2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen."

Transkript

1 Punkt behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender dansk og memik prioriteres særligt i kompetencedækningen, da de er udpeget som særlige indssområder i reformen skoleledelsen foretager kompetenceafklaring af lærerne på den enkelte skole i forhold til undervisningskompetence (linjefagsdækning eller tilsvarende) der for medarbejdere arbejdes videre med planlægning af kompetenceudvikling indenfor temaerne klasseledelse og relionskompetence planlægning af undervisnings-/læringsforløb opbygning og kvalificering af det tværprofessionelle teamsamarbejde læringsmål og evaluering vejledere/specialister inklusion pædagogisk it der for skoleledelser arbejdes videre med planlægning af kompetenceudvikling indenfor temaerne udvikling og kvalificering af pædagogisk ledelse stregisk omsætning af da til handling ledelse af professionelle teams ledelse af skolereformen som forandringsproces gruppen har tilendebragt sin opgave med vedlagte afrapportering der iværksættes et arbejde med udvikling af en kompetenceudviklingsstregi for hele forvaltningsområdet og denne fremlægges 2. halvår af 2014 Sagsbeskrivelse Temagruppen vedrørende kompetenceudvikling har haft som opgave afdække de kompetenceudviklingsbehov, der i særlig grad er opstået som følge af folkeskolereformen. Gruppen har ikke haft som opgave definere de konkrete kompetenceudviklingstilbud eller udvikle en stregi for fremti-

2 dig leder- og personaleudvikling i forvaltningen. En egentlig kompetenceudviklingsstregi foreslås gennemført i en særskilt proces. Temagruppen har indledt sit arbejde i januar 2014 og har holdt 5 møder og deltaget i en KLkonference vedr. kompetenceudvikling for folkeskolens medarbejdere. Herudover er der indhentet input fra øvrige interessenter, der ikke var repræsenteret i gruppen. Temagruppen vedrørende kompetenceudvikling er kørt sideløbende med de øvrige temagruppers arbejde. Gruppen har i størst muligt omfang søgt indhente foreløbige anbefalinger og input fra de øvrige gruppers arbejde, da resulter og konklusioner herfra har indflydelse på anbefalingerne fra kompetencegruppen. Gruppen har arbejdet med kompetenceudvikling i forhold til tre overordnede temaer. Det drejer sig om: målsætningen om alle fag skal læses af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) i 2020 nye krav til ledelse og udvikling i ledelsesopgaver som følge af reformen nye krav til ændret pædagogisk praksis som følge af reformen Målsætning om linjefagsdækning I reformteksten er der formuleret et mål om, alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse. Målsætningen omfter alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Helt konkret skal 85% af undervisningen være kompetencedækket i 2016 og mindst 90% skal være dækket i Arbejdsgruppen foreslår, den enkelte skoleleder foretager vurderingen af om skolen er kompetencedækket i de dag, som der undervises i. Forvaltningen udarbejder et støtteskema til brug for denne vurdering. Det foreslås der er særlig opmærksomhed på dansk og memik, der i reformen er udpeget som særlige indssområder. Stus på kompetencedækning følges løbende og vil ske efter følgende plan: Tid Aktivitet

3 August 2014 Foråret 2014 og efterfølgende år frem til 2020 Forvaltningsmæssig støtte og opfølgning Årligt Skolerne modtager skema til brug for kompetenceafklaringen Forvaltningen udarbejder årligt kvalitetsrapport, hvori der forts gøres stus i forhold til skolernes kompetencedækning. Forvaltningen vil årligt være i dialog med hver skole om deres stregiske behov for kompetenceudvikling på skolerne. Her vil der være en særskilt dialog om kompetencedækningen på skolerne. Forvaltningen udarbejder årligt en stus på arbejdet med kompetenceudvikling Gennemførsel af uddannelsesaktiviteter i forbindelse med kompetencedækning Kompetenceudvikling for pædagogiske medarbejdere De ambitiøse mål med skolereformen stiller nye krav til kompetencerne hos pædagoger, lærere, og pædagogmedhjælpere. Dette følger dels af de øgede krav til læring og trivsel og dels af den nye organisering af skoledagen, hvor det pædagogiske personale arbejder tæt sammen om elevernes læring. Det følgende er temagruppens vurdering af, hvor der er behov for kompetenceudvikling for pædagogiske medarbejdere. Pædagogmedhjælpere indgår i nedenstående i det omfang de er en del af et team i skoledelen. Tema 1: Klasseledelse og relionskompetence I reformteksten er det indskrevet som en central forudsætning, elevernes undervisning praktiseres med en tydelig klasserumsledelse. Lærere og pædagoger skal sikre et læringsmiljø med ro og kendte regler og rutiner. Der skal være et klart og tydeligt mål med undervisningen, og den enkelte elev skal kende målet for sin egen læring i faget. Forskning viser, der er en positiv sammenhæng mellem klasseledelse og elevers resulter. Klasseledelse er baseret på, den enkelte lærer og pædagog mestrer relionskompetence på et højt niveau. På denne måde er klasseledelse en vifte af kompetencer i indssen for læring og trivsel, som temagruppen anbefaler have som fokuspunkt i de kommende år. Forløbet tilbydes til det samlede pædagogiske personale. Tema 2: Planlægning af undervisnings-/læringsforløb Pædagoger får øgede opgaver i skoledelen, og der vil generelt være et øget fokus på læring i både skole og DUS. Pædagoger kommer i højere grad til arbejde i mere strukturerede læringsforløb hvorfor temagruppen foreslår, pædagogerne tilbydes kursus-/inspirionsforløb i forhold til planlægning af undervisnings-/læringsforløb. Formålet er dels give pædagoger med lidt erfaring fra skoledelen et godt afsæt for arbejdet og dels give et kortere kvalificeringstilbud, som kan reducere usikkerhed i målgruppen. Forløbet tilbydes til pædagoger.

4 Tema 3: Opbygning og kvalificering af det tværprofessionelle teamsamarbejde Skolereformen sætter retning for en ny form for samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen. Pædagogerne og lærerne skal i højere grad indgå i forpligtende samarbejder. Det skal ske i såvel den understøttende undervisning som i den fagdelte undervisning, hvor pædagogerne får en tydeligere rolle. I Aalborg Kommune har pædagogerne primært haft ansættelse og opgaver i DUS en samt indgået i samarbejdet i indskolingen, herunder O-timerne. Der er således et behov for opbygge, kvalificere og udbygge samarbejdsrelionerne mellem lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i såvel indskoling, mellemtrin som overbygning. I såvel temagruppen som i en landsdækkende evaluering peges der på, pædagogernes rolle i klassen ofte er for uklart defineret og lærere og pædagoger arbejder med forskellige former for læring og et forskelligt syn på læreprocesser generelt. De to forskellige fagprofessionelle udgangspunkter kan være en barriere for skabe ens retning og fælles mål for deres aktiviteter. Der er taget højde for denne udfordring i de nye grunduddannelser for lærere og pædagoger, men der er også behov for skabe fælles viden og sprog blandt allerede uddannede medarbejdere. På den baggrund foreslås det, der sættes fokus på udvikling af det tværprofessionelle samarbejde med udgangspunkt konkrete elementer fra skolereformen. Det kan eksempelvis ske med udgangspunkt i læringsmål og evaluering. Forløbet tilbydes til det samlede pædagogiske personale. Tema 4: Læringsmål og evaluering Reformen indebærer et gennemgående fokus på læringsmål og evaluering på alle niveauer i organisionen. Konkrete mål for læring og løbende evaluering af pædagogisk da skal give eleverne forbedrede resulter. Når fokus flyttes fra undervisningens mål og aktiviteter til den enkelte elevs mål og læring, er det foruds, der arbejdes med læring på en ny måde. Der har været opkvalificering på nogle skoler indenfor emnet, men der er behov for et fælles fokus på en kvalificeret pædagogisk praksis indenfor læringsmål. Kvalificeringen skal omfte selve formuleringen af mål for læring, dialog med og feedback til den enkelte elev om læringsmål, løbende brug af evaluering til justere læringsmål samt generel kompetence til skabe sammenhæng mellem pædagogisk da og den planlagte undervisning. Forløbet tilbydes til det samlede pædagogiske personale. Den endelige indss under temaet koordineres med afrapporteringen fra temagruppen vedrørende evaluering. Tema 5: Vejledere/specialister

5 Der er i reformen et tydeligt fokus på en høj faglighed og evidens i det pædagogiske arbejde. Der er samtidig fokus på løbende feedback til den enkelte lærer og pædagog. Fagligheden hos den enkelte lærer styrkes gennem kompetencedækning og løbende kompetenceudvikling samt ikke mindst gennem sparring med undervisningsvejledere. Den løbende feedback på den pædagogiske praksis vil også til dels ske gennem dialog med undervisningsvejledere. Det er derfor afgørende undervisningsvejledere har kendskab til nyeste teori og viden på fagområdet, herunder den seneste viden om effektiv undervisning i faget. Kollegial vejledning og sparring forudsætter legitimitet i rollen på den enkelte skole. Det stiller krav om vejledernes kompetencer til udfylde vejlederrollen, ligesom det forudsætter der ledelsesmæssigt er en tydelig plform for vejledernes roller og opgave. På den baggrund foreslår temagruppen, faglig kompetenceudvikling for vejledere har høj prioritet i uddannelsesplanlægningen på såvel den enkelte skole som i forvaltningens prioritering af uddannelsesmidler og der forts faciliteres netværksmøder for undervisningsvejledere. Det foreslås endvidere, der gennemføres kompetenceudvikling for undervisningsvejledere, som har fokus på udfylde rollen som den, der giver faglig og pædagogisk sparring og feedback til kolleger. Derudover foreslås iværks et udviklingsarbejde, der sætter fokus på fagligt ledelses- og handlerum for undervisningsvejledere, hvilket beskrives nærmere under Ledelse. Tema 6: Inklusion Når alle elever skal blive fagligt dygtigere og trives på skolen, og langt de fleste elever skal inkluderes i den almene skole, er kompetencer der understøtter inklusion afgørende. Inklusion kræver dels særlige kompetencer indenfor specialpædagogik og dels en generel høj kompetence indenfor arbejdet med læringsmål, klasseledelse og relionskompetence. Det foreslås derfor, der er et forts fokus på det pædagogiske personales mulighed for udvikle inklusionskompetencer gennem uddannelse indenfor såvel almen- som specialpædagogik. Det prioriteres, kompetenceudvikling sker som aktionslæring eller anden praksisnær kompetenceudvikling. Som led i den generelle opkvalificering på inklusionsområdet forslås endvidere, der gennemføres et opkvalificeringsforløb for inklusionsvejledere, som ikke har bestået relevant diplomuddannelse. Tema 7: Pædagogisk IT IT bliver en stadig mere integreret del af såvel fag-faglig og understøttende undervisning. Aalborg Kommune har gennem de seneste år investeret i hardware og digitale læremidler til såvel lærere som elever. Eksempelvis har alt pædagogisk personale samt eleverne fra mellemtrinnet, fået stillet peronlige IPAD s eller computere til rådighed. Det er afgørende fortsætte kompetenceudvikling af det pædagogiske personale indenfor pædagogisk IT. Der er i en forsøgsperiode udpeget pædago-

6 giske IT-fyrtårne, ligesom der er afholdt temadage om pædagogiske IT. Det fortste indss anbefales besluttet efter afslutning af evaluering af den aktuelle indss. Kompetencebehov i forhold til pædagogisk ledelse Skolereformen stiller nye og øgede krav til ledere i skolen. Med øget fokus på forbedring af faglig læring og social trivsel er det foruds, ledelsen arbejder tæt på den pædagogiske praksis. Det er et ledelsesansvar omsætte mål fra skolereformen og Aalborg Kommunes skolepolitik til praksis i undervisningen. Det betyder, fokus på og udvikling af pædagogisk ledelse skal øges og folkeskolerne skal gennemføre en stor forandringsproces over de kommende år. Tema 8: Udvikling og kvalificering af pædagogisk ledelse Der udvikles et kombineret udviklings- og uddannelsesforløb til skolelederne med temaet Udvikling og kvalificering af pædagogisk ledelse. Formålet med forløbet er gøre skoleledelserne i stand til arbejde med pædagogisk ledelse på et højt fagligt niveau og kvalificere dem til igangsætte og facilitere en ambitiøs pædagogisk udviklingsproces på den enkelte skole, med læringsmål, løbende evaluering og løbende medarbejder- og elevfeedback som omdrejningspunkt. Forløbet bygges op omkring den nyeste viden om indholdet i pædagogisk ledelse, effekter af pædagogisk ledelse i forhold børns læring samt opderet viden om sammenhænge mellem børns læring og anvendelsen af forskellige pædagogiske metoder. I forløbet indtænkes elementer omkring brugen af undervisningsvejledere og deres roller og reformens mål omkring øget brug af holddannelse. Forløbet gennemføres i en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og drøftelser og konkret planlægning i de enkelte ledelsesteam. Drøftelser og sparring mellem flere skoleledelser kan være en mulighed. Som led i processen kan der være særskilt fokus på udvikle en eller flere metodetilgange i arbejdet med pædagogisk ledelse i forvaltningen. Tema 9: Stregisk omsætning af da til handling Der udvikles et kombineret udviklings- og uddannelsesforløb med fokus på det stregiske arbejde med omsætning af da fra evalueringer, nionale test, kvalitetsrapporter mv. til handling. Formålet med forløbet er, kvalificere lederne til arbejde stregisk med evaluering på forskellige niveauer og i forhold til forskellige fokusområder. Skolelederne sættes i stand til agere proaktivt i forhold til opfølgning på overordnede mål for skolerne og for skolens egne mål. I forløbet kvalificeres lederne i forhold til arbejde med forskellige evalueringsmetoder, der sætter lederne i stand til kvalificeret anvende og vælge mellem forskellige evalueringsmetoder.

7 Forløbet gennemføres i en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og drøftelser og konkret planlægning i de enkelte ledelsesteam. Drøftelser og sparring mellem flere skoleledelser kan være en mulighed. Tema 10: Ledelse af professionelle teams Der udvikles et kombineret udviklings- og uddannelsesforløb med fokus på udvikling af/kvalificering af professionelle teams med pædagoger og lærere. Formålet er gøre skoleledelserne i stand til rammesætte og kvalificere arbejdet i eksisterende og nye tværprofessionelle teams i såvel indskoling, mellemtrin og overbygning. Indssen skal sætte fokus på det tvær(professionelle) teamsamarbejde, hvilke opgaver skal teamene være sammen om på de forskellige klassetrin. Hvordan opnår man en professionel teamkultur? Hvilken betydning har professionelle teams for børns læring? Forløbet gennemføres i en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og drøftelser og konkret planlægning i de enkelte ledelsesteam. Drøftelser og sparring mellem flere skoleledelser kan være en mulighed. Tema 11: Ledelse af skolereformen som forandringsproces Reformen medfører en række forandringer for ledelsesopgaverne på den enkelte skole. Det kræver, der bruges tid på tilpasse ledelsesopgaverne i teamet samt tid til løbende lede de processer, der er nødvendige for gennemføre reformen på den enkelte skole. Skolereformen og implementeringen af lærernes nye arbejdstidsaftale udgør et af de største forandringsprojekter igennem mange år på skoleområdet. Skoleledelserne tilbydes derfor konsulentbistand i forhold til: Afklaring af nye lederroller og ledelsesopgaver som følge af reformen, herunder indarbejdes tænkningen omkring den såkaldte leadership-pipeline, der er en metode, der blandt andet kan bruges til synliggøre forskellige lederroller i den samlede ledelseskæde Analyse af udfordringer og stregi for forandringen Formulering af forandringsmål Tænkningen omkring Leadership Pipeline ligger i nurlig forlængelse af kommunens HR-stregi. Som i det tidligere beskrevne, foreslås ovenstående udført som en vekselvirkning mellem teori og praksis ligesom sparring og netværkstænkning mellem skoler bør være et element. Eksterne samarbejdspartnere inviteres til deltage i udviklingen af forløb for såvel medarbejdere som ledergrupper. Ansøgning til A. P. Møller Fonden

8 Forvaltningen arbejder i øjeblikket på en ansøgning til A. P. Møller Fonden. I denne proces tilstræbes det, der er størst mulig sammenhæng mellem temagruppens anbefalinger og hovedelementerne i ansøgningen til A. P. Møller Fonden. Tidsplan 27. april 2014 Behandling i Forvaltningsledelsen 6. maj 2014 Behandling i Skoleudvalget 7. maj 4. juni 2014 Høring 12. juni behandling i forvaltningsledelsen 12. august behandling i Skoleudvalget Høring Kompetenceudvikling som følge af folkeskolereformen har været i høring i perioden 7. maj - 4. juni Indstillingen har været til høring i Skolebestyrelserne og Fælles Rådgivende Organ (FRO), Afdelings MED for skoler, de faglige organisioner: FOA, BUPL Nordjylland, Aalborg Lærerforening og Skolelederforeningen samt Ungebyrådet. Der er i alt indkommet 15 høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet som bilag. Essensen af høringssvarene er gengivet i punktform herunder. De fleste af nedenstående kommentarer forekommer kun i et enkelt eller to af høringssvarene. Det er vigtigt, alle lærere, pædagoger og ledelse opkvalificeres gennem praksisnær kompetenceudvikling Det er vigtigt styrke sammenhængskraften blandt personalet. Bl.a. gennem organisorisk kompetenceudvikling Ønske om kompension til skolerne i form af timer, ressourcer eller f.eks. jobrotion Vigtigt Skoleforvaltningen laver fælles kriterier for, hvordan linjefagskompetencer kortlægges Vigtigt konkretisere og lave konkrete retningslinjer og objektive vurderinger for, hvordan linjefagskompetencer kortlægges Positivt der tages højde for det brede lærings- og undervisningsperspektiv udover de fagfaglige områder Forslag om ledelse af professionelle teams ændres til facilitering af professionelle teams Uhensigtsmæssigt bruge nionale test som kriterium i forbindelse med kompetenceafklaring Undervisningskompetence bør fremgå af skriftligt dokument, medarbejdere kan medbringe ved jobskifte/jobsøgning

9 Kompetenceafklaring skal ske i samarbejde mellem ledelse og medarbejder Meriale fra tidligere afdækning af undervisningskompetence er vanskeligt anvende, da kriterierne har været forskellige fra skole til skole Behov for efteruddannelse i forbindelse med ubenyttede undervisningskompetencer skal afklares i samarbejde mellem medarbejder og leder Væsentligt alle fag bliver prioriteret højt Vigtigt ledelserne forpligtes til inddrage medarbejderne ift. hvilke temaer, der arbejdes med på skolerne Forventer inddragelse af repræsentanter for alle faggrupper/organisioner, der er berørt af skolereformen i forbindelse med en egentlig kompetenceudviklingsstregi Upræcis definition af fuld kompetencedækning i dansk, da det gælder alle fag i Hvis man vil have højere kompetencedækning i 2016 og 2018, bør det indskrives som målsætning med procentangivelse Opfordring til se på afsnittet om kompetenceudvikling i forhold til pædagogisk ledelse, da det er uklart om afsnittet handler om skolelederen eller skoleledelsen Det bør tilføjes 1. og 2., der er tale om linjefagskompetencer Forventer kompetencetilbuddene gælder hele skoleledelsen Opfordring til sikre løbende behandling af kompetenceudvikling i skolernes MED-udvalg med særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø Ser frem til støtteskema til skolelederne vedr. kompetencedækning De to fagprofessioner lærerprofessionen og pædagogprofessionen er ikke en barriere, men en styrke, der giver mulighed for opfylde skolereformens overordnede mål Tosprogsområdet og dansk som andetsprogsproblemikken berøres ikke i høringsmerialet Specialområdet skal stadig have fokus Der skal være opmærksomhed på, det ikke kan lade sig gøre sende hele afdelinger af sted på én gang indenfor specialområdet. Forslag om uddannelse på dage hvor der ikke er elever Savner opmærksomhed på kompetenceløft ift. bevægelse i undervisningen Bekymring ift. linjefagsdækning i specialklasserne På baggrund af høringssvarene foreslås der følgende ændring: 2. ændres til: skoleledelsen foretager kompetenceafklaring af lærerne på den enkelte skole i forhold til undervisningskompetence (linjefagsdækning eller tilsvarende) Skoleforvaltningen har desuden på baggrund af høringssvarene følgende præciseringer:

10 I flere af høringssvarene bliver der givet udtryk for et ønske om fælles kriterier for vurdering af undervisningskompetence. Når det gælder kortlægning af linjefagskompetencer udarbejder Skoleforvaltningen et støtteredskab til skoleledelserne, der kan bruges til kompetenceafklaringen. Kompetenceafklaringen sker i dialog mellem leder og medarbejder. I tvivlstilfælde er det muligt købe en screening på UCN. Der er samtidig kommet øgede fleksible muligheder for opnå dokumention for undervisningskompetence. Skoleforvaltningen har igangs arbejdet med udvikling af en langsigtet kompetenceudviklingsstregi. Stregien vil bl.a. indeholde oplysninger om, hvordan alle fag styrkes frem til Dermed bliver der også planer for andre fag end dansk og memik. De faglige organisioner vil blive inddraget i arbejdet med kompetenceudviklingsstregien. Det vedhæftede not er blevet tilrettet, så der ikke længere er tvivl om, hvorvidt det er skolelederen eller skoleledelsen, der er tale om. Not - kompetenceudvikling Høringssvar samlet Beslutning: Godkendt.

11

Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen

Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen Click here to enter text. Kkompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen Til Kopi til Fra Skoleudvalget Indtast Kopi til Temagruppen vedrørende kompetenceudvikling 28. april 2014 Init.: kd Sagsnr./Dok.nr.

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Ansøgning A. P. Møller Fonden. Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

Status på folkeskolereformen i Odense

Status på folkeskolereformen i Odense Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller, til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Den digitale Skoleforvaltning

Den digitale Skoleforvaltning Den digitale Skoleforvaltning Forvaltningsledelsen i Skoleforvaltningen har godkendt, der udarbejdes kommissorium for projektgruppe til opdere og samle Skoleforvaltningens stregier for arbejde med it i

Læs mere

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST. Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser

2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser Punkt 6. 2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser 2014-38219 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der fra og med skoleåret 2016/17 oprettes en klasserække med

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg

Læs mere

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1 Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Fælles mål for DUS

Godkendelse af 2. behandling af Fælles mål for DUS Punkt 5. Godkendelse af 2. behandling af Fælles mål for DUS 2017-027206 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 2. behandling af Fælles mål for DUS. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten... 3 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 09. april 2014 Mødetidspunkt 07.30 Mødelokale D Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget den 09. april

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Årsberetning Herningvej Skole, skoleåret 2014/2015

Årsberetning Herningvej Skole, skoleåret 2014/2015 Årsberetning Herningvej Skole, skoleåret 2014/2015 Til alle forældre på Herningvej Skole Når alle er forskellige er ingen anderledes - Årsberetning for Skolebestyrelsen på Herningvej Skole Skolebestyrelsen

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

YDELSESKATALOG. for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER LTU. Grafisk facilitering. Skoleudvikling Sparring. Fagteam. Læringsuge. Coaching

YDELSESKATALOG. for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER LTU. Grafisk facilitering. Skoleudvikling Sparring. Fagteam. Læringsuge. Coaching YDELSESKATALOG for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER Grafisk facilitering LTU Skoleudvikling Sparring Læringsuge Fagteam Coaching OVERSIGT Forord Ydelser til lærere og pædagoger 4 Udvikling af fagteam m. konsulent

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget

Læs mere