~,,~l~ ARKÆOLOGISK MUSEUM SØSATTERJET 5 KORSØR TLF

Transkript

1 A SORØ AMTS MUSEUM ~,,~l~ ARKÆOLOGISK MUSEUM SØSATTERJET 5 KORSØR TLF Korsør, d PRESSEMEDDELELSE: FUND AF HAVN FRA MIDDEI.ALDEREN VED SKÆLSKØR YDERFJORD. Nær mundingen af Skælskør yderfjord har arkæologer fundet rester af et 700 meter langt moleanlæg dannet af nedrammede pæle af elletræ. Fundet blev gjort, da en amatørarkæolog fra Korsør, Ole Bundgård, sidste forår fløj hen over området i et superletvægtsfly. Anlægget består af 2 parallelle rækker af pæle med 11 meters afstand mellem de 2 Dækker. Bælene lukker bugten over en 700 meter "lang stdækning og afbrydes kun af en 6 meter bred gennemsejling på midten. Der er medgået mindst pæle til anlægget. Kun på de dybeste steder er vanddybden 2 meter, men det har formentlig været nok til, at mindre skibe kunne løbe ind bag moleanlægget. Opdagelsen har været dysset ned, medens der er lavet foreløbige undersøgelser af anlægget. Bl.a. er der udtaget prøver af nogle af pælene, som er dateret efter kulstof-14 metoden på Nationalmuseets Kulstof-14 dateringslaboratorium. Resultaterne af disse dateringer viser, at moleanlægget efter al sandsynlighed er opført i senmiddelalderen i slutningen af 1400 tallet. Området syd for Skælskør hørte dengang under godset Borreby, som i 1400-tallet var en del af Roskildebispens ejendom. Moleanlæggets størrelse taget i betragtning er det usandsynligt, at det var den lokale godsbestyrer, der kunne stå bag opførelsen. Interessen samler sig mere om roskildebispen selv - især om Niels Skave, som beklæ::lte embedet OTI ham ved man positivt, at han udrustede handelsskibe, som sejlede til de ru)rdtyske Hansesteder og måske endda drev kaperl ved siden af, hvilket ikke varl431mindeligt

2 2. på de tider. Som ladeplads og måske vinterhavn for handelsskibe, der sejlede til østersøbyerne, har Skælskør fjordmunding haft en usædvanlig gunstig beliggenhed. Statsmagten, d.v.s. kongen, gjorde i de tider meget for at ophjælpe købstædernes udvikling ved at give dem monopol på handelen. Rigets elite, hvortil Roskildebispen hørte, havde imidlertid så magtfuld en position, at de kunne omgå kongens forordninger. Skælskørs borgere, som vist allerede dengang havde deres egen anløbsplads ved Vasebroen på fjordmundingens nordside, måtte se magtesløse til, mens dres adelige konkurrent drev privat skibshandel fra sin egen havn på mundingens sydside. Arkæologisk Museum, Korsør, der er en afdeling af Sorø Amts Museum, -har stået for den foreløbige undersøgelse. Det er planen at foretage en grundigere registrering af anlægget. Henning Nielsen museumsinspektør

3 KPH 1014/88 Besigtigelse af pælespærring i Skælskør yderfjord. 0.7/8-88 foretog jeg en besigtigelse af den pælespærring, som Ole Bundgaard mente at have set fra luften i den sydlige del af Skælskør yderfjord den 16/5. Forinden havde Ole Bundgaard vist mig nogle farvefotografier, som han havde taget under flyvningen. på billederne kunne tydeligt ses en lys, buet stribe tværs over bugten, og på 2 af disse afgrænsedes striben i siderne af mørke linier, som kunne være pælerækker. Omtrent på midten af den lyse stribe kunne ses et smalt slip, der kunne opfattes som en gennemsejling.den undersøiske stribe havde i bugtens vestlige og østlige side kontakt med korte, udragende odder på landjorden. Ved besigtigelsen valgtes den østlige odde som udgangspunkt, da denne var lettest tilgængelig langs stranden. Ved selve odden var der ingen spor ud over et par store kamp~ten i strandkanten. \ Fra odden blev der vadet ca.1s0 m ud mod nordvest. \ på de første 100 m sås-ingen spor efter pæle, men sandbunden var iaga. 20 met~rs bredde mærkbart højere end den omgivende ".ur- ~"-"->" _~~, bund, I sommerens løb var bunden blevet stærkt bevokset med tang og alger, hvorfor det var vanskeligt at se noget på bunden. Ca. too m fra udgangspunktet blev den første pæl fundet, idet den kunne mærkes med fødderne. Herfra kunne pælene følges på yderligere 50 In, idet undersøgelsen ikke blev ført videre. Der er tale om to sammenhængende, parallelle pælerækker med en indbyrdes afstand på meter. I hver række sidder pælene med en tæthed af groft regnet 3 pæle pr. meter, og ca.20 centimeters afstand. Pælene er udkløvede og flækkede stammestykker af halvrundt eller tresidet tværsnit ca. 25 cm i tværmål. på træstammens yderside sidder bark. Rundt omkring nogle af pælene var der flettet grene på 2-5 cm tykkelse. Prøver på disse optoges. Et tyndt grenstykke var skråt afskåret i enden. Pælene sidder lodret eller stejlt skrånende i bunden. Et forsøg på at grave en pæl fri med hænderne mislykkedes. En prøve af veddet medtoges. De afrådnede øverste ender af pælene ragede 5-15 cm op over sandbunden. på grundlag af besigtigelsen er jeg ikke i tvivl om, at det fundne anlæg virkelig er en pælespærring, som har skullet afspærre bugten i sydsiden af Skælskør yderfjord. Spærringerne har ifølge Ole Bundgaards fotografier et jævnt krummet forløb, og længden er ca. 750 m. Med en pæleafstand på 3 pr. meter er der da medgået groft regnet 4500 udkløvede pæle til bygningen af de to rækker. For at fastslå anlæggets alder bør der tages prøver af grenfletningen til C-14 datering og prøver af pælene til dendrologisk datering og vedbestemmelse. Følgende prøver er optaget ved besigtigelsen: 1.Prøver af vandretliggende grenstykker. 2.Prøver af splintved og bark fra en nedrammet pæl. Korsør d Henning Nielsen

4 DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE OG NATIONALMUSEET KULSTOF-14 DATERINGSLABORATORIET NY VESTERGADE IO, DK 1471 KØBENHAVN HT/BR København, den 2O t Hr. Henning Nielsen, KorsØr Produktionshøjskole, Norvangen 15, 4220 KorsØr. Kære Henning Nielsen, Hermed følger de endelige dateringer af pæle fra spærring i Skælskør Ydefjord, korrigeret for isotopfraktionering og udtrykt i konv. C-14 år og i kalenderår efter kalibreringskurverne i M. Stuiver og G.W. Pearson, Radiocarbon, En alder i 1400-tallet er stadig det meste sandsynlige, men C-13 korrektionerne var så store, at en senere alder ikke kan udelukkes, som også angivet ved kalibreret alder ± 1 standard deviation. K-5349 Træ (Alnus sp.), SkælskØr Yderfjord, 350 ± 65 f SorØ amt. Del af pæl med barkkant i 1600 e. Kr. C-14 pælespærring med 750 m lang dobbelt pælerække i SkælskØr Ydefjord tværs over bugten ved Gedehaven. Pælen taget i østlige del af yderste pælerække. Indsendt af Henning Nielsen. PrØve KPH 1014/88, nr. 3; Hg NM VIII A Kalibreret (Stuiver et P, 86): 1495 e. Kr. Kalibreret ± 1 stand. dev.: e. Kr. 13C = -28,4 0/00. K-5350 Træ (Alnus sp.), SkælskØr Yderfjord, 380 ± 65 f SorØ amt. Del af pæl med barkkant 1570 e. Kr. C-14 i samme pælespærring som K Pælen taget i østlige del af yder

5 ste pælerække. PrØve KPH 1014/88, nr. 4; Hg NM VIII A Kalibreret (Stuiver et P, 86): 1470 e. Kr. Kalibreret ± 1 stand. dev.: e. Kr. 13C = -27,8 0/00. K-5351 Træ (Alnus sp.), Skælskør Yderfjord, 420 ± 65 f. SorØ amt. Del af pæl med barkkant i 1530 e. Kr. samme pælespærring som K Pælen taget i østlige del af inderste pælerække. PrØve KPH 1014/88, nr. 5; Hg NM VIII A Kalibreret (Stuiver et P, 86): 1450 e. Kr. Kalibreret ± 1 stand. dev.: e. Kr C-14 13C = -27,7 0/00. Med venlig hilsen ~~ Henrik Tauber