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. 45

46 Forventninger til fuldførelse af mindst en ungdomsuddannelse. Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. 46

47 Undervisningsministeriet har udarbejdet en profilmodel, i hvilken der udarbejdes forventninger over et 25-årigt perspektiv I denne model er det kvalificerede skøn, at kun 93,1 % af de ske 9. klasseelever fra årgang 2014 har gennemført mindst en ungdomsuddannelse om 25 år. Modellen er ikke enkel, men som det ses er gruppen Uden kompetencer 6,9 % i Dette skøn er lidt dårligere end sidste år, hvor skønne på andelen af uden kompetence var på 6,4 % i

48 Vurdering: s Regionskommune har siden foråret 2014 sammen med Campus haft et udviklingsprojekt i regi af Ny Nordisk Skole, der etablerer tilbud til folkeskolen med henblik på opfyldelse af 95 % målsætningen. Den nye regering har med øjeblikkelig virkning stoppet projektet Ny Nordisk Skole, men overladt det til en lokal vurdering om man ønsker at fortsætte samarbejdsrelationer. Samarbejdet mellem Dette samarbejde forventes at fortsætte også efter at Ny Nordisk Skole er stoppet. har endnu ikke nået målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, og skønnet er at afstanden til målet er øget lidt. 48

49 11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Her beskrives eventuelle fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for kommunens skolevæsen. Nedenfor behandles kompetencedækning og inklusion, da det vil være de fokuspunkter, der kommer til at gælde i de førstkommende år. Endvidere beskrives fravær der har været et kommunalt fokuspunkt Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Alle uddannede lærere har en almen undervisningskompetence, men ikke nødvendigvis kompetence i form af et linjefag eller tilsvarende. Fra 2020 skal der være fuld kompetencedækning, og de mål der er aftalt mellem regeringen og KL er at i 2016 skal man have 85 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer og i 2018 er målet 90 %. ligger som helhed på en dækningsgrad der ligner landsgennemsnittet, og vi har udviklet os fra at vi i 2013/2014 lå lidt under landsgennemsnittet, til at vi i 2014/2015 ligger lidt over landsgennemsnittet. 49

50 Der er endvidere tydelige forskelle mellem de forskellige fags dækningsgrad. 50

51 Sammenligner man den ske dækning af fag, ligger vi bedre i fagene: Natur/teknik, matematik, kristendomskundskab, håndværk og design, geografi, fysik/kemi, fransk, dansk og biologi, men ringere i fagene: tysk, samfundsfag, musik, madkundskab, idræt, historie, engelsk og billedkunst. 51

52 Ser man på de enkelte årganges dækningsgrad er det tydeligt at spørgsmålet om linjefag på er prioriteret højere i overbygningen. 52

53 Ser man på de enkelte skolers dækningsgrad på er det generelt en dækningsgrad der svarer til kommunegennemsnittet på 82,5 %. Markante afvigelser er 10. klasseskolen der udskiller sig positivt med 100 % og Hans Rømer Skolen afdeling Mosaik der ligger lavest med kun 48,3 %. I mindre grad udskiller Rønneskolen, afdeling Åvang sig med positive 90,8 % og Rønneskolen, afdeling Østre med det lidt lavere resultat, kun 75 %. I kvalitetsrapporten for 2012/2013 blev det anbefalet at der i dialog med skolerne skulle laves målsætninger for reduktion i kategorien ufuldstændig linjefagskompetence. Disse mål er blevet udarbejdet i 2014/2015 der er blevet aftalt målsætninger med de enkelte skoler og kommunen har udarbejdet en foreløbig lokal kompetenceplan som basis for uddannelsesindsatsen. Der er behov for en massiv uddannelsesindsats i de kommende år, og dette er der afsat midler til. 53

54 11.2. Inklusion Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Inklusionsgraden på ligger lidt under landsgennemsnittet, men er tydeligt stigende i 2014/2015. Datakilden er beregninger foretaget af styrelsen for It og læring på basis af tal fra s Statistik og svarer med mindre variationer til det der kan beregnes ud fra skolernes oplyste elevtal. En anden måde at belyse inklusionen på, er at se på udviklingen i eksklusionen. Indikatoren antal elever der modtager specialundervisning i alt beskriver, hvor stor en andel af eleverne der modtager specialundervisning i normalklasser og specialklasser. Her kan man iagttage et tydeligt skifte på, hvor der sker en omlægning fra til specialklasser og specialundervisning i mere end 12 lektioner ugentligt udgifter til understøttende opgaver og specialundervisning i mindre end 12 lektioner ugentligt 54

55 Det er værd at bemærke, at det registrerede behov for specialundervisning vokser med klassetrinene, og at der er en tydelig kønsforskel. 55

56 11.3. Fravær Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Indikatoren bliver som de øvrige indikatorer gjort tilgængelig for kommunerne i undervisningsministeriets ledelses-informationssystem for folkeskolen (LIS), på deres website uvm.dk/lis. Ved denne kvalitetsrapports udarbejdelse primo oktober var de nyeste tilgængelige de samme som i den seneste kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14. I kommunens elevadministrative system TEA er det dog muligt lokalt at finde de aktuelle tal for 2014/2015, som udviser et samlet fald i fraværet. Det er dog ikke muligt at sammenholde udviklingen med landstal. Kommune total Fravær i procent sygdom Ulovligt Lovligt Total ,1 1,2 2,1 7, ,3 1,0 2,3 7, ,6 2,8 1,0 8,4 56

57 12. Klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der har i skoleåret 2014/2015 ikke været nogen klager til klagenævnet, der er behandlet i Børne og skolesekretariatet. Der var to klager i skoleåret 2013/2014, dermed har skolevæsnet kunne leve op til målsætningen om at der ikke må ske en stigning i antallet af klager til Klagenævnet. 57

58 13. Beskrivelse af det ske skolevæsen 58

59 Vi har ikke brugt tallene, det bør vi tage op i skolebestyrelsen. Der er lavet læsbare grafer af POS. Referater fra skolechefens besøgsrunde til skolerne Hans Rømerskolen Møde med skolechef Steen Ebdrup om kvalitetsrapport Mandag den 28. september 2015 kl Tilstede: Steen Ebdrup, Per Arndal (ref.) Jesper Lykkegaard, Mona Dahl Andersen, Rene Andersen Elevernes resultater Elevernes resultater er gennemgående signifikant bedre på Hans Rømer Skolen i Især 13 var godt. Der er en ambition blandt lærere og elever om at få præstere gode karakterer. De nationale test er generelt under landssnittet, og gabet er voksende, især læsning og matematik. Andelen af dårlige resultater er højere på end i. Set i forhold til den socioøkonomiske baggrund, er vi mere gennemsnitlige, men resultatet i sig selv er ikke godt nok. Vi kan gøre os umage med at løfte os, som f.eks. Ishøj har gjort. SEB: Bruger I det aktivt på klasseniveau? Det indgår som en del af klassekonferencerne. Men vi har ikke brugt det aktivt i fællesskab i personalegruppen. Vi bruger de frivillige tests obligatorisk, og vil bruge resultaterne til læringsmålsstyring. Vigtigt at bruge som redskab for at gøre det enkelte barn dygtigere. Med opbygningen af den nye Hans Rømer Skole kan vi bruge det mere systematisk. Vigtigt at vi bruger disse data systematisk. Et godt redskab sammen med de diagnosticerende prøver. Vigtigt at personalet er aktive i det og klar til at rykke. JL har master-enkeltfag i data baseret skoleledelse. Vigtigt at bruge læringsvejledere systematisk. Læringsvejlederne organiseret i læringscentret, vigtigt at vejlederne er tilgængelige (har tid til det). SEB: Gør noget ved de faglige resultater! Overgang til ungdomsuddannelser Vi ligner de andre: mange i de gymnasiale ungdomsuddannelser, for få i erhvervsuddannelser og en del i 10.klasse. Vi vejleder de unge, men det er manglen på praktikpladser, der betyder noget for de unge. Vores profilfag indeholder bl.a. skills og samarbejde med erhvervsuddannelserne og vi bruger erhvervsklassen aktivt. Trivselsmåling for elever 0-3 klasserne bedre end landssnit 4-9 klasserne lidt under landssnit 59

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Styring og Koordinering Skole, Kultur og Fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Efteruddannelsesindsats...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport Datarapport Sulsted Skole

Kvalitetsrapport Datarapport Sulsted Skole Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Sulsted Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Sulsted Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/ modtageklasser

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Den 28. april 2015 Med folkeskolereformen fulgte et nationalt mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Elevernes trivsel skal måles årligt på alle skoler ved trivselsmålingen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport Datarapport Gl. Lindholm Skole

Kvalitetsrapport Datarapport Gl. Lindholm Skole Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Gl. Lindholm Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Gl. Lindholm Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Børne og Skoleudvalget mål for 2018 Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.) Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport Datarapport Filstedvejens Skole

Kvalitetsrapport Datarapport Filstedvejens Skole Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Filstedvejens Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Filstedvejens Skole Elever i 0.-9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Under landsplan Svarer til landsplan Over landsplan q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din klasse? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4.

Læs mere

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Virkelig gode Gode Middel

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Trivselsmåling i folkeskolen klasse

Trivselsmåling i folkeskolen klasse Trivselsmåling i folkeskolen 4.-9. klasse q1. Er du glad for din skole? Tit eller meget tit: 60 % Landsgennemsnit: 72 % 5 3 1 29% 21% 43% 39% 31% 23% Er du glad for din skole? 4% 7% 1% 2% q2. Er du glad

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Østervang, 4.- Glostrup Kommune Østervang, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

INDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE...

INDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE... Trivselsmåling 2015 Indhold INDLEDNING... 4 Nationalt... 4 Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE.... 4 PÅ 0.-3. KLASSER VISER TO AF SPØRGSMÅLENE

Læs mere

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Øster Hornum Skole, klassetrin Rebild Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Øster Hornum Skole, klassetrin Rebild Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere