DANSK BØRNEILLUSTRATIONS BIENNALE UNDERVISNINGSMATERIALER i billedkunst og dansk

Transkript

1 DANSK BØRNEILLUSTRATIONS BIENNALE 2014 UNDERVISNINGSMATERIALER i billedkunst og dansk

2 Tak til Dansk Børneillustrations Biennales samarbejdspartnere og sponsorer 2014

3 INDHOLD INDLEDNING Det gode liv 2014 Mødrehjælpen UNDERVISNING Oplæg til klassesamtale DANSKFORLØB Indskoling Pauline Drasbæk Mellemtrin Rasmus Juul Udskoling Louise Trane BILLEDKUNSTFORLØB Indskoling Pauline Drasbæk Mellemtrin Helene Lund Den Boer Udskoling Jan Solheim BILAG Analyse og fortolkning af illustrationer Undervisningens læringsmål BIBIANA Danmark Hjemmesider Forfattere Martine Noring og Ida Exner Layout Martine Noring Illustration på forsiden Pauline Drasbæks (detalje) Illustration på side 2 Karina Bækkelund

4 INDLEDNING Det gode liv Dette materiale henvender sig til landets skoler og beskæftiger sig med illustration. De er skabt af danske illustratorer, som til daglig formidler historier og temaer til børn og unge. Igennem historier lærer vi om verden og definerer kultur begreber. Det er afgørende, at vi forstår begreber nogenlunde ens, men det er ligeså vigtigt, at vi sanser og erfarer og derigennem skaber vores egne definitioner. I samspillet mellem kulturens og individets forståelser definerer vi, hvem vi er. Denne dannelse finder i høj grad sted i børn og unges møde med kunst og kultur. De illustrationer, vi præsenterer i dette materiale, tager afsæt i Mødrehjælpens værdier og arbejde kommunikeret til børn. De indeholder nogle eksplicitte problemstillinger, som kan være svære at tale om. Derfor er det nærliggende at bruge billedet til at skabe en dialog Dansk børneillustrations Biennale blev afholdt for første gang på Bog- Forum 2014 i Bella Center af initiativtager og leder Martine Noring og BIBIANA Danmark i samarbejde med Mødrehjælpen. Biennalen er bygget op om en konkurrence for professionelle illustratorer i samarbejde med en dansk humanitær organisation. Samarbejdet har til hensigt at visualisere organisationens arbejde og værdisæt for børn og unge. Resultatet er en udstilling, der åbnes på BogForum i lige år og som derefter rejser rundt i landet. Med udstillingen følger et undervisningsmateriale til brug på landets skoler. Vinderen af konkurrencen blev Pauline Drasbæk, der fik overrakt prisen på kr. Fagjuryen for udvælgelse af de topnominerede var Mai Misfeldt, Katrine Clante og Claus Riis. Juryen for udvælgelse af vinderen bestod af: fagdommer Lilian Brøgger, kommunikationschef for Mødrehjælpen Heidi Lausen Purup, projektleder for BogForum/ Forum Copenhagen Stinne Hjortlund Kristoffersen, illustrator og styrelsesmedlem i Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening Lea Letén, og direktør for BIBIANA Danmark Janne Bech. Mødrehjælpen Mødrehjælpen er en social humanitær organisation, der rådgiver og støtter børnefamilier i svære situationer. Mødrehjælpens formål er at rådgive og hjælpe børnefamilier og gravide. Mødrehjælpen tager altid udgangspunkt i en forbedring af børns vilkår i opvæksten. Det gøres ved at styrke forældrene, så de bliver i stand til at give deres børn kærlighed og tryghed. Samtlige illustrationer formidler Mødrehjælpens indsatsområde, men fortolker det vidt forskelligt. I undervisningsmaterialet sætter vi fokus på børnefamiliers trivsel og at belyse temaet for børn. God fornøjelse! Med venlig hilsen Martine Noring Leder af Ida Exner Formidler for BIBIANA Danmark 1

5 DIALOG Oplæg til dialog I illustrationerne ligger mange gode samtaleoplæg, og vi vil foreslå, at I starter med at se på illustrationerne og derefter f.eks. med Cooperative Learning arbejder med nogle temaer, som læreren finder relevante for aldersgruppen og klassesammensætningen. Tag udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, og lad dem reflektere over deres egne liv. Man kan vælge at beskæftige sig med hårde emner som utryghed eller vold i hjemmet, men man kan også beskæftige sig med emner som er mere generelle. Fire temaer kunne være: Følelsessamliv Forældre og børn deler mange fysiske ting: Hjem, morgenmad, opvask, pligter, familie, oplevelser og ferier. Men de deler også følelser. Hvordan foregår det? Tag udgangspunkt i Helene Lund Den Boers illustrationer. Som yderligere hjælp har vi udarbejdet en billedeanalyse af de fem illustratorernes værker, der kan findes under bilag. Tryghed og utryghed Hvilke ting i elevernes liv skaber tryghed? Hvilke ting skaber utryghed? Hvad gør eleverne for at komme over følelsen af utryghed, når den opstår? Hvem og hvad kan hjælpe? Tag udgangspunkt i Louise Tranes, Rasmus Juuls og Helene Lund Den Boers illustrationer. Børn og forældres samliv Hvorfor har børn og forældre brug for hinanden? Hvad har børn brug for? Hvad kan de selv skaffe, og hvad må deres forældre skaffe? Hvad er forkælelse? Hvem skaffer det, børnene har brug for, hvis forældrene ikke gør? Hvad har forældrene brug for, som de kan få af børnene? Tag udgangspunkt i Rasmus Juuls, Pauline Drasbæk og Jan Solheims illustrationer. Den subjektive oplevelse Hvordan kan det, der sker i et rum, opfattes forskelligt afhængigt af, hvem man er? Vi har alle en historie, og den er fuld af følelser, vi knytter til ting, personer, steder osv. Eleverne kan blive opmærksomme på, at hændelser og konflikter, også mellem dem, kan opleves forskelligt. De kender jo godt til, at nogen kan lide en film, som andre ikke kan lide. Se på Pauline Drasbæks og Helene Lund Den Boers illustrationer. Karina Bækkelund 2

6 DANSKFORLØB Indskoling Pauline Drasbæk Start med en fælles introduktion, hvor I arbejder med et af ovenstående temaer. Kig i fællesskab på Paulines store billede, og tal om, hvad det indeholder, og hvilken situation der illustreres. Hvilken historie fortæller de forskellige personer i billedet: pigen, der sover, moderen, faren, pigen, der græder? Tal med eleverne om, hvad en replik er. Hvad kunne være personernes replik her i illustrationen? Del eleverne i grupper af 4. Lad grupperne give personerne på billedet replikker: Hvad ville de sige, hvis de kunne tale, før, imens og efter dette sker? agerer deres visuelle enhed. Det gælder om at aflæse følelserne i de enkelte enheder, fx er der meget vrede i faderens tænder og hans øje, meget ro i bolden og hårsløjfen, og sørgmodighed i blomsterne og tårerne. Eleverne skal være tænderne/ hårsløjfen/ blomstervasen... og finde ud af, hvad de vil sige til hinanden. De laver en historie og spiller dette som skuespil for klassen. Hvis I har activeboard i klassen, kan læreren som baggrund for elevernes skuespil vise, hvilke fire visuelle enheder, det er, der agerer. Gå endelig videre med billedkunstforløbet, så eleverne beskæftiger sig med illustrationerne med forskellige udgangspunkter. Grupperne laver et lille skuespil, som viser, hvordan familien er kommet frem til situationen på billedet, og hvad der derefter sker. Fortæl nu eleverne om visuelle enheder. Visuelle enheder Er afgrænset fra resten af billedet, fx ved en streg eller et skift i materialer. Er noget ensartet, fx et ensfarvet felt, en samlet form eller et mønster. Er noget, man kan pege på og sige Her er det. Lad eleverne vælge imellem ovenstående 10 eksempler, eller lad dem selv finde enheder på illustrationen. Kopiér/print kort ud til eleverne, så de har deres visuelle enheder isoleret. Eleverne vælger hver især en visuel enhed og skal nu i grupperne give dem navne og replikker. De skal lave et skuespil, hvor de hver især 3

7 Pauline Drasbæk 4

8 Pauline Drasbæk 5

9 Pauline Drasbæk 6

10 Mellemtrin Rasmus Juul Start med en fælles introduktion, hvor I arbejder med et af ovenstående temaer. Kig i fællesskab på Rasmus Juuls seks illustrationer, og tal om, hvad de indeholder, og hvilken slags familie der illustreres. Hvilken historie fortæller de tilsammen? Tal med eleverne om, hvad en replik er. Hvad kunne være personernes replik (inklusive bjørnen) på de forskellige illustrationer? Del eleverne op i grupper af 3. Lad grupperne give personerne på billedet replikker og udføre illustrationernes handling som et lille skuespil. Fortæl nu eleverne om visuelle enheder. Visuelle enheder Er afgrænset fra resten af billedet, fx ved en streg eller et skift i materialer. Er noget ensartet, fx et ensfarvet felt, en samlet form eller et mønster. Er noget, man kan pege på og sige Her er det. Eksempler på visuelle enheder i Rasmus Juuls illustrationer: Hver gruppe vælger tre visuelle enheder. I kan enten vælge blandt disse ti, eller eleverne kan selv vælge andre fra illustrationerne. Eleverne skal give deres visuelle enheder navne og lave en personkarakteristik. De skal forestille sig, at deres visuelle element er en person: Hvordan kunne de beskrive personen? Arbejd med den metode til personkarakteristik, som klassen ellers har brugt i danskundervisningen. Det gælder om at afkode følelserne i de enkelte enheder, fx kan skyen være tilskuer til det, der sker, uden at mene noget om det, hvorimod planten, som heller ikke blander sig, måske har dårlig samvittighed, deraf dens sorte farve. Den åbne låge signalerer en mulighed, og den sorte port lover enten himmel eller helvede. Lad nu grupperne skrive en rap/et teaterstykke, hvor personerne mødes, og en handling udspiller sig. Det kan være den handling, man ser på Rasmus Juuls seks illustrationer, eller det kan være en handling, som eleverne selv finder på. Mange klasser synes, det er sjovt at arbejde med rap på mellemtrinnet. Hvis I har activeboard i klassen, kan læreren som baggrund for elevernes performances vise, hvilke tre visuelle enheder der agerer. Efterfølgende kan der laves skriftlige præsentationer, hvor eleverne skriver en historie med deres visuelle enheds karakters synsvinkel. Gå endelig videre med billedkunstforløbet, så eleverne beskæftiger sig med illustrationerne med forskellige udgangspunkter. 7

11 Rasmus Juul 8

12 Rasmus Juul 9

13 Rasmus Juul 10

14 Udskoling - Louise Trane Start med en fælles introduktion, hvor I arbejder med et af ovenstående temaer. Lad eleverne afkode illustrationsrækken: Hvilken drøm illustreres her? Fortæl historien mundtligt med forskellige synsvinkler (hånden, fuglen, barnet) eller skriftligt i kortprosa-form eller digtform. Isolér forskellige visuelle elementer på billederne. Lad eleverne selv finde dem. Visuelle enheder Er afgrænset fra resten af billedet, fx ved en streg eller et skift i materialer. Er noget ensartet, fx et ensfarvet felt, en samlet form eller et mønster. Er noget, man kan pege på og sige Her er det. Selvbiografisk genre Lad eleverne finde en visuel enhed, som de kan identificere sig med og beskrive, hvordan de i deres liv har oplevet fx at være Hr. Fast. Det kan være, at de har været meget bestemte omkring et princip for, hvordan de forventer, deres venner skal opføre sig, men at de så i en bestemt situation har slækket på deres principper og ladet deres bløde side få lov til at bestemme. Eksemplet med Hr. Fast kan fortælles til eleverne eller ikke, afhængigt af hvor god klassen er til at arbejde med abstrakte fænomener og relatere disse til konkrete livssituationer. Eleverne giver deres visuelle enheder navne og personkarakteristikker. Lad illustrationerne fungere som allegori for en hændelse i denne nye personligheds liv. Et eksempel kunne være en af tremmerne for vinduet. Navnet for denne person kunne være Hr. Fast, og personkarakteristikken kunne beskrive ham som én, der mener, at tingene skal blive ved med at være, som de er: Det, der er inde, skal forblive inde og det, der er ude, skal forblive ude. I denne historie, som illustrationerne fortæller, kunne Hr. Fast blive blød om hjertet, da han bevidnede noget, som skete inde, og derfor kunne han lade noget slippe ind, som ellers hørte til ude, sådan at det, der var låst inde, kunne komme ud. Historien kunne fx udspille sig mellem en buschauffør og et barn, der ikke har billet. Den beskriver dengang, Hr. Fast blev blød. 11

15 Louise Trane 12

16 Louise Trane 13

17 Louise Trane 14

18 Louise Trane 15

19 Louise Trane 16

20 BILLEDKUNSTFORLØB Indskoling Pauline Drasbæk Paulines illustrationer består af to udsnit af et hovedbillede. Det interessante er, hvordan historien ændrer sig alt efter rækkefølgen af billederne. Går de fra hovedbillede til dukken på puden, ligger der i fortællingen et håb om en god slutning, og går billederækken fra den grædende pige til hovedbilledet, er det udelukkende utrygheden, der dominerer fortællingen. Brug måden, Pauline har bygget en fortælling op, ved at tage to detaljer ud af et hovedbillede. Tal om forskellige begivenheder fra familielivet, og idegenerér i fællesskab. Hver elev tegner deres scene op som hovedbillede i A3. Eleverne skal vælge de ting, de tegner, så de kan fokusere på to detaljer som særskilte illustrationer. Opgaven kræver ikke specielle materialer, men en mulighed er at lade eleverne vælge en farveskala, der er enkel som i Paulines værker. Det samler alle tre illustrationer til sidst. Lav en billederamme med mål xx og affotografér detaljerne samt det fulde hovedbillede. Hvis i har et activeboard i klassen, kan billederne vises i de to forskellige rækkefølger, eller de kan printes ud. Tal i klassen om, hvordan fortællingen ændrer sig, alt efter hvilken rækkefølge billederne lægges i. 17

21 Pauline Drasbæk 18

22 Pauline Drasbæk 19

23 Pauline Drasbæk 20

24 Mellemtrin Helene Lund Den Boer Helene arbejder med 3D-montager, der affotograferes og bruges som 2D-emner i hendes illustrationer. Opgaven her kan derfor med fordel laves i samarbejde med håndarbejdsfaget, hvor eleverne kan lave deres egne dukker/figurer. Figurerne kan også laves i udklippet filt eller karton, hvis opgaven skal holdes mere enkel. Netop pga. temaet for opgaven vil det være oplagt at lave en udstilling for på den måde at synliggøre Mødrehjælpens arbejde. Samtidigt vil det være en god øvelse for eleverne at skulle skrive noget om præmisserne for illustrationerne, evt. med udvalgte citater fra eleverne om arbejdsprocessen og deres værker. Dukkerne bruges hver i to forskellige montager. Eleverne arbejder med at skabe forskellige stemninger og udtryk over de samme dukker. Brug Helenes billeder som inspiration. De er alle i par og illustrerer godt, hvordan den samme dukke er sat ind i trygge og utrygge sammenhænge. Tal om, hvad der skaber de forskellige stemninger. Figurerne laves af arme, krop, ben og hoved. Hovedet består yderligere af et eller flere ansigter, sådan at det kan forandres. Første trin er at udarbejde de forskellige kropsdele og give dukken tøj på etc. Eleverne skal beslutte sig for, hvilke to ansigter de gerne vil lave. For at nå frem til ansigterne kan eleverne lave skitser af forskellige ansigtsudtryk. Baggrunden er collager. Det kan være tekstiler, gamle tapeter og mønstre, der er malet op. Vælg evt. en eller to andre effekter til at understrege historien. Her kan man evt. lave en brainstorm i grupper eller for hele klassen om, hvad der skaber trygge og utrygge stemninger, for at sætte fantasien i gang og samle klassen om opgaven. Læg de to montager op, og tag billeder af dem. Det kan være en god ide at tage to tre stykker af hver og se forskellen. Lyset og vinklen kan spille en stor rolle for, hvordan illustrationen afløses. Eleverne skal til slut vælge et foto af den trygge og utrygge version og begrunde valg af detaljer på figuren, de to forskellige ansigtsudtryk, og den måde, de to billeder er komponeret. 21

25 Helene Lund Den Boer 22

26 Helene Lund Den Boer 23

27 Helene Lund Den Boer 24

28 Helene Lund Den Boer 25

29 Helene Lund Den Boer 26

30 Helene Lund Den Boer 27

31 Udskoling Jan Solheim Jans illustrationer er bygget op som scener fra en dukkeleg, hvor et barn lader dukkerne udspille en historie. Billederækken er sat op som en tegneserie, og farveholdningen er enkel med en klar sort optegning. Brug samme grundprincipper for denne opgave. Grupperne skal præsentere deres fortælling for klassen og evt. udstille den på skolen, så alle kan få glæde af deres værker. Del klassen op i grupper med 3 elever i hver gruppe. Lad gruppen diskutere sig frem til, hvilken historie de gerne vil illustrere med familielivet i centrum for fortællingen. Lad eleverne opdele historien i forskellige hovedscener og find dukker/ bamser el.lign., der kan udspille handlingen. Ud fra de overordnede retningslinjer for fortællingen skal en eller to elever spille fortællingen, og den tredje tage foto. Husk, at det kun er hænderne og dukkerne, der skal tages foto af sådan at det bliver close-ups. Vær opmærksom på, at baggrunden er ensfarvet; brug et tæppe el.lign. Se på billederne, og læg dem op, så de udgør fortællingen. Diskutér i grupperne, om fortællingen er tydelig nok, eller om der mangler nogle scener. Byt med en anden gruppe, sådan at der kommer friske øjne på gruppernes fortællinger. Lav evt. de billeder, der mangler. Print de valgte billeder ud, og kalkér dem over på rent papir. Sørg for, at der er nok hvidt papir omkring de overførte scener, sådan at der er frie rammer for beskæring af billedet. Når printene er blevet overført, skal der vælges farver. Brug farveblyanter eller tuscher. Eleverne skal farvelægge alle scenerne ens. Når alle billederne er overført og farvelagt, skal grupperne sætte historien op på A3 ark. Det kan være, at enkelte scener skal kopieres op i størrelse, for at historien står så klart som muligt. 28

32 Jan Solheim 29

33 Jan Solheim 30

34 Jan Solheim 31

35 BILAG Analyse og fortolkning af illustrationer Vi har udvalgt fem illustratorer og baseret vores undervisningsforløb på deres værker. Nedenfor præsenterer vi deres værker og kommer med forslag til emner, der er relevante at tale om i klassen. Louise Trane Louise Tranes seks illustrationer er lavet med tusch og blyant på papir og holdt i sort/hvid. Der er ingen lige linjer, alle streger er meget følsomt lavet, som om det har gjort ondt i den hånd, der har tegnet. Fortællingen udspiller sig i et hus, hvor der er et vindue med tremmer og en dør. I rummet ligger et barn i en seng, og man ser bare barnets øjne og hænder. Tremmernes skygger reflekteres ned på barnets seng og synes derfor at låse barnet inde under sin dyne. I historien bliver barnet forstyrret af en den store hånd. Få en snak med klassen om, hvad den kan repræsentere. En sort fugl entrerer rummet gennem tremmerne og afleverer en hjerteformet ballon til barnet. Fuglen har BH på, ring i øret og et stort og fantasifuldt hår. Dens næb er spændt fast med en snor. Barnet bruger hjerteballonen til at svæve ud af rummet i sin seng og slippe væk fra den store hånd. I sidste illustration ser man mange svævende senge. Fuglen kan naturligvis repræsentere barnets ønske og fantasi, men snak med klassen om, hvem og hvad der kan hjælpe børn ud af en væmmelig situation som denne. Rundt om vinduet er der malet blå vandfarve. På sidste billede er hele huset malet med denne farve. Det bryder med den sort/hvide stil. Hvordan virker det, at tegneren har valgt at bryde reglerne på denne måde? Rasmus Juul Rasmus Juuls illustrationer er lavet på computer. De minder om tryk, fordi farvefladerne ikke er gennemfarvede, men indeholder sorte og hvide urenheder. Der er brugt rene farver, og især rød, blå og sort. Der fortælles en historie om en pige, som vinker farvel til sin ven uden for sit hjem, som er en hule, mens en bjørn skjuler sig bag hulen. Hun løber ind ad havegangen, mens en stor bjørnelap langer ud efter hende i luften, men ikke rammer hende. Inde i hulen sidder hun nu, og bjørnen kigger ind. Hulens indgang blokeres af bjørnens store hoved, mens den brøler ind, og hun stikker af. På sidste illustration ses pigen i en hule under stjernerne sammen med sin ven. Historien er meget direkte fortalt; det er tydeligt at se, hvad der sker. Den blå himmel bevirker, at det hele virker som en hverdagssituation. Den røde hule signalerer både redning og fare, og det er også sådan, den optræder: Pigen flygter ind i hulen og rammes derfor ikke af bjørnelappen, men inde i hulen er hun fanget, og må høre på bjørnens brøl. På den sidste illustration opfattes det røde som en varm tryghedsskabende farve. Hvad kan denne pige gøre? Det lader til, at hun har et sted, hun kan gå hen: i hulen med sin ven, men hvis hun vælger at forlade sit hjem, hvordan skal hun så leve med sin mor? Tal med klassen om, hvorvidt børn og forældre for enhver pris må leve sammen, og om hvordan forældre og andre voksne kan opfattes ansvarlige eller uansvarlige, farlige eller beskyttende mv. 32

36 Pauline Drasbæk Paulines tre illustrationer forestiller to close-ups og et mere scenisk billede. Først en dukke, som sover fredeligt med hovedet på puden, så en pige, der græder. Den sidste illustration viser en far og mor, der skændes. Deres skænderi er voldsomt og faren virker truende. Pigen sidder på gulvet og græder ved siden af hendes dukke, som sover fredfyldt. De to første illustrationer er udsnit af den sidste, og kontrasten mellem pigen og dukken tydeliggør forholdet mellem virkeligheden og ønsket. Illustrationerne er tegnet på computer, og farverne er mest holdt i sort og grå og blå. Baggrunden er meget urolig med forskellige blå og grå linjer og mønstre. Der er både noget, der ligner blomster, navlestrenge, sælunger og smadret glas. Ansigterne er meget udtryksfulde, og især farens vilde øjne giver meget liv til billedet. Pigernes hud er helt hvid, hvilket får de to til at fremstå uskyldige. Her er tale om et skænderi eventuelt med voldelige elementer, hvilket hentydes ved at skyggen af farens hånd falder nøjagtigt på pigens ansigt. Tal med klassen om, at oplevelsen kan være forskelig afhængig af, hvor man zoomer ind i en social scene og om forskellen mellem virkeligheden (truslen) og sådan, som man ville ønske sig, det var (trygheden). Lyset er sat forskelligt, og der optræder forskellige elementer i de forskellige montager: en bamse, som også skifter ansigtsudtryk, hesteting, mandearme, en kvindearm, en tennisbold og sommerfugle. Tal med klassen om, hvad der er det samme, og hvad der er forskelligt på de parvise billeder, og hvilke situationer børnene er i. Hvordan virker det, at lyset og de andre parametre ændres? Hvorfor er pigens mund en lynlås på et af billederne? Hvordan har børnene det? Fortæl deres historier. Den sidste af Helenes illustrationer forestiller et rødt og et lyserødt hjerte på en baggrund af en plante. Et voksenhjerte og et barnehjerte. De banker sammen: voksne og børn, der lever sammen, lever sammen på mange planer. De deler både et hus og aktiviteter, men også følelserne: hvis barnet føler noget positivt eller negativt, vil den voksne blive påvirket af dette og omvendt. Jan Solheim Jan Solheims illustrationer er 13 kvadratiske billeder, der tilsammen danner en tegneserie. De er tegnet på computer og farvet med enkle gule, røde og grå farver. Der optræder fire personer: Et barn, en mor, en far og en politimand, men i virkeligheden er der fem, for der er også et par hænder: Barnet, der leger med dukkerne. Så her fortælles der faktisk to historier på én gang: historien om dukkernes liv og historien om barnet, der leger. Helene Lund Den Boer Helenes illustrationer fortæller ikke en episk historie, men viser nogle børneportrætter. Teknikken er montage og collage. To filtdukker får forskellige ansigter, som er broderet på filtstykker. De befinder sig i tre forskellige scener, og der er taget to billeder i hvert rum: et blomstret, et grønt og et rødt. 33

37 I historien i tegneserien fungerer moderen og barnet fredeligt sammen. De laver mad, og faren kommer hjem for at spise. Han er sur og ryster med bordet og slår moren og barnet. Han tager fat i en bøjle, men inden han får brugt den, kommer en politimand og arresterer ham. Til sidst rejser barnet og moren med hinanden og deres kufferter i hånden. I historien om barnet der leger, ved man bare, at et barn har fire dukker. På et tidspunkt tegner hun/han på farens ansigt med en tusch. Tal med klassen om, hvor børn får deres idéer til lege fra. Dette barn må enten have oplevet en voldelig situation derhjemme eller have set det på film el.lign. Mennesker fortæller ofte historier om historier på denne måde. Det kaldes rammefortællinger eller metahistorier, når en historier handler om en, der fortæller en historie. Undervisningens læringsmål Billedkunst På finder man under <Grundskole> de nyeste mål for fagene i den danske folkeskole. Dette materiale giver mulighed for, at der kan fokuseres særligt på udvalgte mål. For eleverne i klasse er det relevant, at eleverne i billedkunst skal gennemgå forløb, der rammer mål indenfor tegning og grafik, maleri og collage, billedkomposition, analyse og udstilling. Disse mål kan bl.a. opnås med dette materiale. I klasse hedder det bl.a.: Billedkunstfaget danner basis for at udvikle samspillet mellem skolen og andre relevante institutioner. Dette kan eksempelvis være billedskoler, museer og kulturinstitutioner. Eleverne skal lære at deltage i aktiviteter, der involverer samarbejde med sådanne institutioner uden for skolen. Det er relevant at bemærke, at indholdet i dette materiale repræsenterer relevante kulturinstitutioner, idet der er tale om aktuelle danske kunstnere, der for nylig har udviklet værkerne i samarbejde med Mødrehjælpen som humanitær organisation. Målene for gymnasiefaget billedkunst kan også ses på emu.dk, og vi vil anmode læreren om selv at vælge, hvilke faglige discipliner der skal lægges fokus på, idet dette materiale kan lægge op til, at der arbejdes med mange forskellige fagspecifikke mål. Dansk Det gælder også for danskfaget, at målene kan ses på under <Grundskole>. For danskfaget er kategorierne læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation alle relevante, når man indtænker danskfagets udvidede teksforståelse og betragter illustrationerne som tekster. Dette gøres eksplicit fra 3. klasse (multimodale tekster). Igen vil vi anmode læreren om selv at vælge, hvilke specifikke faglige discipliner der skal lægges fokus på. De samme kategorier er relevante i klasse og findes også med alderssvarende beskrivelser på emu.dk. 34

38 BIBIANA Danmark BIBIANA Danmark er en non-profit forening, der arbejder professionelt for at inspirere og undervise børn i kunst og kultur. Det gøt vi ved at give direkte adgang til verdens bedste børnebogsillustrationer og internationale udstillings- og læringskoncepter. BIBIANA Danmarks ambition er at stimulere børn og unges nysgerrighed, deres evne til at undres, deres kreativitet og fantasi. Vi vil gennem mødet med kunstnere fra ind- og udland sikre kulturelle oplevelser, som inspirerer dem, pirrer deres nysgerrighed og udvikler dem som hele mennesker. BIBIANA Danmark er dedikeret til fantasien og evnen til at skabe nye verdener og nye virkeligheder. Vi kigger frem mod vores store ambition, som er at skabe et permanent hus for kunst og kultur for børn i verdensklasse, der kommer ud til hele kongeriget. BIBIANA Danmark International House of Art for Children består af fire søjler, der hver for sig og sammen skal sikre et sted for kunst og kultur for børn og deres forældre. Et stort hold af frivillige arbejder hver og én med projektet på con amore basis, overbevist om nødvendigheden af denne slags udstillinger og samarbejdet med udenlandske, kunstneriske organisationer. Hele holdet bag BIBIANA Danmark de frivillige guider, initiativtagerne, et solidt fagligt advisory board, en dygtig professionel bestyrelse, fagfolkene, designere, arkitekter, kommunikationsfolk, den daglige projektorganisation og vores trofaste partnerne tror fuldt og fast på værdien i dette projekt. I dag bor vi i VM Bjerget, Ørestad Boulevard 55 B, 2300 København S. Vores lokaler i det verdensberømte og fabulerende byggeri af Bjarke Ingels danner rammerne om vores arbejde med udstillinger og undervisningskoncepter. Kom og besøg os og se vores unikke udstillinger. De fire søjler er: Løbende nationale og internationale udstillinger Undervisningsplatform for børn og unge Verdensbiblioteket, bøger fra alverdens lande på alverdens sprog Galleri, permanent samling og netværksfunktion Vores samarbejde med en lang række internationale børnekulturhuse betyder, at vi hele tiden har mulighed for at tiltrække de nyeste udstillinger og den nyeste viden. BIBIANAs mål er at være landsdækkende. Derfor udvikler vi vores udstillinger og undervisningsplatforme til også at kunne pakkes og rejse på Danmarksturné. Karina Bækkelund 35