AVISEN NR. 2 SEPTEMBER 2014

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I GLOSTRUP KOMMUNE AVISEN NR. 2 SEPTEMBER 2014 Lokale vindere i 'Vi cykler til arbejde' præmieret SIDE 9 Flere virksomheder bliver kortlagt SIDE 2

2 Flere virksomheder bliver kortlagt Region Hovedstaden har kortlægningskampagne i Glostrup Kommune i 2014 og leder efter oplysninger om tidligere virksomheder og industrier. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Det er almen kendt, at en stor del af den jordforurening, der er fundet i dag, stammer fra tidligere tiders virksomheder og industrier. Derfor har Region Hovedstaden, der er ansvarlig for at finde og kortlægge jordforureninger, stor fokus på at finde frem til tidligere virksomheder og industrier, der kunne have givet anledning til en jord- eller grundvandsforurening. Det gør Regionen blandt andet ved at se i gamle telefonbøger m.m. efter virksomhedstyper, der forventes at have haft aktiviteter, hvor der er risiko for jordforurening. De interessante adresser gennemgår Regionen så blandt andet i kommunens arkiver, for at se om der er oplysninger om disse virksomheder og deres specifikke aktiviteter. Hvis regionen finder frem til oplysninger, der giver mistanke om, at der kunne være sket en jord- eller grundvandsforurening, kortlægger Region Hovedstaden ejendommen. Region Hovedstaden skriver til alle de grundejere, hvor de har ledt efter oplysninger om specifikke aktiviteter, både når der er fundet oplysninger, der giver mistanke om, at der kan være en forurening, og hvis der ikke findes oplysninger, der giver en mistanke om jordforurening. Fokus på Glostrup Både i år og sidste år har Region Hovedstaden særlig fokus på Glostrup Kommune, hvilket en del virksomheder i kommunen allerede har opdaget, og der kommer flere til. Der er jo ofte stadigt virksomheder på de samme ejendomme, hvor der tidligere også har været virksomheder og industrier, dog ofte i en anden branche. Hvad betyder det for virksomhederne? Når en virksomheds ejendom kortlægges, giver det nogle restriktioner, som virksomhederne skal være opmærksomme på. Ved bygge- og anlægsarbejder på de arealer, der er kortlagt, skal virksomheden søge om og opnå tilladelse fra Glostrup Kommune efter jordforureningslovens 8, inden bygge- og anlægsarbejdet kan sættes i gang. Det samme Det er almen kendt, at en stor del af den jordforurening, der er fundet i dag, stammer fra tidligere tiders virksomheder og industrier. er tilfældet, hvis der planlægges at ændre anvendelsen til fx bolig eller anden mere følsom anvendelse. Hvis der er bolig på det areal, Regionen kortlægger på vidensniveau 1, kan grundejeren bede om, at Region Hovedstaden inden for 1 år foretager en undersøgelse af ejendommen for at be- eller afkræfte, om der faktisk er en forurening på ejendommen. Den ret har virksomheder ikke, da de begrænsede offentlige ressourcer er prioriteret til beskyttelse af de mest følsomme anvendelser som boliger og børneinstitutioner. INDHOLD SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 SIDE 7 SIDE 8 Flere virksomheder bliver kortlagt Husk ved renovering eller nedrivning Vedvarende energi til proces Godt håndværk få styr på affaldsreglerne Forbud mod fire ftalater ophæves Bygningsaffald Produkter fri for uønskede kemiske stoffer SIDE 8 SIDE 9 Vejledning om miljøgodkendelse Lokale vindere i 'Vi cykler til arbejde' præmieret SIDE 10 Fremtidens lysteknologier skal testes i Hersted Industripark SIDE 11 Mød elbilen ny demonstrations pakke til virksomheder SIDE 12 Hvor langt på literen

3 Virksomhederne kan selv få udført en lignende undersøgelse, som evt. kan vise, at der faktisk ikke er en forurening på ejendommen, og at ejendommen derfor kan udgå af kortlægningen. Glostrup Kommune og Region Hovedstaden vejleder gerne om udformningen af en sådan undersøgelse, så den bliver fyldestgørende. De ejendomme, der er kortlagt af Region Hovedstaden, kan ses på kort, både på Glostrup Kommunes hjemmeside ( ) og på Danmarks Miljøportal ( miljoeportal.dk/distribution/ ). Kortlægningen på baggrund af mistanke om forurening sker på V1 såkaldt Vidensniveau 1. Hvis der er faktisk viden om, at der fysisk er en forurening på ejendommen, sker kortlægningen på V2 Vidensniveau 2. 3

4 Husk ved renovering eller nedrivning At få styr på eventuelle farlige stoffer i bygningerne, at håndtere byggeaffald korrekt og at sørge for, kommunen får de nødvendige anmeldelser. Er du i tvivl, så læs med. Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Fokus på farlige stoffer i byggeaffaldet er kommet for at blive. Når der skal renoveres eller rives ned, skal du som virksomhed huske at tænke muligheden for farlige stoffer i materialerne ind i projektet. Der er særlige krav for asbest, PCB, bly og kviksølv forud for en nedrivning eller Få styr på de farlige stoffer, inden du renoverer eller river ned renovering. For byggeaffald til genanvendelse skal være rent. Og når bygningen først er blevet til affald, er det for sent at rense materialerne, og du risikerer, at de mange tons affald skal til behandling som farligt affald. Og det er dyrt! Screening før udbud eller tilbud Muligheden for farlige stoffer bør tænkes ind allerede inden et udbud/tilbud (afhængig af om du udbyder eller byder på en opgave). På den måde vil prisen for at håndtere de eventuelle farlige stoffer være kendt fra start, og risikoen for grimme overraskelser og dermed mulige store ekstraudgifter undervejs i projektet langt mindre. Følg nedenstående quick-vejledning, så følger du affaldsreglerne og får styr på de farlige stoffer. Du kan finde screeningsskema og anmeldeskemaer på byggeaffald. 1. Screen bygning/lokale for farlige stoffer (brug skema fra kommunen) Ved mistanke om farlige stoffer i materialerne få lavet en kortlægning med materialeanalyser. Vi anbefaler at bruge et specialiseret firma til dette. Send screeningsskema eller kortlægningsrapport til kommunen i god tid, inden projektet går i gang. 4. Husk at få håndtering af farlige stoffer med i udbud / tilbud. 5. Send anmeldelse af de forventede mængder affald til kommunen i god tid Sanér bygning/lokale for farlige stoffer. Der er særligt strikse krav til arbejdsmiljø og affaldsbortskaffelse, så det er en god idé at bruge firmaer, der er specialiseret til dette. Gennemfør den øvrige renovering/nedrivning og vær opmærksom på, om der dukker skjulte materialer med farlige stoffer op. Bortskaf affaldet efter reglerne og gem dokumentation for bort skaffelse af affaldet. 4

5 Vedvarende energi til proces Der er etableret en ny tilskudsordning, Vedvarende energi (VE) til proces, som er en opfølgning på energiaftalen fra foråret Ordningen er målrettet virksomheder, der konverterer deres procesenergi til vedvarende energi eller fjernvarme. Der kan ydes investeringstilskud til energieffektive projekter, hvor virksomheder konverterer deres eksisterende energianlæg baseret på fossilt brændsel til et anlæg, som udnytter vedvarende energikilder eller fjernvarme. Der kan både være tale om ombygning af et eksisterende energianlæg eller investering i et nyt kedelanlæg eller en ny fjernvarmeenhed. Pristillæg eller investeringsstøtte? Bl.a. solceller og vindmøller kan i dag modtage driftsstøtte i form af et pristillæg til el-produktionen. Hvis et el-producerende anlæg tildeles investeringsstøtte, kan anlægget ikke også modtage driftsstøtte i form af pristillæg til el-produktionen. Der skal således vælges mellem investeringsstøtte og pristilskud. På Energistyrelsens hjemmeside, dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/ ve-proces, findes der yderligere oplysninger om investeringsstøtten, ligesom der findes ansøgningsskema m.m. Tilskuddet gives som investeringstilskud til: Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til vedvarende energi, eksempelvis biomasse, varmepumper, solfangere, solceller, vindmøller og biogas. Konvertering af anlæg fra fossile brændsler til fjernvarme, eksempelvis skrotning af et fossilt brændselsanlæg, der erstattes med tilslutning til fjernvarme. Energibesparende tiltag i forbindelse med en af ovennævnte konverteringer. Ønsker en virksomhed kun at gennemføre energibesparelser, kan VE til proces ikke give tilskud. Der er imidlertid mulighed for tilskud under energiselskabernes energispareforpligtelser. Foto: Skærpede krav fra EU til genanvendelse EU-kommissionen vedtog den 2. juli et forslag med flere konkrete mål for genanvendelse af forskellige genbrugsmaterialer. Målet er at sætte skub i omstillingen til en cirkulær økonomi, skabe nye jobs og bæredygtig vækst. Vedtagelsen indebærer bl.a., at EU samlet set skal genanvende 70 % af alt husholdningsaffald i I forhold til emballageaffald, er kommissionens forslag, at det skal være omfattet af et genanvendelsesmål på 80 %. Kilde: juli

6 Godt håndværk få styr på affaldsreglerne Miljøstyrelsen har i samarbejde med KL, Dansk Byggeri og Dansk Affaldsforeningen startet en kampagne rettet mod håndværkere og handymænd for at gøre opmærksom på, at det er en del af et godt håndværk at anmelde byggeaffaldet til kommunen. Kampagnen har kørt indtil slutningen af august Tilbage i 2013 kom der nye regler omkring bygge- og anlægsaffald, som betyder, at det er bygherren, der skal anmelde byggeaffaldet til kommunen to uger inden en bygningsrenovering eller -nedrivning går i gang. Hensigten er, at kommunerne skal have tid til at vejlede for at sikre, at byggeaffaldet behandles korrekt. Det har dog vist sig, at der stadig er mange, der ikke kender reglerne. SÅDAN ANMELDER DU BYGGEAFFALD Du skal anmelde dit byggeaffald ved at udfylde et skema på din kommunes hjemmeside og sende det til kommunen senest to uger, før du går i gang med dit byggeprojekt. Det største problem i byggeaffald er stoffet PCB, der findes i flere hundrede tusind danske bygninger. Stoffet kan bl.a. give hjerne- og leverskader og står på Stockholm Konventionens liste over de 12 farligste miljøgifte. Læs mere på pcb-guiden.dk. Kilde: Forbud mod fire ftalater ophæves En dom fra EU-Domstolen betyder, at Danmark ikke kan opretholde et nationalt forbud mod fire ftalater. Forbuddet skulle være trådt i kraft i december Dommen, den såkaldte Lapin-dom, fra EU-Domstolen, medfører, at EU-lande som udgangspunkt skal vurdere, om der er et problem på europæisk plan, før det er muligt at lave national lovgivning. Det betyder, at Danmark ikke kan vedtage nationale regler på kemiområdet parallelt med, at EU er i gang med at vurdere, om der er behov for regler på EU-plan, og som altså har den konkrete konsekvens, at Danmark ikke kan opretholde det nationale forbud mod fire ftalater. Det danske forbud var baseret på en risikovurdering af 2-årige børns kombinerede udsættelse for 4 ftalater på en gang. Tidligere risikovurderinger, havde kun set på 3 af ftalaterne hver for sig. Miljøstyrelsen mente, at risikovurderingen var grundlag for at forbyde varer, som indeholdt de fire ftalater, fordi den samlede udsættelse udgør en sundhedsrisiko, da ftalaterne er hormonforstyrrende og skader forplantningen. Nationale danske regler blev derfor vedtaget i 2012, og reglerne skulle træde i kraft til december Samtidig sendte Miljøstyrelsen i 2011 et forslag til et europæisk ftalatforbud til ECHA, der foretog en videnskabelig vurdering af forslaget. ECHA mente ikke, at der var en dokumenteret sundhedsrisiko. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) er nu ved at se på, om der er nye data, der kan begrunde et ftalatforbud i hele EU, men indtil da, må et dansk forbud vige. Kilde: 6

7 Bygningsaffald Vejledning om PCB-holdige termoruder. Af Ole Lützen, miljøavissamarbejdet Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning om, hvordan kasserede termoruder med indhold af PCB skal håndteres. Vejledningen er rettet til ejere af bygninger, nedrivnings- og renoveringsvirksomheder, samt til transportører og modtagere og behandlere af byggeaffald med PCB m.fl. Der er i stigende grad gennem de sidste år fra myndighedernes side blevet rettet opmærksomhed mod problemerne med PCB i byggeaffald. Miljøstyrelsens nye vejledning om PCB i termoruder er et udtryk for denne stigende opmærksomhed. hvordan ruderne nedtages og håndteres og hvordan de transporteres, lagres og bortskaffes. Derudover beskriver vejledningen den lovgivning, der gælder på området og hvilke krav, der er til de forskellige målgrupper. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2014, Vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder. Indsatsen for en bedre håndtering af PCB-holdigt affald i Danmark er dog kommet meget sent - omkring ti år efter at vores nabolande har gennemført effektive tiltag for at sikre, at PCB-holdige byggematerialer bliver håndteret forsvarligt. PCB findes i flere bygningsdele i den ældre bygningsmasse, blandt andet som bestanddel af maling, mørtel, fugemasse og gulvbelægninger. Med Miljøstyrelsens nye vejledning er opmærksomheden rettet mod PCB i termoruder. Det vurderes, at omkring 19 procent af den PCB, der findes i bygninger, findes i termoruder. Det svarer til mellem 5 og 15 ton. Der er dog stor usikkerhed på denne vurdering. Vejledningen er opbygget i kapitler, der hver især henvender sig til de aktuelle målgrupper: ejere af bygninger, renoverings- og nedrivningsfirmaer, kommuner og modtagere og behandlere af PCB-holdige byggematerialer. Desuden indeholder vejledningen en række bilag, der beskriver, hvad PCB er, hvor der er PCB i termoruder, rammer og karme, hvordan det undersøges, om der er PCB i termoruder, Termorude, hvor prægningen i afstandslisten viser, at ruden er fra Ruden indeholder muligvis PCB, da der i 1976 anvendtes PCB ved fremstilling af termoruder. 7

8 Produkter fri for uønskede kemiske stoffer Hvordan må produkterne anprises? Af Ole Lützen, miljøavissamarbejdet Mange virksomheder fremstiller produkter, der i modsætning til mange af konkurrenternes produkter, ikke indeholder uønskede kemiske stoffer. Miljøstyrelsen har udarbejdet en lille vejledning om, hvordan virksomhederne lovligt kan markedsføre, at deres produkter er fri for bestemte uønskede stoffer. Vejledningen giver et overblik over, hvad man skal være opmærksom på, for bl.a. at overholde markedsføringsloven. Vejledningen, der er på 4 sider, indeholder afsnit med generelle anvisninger, når man vil fremhæve, at et produkt ikke indeholder bestemte stoffer, konkrete krav til anprisninger, eksempler og produktspecifikke regler på kemikalieområdet. Ifølge vejledningen kan det at anprise fravær af specifikke stoffer i nogle tilfælde forårsage en ubegrundet negativ forbrugeropfattelse af ellers lovligt anvendte stoffer. Fri for anprisninger og lignende bør derfor kun anvendes, når der er tale om en relevant forbrugeroplysning, der har til formål at give forbrugerne mulighed for at træffe et oplyst valg, når de køber ind. Et eksempel er Uden parfume, der betragtes som en relevant forbrugeroplysning, da parfumestoffer kan forårsage allergi, og anprisningen dermed kan hjælpe forbrugere, der gerne vil undgå produkter med parfume. Det er ikke tilladt at anprise fravær af allerede forbudte stoffer. Fx må der ikke markedsføres med, at maling er uden bly, da bly generelt er forbudt i maling. Budskabet skal også være klart. Fx anføres det i vejledningen, at et produkt ikke må anprises med fri for hormonforstyrrende stoffer. Det er uklart, hvilke stoffer, der specifikt er tale om, og heller ikke alle hormonforstyrrende stoffer er kendt, så anprisningen giver ingen mening og kan ikke dokumenteres. Dokumentation er et af kravene, hvis en virksomhed vil anprise, at et produkt er frit for visse uønskede kemiske stoffer. Budskabet skal give mening, og derfor skal de pågældende anprisninger give mening for produktet og være væsentlige, fx må fri for - anprisninger ikke omhandle stoffer, der normalt ikke bruges i den type produkter, de anvendes for. Vejledningen findes på: Vejledning om miljøgodkendelse Ny, digital vejledning om miljøgodkendelse af industrivirksomheder fra Miljøstyrelsen. Godkendelsesvejledningen består af guider til både virksomheder og myndigheder. Guiderne indeholder bl.a. anvisninger til ansøgnings- og godkendelsesprocessen. Derudover er der vejledning til en lang række emner, fx: princippet om BAT, hvornår der er godkendelsespligt, tilstrækkelig oplyst sag, rummelige miljøgodkendelser, samarbejde mellem virksomhed og myndighed, samt risikovirksomheder. Vejledningen erstatter vejledning nr. 3, 1993, om godkendelse af listevirksomheder. Vejledningen kan findes på 8

9 Lokale vindere i 'Vi cykler til arbejde' præmieret Det blev Dansk Beredskabskommunikation og Odsgard A/S der løb med de lokale præmier i 'Vi cykler til arbejde' kampagnen. 133 lokale virksomheder deltog og har tilsammen cyklet næsten 6 gange rundt om Jorden. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik De heldige cykelhold fik overrakt præmien af Flemming Ørhem (DF), formand for Miljø- og Teknikudvalget i Glostrup: Det er dejligt, at se så stor en opbakning til cykelkampagnen her i Glostrup vi har 133 virksomheder som deltager, og medarbejderne har tilsammen cyklet km. Kampagnens formål er både at øge sundheden hos medarbejderne og at forbedre miljøet ved at nedsætte forureningen og trængslen i trafikken et formål der passer lige ind i det, som vi arbejder for i Glostrup Kommune nemlig at få en sund by i bevægelse, udtaler Flemming Ørhem. Holdkaptajn Louise Skjellum Strøbech (lyserød t-shirt) fra reklamefirmaet Odsgard A/S havde formået at samle et 14 personers stort cykelhold ud af i alt 20 medarbejdere. Præmien bestod af et gavekort til en økologisk restaurant, hvor hele cykelholdet kan få en hyggelig aften sammen. Herudover blev der også trukket lod blandt holdkaptajnerne om et gavekort til Cyklistforbundets cykelbutik. Rene Amtrup Sørensen fra Balslev var den heldige vinder, der blev præmieret for den vigtige indsats som holdkaptajn og kan nu købe nyt cykeludstyr for kr. Udvalgsformand Flemming Ørhem (DF) sammen med cykelholdet fra Dansk Beredskabskommunikation en virksomhed der leverer fælles radiokommunikationssystemer til det danske beredskab. Hold fast i de gode vaner Mere motion i hverdagen reducerer sygefraværet på arbejdspladsen. Ifølge Sundhedsstyrelsen har fysisk aktive medarbejdere omkring fem færre sygedage årligt end inaktive. Hvis du vælger at tage cyklen frem for bilen, forbedrer du ikke kun sundheden, det er også en gevinst for miljøet. De to cykelhold på henholdsvis 5 og 14 deltagere har i kampagnemåneden sparet atmosfæren for en udledning på ca. 270 kg CO 2 i forhold til at køre i egen bil. Så det er bare med at blive i sadlen til gavn for både sundhed og miljø! 9

10 Fremtidens lysteknologier skal testes i Hersted Industripark På Hersted Industriparks veje og stier bliver der etableret et topmoderne testlaboratorium for lys. Det praktiske arbejde med nedgravning af kabler og så videre er i fuld gang. 16 virksomheder er allerede klar til at teste deres lamper i testcenteret, der skal hedde Living Lab. Af Katrine Dahl Clement, Albertslund Kommune Du cykler af sted på vej til arbejde ad den samme rute hver dag. Pludselig lægger du mærke til, at lyset skifter karakter efter vejret og årstiderne, eller afhængigt af mængden af trafik. Du ser også, at lampen har indbyggede solceller og en sensor der registrerer trafikken og styrer trafiklysene eller leder bilerne ad alternative ruter, så der ikke opstår kø på vejen. Dette er bare et par eksempler på den smarte by eller Smart City-teknologi, som det kaldes. Smart City-teknologi vil sige, at vi anvender den nyeste teknologi til at udvikle vores byer og gøre dem bedre at bo i, samtidig med at energiforbruget bringes ned. Test af lys på veje og stier Netop i disse uger kommer Albertslund et stort skridt tættere på at blive fremtidens smarte by. I Hersted Industripark er man gået i gang med at grave og lægge kabler ned til det, der skal blive til testcenteret Living Lab. Her kan virksomheder fra Danmark og udlandet afprøve deres nyeste produkter inden for nyeste belysning og smart city-teknologi på veje og stier i Hersted Industripark. Ambitionen er, at Living Lab skal være Nordeuropas førende testcenter og showroom for lys. Første spadestik er taget på Poppelstien af DONG. Der bliver i de kommende måneder gravet og lagt kabler ned langs i alt 9,2 kilometer veje og stier i Hersted Industripark. 16 virksomheder er allerede med Og det er meget populært blandt virksomhederne. 16 virksomheder står allerede klar til at A-lampen er en LED-lampe udviklet af designeren Mads Odgaard for lysproducenten Louis Poulsen i et samarbejde med Albertslund Kommune. LED-belysning er meget energieffektivt, og i det nye Living Lab i Hersted Industripark vil virksomheder blandt andet teste deres nyeste LED-lamper. teste deres lamper og produkter i Hersted Industripark. Det gælder blandt andre Louis Poulsen, Philips Lighting, Thorn Lighting og OSRAM. På vejene og stierne i Hersted Industripark vil de deltagende virksomheder opstille forskellige former for belysning. Der vil blive sat omkring 280 lysmaster op på veje og stier i området med den nyeste LED-gadebelysning. Erfaringerne viser, at man kan spare op mod 50 procent af energiforbruget med LED-belysning. Kombinerer man det med styring af lyset, kan man spare op mod 70 procent. På Poppelstien er det for eksempel meningen, at lyset på stierne via styring skal følge cyklisterne. Det vil sige, at lyset skrues ned, når der ingen trafikanter er på stien, men når en cyklist nærmer sig, skrues der automatisk op for lyset igen. Udstillings- og besøgscenter På 6. sal i højhuset på Naverland 2 kommer der et udstillings- og besøgscenter. Her vil blandt andet være et kontrolrum, hvorfra man kan styre de lysløsninger, der testes på stier og veje i området. Besøgscenteret vil også rumme mødefaciliteter, storskærm og udstillinger. Virksomheder kan tage kunder med ind for at se nærmere på lamper og andre produkter. Det kan for eksempel være et nærblik på selve armaturet, eller hvordan en mast ser ud indeni. Vil I vide mere? Læs mere på I er også velkomne til at kontakte Living Labs teknologichef Kim Brostrøm på kb@lightinglab.dk / Living Lab er en del af konsortiet DOLL A Photonics Green Lab, hvor Albertslund Kommune er partner sammen med DTU Fotonik og Gate 21. Ud over Living Lab i Hersted Industripark består DOLL af et Quality Lab og et Virtual Lab på DTU Fotonik i Roskilde. 10

11 Mød elbilen ny demonstrationspakke til virksomheder Omstillingen til elbiler er for alvor ved at komme i gang i den offentlige sektor, hvor flere og flere elbiler efterhånden vinder indpas. Men også for virksomhederne er der masser af initiativer i gang. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Copenhagen Electric det regionale elbilsekretariat tilbyder, med støtte fra Energistyrelsen, større virksomheder en demonstrationspakke, som giver en hurtig og praktisk erfaring med elbiler. Virksomhederne og deres medarbejdere skal møde elbilen der, hvor det virkelig betyder noget; i deres hverdag. Efterfølgende skal erfaringerne bruges til at motivere andre virksomheder til at betragte elbilen som et reelt alternativ til konventionelle biler. Afprøv 4 moderne elbiler i 14 dage Erfaringer viser, at kun to ugers kørsel i elbil giver et godt billede af, hvordan det vil være at bruge elbiler til hverdag. I demonstrationspakken Mød elbilen tilbydes introduktion til elbiler på arbejdspladsen, analyse af brugernes oplevelser og potentialet for implementering af elbiler hos jer. Følgende elbiler indgår i demonstrationspakken: Nissan Leaf, Renault Zoe, Volkswagen e-up! og Mercedes-Benz Vito E-Cell. Hvad koster det? Demonstrationspakken og etablering af midlertidige ladestandere koster kr. ekskl. moms. Selvrisiko på forsikring udgør kr. Tilmelding Mød Elbilen løber fra april 2014 til maj Bemærk næste ledige plads er i oktober, så meld jer gerne allerede til nu og angiv, i hvilken periode din virksomhed ønsker at møde elbilerne. Partnerskab om indkøb af elbiler Copenhagen Electric koordinerer også et elbilpartnerskab med deltagelse af virksomheder, kommuner og andre offentlige flådeejere. Det igangværende elbilpartnerskab har betydet tilførsel af 511 elbiler i hovedstadsregionen. Nu gentages successen, og der etableres et nyt partnerskabsprojekt om indkøb af elbiler for kommuner og virksomheder med forventet tilsagn om økonomisk støtte fra Energistyrelsen. Ved at deltage i partnerskabet opnår din virksomhed følgende fordele: Økonomisk tilskud til køb af elbiler Mulighed for erfaringsudveksling med ligestillede kommuner og virksomheder Tilbud om deltagelse i fælles indkøb for opnåelse af mængderabat Yderligere tilskud Det er også muligt at få yderligere et tilskud på kr. pr elbil hos energiselskaberne, hvis man indkøber minimum 5 biler. Disse fem biler kan bestå af både elbiler og energieffektive konventionelle biler. Kontakt dit energiselskab for yderligere info eller kontakt Copenhagen Electric det regionale elbilsekretariat. Vil du vide mere (om et af de 3 muligheder), så kontakt Mette Hoé, mette.hoe@regionh.dk, Tlf fra Copenhagen Electric det regionale elbilsekretariat. 11

12 Hvor langt på literen 2014 Person- og varebiler står for ca. 70 % af den samlede CO 2 -udledning på transportområdet. Ved en række indsatser kan forbrugerne spare både penge og CO 2 gennem energirigtig kørsel, og dermed nedbringe denne udledning væsentligt. Trafikstyrelsen har i en ny folder Hvor langt på literen 2014 beskrevet de mulige indsatser i forhold til dette. Folderen indeholder information om bilers energi- og dækmærkning samt en oversigt over de nye og mest energieffektive biler på markedet, herunder el-biler og plug-in hybridbiler, som forventes at få en langt større rolle på fremtidens bilmarked. Folderen indeholder desuden Trafikstyrelsens 10 grønne køreråd, som beskriver en kørestil, som kan spare trafikanter både penge og CO 2. Hvor langt på literen. Trafikstyrelsens center for biler og grøn transport, April transport/publikationer/hvor_langt_literen_ web%20%282%29.ashx GLOSTRUP MILJØAVIS udgives af Glostrup Kommune Avisen er rettet mod virksomheder i Glostrup og udgives 3 4 gange om året. Dens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Glostrup Kommune og Alberts lund, Ballerup, Brøndby, Greve, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Redaktion: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik, miljo.teknik@glostrup.dk Ansvarshavende redaktør: Michael Seifert, michael.seifert@glostrup.dk Oplag: 550 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.