Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm"

Transkript

1 Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm

2 Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, Udgivet af centerklasserne Højvangsskolen, Horsens Kommune Layout og tryk: Grafisk værksted, Horsens Kommune 1. udgave 2006 Oplag 500 stk

3 Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Det er en særlig og en spændende opgave at få et barn med autismespektrumforstyrrelse i sin klasse. Det er det, både for de lærer og pædagoger som skal påtage sig den anderledes opgave, og for de elever som skal have en ny klassekammerat, der ikke altid reagerer, som der forventes, og som på flere områder har nogle anderledes reaktionsmønstre og anderledes behov. For at komme godt fra start er det erfaringen, at flest mulige involverede parter skal mødes til et opstartsmøde for her at give mulighed for at dele og tilegne sig viden om barnet. Mødets formål skal være at skabe en fælles forståelse og viden om barnet. Det skal her samtidigt være muligt at få afstemt ønsker, forventninger og dermed de muligheder, der ligger i et tæt samarbejde. Efterfølgende kan det være nødvendigt med jævnlige skole/hjem samtaler for i fællesskab at oparbejdet et godt og trygt samarbejde og dermed et optimalt lærings- og udviklingsmiljø, som fremmer barnets gode evner og færdigheder.

4 De involverede parters forskellige roller og funktioner - en metode til at komme godt fra start Klasseteamet I klasseteamet er det vigtigt i samarbejde at finde en god og hensigtsmæssig måde at imødekomme de særlige behov, barnet med autismespektrumforstyrrelse har. Derfor skal der skabes muligheder for gode pædagogiske diskussioner og erfaringsudvekslinger samt at få afstemt forventninger til sig selv og hinanden i samarbejdetet. Emner til forventninger kan være: Hvem tager referat? Hvem er primærperson/tovholder? Forventninger til samarbejde? Hvem tager sig af kontakten til forældrene? Skal det altid være den samme, eller kan alle gøre det efter behov? Osv. Emner til pædagogiske diskussioner kan være: Hvad ved vi hver især om autismespektrumforstyrrelse? Hvad er vigtigt at indhente viden om lige nu og her? Hvor kan vi hente den nødvendige viden? Er der bekymringer for barnets udvikling? Er der nogen i teamet, der har det svært med den nye opgave og derfor ønsker støtte via samtalen med sine kollegaer? Er der nogen, der har en god eller sjov historie at berette om samværet med barnet? Osv.

5 Prøv så vidt det er muligt at skabe et miljø, hvor I kan give hinanden lov til at tænke højt, uden at det, der bliver sagt, opfattes som om, det er en kendsgerning og dermed en endelig beslutning. Retten til at komme til at sige noget dumt uden at blive bedømt har også vist sig at være en regel, der med fordel kan indføres -særligt når det er en ny og for nogen ukendt opgave, der skal til at igangsættes. For at barnet med autismespektrumforstyrrelse skal trives bedst muligt i skolemiljøet, er det nødvendigt, at alle de voksne, der er sammen med barnet, tilegner sig en fælles viden om, hvad det vil sige at have en funktionsnedsættelse indenfor det autistiske spektrum. Ligeledes er det med udgangspunkt i denne viden meget vigtigt, at der blandt de voksne skabes en fælles holdning til den pædagogiske praksis samt ensartet udførelse af denne. Ensartet udførelse skal gøre sig gældende i alle skolerelaterede sammenhænge såsom alle undervisningsfag, aktiviteter, frikvarterer ol. Dette er af stor betydning for barnet med autismespektrumforstyrrelse, idet barnet har brug for en ensartet, forudsigelig, motiverende og visuelt struktureret hverdag. Det er vigtigt i planlægningen at huske på, at børn med autismespektrumforstyrrelsers styrker ofte ligger i deres gode visuelle evner. Derfor støttes barnet bedst gennem et udførligt skema, hvor barnet kan indhente relevante daglige informationer. I udførslen af skemaer bruges derfor billeder, tekst, post-it, fotos eller konkrete genstande. Pjecen HVASKO -pædagogik i hverdagen for børn med autismespektrumforstyrrelse giver på en nem og tilgængelig måde et indblik i, hvad de voksne, der er sammen med barnet, skal være opmærksom på i hverdagen. Pjecen kan rekvireres ved henvendelse til Videncenter for Autisme eller på

6 Forældrene Forældrene er meget vigtige i samarbejdet. Det er derfor en god idé at starte med at tale med forældrene om deres ønsker, håb og bekymringer for deres barn samt for skoleforløbet. Forældrene kender deres barn bedst og kan derfor fortælle om barnets særlige behov. De ved, hvad barnet er god til, og de kan beskrive, hvordan de oplever barnet kan anvende og drage nytte af sine styrker. Samtidig kan forældrene også give nogle gode anvisninger på, hvad det er vigtigt at være opmærksom på, så barnet ikke bliver stresset og mister overblik. Forældrene har som regel også nogle gode råd til, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre i de situationer, hvor barnet har mistet overblikket og derfor har brug for støtte og hjælp fra voksne. Barnet med autismespektrumforstyrrelse Barnet kan selv ofte være en stor hjælp i samarbejdet, idet barnet kan være med til at fortælle, hvad det oplever som godt, og hvordan det bedst kan modtage og forstå information. Barnet kan have svært ved at formulere sine behov, og derfor er det en god idé at stille helt konkrete spørgsmål som f.eks.: Vil du gerne sidde alene, Vil du sidde ved et vindue, Vil du sidde ved døren, Kan du lide billeder i dit skema, eller vil du hellere have tekst osv. Det bedste er, når det er muligt at vise barnet, hvilke valgmuligheder det har.

7 Skolepsykologen Skolepsykologen er som regel den person, der med udgangspunkt i udredningspapirerne, kan komme med konkrete pædagogiske anvisninger. Samtidig kan skolepsykologen være med til at beskrive hvilke støttefunktioner der vil være relevante og dermed nødvendige at få tildelt barnet. Det er en god idé efterfølgende at invitere skolepsykologen med til relevant klasseteammøder. Formålet med at invitere skolepsykologen kan være at få mulighed for at få pædagogisk vejledning til konkrete dagligdags handlemuligheder samt supervision. Ekstern pædagogisk vejleder Ofte vil det være hensigtsmæssigt at tage kontakt til en ekstern pædagogisk vejleder. Den pædagogiske vejleder skal være i besiddelse af teoretisk viden, praktisk erfaring og en faglig baggrund indenfor dette specifikke område for at kunne støtte og vejlede bedst muligt. Skolens ledelse Det er en god idé, hvis skolens ledelse er involveret fra starten og kontinuerligt følger op på den særlige opgave, det er at have et barn med autismespektrumforstyrrelse i klassen. Skolens ledelse skal her være åben for, at denne opgave kan medføre, at der kræves ekstra ressourcer til barnet i form af støttelærer/pædagog i undervisningen samt i frikvartererne. Skolens ledelse skal samtidigt overveje at afsætte økonomi til uddannelse gennem kurser og temadage til de pædagoger og lærere, der er sammen med barnet i hverdagen.

8 Støttelærer/pædagog Hvis det er muligt at inddrage støttelæreren/pædagogen fra start, så denne har mulighed for at være med i de pædagogiske diskussioner, vil det ofte være en fordel for alle. Det er også her vigtigt at få afstemt forventningerne samt at få afklaret, hvor mange timer der ugentligt er til rådighed, hvordan timerne skal anvendes, og over hvor lang en periode støttelæreren/pædagogen er tilknyttet klassen. Nogle gange er det en god idé at overveje, om det skal være støttelæreren/pædagogen, der skal varetage den almindelige undervisning og dermed give klasselæreren eller anden primær person mulighed for at give støtte til barnet med autismespektrumforstyrrelse. Dette kan være en god ide fordi klasselæren eller primær personen på den måde får mulighed for sammen med barnet at indarbejde nogle gode rutiner, som kan komme alle til gavn, hvis/når støttetimerne ophører. Øvrige elever Det er ofte en rigtig god idé, hvis barnet selv er med på det at fortælle klassens øvrige elever om de vanskeligheder, men også fordele barnet med autismespektrumforstyrrelse har. Når de øvrige elevers forståelse fremmes, kan de ofte bedre acceptere de særlige foranstaltninger, der sættes i værk for barnet med autismespektrumforstyrrelse. Det kan f.eks være, at barnet måske ikke anvender de samme bøger, som de gør, barnet får lov til at forlade klasseværelset på tidspunkter, hvor de andre børn ikke må osv. Sofie Koborg Brøsens bog KAN I FORSTÅ MIG? er et godt afsæt til at få en god snak på klassen om, hvad det vil sige at have nogle vanskeligheder, der kan besværliggøre hverdagen, samt hvordan man i stedet kan acceptere og hjælpe hinanden. Til bogen er der også en lærevejledning. Bøgerne kan rekvireres ved henvendelse til Videncenter for Autisme eller på

9 Øvrige elevers forældre Det har vist sig at være en god idé at involvere forældrene til klassens øvrige elever i, hvad det vil sige at have et barn med autismespektrumforstyrrelse i sit barns klasse. Det er med til at afmystificere og samtidigt afhjælper det, at der opstår misforståelser. Ligeledes kan forældrene, hvis de er inddraget, være med til at forklare deres eget barn, hvordan tingene forholder sig, hvis deres barn har svært ved at forstå det barn, der har autismespektrumforstyrrelse. Det kan også være en stor hjælp at de øvrige forældre har kendskab til barnet med autismespektrumforstyrrelse, når børnene skal lege sammen i fritiden, eller når der holdes børnefødselsdag. SFO Det er altid en god idé at inddrage og samarbejde med barnets SFOpersonale for på den måde at skabe en ensartet dagligdag for barnet med en glidende overgang mellem skole og SFO. En mulighed i disse sammenhænge kan være, at der i den sidste skoletime bruges lidt tid på at gennemgå SFO-skemaet med barnet. Sørg også her for at have et visuelt forlæg. En sådan gennemgang er med til at sikre, at der dagligt bliver en glidende overgang fra skole til SFO, hvor barnet ved, hvad det skal, hvornår det skal osv.

10 Pædagogisk planlægning - En metode til et godt udgangspunkt Det er vigtigt for barnet, at det i alle daglige sammenhænge, såsom undervisningen, frikvartererne og SFO ved, hvor det kan indhente informationer. Informationerne skal tydeliggøre, hvilke fag barnet skal have, samt hvilke opgaver det forventes barnet skal lave i undervisningen og samtidigt visuelt synliggøre, det barnet kan forvente, der skal til ske. Informationen skal også tydeliggøre, hvilke muligheder barnet har for aktiviteter i frikvartererne. For frikvartersaktiviteter er det en god idé at lave et vælgeskema, hvor barnet kan se, hvad det har mulighed for at lave. Al information skal helst gives gennem et udførligt visuelt skema eller tjekliste. Det kan gøres med billeder, tekst, post-it, fotos eller konkrete genstande. Samtidigt er det en god idé at tage udgangspunkt i de her efterfølgende beskrevne 8 H er, når undervisningen, frikvartererne og aktiviteterne planlægges. En sådan planlægning vil hjælpe barnet med autismespektrumforstyrrelse til at få skabt et større overblik, og dermed får barnet frigjort noget overskud, som kan medvirke til, at barnet får mere indre ro, hvilket vil fremme barnets evne til at koncentrere sig i hverdagen. 1. Hvad skal vi lave? Det er vigtigt for barnet at kende indholdet af de opgaver eller aktiviteter, der forventes barnet skal lave eller deltage i. Dette er vigtigt i undervisningen men også i frikvartererne, da disse ellers ofte vil virke meget kaotiske for barnet. Frikvartererne giver mulighed for fri udfoldelse, og dermed mangler de den struktur, som barnet har behov for.

11 Hvis baret bliver usikker på, om det kan udføre en opgave eller være med i en aktivitet i frikvartererne, vil det oftest reagere ved at nægte at gå i gang, blive ked af det, sige lyde eller måske stå og baske med hænderne. Nye opgaver og aktiviteter skal der afsættes ekstra tid til, idet barnet skal have en konkret introduktion, så det efterfølgende føler sig sikker på at kunne løse opgaven eller være med i aktiviteten. Nogen gange er det en god idé at give barnet opgaver, som ligger under niveau, men som barnet er kendt med og derfor finder en tryghed ved. Tydeliggør altid, hvor meget der forventes, barnet skal lave, afmærk med et kryds, klistermærke eller brug en post-it, hvor der kan skrives eller tegnes, hvor meget der ønskes, barnet skal lave. 2. Hvorfor skal vi lave det Det er vigtigt at hjælpe barnet med at få skabt mening omkring det, der forventes barnet skal. Barnet har vanskeligheder omkring forestillingsevne, og kan derfor også have svært ved at se meningen med at gå i skole. Barnet har samtidigt svært ved at stykke detaljer sammen til en helhed. Derfor er det vigtigt, at den voksne skaber meningen for barnet, skaber helheden og dermed fremmer barnets forståelse samt motivation. Det kan være en god idé for at motivere barnet til skolearbejde at tage udgangspunkt i barnets interesser, f.eks. at lade barnet læse bøger, som handler om barnets interesseemner, skrive om interessen, lave regnestykker ud fra interesseemnerne. Muligheden for at få små pauser og forlade klasseværelset kan også være med til, at barnet efterfølgende kan medvirke og fuldføre undervisningen. 3. Hvornår laver vi det Børn med autismespektrumforstyrrelse har det svært med tidsbegreber, hvorfor det er vigtigt at være tydelig med tid.

12 Vis barnet tidspunktet på aktivitetsskift i hverdagen med noget konkret, brug et æggeur, timeglas, time timer eller lignende til at skabe overblik for barnet. 4. Hvor skal vi lave det? Nogen børn med autismespektrumforstyrrelse kan af forskellige årsager have svært ved at finde rundt, også på steder de har været før. Derfor er det vigtigt at sikre, at barnet ved, hvor det må være i frikvartererne, og hvilken vej det skal gå, når det skal til Idræt, bibliotek osv. Få evt. et andet barn til at være hjælper i disse situationer. 5. Hvem laver vi det med? Det kan være vigtigt at fortælle eller at vise barnet via foto, hvilken voksen det skal være sammen med i den givende situation. Det kan have stor betydning, at barnet med sikkerhed ved, hvem det skal henvende sig til, hvis det har brug for hjælp. Dette er hensigtsmæssigt at tydeliggøre både for undervisningen og frikvartererne. I de situationer, hvor barnet skal samarbejde i grupper med andre børn, udpeg da på forhånd børnene, skriv eventuelt deres navne ned på en lap papir, så der ikke er tvivl for barnet om, hvem det skal være sammen med. 6. Hvordan laver vi det? Det er vigtigt at vise barnet de bøger, det skal bruge, eller de materialer der skal anvendes, samt hvordan de skal anvendes. Det kan være en god idé at lave en opskrift i punktform på rækkefølgen over, hvordan opgaven udføres. For at gøre det nemt kan det gøres ved at skrive eller tegne rækkefølgen på et stykke papir. 10

13 Hvis barnet endnu ikke kan læse, er det erfaringen, at selv de mest hjælpeløse tegninger, tegnet med voksenhånd, kan give god mening for barnet forudsat, at barnet forstår symbolernes betydning, hvilket de som regel ofte hurtigt lærer. 7. Hvor længe laver vi det? En undervisningstime kan være et vidt begreb, derfor skal opgavens længde tydeliggøres. En måde kan være at sige til barnet: Du skal læse i den her bog til uret ringer eller Du skal regne, indtil du kommer til det kryds, der er sat her eller Du skal lave siderne fra denne gule post-it og frem til den næste gule post-it. Hyppige skift kan nogle gange være motivationsfremmende, andre gange bliver barnet så optaget af en opgave, at det glemmer at skifte til næste opgave. I de tilfælde er det vigtigt, at de voksne er fleksible og vurderer, om det er nødvendigt, at barnet skifter opgave, eller om det er mere hensigtsmæssigt, at barnet bliver ved med at arbejde med den opgave, det nu er motiveret for. Husk på, at det barnet bliver motiveret af den ene dag ikke nødvendigvis er det, der motiverer den næste dag. 8. Hvad skal vi lave bagefter? Det er vigtigt at sikre, at barnet har mulighed for at orientere sig om, hvad det skal i løbet af skoledagen. Et dagsskema i billeder, som hænger på tavlen, har vist sig at være en stor støtte ikke kun for barnet med autismespektrumforstyrrelse men også for de øvrige børn i klassen. 11

14 Har du mødt et barn med autismespektrumforstyrrelse, har du mødt ét Slutteligt er det vigtigt at pointere, at fordi et menneske har en autismespektrumforstyrrelse, er det ligeså individuelt som person, som du og jeg. Mennesker med autismespektrumforstyrrelser har ofte områder, som de er særligt gode til, og samtidig har de nogle funktionsnedsættelser, som vanskeliggør deres hverdag. Vores opgave er derfor at gøre os umage med at tage udgangspunkt i den enkeltes styrker samt forstå, hvad vanskelighederne medfører, og ud fra denne viden tilpasse dagligdagen individuelt. 12

15 Hvis du tænker det er svært at forstå et menneske med autismespektrumforstyrrelse, forestil dig da, at de har det ligeså svært ved at forstå dig. - Måske er det i virkeligheden os, der skal blive bedre til at forstå og tilpasse os, og ikke omvendt...

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016 Pjece - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden Skolestart - august 2016 Kære forældre Et ny og spændende kapitel i dit barns liv starter i forbindelse med den kommende skolestart. Der er meget

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Vision 2010 Vindinge Skole

Vision 2010 Vindinge Skole Vision 2010 Vindinge Skole Sundhed - stikord 2008/2009 2009/2010 Mål Optimale spiseforhold Pladsforhold, omstrukturering af frikvartererne, spærretid Ansvarlighed for rengøring og oprydning SFO kommer

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Håndbog i forflytninger

Håndbog i forflytninger Håndbog i forflytninger Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk Anja Semke og Henrik Wiben Håndbog i forflytninger MUNKSGAARD

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Velkommen til Asgård

Velkommen til Asgård Velkommen til Asgård Kære forældre! Åbningstider Velkommen til SFO ASGÅRD. Formålet med denne lille skrivelse er at give børn og forældre en række praktiske oplysninger om fritidsordningens dagligdag.

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Skolernes Trivselsdag

Skolernes Trivselsdag Skolernes Trivselsdag Skolernes Trivselsdag er en national mærkedag for trivsel i skolen. Skolernes Trivselsdag afholdes hvert år den første fredag i marts - i 2016 er det d. 4. marts. Skolernes Trivselsdag

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Rønde skoles special-klasser

Rønde skoles special-klasser Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen

Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen Indhold: Indledning... 3 Formål... 3 Metode... 3 Tema 1... 4 Personlighedsudvikling og sociale kompetencer.... 4 Tema 2... 5 Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer....

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer

Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Struktur der passer til brugerens niveau og behov Struktur der kan tages med overalt Gør brugeren selvhjulpen og øger selvtilliden Giver ro og

Læs mere

Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer

Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Struktur der passer til brugerens niveau og behov Struktur der kan tages med overalt Gør brugeren selvhjulpen og øger selvtilliden Giver ro og

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk

HERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 HERNINGSHOLMSKOLEN WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014 PROGRAM 16:00 VELKOMST/INTRO 16:20 ØVELSE 1, A&B

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Elevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015

Elevevaluering på Agroskolen 1. Hovedforløb Maj 2015 1 2 Indhold 1 Jeg er tilfreds med den måde, mine lærere underviser på... 3 2 Undervisningen er på et niveau, der passer fagligt til mig... 3 3 Jeg deltager aktivt i timerne og er altid forberedt... 5 4

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet

Læs mere

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole På vej i skole En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole Forord Med denne pjece vil vi informere om overgangen fra børnehave til skole og SFO samt give

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Kildemarkskolen Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske

Læs mere

Nyttige telefonnumre.

Nyttige telefonnumre. 2008-2009 Højboskolen Toftevej 53 8362 Hørning Tlf. 89 68 16 44 Fax. 89 68 16 34 E-mail: hojboskolen@skanderborg.dk Hjemmeside: www.hoejboskolen.dk Nyttige telefonnumre. Skolens kontor 89 68 16 44 SFO

Læs mere

velkommen i skole 2015

velkommen i skole 2015 velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn Skolestart 1 Kære børn og forældre At begynde i skolen er en stor begivenhed i et barns og en families liv. De fleste børn ser frem til dagen

Læs mere

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...

Læs mere

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet

Læs mere

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. 12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere 16 Velkommen i 16 Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere Voldum Børnehave 2 15 Østervænget 1 8370 Hadsten Hej Vi vil gerne byde dig velkommen i Voldum Børnehave, vi glæder os meget til du starter her

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00 TJØRNEGÅRDSKOLEN ROSKILDE KOMMUNE Dato: 22. oktober 2004 Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Kære forældre! Tjørnegårdskolen inviterer til informationsmøde på skolen Mandag

Læs mere

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Velkommen i Troldehøj... 4 Hverdagen i Troldehøj... 5 Kort om Troldehøj... 6 Åbningstid... 7 Indkøring af nye børn...

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede

Læs mere