DOKUMENT REGIONALUDVIKLINGS PROGRAMMERNE AF ANDEN GENERATION FOR PERIODEN KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Transkript

1 DKUMENT REGINALUDVIKLINGS PRGRAMMERNE AF ANDEN GENERATIN FR PERIDEN KMMISSINEN FR DE EURPÆISKE FÆLLESSKABER

2 Dette dkument er udarbejdet til intern brug i Kmmissinen. Det stilles til rådighed fr ffentligheden, men udtrykker ikke nødvendigvis Kmmissinens fficielle synspunkt. Denne publikatin udgives gså på følgende sprg: DE ISBN GR ISBN EN ISBN X FR ISBN IT ISBN NL ISBN X Bibligrafiske data findes bagest i denne publikatin Luxemburg: Kntret fr De eurpæiske Fællesskabers fficielle Publikatiner, 1986 ISBN Katalgnummer: CB DA-C Tekster i denne publikatin må med kildeangivelse frit gengives i deres helhed eller i uddrag. Printed in Belgium

3 Kmmissinen fr De Eurpæiske Fællesskaber REGINALUDVIKLINGSPRGRAMMERNE AF ANDEN GENERATIN FR PERIDEN Dkument

4 Dette dkument er udarbejdet til intern brug i Kmmissinen. Det stilles til rådighed fr ffentligheden men udtrykker ikke ndvendig vis Kmmissinens fficielle synspuntet.

5 Indhld I.. Indledning 5 II. Reginaludviklingsprgrammernes rlle 7 III. Resumeer af reginaludviklingsprgrammerne 9 - Belgien 11 - Danmark 31 - Frbundsrepublikken Tyskland 51 - Grækenland 73 - Frankrig Irland Italien Luxemburg Nederlandene Det frenede Kngerige 191 IV. Sammenlignende analyse 225 Bilag I - Den fælles ramme 239 II - Kmmissinens udtalelse 245

6

7 - 5 - I. INDLEDNING I juni 1983 havde alle medlemsstaterne frelagt Kmmissinen deres anden generatins reginaludviklingsprgrammer i verensstemmelse med Rådets frrdning (EØF) nr. 724/75 af 18. marts 1975 m prettelse af en eurpæisk fnd fr reginaludvikling (EFRU) (1). Medlemsstaterne frelagde i 1977 de første reginaludviklingsprgrammer på basis af den fælles ramme, der er udarbejdet af Udvalget fr Reginalplitik (2). Dette udvalg afgav udtalelse m prgrammerne i 1978, g i 1979 afgav Kmmissinen udtalelse (3) g fremsatte henstillinger (4) til medlemsstaterne på grundlag af bestemmelserne m Fællesskabets reginalplitik. Det øknmiske g sciale Udvalg afgav udtalelse m prgrammerne i 1980 (5), g Eurpa-Parlamentet vedtg samme år en beslutning (6). I henhld til Rådets frrdning (EØF) nr. 214/79 af 6. februar 1979 (7) skal Kmmissinen gennemgå reginaludviklingsprgrammerne under hensyntagen til fællesskabsmålene, g ifølge Rådets reslutin af 6. februar 1979 m retningslinjerne fr Fællesskabets reginalplitik (8) er reginaludviklingsprgrammerne den bedst egnede ramme fr knkret iværksættelse af en struktureret samrdning af medlemsstaternes g Fællesskabets reginalplitik. Efter at have gennemgået de nye reginaludviklingsprgrammer på denne baggrund har Kmmissinen afgivet udtalelse (9). (1) EFT nr. L 73 af (2) EFT nr. C 69 af (se bilag I). (3) EFT nr. L 143 af (4) EFT nr. L 143 af (5) EFT nr. C 205 af (6) EFT nr. C 265 af (7) EFT nr. L 35 af (8) EFT nr. C 36 af (9) EFT nr. L 211 af (se bilag II).Berigtigelser L 339 af

8

9 - 7 - II. REGINALUDVIKLINGSPRGRAMMERNES RLLE De nye - anden generatins - reginaludviklingsprgrammer vedrører de reginer, der mdtager støtte fra EFRU. Disse reginer tegner sig fr ca. 55? af Fællesskabets areal g 35?ó af dets beflkning. Prgrammerne dækker med enkelte undtagelser periden Set ud fra et fællesskabssynspunkt udgør reginaludviklingsprgrammerne et referenceinstrument ved vurdering af de prjekter, der er berettiget til støtte fra EFRU. De er endvidere den bedst egnede ramme fr samrdning af medlemsstaternes g Fællesskabets reginalplitik. I en markedsøknmi er sådanne prgrammer af vejledende karakter; de må ajurføres regelmæssigt. I EFRU-frrdningen fastsættes det, at der kun kan ydes støtte fra fnden til investeringer, der "udgør en del af et reginaludviklingsprgram". Dette medfører, at prgrammerne skal indehlde en begrundelse fr prjekterne, uden at disse dg behøver at være udtrykkeligt angivet. Prgrammerne bør ligeledes dkumentere, at det er berettiget at yde støtte fra EFRU til infrastrukturinvesteringer, der bidrager til udviklingen af den pågældende regin. Prgrammernes betydning fr frvaltningen af EFRU fremgår tydeligt, når man tager i betragtning, at der mellem 1975 g 1982 blev ydet støtte til mere end prjekter. J mere gennemarbejdede g nøjagtige prgrammerne er, dest lettere vil det være fr fnden at vurdere, m prjekterne udgør en del af prgrammerne. EFRU-interventinernes effektivitet hænger nøje sammen med reginaludviklingsprgrammernes kvalitet. Fr så vidt angår de reginer, der er berettiget til støtte fra EFRU, tjener reginaludviklingsprgrammerne ligeledes sm referenceramme ved anvendelse af Fællesskabets øvrige finansielle instrumenter. Der vil således kunne sikres en større samrdning mellem Fællesskabets frskellige frmer fr finansiel bistand til de pågældende reginer.

10 I henhld til Rådets reslutin af 6. februar 1979 (1) udgør disse prgrammer ligeledes den bedst egnede ramme fr iværksættelsen af en samrdning af de enkelte landes g Fællesskabets reginalplitik. En sådan samrdning bør gennemføres ved hjælp af mere nøjagtige plysninger m de frskellige medlemsstaters reginalplitik g reginalprgrammer samt ved sammenhldelse af de definerede mål g de anvendte midler, således at frskelle g uverensstemmelser klarlægges med henblik på gradvis at nå frem til en rimelig afbalancering af den øknmiske aktivitet på Fællesskabets mråde. Denne gennemgang kunne f.eks. mfatte udgifterne til de frskellige frmer fr støtte g disses effektivitet, definitin g vurdering af infrastrukturbehvene g prgrammerne vedrørende grænsereginerne samt undersøgelse af budgetternes reginale virkninger. En vigtig rlle spiller i den frbindelse Udvalget fr Reginalplitik, der blev prettet i samråd mellem Rådet g Kmmissinen med henblik på at bidrage til samrdningen af medlemsstaters reginalplitik. Fællesskabskriterierne fr en sådan samrdning kan desuden præciseres ud fra de retningslinjer g pririteter, der er fastlagt på grundlag af den peridiske beretning m de sciale g øknmiske tendenser i Fællesskabets reginer, sm Kmmissinen frelagde Rådet i juli 1981 (2) i verensstemmelse med Rådets beslutninger g dets reslutin af 6. februar Endelig skal reginaludviklingsprgrammerne gså gøre det muligt fr fællesskabsinstanserne at tage hensyn til den reginale virkning af Fællesskabets plitik på andre mråder g virkningerne af de frhldsregler, sm disse instanser træffer, især vedrørende de mråder, hvr fællesskabsplitikken er mest udbygget (den fælles landbrugsplitik, handelsplitikken). Såfremt reginaludviklingsprgrammerne indehlder tilstrækkeligt nøjagtige plysninger herm, vil det være muligt at sikre, at dette sker på de bedst mulige betingelser. Kmmissinen har gennemgået de anden generatins prgrammer, den har mdtaget fra medlemsstaterne i snævert samarbejde med de natinale administratiner, bl. a. i Udvalget fr Reginalplitik, sm har afgivet udtalelse m disse prgrammer i verensstemmelse med frrdning 724/75. I mange tilfælde er disse prgrammer blevet suppleret under gennemgangen. Kmmissinen har i sin udtalelse (jf. bilag II) henvist til den fælles ramme (jf. bilag I) samt henstillingerne vedrørende prgrammerne (3). (1) EFT nr. C 36 af (2) K0M(81) 152 endelig udg. (3) EFT nr. L 143 af

11 - 9 - III - RESUMEER AF REGINALUDVIKLINGSPRGRAMMERNE På de følgende sider anføres der resumeer af medlemsstaternes reginaludviklingsprgrammer i nedennævnte rækkefølge: Belgien Danmark, herunder Grønland Frbundsrepublikken Tyskland Grækenland Frankrig Irland Italien Luxemburg Nederlandene Det frenede Kngerige

12

13 Resumé af reginaludviklingsprgrammerne fr Belgien Flandern Vallniet

14

15 BELGIEN Belgien fremlagde et reginaludviklingsprgram fr Flandern i 1981 g fr Vallniet i Disse prgrammer er udarbejdet af de pågældende reginale myndigheder. Flandern 1. Øknmisk g scial analyse Der er udarbejdet prgrammer fr tre udviklingszner - Limburg-Kempen, West- Hek g Middengebied (Østflandern). Disse zner mfatter de udviklingsmråder, sm kunne mdtage EFRU-støtte i henhld til EØF-beslutning af 26. april 1972 (1). I 1980 var Flanderns samlede beflkning/? , g den erhvervsaktive beflkning lå på I tidsrummet steg den erhvervsaktive beflkning med i Flandern, medens den samlede beskæftigelse i tidsrummet steg med ; beskæftigelsen i industrisektren faldt med ca , medens antallet af jbs inden fr den tertiære sektr steg med ca Den samlede arbejdsløshed steg fra i 1974 til i 1980 eller fra 4?ó til 12?ó. BNP pr. indbygger i løbende priser i Flandern har nærmet sig det natinale gennemsnit, idet det lå på 99% i 1977 (md 96% i 1970). I Limburg-Kempen-znen steg den samlede beskæftigelse med i tidsrummet til , men på trds heraf steg arbejdsløsheden til ca. 11% i Det høje arbejdsløshedsniveau skyldes hvedsagelig en høj arbejdsløshed blandt kvinder (ca. 30? ). Egnen har stadig Flanderns laveste BNP pr. indbygger - ca. M% under det samlede niveau fr Flandern. Westhek-udviklingsznen plevede en stigning i den samlede beskæftigelse på ca i tidsrummet til , men dette var dg ikke nk til at imødekmme den stigende efterspørgsel efter jbs, g arbejdsløsheden steg til et niveau, der lå betydeligt ver gennemsnittet fr Flandern i Gennemsnitsindkmsten pr. indbygger er stadig blandt de laveste i Belgien. Midtermrådet (Østflandern) plevede et fald på i den samlede beskæftigelse til , hvilket skyldtes industriens mnstruktur. Arbejdsløsheden blev mere end tredblet i periden , g den gennemsnitlige indkmst pr. indbygger ligger stadig 10?ó under det natinale gennemsnit (1979). De vigtigste uligevægtsfaktrer i Flandern er arbejdsløsheden, den meget lave øknmiske vækstrate, de ugunstige investeringstendenser, den kraftige stigning (1) Ved Kmmissinens beslutning nr. 0(82)1233 af 22. juli 1982 (EFT nr. L 312) har man ændret de mråder i Belgien, sm mdtager Bistand.

16 i udbudet af arbejdskraft g den udtalte afhængighed af andre lande sm resultat af fremmede investeringer i Flandern g en meget str eksprt. I tidsrummet ydedes der tilskud til investeringer på i alt mi BFR i henhld til lvgivningen m reginal ekspansin i udviklingsznerne i Flandern, hvrved nye jbs blev prettet. Statens udgifter i frbindelse med denne lvgivning i løbet af det nævnte tidsrum lå på mi BFR. Limburg-Kempen: Støtte til investeringer: mi BFR Statens udgifter : mi BFR Antal prettede arbejdspladser: Westhek: Støtte til investeringer: mi BFR Statens udgifter : 800 mi BFR Antal prettede arbejdspladser: Middengebied (Østflandern): Støtte til investeringer: mi BFR Statens udgifter : 800 mi BFR Antal prettede arbejdspladser: 800 Investeringer i Flandern vedrørende større infrastrukturarbejder i tidsrummet var følgende (i mi BFR g løbende priser): Veje Havne Vandveje Bygninger Lufthavne Bytransprt Jernbaner Den samlede beflkning i Flandern frventes at stige med persner i tidsrummet g den erhvervsaktive beflkning med , hvilket hvedsagelig skyldes en frventet kraftig stigning i kvindernes erhvervsfrekvens. Den samlede beskæftigelse i Flandern frventes at frblive så gdt sm knstant i tidsrummet : et fald i den primære (9 400) g den sekundære sektr (54 600) g en stigning i tertiærsektren (62 900).

17 Udviklingsmål Det vigtigste er prettelsen af nye jbs gennem en psitiv beskæftigelsesplitik, gennem en frbedring af den øknmiske struktur g gennem en stadig tilpasning af den øknmiske g sciale infrastruktur. I tidsrummet vil der være behv fr ver yderligere jbs. Den erhvervsaktive beflkning frventes at stige med persner - den nuværende strukturbestemte arbejdsløshed vedrører persner - g den samlede beskæftigelse frventes at stige med persner (beskæftigelsesudviklingen). Flanderns erhvervsaktive beflkning i 1980 lå på Med hensyn til landbruget er de vigtigste mål at prethlde levnedsmiddelfrsyningen g at sikre sektren indtægter på linje med det gennemsnitlige niveau inden fr andre sektrer. Inden fr industrien vil man fremme udviklingen af aktiviteter gennem mstrukturering af sektrer g virksmheder, sm er hårdt ramt af krisen, g gennem en differentiering af prduktinen i retning af prdukter med højere merværdi g af højteknlgisk karakter. Inden fr servicesektren sigtes først g fremmest md at udbygge g udvikle servicefaciliteterne fr landbruget g industrien. Transprtplitikken sigter generelt md at få styr på trafikmønsteret, i særdeleshed fr passagertrafikkens vedkmmende gennem en bedre frdeling af trafikken i tidsmæssig henseende g fremme af ffentlig transprt. Fr vå vidt angår investeringerne vil man priritere mråder, hvr der er udtalte flaskehalse. Andre pririterede sektrer er havne, vandveje g jernbaner. Udviklingsznerne I de tre udviklingszner vil der i tidsrummet være behv fr yderligere jbs: Stigning i den erhvervsaktive beflkning Beskæftigelsesudvikling Strukturbestemt arbejdsløshed Limburg-Kempen Middengebied Westhek I alt

18 Industriarealer benyttes stadig sm et vigtigt instrument i reginalplitikken. Man vil priritere en frbedring af de eksisterende arealer, en mlægning af arealer, der er frladt på grund af virksmhedslukninger inden fr de seneste år, samt anlæggelse af serviceveje g etablering af bedre ffentlige trafikfrbindelser. Med hensyn til transprtinfrastrukturen er det verrdnede mål at frbedre frbindelserne mellem udviklingsznerne g landets vigtigste centre. Scialt bligbyggeri g rekreative aktiviteter/turisme spiller en vigtig rlle, g der vil endvidere blive lagt vægt på frbedring af bligfrhldene, byudvikling g miljø, idet man vil kncentrere investeringerne m vandfrsyning, brtskaffelse af spildevand g vandrensning.

19 Udviklingsfranstaltninger Fruden jbfremme inden fr den ffentlige servicesektr findes der tre rdninger fr midlertidig beskæftigelse i den ffentlige sektr: beskæftigelse af arbejdsløse, krttidsarbejde fr unge under 30 år g en særlig midlertidig franstaltning fr arbejdsløse. I alt ca persner vil blive berørt af disse rdninger i tidsrummet Følgende franstaltninger er beregnet på at fremme beskæftigelsen i den private sektr: - Ligesm det er tilfældet i den ffentlige sektr bliver virksmheder med 50 eller flere ansatte tvunget til at ansætte arbejdsløse under 30 år på krttids basis. - Der kan gives tilskud til virksmheder, sm indfører 38-timers uge g ansætter ekstra persnale. - Beskæftigelsesstøtte kan gives til små g mellemstre virksmheder, sm pretter nye jbs uden nyinvesteringer. - Mænd på 60 år g kvinder på 55 år, kan få førtidspensin, idet arbejdsgiveren fr en persn, der anmder m en sådan pensin, i stedet fr denne skal ansætte en arbejdsløs under 30 år. - Der kan gives tilskud til lønninger til arbejdsløse, der er "vanskelige at anbringe", g til beskæftigelse af handicappede. Franstaltningerne med henblik på industriel udvikling vedrører den makrøknmiske plitik, hvis vigtigste mål er at reducere virksmhedernes mkstninger. De mfatter ligeledes generelle plitiske franstaltninger med vægten lagt på en tilpasning af beskatningen, bidragene til den sciale sikring g ffentlige investeringer, der kan bidrage til at sprede aktiviteterne inden fr industrisektren. Specifikke industriplitiske franstaltninger vedrører eksprtfremme g frsknings- g udviklingsaktiviteter. En fnd til industriel mdernisering bidrager til finansiering af undersøgelser, verførsel af teknlgi g udarbejdelse af prttyper i frbindelse med industrielle mstillingsprjekter inden fr sektrer, der har strukturbestemte vanskeligheder, g generelt i frbindelse med industrielle g teknlgiske mderniseringsprjekter.

20 - 1; Der er blevet prettet t særlige rganer med henblik på at fremme pfyldelsen af målsætningerne i femårsplanen fr tekstil- g beklædningsindustrien. De vigtigste infrastrukturprgrammer, sm gennemføres af det ffentlige, vedrører videreudbygning af havnene i Antwerpen, Zeebrugge g Gent, selektiv tilpasning af vandvejene med henblik på at gøre dem farbare fr de stadig større skibe, færdiggørelse af det nuværende mtrvejs- g vejprgram, fjernelse af flaskehalse på prvinsvejene g frbedring af jernbanenettets kvalitet. Udviklingsznerne I henhld til lven m ekspansin af 30. december 1970, sm kun gælder fr udviklingsmråderne, kan der gives reginal støtte til franstaltninger, der bidrager til prettelse, udvidelse, mstilling g mdernisering af industrig håndværksvirksmheder, ffentlige tjenester g virksmheder, sm udver aktiviteter inden fr handel g turisme beskæftiger sig med management, rganisatin, ingeniørvæsen g frskning - udvikling. Den vigtigste støttefrm er en rentegdtgørelse på ikke ver 5-1%, sm ydes ver 5 år g vedrører 3/4 af investeringen; denne støtte kan erstattes af et kapitaltilskud af tilsvarende værdi, når virksmhederne finansierer investeringen af egne midler. Der kan ligeledes indrømmes skattelempelser, herunder fritagelse fr ejendmsskat g fremskyndede afskrivninger, g derudver kan der gives sikkerhedsstillelse fr lån. Såfremt der ikke sker afgørende ændringer i lvene m reginal ekspansin i prgramperiden, kan man frvente en jbskabelse på ca arbejdspladser m året. Endelig hjemler lven mulighed fr etablering af reginale infrastrukturer fr virksmheder inden fr industri, håndværk g servicesektren med en priritering af udviklingen af industriarealer. Støtten til industriarealer varierer alt efter arealets status: arealer af natinal interesse mdtager p til 80% eller mere, medens arealer af reginal interesse mdtager under 80?ó. Ud ver industriarealer g mindre arealer til servicefaciliteter, hvr frbedringen af eksisterende arealer pririteres, højest, vil man lægge særlig vægt på etablering af håndværksarealer.

21 Udvidelsen af Flanderns tre vigtigste havne (jf. venfr) vil indirekte blive en vigtig faktr fr udviklingen i udviklingsznerne, g det samme er tilfældet med investeringerne i vandvejssystemet. Med hensyn til den fysiske g bymæssige planlægning vil man priritere byfrnyelse samt -beskyttelse g, der hvr det er muligt, udvidelse af skv- g naturmråder. Hvad miljøbeskyttelse angår, vil man priritere indsamling g behandling af fast affald samt frøgelse af den bilgiske vandrensningskapacitet fra de nuværende 47? til 80% i 1985 (g 100% i 1990). EFRU-støtten i tidsrummet skal anvendes til industriarealer, individuelle industriprjekter g prjekter vedrørende rekreative aktiviteter/ turisme, faglig uddannelse, miljø, vandfrsyning g energibevarelse. Ekstratilskud til industriprjekter kan vervejes i tilfælde af nyetablerede virksmheder. Der vil blive lagt særlig vægt på grænseverskridende franstaltninger.

22 Finansielle ressurcer Investeringsprgrammet fr har vejledende karakter; man går ud fra, at hver investering frbliver knstant i faste priser, men justeres efter prisudviklingen. ver statsbudgettet finansieres større infrastrukturprjekter i frbindelse med trafik g transprt (havne, mtrveje, vandveje, jernbaner, lufttransprt, metrer sv.) g prjekter vedrørende sundhed (dræning, vandprduktin, miljøbeskyttelse, frskningshspitaler sv.) g skler. De samlede investeringsudgifter (statsbudgettet) i Belgien i mi BFR g løbende priser, anslås sm følger: ffentlige arbejder Kmmunikatiner Sundhed Uddannelse I alt De samlede årlige investeringsudgifter (løbende priser) frventes at stige fra mi BFR i 1981 til mi BFR i Desuden vil strukturmlægningsprgrammerne fr industrier af natinal betydning (tekstil g stål f.eks.) blive finansieret med statsmidler. ver Flanderns reginale budget finansieres ffentlige arbejder (industriarealer, veje, byfrnyelse, scialt bligbyggeri sv.) g prjekter vedrørende sundhed (vandrensning, affald, hspitaler sv.), kultur (kulturelle g sprtslige infrastrukturer g turisme) g landbrugsinfrastruktur. De samlede investeringsudgifter (reginalt budget) i Flandern i i mi BFR g løbende priser anslås sm følger: ffentlige arbejder Sundhed Landbrug I alt De samlede årlige investeringsudgifter (løbende priser) frventes at stige fra mi BFR i 1981 til mi BFR i 1985.

23 21 5. Prgrammets gennemførelse Det prgram, hvis hvedlinjer er ridset p venfr, danner grundlaget fr en natinal g reginal femårsplan. Femårsplanen indehlder: a) de verrdnede målsætninger g den plitik, der skal gennemføres fr at pfylde dem b) prgnser med hensyn til budget g finansiering c) investeringsplaner fr de enkelte "øknmiske reginer". Planen frelægges til udtalelse fr de reginale øknmiske råd (GER), det centrale industriråd, det natinale arbejdsråd g det natinale udvalg fr øknmisk ekspansin. Når den natinale plan er gdkendt af begge kamre g den flamske plan er gdkendt af det flamske råd, binder de regeringen. Virksmheder, der mdtager støtte fra staten, er kntraktligt frpligtede til at gennemføre planen sm mdydelse herfr; i øvrigt er planen vejledende. I særlig lv af 8. august 1980 m refrm af institutinerne fastlægges den decentrale myndigheds beføjelser g kmpetence. I henhld til denne lv er der fr den flamske regin prettet et flamsk råd g en flamsk regering. Den flamske myndigheds beføjelser mfatter tre mråder, der krt kan beskrives således: 1) Kulturelle anliggender sm defineret i artikel 59a, afsnit 2 (1) i grundlven. 2) Anliggender vedrørende enkeltpersner sm defineret i artikel 59a, afsnit 2a i grundlven. 3) Reginale anliggender vedrørende lkalisering sm defineret i artikel 107c i grundlven.

24 Den verrdnede institutinelle struktur ser derfr ud sm følger: i) Lkale beslutningstagende myndigheder (kmmuner, prvinser) med retlige beføjelser men begrænsede finansielle ressurcer; ii) lkale rganer med blandet status (dvs. ffentlig g privat) med beføjelser til at gennemgå, freslå g gennemføre prjekter; iii) den centrale myndighed (natinal eller reginal), sm har initiativet g dispnerer ver de vigtigste finansielle ressurcer g en mekanisme til verførsel af disse, g sm tilskynder til frelæggelse af lkale prjekter eller registrerer sådanne g træffer afgørelse m deres finansiering.

25 Vallniet 1. Øknmisk g scial analyse Der er udarbejdet prgrammer fr de udviklingsmråder, der er gdkendt af Kmmissinen i dens beslutning af 22. juli Desuden skelnes der mellem t hmgene dele inden fr disse udviklingsmråder nemlig industrimrådet Haine-Sambre-Meuse g sydøstreginen (landdistrikt). I 1981 lå Vallniets samlede beflkning på I tidsrummet steg den erhvervsaktive beflkning med ca persner, mens den samlede beskæftigelse i samme tidsrum faldt med Det samlede antal arbejdsløse steg fra i 1977 til (17%) i Indkmsten pr. indbygger lå i 1979 stadig ca. 5% under det natinale gennemsnit. I industrimrådet Haine-Sambre-Meuse, sm havde en samlet beflkning på i 1982, faldt den samlede beskæftigelse med ca persner (8%) i tidsrummet , g arbejdsløsheden steg til ca persner eller 20% i Indkmsten pr. indbygger ligger i alle dele af reginen betydeligt lavere end gennemnsittet fr Vallniet. I sydøst-reginen steg den samlede beskæftigelse med 10% i tidsrummet , g arbejdsløsheden steg til ca. 17% i Indkmsten pr. indbygger ligger i alle dele af denne regin 10% eller mere under Vallniets gennemsnit. I tidsrummet blev der ydet tilskud til en samlet investering på ca mi BFR i Vallniet (lv af ), hvrved der blev skabt ca nye jbs. Statens udgifter lå på ca mi BFR. Haine-Sambre-Meuse: Lv af : Støttede investeringer Statens udgifter Antal prettede jbs mi BFR mi BFR Lv af vedrørende små g mellemstre virksmheder ( ' Støttede investeringer Statens udgifter Antal prettede jbs mi BFR. 950 mi BFR

26 Sydøst-reginen: - Lv af : Støttede investeringer Statens udgifter Antal prettede jbs mi BFR mi BFR Lv af : Støttede investeringer Statens udgifter Antal prettede jbs mi BFR. 830 mi BFR Investeringer i Vallniet vedrørende større infrastrukturprjekter i tidsrummet : Veje Havne, vandveje Jernbaner Bytransprt Lufthavne mi BFR mi BFR mi BFR mi BFR. 330 mi BFR. (D I tidsrummet var det samlede budget til faglige uddannelsesaktiviteter på ca mi BFR., g i samme tidsrum blev der anvendt ca mi BFR. til turistaktiviteter. I tidsrummet frventes den erhvervsaktive beflkning at stige med ca persner, mens beskæftigelsen frventes at falde med jbs, hvrved jbunderskuddet vil stige med ca (1) ,

27 Udviklingsmål Hvedmålet er at bevare så mange arbejdspladser sm muligt, eftersm en prgnse viser, at det samlede antal jbs i Vallniet vil falde med ca i tidsrummet , g at der vil være et jbunderskud på ca i Den erhvervsaktive beflkning i Vallniet lå i 1980 på Målene kmmer til udtryk i t hvedstrategier: - Mdernisering af den industrielle struktur med det frmål dels at imødekmme efterspørgslen efter kvalitetsprdukter i industrilandene, dels af imødekmme efterspørgslen fra udviklingslandene. - ptimal udnyttelse af den eksisterende g ptentielle efterspørgsel i selve Vallniet med henblik på at styrke prduktinsstrukturen inden fr rammerne af den eurpæiske integratin. Støtteberettigede mråder I de t udviklingsmråder vil der være behv fr ca yderligere jbs i tidsrummet Erhvervsaktiv beflkning Beskæftigelse Underskud Haine-Sambre-Meuse Sydøst-reginen I alt I de pågældende mråder frventes en samlet investeringsstøtte på 12,3 mi BFR inden fr prgramperiden med det frmål at bevare g/eller skabe jbs, heraf i små g mellemstre virksmheder.

28 Udviklingsfranstaltninger Franstaltningerne vedrører jbfremme i den ffentlige g private sektr g de reginale støtte franstaltninger, sm er beskrevet i det flamske prgram, eksisterer ligeledes i Vallniet. De specifikke udviklingsfranstaltninger kan pdeles i fire hvedkategrier: A. Mdernisering af den industrielle struktur. Inden fr denne kategri kan der skelnes mellem fire grupper af franstaltninger: - Strukturmlægning inden fr stål- tekstil- g glasindustrien. Det drejer sig især m en knkurrencefrbedrende justering af prduktinssrtimentet, en frbedring af prduktiviteten, så den når p på linje med de bedste eurpæiske knkurrenters, en ratinalisering af prduktinsanlæggene g distributinsleddet, en selektiv investeringsplitik, en videreførelse af samarbejds- g internatinale aftaler samt en gradvis nedsættelse af den ffentlige støtte. - mstilling af aktiviteter. Tanken er at udvikle nye aktiviteter baseret på de eksisterende industrier. Specifikke prgrammer findes med hensyn til mikrelektrnik, luftfart, støtte til management g infrmatin fr små g mellemstre virksmheder samt udvikling af en plitik fr mdtagelse af nye investrer. - Krdineret frskning med henblik på at lette adgangen til nye teknlgier. Der er planlagt specifikke prjekter med henblik på mdernisering i stålmråderne, udvikling af aktiviteterne på frskningscentre, krdinering af frskningsaktiviteterne samt anvendelse af nye teknlgier g frskningsresultater i industrien. - Eksprtfremme. Der er planlagt etableret et salgscenter uden fr Vallniet, fremme af eksprten fra små g mellemstre virksmheder g en krdinering af eksprten af nøgleklare enheder.

29 27 Β. ptimal udnyttelse af den eksisterende g ptentielle efterspørgsel i selve reginen. Der kan her skelnes mellem ti grupper af franstaltninger: Landbrug g levnedsmiddelindustri: fremme af prdukter med str merværdi, sikring af den videre frarbejdning af landbrugsprdukter i selve landbrugsmråderne, tilvejebringelse af midler med henblik på at give prducenterne bedre adgang til lkale markeder samt fremme af energibesparelser inden fr sektren. Slagterier: frbedring af de ffentlige slagterier g udvikling af dem, der er lkaliseret i nærheden af frbrugermråder, g generelt fremme af aktiviteter, der har tilknytning til frarbejdningen af kød. Skvbrug: fremme af udnyttelsen af denne ressurce i alle relevante sektrer. Bligplitik: rehabilitering af den eksisterende bligmasse pririteres. Fysisk planlægning: brtset fra traditinelt støttede arbejder pririteres mdernisering af frladte arealer samt frnyelsesarbejder i byer g på landet. Energi: der vil blive lagt vægt på frskning, udvikling g krdinering samt på større prjekter vedrørende f.eks. varmedistributin i byer g jrdvarme. Vand: der skal gennemføres prgrammer baseret på hydrgrafiske enheder vedrørende prduktin/distributin g rensning af vand samt vandbygningsarbejder inden fr landbruget. Fast affald: centralisering af indsamlingen g behandlingen af fast affald g gennemførelse af en genbrugsplitik. Turisme: brtset fra etablering af turistcentre vil man gennemføre en plitik vedrørende turisme i mindre målestk. Naturlige ressurcer: der vil blive sat ind på tre mråder, nemlig støtte til eksisterende udvindingsindustrier, efterfrskning af nye brugbare frekmster g udvikling af nye teknlgier til udnyttelse af eksisterende, men endnu uudnyttede frekmster.

30 C. Transprt - Jernbaner: man pririterer elektrificering af linjerne g genibrugtagning af visse linjer. - By- g mellembystransprt: her gives højeste priritet til nettene i Charleri g Liège. - Transprt i landdistrikter: en særlig fnd vil blive prettet med det frmål at gennemføre en krdineret transprtplitik. - Veje: man vil priritere anlæggelsen af ringveje, fuldstændiggørelsen af nettet af hvedlandeveje g mtrveje baseret på lønsmhedsanalyser g anlæggelsen af veje mellem sekundære centre g disses periferi samt cykelstier. - Kanaler: af str betydning er frtsættelsen af arbejderne på hvedkanalerne g udviklingen af havnene i Charleri g Liège. - Lufthavne: priritering af investeringer i lufthavnene i Charleri g Liège. D. Franstaltninger vedrørende arbejdsløsheden g faglig uddannelse. Der kan skelnes mellem fem typer franstaltninger: - Revisin g styrkelse af de eksisterende jbfremmerdninger. -. Arbejdstidsnedsættelse g arbejdsfrdeling. - Kntrl med udbredelse af ny teknlgi inden fr prduktinsprcesserne. - Støtte til nye eksperimenter g individuelle initiativer. - prettelse af et integreret efteruddannelsessystem.

31 Finansielle ressurcer De udviklingsfranstaltninger, der skal gennemføres i Vallniet, vil blive finansieret enten ver statsbudgettet eller ver Vallniets eget budget. ver statsbudgettet finansieres større infrastrukturprjekter inden fr transprt g kmmunikatin, ffentlig sundhed g undervisning. I tidsrummet (tallene fr 1983 er budgetfrslag g fr budgetverslag) ligger de anslåede samlede investeringsmkstninger fr hele Belgien på 461 mia BFR. I den vallnske plan fr beløber de samlede investeringsudgifter fr de tre år sig til ca. 40 mia BFR, idet hvedvægten er lagt på bligbyggeri, vand g miljø samt fysisk planlægning. Der er planlagt en samlet investeringsstøtte på 12,3 mia BFR i prgramperiden. I det vallnske budget er der afsat et samlet beløb på ca. 7 mia BFR til faglig uddannelse g ca. 2 mia BFR til turistinvesteringer ( ).

32 Prgrammets gennemførelse Prgrammet danner grundlag fr en natinal g reginal femårsplan. Femårsplanen indehlder: a) de generelle mål g den plitik, der skal føres fr at pnå dem b) prgnser med hensyn til budget g finansiering c) investeringsplaner fr de enkelte "øknmiske reginer". Planen frelægges til udtalelse fr de reginale øknmiske råd, det centrale industriråd, det natinale arbejdsråd g det natinale udvalg fr øknmisk ekspansin. Når den natinale plan er gdkendt af begge kamre g den vallnske plan er gdkendt af det vallnske råd binder de regeringen. Virksmheder, sm mdtager støtte fra staten, er kntraktligt frpligtede til at gennemføre planen sm mdydelse herfr; i øvrigt er planen vejledende. I den særlige lv af 8. august 1980 m refrm af institutinerne fastlægges den decentrale myndigheds beføjelser g kmpetence. I henhld til denne lv er der fr den vallnske regin blevet prettet et vallnsk råd g en vallnsk regering. Denne myndigheds beføjelser mfatter tre mråder (se under Flandern). Fr nylig er der blevet prettet t nye vigtige institutiner under den vallnske regering: "Sciété Réginale d'investissement de Wallnie" (SRIW) g "Cellule de Gestin des Cntrats Technlgigues (CGCT). Førstnævnte er ansvarlig fr reginaludviklingen i almindelighed, mens sidstnævnte er ansvarlig fr frsknings- g udviklingsplitikken g indførelsen af ny teknlgi.

33 Resumé af reginaludviklingsprgrammet fr Danmark Danmark Grønland

34

35 - 33 DANMARK Α. Danmark 1. Øknmisk g scial analyse Prgrammet dækker følgende generelle g særlige egnsudviklingsmråder (i verensstemmelse med Kmmissinens beslutning af 22. juli 1982 m afgrænsningen af egnsudviklingsmråderne i Danmark): Nrdjyllands amtskmmune. Thisted mrådet i Vibrg amtskmmune. De generelle g særlige egnsudviklingsmråder i Sønderjyllands amtskmmune. Brnhlms amtskmmune. I periden var beflkningstallet mtrent uændret, hvrimd arbejdsstyrken steg med ca Den samlede arbejdsløshed steg fra (6,5%) i 1977 til (9,2%) i Bevillingerne til egnsudviklingsstøtte (lån g tilskud) beløb sig til mi DKR i periden , hvraf 483 mi DKR gik til de fire reginer, sm er mfattet af EFRU. Nrdjyllands amtskmmune I periden steg flketallet 1,4%, men arbejdsstyrken øgedes meget mere ( svarende til 8,2% i periden ). Den samlede beskæftigelse steg ca i periden , g arbejdsløsheden frblev strt set uændret, men mrådet har frtsat den højeste arbejdsløshed i landet (17% i 1981). Indkmsten pr. indbygger steg kraftigere i denne amtskmmune end i landet sm helhed i periden , men den ligger frtsat betydeligt under landsgennemsnittet blev der i alt ydet 354 mi DKR i frm af lån g tilskud til Nrdjyllands amtskmmune til prettelse af mkring nye arbejdspladser. Vigtige infrastrukturinvesteringer i denne peride vedrørte havne (ca. 61 midkr), jernbaner (34 mi DKR), Ålbrg lufthavn (25 mi DKR), Ålbrg Universitetscenter (96 mi DKR) samt veje (175 midkr). Tilgangen til arbejdsstyrken anslås til (6%) i periden , g den samlede beskæftigelse frventes at stige med Thisted mrådet/vibrg amtskmmune Flketallet var stabilt i periden , hvrimd arbejdsstyrken øgedes med (svarende til 6% iperiden ). Arbejdsløsheden steg 600 eller 30% i periden g nåede dermed p på 13%. I 1978 lå den gennemsnitlige skattepligtige indkmst 16% under landsgennemsnittet.

36 - 34 I beløb den samlede egnsudviklingsstøtte sig til 46 mi DKR, hvilket førte til prettelsen af ca. 550 nye arbejdspladser. I periden blev der gennemført betydelige infrastrukturinvesteringer i frbindelse med Hansthlm havn (6 mi DKR), Sallingsund-bren ( i alt 220 mi DKR) g veje 340 mi DKR). I periden frventes der en beflkningstilvækst på i alt ca. 700 g en stigning i arbejdsstyrken på Egnsudviklingsmråder i Sønderjyllands amtskmmune I var beflkningstilvæksten på i alt ca (4%), mens den samlede beskæftigelse steg med eller 7%. I 1979 var i alt persner arbejdsløse. Den gennemsnitlige skattepligtige indkmst i egnsudviklingsmråderne lå 10-15% under landsgennemsnittet. Egnsudviklingsstøtten beløb sig til 56 mi DKR i periden g førte til prettelse af ca. 500 nye arbejdspladser. Større reginale infrastruktur mfattede dige ved Vesterhavskysten (116 mi DKR^ g mtrvej (329 mi DKR indtil 1981). I periden frventes der en beflkningstilvækst på mkring g en stigning i arbejdsstyrken på persner. Brnhlms amtskmmune Der skete en svag stigning i beflkningstallet (på ca. 600) i periden , mens arbejdsstyrken steg med alene i periden Arbejdsløsheden steg til ca eller 12% i I 1978 lå den gennemsnitlige skattepligtige indkmst i amtskmmunen 13% under landsgennemsnittet. Egnsudviklingsstøtten i periden beløb sig til 27 mi DKR g gik til prettelse af 330 nye arbejdspladser. Vigtige infrastrukturinvesteringer i periden var havnene i Rønne g Nexø, etablering af et el-kabel mellem Brnhlm g Sverige (83 mi DKR) g lufthavnen (10,5 mi DKR). Det anslås, at der i 1985 vil være behv fr arbejdspladser. I 1978 var i arbejde, g var arbejdsløse på Brnhlm.

37 Udviklingsmål Egnsudviklingsplitikkens hvedmålsætning er at skabe en bedre g mere jævnt reginal frdeling af beflkningen, beskæftigelse g indkmster. I de seneste par år er der sket en markant frskydning i beflkning g beskæftigelse væk fra hvedstadsmrådet - g i mindre grad fra de større prvinsbyer - til resten af landet. Målet er at fasthlde denne tendens gennem udbygningen af et net af levedygtige reginale g andre centre ver hele landet ved hjælp af egnsudviklingsstøtte g infrastrukturinvesteringer. Et andet vigtigt mål er at beskytte endnu ikke udviklede kystreginer ved at lkalisere den fremtidige turistudvikling andre steder. Reginerne I Nrdjyllands amtskmmune frventes der en tilgang til arbejdsstyrken på i periden g en stigning i det samlede antal arbejdspladser på 9 000; eftersm arbejdsløsheden i 1980 var på , vil der nett være behv fr ca nye arbejdspladser. Det er derfr vigtigt at øge beskæftigelsen med særlig vægt på de dårligt stillede mråder i amtskmmunen. Målet er at skabe de bedst mulige vilkår fr landbruget, fiskeriet g industrien. Det er endvidere målet at styrke landsdelcentret g at udvikle 15 egnscentre med særlig vægt på de mindre egnscentre i de svagere stillede mråder i amtskmmunen g dermed sikre beflkningen i alle dele af amtskmmunen en rimelig adgang til arbejde g servicefaciliteter. Det er målet at udvikle turismen, men uden fr de nuværende udviklede mråder ved kysten. I Thisted-mrådet/Vibrg amtskmmune frventes der en stigning i arbejdsstyrken på i periden ; arbejdsløsheden i 1980 var på 2 600, g det betyder, at der i periden vil blive behv fr nye arbejdspladser. Den samlede arbejdsstyrke i 1980 var på Fr at etablere nye arbejdspladser i dette relativt gunstigt stillede mråde er målsætningen at skabe de bedst mulige betingelser fr industri- g servicevirksmhed g fr landbruget, at udvikle turismen g frbedre transprtinfrastrukturerne. Det er endvidere målet at udvikle de 3 eksisterende egnscentre.

38 - 36 I egnsudviklingsmråderne i Sønderjyllands amtskmmune frventes en stigning i arbejdsstyrken på i periden Arbejdsløsheden var i 1979 på Dette betyder, at der er behv fr ca nye arbejdspladser i periden Den samlede arbejdsstyrke i 1979 var på Målet er at øge beskæftigelsen g frbedre servicefaciliteterne, især i amtskmmunens vestlige g centrale del, dvs. i egnsudviklingsmråderne. De t egnscentre i denne del af amtet skal udvikles yderligere, g i amtets centrale del er det målet at pbygge en række egnscenterfunktiner. I Brnhlms amtskmmune var arbejdsløsheden i 1980 ca , g der frventes en stigning i arbejdsstyrken på fra ; der vil derfr være behv fr mindst nye arbejdspladser i denne peride. Den samlede arbejdsstyrke var i 1980 på Det er målet at hæve det gennemsnitlige indkmstniveau fra 87% af landsgennemsnittet i 1980 til 95% i Andre mål er en frbedring af den ffentlige g private service samt etablering af de bedst muligt vilkår fr de frskellige sektrer - landbrug, fiskeri, industri, turisme, sv. 3. Udviklingsfranstaltninger I egnsudviklingsmråderne, sm alle er mfattet af EFRU, kan der ydes støtte i frm af lån, tilskud g garanti fr lån: - Der kan ydes anlægslån til nedsat rente (7,5%) til industri- g servicevirksmheder til dækning af anlægsudgifter ved prettelse, udvidelse, ratinalisering, m.v. Afdragstiden er højst 20 år. - Der kan ydes anlægslån til nedsat rente (7%) til kmmuner til pførelse af erhvervsejendmme, sm senere sælges eller udlejes til private erhvervsvirksmheder. Det er en frudsætning, at der frudgående er fundet en lejer eller køber. Afdragstiden er 25 år. - Til industri-eller servicevirksmhed, der er lkaliseret i de særlige egnsudviklingsmråder kan der ydes investeringstilskud på p til 25% af anlægsudgifterne i frbindelse med prettelse, udvidelse, ratinalisering m.v. - Endvidere kan der ydes drifts- g flyttetilskud, tilskud til undersøgelser, garantier fr driftslån g lån til ratinaliseringsundersøgelser samt lån g tilskud til grundlagsinvesteringer.

39 Staten finansierer en str del af de udgifter, der afhldes af amtskmmunerne g kmmunerne gennem en række tilskuds-, refusins- g udligningsrdninger; herudver findes der udligningsrdninger mellem de lkale myndigheder. Der findes fire tilskudsrdninger: - Tilskud efter bjektive udgiftsbehvskriterier (blktilskud). - Skattegrundlagstilskud. - Kmmunal udligning. - Tilskud til særlig vanskeligt stillede kmmuner. Den del af Danmarks EFRU-kvte, sm ikke anvendes i Grønland, vil primært blive anvendt til finansiering af investeringer i industri- g servicevirksmhed.

40 Reginerne I Nrdjyllands amtskmmune er de vigtigste infrastrukturinvesteringer følgende: - Udvidelse af statshavnene i Frederikshavn, Skagen g Hirtshals, nye havneanlæg på Læsø samt udvidelse af sejlrenden til Ålbrg havn. - Udvidelse g mdernisering af Ålbrg lufthavn. - Udvidelse g frbedring af landevejsnettet. - Yderligere udvidelse af Ålbrg universitetscenter, udvidelser af tekniske skler g færdiggørelse af Nrdsøcentret i Hirtshals. Den fysiske reginalplanlægning mfatter en række bestemmelser vedrørende industrimråder, herunder spildevandsanlæg, kraftfrsyning g transprtsystemer g arealanvendelse med henblik på at beskytte landbrugets interesser g tekniske installatiner i almindelighed. Endvidere findes der særlige bestemmelser m lkaliseringen af industri- g servicevirksmhed i de frskellige centerkategrier. I Thisted-mrådet mfatter de større infrastrukturinvesteringer udvidelse af Hansthlm havn, udvidelse af landevejsnettet, en ny handelsskle i Nykøbing samt nye sciale institutiner. Den fysiske reginalplanlægning indehlder bestemmelser m industrimråder (der er planlagt et nyt mråde nær Hansthlm), arealanvendelse g lkalisering af industri- g servicevirksmhed. I egnsudviklingsmråderne i Sønderjyllands amtskmmune findes der ud ver den natinale egnsudviklingsstøtterdning t særlige fnde - Sønderjyllands lånekasse g Sønderjyllands investeringsfnd - sm yder støtte til private virksmheder. Af vigtige infrastrukturinvesteringer i reginaludviklingsprgrammets løbetid kan nævnes udvidelse af havnene i Åbenrå g på Rømø, anlæg af sidste del af mtrvejen i amtet g udvidelser af landevejsnettet, et naturgasnet, nye telefncentraler, udvidelse af tekniske skler samt nye institutiner inden fr sundheds- g scialsektren.

41 Den reginale fysiske planlægning mfatter bestemmelser vedrørende lkalisering af bligbyggeri samt industri- g servicevirksmhed. De vigtigste infrastrukturer i Brnhlms amtskmmune i periden er udvidelse af havnene i Rønne g Tejn, udvidelse af Rønne lufthavn g udvidelse af Rønne statsskle g Brnhlms erhvervsskle. Endvidere vil der blive iværksat særlige franstaltninger vedrørende landbrug, fiskeri g turisme m.v.

42 Finansielle ressurcer I 1982 vil der være i alt 349 mi DKR (inkl. et glballån fra EIB på 50 mi DKR) til rådighed til egnsudviklingsstøtte. Fr årene frventes bevillingerne fastsat på samme niveau sm i 1982 målt i faste priser. Reginerne Nrdjyllands amtskmmune Investeringsudgifter : - Statshavnene i Frederikshavn, Skagen g Hirtshals: 162,2 mi DKR. - Havnene i Ålbrg g på Læsø: 84 mi DKR. - Ålbrg lufthavn (staten): 37,1 mi DKR. - Pstkntrer i Ålbrg, Hjørring g Bjerringbr: 198,6 mi DKR. - Veje: 105,0 mi DKR. - Skler g universitet: 204,0 mi DKR. - Nrdsøcentret ( ): 142,8 mi DKR. Thisted-mrådet Investeringsudgifter : - Statshavnen i Hansthlm: 10,1 mi DKR. - Gymnasium g handelsskle i Nykøbing Mrs: 68 mi DKR. - Sciale institutiner: 13,3 mi DKR. - Veje: 45,0 mi DKR. Egnsudviklingsmråderne i Sønderjyllands amtskmmune Investeringsudgifter : - Havnene i Åbenrå g på Rømø: 36,8 mi DKR. - Mtrvej g veje (hele amtskmmunen): 203,7 mi DKR. - Naturgasnet (hele amtskmmunen ): 325,0 mi DKR. - Pst g telekmmunikatin (hele amtskmmunen): ca. 300 mi DKR. - Sundheds- g scialvæsen (hele amtskmmunen): 212,4 mi DKR.

43 Brnhlms amtskmmune Investeringsudgifter : - Havnene i Rønne g Tejn: ca. 55 mi DKR, - Rønne statslufthavn: 28,9 mi DKR. - Skler: 12,0 mi DKR.

44 Egnsudviklingsprgrammets gennemførelse Miljøministeren er ansvarlig fr gennemførelsen af den sammenfattende fysiske lands- g reginplanlægning. Reginplanfrslagene gdkendes af ministeren efter høring af de ministre, hvis ansvarsmråder berøres af reginplanlægningen. Amtsrådene skal hvert andet år give miljøministeren en redegørelse fr reginaludviklingen i periden, herunder den planlægning, sm er udført, samt en vurdering af udviklingens g planlægningens verensstemmelse med eller indflydelse på reginalplanlægningen. Amtsrådene kan udarbejde tillæg til en gdkendt reginplan, inden tilvejebringelsen af en ny reginplan findes påkrævet. Miljøministeren kan ligeledes pålægge amtsrådene at udarbejde sådanne tillæg. Amtsrådenes g kmmunalbestyrelsernes planlægningsvirksmhed g udførelse af anlægsdispsitiner må ikke stride md reginalplanlægningen, g amtsråd g kmmunalbestyrelser skal virke fr reginplanernes gennemførelse.

45 Β. Grønland 1. Øknmisk g scial analyse Prgrammet dækker hele det grønlandske mråde, der er gdkendt sm berettiget til at mdtage EFRU støtte. I periden steg beflkningstallet med ca , hvraf knap halvdelen blev født uden fr Grønland. De senere års prblemer i frbindelse med trskefiskeriet g nedskæringerne af de ffentlige investeringer samt inden fr ffentlige institutiner har haft negative indvirkninger på beskæftigelsen, men alligevel faldt den samlede arbejdsløshed i Den gennemsnitlige skattepligtige indkmst var på DKR i fr persner født i Grønland g fr persner født uden fr Grønland. Statens nettdrifts g kapitaludgifter i Grønland steg fra mi DKR i 1975 til mi DKR i 1980, hvraf mkring t tredjedele er driftsudgifter. Bligbyggeriet er traditinelt den.største investeringspst. I 1980 andrg investeringerne 191 mi DKR svarende til 36% af GT's investeringer. Samme år blev der investeret 96 mi DKR i kmmunikatin (herunder telekmmunikatin) g transprt, 85 mi DKR i elektricitet, vand g varmefrsyning g 47 mi DKR i sundhedsvæsenet. Beflkningen (født i Grønland) frventes at stige fraca i 1980til ca i På grund af de vennævnte vanskeligheder inden fr fiskeriet g den ffentlige sektr er vurderingen af beskæftigelsesudsigterne indtil 1985 nget pessimistiske, g der er klart en risik fr øget arbejdsløshed.

46 Udviklingsmål Arbejdsmarkedet er præget af den ffentlige sektrs fremtrædende rlle, af det stærke udenlandske islæt i arbejdsstyrken g ensidigheden i prduktinen, idet fiskeriet udgør størstedelen af industriprduktinen. Hvedmålsætningen er derfr at skabe en større spredning i øknmien g i størst muligt mfang at erstatte udenlandsk (dansk) arbejdskraft med lkal (grønlandsk) arbejdskraft. Med hensyn til fremtidige infrastrukturinvesteringer har t sektrer - energisektren (lkale energiressurcer) g intern trafik en frtrinsstilling. Endvidere pririteres erhvervsuddannelse g bligbyggeri højt.

47 Udviklingsfranstaltninger Til private virksmheder (inden fr industri, handel, håndværk g husdyrpdræt) kan der ydes langsigtede lån på gunstige vilkår g garantier fr lån ptaget i private kreditinstitutiner med henblik på pførelse, udvidelse, ratinalisering m.v. samt til indkøb af fiskerifartøjer. Endvidere kan der i visse tilfælde ydes afdrags- g rentefrie lån. Endelig kan der gives rentenedsættelse i frbindelse med statsgaranterede lån ptaget i private kreditinstitutiner. Udviklingsplaner fr infrastrukturer: Ca. 98% af Grønlands energibehv dækkes i dag af imprteret lie, g energifrbruget frventes at stige 50% i de næste 20 år. Det menes at være realistisk at anslå, at 50% af energibehvet kan dækkes af vandkraft g knap 30% af kul i år 2000, således at kun ca. 20% af behvet skal dækkes af lie. Hvedinvesteringerne i udviklingsplanen mfatter vandkraftværker i nærheden af en lang række byer, g hvr det ikke er muligt, kulfyrede dampkraftværker til prduktin af såvel elektricitet sm varme. Den første lufthavn fr fastvingede fly blev åbnet i Gdthåb i 1979, g den næste er under pførelse i Jacbshavn. Disse t lufthavne er de første, sm gradvis skal vergå til anvendelse af fastvingede fly, hvr dette er muligt. Denne plan er blevet iværksat på grund af de øgede driftsmkstninger ved anvendelse af kystfartøjer g helikptere g på grund af den stigende passagertrafik. Det er hensigten at anlægge landingsbaner i en række andre byer i Vestgrønland. I de senere år er telekmmunikatinssystemet blevet næsten fuldstændig mderniseret; der skal imidlertid frtsat gennemføres betydelige investeringer i prgramperiden. En række bsættelser har endnu ikke direkte adgang til telefnnettet, men ver de næste fem til ti år skal der etableres kanaler i Grønlands UHF-net fr at give beflkningen i disse bsættelser telefnfrbindelse til resten af Grønland. Udlejningstjenesten skal gså udvides, så der kan tilbydes faksimileudstyr g radi- g tv-transmissinsudstyr til Grønlands pstvæsen, Grønlands Radi g ffentligheden sm helhed. Radi- g tv-dækningen vil blive frbedret.

48 Der sker en frtsat ratinalisering af raditjenesterne fr skibe g fly, herunder sikkerhedstjeneste, g en række fjernstyrede VHF-kyststatiner skal installeres fr at udfylde huller i de nuværende statiners dækning. Andre infrastrukturkategrier, hvr der frventes betydelige investeringer, er pakhuse, havne g infrastrukturer i byerne. Der lægges str vægt på at verføre så mange af de erhvervsfaglige grundkurser sm muligt til Grønland. Der har i de seneste år været en betydelig frøgelse i mfanget af udbudte kurser i Grønland. Den frtsatte udvikling vil afhænge af mulighederne fr at finde kvalificerede lærerkræfter g et tilstrækkeligt antal sklebygninger g kllegier. Hvis alle gifte g mere end halvdelen af de ugifte ver 20 skal have deres egen blig, mangler man i øjeblikket at pføre mkring bliger i Grønland. Endvidere vil antallet af grønlændere ver 20 stige kraftigt p til 1990, g det giver et behv på 400 nye bliger m året i 1980'erne. Der er behv fr meget stre subsidier fr at sikre et passende bligudbud, eftersm kvadratmeterprisen fr bliger i Grønland er ca. dbbelt så str sm i Danmark, hvrimd indkmstniveauet er lavt. Statsstøtte til nedsættelse af bligmkstningerne ydes dels i frm af lavtfrrentede lån g dels gennem et kmpliceret system af generelle g selektive tilskud. Fr at fremme udviklingen af fåreavlen i det sydlige Grønland indehldt Rådets frrdning nr. 1821/80 af 24. juni 1980 bemyndigelse til at indlede et udviklingsprgram, der kan betragtes sm et fælles prjekt i verensstemmelse med artikel 6 i Rådets frrdning nr. 729/70 af 21. april 1970 vedrørende finansieringen af den fælles landbrugsplitik. Der er blevet udarbejdet et sådant udviklingsprgram, sm efter planen skal gennemføres ver en tiårig peride, idet den detaljerede planlægning begyndte i løbet af Udviklingsprgrammet mfatter indvinding af nye græsningsarealer, etablering af infrastrukturer, pførelse af bygninger, indkøb af maskiner g udstyr samt udbygning af slagtekapaciteten g frbedring af knsulentrdningerne.