Arbejdsmarkedet hvad virker og hvad virker ikke?
|
|
- Ada Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 31 Arbejdsmarkedet hvad virker og hvad virker ikke? Vi gennemgår og diskuterer kvantitative evalueringer af den aktive arbejdsmarkedspolitik, metodemæssig status på området, hvad der virker, for hvem og hvornår. Generelt findes, at indsatser for stærke ledige tidligt i forløbet kan have gode effekter. Peter Jensen Professor, Aarhus School of Business & Social Sciences, Aarhus Universitet Michael Rosholm Professor, Aarhus School of Business & Social Sciences, Aarhus Universitet Kvantitativ effektmåling har en lang og stolt forskningsmæssig tradition på det arbejdsmarkedsøkonomiske område, både i Danmark og internationalt. Der findes således utallige analyser, som kan give os en solid forskningsbaseret viden om, hvad der virker og hvad der ikke virker inden for det arbejdsmarkedspolitiske område. En stor del af baggrunden for, at der for Danmarks vedkommende findes mange analyser, er for det første at den aktive arbejdsmarkedspolitik er særdeles omfattende, for det andet at der i Danmark eksisterer særdeles gode datamuligheder i form af administrative registerdata som muliggør effektmålinger af høj kvalitet, for det tredje at de arbejdsmarkedspolitiske myndigheder har været aktivt interesserede i at fremme effektmåling af indsatsen og blandt andet har gennemført et antal randomiserede eksperimenter, og endelig for det fjerde at der har været et tilstrækkeligt stærkt miljø af mikro-økonometrikere til at løfte opgaven. Analyserne af den arbejdsmarkedspolitiske indsats anvender typisk metoder, som er udviklet, testet og anerkendt i den internationale forskningslitteratur. Det drejer sig om økonometriske metoder, og på dette område er der sket en stor metodeudvikling, som bl.a. har ført til at Nobelprisen i økonomi i 2000 blev tildelt James Heckman for hans arbejde med at udvikle økonometriske metoder og hans bidrag til anvendelsen især inden for det arbejdsmarkedspolitiske område. Som nævnt ovenfor sker de fleste analyser i Danmark på basis af administrative registerdata, hvilket muliggør meget omfattende analyser af mange forskellige aspekter af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Desuden er der i Danmark de seneste år blevet gennemført flere forsøg baseret på randomiserede eksperimenter, f.eks. Hurtigt i Gang, Hurtigt i Gang II, Alle i Gang, og Aktive hurtigere tilbage. Vi vil i denne artikel forsøge at besvare en række spørgsmål: Hvad er den generelle effekt af en intensiv arbejdsmarkedspolitisk indsats? Hvad virker hvornår og for hvem? Virker redskaberne i forskellige konjunktursituationer? I de følgende afsnit vil vi forsøge at besvare disse spørgsmål baseret på primært den danske litteratur, men med inddragelse af relevante resultater fra udvalgte internationale analyser. Her vil vi også diskutere graden af overførbarhed af de internationale analyser. Allerførst vil vi dog diskutere den metodemæssige udvikling på området, som vi opfatter den. Metodemæssig status I den internationale litteratur findes den samme righoldighed af analyser baseret på forskellige metoder, som kan genfindes i de danske studier. 1 Metodemæssigt kan analyserne opdeles i tre grove kategorier: NOTE 1 To vigtige oversigts-artikler på området er Heckman et al., (1999) og Imbens og Wooldridge (2009).
2 32 samfundsøkonomen nr 1, Marts 2011 Arbejdsmarkedet hvad virker og hvad virker ikke? Analyser baseret på randomiserede studier Analyser baseret på register- eller survey data Analyser baseret på strukturelle metoder Disse analysemetoder er forskellige på især to områder; for det første er de forskellige med hensyn til de antagelser, som er nødvendige for at identificere en effekt, og for det andet er der potentielt en forskel på hvilket spørgsmål, der søges besvaret. Resultater baseret på randomiserede studier rangerer som guld-standard på området, da de nødvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske. 2 Der er naturligvis alle de sædvanlige problemstillinger med hensyn til Hawthorne effekter m.v. Endvidere er der en række problemer med no-shows, drop-outs og cross-overs, som diskuteres af blandt andre Heckman et al., (1998), Heckman et al., (2000), og Rosholm og Skipper (2010). De statistiske metoder som tages i anvendelse går lige fra sammenligning af middelværdier over økonometriske modeller til estimation af ikke-parametriske bounds for at prøve at identificere dynamiske effekter ikke-parametrisk (Ridder og Vikström, 2010; Vikström et al., 2010). Resultater som baseres på register- eller survey data benytter sig af et helt batteri af metoder, hvoraf nogle af de mest benyttede er matching, IV, regression discontinuity designs, og timing-of-events teknikker. Hver metode benytter sig af forskellige kilder til variation og anvender dermed forskellige identificerende antagelser til at forsøge at identificere en effekt. De strukturelle metoder postulerer ofte en økonomisk model, som identificerer transmissionsmekansimen fra indsats til effekt, og herved identificeres eventuelle effekter ofte med henvisning til den teoretiske struktur, se f.eks. Frijters og van der Klaauw (2006). Endvidere findes strukturelle tilgange, hvor man typisk benytter sig af resultater fra de to førstnævnte typer af studier til at kalibrere en generel ligevægtsmodel som kan informere om afledte, generelle ligevægts-effekter af indsatsen, se f.eks. Lise et al., (2003). De effekter som identificeres afhænger ud over metodevalget af den helt præcise evalueringssituation. Effekterne spænder fra gennemsnits-effekter (average treatment effects, ATE), gennemsnitseffekter for de som deltager i indsatsen (average treatment effects on the treated, ATET), til lokale gennemsnitseffekter (local average treatment effects, LATE), hvor de sidstnævnte angiver effekten på personer som reagerer på en eller anden ændring ved at skifte deltagelses-status, se f.eks. Rosholm og Skipper (2010) for en anvendelsesorienteret diskussion af LATE effekter og deres fortolkning. Herudover estimeres naturligvis forskellige varianter af heterogene effekter, se f.eks. Jensen og Graversen (2010), gennemsnitseffekter for personer som stadig er ledige efter en vis tid i ledighed (average treatment effects on the survivors, ATES) og mange andre typer effekter. Forskellige typer analyser af selv de samme indsatser kan derfor sagtens indebære vidt forskellige resultater, simpelt hen fordi det er forskellige spørgsmål der søges besvaret. En indsats kan sagtens have en positiv gennemsnitlig effekt for de som deltager, men en negativ effekt for den marginale deltager, hvis f.eks. adgangen gøres mere lempelig. Herudover kan effekter selvfølgelig afhænge af konteksten hvori indsatsen gennemføres (land, arbejdsmarkedsforhold, andre indsatser osv.). Den generelle effekt af en intensiv arbejdsmarkeds-politisk indsats I det følgende diskuteres vores overordnede viden med hensyn til hvad der virker i en dansk kontekst, suppleret med udvalgte referencer fra den internationale litteratur. Når vi i det følgende skriver at en indsats virker eller har en positiv effekt, så dækker det, med mindre andet anføres, over at ledighedsperioden forkortes og/eller at det efterfølgende beskæftigelsesomfang forøges. Der findes naturligvis en lang række andre udfald som kunne være relevante at måle på, men de her nævnte er de mest oplagte og de der oftest ses på i litteraturen. En intensiv arbejdsmarkedspolitisk indsats kan bestå af en række forskellige elementer: jævnlig kontakt med de ledige, overvågning og assistance, hjælp og vejledning, adgang til opkvalificering og omskoling i form af aktivering (men hvor aktivering også kan virke som rådighedstest og motivationsfaktor), krav om søgeaktivitet, rådighedsafprøvning og sanktioner. Analyserne viser, at en intensiv indsats ofte virker i den forstand at den bidrager til at nedbringe den strukturelle ledighed. En del af denne generelle effekt er en motivationseffekt, hvor det er udsigten til at skulle deltage i en aktivitet, som har en positiv effekt, før deltagelsen rent faktisk skulle have fundet sted. Motivationseffekten optræder således allerede i den del af ledighedsperioden, som ligger inden deltagelse i aktivering, og baggrunden for den er, at de potentielle deltagere i aktivering tilsyneladende øger deres indsats for at finde beskæftigelse, når tidspunktet for deltagelse i aktivering nærmer sig. Det er altså ikke aktiveringen i sig selv, som har en effekt, men udsigten til at skulle deltage i aktivering, som giver en positiv effekt i form af et forøget beskæftigelsesomfang. Tidligere analyser af aktiveringsindsatsen har ikke inddraget motivationseffekten, men en række nutidige analyser har taget den i betragtning og finder, at den er ganske kraftig og udgør en stor del af den samlede positive effekt af aktiveringsindsatsen. Metodemæssigt er det også en klar forbedring at inddrage motivationseffekten og dette er primært muliggjort af designet af den aktive arbejdsmarkedspolitik, hvor der stilles krav om deltagelse i aktivering efter en bestemt længde af ledighedsperioden. De ændringer i arbejdsmarkedspolitikken, der er NOTE 2 Se Kongsted og Konnerups artikel Effektmåling udfordringer og løsninger i denne udgave for en intuitiv introduktion til de forskellige tekniske begreber som anvendes i dette afsnit.
3 33 gennemført gennem de seneste år, ikke mindst fremrykningen af aktivperioden, har gjort det muligt at identificere motivationseffekterne ved at se på de ændringer i de lediges adfærd, som disse ændringer har medført. De gennemførte analyser finder, at der er klare positive motivationseffekter som følge af selve udsigten til aktivering (Geerdsen, 2006; Geerdsen og Holm, 2007; DØR, 2007; Rosholm, 2008; Rosholm og Svarer, 2008; Toomet, 2008; Black et al., 2003; Hägglund, 2006), men finder samtidigt, at der er en tendens til, at denne motivationseffekt kun er til stede for mænd (Geerdsen og Holm, 2007; Rosholm og Svarer, 2008). Resultaterne viser også, at intensive kontaktforløb har en klar motivationseffekt (Graversen og van Ours, 2008, 2009; Rosholm, 2008). Analyser af Hurtigt i Gang -forsøget viser, at jo længere den ledige bor fra jobcenteret, jo større er motivationseffekten (Graversen og van Ours, 2009), hvilket leder forfatterne til den tentative konklusion, at aktivering primært virker, fordi deltagelsen er obligatorisk og de ledige ikke bryder sig om den. Endeligt viser analyser, at sanktionssystemet også har klare motivationseffekter (Svarer, 2007; Lalive et al., 2005), således at det forhold at der eksisterer mulige sanktioner over for de ledige, hvis de ikke opfylder kravene (om rådighed og aktiv jobsøgning) for at modtage dagpenge, har en præventiv virkning. Den gavnlige effekt af en intensiv arbejdsmarkedspolitisk indsats skyldes, at mange af de anvendte redskaber har en gavnlig effekt. Som allerede nævnt ovenfor så har aktivering, kontaktforløb og sanktioner klare motivationseffekter. Derudover finder mange undersøgelser, at der er effekter af både intensive kontaktforløb og mere generelle kontaktforløb (DØR, 2007; Rosholm, 2008; Kjærsgaard et al., 2010; Vikström et al., 2010; Crepon et al., 2005; Van den Berg og Van der Klaauw, 2006; Cockx og Dejemeppe, 2007). Desuden findes der effekter af overvågning, søgekrav og sanktioner (Svarer, 2007; Qureshi, 2009; Van der Klaauw et al., 2004, Cockx og Dejemeppe, 2007; Van den Berg og van der Klaauw, 2006). Disse overvejende administrative redskaber har overraskende store effekter, især når der sammenlignes med traditionel aktivering, som har langt mindre positive effekter. Således viser Blasco og Rosholm (2010) og Rosholm et al., (2010) at deltagerne i Hurtigt i Gang -forsøgene ikke kun finder beskæftigelse hurtigere end kontrolgruppen, men også at de i visse tilfælde er bedre i stand til at fastholde den efterfølgende beskæftigelse, især når indsatsen har form af et kontaktforløb. Privat jobtræning er langt den mest effektive blandt de traditionelle former for aktivering, idet resultaterne generelt viser, at deltagelse forkorter ledighedsperioderne (Lauzadyte og Rosholm, 2008; Lauzadyte, 2008; Rosholm og Svarer, 2008; Staghøj et al., 2010; Munch og Skipper, 2008) og forøger det efterfølgende beskæftigelsesomfang (DØR, 2007; Jespersen et al., 2008). Offentlig jobtræning har i overvejende grad den modsatte effekt, idet det forlænger ledighedsperioderne (Lauzadyte og Rosholm, 2008; Rosholm og Svarer, 2008; Staghøj et al., 2010; Munch og Skipper, 2008) og reducerer efterfølgende beskæftigelsesomfang (DØR, 2007; Jespersen et al., 2008). Tilsvarende effekter findes af uddannelsesaktivering, som forlænger ledighedsperioderne (Lauzadyte og Rosholm, 2008; Rosholm og Svarer, 2008; Staghøj et al., 2010; Munch og Skipper, 2008) og reducerer det efterfølgende beskæftigelsesomfang (DØR, 2007; Jespersen et al., 2008). Når man går over til at lave egentlige cost-benefit-analyser af indsatsen, så finder man (DØR 2007), at aktiveringsindsatsen giver et årligt samfundsøkonomisk underskud på 5 mia. kr., mens motivationseffekten af aktivering giver et årligt samfundsøkonomisk overskud på 2 mia. kr. Når resultaterne fra analyser af Hurtigt i Gang -forsøget benyttes, så finder man (DØR, 2007), at en intensiveret indsats giver et samfundsøkonomisk overskud på ca kr. per påbegyndt ledighedsforløb, og resultater fra det randomiserede eksperiment Hurtigt i Gang II peger i samme retning (Rosholm og Svarer, 2009a), om end overskuddene er lidt mindre. Hvad virker hvornår og for hvem? En række analyser har set på mere detaljerede effekter af den aktive indsats, hvor der har været delt op på undergrupper baseret på køn, alder, etnicitet, uddannelse m.v., eller hvor effekterne er undersøgt på forskellige tidspunkter i ledighedsforløbet, i forskellige konjunktursituationer eller for forskellige arbejdsmarkedsforhold. Hvis man ser på analyserne af disse detaljerede effekter, så kan de igen deles op efter hvorledes forskellige aktiveringsformer virker. Forsøget Alle i gang, som anvendte samme redskaber som Hurtigt i gang I og II, blot rettet mod langvarige kontanthjælpsmodtagere, viste at denne intensiverede indsats ikke havde nogen virkning for disse (Rosholm og Svarer, 2009b). Ligeledes viser Skipper (2010), at indsatsen for de tungeste kontanthjælpsmodtagere (matchgruppe 4 og 5) ikke hjælper på deres beskæftigelsesomfang. Den intensive indsats er således tilsyneladende kun effektiv når den målrettes ledige med et vist beskæftigelsespotentiale. Privat jobtræning har den bedste effekt for ledige uden uddannelse (Munch og Skipper, 2008), har klart bedre effekter for kvinder end for mænd (Munch og Skipper, 2008; Lauzadyte og Rosholm, 2008) og har den bedste effekt for ledige over 50 år (Lauzadyte, 2008). Den bedste effekt af privat jobtræning opnås, når tilbuddet gives til ledige med 7-24 måneders ledighed bag sig (Lauzadyte, 2008). Privat jobtræning har mindre effekt, når det anvendes for kontanthjælpsmodtagere, men der er dog meget store forskelle på, hvor godt det virker for forskellige deltagere (Jensen og Graversen, 2010). Offentlig jobtræning har den dårligste effekt for de helt unge (Munch og Skipper, 2008) og for personer over 50 år (Munch og Skipper, 2008; Staghøj et al., 2010; Lauzadyte, 2008). Ligeledes har det den dårligste effekt for ledige uden uddannelse (Munch og Skipper, 2008) og jo højere den lokale arbejdsløshed er, jo dårligere er effekten (Staghøj et al., 2010; Lauzadyte og Rosholm, 2008). Endelig viser resultaterne, at jo tidligere i ledighedsforløbet tilbuddet gives, jo dårligere er effekten (Lauzadyte, 2008).
4 34 samfundsøkonomen nr 1, Marts 2011 Arbejdsmarkedet hvad virker og hvad virker ikke? Uddannelsesaktivering har den bedste effekt for ledige uden uddannelse (DØR, 2007; Munch og Skipper, 2008; Staghøj et al., 2010), har bedre effekter for kvinder end for mænd (Munch og Skipper, 2008) og har den bedste effekt for de yngste ledige (Lauzadyte, 2008). Det har også klart bedre effekter for indvandrere fra ikke-oecd lande (Staghøj et al., 2010) og jo højere den lokale arbejdsløshed er, jo dårligere er effekten (Staghøj et al., 2010; Lauzadyte og Rosholm, 2008). Den dårligste effekt af uddannelsesaktivering opnås, hvis tilbuddet gives i det første halve år af ledighedsforløbet (Lauzadyte, 2008), mens korte uddannelsesaktiveringsforløb viser sig at kunne forkorte ledigheden (Lauzadyte, 2008). Som nævnt ovenfor har analyser vist, at effekten af privat jobtræning for kontanthjælpsmodtagere virker meget forskelligt for forskellige deltagere (Jensen og Graversen, 2010). Disse resultater viser endvidere, at de personer som typisk deltager i privat jobtræning er de som har den mindste gavn af deltagelsen. Hvis allokeringen af aktiveringsform forbedres, udelukkende på basis af observerede karakteristika, så vil det være muligt at opnå en 10 % forøgelse af beskæftigelseschancerne for deltagerne (Staghøj et al., 2010). Der er naturligvis også en række faktorer, som ikke er undersøgt på danske data, men hvor vi i stedet kan finde viden i udenlandske undersøgelser. Dette drejer sig bl.a. om jobkonsulenternes rolle, hvor resultater viser, at jobkonsulenter som lægger mindre vægt på at opnå et harmonisk og kooperativt forhold til deres klienter får klienterne hurtigere i job (Behncke et al., 2007). En anden undersøgelse viser, at hvis jobkonsulenterne og klienterne ligner hinanden med hensyn til køn, alder og uddannelsesniveau, så giver det en højere beskæftigelsesgrad for klienterne (Behncke et al., 2008). Endeligt kan det nævnes, at et nyt tysk eksperiment har vist, at et større antal jobkonsulenter (svarende til en reduktion i antal sager per sagsbehandler fra omkring 100 til 50) giver lavere ledighed i regionen (Hainmüller et al., 2009). Virker redskaberne i forskellige konjunktursituationer? Det siger næsten sig selv, at man ikke kan forvente samme effekt af en given indsats, hvis den benyttes under vidt forskellige konjunkturforhold. Man må således forvente, at effekterne af den arbejdsmarkedspolitiske indsats bliver mindre i absolut størrelse, når efterspørgslen efter arbejdskraft falder og ledigheden stiger. Der er dog stadig, selv i en lavkonjunktur, meget stor gennemstrømning af personer i ledighed og relativt stor jobomsætning på det danske arbejdsmarked, så der vil hele tiden være ledige job, der skal besættes. Samtidigt vil det dog blive endnu mere vigtigt med en aktiv indsats i en situation med stigende ledighed, idet man ellers kan risikere, at ledigheden bider sig fast, som det skete i 1970erne og 1980erne, hvor den aktive arbejdsmarkedspolitik endnu ikke var udbygget i samme omfang som i dag. Imidlertid er vores viden begrænset om hvilken aktiv politik, der er bedst egnet i forskellige konjunktursituationer. Afslutning Sammenfattende kan man sige, at vi har en ganske omfattende forskningsbaseret viden om, hvilke arbejdsmarkedspolitiske indsatser der virker og hvilke der ikke virker. Generelt viser resultaterne fra de mange gennemførte analyser af det danske arbejdsmarked, at der er meget stærke motivationseffekter af den aktive arbejdsmarkedspolitik, mens effekterne af de enkelte aktiveringstyper er mere blandede. Overordnet set finder man, at der er positive motivationseffekter af indsatsen, at kontaktforløb i form af hyppige samtaler har positive effekter, lige som sanktioner har det, at privat jobtræning har positive effekter, mens offentlig jobtræning og uddannelsesaktivering ikke har nogen effekt, dog med den modifikation at der i forskellige studier bliver fundet såvel negative som positive effekter. Der eksisterer desuden en omfattende kortlægning af mere detaljerede effekter, såsom for forskellige undergrupper, under forskellige forhold og på forskellige tidspunkter. Resultaterne for det danske arbejdsmarked er på rigtig mange punkter sammenfaldende med resultaterne fra gennemførte analyser for andre lande, især andre europæiske lande (Kluve, 2006; Kluve et al., 2007), hvilket antyder at en del af den evidens som opnås fra andre lande også kan have relevans i en dansk sammenhæng. De her rapporterede effekter har typisk haft en kort eller mellemlang tidshorisont (fra et enkelt op til 3-5 år), men det er svært at forestille sig markant anderledes effekter på længere sigt, givet at en indsats f.eks. ikke har haft en effekt efter 3 år. De mange effektmålinger giver et godt grundlag for at indrette og justere arbejdsmarkedspolitikken, således at den giver de bedst mulige effekter. Der er ingen tvivl om, at effektmåling har haft en stor gennemslagskraft inden for arbejdsmarkedsområdet, såvel i det administrative som det politiske system. Der har specielt igennem de seneste år været stor interesse for at inddrage den forskningsbaserede viden i den konkrete tilrettelæggelse af arbejdsmarkedspolitikken, hvilket bl.a. også har givet sig udslag i en accept af og et større fokus på eksperimentelle metoder, herunder ikke mindst viljen til at gennemføre en række konkrete eksperimenter. Eksempelvis nævner det seneste udspil fra KL (2010) om beskæftigelsesindsatsen, at der skal lægges større vægt på forskningsbaseret viden og mulighederne for at iværksætte eksperimenter. Alt tyder således på, at der også fremover vil være behov for både at gennemføre effektmålinger på arbejdsmarkedsområdet og at få resultaterne heraf omsat til praksis.
5 35 Litteratur Behncke, S., M. Frölich & M. Lechner (2007), Unemployed and Their Caseworkers: Should They Be Friends or Foes? IZA Discussion Paper 3149, IZA, Bonn Behncke, S., M. Frölich & M. Lechner (2008), A Caseworker Like Me: Does the Similarity between Unemployed and Caseworker Increase Job Placements? IZA Discussion Paper 3437, IZA, Bonn Black, D. A., J. A. Smith, M. C. Berger & B.J. Noel (2003), Is the threat of reemployment services more effective than the services themselves? Evidence from random assignment in the UI system. American Economic Review, Vol. 93, Blasco, S. & M. Rosholm (2010), Long-Term Impact of Active Labour Market Policy: Evidence from a Social Experiment in Denmark. Under udarbejdelse Cockx, B. & M. Dejemeppe (2007), Is the Notification of Monitoring a Threat to the Unemployed? A Regression Discontinuity Approach, IZA Discussion Paper 2854, IZA, Bonn Crepon, B., M. Dejemeppe & M. Gurgand (2005), Counseling the Unemployed: Does It Lower Unemployment Duration and Recurrence?. IZA Discussion Paper 1796, IZA, Bonn DØR (2007), Dansk Økonomi, forår 2007, Det Økonomiske Råds Sekretariat Frijters, P. og B. van der Klaauw (2006), Job search with nonparticipation, Economic Journal 116, (2006). Geerdsen, L. P (2006), Is there a threat effect of labour market programmes? A study of ALMP in the Danish UI system. Economic Journal, Vol. 116, Geerdsen, L. P. & A. Holm (2007), Duration of UI periods and the perceived threat effect from labour market programmes. Labour Economics, Vol. 14, Graversen, B. K. & J. C. Van Ours (2008), How to Help Unemployed Find Jobs Quickly: Experimental Evidence from a Mandatory Activation programme, Journal of Public Economics Graversen, B. K. & J. C. Van Ours (2009), How a Mandatory Activation Program Reduces Unemployment Durations: The Effects of Distance, IZA Discussion Paper 4079, IZA, Bonn Hainmueller, J., B. Hofmann, Gerhard Krug & K. Wolf (2009), Do more placement officers lead to lower unemployment? Evidence from Germany. IAB Discussion Paper 13/2009, IAB, Nürnberg. Hägglund, P. (2006), Are there pre-programme effects of Swedish active labour market policies? Evidence from three randomised experiments. IFAU Working Paper 2006:2 Heckman, J. J., R. J. LaLonde & J. Smith (1999), The Economics and Econometrics of Active Labor Market programmes. in: Ashenfelter, O. and D. Card (eds.): Handbook of Labor Economics, Vol. 3A, North-Holland, Amsterdam Heckman J, Hohmann N, Smith J Substitution and Dropout Bias in Social Experiments: A Study of an Influential Social Experiment. The Quarterly Journal of Economics 115: Heckman J, Smith J, Taber C Accounting for Dropouts in Evaluations of Social Programs. The Review of Economics and Statistics LXXX: Imbens, G. W. & J. M. Wooldridge (2009), Recent Developments in the Econometrics of Program Evaluation, Journal of Economic Literature, Vol. 47, p Jensen, P. og B. K. Graversen (2010), A Reappraisal of the Virtues of Private Sector Employment Programmes, Scandinavian Journal of Economics, vol. 112, Jespersen, S., J. R. Munch & L. Skipper (2008), Costs and benefits of Danish active labour market programmes, Labour Economics, Vol 15, KL (2010), Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. København. Kjærsgaard, L. M. Rosholm & G. J. Van den Berg (2010), To Meet or Not To Meet (Your Case Worker): That is the Question. Under udarbejdelse Kluve, J. (2006), The effectiveness of European active labor market policy. IZA Discussion Paper 2018, IZA, Bonn Kluve, J. et al., (2007), Active Labor Market Policies in Europe: Performance and Perspectives, Springer-Verlag. Lalive, R., J. C. van Ours, & J. Zweimüller (2005), The effects of benefit sanctions on the duration of unemployment. Journal of the European Economic Association, Vol. 3, Lauzadyte, A. (2008), Optimal Introduction Time and Length of Active Labour Market Programmes in Denmark, in Lauzadyte, Active Labour Market Policies and Labour Market Transitions in Denmark: An Analysis of Event History Data, PhD afhandling, Aarhus University Lauzadyte, A. & M. Rosholm (2008), County, Gender and Year Specific Effects of Active Labour Market Programmes in Denmark, in Lauzadyte, Active Labour Market Policies and Labour Market Transitions in Denmark: An Analysis of Event History Data, PhD afhandling, Aarhus University Lise, J., S. Seitz og J. A. Smith (2003), Equilibrium Policy Experiments and the Evaluation of Social Programs, IZA Discussion Paper 758, IZA, Bonn. Munch, J. R. & L. Skipper (2008), Program Participation, Labor Force Dynamics, and Accepted Wage Rates, Advances in Econometrics, Vol. 21, Qureshi, A. (2009), The Effect of Punitive Sanctions on the Transition Rate from Welfare to Work An empirical analysis of the Danish labor market. Speciale ved Københavns Universitet Ridder, G. and Vikström, J. (2010), Bounds on Treatment Effects on Transitions. Udkast Rosholm, M. (2008), Experimental Evidence on the Nature of the Danish Employment Miracle, IZA Discussion Paper 3620, IZA, Bonn Rosholm, M. & L. Skipper (2010), Is Labour Market Training a Curse for the Unemployed? Evidence from a Social Experiment. Journal of Applied Econometrics, Vol. 24, Rosholm, M. & M. Svarer (2008), The Threat Effect of Active Labour Market Programmes. Scandinavian Journal of Economics, Vol. 110, Rosholm, M. & M. Svarer (2009a), Kvantitativ evaluering af Hurtigt i gang II. Rapport udarbejdet for AMS. Rosholm, M. & M. Svarer (2009b), Kvantitativ evaluering af Alle i gang. Rapport udarbejdet for AMS. Rosholm, M., M. Svarer & J. Staghøj (2010), Long- Term Effects of Intensive Activation Policies: Results from four Randomized Experiments. Under udarbejdelse Skipper, L. (2010) En mikroøkonometrisk evaluering af den aktive beskæftigelsesindsats. Akf rapport. Staghøj, J., M. Svarer & M. Rosholm (2010), Choosing the Best Training Programme: Is there a Case for Statistical Treatment Rules? Oxford Bulletin of Economics and Statistics, under udgivelse Svarer, M. (2007), The Effect of Sanctions on the Job Finding Rate: Evidence from Denmark, IZA Discussion Paper 3015, IZA, Bonn Toomet O. (2008), Threat Effects of the Labour Market Programs in Denmark: Evidence from a Quasi-Experiment, The University of Tartu Faculty of Economics and Business Administration Working Paper No. 62 Van den Berg, G. J. & B. van der Klaauw (2006), Counseling and monitoring of unemployed workers: theory and evidence from a controlled social experiment, International Economic Review, Vol. 47, Van der Klaauw, B., G. J. van den Berg and J. C. van Ours (2004), Punitive sanctions and the transition rate from welfare to work. Journal of Labor Economics, Vol. 22, Vikström, J., M. Rosholm & M. Svarer (2010), The Relative Efficiency of Active Labor Market Policies: Evidence From a Social Experiment and Non-Parametric Methods. Under udarbejdelse
Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats
Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereLedighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Ledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Ledighedsudviklingen Status og hvad sker der de nærmeste år Hvad skal vi gøre ved ledighedssituationen?
Læs mereEffektivisering af den kommunale integrationsindsats
Effektivisering af den kommunale integrationsindsats Der er store kommunale forskelle på, hvor hurtigt udlændinge bliver integreret på arbejdsmarkedet, også selv om der tages højde for forskelle i rammevilkår.
Læs mereLitteraturliste. Efteruddannelse i integration Modul i beskæftigelse. Dag 1 - Primær kilder:
Litteraturliste Efteruddannelse i integration Modul i beskæftigelse Dag 1 - Primær kilder: Artikler og debat: Ugebrevet A4, d. 19. januar 2015: Kommuner famler med at få flygtninge i arbejde Ugebrevet
Læs mereLangtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?
Læs mereARBEJDS MARKEDS RAPPORT Litteraturliste 20 07
20 07 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Litteraturliste Litteraturliste Ankestyrelsen (2007), www.ankestyrelsen.dk. Arbejdsdirektoratet (2007a), Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2005/2006, Arbejdsdirektoratet
Læs mereJobcentrenes samspil med virksomhederne. fakta om den virksomhedsrettede
Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats KL 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41
Læs mereTema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening
Tema: Uddannelse ARBEJDS 20 04 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereAnders Holm og Mads Jæger. "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?"
Anders Holm og Mads Jæger "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?" Mere moderat spørgsmål Virker skoler? Virker hvordan? Læring Test resultater Det kontrafaktiske spørgsmål hvordan ville eleverne
Læs mereFrontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren
Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. KL Beskæftigelsestræf Kolding 25.februar 2015 1 Samtaler som
Læs mereØger udsigten til aktivering de lediges jobsøgning?
Øger udsigten til aktivering de lediges jobsøgning? I løbet af de seneste ti år er der sket en kraftig fremrykning af aktiveringsindsatsen i Danmark. Et af argumenterne for en tidlig aktivering er, at
Læs mereFortrængningseffekter af løntilskud.
Ansøgning om forskningsbevilling Fortrængningseffekter af løntilskud. Projektbeskrivelse Centre for Economic and Business Research Privat jobtræning med løntilskud har nærmest fået status af at være en
Læs mereLangtidsledighed og initiativer
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Læs mereHvad virker for de arbejdsløse?
samfundsøkonomen NR 2, APRIl 2 HVAD VIRKER for DE ARBEJDSløSE? Hvad virker for de arbejdsløse? Den aktive beskæftigelsesindsats hvordan måles effekter effektivt? Jens Erik Zebis cand. oecon., Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereNY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ-
Dansk Metal NY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ- KONJUNKTUR OG LAVKONJUNKTUR 18. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter: Kunde: Svend Torp Jespersen Dansk Metal Dato: 18. maj 2011 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41
Læs mereHVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T
Læs mere- working preferences/economic incentives/ childcare and divorce/retirement and time-use
Working Hours and the Family - working preferences/economic incentives/ childcare and divorce/retirement and time-use Arbejdstid og familien Arbejdstidsonsker/arbejdstid og skat/bern og skilsmisse/pensionering
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereDynamiske effekter af lavere (top)skat
Dynamiske effekter af lavere (top)skat Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 15 Offentligt Høring i Folketingets Skatteudvalg 22. Oktober 2014 Lars Andersen Direktør i AE www.ae.dk Program Hvad fortæller
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Nordre Strandvej 22a The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereUdredningsarbejdet om løntilskud og virksomhedspraktik. Del 2: Evidensnotat om effekten af en virksomhedsrettet
NOTAT 2. juli 2012 Udredningsarbejdet om løntilskud og virksomhedspraktik Del 2: Evidensnotat om effekten af en virksomhedsrettet indsats J.nr. 2.kt/sil/nfr 3.kt/ssc 4. kt/cls Baggrund Dette notat sammenfatter
Læs mereEffekter af aktiveringsindsatsen
Efterårets vismandsrapport havde fokus på aktivering af forsikrede ledige og konkluderede bl.a., at aktiveringen årligt koster samfundet omkring 6 mia. kr., og at de fleste aktiveringsredskaber virker
Læs mereEkspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereSamfunds- og adfærdsøkonomiske vinkler på sygefravær
Samfunds- og adfærdsøkonomiske vinkler på sygefravær Michael Rosholm Institut for konomi, Aarhus Universitet INSTITUT FOR KONOMI Overlevelseskurver for sygedagpenge, I godt 1/3 af forløbene var borgeren
Læs mereFra effektmåling til evidensbaseret praksis
Fra effektmåling til evidensbaseret praksis - erfaringer fra Hurtigt i gang forsøget Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Det fundamentale evalueringsproblem Vi har et udfald, fx omfang
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereWORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereBeskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008
Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.
Læs mereDen økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at
Læs mereKort præsentation. Kvalifikationer. Publikationer
Mette Foged Postdoc Økonomisk Institut Postaddresse: Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, 26 26.2.26 E-mail: mette.foged@econ.ku.dk Telefon: +45 35 32 35 82 Hjemmeside: econ.ku.dk/foged/default.htm
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereStrategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016
Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.
Læs mereHVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE?
HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? En vidensopsamling om effekterne af ydelsessystemets indretning og den aktive beskæftigelsesindsats Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3.
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereUdlændinge bliver væk fra danskkurser
25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder
Læs mere- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats
Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. Ph.D. in Economics, Aarhus School of Business, University of Aarhus, 2010
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Nordre Strandvej 22a The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Ny Kongensgade 6 Denmark DK-1472 Copenhagen K +45 41
Læs mereIntro to: Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English
Intro to: Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English Ken Ramshøj Christensen Dept. of English, AU Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English Aarhus University, June 11-12,
Læs mereDagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering
Læs mereJacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli. Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over danske og internationale kvantitative studier
Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli Effekter af ordinær uddannelse for ledige En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereIT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013
IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse
Læs mereDagpengesystemet formål og incitamenter
Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet
Læs mere(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)
MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE
ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereGaruda Research Institute
R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt salg By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet
Læs mereOverordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik
Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm & Michael Svarer 22.08.2012 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 2 2 Indledning... 5 3 Makroøkonomiske effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik...
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereUsability-arbejde i virksomheder
Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereInfrastruktur og økonomisk udvikling
Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret
Læs mere10 forslag til at forbedre dagpengesystemet
10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal
Læs mereDemensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen
Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay
Læs mereAfvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereEffekten af aktivering
Effekten af aktivering på køn, alder, uddannelsesniveau, regioner og ledighedstidspunkt Lene Kjærsgaard Working Paper 2009:1 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres for tekniske, metodemæssige
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereEffektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016
Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge
Læs mereEn samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov
SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT AARHUS UNIVERSITY En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov Hvad er mulighederne for og konsekvenserne af et kompetenceløft? præsen TATION Baggrund
Læs mereInternationalt uddannelsestilbud
t Internationalt uddannelsestilbud Lyngby-Taarbæk Vidensby Forberedende analyse blandt udenlandske ansatte 9. maj 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 1. BAGGRUND Denne rapportering
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mere