Februar 2016 Årgang 45 nr. 1 ISSN

Transkript

1 Februar 2016 Årgang 45 nr. 1 ISSN Etageejendommene buldrer ind på de gamle havneområder og fortrænger det maritime liv. Politikere og arkitekter ser penge i nye aktiviteter i havnene, hvor vandsidens brugere risikerer at blive trængt væk. TS-bladet sætter i år fokus på dårlige og gode eksempler på havneudvikling. Billedet er fra Frederikssund. Foto: Merete Ettrup

2 Hvordan syntes du, det går i din havn? Formanden har ordet: Fokus på havnene, hvor nye interesser fortrænger skibene. Send gerne eksempler. Af Merete Ettrup, formand Velkommen til TS Bladet årgang 2016, hvor vi sætter fokus på de danske havne. Målet er at blive klogere på, hvordan det går med udviklingen i landets havnebyer, og deles om de erfaringer, vi kan drage fra både de gode og de dårlige eksempler på at finde en ny rolle til de tidligere erhvervshavne. Ideerne hos især politikerne og alle de nye ikke-så-maritime aktører i de gamle erhvervshavne blomstrer, og mange steder er det en kamp for os gamle havnebrugere at bevare pladsen. Temaet er valgt, fordi TS fartøjerne er dybt afhængige af plads til skib og beddinger og værkstedsfaciliteter, men også fordi interessen for vores skibe og de traditionelle maritime miljøer er begyndt at vågne hos beslutningstagerne rundt i de danske kystbyer. Med havnen som tema ønsker vi at kvalificere debatten. Boligblokke fylder kajerne Vi kan i hvert fald ikke klage over, at der ikke er nogen, der interesserer sig for de danske havne i dag. Havnene er yndlingstema for kreative planlæggere, udviklingsorienterede politikere, innovative projektmagere og nytænkende arkitekter. Havneområderne er i hele landet i forandring og får nye funktioner. Vi har allerede set kajområder blive omdannet til parcelhuskvarterer og prestigebyggerier i blandt andet København, Århus, Ålborg, Nyborg, Frederikssund, Nykøbing Sjælland, Korsør og Holbæk. boligejere. En havn lever døgnet rundt, mens en boligejer gerne vil have udsigt til vores smukke skibe og betragte livet på havnen men også kræver fred til søndagsbrunchen og ro i fritimerne. Det er et dilemma, der giver konflikter i de nye havne, og som vi allerede har set eksempler på, har skabt problemer for TS skibene i havnen. Klager over larm, lugt og sågar grimme presenninger har skubbet TS skibe væk i blandt andet Frederiksund og Holbæk. Identiteten forsvinder Et typisk havneområde i en dansk kystby rummede for blot 30 år siden eget skibsværft, beddinger, lagerhaller, stejlepladser, fiskerhuse og plads til omlastning og opbevaring af alverdens gods. Ikke fordi det så pænt ud, men fordi det var praktisk og nødvendigt for at holde trafikken i en driftig erhvervshavn i gang. Nytænkningen har været i høj kurs, men vi kan mærke, at det begynder at gå op for politikerne, at der er en værdi i at bevare de maritime miljøer og træskibene det er nemlig oftest det, folk flytter ned til havnen for at være en del af. Nye beboere kræver ro Men der sker også noget med folk, når de bliver nabo til aktiviteter på havnen, der ikke er skabt til at skulle tage hensyn til Mastodont-byggerier suger livet ud af havnen og bidrager ikke selv med noget. Her eksempel fra Holbæk Havn. Foto: Merete Ettrup 2

3 Alle disse funktioner ved vi godt allerede er, eller snart vil være, fortid for de fleste danske havne. Spørgsmålet er, ikke om vi kan standse udviklingen. Spørgsmålet er, om politikerne og byplanlæggerne får tænkt sig godt nok om, inden de bygger havnen om til et parcelhuskvarter. Det er nemlig ikke kun os træskibssejlere, der mister vores legepladser. Også de nye beboere og havnebyens indbyggere oplever, at byens og havnens identitet forsvinder sammen med skibene og de maritime miljøer. Nye tider = nye interesser Værdien af livet på en havn ses i politikernes iver efter at sælge retten til at tage del i fremtidens liv på havnen. Det ses i folks købelyst efter at blive en del af havnen. Og det ses i arkitekter og byplanlæggeres interesse i at medvirke i estetiske prestigeprojekter, der skal forskønne de gamle havneområder. De kommercielle interesser trænger de ikke-kommercielle miljøer ud, og resultatet begynder flere steder at vise sig som en død havn med stribevis af boliger og administrationsbygninger, der lukker kl. 16. Nykøbing Sjælland, Frederikssund og Holbæks tidligere trafikhavn er nogle af eksemplerne på, hvor lidt maritim en havn faktisk kan blive. Men de nye havnebrugeres forventninger til at bo og bruge de nye havne viser sig nu mange steder ikke at blive opfyldt af de pæne arkitekttegnede havnemiljøer. Selv om de første erfaringer med de nye havne langt fra har stoppet aflivningen af de maritime aktiviteter i kystbyerne, så er der også byer, der begynder at få øjnene op for gevinsten i at bevare i hvert fald dele af de oprindelige maritime miljøer og sikre plads til de gamle træskibe. Mere fokus på havnelivet TS Bladet er ikke ene om at have fået øje på, at der er meget på spil i de danske havne. De store fonde som RealDania og Nordea har særlig fokus på havnene, og Friluftsrådet har også sat gang i projekter, der skal fremme de ikke-kommercielle fritidsbrugeres behov i de nye havneområder. Kommunerne henvender sig til TS for at høre om, hvordan de kan tiltrække flere TS fartøjer og (gen)skabe miljøer, der trækker liv til havnen. Årets tema i TS-bladet vil søge at blive klogere på både de gode og de dårlige eksempler på havneudvikling. Vi starter i Næstved, hvor intentionen fra kommunen er en levende havn, men resultatet bærer præg af ikke at have inddraget brugerne i beslutningsprocessen. Vi bringer opskriften på en kilometer kaj uden pullerter, el og vand. Havnekonference i Lemvig TS bakker også op om debatten om den gode havneudvikling, når Træskibslauget i Lemvig sammen med Folkeuniversitetet og byens produktionsskole arrangerer Havnekonference lørdag den 27. februar med titlen: Levende Havn også i fremtiden. Læs mere og tilmeld dig på ts-skib.dk. Vi vil også gerne høre, hvordan det går i din havn. Mail mig både de gode og de dårlige historier. TS-sekretariatet v/lis Jensen, Holbækvej 8, 1. tv Roskilde. Telefon: ts.sekr@gmail.com Adresseændring meldes til kassereren. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk TS web shop: TS på Facebook: TS Træskibs Sammenslutningen og Sejl med mig for skibe og interesserede sejlere i TS. Alle kan blive medlem af TS og støtte arbejdet med at bevare den sejlende danske kulturarv. Aktivt medlemskab koster kr. 350 om året, inklusive TS-bladet fem gange årligt. For unge under 25 år er prisen kr Passivt medlemskab koster kr. 200 årligt. Udfyld indmeldelsesformularen på hjemmesiden, hvor du også kan holde dig orienteret om de medlemsmøder, stævner og andre maritime nyheder. Som aktivt medlem kan du søge om at få dit brugsfartøj optaget på TS-fartøjslisten. Så kan du få glæde af frihavnsordningen med mere end 80 frihavne i Danmark, uddannelsestilbud med træningssejladser og træf, andre stævner og sejladser. 3 TS samarbejder også med forsikringsselskabet Søassurancen Danmark, som tilbyder billige ansvarsforsikringer og konkurrencedygtige kaskoforsikringer til fartøjsejerne. Deadline til bladet i 2016: TS-blad 2: 13. marts. TS-blad 3: 12. juni. TS-blad 4: 18. september. Årbog 2016: 13. november. Indlæg og historier bedes sendt til: ts.redaktion@gmail.com

4 TS klar til at ansætte forretningsfører Foreningen er også på udkik efter ny formand og ny kasserer kom gerne med et bud! Af Nis Olsen Træskibs Sammenslutningen har kurs mod et waypoint, som hidtil kun har været en drøm for mange af medlemmerne: Foreningen har skabt økonomisk grundlag for at ansætte sin første medarbejder. Det bliver en forretningsfører, som skal fortsætte arbejdet med at hente finansiering ind udefra til at drive og udvikle foreningen til gavn for den sejlende danske kulturarv: Skibene, skibsejerne og TS andre medlemmer. Startskuddet for denne udvikling af TS blev givet for snart to år siden i Lauge Damstrups formandstid, hvor Merete Ettrup blev projektansat til at finde pengene eksternt. Mange bække Det er lykkedes ad flere kanaler. Dels har TS indgået et samarbejde med skibsforsikringsselskabet Søassurancen Danmark i Marstal et samarbejde, som er under positiv udvikling. Dels støttes TS økonomisk af Kulturstyrelsen og Friluftsrådet. Og dels giver det årlige pinsestævne indtægter til TS blandt andet gennem andel i omsætningen på kajerne. Bestyrelsen rutter ikke med pengene, så den nye stilling som forretningsfører slås op til 32 timer om ugen. Med stigende indtægter bliver der måske også mulighed for at ansætte personer til enkeltprojekter, som kan generere flere penge i kassen. Beskrivelsen af stillingen som forretningsfører står på den næste side. Ansøgningsfristen er 1. marts. Bestyrelsen gør på forhånd opmærksom på, at egnet ansøger haves. Ny formand og ny kasserer Foruden forretningsføreren vil der komme flere nye ansigter i TS. På generalforsamlingen til pinse i Nakskov skal der findes både en ny formand og en ny kasserer. år. Hun har i det forløbne år passet både formandsposten og projektansættelsen med at rejse penge til TS. Formandsposten tog Merete Ettrup for at færdiggøre det arbejde, hun sammen med bestyrelsen og Lauge Damstrup startede op i Det var vigtigt at komme i havn med den første etape. Det er lykkedes, og dermed er det et godt tidspunkt til at finde en ny kaptajn for foreningen. Også kasserer Egon Hansen går af. Det bebudede han allerede sidste år i Lemvig, så der skal også findes en afløser til maj. Kassererposten bliver fremover mindre krævende, fordi flere af opgaverne trækkes ud og bliver løst på anden måde. Andre poster i TS-ledelsen kan også komme i spil, så bestyrelsen modtager gerne henvendelser fra interesserede, som vil hjælpe med til at bevare Danmarks sejlende kulturarv. Indkaldelse til generalforsamling 2016 Generalforsamlingen 2016 afholdes i Nakskov søndag 15. maj 2014 kl Dagsorden nedenfor i henhold til vedtægterne vil blive suppleret med indkomne forslag og oplysninger om, hvem der modtager valg. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg i henhold til 8 I 2015 forlod Lauge Damstrup formandsposten halvvejs i sin to-årige periode på grund af sygdom. Næstformand Merete Ettrup blev i stedet valgt som formand i periodens sidste 7. Eventuelt Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. 4

5 Landsforeningen Træskibs Sammenslutningen i Danmark søger forretningsfører (32 timer). Træskibs Sammenslutningen er en lille forening med et stort ansvar. Foreningen organiserer og varetager Danmarks sejlende Kulturarvs interesser i alle de sammenhænge skibene nu indgår i. Vi søger en forretningsfører, der kan sætte skibene i centrum også på den politiske dagsorden. Der er tale om en nyetableret stilling. TS er en forening i udvikling. Foreningens nye forretningsfører skal sammen med formandsskabet sikre fremdrift i overensstemmelse med de retningslinjer bestyrelsen sætter for foreningen. Din arbejdsplads er hele landet, med udgangspunkt i en hjemmearbejdsplads. Din profil: Du er et dedikeret organisationsmenneske, der arbejder med politisk forståelse for en frivillig ledet forening. Du kan skabe overblik og samarbejde på tværs i en organisation med mange interesser. Du vil udvikle TS og dit eget maritime og politiske netværk til gavn for foreningens interesser. Du har erfaring med politisk organisationsudvikling, samt med udvikling af nye forretningskoncepter og med fondsansøgninger. Du kan udarbejde indstillinger og beslutningsgrundlag til bestyrelsen og formandsskabet. Du er parat til at have en finger med i spillet i alle foreningens aktiviteter og kan involvere og engagere medlemmerne i respekt for det vigtige frivillige arbejde, foreningen bygger på. Du kan projektlede og sikre gennemførelse af både store og små projekter Du har kendskab til tekniske systemer og kan betjene eller lære at betjene de forskellige systemer, der binder foreningen sammen. Og så kan du formidle til både medlemmer, medier, politikere og bestyrelsen. Dine arbejdstider kan være skæve og tilrettelægges i samarbejde med formandsskabet inden for en ramme på gennemsnitlig 32 timer om ugen. Arbejde herudover honoreres ikke særskilt. Ansættelsen sker i øvrigt i overensstemmelse med Funktionærlovens bestemmelser. Løn og pensionsordning efter nærmere aftale. Du forventes at kunne tiltræde den 1. maj Din ansøgning bedes du inden den 1. marts indsende til foreningens sekretær pr. ts.sekr@gmail.com. Alle, der matcher ovenstående profil, og som kan se potentiale i at udvikle Træskibs Sammenslutningens opgave med at holde Danmarks Sejlende Kulturarv sejlende for fremtiden, opfordres til at søge stillingen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til foreningens næstformand Jay Brun Jensen, telefonnummer: , jay.brun.jensen@svendborg.dk, eller til foreningens kasserer Egon Hansen, telefonnummer , kasserer@ts-skib.dk Læs mere om foreningen på 5

6 Ny kilometerlang kaj uden pullerter Næstved havn skal bruges til at tiltrække turister, men der er ikke plads til hverken gamle træskibe eller andre lystsejlere. Af Jens Riise Næstved havn har ambitioner. Næstved Havn, Porten til Europa, står der på havnens logo og brevpapir. Intet mindre. Havnen er nu også en interessant konstruktion, en industrihavn flere kilometer inde i landet. I middelalderen kunne små skibe sejle op ad Suseåen og ind til byen. Større skibe omlastede ved Karrebæksminde og lod pramme klare transporten på åen. Nu har kun erhvervsskibe adgang til havnen, da man simpelthen ikke vil forsinke biltrafikken på ringvejen med broåbninger. Det er en overraskende sejlerfjendtlig politik. Vi har mange andre og mindst lige så trafikerede veje i Danmark for eksempel Frederikssund og selv midt inde i København hvor broerne godt kan åbnes for lystsejlere. Åbning for lystfartøjer til Næstved vil ikke kræve ekstra bemanding, da svingbroen fjernstyres af vagten i Karrebæksminde. Lukningen er en ren politisk beslutning. I 1930 erne udførte man det enorme anlægsarbejde, at grave en kanal, bygge en bro og anlægge en moderne havn helt inde ved den gamle købstad. I 1938 sejlede Europas smukkeste kongeskib ind til byen, under stor festivitas og blafrende faner, for at indvie den nye havn langt fra havet. Kanalen og havnen kom også til at tjene byen godt. Næstved havn byder gæsterne hjerteligt velkommen, kan man se på et stort skilt. Foto: Jens Riise Kort efter indvielsen af den nye kanal i 1938 fik Næstved besøg af ret store skibe. Foto: Næstved museum Da porten lukkede for private sejlere Men i 1996 gik udviklingen den anden vej. En stor svingbro ved omfartsvejen blev indviet og lystbåde flyttet ud til Karrebæksminde. Tilbage er kun et par lokale småjoller, der kan passere under broen. Unik og død - havn Set uden for de offentlige kontorer er det ikke nemt at forstå den politik. Havnen er snæver for de store moderne fragtskibe, og da meget af den lokale industri er lukket, er havnen kommet til at se temmelig død ud. Det er en skam. En unik havn et dejligt sted i Danmark, lige ved en gammel købsstad, nær skøn natur, nær en god badestrand og godt sejlområde og den bliver stort set ikke brugt til noget. Efter pinsetræffet i 2014 besluttede Lauge Damstrup at gøre noget ved sagen og sejlede HAVGASSEN fra Flensborg til Næstved. Det krævede lange samtaler med de, for øvrigt meget positive, havnefogeder i både Karrebæksminde og Næst- 6

7 ved, og diplomatisk sans at få lov til at sejle et klassisk skib ind til byen. Fersk havnepromenade Et fragtskib skulle ud samme dag, og løsningen blev, at brovagten ville lade svingbroen stå åbent et par minutter længere, så HAVGASSEN kunne passere. Så i silende regn lå HAV- GASSEN fortøjet til et par siv og en rådden hegnspæl ved den lukkede bro og afventede det hellige øjeblik. Der var kun den ene mulighed, og det lykkes. Langs havnen har man for nyligt, i den modsatte side af industriområdet, brugt mange millioner kroner på at anlægge en nydelig, men også noget fersk og karakterløs kilometerlang promenade, som skal være med til at trække turister til byen. Den blev indviet sidste efterår. Her ville det unægtelig pynte med en flot galease som HAVGASSEN, men det scenarie havde man vist ikke forestillet sig i byen. Hverken pullerter eller strøm Fortøjningsmuligere er ikke bedre end ved broen. Der er ikke en eneste pullert, og man står målløs på promenaden med sin skibstrosse og spekulerer på, om man skal lægge et pælestik om en affaldsspand eller om en parkeret damecykel. HAVGASSEN i Næstved Foto: Jens Riise Der er heller ikke sørget for adgang til vand og strøm, og man har undladt at vedligeholde vanddybden, den er alt for lav. Så vi må konkludere, at man ikke ønsker skibe uden for industrihavnen. Hvordan sloganet, Porten til Europa, og udelukkelse af gæstesejlere fra det øvrige Europa hænger sammen, står hen i det uvisse. HAVGASSEN venter på at give den gas for at udnytte den sjældne broåbning. Svingbroen og et skib for udadgående ses i baggrunden. Foto: Jens Riise 7 Ansøgning om fritidsseljads Siden har HAVGASSEN fået plads ved broen midt i havnen. Lauge har været aktiv i et forsøg på at åbne havnen op. Også andre fritidssejlere har udtrykt ønske om adgang til Næstved, og en anmodning om at tillade fritidssejlads ligger nu på borgmesteren og Vejdirektoratets kontorer. Måske bliver det på et tidspunkt mulighed for os i TS at besøge havnen. Der er nu ingen risiko for, at byen vil blive overrendt af sejlerglade turister, dertil er turen op ad kanalen alligevel for lang, og den stærke strøm ved Karrebæksminde skræmmer også nogle væk. Så kære Næstved, luk roligt porten op og lad svingbroen svinge, så havn og by kan tilføres liv.

8 TS-folk inviteres med på LEGESKIBET LEGESKIBET besøger op mod 40 havne i år og tager lokale politikere og arkitekter med på sejltur. TS-repræsentanter inviteres med om bord for at tale med beslutningstagerne. Af Nis Olsen Foto fra LEGESKIBETs hjemmeside. LEGESKIBET blev søsat sidste år som et projekt mellem Lauritzen Fonden og Gerlev Idrætshøjskole. Det sejler videre i tre år, hvor det aktiverer titusindvis af børn og unge over hele det blå Danmark og samtidig skaber kontakt til lokale politikere og sætter fokus på havnenes værdier som rekreative områder. Det er kontakter, som TS lokalfolk og andre interesserede medlemmer nu inviteres til at deltage i en god adgang til at tale skibenes sag over for politikerne og arkitekter, fordi der er mulighed for at blive hørt, inden projekterne er besluttet. Nyt liv i det blå byrum Vision for LEGESKIBET er enkel: At sundhed, kultur og fællesskab styrkes mærkbart i kraft af liv, leg og fysisk aktivitet i Danmarks blå rum. At søfartsnationens udsyn og rige kulturhistorie skal bringes i spil og inspirere til kreativitet og bevægelsesglæde for alle. Missionen er klar: At revitalisere de blå byrum i Danmark. Med en lang række aktiviteter både til lands og til vands vil Legeskibet stimulere bevægelsesglæde og fællesskabsdannelse for alle aldersgrupper og skabe en langtidseffekt i de danske havnebyer. 8 Besøg af børn Resultatet er imponerende: Sidste år nåede LEGESKIBET rundt til 24 havne og fik aktiveret mere end børn, unge og lærere og sejlet 14 visionssejladser med lokale politikere, som fik mulighed for at se byens og havnens fremtidsmuligheder fra vandsiden. Og det var kun første år af LEGESKIBETS togt det fortsætter i år, hvor målet er at anløbe op mod 40 havne, og det sejler videre i 2017 og Det fortalte projektleder på LEGESKIBET, Rasmus E. Casper, da Træskibs Sammenslutningen holdt det årlige møde for lokalfolkene i Svendborg i weekenden januar.

9 Sejltur med politikerne LEGESKIBET ligger en uge i hver havn. Der er masser af aktiviteter med rundvisning på skibet, og legeplads på kajen. Hver dag kan seks skoleklasser komme på besøg, om eftermiddagen er der åbent for alle. En dag kommer 32 udvalgte elever fra klasse på særligt kursus, hvor de bliver uddannet som legematroser, der kan sætte gang i lege på deres skoler. Dertil kommer en visionssejlads, hvor værtsbyen kan beslutte temaet. Lokale politikere, arkitekter, institutionsledere og foreningsfolk kommer på sejltur der bliver oplagt mulighed for at tale om havnens fremtidige funktion. Det er her, at Rasmus E. Casper gerne ser lokale TS-folk deltage. For TS er det en god mulighed for at få politikerne i tale. Mange af TS-lokalfolkene på mødet i Svendborg erklærede sig interesserede i at deltage. Så det gælder bare om at kontakte LEGESKIBET, når det kommer til jeres havn. Togtplanen kommer snart op på LEGESKIBET s hjemmesiden, adressen er legeskibet.dk. En destination er allerede sikker: LEGESKIBET kommer til Nakskov i pinsen, hvor TS holder træf. Han nævnte Nyborg, Tuborg Havn og Kalvebod Brygge som nogle af skrækeksemplerne på, hvordan umådeholdent boligbyggeri ødelægger det potentiale, havnene ellers har. Når folk er hos os, prøver vi at italesætte havnen. Folk skal genopdage havnen. Vi samler også gode ideer ind til, hvad der kan ske på havnen dem får kommunen bagefter, sagde Rasmus Casper. TS også med til Folkemødet LEGESKIBET er på togt i fem måneder hver sommer. Det meste af tiden er det Lauritzens iøjnefaldende smukke røde skonnert LILLA DAN, som er legeskib. Men hun afløses ind imellem af to andre medlemmer af De Forenede Sejlskibe, HALMØ og MIRA. I øvrigt deltager LILLA DAN i Folkemødet i Allinge på Bornholm juni. Her skal politikere også med ud at sejle, og der skal være havne-debat om bord. Rasmus Casper og TS er i gang med at undersøge mulighederne for et samarbejde omkring folkemødet. I øvrigt er der flere muligheder end LEGESKIBET for at møde Rasmus Casper til søs. Sammen med to andre købte han i efteråret Peter Ladefogeds gamle paket FORTUNA. Havnen skal genopdages Vi vil gerne udvikle havnene og holde fast i stærk kultur. Der skal også penge i kassen, måske bygges en lille smule boliger og en cafe, men man skal holde fast i det gamle miljø og de gamle erhverv, sagde Rasmus Casper. 9

10 MAJA sejler videre To navigatører har købt den 99 år gamle skonnert MAJA. Forløbet har dog vist, at Træskibs Sammenslutningen og Skibsbevaringsfonden langt fra er enige om alt. Af Henrik Kastoft Det er ikke hver dag, der er gode nyheder om bevaringsværdige sejlskibe i Danmark, men i tilfældet MAJA er der faktisk flere. Første gode nyhed: Efter mange, lange og trange forhandlinger lykkedes det i januar 2016 for Tina og Jegvan Åkerstrøm - begge uddannede navigatører - at låne penge til at købe MAJA og dermed sikre, at skibet sejler videre. Skonnertens fremtid var ellers mere end usikker, for i efteråret kuldsejlede fonden bag MAJA med dårlig økonomi. Tina og Jegvan er sejlskibs-entusiaster om en hals og har i måneder kæmpet med næb og kløer for at købe MAJA og føre skibet videre. Vi har købt MAJA, fordi vi begge er uddannede navigatører og her har vi så blot købt vores egen arbejdsplads. Hun er et stort, smukt sejlskib med mulighed for en rimelig 10

11 driftsøkonomi på grund af passagertilladelsen på 75 pax. Derudover har vi haft sejlskib i så mange år, at det føltes helt forkert uden. Det er jo også en kilde til stor glæde at give så mange mennesker en oplevelse, der samtidig er kulturhistorie. Til syvende og sidst - og dette er meget vigtigt når man roder i gamle skibe - så holder vi faktisk begge af det daglige vedligehold. Splitte mine bramsejl Tina og Jegvan henvendte sig i november 2015 til Skibsbevaringsfondens konsulent Tom Rasmussen for at høre nærmere om fornyelse af MAJAs bevaringsværdighedserklæring ved et eventuelt køb af skibet. Svaret fra Skibsbevaringsfonden var, at der umiddelbart ikke ville være nogen problemer i en genudstedelse: der skulle blot udfyldes og indsendes en formular. Denne formular kan kun skibsejer indsende, så Tina og Jegvan forhandlede med daværende ejer af MAJA og banken, og aftalte en handel, der var betinget af, at MAJA fik fornyet sin bevaringsværdighedserklæring. Hvis MAJA ikke fik sin bevaringsværdighedserklæring, ville købet med andre ord blive annulleret. Så langt, så godt Ansøgningen til SBF blev sendt før jul, men kort efter tog sagen en uventet drejning. MAJA fylder hele slusen i Hvide Sande, så klyverbommen rager ud over den ene port. Foto: Jegvan Åkerstrøm Anden gode nyhed: MAJA vil fortsat være hjemskrevet i Hvide Sande og vedblive at være byens maritime stolthed og vartegn. Købet faldt på plads, da MAJA fredag 8. januar 2016 fik fornyet sin såkaldte bevaringsværdighedserklæring fra Skibsbevaringsfonden (SBF). En fornyelse af bevaringsværdighedserklæringen var af afgørende betydning for Tina og Jegvan: Dels er bevaringsværdighedserklæringen en forudsætning for at kunne søge støtte fra Skibsbeva-ringsfonden, dels giver erklæringen mulighed for at kunne syne skibet til passagersejlads efter lempeligere forskrifter, så skibet dermed kan tjene til sin egen overlevelse og sit vedligehold. Skibe, der mister deres status som bevaring-værdige, kan med andre ord som konsekvens af dette også miste deres godkendelse til sejlads med passagerer og dermed deres mulighed for at tjene penge og drive forretning. Købet af MAJA lykkedes i 11. time. Forløbet har imidlertid været turbulent. Onsdag 30. december blev formanden for Træskibs Sammenslutningen, Merete Ettrup, ringet op af Tina Åkerstrøm, som fortvivlet fortalte, at Skibsbevaringsfonden mente, at riggen på MAJA skulle laves om. MAJAs rigning var tidligere med pælemaster, og ifølge Tina og Jegvan mente Skibsbevaringsfonden, at rigningen skulle føres tilbage til denne, på trods af at SBF havde accepteret den nuværende rigning med topstænger og råsejl i 2006, da MAJA sidst blev erklæret bevaringsværdigt. Det pudsige er, at da MAJA senest fik sin bevaringsværdighedserklæring af SBF, var riggen den samme som nu. Skibsbevaringsfondens regler og kriterier for at udstede bevaringsværdighedserklæringer har heller ikke ændret sig, forklarer Merete Ettrup, som undrer sig over, at samme rig på samme skib og under samme regelsæt kan lede til to forskellige svar. Begrundelsen er angiveligt, at Skibsbevaringsfonden er ved at ændre kriterierne for udstedelse af bevaringsværdighedserklæringer. Derfor foreslår fonden i første omgang at udstede en tidsbegrænset erklæring på 2-5 år og at riggen laves om indenfor 1-2 år, forklarer Merete Ettrup. 11

12 Et godt tilbud og dog Den løsning kan Jegvan og Tina ikke bruge til så meget, da passagersejlads med flere end 12 passagerer er en del af den forretningsplan, der skal holde MAJA økonomisk oven vande. Efter telefonsamtaler med Sven Irgens-Møller, der er formand for Skibsbevaringsfonden, står det klart for Tina og Jegvan, at problemet er MAJAs bramsejlsrig, og at Tina og Jegvan vil kunne søge støtte af fonden til at føre riggen tilbage til den originale skonnertrigning. Arbejdet med at ændre riggen vil sandsynligvis koste omkring en halv million kroner. Det lyder som et godt tilbud, men er det ikke i tilfældet MAJA. Støtte fra Skibsbevaringsfonden ydes som et lån med pant, der skal indløses som det første ved salg til udlandet eller ved misligeholdelse af skibet. Banken vil ifølge Tina og Jegvan under ingen omstændigheder gå med til, at skibet bliver bundet til flere lån, ejheller at banken skal vige førstepladsen som panthaver til fordel for Skibsbevaringsfonden. Der er i øjeblikket ikke lån fra Skibsbevaringsfonden i MAJA. Holder kortene tæt til kroppen Forklaringen på Skibsbevaringsfondens sagsbehandling er angiveligt, at fonden afventer de nye kriterier. Det er højst besynderligt. De gamle kriterier må jo gælde, indtil nye træder i kraft. Søfartsregler ophæves jo heller ikke, blot fordi der engang i fremtiden måske kommer en præcisering. Jeg har fuld forståelse for, at fonden ønsker at gennemgå kriterierne. Min bekymring er, at tankerne om de nye kriterier allerede påvirker sagsbehandlingen, endnu inden de nye regler er vedtaget og offentliggjorte, forklarer Merete Ettrup og fortsætter: Forløbet, som MAJA har været igennem, gør mig bekymret: Tager de nye kriterier højde for skibene og skibsejernes virkelighed? Bestyrelsen i TS har flere gange opfordret Problem for andre skibe Merete Ettrup ser to mere principielle problemer: For det første er der så få penge til at bevare de gamle skibe og Danmarks maritime kulturarv. En halv million kroner udgør en stor del af den samlede sum, Skibebevaringsfonden har mulighed for at uddele til skibene. Jeg synes, det er relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om den rig på MAJA er så vigtigt et kardinalpunkt, at andre skibe som konsekvens vil få afslag på deres ansøgning om støtte. Andre skibe risikerer at gå til grunde, fordi der skal ændres på MAJAs rig. For det andet er det uhensigtsmæssigt, at bestyrelsen i Skibsbevaringsfonden bliver involveret i sagen. For mig at se skulle MAJAs bevaringsværdighedserklæring være almindelig sagsbehandling for Tom og John på kontoret, men fordi bestyrelsen er i gang med at revidere kriterierne for udstedelse af bevaringsværdighedserklæringerne og lån, er konsulenternes arbejde reelt stækket, mener Merete Ettrup. Fra MAJAs fokkemast. Foto: Jegvan Åkerstrøm Skibsbevaringsfonden til at tage en åben diskussion om det arbejde, fonden er i gang med, men Skibsbevaringsfonden ønsker at holde kortene tæt til kroppen. Det kan være forståeligt i de indledende faser af arbejdet, men det kan ikke være en ulempe for bestyrelsen i Skibsbevaringsfonden at kende til de faktiske forhold i jernindustrien og de forhold vil TS hellere end gerne præsentere bestyrelsen for, slutter Merete Ettrup. 12

13 Vesterhav, Limfjord og folkemøde Som skrevet er det ikke hver dag, der er gode nyheder om bevaringsværdige skibe i Danmark, men i tilfældet MAJA er der endnu en: Den aftale, som er faldet på plads i forbindelse med Tina og Jegvans køb af MAJA betyder, at skonnerten de næste fem Faktaboks: Bygget til sildefiskeri i Nordsøen MAJA er et B-skib (B for Bevaringsværdigt) og dermed anerkendt som bevaringsværdigt og derfor berettiget til at søge om støtte til restaureringsopgaver af forskelligt omfang. MAJA blev født med galeaserig, der senere blev ændret til en tremastet skonnertrigning. For omtrent et årti siden kom den nuværende bramsejlsrig til. I 1930 erne blev MAJA forlænget til de nuværende 33 meter. Foto: Tina Åkerstrøm. Navn: MAJA Kendingsbetegnelse: OWHF2 Type: Logger Brt/DWT: Byggeår: 1917 Byggested: Alphen a d Rijn, Holland Motor: Deutz 6-cyl HK Hjemsted: Hvide Sande MAJA, oprindeligt logger HANS, er bygget til sildefiskeri i Nordsøen. Skibet er bygget af stål i nittet konstruktion med år vil være hjemskrevet i Hvide Sande. I højsæsonen juli og august vil skibet sejle turister ud fra den vestjyske by. I resten af sæsonen - det vil sige maj-juni og september-oktober - vil MAJA fortrinsvis sejle i Limfjorden. Og så er det planen, at MAJA igen i år sætter kursen mod Bornholm og dér vil optræde som et af de smukke maritime indslag på folkemødet. lodret stævn, elliptisk hæk og med markeret spring. Skibets oprindelige længde var 26 meter. HANS var rigget med en praktisk galeaserigning. I 1930 blev skibet solgt til Hamborg. Det blev forlænget syv meter, fik maskine og blev udrustet med en tremastet skonnertrigning. Skibet skiftede samtidigt navn til MAJA. Gennem årene blev rigningen pillet ned, skibet fik stort dækshus og styrehus og større maskineri. I 1957 blev MAJA indkøbt til Thurø og skiftede navn til THURØSUND, rederi M. J. Madsen, Thurø. I 1959 var skibet solgt til A. A. Christensen i Odense og navngivet TOP af Horsens. I 1964 fik skibet nyt navn og ny ejer og sejlede nu i mange år som LEO af Horsens, rederi Leo J. Funch Petersen, Hatting. Fragtbranchen blev efterhånden ulønsom. Skibet blev lagt op og i 1984 solgt. Ny ejer var Sejlskibsrederiet Jylland ApS i Hobro. I 1997 begyndte en omfattende rekonstruktion af skibet, som igen fik en skonnertrigning tæt op til afbildninger af skibet i 1930-erne. Skibet fik sit gamle navn MAJA og blev registreret under nyt rederi M/S MAJA I/S med adresse i Hobro. I 2001 blev skibet sat i fart igen og blev hjemskrevet i Helsingør. Efter nogle år blev fokkemasten taklet om og skibet fik en bramsejlsrigning. I 2009 blev MAJA solgt til en fond i Hvide Sande og hjemskrevet der. Kilde: Skibsbevaringsfonden 13

14 Svar fra Skibsbevaringsfonden Af Sven Irgens-Møller, formand for fonden, udpeget af TS bestyrelse Redaktionen har bedt Skibsbevaringsfonden svare på de i artiklen om MAJA fremsatte kritikpunkter. Vi har over for foreningens formand og bladets redaktør påpeget det uhensigtsmæssige i at debattere sagsbehandling af konkrete fartøjer her i bladet. Vi kan som fond ikke gå ind i en offentlig debat om sagsbehandlingen af et bestemt fartøj, en sagsbehandling der i øvrigt har mange andre aspekter end dem i artiklen beskrevne. Skibsbevaringsfonden er ved at revidere de kulturhistoriske retningslinjer for bevaringsarbejdet. Indtil revisionen er gennemført, tilstræbes det at administrere efter de retningslinjer, der fremgår af fondens hjemmeside. I det nedenstående notat vil vi forsøge at forklare nogle af de mere generelle problemstillinger, der er beskrevet i artiklen om MAJA. Skibsbevaringsfondens arbejde med bevarelse Af Nanna Folke Olsen, næstformand, og Sven Irgens-Møller, formand ASkibsbevaringsfondens formål er at bidrage til bevaring og restaurering af kulturhistorisk værdifulde danske fartøjer. Arbejdet med dette sker gennem rådgivning til skibsejere, almen oplysende virksomhed og økonomisk - primært ved långivning. For at varetage dette arbejde på en stringent og hensigtsmæssig måde har fonden over årene fastlagt en række kriterier og retningslinjer for, hvornår et skib helt eller delvist kan betragtes som kulturhistorisk værdifuldt og dermed er mål for fondens arbejde. Skibsbevaring ændrer sig på 30 år Skibsbevaringsfonden har 30 års jubilæum i år, og opfattelsen af bevaringsværdighed dengang er ikke nødvendigvis den samme som i dag. Det hænger sammen med flere forhold. Først og fremmest har skibsflåden ændret sig. Skibe, som var på randen af fortabelse i starten af perioden er ved gode skibsejeres hjælp blevet reddet fra ophugningsdøden og dermed indlemmet i gruppen af levende, sejlende skibe. Derimod er hele grupper af skibe, der før var talrige, nu truede. Dermed er den gruppe af fartøjer, som Skibsbevaringsfonden skal tage stilling til, ændret radikalt. Sideløbende har opfattelsen af bevaringsværdighed ændret sig. I takt med at arbejdet med bevaringssagen har båret frugt takket være både skibsejere og fond, har det været muligt og hensigtsmæssigt at skærpe kravene til, hvad der er bevaringsværdigt og ikke mindst hvilke skibe, der kan få støtte. Dette for at bruge de sparsomme midler bedst muligt i forhold til både at sikre en kvantitet og en kvalitet i skibsflåden. Sidst, men ikke mindst, så har bevaringsværdighedsstatus fået en rolle at spille i forhold til skibenes driftsbetingelser som de udstikkes i forhold til Søfartsstyrelsen samt økonomisk i forhold til afgiftsfritagelse. Denne sidste del kan være ganske kompliceret, fordi arbejdet dermed strækker sig ud over det rent antikvariske og bevæger sig over i økonomi, jura og forvaltning; to verdner, der til tider kan være svært forenelige. Tidsbegrænset bevaringsstatus Som rammerne er i dag, så kan et skib får en bevaringsværdighedsstatus, hvis det opfylder en række kriterier til størrelse, al- 14

15 der, tilstand mv. Tildelingen af bevaringsværdighedsstatus sker altid efter konkret sagsbehandling og i forhold til konkrete rammer. Erklæringerne er siden starten af 2000 erne blevet udstedt for en 10-årig periode af gangen og skal således fornyes hvert 10. år samt ved ejerskifte. Ved større ombygninger af skibet er man desuden forpligtet til at kontakte fonden. Ordningen med at gøre erklæringerne tidsbegrænsede blev indført af hensyn til bevaringsarbejdet for at have en anledning til at følge op på skibenes udvikling. Ved ejerskifte er fonden ligeledes forpligtet til at se på det konkrete skibs bevaringsstatus igen. Uønskede dilemmaer Både fornyelse og ejerskifte kan desværre give anledning til dilemmaer. For den situation kan opstå, at fonden ved gennemgangen opdager, at der sket så store forandringer af skibet, at det ikke længere lever op til de krav, der er til bevaringsværdighed. Så er fonden ifølge egne retningslinjer forpligtet til ikke at forny erklæringen. Fonden er dog ganske klar over, at det kan give store problemer for skibsejerne i forhold til den driftsmæssige situation, og dermed står fonden i et dilemma, hvor der skal vælges mellem kravene til det antikvariske arbejde og hensynet til en aktuel driftssituation for et konkret skib. Et på alle måder uønsket dilemma for såvel fond som skibsejer. På den ene side skal der tages hensyn til det bevaringsmæssige arbejde og den standard, som mange dygtige og hårdtarbejdende skibsejere har været med til at sætte højt. På den anden side skal der gives plads til og mulighed for at kunne drive erhverv, hvis en række skibe overhovedet skal overleve. Det er en alvorlig situation, som fonden indtil nu har forsøgt at løse løbende, når de vanskelige sager opstod. Skibsbevaringsfonden har ingen ønsker om at stikke en kæp i hjulpet på de erhvervsdrivende skibes virksomhed. Den er altafgørende for skibenes overlevelse. Samtidig er fonden også forpligtet af egne retningslinjer og overfor de mange skibsejere, der har ofret meget tid og penge på at leve op til kriterierne, og dermed har en berettiget forventning om, at det gælder for alle. der blive taget stilling til eventuelle yderligere tilpasninger, høringer m.v. Det handler for fondens bestyrelse om, hvordan man bedst sikrer en høj kvalitet i skibsbevaringen og samtidig tager hensyn til praktiske udfordringer som f.eks. passagersejlads. Indtil dette arbejde er afsluttet, administreres der efter de eksisterende rammer, som fremgår af fondens hjemmeside. Det vil også fortsat være hensigtsmæssigt, hvis man som skibsejer med et bevaringsværdigt skib i forbindelse med et salg eller større forandringer af skibet kontakter fondes konsulenter. Efter en revision af rammerne vil det være naturligt, at skibsejere, der efter de nuværende rammer har fået eller må påregne et afslag, genfremsætter en anmodning om bevaringsværdighedserklæring for så vidt fartøjet opfylder de nye regler. TS-skibene udgør en stor og uundværlig del af den bevaringsværdige flåde. Skibsbevaringsfonden ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde med henblik på at bevare og styrke den sejlende kulturarv. Revision i gang På baggrund af disse dilemmaer har fonden nu påbegyndt en revision af kriterierne for bevaringsværdighed. Helt aktuelt er et arbejdsdokument i skrivende stund blevet udfærdiget, som vil blive forelagt på fondens kommende bestyrelsesmøde den 1. marts. Efter bestyrelsen har behandlet arbejdsdokumentet, vil 15

16 En oplevelse med Skibsbevaringsfonden Personlig beretning fra de nye ejere af MAJA om deres oplevelser af problemerne ved overtagelsen. Af Tina Åkerstrøm Efter en sæson på MAJA, hvor Jegvan har været skipper, og jeg har været løstansat styrmand, er vi på vej hjem fra den årlige ferie i Grækenland, da Jegvan får en mail fra bestyrelsesformanden fra fonden, der ejer MAJA. De beklager at måtte meddele, at han er fyret, da de ikke længere har råd til driften af skibet. Samtidig står der, at de meget gerne vil sælge skibet til os.vi bruger et par dage på at overveje sagen og bliver enige om, at vi gerne vil købe MAJA. Efter snak frem og tilbage med MAJAs fond får vi rammerne får købet rimeligt fastlagt. Da vi er klar over, at der er ændringer undervejs i Skibsbevaringsfonden, og at et salg gør, at en ny ejer skal søge om ny bevaringsstatus, skriver vi til Skibsbevaringsfonden og spørger dem, om vi kan regne med at få MAJAs B-bevaringscertifikat genudstedt, hvis vi køber hende. Som svar på denne forespørgsel får vi en mail retur fra Tom Rasmussen fra Skibsbevaringsfondens sekretariat, som ikke giver os anledning til bekymring om fortsat bevaringsstatus. Vi skal blot fortsætte handelen, overtage skibet, og så sende ansøgningen. Ansøgning afsted til SBF Vi fortsætter handelen, men til trods for at vi selv har en pæn pose penge med fra tidligere tiders slid og slæb, er det MEGET svært at overbevise nogen banker om, at det er en god ide at låne penge ud til et gammelt sejlskib. Vi opstiller ellers nydelige budgetter baseret på den hidtidige tilladelse til 75 passagerer. Vi glemmer at fortælle bankerne, at i det øjeblik vi køber skibet, annulleres status som bevaringsværdig, og dermed også muligheden for passagertilladelse. Hvis vi havde været ærlige omkring dette specifikke punkt, ville det have været 100 procent umuligt at låne penge i nogen som helst bank, da man ikke ville kunne opstille et budget til mere end 12 passagerer. Til sidst forbarmer vores gamle bank Merkur sig alligevel over os, og handelen kan afsluttes. 16 Den 21/ overtager vi skibet med det forbehold, at købesummen ikke frigives, før vi har fået udsteds en ny B-bevaringsstatus. Vi laver ansøgningen og sender den af sted samme morgen. Straks efter afsendelse på mail ringer jeg til Tom Rasmussen, som bekræfter modtagelsen. Jeg forklarer ham vigtigheden af, at deres sagsbehandling går hurtigt, da vi ikke kan komme videre med MAJA, før vi har den nye bevaringsstatus. Dette forstår han udmærket og siger, at han sikkert kan vende tilbage med nyt sidst på dagen. Ganske rigtigt vender han tilbage sidst på dagen med en mail. Til vores forfærdelse står der dog ikke Tillykke, hermed sender vi en ny erklæring om bevaringsværdighed. Nej, der står, at da de er i gang med en omstrukturering af Skibsbevaringsfondens arbejdsprocesser, har formandskabet besluttet, at vi skal vente lidt. Sagsbehandling står stille Efter modtagelse af denne mail ringer jeg straks til Tom Rasmussen, som ikke rigtigt kan sige andet, end at dette er en beslutning, som formand Sven Irgens-Møller har truffet. Da beslutningen er formandens, ringer jeg efterfølgende til ham. Jeg forklarer ham, at hele handelen pt. afhænger af, at vi får genudstedt bevaringscertifikatet, og hvis ikke vi kan få det, vil handelen gå tilbage, og MAJA vil gå konkurs. MAJA fortsætter fremad. Foto fra skibets hjemmeside.

17 Da vi har x millioner stående på en spærret konto, går vi jo bankerot, hvis ikke vi får besked hurtigt. Sven svarede, at da al deres sagsbehandling var stillet i bero, indtil de var færdig med deres omstrukturering, skulle jeg jo ikke regne med, at sådan en tilfældig skibshandel blot kunne få dem til at afvige fra dette, så vi måtte pænt vente på svar ligesom alle de andre. Hvor lang tid, vi skulle vente, kunne jeg ikke få svar på. Han fortæller mig, at han synes, at dette er en rigtig lortesag, og hvis jeg vil have en afgørelse hurtigt, kan han straks sende mig en sms, hvor der står, at MAJA ikke er bevaringsværdig i sin nuværende form, men at den skal rigges om til pælemaster. (Da Skibsbevaringsfonden selv har godkendt den nuværende rigning, undrede denne besked mig.) Dette var selvfølgelig dybt frustrerende, det er ikke nemt at have et stort gammelt sejlskib herhjemme i forvejen, men at vi ikke blev mødt med vilje til samarbejde fra formanden fra fonden, som NETOP står for bevaring af de gamle skibe, det kom nok noget bag på os. Flere bliver er involveret Efter at have rykket os i håret i et par dage blev vi enige om, at det ville være økonomisk uforsvarligt af os at betale den store forsikringspræmie, der faldt på MAJA her i starten af januar, uden at vide om skibet blev vores. Herefter talte vi med diverse bestyrelsesmedlemmer af Skibsbevaringsfonden, som også var frustrerede over sagens forløb. Vi sagde til dem, at vi bliver nødt til at få et endeligt og gældende svar senest den 8/1, ellers går handelen tilbage, og MAJA går konkurs. Herefter vil et salg på tvangsauktion højst sandsynligt føre til, at skibet bliver solgt til udlandet, da man herhjemme MAJA sejler togter med søfolk i alle aldre. Foto fra skibets hjemmeside. ikke ved, hvad man køber, når man ikke kan få svar fra Skibsbevaringsfonden. Efter at vi havde involveret flere bestyrelsesmedlemmer fra Skibsbevaringsfonden og bestyrelsen fra Træskibs Sammenslutningen, gik bølgerne højt i nogle dage. Så blev jeg ringet op af Sven Irgens-Møller, som vi jo havde bragt denne lortesag på halsen. Han fortalte mig, at han nu havde talt med en gut fra Søfartsstyrelsen, som havde sagt til ham, at man højst sandsynligt ville kunne få en passagertilladelse fra Søfartsstyrelsen, selv om skibet mistede sin status fra Skibsbevaringsfonden. Jeg tænker, at han var glad for, at det dermed ikke var hans ansvar, om skibet mistede sin tilladelse til at medbringe 75 passagerer. Jeg sagde dog til ham, at vi ikke kunne frigive vores købesum på bagrund af noget, som sandsynligvis ville være muligt. Derudover sagde han, at vi jo bare kunne søge Skibsbevaringsfonden om midler til at reetablere riggen med pælemaster, for det ville vi sikkert bare få. Endelig kom erklæringen Nogle gange nytter det tilsyneladende alligevel at sætte tommelskruerne på, for den 8. januar i fik vi et fornyet B-certifikat, dog med den passus, at den stålskonnertmast, som blev isat sidste vinter (som MAJAs fond desværre havde glemt at søge Skibsbevaringsfonden om tilladelse til, og som kostede kr.)skal udskiftes til træ inden for to år. Heldigvis er det driftige folk i Hvide Sande, så de har samlet penge ind til en ny træmast, så nu bliver købesummen frigivet, og MAJA bliver vores, så sagen endte alligevel lykkeligt. Vi sidder blot tilbage og funderer lidt over, hvordan man som Skibsbevaringsfond herhjemme, hvor en del af de bevaringsværdige skibe også er charterskibe, kan lave en regel der gør, at ved et salg bliver bevaringsstatus annulleret. Denne lille tilsyneladende uskyldige detalje gør, at sælger ikke ved, om han sælger et skib med mulighed for tilladelse til 12 eller evt. 75 passagerer. Dette medfører, at køber heller ikke ved det, og da det i forvejen er omtrent umuligt at låne penge til gamle skibe, går det fra værende umuligt til fuldstændig umuligt at både købe og sælge gamle sejlskibe herhjemme. 17

18 Denne uvished resulterer i, at sælgers eneste,eller ihvertilfælde nemmeste valg bliver at sælge skibet til udlandet og det er vel i sagens natur ikke den hensigt skibsbevaringsfonden har, eller hvad Lån fra SBF står foran banken En anden sag er, at Sven Irgens siger, at vi bare kan søge om midler til en ny rig fra Skibsbevaringsfonden, men da et lån herfra altid skal stå som første prioritet pant, medfører det, at en sandsynligvis allerede modvillig bank skal rykke sig til anden prioritet, og det vil den næppe. Så et skib, der har fået lån af Skibsbevaringsfonden, bliver endnu mere umuligt at belåne fra anden side. Dette skulle man måske også overveje en reformering af i Skibsbevaringsfonden. Hvis Sven Irgens-Møller er træt af, at ansvaret for, om de gamle skibe kan få en passager tilladelse, skal ligge på Skibs-bevaringsfondens skuldre, så bør han da absolut ringe tilbage til sin kontakt i Søfartsstyrelsen og få dem til at sende et generelt skriftligt svar på, at fra Søfartsstyrelsens side så er ALLE skibene bevaringsværdige, hvis de en gang er blevet tildelt en bevaringsstatus fra Skibsbevaringsfonden, og at det ikke vil påvirke en passagertilladelse med en evt. senere mistet status fra Skibsbevaringsfonden. Næste år - i fylder skonnerten MAJA rundt. Til den tid har hun redet på bølgen blå i 100 år. Foto: Tina Åkerstrøm 18

19 Nordby er frihavn, og Fanø inviterer til fest juli Af Trine Buhl Stadstøjet bliver fundet frem, når kærlighedens lænker kalder blandt fannikerne. Foto: Kis Sharasuvana 19 Fannikerdagen, Riggerloftet, Everten Rebekka og Hjerting Kanelaug invitere TS til at fejre 275 års jubilæet for Fanøs frikøb af Kronen og grundlæggelsen af Fanøs sejlskibsflåde. 275 års jubilæet for Fanøs frikøb af Kronen falder i år sammen med afholdelsen af de 63. Fannikerdage. 3 dage, hvor fannikerne fejrer deres sejlskibshistorie, de smukke dragter og lokale kultur. Everten REBEKKA af Fanø deltager hvert år i Sømandens hjemkomst, hvor de har givet de gode søfolk, som har været på langfart, skibslejlighed hjem fra Altona til Fanø. Hjemme venter familien i længsel og et forestående bryllup. Med udnævnelsen af Nordby Havn til TS Frihavn og øens jubilæum var det en oplagt lejlighed til at få fyldt Langelinje med gamle smukke træskibe. Til besætningerne på deltagende skibe vil vi byde på fri entré til Fanø Skibsfartsog Dragtsamling under Fannikerdagene, fri entré til dilettantstykket Juli 1741, fri entré til Fanøbal i Strien og fællesmiddag for besætninger lørdag aften. For de skibe, som har lyst til at holde åbent skib, så vil vi meget annoncere det i vores trykte program, og lave en omtale af Træskibs Sammenslutningen. Det endelige program forventes klart 1. maj. Overskuddet fra Fannikerdagene går ubeskåret til at drive Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling. Hele jubilæet finder sted juli, hvor det afsluttes med Sønderhodagen søndag 17. juli. Se mere på www. fannikerdagen.dk. Er du og dit skib interesseret i at deltage, så send en mail til Kim Madsen kim.madsen@hjerting-kane.dk eller til Trine Buhl mail@fanikkerdagen.dk Billig ansvarsforsikring for TS skibe under 20 BRT Søassurancen Danmark tilbyder fra i år TS fartøjer under 20 BRT en ekstra billig ansvarsforsikring til 250 kr. Ønsker du ekstraordinært at tilknytte en vragfjernelsesforsikring til din ansvarsforsikring, er prisen 500 kr. i alt. Vragfjernelsesforsikring er lovpligtig for skibe over 20 BRT. Men uanset størrelsen på et skib, er det altid ejeren, der har ansvaret for at betale for en vragfjernelse. Derfor tilbyder Søassurancen TS medlemmerne at få en vragfjernelsesforsikring med for kun 250 kr. ekstra. Normalprisen er mellem kr. Vragfjernelse bruges i de tilfælde, hvor det opgives at redde et sunket skib, og de offentlige myndigheder kræver skibet fjernet. Bruges vragfjernelsesforsikringen, tilfalder vraget forsikringsselskabet. Læs mere om forsikringer til TS fartøjer på ts-skib.dk