ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG"

Transkript

1 ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

2 HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG Pregel. M B M K. ; I - 1,.er: XI enhavns Bygget 1889 af A/S. Burmeister & Wain, København, Bygge Ef-ommer 154, afleveret 15/ ifølge Bilbrev dat«københavn 12/ stk. 120 NHK. = 550 IBK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameters 14»5 M -23 CT *. Slaglængde :. 2 Skarp ±soug med lodret Stævn«, Ågterskib med rundt ±jak«hytte midtskibs. Halvdsek agter. Ruf til Maskineashing* Kabys og Bestiklukaf. 5 vandtætte Skodder«e: 161 6". Bredde: 27'0 n. Bybde: 14 B 4' havn 15/ bygget til: A/S Bet Forenede Dampskibs Selskab 9 København.

3 J'DELS- OG SØrARTSMUS^ET?Å KRONBORG.._.. /y-3a7/r % F*rec>e./. ^~ fe./^..^v;..fl: ^^^. 'iiu^cl f^-uru^ %-

4 LS- OG SØFARTSMUSES PÅ KRONBORG ss Pregel. N B M K. Int. _ l, Ifølge Anmeldelse Nr- 239/1898 dat- 24/ er Skibet blevet ombygget og forlænget. 22o,8 x 28,2 x 14,8 llo / dw. 977 brutto 6o7 netto. Registreret 24/

5 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG Bet Forenede

6 \s %.!*. 0> -4 xv "" -..1 v\.1 c K# o u.j UJ U) D i o tr æ < o v^! vi" M ^. i 4«W V 4 ^Vl V) o (5 v «-J LI I O < wa V- i ) -i " 3 é 4 i U \4 W ^6 d du^t<s \^ i I > vs,4" <H <sj S? *4 *«ta» VS> N" K- s^ S? s> & S* V? Cs^^*> N <SJ ^ ^'"

7 HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ers * wjp Kolding 20/ Fredericia ifl. Fredericia iu«jl, i» J-J*t«Certifikaters 1877 af Skibsbygmester Cnr. Hans Bilbrev dat. Eolding 28/6 1877«1 Stk. 5 NHE.» IHK. Dampmaskine. Fabrikats Hunter & Englis&j London, Skarp Boog med glat Stævn* Hækbygget Agterskib es 39'2". Bredde: 7 es brutto 6.32 nettos Ifølge Bilbrev dat. Eolding 28/ bygget Snedkersvend Andreas Hansen Boisen, Eolding. Ejeren har tidligere været bosat og njemme-

8 HANDELS- CG SØFARTSMUSE! PÅ KRONBORG ss Prima. (Aaben Skruedampbaad)» 1-2, hørende i Slesvig, men er udvandret til Danmark i Henhold til Wiener Traktaten af 30/ Paragraf 19 ifølge Hjemstedsbevis dat. Hibe Stiftamt 14/ og er bosat i Kolding ifølge Attest dat. Eolding Byfogedkontor 1/ Ifølge Skøde dat. Fredericia 15/ solgt med Hjemsted i Fredericia. Bfter derom indgivet Andragende har Generaldirektoratet ved Resolution af 2/ bevilget, at Fartøjets Havn forandres til n Axtiv w. (se denne,

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEEi PA KRONBORG ms Prima Mærsk* (i). (Tankskib). 0 Z A C,

10 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMSORG ms Prima Mærsk. (i). (Tankskib). 0 Z A C. Int. - 1, Bygget Mitsui Shipbuilding & Engineering Co. Ltd., Tamano. Byggenummer 595. Gudmoder 26/1 1955: Fru Direktør Hove, 1 Stk. 7-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 9.2oo IHK. Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: 1.6oo mm. Fabrikat: Mitsui Zosen, Tamano. 3 Stk. Donkey&edler med l8o Pund Arbejdstryk. Bygget af Staal. Skroget delvis svejst. 1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: 5^9,11 x 72,2 x 31,6 Fod. 19-7o3 dw brutto 7-5o3 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 6/ er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, o^ Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 16/ Ifølge Anmeldelse dat. 22/ er Skibet solgt til: Oceanic Petroleum Carriers Inc., Monrovia, og omdøbt til "Oceanic Unity". Udslettet af dansk Register 22/

11 HANDELS- OG SØFARTSMU3EE1 PÅ KRONBORG ms Prima Mærsk. (I). (Tankskib). 0 Z A C. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

12 iandels- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Prima Mærsk. (II). (Tankskib) 0 W E F, A,/

13 BDR. HANDELS- OG S O FARTS MUSEET. PÅ KRONBORG ss Prima Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W E F. Int. - 1, Bygget Lindøværftet, Odense. Byggenuramer 7- Gudmoder 1/9 1964: Mrs. R. D. M. Pattison. 1 Stk. 17.6oo IHK. Dampturbine. Fart paa Last 17 Knob. Fabrikat: Werkspoor. Bygget af Staal. Skroget helsvejst. 1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: 771,4 x lo2,6 x 51,lo Fod. Dybgang paa Last ^8,lo-f- Fod dw. 35.ol brutto ,7 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 8/ er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 13/1 1965«

14 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG tss Prima Mærsk. (II). (Tankskib). 0 W E F. Int. - 1, Bygget Lindøværftet. Byggenummer 7* Gudmoder 1/9 1964: Mrs. R. D. M. Pattison. 1 Stk. 17.6oo IHK, Dampturbine. Fart paa Last: 17 Knob. Fabrikat: Werkspoor. Staalskib. Skroget helsvejst. 1 Dæk, 2 Master, 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandb a llast: 771,4 x lo2,6 x 51,lo Fod. Dybgang paa Last 38,lo-]- Fod, dw. 33-ol8,48 brutto ,7o netto. Ifølge Anmeldelse dat. 8/ er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, Indregistreret 13/1 I965.

15 KANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Prima Mærsk. (II). (Tankskib). O W E F. V. - 1, Billeder: Mærsk Post - Oktober 1964 (Søsætning) - April 1965 (Aflevering) Arkiv Negativer: Litteratur:

16 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Primrose ex Stratton Downs ex Skelwith Force. O Z I T.

17 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III _ PÅ KRONBORG ss Primrose ex Stratton Downs ex Skelwith Porce. 0 X I T. Berlingske lidende Fredag Morgen 18. Juni 1954 Øst for Møns Klint kolliderede den 24. November 1948 ss "Primrose", tilhørende Akts. Dampskibsselskabet Primrose, København, med ss "Halmstad", tilhørende Rederiaktiebolaget Halmstad, Halmstad, idet "Primrose 1 med sin Stævn ramte "Halmstad" agter. De to Skibe havde passeret Kielerkanalen og sejlede før Kollisionen Parallelkurs. Efter Passage af Bøje 6 ændrede "Halmstad i( Kurs. Skaden paa "Halmstad" opgøres til circa Kr., og paa "Primrose" til Kr. "Halmstad" hævder, at "Primrose" havde Vigepligt efter Beglen om Skibe, hvis Kurser skærer hinanden, og derfor har Ansvaret for Kollisionen. "Primrose" hævder, at det var "Halmstad", der havde Vigepligt efter Beglen om indhentende Skib. Sø- og Handelsretten gav "Halmstad" Medhold og dømte Bederiet.erimrose til at betale de Kr. og i Sagsomkostninger Kr. Højesteret stadfæstede i G-aar enstemmigt med ni Stemmer Sø- og Handelsrettens Dom og paalagde Bederiet Primrose Sagens Omkostninger for Højesteret med Kroner.

18 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ^ > PÅ KRONBORG JU?-; m r Z (i* W) - ^ ^ (i/c)

19 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Primula. NWPP. /OIIB. 1.

20 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE PÅ KROMBORG ss Primula. K W B P. / 0 I I B. Esbjerg S/S. Primula Jjpmyg^fiy^^n^j,- 'JMW. rtnfchtgnf wttf wwffl^^j^jpjhyiitfgwgb«?^*tsaasj^wssww^ i jy *. _

21 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Primula. / 0 Y I B. Int. - 1, Bygget I896 - Løbnitz & Co. Ltd., Renfrew. 1 Stk. 266 NHK. - 2.ooo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 25-^o-6 z f" Fabrikat: Løbnitz & Co. Slaglængde: kz n Klinkbygget af Staal. 2 Dæk og Spar Deck. 2 Master, k Luger. Kølemaskineri. Elek. Lys. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: kjo Tons. 271,5 x 34,1 x 23,3 188 / 915 dw brutto 676 netto Ifølge Anmeldelse Nr. 8/189? dat. 6/ er Skibet bygget til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Registrering foretaget 6/1 1897«Ifølge Anmeldelse Nr. 73/19o9 dat. 19/2 19o9 har Skibet forandret Hjemsted fra København til Esbjerg. Registreret 19/2 19o9-

22 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Primula. NWRP. /OXIB. III - Shipbuilding & Shipbuilding Record 2o/ll 1919: -,_,,,Kollision ved Grimsby med ss "Seriema" - T. W. Baskcomo, Grimsby brutto, bygget af Cook, Welton & Gemmell, Beverley, 19o9. Begge Skibe svært beskadigede. Shipbuilding & Shipbuilding Record 26/I0 1922: 22/lo Kollision ved Vliessingen med ss "Heriot" brutto, G. Gibson & Co., Leith - bygget 19o5 af Osbourne, Graham & Co., Sunderland. Begge Skibe beskadiget.

23 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Primula. NWRP. /OYIB. V - 1. Billeder: Arkiv D. F. D. S. l866-19o6 / 53. Negativer:

24 LU IJJ (D Z3 22 (0 '{ l.l < Q W O O CO _J UJ o o K O m ^2 O < o.

25 H/s* Prindsesse Wilhelmine. HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KR0N30RG III - 1, Berlingske Tidende Fredag 21. Juli 1843: Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine", hedder det i "Helsingør Avis", har faaet Ordre til at indtræffe i Hakskov den 24de ds. for at overføre de Kgl. Eqyipa ger sammestedsfra til Flensborg* Berlingske Sidende Lørdag 29- Juli 1843: Bugseer-Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine" ankom i Formiddags fra Wordingborg og afgik til Helsingøer Kl. 11. Berlingske Tidende Fredag 8. September 1843: Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine", Capitain Aschlund, ankom hertil fra Kiel og Corsøer i G-aar Aftes og afgik til Helsingør imorges. Berlingske Tidende Torsdag 14. September 1843: Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine", der forlod Helsingør den 9«ds., Kl. 8,30 Formiddag, bugserende den afmastede preussiske Skonnertbrig "Hercules", Capt. Diedrichsen, ankom den 10. Kl. 2,30 Eftermiddag til Swinemunde, hvorfra det samme Dag afgik Kl. 8,45 og retournerede til Helsingør i Mandags den Ilte. Kl. 2,45 Eftermiddag. Lodscommandeuren i Swinemtlnde, Hr. Knoff, der har Ordre til i usædvanlige Tilfælde at møde personlig ombord i Skibene, kom til Dampskibet, da det endnu var 1 l/2 Miil udenfor Havnen. Da Dampskibet endnu var over 3 Miil tilsøes, signaliseredes det allerede fra Yagttaarnet. Den Ilte September Kl. 10 Aften afgik Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine" fra Helsingør for at assistere ved Lastens Bjergning fra den ved Anholt strandede engelske Brig "William", Capt. Robinson. Efterat Dampskibet havde anløbet Anholt, og der erholdt 2 Baade med Mandskab, ankom det og ankrede ved Vraget i G-aar Morges Kl. 7, hvor det indtog 72 Baller Tvist, og afgik dermed, samt med Briggens Besætning Kl. 4,45 Eftermiddag til Helsingør, hvor det ankom i Hat Kl Dampskibet afgaaer atter i Aften efter endt Losning, medbringende 2de Færgebaade med Mandskab til Strandingsstedet, for muligen at bjerge Resten af Ladningen, omtrent 100 Baller Tvist, og Takkelagen, hvoraf endnu Intet er bjerget. Af Briggens fulde Ladning, der bestod af 420 Baller Tvist og henved 100 To^s Steenkul, er omtrent 100 Baller Tvist bjerget i tør Tilstand, det øvrige er havareret. Af de Jagter, som ere afsendte til Strandingsstedet, ere 3 retournerede med omtrent 50 Baller Tvist, og 2de ere underveis med 52 Baller.

26 H/s. Prindsesse Wilhelmine. HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" PÅ KRONBORG i i: - 2. Berlingske Tidende Lørdag 16. September 1843; Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine", hedder det fra Helsingøer i Byens Avis, ankom imorges fra Anholt medbringende 60 Baller Tvist og 1 Balle Uldgarn, der er Rest af "Hercules's" Ladning. Endvidere medbragtes Mandskabet fra Helsingøer, der have bjerget det her anførte, Takkelagen med 4 Ankere og 2 Kjettinger, En Jagt, der har endeel af Takkelagen ombord, er underveis. Berlingske Tidende Torsdag 2. Mai 1844 Bugseer Dampskibet "Prindsesse Wilhelmine" ankom fra Helsingøer igaar Middags, og bugserede om Eftermiddagen Orlogsbriggen "St. Croiz" ud i Renden. Dampskibet afgik derpaa tilbage til Helsingøer. Berlingske Tidende Torsdag 51* Oktober 1844: Skroget af det i Øresund forhen stationerede Dampbugseerskib "Prindsesse Wilhelmine" tilligemed nogle til samme henhørende gamle Inventar!esager, er blevet solgt ved Auction til Skibsværftseier Jens Steffen Kaas for 1220 Rigsbankdaler.

27 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG X ss Prins Christian. (Jernbanefærge). HMLH. /OXPS

28

29 HÅNDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss.prins Christian. (Jernbane færge). HMLH./ OXPS, 1 * * - ' - il

30 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Prins Christian«C Jernbanefærge). NMLH. /OXPS,.»k **

31 HANDELS- CG SØFARTSMUSEET. PA KRONBORG SS Prins Christian. (Jernbanefærge). N M L H. / 0 X E 3. Int Bygget 19o3 - Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Byggenummer: 9^» 2 Stk. 286 NHK oo IHK. Tregangsmaskiner. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 23 u Fabrikat: Byggeværftet Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Dobbeltspor paa Dækket. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: 217 Tons. 293,6 x 38,0 x 21,1 Fod. 114 / 4oo dw. 1.9ol brutto 7^5 netto. Ifølge Anmeldelse Kr. k\k/wo3 Skibet bygget til: dat. 17/9 19o3 er De danske Statsbaner, København, til Gedser-Warnemunde Ruten og med Hjemsted i Gedser«Indregistreret 17/9 19o3. 3o/ anmeldt solgt til Ejer, der Ikke opfylder de I Sølovens 1 foreskrevne Betingelser for at lade Skib sejle under dansk Flag. Udslettet af dansk Register 12/ o/l 19o7 under Paavirkning af stærk Strøm paasejlet Molehovedet i Warnemunde. 3/ paa Vej fra Orlogsværftet til Frihavnen kolliderede Skibet med en Duc d'albe og fik Skruen beskadiget af Pælestumper.

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG j ss Prins Christian. (Jembanefærge). I M L H. / j OXPS. lll! I Berlingske Sidende Søndag 16* Januar 1955: Gamle "Prins Christian" Skæbne er nu afgjort. 1 Onsdags besluttede Statsbanerne, at Færgen skulde sælges, og det bliver vel til Ophugning* Mange vil savne det fornemme gamle Skib, baade de Søfolk? der sejlede det gennem de 52 Aar, det har tjent Statsbanerne, men ogsaa mange af Passagererne, der maaske straks, de kom om Bord, ærgrede sig over, at det kun var "Prins Christian' 1, de skulde sejle med, men hurtigt fandt ud af, at den gamle Færge var nok ; saa hyggelig og behagelig at opholde sig i. j Men Siden har slidt paa "Prins Christian". 52 Aar! er en høj Alder for en Færge. Det vil svare til en Menneske-levetid paa omkring 125 Aar. Dens Skrog er j godt nok, og det samme gælder det meste af det, der i stammer fra de gode gamle Bage, Møbler, Paneler m.ra. Men altfor meget skal fornyes, og da Færgen kun skal; tjene som Reserve, har Statsbanerne skønnet, at det ] er for dyrt at have den i Aktivitet. Egentlig burde "Prins Christian" paa Musæum, som den Rest fra garn- j le Dage, den er, men en saadan Tanke er desværre ab-j surd, og Færgen gaar derfor den bitreste Tid for et j Skib i Møde - Ophugningen. j 1 Øjeblikket ligger "Prins Christian" ved Marmor-' kajen i Frihavnen, hvor 1. Mester Kaj Hansen, 2. og ; 3. Mester, et Par Fyrbødere og Vagtmænd bor om Bor&.j De har til Opgave at holde den klar, saaledes at den! med kortest mulig Varsel kan sejle ud igen. Men alle; har lige fra Ankomsten til København haft Følelsen ; af, at det var -^-Prinsens" sidste Rejse. ; Sammen med Kaptajn Otto Bakke, der efter 14 Aar j som Kaptajn paa "Prins Christian" i 1951 gik i land,; og Statsbanernes Søfartsinspektør Henning Hansen har! Berlingske Tidende været om Bord i Færgen for at ta-i ge Afsked med den og den Epoke indenfor Skibsfarten,! som den repræsenterer. Kaptajn Bakke siger, og deri vil i hvert Fald alle de ældre Statsbanefolk, der har sejlet med Færgerne, give ham Eet, at det er med Vemod, han skil- j les fra "Prins Christian", for saadan en Færge faar man aldrig mere. Uok har de nyere Færger deres For- j dele, men ingen manøvrerer saa godt som "Prins Chri-i stian". Den er saa fint reagerende som et Sejlskib* i Maskinerne er gode nok, og dens Fart er lige saa stor som de øvrige Færgers. "Prins Christian" blev bygget i 1903 i Helsingør/ fortæller Kaptajn Bakke. Hverken han eller Søfarts- inspektør Henning Hansen kan huske dens Pris, men j mener i hvert Fald ikke, at den kostede en Million j Kroner. Snarere et Stykke under. 1 Dag vilde et tilsvarende Fartøj sandsynligvis koste ca. 15 Millioner 1 Kr. Den blev oprindelig bygget som Isbryderfærge til. Gedser-Warnemunde-Overfarten og afløste Hjulfærgen "Prinsesse Alexandrine" med de fire Skorstene. Da j "Danmark" i 1922 kom til Genser-Warnemunde, ombygge-! des "Prins Christian" i Helsingør, saaledes at den ; kunde besejle baade København og Korsør-Nyborg, og \ siden kom den til at føre en omskiftelig Tilværelse. 1 I Stedet for gamle "Malmo" sejlede den mellem j

33 HANDELS- CG.SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Prins Christian* (Jernbanefærge). B" M L H. / j OIPS.,,, _ IMI- i jiii B* T. 16/ (2): ; Danmark og Sverrig, men saavel her som paa Storebælt \ var den mest Afløserfærge. "Prins Christian" havde dengang sine kronede Dage. Den sejlede Aftenture paa. Sundet om Sommeren og ankrede op udfor Møen, hvor Folk nød de dejlige Sommeraftener«- Dengang havde Folk bedre Tid, siger Kaptajn Bakke, nu skal det gaa hu-hej. Tiden skal presses til sidste Draabe. Jeg kan huske, at der dengang var '! transportabelt Dansegulv med om Bord. Det var lavet : af Afdelingsingeniøren i Signaltjenesten og blev bragt i Land, hvorefter Dansen gik. Set. Hans Aften var Færgen fyldt af Mennesker, der skulde ud paa Af-. tensejlads* Vi sejlede dengang ofte for Foreninger, ; der afholdt Fester og Sammenkomster ude paa Vandet. \ Og om Sommeren med 1*200 Skolebørn til Kalundborg. "Prins Christian" har ogsaa kunnet staa for noget. Under Isvinteren, jeg tror det var i 1929? blev den berømt over hele Landet for sit kolossale Arbejde, men da Isen endelig var væk, havde den heller ikke mange Blade tilbage paa Skruen, men holde ud s det gjorde den. En anden Isvinter tabte den en af Skruerne udfor Middelgrundsfortet. Men da den var hjulpet ind til Molerne, klarede den sig paa een Skrue. - Men var det ikke sværere dengang, da man ikke havde Radar, Decca og Ekkolod? Hverken Kaptajn Bakke eller Skibsinspektør Henning, Hansen er i Tvivl om, hvad de vil svare: - Ja, de to første, der fik Radar, de fandt rigtignok ud af det. I hvert Fald fandt de da hinanden* Havde de sejlet efter Lyden, var det aldrig sket. Selvfølgelig er baade Radar, Decca og Ekkolod glimrende Opfindelser, ; men det gik alligevel godt i gamle Dage, Dengang sejlede vi paa Erfaring og Følelse. Vi pejlede hinanden cg talte sammen med Fløjten. De gamle Søfolk kunde høre paa Bovbølgerne, naar de kom ind paa lavere, Vand, det kan de unge slet ikke. Tog man Radar, Decca og Ekkolod fra dem, vilde de være prisgivet* - $u staar Kaptajnen ikke mere i den frie Luft, siger Skibsinspektøren, men inde i et lille Aflukke, : og man skal vel ikke forsværge, at den Dag kommer, j hvor han bliver anbragt i Land hjemme hos sig selv ved et lille Bord med alle Slags Mekanismer og derfra dirigerer det hele. Den enorme Udvikling, der er sket de sidste Aar, kunde pege i en saadan Retning. Naa, Spøg til Side. Der kan ske saa meget saa hurtigt ude paa Vandet, at jeg tvivler paa, at Kaptajnen paa Broen nogen Sinde kan erstattes. Efter Befrielsen fik "Prins Christian" igen Lejlighed til at komme i forreste Række. Da Russerne forlod Bornholm, blev den chartret af Marinen og sendt til Bornholm med danske Soldater og Vaaben. Der blev bygget en særlig Landgangsbro, og paa to Ture overførtes der henholdsvis Mandskab og Materiel. Landsætningen paa Bornholm skete samtidig med, at Russerne forlod øen. "Prins Christian" ankom til et flag smykket Bornholm med Musikkorps og stor Velkomst.

34 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Prins Christian* (Jernbanefærge). HMLH./ OXPS. IH B. T. 16/ (3): Den anden Verdenskrig var en haard Tid for "Prins Christian". Den laa paa Orlogsværftet til Eftersyn, da Tyskerne besatte Danmark, men blev sendt til Gedser for at sejle med tyske Troppei". En Dag forlangte en tysk Officer, at der skulde stilles Luftskyts op paa Broen. Kaptajn Bakke sagde nej, og gik til den tyske Transportleder med sin Protest. - Kanonerne indvirker paa Kompasset, sagde Kaptajn Bakke, saaledes at vi ikke kan vide, om vi sejler lige ind i Minefelterne. Derefter blev Kanonerne fjernet fra K ommand ob r o en * - Men drillede Kanonerne virkelig Kompasset? - Hvis de blev stillet helt op ad Kompasset, ja. Man kunde naturligvis have flyttet dem længere væk, men det var der jo ingen Grund til at fortælle dem. En Dag under den anden Verdenskrig fik vi Besked paa at ankre op udfor Møen. Der havde været Flyvere, som havde kastet Bomber, og i et Par Dage laa vi 32 Skibe der og kunde ikke komme videre. Senere fik vi, siger Kaptajn Bakke, som den ældste Færge, Besked paa at sejle med saarede tyske Soldater. Det var baade fra Norge og Rusland. De saa frygtelige ud med deres Papirsforbindinger. Efter Krigen sejlede vi til Gdynia for Røde Kors med pokske Flygtninge. Paa een af Turene blev der født et Barn om Bord, saa vi var een for meget ved Ankomsten. Men det gik allige- "Prins Christian" har, sine 52 Aar til Trods, været forskaanet for større Uheld. I 1949 opstod der j dog Ild i nogle Redningsbælter, da Færgen laa i Aar- ; hus. Ilden bredte sig, og flere af Salonerne brændte.: Under Krigen var den ogsaa ude for et Uheld. Under ; Sejlads fra Gedser i Taage sejlede den mod en Ham- j borg-damper og fik Bovporten trykket ind. Kort efter ; Sammenstødet forsvandt det tyske Skib 1 Mørket, men j ved at sejle lidt rundt, blev det fundet igen. Da! dets Nationalitet blev kendt blandt Passagererne paa j "Prins Christian", fortæller Kaptajn Bakke, var der en Passager, der raabte: - Det er en Tysker, giv ham ; en til. Naar "Prins Christian" tages ud af Driften, er der kun to Dampfærger tilbage, "Christian IX" paa ; Storebælt og "Danmark" paa Gedser Overfarten. Alle de øvrige er Motorfærger. Dampfærgerne er bukket under i Konkurrencen. De er for dyre i Drift og Brænd- ' slet optager for megen Plads, ^ien Søfolkene foretrækker Dampfærger. Tilværelsen om Bord paa dem er en Ferie i Sammenligning med Motorfærgerne* Der ryster Færgerne. Træværket sitrer, og Dampfærgernes urokkelige Ro afløses af en stadig Rysten og Uro. Men er det ikke et Billede af hele Tidens Udvikling? I garn- \ le Dage gav man sig god Tid og Ro* I Dag præger andre Hensyn Hverdagens Liv. Saa billigt som muligt, saa hurtigt som muligt, saa meget som muligt. Herom fortæller "Prins Christian" ogsaa sit tyde- ; lige Sprog. Vi gik en Tur rundt paa den gamle Færge. ;

35 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Prins Christian. (Jernbanefærge). N M L H. / j OXPS. I IH B. T. 16/ (4): I Salonerne og de mange Rum og overalt forbavsedes man over, hvor godt de gamle Ting havde holdt sig. I Damesalonen var Sofaen betrukket med det samme Plyds, som blev lagt paa for 52 Aar siden* men det var end ikke slidt* De smukke Mahogniborde og Panelerne saa ud, som om de var fra i Gaar. Stole og Borde i flere af Salonerne v&r fra 1903? og med Statsbanernes smukke Initialer klassificerede de senere Aars anskaffede Stole som Godtkøbskram. For Vinduerne hang Klunkegardinerne fra Aarhundredeskiftet* Heller ikke de var slidt det bitterste. - Alt det skal vel nu splintres, mener Kaptajn Bakke. Panelerne kan i hvert Fald ikke tages ned, uden de ødelægges. Og hvilken Skæbne faar de dejlige Stole. - Dengang "Prins Christian" blev bygget, siger Skibsinspektør Henning Hansen, var det førsteklasses Ting, man kunde udstyre Færgen med. Men i Dag er Folk ikke interesseret i at lave Tingene saa gode som muligt. Næ, man har Indtrykket af, at f. Eks. Betræk, Borde og Stole fremstilles saaledes, at man kan sikre sig, de skal fornyes indenfor alt for lang Tid* Men selv om "Prins Christian" fortjener Anerkendelse, fortæller Rundturen tydeligt, at dens Dage er forbi, eller at en Oppudsning i hvert Fald vil koste en Formue. Rusten skriger En i Møde, og overalt støder man paa større eller mindre Ting, der er i Forfald* - De nye, der kommer om Bord, fortæller Heifeter Kaj Hansen, bryder sig ehller ikke om "Prinsen", men vi andre holder af den. Kommer man først herned i Plydset, er man rystet sammen. I Gedser vil de ogsaa savne den, og jeg ved i hvert Fald, at vor Konge ogsaa altid har haft en Svaghed for gamle "Prins Christian". Da jeg i sin Tid var I Audiens for at takke for min Udnævnelse, spurgte Kongen, hvilken Færge jeg var paa. Da jeg sagde "Prins Christian", maatte Kongen høre Nyt om den. "Prins Christian" har saadan et kønt Fløjt, sagde han. Da Kong Frederik fornylig var om Bord paa Statsbanernes nye Færge..- "Kong Frederik IX", passerede "Prinå Christian" forbi I nogen Afstand. Da Majestæten fik at vide, det var den, sagde han: - Jeg kunde godt tænke mig at faa endnu en Tur med gamle "Prins Christian". Men siden da er "Prins Christian" sejlet sin Slæbne i Møde. Paul Chantelou.

36 :LS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Prins Christian. C Jernbanefærge) K M L H. / 0 X P S.j V Billeder: Arkiv Vikingen Nr Negativer: Litteratur: Vikingen Nr

37 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Prins Christian. N M L H. Bilag 1. DSB. Fortegnelse over Driftsmateriel 1/4 19o8 Bygget 19o3 Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Længde, største over Stævnene - over Perpendikulærene mellem Stopbomme * - - forreste Stoppebom og Frispormærke. bageste Stoppebom og Frispormærke.. Bredde, største paa Spant Dybde fra Dæksbjælke til Top af Køl.. Kølhøjde Dybgaaende, Middel- med Last af V?o Tons. - tom Deplacement ved 3*935 mm - Dybgaaende. D r ægtighed, Brutto Register Netto Tyngdepunkt for Tons Deplacement over Underkant af Køl... Metacenterhøjde svarende dertil... 1 Fortank rummer 1 Agtertank rummer 2 Sidetanke rummer hver Fart med fuld Kraft og 3oo Tons Vognlast. pr. Time.. Passagerantal, med Vogne.. - uden Vogne «... Antal Separatkahytter Sovepladser ialt - Baade Baadene rummer Personer Antal Redningskranse Redningsbælter Kedler Længde af Kedel Diameter af Kedel Antal Fyrsteder Ildpaavirkningsflade Risteflade Kedeltryk kg. pr. qcm. Kulbeholdning Største Kulforbrug pr. Time Cylinderdiameter 2 Stk. a 2 - a 2 - a Stempelslag Største Antal Omdrejninger pr. Minut. Hestekraft, nominel Største Hestekraft, indiceret Antal Skruer (hver med 3 løse Blade). Diameter af Skrue Skruernes Stigning 2 Stk. Dynamoer. llo Volt - 2oo Ampere - 45o Omdrejninger 86,87 83,63 79,30 62,30 61,3o 17,68 12, l6,oo 4.395, , , ,00 686, , o*oo ,75 ^3,3 I.500 I k 3,12 4, oo oo 2 3-2oo m _ mm - _ - Tons - - mm - Tons - - Knob km. m - qm. - Tons kg. mm mm - pr. Minut.

38 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG H/s. Prins Hamlet ex Nordsee. N M P S. Prins Hamlet"

39 HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG H/s. Prins Hamlet ex Nordsee. N M P S. Int Bygget Howaldtswerke, Kiel. ; 1 Stk. 43 NHK. - llo IHK. Tregangsmasklne. Cylinderdiameter: ll -l8-29 3/5" Slaglængde: 23 5/8" Fabrikat: Byggeværftet.! Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 12o,5 x 27,1 x 6,7 Fod. lo / dw. 123 brutto 49 netto. Som H/s "Nordsee" bygget til: Sylter Dampfschifffahrt Gesellschaft, Munkmarsch, Ifølge Anmeldelse Nr. 2oo/l9o4 dat. 15/2 19o4 ind- :øbt derfra af: Aktieselskabet Turisten, København, og omdøbt til "Prins Hamlet". Bestyrelsens Formand er Overretssagfører Axel Olsen, København. Indregistreret l8/3 19o4. /6 191o anmeldt solgt til: Urmager L. C. Andersen, Ringkøbing. 8/ anmeldt solgt til Partrederi ved: Skibsreder C. A. Søgaard, Aalborg. 17/ anmeldt solgt til: A/S. Løgstør Skibsværft, Løgstør. 2/lo 1922 anmeldt solgt til: Urmager L. C. Andersen, Ringkøbing. 25/ anmeldt ophugget i Ringkøbing. Udslettet af R e gister 5/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - III - Registreringsprotokol Nr /6 19o4 grundstødt 2 Gange ved Espergærde.

40 HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG H/s. Prins Hamlet ex Nordsee. N M P S. : V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

41 HANDELS- OG SØFARTSEvIUSEE" PÅ KRONBORG ss Prins Valdemar. N L V S. I Int Bygget 19o2 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft T Flensburg. 1 Stk. 477 BHK oo IHK. Tregangsmasklne. Cylinderdiameter: 27^-45^-75" Slaglængde: 48" Fart: 13,5 Knob. 3 Stk. skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler. Indrettede til Oliefyring. Risteflade 175 Kvadratfod. Hedeflade 8.2o3 Kvadratfod. Arbejdstryk 175 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk og Shelter Dæk. 2 Master. 2 Kraner. 5 Luger. 5 vandtætte Skodder. Overbygning midtskibs paa Shelterdæk 92 Fod. Vandballast: Dobbeltbundtanke 864 Tons Dybtank for Agterpeaktank lo - 389,7 x 49,2 x 36,3 Fod. 797 / 5-8o3 dw brutto j>.6l4 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 362/l9o2 dat. 17/7 19o2 er Skibet hygget til: A/S. Det Østasiatiske Kompagni, København. Indregistreret 17/7 19o2. Ifølge Anmeldelse Nr. 58/1905 dat. 1/2 19o5 er Skibet solgt til: A/S. Russisk Østasiatisk Kompagni, St. Petersburg, for 9oo.ooo Rubler Kr. og omdøbt til "Llvonia". Udslettet af dansk Register 2/2 19o5 - Udslettelsesprotokol Hr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr o7 tilbage til 0. K. som ss "Indien" 1916 til D/S. Orient. 31/3 19l8m sænket 1 Atlanterhavet.

42 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Prins Valdemar. N L V S. II - 1, Søforklaring i Shanghai 5/H 19o2: Den 3o. August 19o2 fik "Prins Valdemar", Kapt. H. P. V. Berg, fra København til Shanghai med Stykgods, Maskinhavari i Port Tewfik. Ca. Kl. 7,15 Em., da Maskinen umiddelbart forinden Afgang fra. Port Tewfik skulde sættes i Gang for at røres, sprængtes Kondensatoren.Fornøden Reparation foretoges og den 7/9 erklæredes "Prins Valdemar" efter afholdt Besig- tig&lse for sødygtig, hvorefter Rejsen fortsattes. Aarsagen var, at 2. Mester, hvem Ansvaret paahvilede for at. alt var klar til Afgang, havde overdraget 3. Mester at se efter om alt var klart og at denne ved et Fejlsyn antog Afgangsventilen for aaben, medens den i Virkeligheden var lukket, hvoraf fulgte, at K 0 ndensatoren sprængtes, da Maskinen begyndte at arbejde. Søforhør i København og 3o/3 samt 8/4 19o3: Den 2. Februar 19o3 medens "Prins Valdemar", Kapt. H. P. V. Berg, var i Dok paa Burmeister Se Wains Skibsværft, for at underkastes almindeligt Eftersyn, viste det sig at nogle Plader i Skibshunden var bulede og maatte repareres. Da disse Plader var Dele af en Tank, der Indeholdt Olie (flydende Brændsel), blev denne dels pumpet over i andre Tanke og dels i Tønder, som placeredes i Ladningsrum over en anden Tank, hvorefter R e sten blev tappet ud gennem Hullet til Bundskruen og gennem Huller, som i den Anledning boredes 1 Pladerne, Idet Olien ved Tragte blev ledet ned i 48 Tønder, som derefter forblev i Dokken under Bunden af Skibet. Dejf' 2/2 omtrent Kl. 9,45 Em. medens nogle Arbejdere var beskæftigede med at rette Buler paa en af de udtagne Plader, ved hvilket Arbejde, som foretoges under Belysning af Petroleumslamper, en saakaldet Jernkurv med glødende Trækul anvendtes til Opvarmning af Pladen, væltede Arbejderne, hvad de et Par Timer forinden ogsaa havde gjort og i øvrigt plejede at gøre, Indholdet af Kurven ned I Dokken. Herved opstod der straks en Ildløs, som Arbejderne forgæves forsøgte at slukke ved at sprede og slaa paa Gløderne. Den vagthavende Styrmand alarmerede straks Brandvæsenet og fik derpaa hurtigst muligt aabnet for Slusen for at fylde Dokken med Vand, men da Olien, som var bleven antændt, flød ovenpaa Vandet, forplantede Ilden sig hurtig til Skibet. Omtrent lo Minutter senere var baade Brandvæsen og Havnesprøjten kommen til Stede og efter en ihærdig Kamp med Ilden blev denne i Løbet af Natten overvunden. Den paa Dok og Inventar anrettede Skade takseredes til ca Kr. og paa Skibet til ca Kr. Efter B r anden viste det sig, at Bundskruen til en anden Olietank af en eller anden uopklaret Grund var udtagen og at ca. loo Tons Olie var lukket ud i Dokken, hvilket muligvis er sket paa et saa tidligt Tidspunkt at Dokbunden, da Gløderne kastedes ned i denne, har været overflydt med Olie, som saa formentlig er bleven antændt.

43 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Prins Valdemar. N L V S. V Billeder: D.t Østasiatiske Kompagni 1897/1922 Pag 15. Negativer: Litteratur: Sea Breezes Maj 1964: 0. K.s Historie.

44 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG H/s. Prinsesse Alexandrine. (Jernbanefærge) N M P F. / 0 X A S. c r- si r, O:

45 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG H/s. Prinsesse Alexandrine. (Jernbanefærge) N M P F. / 0 X uf * f Hf" llii 1 S 1 i: VI,< R:i -LtøMPflfl

46 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG H/s. Prinsesse Alexandrine. (Jernbanefærge) N M P F. / 0 X A S. Int. 1. Bygget 19o3 - F. Schichau, Elbing. 1 Stk. 442 NHK oo IHK. Tregangsmasklne. Cylinderdiaraeter: /3" Slaglængde: 63 u Fabrikat: F. Schichau, Elbing. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Dobbeltsporet Jernbanefærge til Gedser-Warnemunde Ruten, 6 vandtætte Skodder. Vandballast: loo Tons. 285,0 x 36,1 x 18,7 Fod. 114 / 4oo dw brutto 576 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. l8/19o4 dat. 3o/lo 19o3 er Skibet bygget til: De danske Statsbaner, København, med Hjemsted 1 Gedser. Indregistreret 21/1 19o4. Ifølge Anmeldelse Nr. 557/19o5 dat. 16/11 19o5 er Skibet ombygget og forlænget. Nye Hovedmaal: 338,8 x 36,1 x 18,7 Fod. 114 / 4oo dw brutto 677 netto. Registreret 16/11 19o5. lo/l anmeldt solgt til Ophugning hos Petersen & Albech, København, hvor der under Ophugningen den 7/ udbrød Brand i Træværket i Forskibet, der blev stærk beskadiget. I-,den skyldtes en Skærebrænder. 13/lo 1911 paa Overfart fra Gedser til Warnemunde kollideret med ss "Haparanda" af Hamborg og faaet en Del Skade paa Lønningen. 1/ Kollision med ss "Stelnhoft af Hamborg. Meget stor Bovskade paa begge Skibe.

47 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG H/s. Prinsesse Alexandrine. (Jernbanefærge) N M P F 0 X A S. \ V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur

48 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG H/s. Prinsesse Alexandrine. N M P F. Bilag 1. DSB. Fortegnelse over D_iftsmateriel 1/4 19o8 Bygget 19o3 Elbing. Forlænget 19o5 Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeru. Længde, største, over Stævnene... over Perpendikulærene... mellem Stopbomme «... forreste Stoppebom og Frispormærke.. bageste Stoppebom og Frispormærke.. Bredde, største, over,hjulkasserne... - paa Spant Dybde fra Dæksbjælke til Top af Køl... Kølhøjde Dybgaaende, Middel- med Last af 34o Tons - - tom Deplacement ved 3*825 ^21 Dybgaaende... Drægtighed, Brutto Register... Netto - Tyngdepunkt for Tons Deplacement over Underkant af Køl... Metacenterhøjde svarende dertil... 1 Fortank rummer 2 Midtskibs Sidetanke rummer hver... 1 Agtertank rummer 2 Sidetanke i Vingehuse rummer hver... Fart med fuld Kraft og 3oo Tons Vognlast lol,75 m lol,35-94,46-76, , o95joo mm 2o3,oo *4o5.oo *oo Tons 1.733,4o - 676,60-5.I3O5OO mm 47o,oo - 5o Tons ,8 Knob pr. Time 25»6 km. Passagerantal, med Vogne uden Vogne 1.2oo Antal S e paratkahytter -11 Sovepladser lait 22 Baade 6 Baadene rummer Personer 144 Antal Redningskranse 24 Redningsbælter 500 Kedler 4 Længde af Kedel 3) 15 m Diameter af Kedel 4,16 Antal Fyrsteder 12 Ildpaavirknings!lade 764 Risteflade 21,2 qm, Kedeltryk kg. pr. qcm. 13 Kulbeholdning 13o Tons Største Kulforbrug pr. Time I.700 kg. Cylinderdiameter 1 Stk. a 800 mm 1- a 1.32o 1 - a 2.1oo Stempelslag I Største Antal Omdrejninger pr. Minut.. 36 Hestekraft, nominel 5o9 Største Hestekraft, Indiceret 2.l4o Diameter af Hjul 5-97o mm Antal Skovle pr. Hjul lo Skovlenes Dimensioner x 965 mm 2 Stk. Dynamoer. llo Volt - 2oo Ampere - 45o Omdrejninger pr. Minut.

49 HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Prinsesse Marie. N M B C. Int Hygget 19o2 - Howaldtswerke, Kiel. 1 Stk. 441 NHK oo IHK. Tregangsmasklne. Cylinderdiameter: 27 9/l i" Slaglængde: 47 " 3 Stk. skotske Kedler hver med 3 riflede Kanaler. Kedlerne er indrettetde til Oliefyring. Risteflade 223 Kvadratfod. Hedeflade 7*462 Kvadratfod. Arbejdstryk 1?8 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 178 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Kllnkbygget af Staal. 2 Dæk og Awning Dæk. 2 Master. 2 Kraner. 5 Luger. Overbygning midtskibs 96 Fod. 6 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke Tons Dybtank for 4o8 - Forpeaktank 99 - Agterpeaktank 44-4oo,6 x 49,4 x 35,9 Fod. 800 / 5.9oo dw. 5.4l6 brutto 3*518 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 4l5/l9o2 dat. 27/8 19o2 er Skibet bygget til: A/S. Det østasiatiske Kompagni, København. Indregistreret 27/8 19o2. Ifølge Anmeldelse Nr. 513/19o5 dat. l4/lo 19o5 er Skibet udslettet af Skibsregistret som skudt i Sænk af russisk Hjælpelrydser "Terek". Skibet var paa Rejse Antverpen-Singapore-Shanghai-Yokohama-Kobe med Tons Stykgods og blev den 22/6 19o5 Kl. 2 Em. paa 13,57 N. Br. 113,15 0* Lgd skudt i Sænk af Hjælpekrydseren, der optog Besætningen og landsatte den og 6 Passagerer i Batavia. Vkibets Værdi Kr *ooo.- assureret for samme Beløb. Udslettet af dansk Register l6/lo 19o5 - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - I - Registreringsprotokol Nr. I6-I58. vend.

50 /3 19o5 grundstødt i Suezkanalen. Uskadt. 22/6 19oØ paa R^jse fra Europa til Østasien blev Skibet i Kinasøen sænket af russisk Krydser "Terek". Besætningen reddet. Sænkningen skete ved en Fejltagelse, idet det russiske Krigsskib mente, at "Prinsesse Marie" havde Kontrabande ombord. Ved Priseretten i St. Petersburg blev 0. K i April 19o9 tilkenst en Erstatning paa 96.95o Pund Sterling.

51 KANDELS- OG SØFARTSMUSE: PA KRONBORG ss Prinsesse Marie. N M B C. i II - 1. Søforklaring i Antverpen 6/lo 19o3, Søforhør i København 7/11 19o3: Den 3. Oktober 19o3i <* a "Prinsesse Marie", Kapt. N. P. A. Bærentzen, fra Aalborg til Antverpen, befandt sig i Nordsøen, skete en Eksplosion I Maskinen. Kl. 3i33 Em. under Igangsætning af Wvaporatoren indtraf en Eksplosion, hvorved 4. Mester Charles P. Christoffersen af Helsingør dræbtes. Den forulykkede, som fandtes liggende i bevidstløs og forslaaet Stand i Maskinen i Nærheden af den sprængte Evaporator, førtes straks paa Dækket, hvor Oplismingsforsøg forgæves anstilledes. Efter Ankomsten til Antverpen blev Liget begravet der. Aarsagen var, at den vagthavende Maskinist havde ; glemt at aabne Afgangsventilen fra Evaporatoren til Kon- \ densatoren, efter at der var aabnet formdamptilgangen, : hvorved T r ykket steg saa stærkt, at Evaporatoren spræng- i tes.

52 KANDELS- 00 SØFARTSMUSEET. PA KRONBORG ss Prinsesse Marie. N M B C. V. - l, Billeder: Det Østasiatiske Kompagni Pag. 16, Negativer: Litteratur: Sea Breezes Maj 1964 (0. K. Historie)

53 M * ^ 0 K & h \ M ^ i i 1 4» * lu ui to :D * i d ^ (S IL m Q Z (0 o é ~ ~J LU D < X ^ i KJ /X ^ V- r-> v*

54 Å Vv- >^- AJ ^-

55 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG 'VC^x $Å?''ox <'-'y? <J S.,-' i7 / fa É^c-i Jh^c^^ - hu^t4^ ify* - 'fh'-k -_. Hkij :..._ 'tll /.i,

56 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Præstø. III - 1. Berlingske Tidende Torsdag Aften 5. Oktober 1861: Præstø, den 50te September: - Aktietegningen paa Dampskibet "Præstø" er nu sluttet og Kontrakten udfærdiget. Efter denne forpligte Lhrr. D. Løwener & Co. sig til at have Skibet i Søen den 1ste April 1862, under Mulkt af 50 Higsdaler for hver Uge, som overskrider denne Termin. Skibet skal være af Jern med Skrue af mindst 52 Hestes Kraft, 112 Fod langt, 17,5 Fod bredt, 7,5 Fod dybtgaaende og 600 Tdr. Sæd drægtigt, samt med en Salon med 24- a 30 Siddepladser. - Skibet skal gaae med en Hurtighed af 9 Miil i Vagten, og Kulforbruget maa ikke overstige 1,5 Tønder i Timen.

57 KANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Progres. N L K J. (Sandpumper). Int. - 1, Bygget C. J. Boon, Molema & Co., Hoogezand. Ombygget Stk. NHK IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 1 Mast. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: 115,6 x 16,8 x 6,4 Fod. lo / llo dw. loo brutto 49 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 295/l9ol dat. 26/2 19ol er Skibet indkøbt fra: (Holland), af: Partrederi, bestaaende af: Skibsfører Carl Ludvig Peter Nielsen, København, og Christian Nielsen, København, med Skibsfører Carl Ludvig Peter Nielsen, som bestyrende Reder. 4/lo 19o9 udslettet af Register som ophugget i København. Udslettelsesprotokol Nr. 4 - III - Registreringsprotokol Nr lo/4 19o9 sejlet i Sænk i Københavns Havn af Øresundsdamperen ss "Sverrig". Kollisionen fandt Sted udfor Kvæsthusbroen. Den 16/4 blev Skibet hævet af Svitzer, Det var meget taaget, da Uheldet skete. "Progres" var for indgaaende til København med en Last Sand og holdt sig i den vestlige Side af Løbet og passerede saa tæt op ad Fortøjningsbøjerne, som ligger mellem Toldboden og Kvæsthusbroen, som det var muligt. Kaptajnen forklarer, at han hørte en Damper give 2 Stød i Fløjten, men ændrede Ikke Kurs, da han mente den vilde dreje Bagbord over og der var Plads nok. Da han saa "Sverrig", slog han straks fuld Kraft bak, men Kollisionen skete straks efter. "Progres" blev ramt paa 3agbords Side og sank 1 Løbet af faa Sekunder, men hele Besætningen blev reddet. Dampskibsselskabet Øresund blev dømt til at betale en Erstatning paa Kr. Da Skibet blev hævet, viste det sig, at det var saa medtaget, at

58 HANDELS FARTSMUSEET. PÅ KRONBORG ss Progres. (Sandpumper). N S H P. / 0 U K F. Int. - 1, Bygget A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer Stk. NHK IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 1 Mast. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 125 Tons. 125,7 x 25,2 x 11,9 Fod. 3o / 3oo dw. 244 brutto 83 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 267/1913 dat. 3o/ er Skibet bygget til: A/S. Sandpumpedamperen Progres, Aktieselskab, København, med Direktør Carl Ludvig Peter Nielsen, København, som Direktør. Indregistreret 3o/ Ifølge Anmeldelse Nr. 338/1929 dat. 5/I er Skibet solgt til et Partrederi bestaaende af: Maskininspektør G. C. H. Nielsen, København, og Direktør Kai Nielsen, København. Sidstnævnte er bestyrende Reder. Registreret 7/I Ifølge Forlisanmeldelse dat. 12/11 194o minesprængtes Skibet den 23/4 194o Kl. 7,13 ca. 1,5 Sømil misvisende V. for Drogden Fyr paa Rejse fra København til Strøby i Ballast. Der Indtraf en voldsom Eksplosion i Agterskibet, der hurtig sank. Ved Eksplosionen slyngedes Retfningsbaaden og Flaaden over Bord og Skibet sank 1 Løbet af ca. 7 Minutter. En Motorjagt, der befandt sig agten for "Progres" kom hurtigt til Stede og reddede en Mand af Besætningen, medens Resten, 3 Mand, omkom. Udslettet af Register 14/11 194o. 14/ medens Skibet laa til Ankers paa Helsingør Red, drev Skonnert "Emanuel" af Svendborg ned paa den og fik saa stor Skade at den sank. "Progres" tog ingen Skade.

59 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ;s Progres. (Sandpumper). NSHP. /OUKF. V Billeder: A/S* Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft Pag. 9o. Negativer: Litteratur:

60 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. PÅ KRONBORG ss Protector. (Bjergnings- og Bugserskib) N P M 3E-./0 Y J h^ " *^^*ffitffr^"^i^^iiab^^^^^^g"

61 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Protector. (Bjergnings- og Bugserskib. N P M R. / 0 Y J B. Int. - 1, Bygget 19o6 - A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer Stk. 161 NHK. l.o5o IHK. Tregangsmasklne. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 27" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 2 Luger. Bak 3o Fod. Brodæk 35 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 97 Tons l85,o x 29,9 x l4,o Fod. I80 / 24o dw. 362 brutto 147 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 123/l9o6 dat. 2/3 19o6 er Skibet bygget til: A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise, Kbhvn, Indregistreret 2/3 19o6.

62 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Protector. (Bjergnings- og Bugserskib) N P M E. / ;V Y J B. Billeder: Arkiv Vikingen Nr Burmeister & Wain Pag Negativer: Litteratur: Sea Breezes Juli 1952/54: Bjergningsarbejder Nov. 1952/362: Nov. 1953/336:

63 Å Vv- >^- AJ ^-

64 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG 'VC^x $Å?''ox <'-'y? <J S.,-' i7 / fa É^c-i Jh^c^^ - hu^t4^ ify* - 'fh'-k -_. Hkij :..._ 'tll /.i,

65 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Præstø. III - 1. Berlingske Tidende Torsdag Aften 5. Oktober 1861: Præstø, den 50te September: - Aktietegningen paa Dampskibet "Præstø" er nu sluttet og Kontrakten udfærdiget. Efter denne forpligte Lhrr. D. Løwener & Co. sig til at have Skibet i Søen den 1ste April 1862, under Mulkt af 50 Higsdaler for hver Uge, som overskrider denne Termin. Skibet skal være af Jern med Skrue af mindst 52 Hestes Kraft, 112 Fod langt, 17,5 Fod bredt, 7,5 Fod dybtgaaende og 600 Tdr. Sæd drægtigt, samt med en Salon med 24- a 30 Siddepladser. - Skibet skal gaae med en Hurtighed af 9 Miil i Vagten, og Kulforbruget maa ikke overstige 1,5 Tønder i Timen.

66 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET: PÅ KRONBORG ss Prøven es Samsø ex Palster. C V R, rering : , 9- Åarhus midlertidige Skibsregister Løbe Hr, Registreringsdatos 12/8 1869* (Omregistrering] Certifikaters 12/8 1869* 27/7 1876«21/6 21/7 1882«5/3 1883* ;get 1862 / 63 af ' e iter E* C* Benzi 1 Stk* 20 Slaglængdes Fabrikats Maskinfabrikant P. Hansen? Nykøbing F. Eravelbygget af Eg* 1 Dæk* 2 Master* Porskib med glat Stævn* Hækbygget Agterskib med >e.il* Halvdæk agter* 2 Huse i.borde* es 85 f 2" * breddes 15 s l ft * Dybdes 7*5"* dw* 72? 40 brutto* 32,71 netto. Ifølge Bilbrev dat* Hykøbing Falster 2l/ som ra Falster" bygget tiis Et Interessentselskab2 Hykjøbing Palster*

67 HANDELS- OG SØrARTSMUSEE PÅ KRONBORG ss Prøven ex Samsø ex Falster, C Y 1-2, Maalebrev er dat* Nykøbing F. e dat* / solgt tiis <t> i.\ W.U. «og samtidig omdøbt til "Samsø". Ifølge Skøde dat. Aarhus 29/ og ' - og Ejendoms Erklæring dat* Købe w Johannes Sophus i Sø Poulsen enna aalt og omregis til Fiskekvase Maalebevis dat Skøde dat* Købe. s- og Ejendom 1870 solgt tiis sxngør x avn 12/8 Ifølge Auktions og Nationalitetsskov 3/ s oms H. A* J. P. E* Tux esum Kr. 10, Ted Skøde dat. Nakskov tets- og Ejendoms Erklærii 1880 solgt tiis 1880 og Nati enhavn 19/ paa &rund af Ombygning og Indsætning af ny Dampmaskines 1 Stk* 30 NHK. =

68 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET FÅ KRONBORG ex S C T R. - 3 Fabrikats Fa* Otøxen & Hammerich, Nakskov, dw* brutto* 36*07 netto, indgivet Andragende bevilget ved Generaldirektoratets Resolution af 9/6 «ilø Dennavn Skibsbygmester E* 0* Benzon. Nykøbing Falster, Ifølge Skøde dat. Nykøbing Falster og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring købing Falster 13/ solgtt til; A/S. Smaalandenes Dampskibsselskab^, Nykøbing F, Ombygget og forlænget paa Frederiksøen borg 1883 af J. Ring Andersen«ifølge Bygnin attest dat* Svendborg l/3 1883«åat. Svendborg 22/2 1883s 1 Dæk«2 Master* S 8 M * Breddes 15 s l n * dw. 98*63 brutto* 59 Middelfyldig Boug med glat Stævn* Agterskib rundt Spejl. Halvdæk agter. Rathus. 2 Sideruf* Maskin- og Ka- Fuldstændig inderklædning,

69 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, PÅ KRONBORG ss Prøven ex Samsø ex Falster. N C V E. lut, Ifl. Anmeldelse Nr. l6oo af lo/ har A/S. Smaalandenes Dampskibsselskab, Nykøbing Falster afhændet Skibet til Vexellerer Oscar Valdemar Reimann. København. Registreret 12/ Hjemsted forandret til København. Ifl. Anmeldelse Kr af 16/ er Skibet videresolgt til: Firmaet "Deutsch-Skandinavischer Expressverkehr ved S. Levin ogtøm.l. Wulff, København (Firmaets Indehavere er: Fabrikant Siegmund Levin og fhv. Forlagsboghandler William eller Wulff Levin Wulff, begge af København). (Registreret 7/5 1894). Ifl. Anmeldelse Nr. 3oo af 3/ er Skibet solgt til: Grosserer og Directeur John Levin, Malmø. stadig med Hjemsted i København. Segistreret 24/7 1895, Ifl. Anmeldelse Nr. 75 af 4/ solgt til: Aktieselskabet "Prøven", København, med Speditør Ove Jørgen Mathias Haugsted, København, som bestyrende Reder. Registreret 17/ Ifl. Anmeldelse Nr. 30 af 2o/l 1899 fra Rederiet afgik Skibet den 27/12 I898 fra Marstrand til Lybæk med 779 Kister Sild = ca. 95 Tons. Samme Dags Aften Kl. lli sank Skibet med Winga ca. 4 Kvm. i NNV. paa 16 Favne Vand efter at være sprunget læk i aaben Sø i VSV. Storm med høj Sø. Besætningen reddet af Lodsbaad fra Winga. Værdi Kr. I Skibets Assurance ukendt. Ladningens Værdi Kr Ladningens Assurance ukendt. Certifikat afleveret. Udslettet af Skibsregistret 24/ (Udslettelsesprotokol 3-1).

70 ss Prøven. N & K C, HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG Registreringsprotokollers TV-79. Registreringsdato: 6/6 1871«egxsxer I Certifikater: 6/6 1871* 28/ / Bygget 1871 af 3. W. Haggblad, HorrkSping, iføl^.bilbrev dat. KorrkSping 27/ Stk, 20 NHK. = IHK. Dampmaskine. Cylinderdiameters Farts Slaglængdes Kravelbygget af Fyr paa Jemspant. 2inkforhudet. 1 Bæk. 2 Master. Skarp Boug. Skæg uden Figur. Ågterskib med rundt Halvdæk med Ruf. Ingen Inderklædning..es 93*5". Breddes 19 f 2 M. Dybdes 10*5". ifølge Maalebevis dat. 5/ Ifølge Bilbrev dat. Norrkb*ping 27/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring navn 2/ hygget tiis Konsul Ludwig Hagemann, København. Ifølge intermistisk Maalebevis dat. Konsulatet i Norrkoping 27/ er Indførselstolden for dette i NorrkSping byggede Skib indbetalt med 900 Rigsdaler svensk Rigsmønt, som er yf> af Købesummen, Rigsdaler svensk Rigsmønt. Jifter ombygning, bl. a. forsynet med fuldstændig Inderklædning, er Tonnagen, ifølge Maalebevis dat. København 27/2 1872, forandret tiis brutto netto ombygget til Sejlskib ( Skonnert) hos ropp & Michelsen, København, hvorefter Tonnagen

71 HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KRONSORG G K C Skibsombygningsattest dat. 14/ ers brutto netto. Ifølge Generaldirektoratets 1873 er Skibet totalt forulykket December (Ejerens Registreringen afsluttet 7/ udfor uergen e af 27/2

72 I. - IJJ UJ XI s ø L- K li. < ni o O 2 i/t o,, o: o to ' - < 'U o v < X c? o > & * h o 3 M H M (D ri <D > Q ^ Pi W W

73 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! PÅ KRONBORG Registreringsprotokoliers XI-28. Ny Partøjs Fortegnelse Certifikaters 19/ / Bygget 1882 af Helenebergs Værft pr. Carlshamn, af G. J< 1882, 1 Stk. 6 NHK. = Fabrikats Åkermann & Co., Gjuteri & Mekaniska Kraveibygget af Eg. 1 Dæk. 1 Middelfyldigt Forskib med glat Stævn, hækbygget Ågterskib med afrundet Spejl. Fuldstændig Inderklædning..es " Breddes 11 * 4". Dybde s brutto netto. ifølge Skøde dat. Nagesund 1/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Svendborg 15/ er Skibet som ss ^Hilnor* 1 købt fra Sver- Skibsfører M. P. Mndtner, Svendborg, Begæring omdøbt til "Prøven 5 Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets;.Brev af 18/ berigtiget ved en Finansministe-; riet tilstillet Anvisning, stor Kr. 75«oo, som er! 3>f af Købesummen, Kr. 2 Interims Nationalitets Certifikat dat. Sølvesborg 3/

74 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KROMBORG ' ex Hilnor. N V C Q. : I - 2 I Ifølge Skøde dat. Svendborg 26/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Svendborg 28/ solgt tiis Skibsmægler Anders Hansen, Svendborg, 2/36 Part Svendborg, 2/36 Skibsreder Johan Peter Petersen, Skibsfører M. P. Lindtner, Svendborg, 28/36 Bestyrende Reder er Fa. Christensen & Co., Indehavere ovennævnte A. Hansen os H. H. Christen- Ifølge Overdragels es bevis dat. Svendborg 11/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Svendborg 12/ sælger ovennævnte Parthavere A/S. Sunddamperne, Svendborg. bestyrende Reder Skibsmægler Anders Hansen. ifølge Maalebevis dat. Svendborg 22/ er et Halvruf blevet tilbygget midtskibs. Certifikatet givet.raategningen om Forandringen 25/ Tonnagen ændret tiis brutto netto.

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^:

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^: PÅ KROMSORG i IH " ms Sigrid S. 0 U H C Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 27. April 195^: A. E. Sørensens Motorskib "Sigrid S." begynder i Dag Lastning af Bygningsmaterialer fra Den kgl. Grønlandske Handel

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

En tur til det græske øhav.

En tur til det græske øhav. Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

f/./ / 7 TsrTU^ly-Tfyyfy;^/

f/./ / 7 TsrTU^ly-Tfyyfy;^/ '"- - ^L..- I OZ /- / O M ^ W - X /7, \NDECS- O G SØFARTSMUSEET; / k/^åul/ufyg,/ &?t &k / ttff^j, X ^, / X. ^ T O,' *pi/aff

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

MOMMARK. Fra: Til: Aktivitet:

MOMMARK. Fra: Til: Aktivitet: 25.10.1921 25.10.1921 Kontraheret ved Nakskov værft for 649.414 kr som byggenummer 17 17.01.1922 17.01.1922 Køllagt på Nakskov værft 24.06.1922 24.06.1922 Søsat og navngivet MOMMARK ved Nakskov værft 04.08.1922

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Færgerne, der gik på Lohals Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Lohals har igennem mange århundreder været et langelandsk udskibningssted for varer og personer. I 1630 bliver den sammen med Ristinge erklæret

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I i'få LU 3 cc a. < o U. CQ CO o < th tt- _J LU O 2: O* I o' ^ 0 0 40 fl H fh 1 1 t 1 1 1 I [ t 1 1 1 1 t 1 K 1 O 1 I 1 cd 1 c«1 (i) 1 bo I ti t O 1 tø 1 1 1 to i W I ' 1 I PÅ KROMBORG ss Kongeaa ex Tinto.

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte-

Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte- HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Saga«(I), HCI&. Registreringsprotokallers XIT-25* Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte- 2 Stk*

Læs mere

.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). PÅ KRONBORG I* Hegistreringsdato:? (Skibet nar ikke tidligere væ-!

.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). PÅ KRONBORG I* Hegistreringsdato:? (Skibet nar ikke tidligere væ-! I - 1.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). I* Registreringsprotokoller: Københavns midlertidige Skibsregister Fol. 190. Partøjs Fortegnelse II: Pag. 347- Er. 1255- Ny Fartøjs

Læs mere

H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C. Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20. Registreringsdato; 16/12 1867. eeis

H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C. Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20. Registreringsdato; 16/12 1867. eeis KAN DELS- OG SØFARTSMUSEET FÅ KRONBORG H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C Eegistreringsprotokoller; 1-71 1-20 Registreringsdato; 16/12 1867. eeis Certifikater; 16/12 1867 Bygget 1856 i Stockton*

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. i L

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q T-. i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. *,»i/*w i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T. Int. - 1* Bygget

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans Kringle Nielsen, Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg I sidste halvdel af 1960erne opstod et stærkt ønske hos børnene om også at komme med ud at sejle, især hos de to ældste på 5 og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ss Chr. Christensen. N M J Q

ss Chr. Christensen. N M J Q HANDELS- OG SØFARTSMUSEET RÅ KRONBORG ss Chr. Christensen. N M J Q *d\ HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Chr. Christensen. N M J Q. Int. Bygget 19o3 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft. 1 Stk. 169 NHK. -

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. SIMONE (Foto: Opklaringsenheden) AURORA (Foto: www.shipspotting.com / Willi Thiel) Faktuel information

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Lundeborg Lystbådehavn på position: Nr. 2 april - 2004 Mindeord Jeg har just modtaget den sørgelige meddelelse at Poul Olsen er død. Poul fungerede som næstformand i Alpha29-klubben siden 1999 og på vores bestyrelsesmøde i januar var Poul

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 I år gik sommerturen til Stockholm. En frisk nogle gange hård vind fra sydvest sendte os to dage efter Sct.Hans ud af Limfjorden over Grenå og Helsingør til Svanemøllen

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister LBK nr 68 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013017462 Senere ændringer til

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det

Læs mere

Bygget 1863 af A. Howaldt & I. Schweffel, Kiel, ifølge Bilbrev dat. Kiel 2/6 1863-

Bygget 1863 af A. Howaldt & I. Schweffel, Kiel, ifølge Bilbrev dat. Kiel 2/6 1863- HANDELS- CG SØFARTSMUSEE PÅ KRONBORG ss Struer ex Kiel. I - i. Registreringsprotokoller: Fartøjs fortegnelse II Pag. 33- iflr. 634. Begistreringsdato: Registreringsbevis dat. Struer 27/9 1876. Certifikater:

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

ss Marselisborg. N K D H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Marselisborg. N K D H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Marselisborg. N K D H. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Marselisborg. N K D H. Int. - 1. Bygget I898 - Wm. Gray 8c Co. Ltd., W. Hartlepool. Byggenummer 355» Søsat 7/4

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG ss Nerma. N G C J. Int. - 1. Ifølge Anmeldelse Nr. 5ol/l895 dat. k/7 1895 har Købmand Laurita Ditlev Lauritzen, Esbjerg, afhændet Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet

Læs mere

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE V V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE CATALOG over Malerier af afdøde Marinemaler, Professor CHR. BLACHE hvilke efter Begæring af Boets Executorer, Overretssagførerne Fru Malling

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Foreningen for national Kunst

Foreningen for national Kunst 0 1 1. ^ FORTEGNELSE over Maleren PROFESSOR CHR. RLÅCHE' S Arbejder udstillede i Foreningen for national Kunst 1907, Malerier, Studier, Skitser og Tegninger. 1. Den gamle Havn ved Engelbrechts Badeanstalt.

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

"Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade".:

Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade.: HAN; ms Jacob Jebseru 0 Y J 0. III - "Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade".: Side 213: G-anz vom lyp des heutigen Frachtschiffes mit einigen Fahrgastkammern. Schutzdeckschiff mit Yermessungswell? langer

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Driftsmateriellet H 03-1862 JA > IA 1893

Driftsmateriellet H 03-1862 JA > IA 1893 Driftsmateriellet H 03-1862 JA > IA 1893 Litra JA > IA 1893 JA 4001-4004 1863 Randers JA 4005-4006 1865 Randers = 12 vogne type H 03 Data H 03 Længde over puffer 6716 mm Understel længde 5486 mm Akselafstand

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Klik for at tilføje et foto. En uge I juni 2016

Klik for at tilføje et foto. En uge I juni 2016 En uge I juni 2016 I uge 25, var det lykkedes os at skrabe fridage sammen til en uges fri, som vi ville bruge på den store blå hylde. Laura og Mikael venter deres første barn omkring den 26. juni, så vi

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere