Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland"

Transkript

1 Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling

2 Notat til temadrøftelse på møde i Vækstforum den 24. februar

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 6 Uddannelse i Midtjylland... 9 Fakta om uddannelse i Region Midtjylland Den aktuelle rekrutteringssituation Flere rekrutteringsproblemer i de seneste 4-5 år Flest rekrutteringsproblemer i bygge- og anlægsbranchen Behovet for arbejdskraft aktuelt og på 10 års sigt Finansministeriets prognose for 2016 og Høj jobomsætning Erhvervsstrukturen Udviklingen i erhvervsstrukturen Uddannelsesfordelingen Udviklingen i uddannelsesfordelingen Rekrutteringssituationen på længere sigt Overordnet fremskrivning af uddannelsesgrupperne på 10 års sigt Balancesituationen i Øst- og Vestjylland på 10 års sigt Viden om den fremtidige rekrutteringssituation fra andre analyser Tekniske forklaringer Størst mangel på faggrupper inden for det faglærte område

4 Indledning Sammenhængen mellem politikområderne uddannelse, arbejdsmarked og erhverv som et vækstvilkår har fået et stadig større fokus siden etableringen af regionerne og vækstfora, som med deres sammensætning udgør en naturlig platform for en fælles drøftelse af mulige indsatser. Uddannelse og efteruddannelse er vigtige for udbuddet af arbejdskraft. På kort sigt kan både efteruddannelse og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft bidrage til at sikre et tilstrækkeligt og kvalificeret udbud af arbejdskraft. På lang sigt vil det i højere grad være uddannelse, som skal bidrage til at sikre balancen i udbud og efterspørgsel. I de kommende år er der risiko for stigende ubalancer på arbejdsmarkedet i Midtjylland. Der er risiko for mangel på uddannet arbejdskraft og samtidig er der risiko for et stigende overskud af ufaglært arbejdskraft. I 2023 er der risiko for et overskud på ufaglærte - samtidig med et underskud på faglærte og med videregående uddannelser. En stor gruppe i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) står i 2013 uden for arbejdsstyrken, svarende til 37,8 % af alle i den erhvervsaktive alder. Samtidig er der over unge på offentlig forsørgelse. Den demografiske udvikling er skæv i de forskellige dele af regionen. Om 10 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66-årige) i Østjylland at være steget med , mens der forventes et fald på i Vestjylland. Formålet med dette notat er at bidrage med baggrundsviden til vækstforums temadrøftelse om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland på mødet i vækstforum i februar I notatet belyses de unges veje i uddannelsessystemet, den aktuelle rekrutteringssituation på arbejdsmarkedet, efterspørgslen efter arbejdskraft aktuelt og fremover samt risikoen for ubalancer på arbejdsmarkedet på længere sigt. 4

5 Der er derfor behov for en række indsatser, der sørger for den rette kompetenceforsyning til virksomhederne, der øger befolkningens tilknytning til arbejdsstyrken og giver muligheder for uddannelse og beskæftigelse i alle dele af regionen. Vækstforum og regionsrådet har allerede iværksat en lang række initiativer: Kompetenceudvikling via de tre regionale VEU centre Tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske studerende Tiltrækning af højtuddannede i Vestjylland Imagekampagne Industriens uddannelser herunder praktikpladsindsats Derudover har vækstforum i Vækstplan en række initiativer på vej: Kompetenceforsyning 2.0 via de tre regionale VEU centre RummeligiMidt inklusion Flere unge i erhvervsuddannelse herunder praktikpladsindsats 5

6 Sammenfatning Notatet om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland viser, at vi står overfor en række udfordringer inden for erhvervsservice-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet i de kommende år. Udbuddet af uddannet arbejdskraft i de kommende år Samlet set forventes arbejdsstyrken i Region Midtjylland at stige i de kommende 10 år. Baggrunden for stigningen er effekten af tilbagetrækningsreformen, som bl.a. fastholder de ældste i arbejdsstyrken i flere år. Dog er der områder i regionen, hvor der forventes tilbagegang eller en meget svag vækst i arbejdsstyrken. De unges valg af uddannelse og frafaldet på især erhvervsuddannelserne betyder, at arbejdsstyrken med en videregående uddannelse fortsat forventes at stige markant i de kommende år, mens der forventes en svag stigning i antallet af faglærte. Desuden forventes gruppen med ufaglærte fortsat at udgøre en væsentlig gruppe på arbejdsmarkedet fremover. Uddannelse i Region Midtjylland (profilmodel tal 10 år efter 9. eller 10. kl.) 22,7 % har en erhvervsuddannelse 43,2 % har en videregående uddannelse 85,3 % har gennemført en ungdomsuddannelse De aktuelle balanceproblemer Den aktuelle rekrutteringssituation kendetegnes ved relativt færre rekrutteringsproblemer end i højkonjunkturen op til finanskrisen. Den aktuelle rekrutteringssituation kendetegnes ved: At der har været ca forgæves rekrutteringer i efteråret 2015, hvilket svarer til 0,7 % af beskæftigelsen i Midtjylland. Det skal dog ses i forhold til efteråret 2006, hvor der var ca forgæves rekrutteringsforsøg. At rekrutteringssituationen er sværest inden for bygge- og anlægsområdet. Det gælder både i Øst- og Vestjylland. En stor del af arbejdskraftmanglen inden for bygge og anlæg er i forhold til faglært arbejdskraft, men der er også enkelte eksempler på mangel på specialarbejdere/ufaglærte. At der også er nogle rekrutteringsproblemer inden for den private servicesektor, industrisektoren og landbrugssektoren. At manglen er koncentreret om "kvalificeret arbejdskraft" især faglærte og videregående uddannede, men også ift. ufaglærte. Manglen på ufaglærte er typisk inden for områder, hvor der kræves kurser, certifikater eller andre særlige faglige eller personlige kompetencer. 6

7 Beskæftigelsen er stigende Aktuelt og i de nærmeste år er der stigende behov for arbejdskraft. Der forventes en svag, men dog positiv vækst i beskæftigelsen og samtidig er der behov for nye medarbejdere og nye kompetencer i forbindelse med de nye job, som opstår løbende: Finansministeriet forventer en vækst på beskæftigede i år og til næste år på landsplan, svarende til en fremgang på over beskæftigede i Region Midtjylland. Finansministeriets prognoser viser, at væksten forventes at være koncentreret til den private servicesektor. Antallet af jobåbninger og jobomsætningen er stigende. Der har været ca jobåbninger på arbejdsmarkedet i Midtjylland i det seneste år og antallet af jobåbninger er steget igennem de seneste fem år. Jobomsætningen er steget til 37 % i Region Midtjylland i det seneste år. Det er en stigning på 5%-point siden På længere sigt (10 år) forventes højest vækst inden for dele af den private servicesektor. Dog også en mere positiv udvikling inden for både bygge- og anlægssektoren, landbrugssektoren og den offentlige sektor. Inden for industrien forventes et mindre fald i beskæftigelsen dog et markant mindre fald end det er set i de seneste 10 år. Fordelt på uddannelsesgrupper viser fremskrivningerne, at behovet for arbejdskraft med erhvervskompetencegivende uddannelser er stigende, mens behovet for ufaglært arbejdskraft er faldende. Risiko for ubalancer på 10 års sigt I et 'helikopterperspektiv' viser fremskrivningerne, at der er to særlige udfordringer i forhold til balancesituationen på det midtjyske arbejdsmarked i de kommende år. Det er: At der er stor risiko for mangel på faglært arbejdskraft og arbejdskraft med korte videregående uddannelser, og At der er risiko for et stort overskud af ufaglært arbejdskraft. Derudover er der en udfordring i, at den potentielle fremtidige vækst kan blive bremset af mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket igen vil forstærke overskuddet af ufaglærte. 7

8 På et lidt mere detaljeret niveau viser fremskrivningerne, at udfordringen i forhold til mangel på kvalificeret arbejdskraft gælder både i Øst- og Vestjylland. Udfordringen er på mange områder ens, men varierer også på nogle områder en del mellem de to landsdele bl.a. i forhold til højtuddannet arbejdskraft, hvor der forventes generel mangel i Vestjylland og overskud i Østjylland. 8

9 Uddannelse i Midtjylland Regional Udvikling har i forbindelse med analysegrundlaget for vækst- og udviklingsstrategien udarbejdet et notat, som belyser pendlingen blandt uddannelsessøgende og beskæftigede i Region Midtjylland. Dette notat viste, at både uddannelses- og arbejdskraftpendlingen er koncentreret omkring 7 byområder i regionen. Dette er Holstebro, Herning, Viborg, Silkeborg, Randers, Aarhus og Horsens. De syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder er udvalgt, da hvert område indeholder en centerkommune /bykommune, som opfylder følgende kriterier: Indeholder et af de største byområder i regionen med over indbyggere. Har et eller flere store uddannelsescentre eller uddannelsesinstitutioner. Er et arbejdspladscenter, som tiltrækker arbejdskraft fra de omkringliggende områder. Figur 1. De syv uddannelses- og arbejdsmarkedsområder i Region Midtjylland 9

10 Fakta om uddannelse i Region Midtjylland De nationale mål for uddannelse er følgende: I 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse I 2020 skal 60 % gennemføre en videregående uddannelse fordelt med 35 % på de mellemlange videregående uddannelser og 25 % på de længerevarende uddannelser. I 2020 skal 25 % af de unge vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. kl. I 2025 skal 30 % af de unge vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. kl. Fuldførelsen skal stige fra 52 % i 2012 til mindst 60 % i 2020 og mindst 67 % i ,2 % af eleverne i Region Midtjylland, der forlader grundskolen efter 9. eller 10. klassetrin, tilmeldte sig i 2014 en ungdomsuddannelse. De fordeler sig således, at 70,8 % tilmeldte sig en gymnasial uddannelse, og 21,4 % tilmeldte sig en erhvervsfaglig uddannelse. Af de unge, som vælger en gymnasial uddannelse, gennemfører 86 %. For erhvervsuddannelser er gennemførelsesprocenten ca. 55 %. Tabel 1. De unges valg af uddannelse efter grundskolen i 2014 fordelt på de syv uddannelses- og arbejdskraftområder EUD HF HHX HTX STX STU Øvrige I alt Herning 23,2% 8,3% 16,1% 9,1% 35,9% 1,6% 5,8% 100,0% Holstebro 23,6% 7,3% 15,5% 10,0% 33,0% 2,1% 8,6% 100,0% Viborg 21,0% 5,7% 14,7% 5,7% 45,7% 0,5% 6,6% 100,0% Silkeborg 24,0% 6,5% 17,2% 5,7% 35,7% 2,4% 8,4% 100,0% Horsens 23,9% 3,9% 19,0% 6,4% 41,8% 0,7% 4,2% 100,0% Randers 22,7% 6,6% 15,6% 6,5% 40,3% 1,3% 7,1% 100,0% Aarhus 18,4% 5,1% 13,1% 7,3% 48,4% 0,5% 7,2% 100,0% Region Midtjylland 21,5% 6,0% 15,3% 7,4% 42,0% 1,1% 6,7% 100,0% Kilde: UVM's databank Tabel 2. Overgang fra gymnasial uddannelse 27 måneder efter afsluttet uddannelse i 2012 fordelt på de syv uddannelses og arbejdsmarkedsområder Uoplyst EUD KVU MVU LVU I alt Herning 21,5% 12,9% 8,8% 23,8% 33,0% 100,0% Holstebro 20,1% 9,9% 8,4% 29,7% 31,9% 100,0% Viborg 17,2% 13,5% 9,9% 25,0% 34,3% 100,0% Silkeborg 20,2% 10,0% 10,9% 21,2% 37,7% 100,0% Horsens 20,1% 12,5% 8,0% 31,4% 27,9% 100,0% Randers 16,9% 13,8% 12,8% 22,3% 34,1% 100,0% Aarhus 22,0% 6,3% 7,9% 25,4% 38,3% 100,0% Region Midtjylland 20,4% 10,1% 9,1% 25,3% 35,2% 100,0% Kilde: UVM's databank 10

11 Ifølge nedenstående profilmodel, som illustrerer uddannelsesniveauet for årgang 2014 (den årgang, som går i 9. kl. i 2014) om 25 år, så vil 23,3 % have en faglært uddannelse og 62,6 % en videregående uddannelse. 89,6 % vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Figur 2. Profilmodel for årgang 2014 i Midtjylland. Forventet uddannelsesniveau om 25 år for den årgang, som går i 9. klasse i 2014 Kilde: Profilmodel, UVM, årgang 2014 om 25 år Hvis man sammenligner profilmodellens tal for årgang 2014 med den faktiske uddannelsesprofil i 2015, så er det især gruppen uden kompetencer og med studiekompetencer, som vækker opmærksomhed. Her er der ikke tale om 6,6 % uden kompetencer; men 16,3 % og med studiekompetencer 13,5 % og ikke 5,9 %. Uddannelsesfordelingen i de syv uddannelses- og arbejdsmarkedsområder uddybes i afsnittet Behovet for arbejdskraft aktuelt og på 10 års sigt, side

12 Den aktuelle rekrutteringssituation Den aktuelle rekrutteringssituation beskrives ved at inddrage resultaterne fra den store rekrutteringsundersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som gennemføres to gange årligt. Flere rekrutteringsproblemer i de seneste 4-5 år De seneste 7 år kendetegnes ved markant færre rekrutteringsproblemer end i perioden op til finanskrisen. Dog har der været en lille stigning i antallet af forgæves rekrutteringer fra 2010 og frem til i dag. I Region Midtjylland var der ifølge den seneste undersøgelse fra STAR ca forgæves rekrutteringer i efteråret 2015, fordelt på i Østjylland og i Vestjylland. Samlet set svarer de forgæves rekrutteringer til ca. 0,7 % af beskæftigelsen i Midtjylland, samme andel som på landsplan. På landsplan var der ca forgæves rekrutteringer i efteråret Til sammenligning var der over forgæves rekrutteringer i efteråret Figur 3. Antal forgæves rekrutteringer i Midtjylland i perioden 2006 til 2015 Kilde: 'Rekruttering Efterår 2015' fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) 1 Se pjecen Rekruttering Efterår 2015 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 12

13 Flest rekrutteringsproblemer i bygge- og anlægsbranchen Bygge og anlægsbranchen kendetegnes ved flest rekrutteringsproblemer i efteråret Det gælder både i Øst- og Vestjylland. Derudover er der nogle rekrutteringsproblemer inden for brancherne 'Handel', 'Industri' og 'Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service'. Inden for 'Landbrug, skovbrug og fiskeri' er hovedparten af rekrutteringsproblemerne koncentreret til Vestjylland, mens Østjylland har hovedparten af problemerne inden for 'Hotel og restauration'. Antallet af forgæves rekrutteringer inden for bygge- og anlægsbranchen i Østjylland svarer til 3,9 % af beskæftigelsen inden for branchen, mens det i Vestjylland svarer til 2,8 %. Figur 4. Antal forgæves rekrutteringer i Midtjylland i efteråret 2015 fordelt på brancher og landsdele Kilde: 'Rekruttering Efterår 2015' fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) I det seneste år fra efteråret 2014 til efteråret 2015 er antallet af forgæves rekrutteringer samlet set næsten uændret i Region Midtjylland. Dog har der været forskydninger i rekrutteringssituationen mellem brancherne. Inden for 'Bygge og anlæg' er der kommet markant flere rekrutteringsproblemer i det seneste år. Det gælder også inden for brancherne 'Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service', 'Landbrug, skovbrug og fiskeri' og 'Finansiering og forsikring'. Samtidig er der kommet færre rekrutteringsproblemer inden for bl.a. 'Vidensservice' og 'Ejendomshandel og udlejning'. 13

14 Figur 5. Antal forgæves rekrutteringer i Midtjylland i efteråret 2014 og 2015 fordelt på brancher Kilde: 'Rekruttering Efterår 2014'og 'Rekruttering Efterår 2015' fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) 14

15 Behovet for arbejdskraft aktuelt og på 10 års sigt Konjunkturudvikling, den teknologiske udvikling, nye organisationsformer mv. ændrer løbende behovet for arbejdskraft og påvirker kompetencebehovene i virksomhederne og hos arbejdskraften. Udviklingstendenserne påvirker således det absolutte behov for arbejdskraft, men det påvirker også jobomsætningen. På virksomhedsniveau sker der derfor en løbende proces, hvor der både opstår nye jobs og nye jobfunktioner, samtidig med at gamle jobs og jobfunktioner forsvinder. I dette afsnit belyses den overordnede udvikling i erhvervsstrukturen og i virksomhedernes kvalifikationsefterspørgsel, som giver et billede af den aktuelle og fremtidige udvikling i det absolutte behov for arbejdskraft (på 10 års sigt). Endvidere inddrages de overordnede prognoser for den nationale udvikling på kort sigt (2016 og 2017) fra Finansministeriet mv. og de seneste tal for jobomsætningen i Midtjylland. Finansministeriets prognose for 2016 og 2017 Finansministeriets prognose for beskæftigelsen i 2016 og 2017 viser, at der på landsplan forventes en vækst på beskæftigede i 2016 og i Figur 6. Finansministeriets prognose for den årlige beskæftigelsesudvikling for udvalgte sektorer i 2016 og 2017 på landsplan Kilde: Beregninger på baggrund af tabel 5.3 i Økonomisk Redegørelse December 2015, Finansministeriet. Hvis den midtjyske beskæftigelse fastholder sin andel af den samlede beskæftigelse på landsplan, vil der komme en vækst på ca og beskæftigede i Region 15

16 Midtjylland i 2016 og I 2015 har der ifølge Finansministeriet været en samlet vækst i beskæftigelsen på landsplan på ca Der er dog ikke endelige beskæftigelsestal for Region Midtjylland for 2015, men Finansministeriets tal tyder på, at der har været en vækst i Midtjylland på op til ca beskæftigede. Finansministeriets prognose viser endvidere, at der på landsplan forventes højest vækst i den private servicesektor, mens der forventes lidt lavere vækst inden for industrien og byggesektoren. I den offentlige sektor forventes lav vækst i 2016 og en mindre nedgang i Høj jobomsætning Jobomsætningen og antallet af jobåbninger har også stor betydning for behovet for arbejdskraft og nye kompetencer. Figuren nedenfor viser, at der i det seneste år har været jobåbninger i Region Midtjylland, og at der har været en jævn stigning i antallet af jobåbninger i de seneste 5 år. 4 Figur 7. Antal jobåbninger i Region Midtjylland fra 2010 til 2015 fordelt på sektorer Kilde: Jobindsats.dk Note: I samme periode har antallet af joblukninger varieret mellem ca og pr. år. I det seneste år er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse steget med ca , hvilket betyder, at samtidig med at der har været jobåbninger, har der været joblukninger [Dvs jobåbninger (beskæftigelsesstigning)= joblukninger]. 2 Beskæftigelsen i Region Midtjylland udgør 23 % af beskæftigelsen på landsplan. 3 Finansministeriet Økonomisk Redegørelse December Et nyt job/jobåbning er defineret ved, at der kommer en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende. For at statistikken over jobomsætningen på Jobindsats er relevante for brugeren er der i definitioner og afgrænsninger i videst mulig omfang taget sigte på, at jobomsætning er en reel start i nyt job, omfatter ansættelse af en vis varighed, viser tilfælde, hvor det nybesatte job i princippet skal kunne søges/besættes af enhver med de krævede kvalifikationer. 16

17 Samlet set er antallet af jobåbninger steget 16 % fra 2010 til Stigningen har været højere i den offentlige sektor end i den private sektor. Jobomsætningen har også været stigende igennem de seneste 5 år. I 2015 har der været en jobomsætning på hele 39 % i Østjylland og 33 % i Vestjylland. I regionen og landet som helhed har der været en jobomsætning på hhv. 37 og 36 %. Figur 8. Udviklingen i jobomsætningen fra 2010 til 2015 for hele landet, Region Midtjylland, Østog Vestjylland Kilde: Jobindsats.dk Note: Jobomsætningen er beregnet ved at dividere antallet af jobåbninger på et år med antallet af beskæftigede lønmodtagere med arbejdssted i det pågældende område. 17

18 Erhvervsstrukturen Virksomhedernes specialiseringsmønstre og den offentlige sektors placering har stor betydning for erhvervsstrukturen og dermed arbejdskraftefterspørgslen i de forskellige geografiske områder i Region Midtjylland. For regionen som helhed viser figuren nedenfor, at den offentlige servicesektor udgør ca. 36 % af alle arbejdspladser, mens den private servicesektor udgør ca. 40 %. Landbrugssektoren er det mindste erhverv mht. arbejdspladser og udgør knap 4 % af arbejdspladserne i regionen. Derudover udgør 'Bygge- og anlægsvirksomhed' næsten 6 %, mens 'Industri mv.' udgør 14,5 %. Erhvervsstrukturen varierer en del i de syv pendlingsområder. Det gælder bl.a. inden for 'Industri mv.', som varierer fra at udgøre hele 21,8 % af alle arbejdspladser i Herning-området til kun 9,0 % i Aarhus-området. Tilsvarende ses, at Aarhus-området har relativt flere arbejdspladser inden for den private servicesektor. 5 Figur 9. Erhvervsstrukturen i de syv pendlingsområder og Region Midtjylland i Procentvis fordeling af arbejdspladser fordelt på hovederhverv Kilde: Danmarks Statistik Note: Arbejdspladser er antal beskæftigede med arbejdssted i det pågældende område 5 Se bilaget for en oversigt over de syv pendlingsområder i Region Midtjylland. 18

19 Udviklingen i erhvervsstrukturen I de seneste 10 år fra 2003 til 2013 har erhvervsstrukturen i Region Midtjylland ændret sig en del. Generelt er der kommet flere arbejdspladser inden for den private og offentlige servicesektor, mens der er kommet færre inden for bl.a. 'Landbrug mv.', 'Industri mv.' og 'Bygge og anlæg'. I de kommende år forventes generelt højest vækst i antal arbejdspladser inden for den private servicesektor, mens der forventes mindre ændringer inden for de andre hovederhverv. Sammenlignet med udviklingen i de seneste 10 år, ses bl.a. en relativt positiv udvikling i arbejdskraftefterspørgslen inden for 'Industri mv.', hvor der er tabt over arbejdspladser fra 2003 til Figur 10. Antal arbejdspladser i Region Midtjylland fordelt på brancher i 2003 og 2013, samt fremskrivning for 2023 Kilde: SAM-K/LINE, Region Midtjylland Note: Uoplyst branche er udeladt fra figuren. Gruppen udgør arbejdspladser i 2013 Uddannelsesfordelingen Uddannelsesfordelingen på arbejdspladserne i Region Midtjylland varierer mellem de forskellige pendlingsområder. Figuren nedenfor giver et billede af uddannelsesfordelingen i de syv pendlingsområder i Region Midtjylland og viser, at efterspørgslen efter forskellige typer af uddannet arbejdskraft i virksomhederne i de forskellige områder varierer. For regionen som helhed viser figuren, at: 35 % af arbejdspladserne er besat med arbejdskraft, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse (Ufaglærte og gymnasialt uddannede). 35 % har en erhvervsfaglig uddannelse (i figuren er de opdelt i uddannede inden for 'Handel og kontor', 'Bygge og anlæg', 'Jern og metal', 'Social og sundhed' og 'Andre faglærte'). 19

20 30 % har en videregående uddannelse (i figuren er de opdelt i korte videregående uddannede KVU), mellemlange videregående uddannede MVU og lange videregående uddannede - LVU). Samlet set er derfor ca. 65 % af arbejdspladserne i Region Midtjylland besat med arbejdskraft, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Midtjylland er på samme niveau som i landet som helhed. Figur 11. Uddannelsesfordelingen i de syv pendlingsområder i Procentvis fordeling af arbejdspladser fordelt på uddannelser Kilde: SAM-K/LINE, Region Midtjylland Figuren viser, at uddannelsessammensætningen på arbejdspladserne varierer en del i de syv pendlingsområder. Generelt afviger Aarhus-området mest fra de øvrige pendlingsområder med markant lavere efterspørgsel efter faglærte (udgør kun 29 % af de ansatte) og en højere efterspørgsel efter arbejdskraft med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse varierer dog ikke så markant mellem pendlingsområderne. Det højeste niveau er i Silkeborg, hvor 65,7 % af arbejdskraften i virksomhederne har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen er lavest i Horsens-området, hvor andelen er på 63,3 %. 20

21 Udviklingen i uddannelsesfordelingen I de seneste 10 år fra 2003 til 2013 har uddannelsessammensætningen på arbejdspladserne ændret sig en del i Region Midtjylland. Generelt har der været højest vækst i antallet af arbejdspladser, hvor de ansatte har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Samtidig har der været en mindre nedgang i antallet af faglærte arbejdspladser, dog ikke for faglærte med en uddannelse inden for bygge- og anlæg. For de ufaglærte inkl. dem med en gymnasial uddannelse har der også været et fald i efterspørgslen. I de kommende år forventes generel vækst inden for de fleste grupper af uddannelser, dog ikke for gruppen af ufaglærte. Figur 12. Antal arbejdspladser i Region Midtjylland fordelt på uddannelse i 2003 og 2013, samt fremskrivning for 2023 Kilde: SAM-K/LINE, Region Midtjylland 21

22 Rekrutteringssituationen på længere sigt Den fremtidige balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft afhænger af udviklingen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen for de enkelte uddannelsesgrupper. I de følgende afsnit belyses risikoen for ubalancer på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland ved at sammenholde fremskrivninger af udbuds- og efterspørgselssiden på arbejdsmarkedet fordelt på uddannelsesgrupper. Overordnet fremskrivning af uddannelsesgrupperne på 10 års sigt Nedenstående figur giver et billede af, hvilke tendenser som vil være gældende i de næste 10 år, når man fremskriver med SAM-K/LINE-modellen. Figur 13. Fremskrivning for udviklingen i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed fra 2013 til 2023 i Midtjylland Kilde: SAM-K/LINE, Region Midtjylland. Fremskrivningen viser: For de ufaglærte forventes et fald i beskæftigelsen samtidig med, at arbejdsstyrken kun falder lidt. Det medfører, at antallet af arbejdsløse forventes at stige markant blandt de ufaglærte. Ledigheden blandt de ufaglærte i 2023 svarer til et ledighedsniveau på ca. 18 % af arbejdsstyrken. For de faglærte forventes den modsatte udvikling. Der forventes en relativt høj stigning i beskæftigelsen samtidig med, at arbejdsstyrken kun stiger lidt. Det medfører, at antallet af arbejdsløse falder markant, og at der er stigende risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Manglen på faglærte vil ifølge fremskrivningen svare til 2,6 % af arbejdsstyrken i

23 For de tre grupper af videregående uddannede forventes både stigende arbejdsstyrke og beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige mere end arbejdsstyrken og medfører, at ledigheden generelt forventes at falde i forhold til den samlede gruppe af videregående uddannede. Det gælder især ift. personer med en kort videregående uddannelse, hvor der er risiko for mangel på arbejdskraft på sigt. Manglen på korte videregående uddannede vil svare til ca. 12 % af arbejdsstyrken i Figuren nedenfor viser, hvordan antallet af ledige fordelt på uddannelse har udviklet sig fra 2003 til 2013, mens ledighedstallet for 2023 giver et billede af risikoen for uddannelsesubalancer på 10 års sigt. Fremskrivningerne viser, at der er risiko for en markant stigning i overskuddet af ufaglærte, mens der er udsigt til underskud af især faglærte og korte videregående uddannede. Figur 14. Overskud/underskud af arbejdskraft fordelt på uddannelser i Region Midtjylland i 2003 og 2013, samt fremskrivning for 2023 Kilde: SAM-K/LINE, Region Midtjylland. 23

24 Balancesituationen i Øst- og Vestjylland på 10 års sigt I dette afsnit belyses den fremtidige uddannelsesbalance på et lidt mere detaljeret niveau opdelt på de to landsdele. Tabel 3. Uddannelsesbalance for Øst- og Vestjylland i 2023 fordelt på uddannelsesgrupper Kilde: SAM-K/LINE, Region Midtjylland. De ufaglærte udgør en stor gruppe i den midtjyske arbejdsstyrke med i alt personer i Dvs. at over 1/3-del af arbejdsstyrken ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Fremskrivningen af arbejdsstyrken og beskæftigelsen for de ufaglærte viser, at der er risiko for et stort overskud både i Øst- og Vestjylland, svarende til en ledighed på næsten 20 % af arbejdsstyrken med ufaglærte i Se tabellen ovenfor. For de forskellige grupper af faglærte viser fremskrivningen en lidt forskellig balancesituation på sigt: Handels- og kontoruddannelserne: Handels- og kontoruddannelserne udgør den største gruppe blandt de faglærte med over personer i arbejdsstyrken i 2013 i Region Midtjylland. På 10 års sigt forventes et underskud på ca. 6 % af arbejdsstyrken i Østjylland, mens der forventes nærmest balance i Vestjylland med en ledighed på ca. 3 % i Bygge- og anlægsuddannelserne: Arbejdsstyrken med en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg udgør ca. 24

25 personer i Region Midtjylland. Fremskrivningen viser, at der er risiko for et underskud af gruppen i begge landsdele, svarende til et underskud på ca. 3 % af arbejdsstyrken i Østjylland og ca. 6 % i Vestjylland. Jern- og metaluddannelserne: De faglærte med en jern- og metaluddannelse udgør ca personer i arbejdsstyrken. Fremskrivningen viser, at der er risiko for et underskud af jernog metaluddannede i begge landsdele, svarende til et underskud på ca. 6 % af arbejdsstyrken i Østjylland og ca. 8 % i Vestjylland. Social- og sundhedsuddannelserne: De faglærte med en social- og sundhedsuddannelse udgør godt personer i arbejdsstyrken. På 10 års sigt forventes et mindre overskud af gruppen svarende til en ledighed på ca. 11 % i Østjylland og 7 % i Vestjylland. Andre erhvervsuddannelser: Denne gruppe består bl.a. af en række forskellige uddannelser inden for 'jordbrug og fiskeri', 'transport', 'levnedsmiddel og husholdning', 'service', 'grafisk', 'teknik og industri' og 'pædagogisk grunduddannelse'. Samlet set udgør gruppen næsten personer i arbejdsstyrken i Region Midtjylland. Fremskrivningen viser, at der er risiko for et lille underskud af gruppen på ca. 3 % i Østjylland, mens der i Vestjylland vil være en ledighed på ca. 0 i Det skal dog bemærkes, at gruppen med andre erhvervsuddannelser består af en række forskellige uddannelser. Det er derfor sandsynligt, at arbejdsmarkedssituationen for de forskellige faggrupper vil variere en del om 10 år. Arbejdsstyrken med korte videregående uddannede udgør ca personer i Region Midtjylland. Gruppen er meget forskellig og omfatter blandt andet erhvervsakademiuddannelser. Korte videregående uddannelser er rettet mod et bestemt erhverv som f.eks. tandplejer, datamatiker, farmakonom, handelsøkonom, laborant og byggetekniker. Korte videregående uddannelser giver adgang til diplomuddannelser. På 10 års sigt viser fremskrivningen, at der er risiko for ganske store ubalancer for gruppen som helhed. I både Øst- og Vestjylland forventes et underskud på ca. 12 % af arbejdsstyrken i De mellemlange videregående uddannelser er fremskrevet opdelt på seks grupper. Resultatet af fremskrivningen er lidt forskellig i de to landsdele. For gruppen med pædagogisk uddannede er der udsigt til et ganske stort overskud i Vestjylland med en ledighed på ca. 10 % i 2023, mens der forventes en meget lav ledighed i Østjylland. For gruppen med en folkeskolelæreruddannelse forventes stigende overskud i de kommende år. Samlet set forventes ledigheden at stige til ca. 14 % i Østjylland og ca. 10 % i Vestjylland i

26 Modsat tendens forventes for samfundsfagligt uddannede. Det er blandt andet personer med en professionsbacheloruddannelse inden for administration eller økonomi, samt journalistuddannede, uddannede inden for sprog og socialrådgivere mv. Gruppen består således af mange forskellige faggrupper. I de to landsdele forventes et ganske stort underskud på ca. 15 til 20 % af arbejdsstyrken. For de teknisk uddannede forventes også et markant underskud på 10 års sigt. Underskuddet forventes at være relativt højest i Vestjylland med et underskud på ca. 15 % af arbejdsstyrken, mens underskuddet svarer til ca. 8 % i Østjylland. Gruppen består blandt andet af diplomingeniøruddannelser, bygningskonstruktører mv. Gruppen med sundhedsuddannede med en mellemlang videregående uddannelse omfatter mange faggrupper inden for sundhedsvæsenet, herunder sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, radiografer, bioanalytikere, uddannede inden for ernæring og sundhed mv. På 10 års sigt forventes nærmest balance på arbejdsmarkedet for gruppen med et lille underskud på ca. 1 % af arbejdsstyrken i Østjylland og et lille overskud på knap 2 % i Vestjylland. En bacheloruddannelse er typisk en universitetsuddannelse, som giver adgang til overbygning med en kandidatuddannelse. Uddannelsen kan i nogle tilfælde afsluttes som en selvstændig uddannelse inden for samme fagområde. I andre tilfælde indeholder den to års studier inden for hovedfaget og et års studie på et suppleringsfag eller et sidefag på et andet fagområde. Bacheloruddannede i arbejdsstyrken er derfor ofte personer, som er i gang med en kandidatuddannelse, men som tæller med i arbejdsstyrken, da de har deltidsarbejde mv. Det kan dog også være personer, som ikke er gået i gang med en overbygning. Fremskrivningen viser, at der er udsigt til et lille overskud af gruppen i Østjylland og et lille underskud i Vestjylland. Fremskrivningen af uddannelsesbalancen for lange videregående uddannelser er også opdelt på seks uddannelsesgrupper. Også her forventes arbejdsmarkedssituationen at være meget forskellig i de to landsdele i I Vestjylland forventes et generelt underskud af alle grupper af højtuddannede dog med undtagelse af de samfundsvidenskabeligt uddannede, hvor der opstår et lille overskud. I Østjylland er der derimod udsigt til et vist overskud af de fleste grupper af højtuddannede, dog med undtagelse af sundhedsuddannede, gruppen med 'andre LVU'ere' og forskeruddannede, hvor der er risiko for underskud. 26

27 Det højeste overskud i Østjylland blandt de højtuddannede ses i gruppen med samfundsvidenskabeligt uddannede, hvor fremskrivningen viser en ledighed på ca. 12 % i 2023 i Østjylland. Viden om den fremtidige rekrutteringssituation fra andre analyser I 2014 udarbejdede COWI analysen Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland. Analysen blev udarbejdet for KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Rapporten afdækker bl.a. inden for hvilke områder, der er risiko for mangel på arbejdskraft i de kommende ca. 10 år i Midtjylland. Analysen var bl.a. baseret på fremskrivninger af udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft, samt vurderinger af fremtidige vækstområder. Analysen viser, at der er risiko for mangel på arbejdskraft eller rekrutteringsproblemer inden for følgende faglærte grupper i Midtjylland: Mekanikere Smede og skibstekniske uddannelser Elektrikere Murere Maskinarbejdere (inkl. industriteknikere, værktøjsmager, køletekniker, industrioperatør mv.) Gas- og vvs-teknikerområdet Derudover forventes mangel eller rekrutteringsproblemer for følgende grupper af korte videregående uddannelser: Politi og forsvar Installationsteknologi Finansøkonomi Laboratorie- og bioteknologi Mellemlange videregående uddannelser: Bygnings- og anlægsteknik Sygeplejerske Lange videregående uddannelser: Sundhed (læge) Levnedsmiddel og ernæring Derudover peger COWI på behovet for arbejdskraft inden for de prioriterede vækstområder i Midtjylland, dvs. Fødevareområdet, Energi- og miljøområdet, Kreative erhverv, turisme og IKT og Smart Industri. 27

28 Ud over vækstområderne i Midtjylland har regeringen udpeget flere andre potentielle vækstområder, herunder Det Blå Danmark, Sundhed og velfærdsløsninger mv. I alt har regeringen nedsat otte vækstteams, som har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan danske virksomheders vækst- og jobmuligheder inden for de otte vækstområder kan styrkes. 6 COWI vurderer endvidere, at der vil være udsigt til stigende arbejdskraftefterspørgsel inden for bygge- og anlægssektoren som følge af de store infrastrukturinvesteringer og sygehusbyggerier mv. Flere af de potentielle vækstområder forventes ifølge de nationale vækstteams at anvende nogle af de samme faggrupper. COWI vurderer derfor, at der især kan forventes stigende efterspørgsel efter følgende faggrupper, som vil blive anvendt på tværs af mange af vækstområderne. Det gælder f.eks.: Værktøjsmagere Elektrikere Automatikteknikere Elektronikfagteknikere Tekniske designere Smede CNC teknikere Industrioperatører Procesoperatører Industriteknikere (maskinarbejdere) Skibsmekanikere Ingeniører Mange af disse faggrupper ligger inden for de uddannelsesområder, hvor fremskrivningerne i forrige afsnit viste, at der er risiko for mangel på arbejdskraft på det midtjyske arbejdsmarked i de kommende år. I 2013 blev der udarbejdet en analyse af behovet for uddannede indenfor en stor del af uddannelserne på velfærdsområdet frem til Analysen er gennemført af KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland i samarbejde med VIA UC, SOSU-skolerne, FTF og LO. 7 6 Regeringen har nedsat vækstteams inden for følgende områder, som er udpeget som potentielle vækstområder på landsplan. Det er: Fødevarer, Energi og klima, Vand, bio og miljøløsninger, IKT og digital vækst, Sundhed og velfærdsløsninger, Det Blå Danmark, Kreative erhverv design og Turisme og oplevelsesøkonomi. 7 Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland (januar 2013) udarbejdet af COWI. 28

29 Analysen viste, at der er risiko for mangel på arbejdskraft på velfærdsområdet i Region Midtjylland inden for følgende faggrupper: Radiografer Sygeplejersker Jordemødre Socialrådgivere Folkeskolelærere (mindre omfang) For følgende grupper viste analysen risiko for overskud af arbejdskraft: Ergoterapeuter Ernæring og sundhed Fysioterapeut Bioanalytikere Social- og sundhedshjælpere Social- og sundhedsassistenter Pædagoger og pædagogiske assistenter 29

30 Tekniske forklaringer Fremskrivningsmetode Fremskrivningerne er udarbejdet af Regional Udvikling med SAM-K/LINE-modellen, som er et analyseredskab, som gør det muligt at udarbejde regionale fremskrivninger på baggrund af de nationale fremskrivninger fra ADAM-modellen. ADAM-modellen udvikles og vedligeholdes af Danmarks Statistik. Udgangspunktet for den seneste SAM- K/LINE-model er ADAM fremskrivninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra maj 2015, samt regeringens konvergensprogram for Pendlingsområder i rapporten Igennem rapporten anvendes nedenstående områdebetegnelser på de syv arbejdskraft- og uddannelsesområder/pendlingsområder i Region Midtjylland. Områderne dækker over følgende kommuner: Holstebro-området = Holstebro, Lemvig og Struer kommuner Herning-området = Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner Viborg-området = Viborg og Skive kommuner Silkeborg-området = Silkeborg kommune Randers-området = Randers og Norddjurs kommuner Aarhus-området = Aarhus, Favrskov, Odder, Samsø, Skanderborg og Syddjurs kommuner Horsens-området = Horsens og Hedensted kommuner Forklaring vedr. brug af erhverv og brancher i rapporten Igennem rapporten er en række data om bl.a. beskæftigelse og arbejdspladser opdelt på fem hovederhverv. De enkelte hovederhverv dækker over en række underbrancher. De fem erhvervsgrupper, som anvendes i rapporten, dækker over følgende brancher: Landbrug mv. = Landbrug, skovbrug og fiskeri. Industri mv. = Råstofudvinding, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, Tekstilog læderindustri, Træ- og papirindustri, trykkerier, Olieraffinaderier, Kemisk industri, Medicinalindustri, Plast-, glas- og betonindustri, Metalindustri, Elektronikindustri, Fremst. af elektrisk udstyr, Maskinindustri, Transportmiddelindustri, Møbel og anden industri, Energiforsyning, Vandforsyning og renovation. Bygge og anlæg = Bygge og anlæg. Privat service = Handel, Transport, Hoteller og restauranter, Forlag, tv og radio, Telekommunikation, IT- og informationstjenester, Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning, Rådgivning mv., Forskning og udvikling, Videnservice, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Offentlig service = Offentlig administration, forsvar og politi, Undervisning, Sundhedsvæsen, Sociale institutioner, Kultur og fritid, Andre serviceydelser. 30

31 Forklaring vedr. mangel på arbejdskraft/rekrutteringsproblemer Den aktuelle rekrutteringssituation er belyst via den store rekrutteringsundersøgelse, som udarbejdes af STAR to gange om året. Dette er en meget omfattende spørgeundersøgelse med deltagelse fra over virksomheder på landsplan. Undersøgelsen dækker hele arbejdsmarkedet både geografisk og med hensyn til kvalifikationer og brancher. Bl.a. anvendes undersøgelsen til at afdække rekrutteringssituationen i de enkelte RAR-områder fordelt på ca. 900 forskellige stillingsbetegnelser I undersøgelsen spørges der til rekrutteringer inden for de seneste to måneder. De overordnede spørgsmål er følgende: 1. Har du inden for de seneste to måneder forgæves forsøgt at rekruttere nye medarbejdere? 2. Hvor mange personer og hvilke stillingskategorier drejer det sig om? 3. Har den forgæves rekruttering betydet, at virksomheden har opgivet ordrer eller aktiviteter indenfor de seneste to måneder? I den seneste undersøgelse har 68 % af virksomhederne på landsplan ikke rekrutteret nye medarbejdere, 26 % har fået medarbejdere og 7 % har oplevet udfordringer. Dvs. 1/3-del af virksomhederne har haft behov for at rekruttere i perioden. I rekrutteringsundersøgelsen anfører 16 % af de virksomheder, der rapporterer om rekrutteringsudfordringer, at de på interviewtidspunktet har besat stillingen med en anden profil end oprindeligt påtænkt, 9 % af stillingerne er nedlagt, og 75 % af virksomhederne angiver, at stillingen stadig er ubesat på interviewtidspunktet. En forgæves rekruttering, er defineret som en rekruttering, hvor: - Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat, eller - Stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder med en anden profil. Balancesituationen på længere sigt, er baseret på fremskrivninger med SAM- K/LINE-modellen af udbuds- og efterspørgselssiden fordelt på uddannelsesgrupper. 31

32 Størst mangel på faggrupper inden for det faglærte område I den seneste arbejdsmarkedsbalance for Østjylland og Vestjylland er der i alt 99 stillingsbetegnelser, hvor der er registreret mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer. I tabellen på næste side er stillingsbetegnelserne opdelt efter de uddannelses- og kvalifikationskrav som typisk stilles til den pågældende stillingsbetegnelse. Tabellen viser, at der generelt er flest stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer inden for områder, som kræver en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse, mens der er færre rekrutteringsproblemer inden for det ufaglærte område. Inden for hovedparten af de ufaglærte stillingsbetegnelser, hvor der er mangel på arbejdskraft, er der også krav til kompetencer og kvalifikationer f.eks. i form af særlige kurser, certifikater eller andre faglige kompetencer. Det gælder bl.a. inden for byggeog anlæg, lager- og logistik og landbrugsområdet. Tabellen med stillingsbetegnelser fordelt på hovedgrupper af uddannelser giver derfor kun en overordnet indikator for, hvordan rekrutteringsproblemerne er fordelt på kvalifikationsområder eller uddannelser. Substitution mellem uddannelsesgrupper Inden for en del af de arbejdsområder, der traditionelt har været besat med ufaglært arbejdskraft, er der mange eksempler på stigende krav til uddannelser. Det kan man f.eks. se inden for lagerog transportområdet, hvor en stor del af tilgangen af ny arbejdskraft har en erhvervsuddannelse i modsætning til tidligere. Denne tendens ses også inden for bygge- og anlægsområdet, hvor f.eks. faglærte med en struktøruddannelse erstatter de ufaglærte jord- og betonarbejdere, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Samtidig er der også en udbredt substitution mellem forskellige faggrupper på arbejdsmarkedet. Mange jobs inden for stillingsbetegnelser, hvor der typisk kræves en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, bliver besat med arbejdskraft med en helt anden uddannelse eller med 'ufaglært arbejdskraft'. F.eks. viser en analyse fra tænketanken DEA, at en meget stor del af de ufaglærte, nemlig helt op til 60 %, i virkeligheden er beskæftiget på et højere niveau end deres uddannelse afslører. For de faglærte er omfanget noget lavere. Her er det op mod 15 %, som er beskæftiget på et højere niveau. 8 8 Super ufaglærte og super faglærte - Kompetenceløft gennem efteruddannelse, DEA

33 Stillingsbetegnelser med rekrutteringsproblemer i Midtjylland i efteråret 2015 opdelt på uddannelsesgrupper Ufaglærte/ Videregående specialarbejdere mv. Faglærte uddannede specialarbejder, jord og beton anlægsstruktør bygningsingeniør specialarbejder, kloak beregner/opmåler elektroingeniør specialarbejder, maler blikkenslager energiingeniør specialarbejder, murer brolægger farmaceut murerarbejdsmand bygningsmaler it-ingeniør fabriksarbejder bygningssnedker læge sandblæser elektriker lægekonsulent vodbinder isolatør maskiningeniør dækmontør kloakrørlægger overlæge svejser maskinfører produktionsingeniør anlægsgartnerarbejder murer revisor landbrugsmedhjælper rustfast industrimontør sygehuslæge minkfarmmedhjælper rørlægger projektleder, bygge og anlæg turistmedarbejder, feriested tømrer bygningskonstruktør rejsebureaumedarbejder vvs-montør vvs-installatør rengøringsassistent kok vvs-tekniker ekspedient køkkenchef ernæringsassistent grillekspedient restaurantchef it-arkitekt telemarketingmedarbejder tjener it-konsulent lager- og logistikmedarbejder CNC-operatør programmør og systemudvikler taxichauffør industritekniker systemadministrator jern- og metalsliber produktchef klejnsmed account manager køletekniker indkøber lastvognsmekaniker key account manager mekaniker produktspecialist smed salgskonsulent værktøjsmager anæstesisygeplejerske speditør farmakonom anlægsgartner kiropraktor driftsleder, landbrug operationssygeplejerske fodermester optiker produktionsgartner sygeplejerske bager folkeskolelærer bagermester ungdomsskolelærer fabriksbager ejendomsfunktionær butiksassistent hospitals-serviceassistent ortopædiskomager social- og sundhedsassistent brandmand redder Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår 2016 STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Oversigten er udarbejdet på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen for Østjylland og Vestjylland. Stillingsbetegnelserne er udtrukket, hvis der er mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer. 33

34 Stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer i efteråret 2015 i Øst- og Vestjylland Oversigt over rekrutteringssituationen 1. halvår 2016: Østjylland: Vestjylland Mangel på Paradoksproblemer: Mangel på Paradoks- arbejdskraft: arbejdskraft: problemer: Akademisk arbejde: Kontor, adm., regnsk. og finans: Bygge og anlæg: Akademisk arbejde: Jern, metal og auto: Bygge og anlæg: bygningsingeniør speditør bygningskonstruktør bygningsingeniør industritekniker maskinfører elektroingeniør Landbrug, skovbrug mv.: specialarbejder, maler elektroingeniør klejnsmed murerarbejdsmand energiingeniør anlægsgartner Hotel, rest., køkken, kantine: it-ingeniør køletekniker specialarbejder, maler farmaceut driftsleder, landbrug ernæringsassistent læge mekaniker specialarbejder, murer it-ingeniør fodermester tjener lægekonsulent smed Industriel produktion læge produktionsgartner It og teleteknik: maskiningeniør svejser fabriksarbejder lægekonsulent Ledelse: systemadministrator overlæge værktøjsmager Landbrug, skovbrug mv.: maskiningeniør produktchef Transport, post, lager mv.: produktionsingeniør Kontor, adm., regnsk. og finans: anlægsgartner overlæge Medie, kultur, turisme mv.: taxichauffør revisor speditør anlægsgartnerarbejder sygehuslæge rejsebureaumedarbejder sygehuslæge Ledelse: landbrugsmedhjælper Bygge og anlæg: Nærings- og nydelsesmiddel: Bygge og anlæg: restaurantchef minkfarmmedhjælper anlægsstruktør bager bygningsmaler Salg, indkøb og markedsføring: Medie, kultur, turisme mv.: beregner/opmåler bagermester bygningssnedker butiksassistent turistmedarbejder, feriested blikkenslager fabriksbager isolatør ekspedient Salg, indkøb og markedsføring: brolægger Rengøring, ejend.service mv.: murer key account manager telemarketingmedarbejder elektriker ejendomsfunktionær projektleder, bygge og anlæg produktspecialist Transport, post, lager mv.: isolatør rengøringsassistent specialarbejder, jord og beton salgskonsulent lager- og logistikmedarbejder kloakrørlægger Salg, indkøb og markedsføring: tømrer Sundhed, omsorg og pers. pleje: Undervisning og vejledning: murer account manager vvs-installatør anæstesisygeplejerske ungdomsskolelærer rustfast industrimontør grillekspedient Hotel, rest., køkken, kantine: operationssygeplejerske rørlægger indkøber kok optiker specialarbejder, jord og beton salgskonsulent køkkenchef social- og sundhedsassistent specialarbejder, kloak Sundhed, omsorg og pers. pleje: Industriel produktion: sygeplejerske vvs-installatør anæstesisygeplejerske sandblæser Undervisning og vejledning: vvs-montør farmakonom vodbinder folkeskolelærer vvs-tekniker hospitals-serviceassistent It og teleteknik: Hotel, rest., køkken, kantine: kiropraktor it-arkitekt kok operationssygeplejerske programmør og systemudvikler køkkenchef ortopædiskomager It og teleteknik: social- og sundhedsassistent it-konsulent sygeplejerske programmør og systemudvikler Undervisning og vejledning: Jern, metal og auto: folkeskolelærer CNC-operatør Vagt, sikkerhed og overvågning: dækmontør brandmand industritekniker redder jern- og metalsliber klejnsmed lastvognsmekaniker mekaniker 34 smed svejser værktøjsmager

35 35

36 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Bilag til notat til temadrøftelse på møde i Vækstforum den 24. februar 2016 Regional Udvikling Bilag De syv pendlingsområder i Region Midtjylland

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Aktiviteter Akademisk arbejde

Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Aktiviteter Akademisk arbejde Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Aktiviteter Akademisk arbejde advokat inden for de nævnte advokatfuldmægtig stillingsbetegnelser anlægsingeniør Kurser/ certifikater for udenlandsk arbejdskraft, så

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I NORDJYLLAND... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune PROGNOSE 2016 Jobcenteret i Hjørring har spurgt 336 lokale virksomheder om, hvilke typer medarbejdere, de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere de næste 12 måneder.

Læs mere

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd Udviklingen på det fynske arbejdsmarked Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen er i

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Hovedstaden

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Hovedstaden 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Hovedstaden 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I HOVEDSTADEN... 4 2.2. EFTERSPØRGSEL, UDBUD

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland September 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner

Læs mere

Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen

Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen Analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen Baggrundsnotat til brug for dialogen om fremtidige udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden Udarbejdet november-december 2015. Indhold Introduktion...

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Job i Nordjylland. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Job i Nordjylland. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Job i Nordjylland Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Indholdsfortegnelse Resume...3 Indledning...4 Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft...5 Figur 1 Antal job på JobNet i Nordjylland

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Sjælland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Sjælland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Sjælland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING... 4 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING OG UDBUD

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik - Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998

Læs mere

December 2015. Arbejdsmarkedskontor Syd. Arbejdsmarked. Fyn

December 2015. Arbejdsmarkedskontor Syd. Arbejdsmarked. Fyn December 2015 Arbejdsmarkedskontor Syd Arbejdsmarked Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Sydjyllands område Status august Arbejdsmarkedskontor Syd

Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Sydjyllands område Status august Arbejdsmarkedskontor Syd Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Sydjyllands område Status august 2016 Aktuel status på mangel er uændret i RAR Sydjylland men forskelle i brancher i rekrutteringssituationen

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

AMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 15. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2017 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2011. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2011 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2011: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd

Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd Beredskab til overvågning af rekrutteringssituationen Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 22. november 2017

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 22. november 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden 22. november 2017 November 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal 2017

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Gælder statslige og kommunale målgrupper og omfatter: Vejledning og Opkvalificering. advokatsekretær. revisorassistent. bankrådgiver.

Gælder statslige og kommunale målgrupper og omfatter: Vejledning og Opkvalificering. advokatsekretær. revisorassistent. bankrådgiver. Side 1 Det Regionale Beskæftigelsesråds liste over stillingsbetegnelser og aktiviteter hvortil der gives tilskud til fra flaskehalspuljen i 2009 i Nordjylland Kontor, administration, regnskab og finans

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Spotanalyse af jern og metalbranchen

Spotanalyse af jern og metalbranchen Spotanalyse af jern og metalbranchen i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland November 2007 Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd har på sit møde i juni 2007 besluttet, at der skal udarbejdes

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Fyns område Status August Arbejdsmarkedskontor Syd

Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Fyns område Status August Arbejdsmarkedskontor Syd Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i s område Status August 2016 Aktuel status på mangel er uændret i men forskelle i brancher i rekrutteringssituationen fordelt

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

" # % $# '()* &+ '(), * &#

 # % $# '()* &+ '(), * &# ! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510

Læs mere

Lidt tættere på Sydjylland

Lidt tættere på Sydjylland Lidt tættere på Sydjylland Ledighed Beskæftigelse Stillingsopslag Forgæves rekruttering Udvikling i antal jobsøgende Og en målrettet indsats Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Overordnede jobkategorier / branchekategorier ifht. kursuskatalog over jobrettede kurser

Overordnede jobkategorier / branchekategorier ifht. kursuskatalog over jobrettede kurser Overordnede jobkategorier / branchekategorier ifht. kursuskatalog over jobrettede kurser Erhvervsgrupper Akademisk arbejde Bygge og anlæg Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STRUKTUREL BESKRIVELSE. arbejdsmarkedet i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STRUKTUREL BESKRIVELSE. arbejdsmarkedet i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STRUKTUREL BESKRIVELSE arbejdsmarkedet i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 4 2. UDVIKLINGEN

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE BRUG FOR FLERE Beskæftigelsesregion Nordjylland, juni 2008 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I STORE OG SMÅ SUNDHEDS- FAG Rekrutteringssituationen for bioanalytikere, ergoterapeuter,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Nordjylland udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen 2011

Beskæftigelsesregion Nordjylland udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen 2011 Erhvervsgrupper og stillingsbetegnelser ifht. nordjysk katalog over Jobrettet Uddannelse 2011 Akademisk arbejde Bygge og anlæg Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Turismerelaterede arbejdspladser

Turismerelaterede arbejdspladser TURISMEN I RANDERS Hovedkonklusioner 1 Der er forholdsvist få turismerelaterede arbejdspladser i Randers Kommune Dog er etableringsraten for iværksætteri højest i denne branche Overnatningsraten er faldet

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

fag som beskæftigelsesmål og i virksomheder og institutioner der normalt beskæftiger denne type arbejdskraft

fag som beskæftigelsesmål og i virksomheder og institutioner der normalt beskæftiger denne type arbejdskraft Opdateret den 13. jaunar 2010 Aktivitetsliste 2010 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Generelle uddannelsesaktiviteter der kan udløse tilskud fra flaskehalsbevillingen For særligt tilrettelagte

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere