Fordeling og incitamenter Juni 2002

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002"

Transkript

1 Fordeling og incitamenter 22 Juni 22

2 Fordeling og incitamenter Juni 22

3 Fordeling og incitamenter 22, juni 22 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 262 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon Omslag: b:graphic Foto: Ursula H. Christensen Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 4. Pris: 225 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Schultz Grafisk ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

4 Forord Fordeling og incitamenter 22 belyser fordelingen af befolkningens indkomster og de økonomiske incitamenter til beskæftigelse. Publikationen viderefører dermed analyser af emner, der årligt har været behandlet i Familier og indkomster (seneste udgave: Økonomiministeriet, juni 21) og Finansredegørelsen (seneste udgave: Finansministeriet, maj 21). Udviklingen i indkomster og forbrugsmuligheder kan opgøres på forskellige måder og med forskellige udlægninger til følge, hvis ikke man tager højde for de mange fortolkningsmæssige faldgruber. Denne publikation søger at tegne et nuanceret billede af fordelingen af de disponible indkomster gennem de sidste to årtier og af omfordelingen af de samlede forbrugsmuligheder gennem offentlige indtægter og udgifter. Mange hensyn tilsiger en stor omfordeling af disponibel indkomst og forbrugsmuligheder gennem den offentlige sektor. Men denne omfordeling påvirker også den enkeltes økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse, arbejde mere og forbedre sine kvalifikationer gennem uddannelse. Publikationen kortlægger derfor også de økonomiske gevinster ved beskæftigelse for forskellige befolkningsgrupper og udviklingen heri gennem den sidste halvdel af 199 erne. Det er videre beregnet, hvordan disse økonomiske incitamenter ville ændres ved ti forskellige hypotetiske ændringer i skattesystemet. Og det er under hensyn til den betydelige usikkerhed herom søgt at belyse, hvordan arbejdsudbuddet vil reagere på de ændringer i incitamenterne, der følger af sådanne skatteændringer. Publikationen forsøger samlet set med udgangspunkt i de nyeste registerdata at give et større overblik over de komplicerede økonomiske sammenhænge, der har betydning for fordeling og incitamenter. Resultaterne kan ikke give entydige konklusioner på, hvordan der mest hensigtsmæssigt kan prioriteres i den økonomiske politik mellem hensynene til blandt andet beskæftigelse, arbejdstid, indkomstfordeling og de offentlige finanser. Det er politiske beslutninger. Men analyserne kan bidrage til at styrke grundlaget for at træffe beslutninger med udgangspunkt i den foreliggende viden om konsekvenserne af forskellige alternativer, givet usikkerheden om størrelsen af adfærdsmæssige ændringer.

5

6 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Udviklingen i indkomstfordelingen, Fordelingsvirkninger af offentlige indtægter og udgifter Familiernes indkomstudvikling Incitamenter til at arbejde Virkning af ændringer i skattesystemet Adfærdsvirkninger, arbejdsudbud og offentlige finanser Udviklingen i indkomstfordelingen Indledning Væksten i de disponible realindkomster Fordelingen af de disponible indkomster Udviklingen i kapitalindkomsten Alderens betydning for indkomstfordelingen Lavindkomstgruppen Appendiks 2.1. Datagrundlag og metode Fordelingsvirkninger af offentlige indtægter og udgifter i Indledning Nettobidraget til den offentlige sektor Den offentlige sektors omfordeling Fordelingen af de samlede forbrugsmuligheder Marginale omfordelingsvirkninger Appendiks 3.1. Datagrundlag og beregningsmetode Appendiks 3.2. Offentlig service og afgifter fordelt på alder Appendiks 3.3. Marginale effekter på fordelingen af de samlede forbrugsmuligheder Familiernes indkomstudvikling Indledning Udviklingen i familietypernes rådighedsbeløb Alternative beregninger af udviklingen i rådighedsbeløbet fra 1993 til Familietypernes repræsentativitet... 15

7 Appendiks 4.1. Familietyper og tilknyttede indkomstbegreber Appendiks 4.2. Boligudgifter i familietypeberegningerne Incitamenter til at arbejde Indledning Marginalskatter Forskelsbeløb i Ændring af forskelsbeløb fra 1994 til Ændringer i økonomiske incitamenter Mobilitet i forskelsbeløb Appendiks 5.1. Metodegrundlag for beregning af forskelsbeløb Ændringer i incitamentet til at arbejde ved ændringer i skattesystemet Indledning Modeller for ændringer af personbeskatningen Ændringer i marginalskat ved alternative ændringer i skattesystemet Ændringer i forskelsbeløb ved forskellige ændringer i skattesystemet Fordelingsvirkninger De samlede virkninger på forskelsbeløb, marginalskat og fordeling Adfærdsvirkninger, arbejdsudbud og offentlige finanser Indledning Overvejelser om de adfærdsmæssige virkninger af stærkere incitamenter Timebeslutningen Deltagelsesbeslutningen Samlet vurdering af de adfærdsmæssige konsekvenser Appendiks 7.1. Beregningsforudsætninger ved timebeslutning Appendiks 7.2. Sammenligning med Det Økonomiske Råd s resultater Appendiks 7.3. Empiriske estimater af indkomst- og substitutionselasticiteter

8 Bilagstabeller til kapitel 4 B.1-B.2. Detaljerede familietypeberegninger B.21. Anvendte beregningsforudsætninger Noter til variable i tabel B

9

10 Kapitel 1 Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning 1.1. Indledning Forskelle i evner og muligheder resulterer i forskelle i indkomsterne. En del af indkomstforskellene stammer dog fra helt bevidste valg. Nogle vælger således en lavere indkomst i dele af livet mod at få mere fritid. Her tænkes blandt andet på orlov, deltidsarbejde og efterløn. En del af indkomstforskellene i befolkningen på et givet tidspunkt skyldes, at folk befinder sig på forskellige stadier i livsforløbet. Unge under uddannelse har typisk lave indkomster, der vokser efterhånden som uddannelsen færdiggøres, og arbejdsmarkedserfaringen stiger. Senere i livet falder indkomsten som oftest i forbindelse med tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Indkomstfordelingen i et givet år og udviklingen på kort sigt påvirkes også af konjunktursituationen. Kapitalindkomsterne svinger eksempelvis ret meget med konjunkturerne. Forskellene i befolkningens forbrugsmuligheder er mindre end forskellene i indtjening, fordi den offentlige sektor omfordeler disponibel indkomst gennem overførselsindkomster og skatter. Der sker desuden en betydelig omfordeling i kraft af værdien af offentlig service og som følge af betaling af afgifter. Et komplet billede af fordelingen kræver, at alle disse faktorer tages i betragtning. I de kommende år medfører befolkningsudviklingen, at der bliver relativt færre i den erhvervsaktive alder og relativt flere ældre. En gunstig udvikling i arbejdsudbuddet er derfor et afgørende element til sikring af forbed- 9

11 Fordeling og incitamenter 22 ringer i den offentlige service, fortsat afvikling af den offentlige gæld samt nedbringelse af skattetrykket. Arbejdsudbuddet kan øges på flere måder. De beskæftigede kan øge det årlige timetal, f.eks. ved at skifte fra deltidsarbejde til fuldtidsarbejde eller i form af øget overarbejde eller mindre ferie, og de delvist beskæftigede og de fuldt ledige mv. kan øge beskæftigelsesgraden. Personer på vej ind eller ud af arbejdsmarkedet kan forøge deltagelsesgraden: De unge kan, hurtigere end det er tilfældet nu, færdiggøre en erhvervsuddannelse, mens seniorerne på arbejdsmarkedet kan udskyde tilbagetrækningstidspunktet. Skattesystemet og de offentlige overførsler påvirker såvel incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet som incitamentet til at udbyde flere arbejdstimer for de allerede beskæftigede. Forskellen i disponibel indkomst ved henholdsvis arbejde og ledighed er medbestemmende for den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse. Marginalskatterne påvirker såvel tilskyndelsen til at arbejde flere timer som incitamentet til at uddanne og opkvalificere sig. Den konkrete udformning af ændringer i personskatterne er bestemmende for, om det i særlig grad er incitamentet til at arbejde mere eller incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet, der påvirkes af ændringerne. Dermed afgøres også, om det er personer, der i forvejen er beskæftiget, eller andre grupper på arbejdsmarkedet, der berøres af ændrede incitamenter. En nedsættelse af skatteprocenten, der får flere til at arbejde mere, kan være delvist selvfinansierende, fordi forøgelsen i mængden af udført arbejde giver flere skatteindtægter samtidig med, at der spares overførsler. En betydelig stigning i arbejdsudbuddet er forudsat i det samfundsøkonomiske forløb frem til 21, hvilket er forudsætningen for realisering af de samlede finanspolitiske antagelser inkl. eventuel plads til lavere indkomstskat. I denne publikation er disse problemstillinger belyst. Næsten alle analyserne tager udgangspunkt i beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen. Disse oplysninger udgør datagrundlaget for lovmodelsystemet. Mange af beregningerne er endvidere foretaget på en eller flere af de lovmodeller, der indgår i lovmodelsystemet. 1

12 Kapitel 1 Sammenfatning Alle beregninger er foretaget ud fra meget detaljerede personspecifikke oplysninger, men skal opfattes som partielle regneeksempler. De betragtede eksempler på ændringer i den økonomiske politik er ikke i denne sammenhæng ledsaget af nærmere analyser af den samfundsøkonomiske udvikling og råderummet i forhold til konjunktursituationen og de offentlige finanser på længere sigt. I kapitel 2 er udviklingen i indkomstfordelingen i perioden belyst på basis af de ovennævnte repræsentative oplysninger. Der foreligger endnu ikke oplysninger for årene efter 2, hvorfor det ikke er muligt at inddrage disse. I kapitel 3 fokuseres der på den samlede omfordeling via de offentlige indtægter og udgifter, dvs. foruden overførselsindkomster og skatter inddrages værdien af offentlig service og afgifter i analysen. Det komplicerer beregningerne en del, og derfor er der kun foretaget beregninger for et enkelt år, 2. I kapitel 4 belyses udviklingen i rådighedsbeløbet for en række familietyper. Familietypeberegninger inddrager kun forhold, der vedrører den enkelte familietype, og beregningerne er således ikke foretaget på et repræsentativt udsnit af befolkningen som i kapitel 2 og 3. Beregningerne viderefører tidligere familietypeberegninger fra publikationen Familier og indkomster og er i overensstemmelse med tidligere praksis ajourført for tiårsperioden frem til det seneste år, der er omfattet af en konjunkturvurdering, dvs. aktuelt perioden Kapitel 5 omhandler incitamenter til at arbejde. Forskellen i disponibel indkomst ved ledighed er beregnet på basis af lovmodelberegninger på repræsentative data for henholdsvis 1994, 1997 og I kapitel 6 er det som et regneeksempel undersøgt, hvordan marginalskatterne og forskellen i disponibel indkomst ved ledighed vil påvirkes af 1 forskellige hypotetiske ændringer i skattesystemet, der alle indebærer et umiddelbart provenutab på 5 mia.kr. Endelig er konsekvenserne for arbejdsudbuddet og de offentlige finanser af de ovenfor nævnte skatteeksperimenter samt den betydelige usikkerhed herom analyseret i kapitel 7. 11

13 Fordeling og incitamenter 22 Publikationen giver ingen patentløsninger eller klare anvisninger, men kortlægger fordelingen, omfordelingen og incitamenterne, som de ser ud i dag og har udviklet sig over tid. Endvidere præciseres konsekvenserne ved forskellige typer af regelændringer. Nedenfor redegøres for hovedkonklusionerne i de enkelte kapitler Udviklingen i indkomstfordelingen, Set over hele perioden har realvæksten i de disponible indkomster udgjort 1,5 pct. årligt. Den gennemsnitlige vækst i de ældres indkomster svarer set over hele perioden til væksten i de erhvervsaktives indkomster. I perioden fra 1983 og frem til midten af 199 erne var den gennemsnitlige indkomstvækst størst for de 3 pct. af befolkningen, der havde de laveste disponible indkomster. I den sidste halvdel af 199 erne har indkomstvæksten derimod været klart højere for den tiendedel af befolkningen, der i de enkelte år har de højeste indkomster, end for resten af befolkningen, jf. figur 1.1. Effekten er især koncentreret om den ene pct. af befolkningen med de højeste indkomster. Det er dog ikke de samme personer, der hvert år har de højeste henholdsvis de laveste indkomster. Der er således over tid en betydelig indkomstmobilitet i befolkningen. Figur 1.1. Realvækst i disponible indkomster, a årige b. Over 66-årige Indeks 1983=1 Indeks 1983= Indeks 1983=1 Indeks 1983= decil decil decil 1. decil decil decil decil 1. decil Anm.: Befolkningen opdeles hvert år i 1 lige store grupper (deciler) efter stigende indkomst, således at 1. decil består af de 1 pct. af befolkningen med de laveste indkomster, mens 1. decil består af de 1 pct. af befolkningen med de højeste indkomster etc. Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen. 12

14 Kapitel 1 Sammenfatning Indkomstforskellene i befolkningen er dermed blevet større i den sidste halvdel af 199 erne, både for de erhvervsaktive aldersgrupper og for de over 66-årige. De øgede indkomstforskelle kan næsten udelukkende tilskrives udviklingen i kapitalindkomsterne efter skat, jf. figur 1.2. Udviklingen i de personlige indkomster efter skat, dvs. den samlede effekt af ændringerne i befolkningens erhvervsindkomster, overførsler og beskatningen heraf, har derimod stort set ikke påvirket indkomstforskellene i den sidste halvdel af 199 erne. Der er således ingen tegn på øgede indkomstmæssige skævheder på arbejdsmarkedet i den betragtede periode. Figur 1.2. Bidrag til ændring i fordelingen af disponible indkomster fra personlig indkomst og kapitalindkomst, Ændring i pct.enheder 3 Ændring i pct.enheder årige Over 66-årige Hele befolkningen -1 Disponibel indkomst Kapitalindkomst efter skat Personlig indkomst efter skat Pensionsindbetalinger Anm.: De mørkeblå søjler viser ændringen i Gini-koefficienten for fordelingen af de disponible indkomster i henholdsvis 1994 og 2. De andre søjler viser bidraget til denne ændring fra udviklingen i henholdsvis personlig indkomst efter skat, kapitalindkomst efter skat samt fradrag for pensionsindbetalinger, jf. boks 2.3. Beregningerne er meget omfattende og kun foretaget for udvalgte år med henblik på at belyse den særskilte udvikling i kapitalindkomsten i perioden. Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen. 13

15 Fordeling og incitamenter 22 Bidraget til de øgede indkomstforskelle fra kapitalindkomsten skyldes især en kraftig stigning i aktieindkomsterne og ejendomsvurderingerne, der er vokset blandt andet som følge af de gunstige konjunkturer. Aktieindkomsterne er herudover høje i 2 sammenlignet med de foregående år. Udviklingen i aktieindkomsterne fra 2 til 21 kan derfor forventes at bidrage til at mindske indkomstforskellene. Ændringer i befolkningens alderssammensætning synes ikke at have bidraget til ændringer i indkomstforskellene fra 1983 til 2. Internationalt anvendes begrebet lavindkomstgruppen om den del af befolkningen, der har en disponibel indkomst på mindre end 5 pct. af medianindkomsten for befolkningen. Efter denne definition tilhørte 5½ pct. af den danske befolkning i 2 lavindkomstgruppen. Mere end halvdelen er mellem 18 og 24 år, og heraf bor 6 pct. hjemme hos forældrene. Kun en lille andel af lavindkomstgruppen består af personer over 5 år. Kun 3 pct. af personerne i lavindkomstgruppen i 1993 er i lavindkomstgruppen i hele perioden Da lavindkomstgruppen i overvejende grad omfatter personer, der ikke efter en almindelig opfattelse af begrebet fattigdom kan anses for fattige, er den internationale lavindkomstdefinition ikke så anvendelig på danske forhold. Boks 1.1. Konklusioner om udviklingen i indkomstfordelingen Stigende indkomstforskelle fra 1994 til 2 som følge af stigende ejendomspriser og aktieindkomster. Væksten i ældres indkomster svarer til gennemsnittet for befolkningen i perioden Lavindkomstgruppen udgør i 2 5½ pct. af befolkningen, men kun 3 pct. af personerne i lavindkomstgruppen i 1993 er i lavindkomstgruppen i hele perioden 1993 og 2. Udviklingen i indkomstfordelingen er beskrevet i kapitel 2. 14

16 Kapitel 1 Sammenfatning 1.3. Fordelingsvirkninger af offentlige indtægter og udgifter Det offentlige omfordeler disponibel indkomst via overførselsindkomster, indkomstskat, afgifter og offentlig service. Omfordelingen gennem offentlig service og afgifter hører derfor med til billedet af fordelingen af de samlede forbrugsmuligheder i befolkningen. Væksten i kapitalindkomsten i perioden indebærer eksempelvis, at de 1 pct. af befolkningen med de højeste indkomster har betalt mere i skat, hvorved der er blevet et større beløb til rådighed til overførselsindkomster, offentlig service og lavere offentlig gæld. Det gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor udgør i 2 godt 18. kr. for personer med høje indkomster, mens personerne med de laveste indkomster i gennemsnit modtager 1. kr. fra det offentlige. Omfordelingen via offentlig service er ikke nødvendigvis udtryk for en tilsvarende jævn fordeling af den oplevede velfærd, idet en høj forbrugsmulighed blandt personer med lav disponibel indkomst delvis skyldes offentlige ydelser som f.eks. behandling for sygdom. Men det afspejler alligevel en betydelig omfordeling, idet de syge ville være dårligere stillet uden værdien af deres behandling for sygdommen. En del af omfordelingen gennem det offentlige skal ses i lyset af de skiftende behov gennem livet. Derfor varierer det gennemsnitlige nettobidrag med alderen og udgør i gennemsnit 55. kr. for de 5-54-årige, som yder det største nettobidrag. De over 75-årige har i gennemsnit det største træk på den offentlige sektor. Der er dog store individuelle forskelle inden for aldersgrupperne. De samlede forbrugsmuligheder for befolkningen, dvs. de disponible indkomster fratrukket afgiftsbelastningen og tillagt værdien af den offentlige service, den enkelte modtager, er væsentlig mere jævnt fordelt end de disponible indkomster, jf. figur 1.3. Forbrugsmulighederne afviger kun væsentligt fra gennemsnittet i de to yderste ender af indkomstfordelingen. Den opgjorte samlede forbrugsmulighed er væsentlig højere for de over 75-årige og noget lavere for de under 35-årige end for aldersgruppen derimellem. Det høje gennemsnit for de over 75-årige skyldes især træk på serviceydelser såsom hjemmehjælp, plejehjem og sundhed. Formålet med disse ydelser er at afhjælpe problemer, der opstår som følge af et svækket helbred. De høje samlede forbrugsmuligheder afspejler således ikke en 15

17 Fordeling og incitamenter 22 større velfærd for de over 75-årige sammenlignet med den yngre del af befolkningen. Figur 1.3. Samlede forbrugsmuligheder efter indkomst og alder, 2 a. Fordeling på indkomstdeciler b. Fordeling på aldersgrupper (alder) 1. kr. 1. kr kr. 1. kr < > Disponibel indkomst - afgifter Sundhed+ældrepleje Uddannelse+børnepasning Øvrig service Disponibel indkomst - afgifter Sundhed+ældrepleje Uddannelse+børnepasning Øvrig service Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen. Den omfordelende effekt af de offentlige indtægter og udgifter opstår ved, at de enkelte personer betaler et andet beløb i skatter og afgifter end det, der samlet modtages i form af indkomstoverførsler og værdien af offentlig service. Eksempelvis kan en familie med høje markedsindkomster og dermed en stor direkte og indirekte skattebetaling samtidig have et træk på offentlige ydelser i form af f.eks. daginstitutions- og hospitalsbenyttelse, som indebærer, at familiens samlede nettobidrag til det offentlige er nul i det betragtede år. Familier med relativt høje indkomster vil dog i gennemsnit bidrage betydeligt mere til det offentlige end familier med relativt lave indkomster. Den enkelte skat eller offentlige udgift indebærer ikke i sig selv en omfordeling af forbrugsmulighederne. Det er forskellen mellem kriterierne for skatteopkrævning og den offentlige udgift, der omfordeler. De forskellige typer af skatter og offentlige udgifter vil dog isoleret set typisk have forskellige fordelingsmæssige virkninger. Tages der udgangspunkt i fordelingen af befolkningens disponible indkomster, er der størst omfordelende elementer i SU-stipendier, kontanthjælp, hjemmehjælp, plejehjemsbenyttelse og personlige tillæg til pensionister. Effekterne heraf skal imidlertid i høj grad ses som en omfordeling 16

18 Kapitel 1 Sammenfatning over livsforløbet. Sammenlignes de offentlige indtægter, er omfordelingen ved opkrævning af indkomstskatter og transportafgifter størst. Det gælder imidlertid for alle offentlige indtægter og udgifter, at de indtægter, der kræves op, vokser mere med indkomsten end udgifterne. Boks 1.2. Konklusioner om fordelingsvirkninger af offentlige indtægter og udgifter Det årlige nettobidrag til det offentlige udgør gennemsnitligt 18. kr. for personerne med de højeste indkomster i 2, mens personerne med de laveste indtægter i gennemsnit modtager netto 1. kr. årligt fra det offentlige. De samlede forbrugsmuligheder korrigeret for virkningerne af offentlig service og afgifter er næsten ens på tværs af indkomstfordelingen, undtagen for personerne med henholdsvis de højeste og de laveste indkomster. Fordelingsvirkningerne af offentlige indtægter og udgifter er beskrevet i kapitel Familiernes indkomstudvikling En familietypeberegning viser hvert år situationen for familietyper med bestemte kendetegn vedrørende beskæftigelse, bolig, løn, børn og alder mv. Det er således ikke bestemte familier, der følges over tid, men familier, som er i en sammenlignelig situation på forskellige tidspunkter. Familietypeberegningerne er i forlængelse af beregningerne for tidligere år ajourført for en rullende tiårig periode frem til det seneste år, for hvilket der foreligger en konjunkturvurdering, dvs. denne gang for perioden I perioden vokser rådighedsbeløbene efter udgift til bolig og daginstitution for de fleste af de udvalgte familietyper realt mellem 1 og 2 pct. De største stigninger ses hos privat ansatte funktionærer, de mindste for visse typer af overførselsmodtagere. I årene skønnes de reale rådighedsbeløb typisk at vokse mellem ½ og 2 pct. årligt. For perioden er der ret god overensstemmelse mellem resultaterne af familietypeberegningerne og repræsentative beregninger af den faktiske gennemsnitlige udvikling for tilsvarende familiekategorier, jf. figur 1.4. For kategorien enlige uden børn udgør den årlige vækst i det rea- 17

19 Fordeling og incitamenter 22 le rådighedsbeløb 2 pct. For de viste familietyper af enlige uden børn vokser rådighedsbeløbet i gennemsnit med cirka 1½ pct. årligt. For pensionistfamilierne er resultatet af familietypeberegningerne dog ikke i særlig god overensstemmelse med den beregnede repræsentative udvikling for kategorien af pensionister. Det skyldes, at de nye pensionister, der kommer til i løbet af perioden , i højere grad end dem, der falder bort, har supplerende pensionsopsparing, hvilket der ikke kan tages højde for i familietypeberegningerne. Figur 1.4. Gennemsnitlig årlig stigning i rådighedsbeløb, Enlige uden børn Pct. Pct Samme person i 1993 og 2 Samme person. Enlig uden børn i 1993 og 2 Alle enlige uden børn i 1993 og 2 Familietyper (1) (2) (3) A B C D Anm.: (A): Kun over 17-årige i Stigningstakten er beregnet som stigningen i den samlede indkomstmasse i 2 i forhold til 1993 for den persongruppe, der var enlige uden børn i lejebolig i (B): Som (A), dog indgår personer under 18 år, mens personer, der ikke længere er enlige i lejebolig i 2 ikke er med. (C): Gennemsnitsindkomsten for alle, der var enlige i lejebolig i 2, i forhold til gennemsnitsindkomsten for alle, der var enlige i lejebolig i (D): Familietype (1): Fuldt beskæftiget LO er, (2): Delvis ledig LO er, (3): Studerende. Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen. 18

20 Kapitel 1 Sammenfatning Følger man indkomstudviklingen for de samme personer over tid, er der for personer under pensionsalderen gennemsnitligt tale om større stigninger i rådighedsbeløbene fra 1993 til 2, end familietypeberegningerne viser. For enlige uden børn eksempelvis næsten 4 pct. årligt mod familietypeberegningernes ½-2 pct. Generelt har den gennemsnitlige individuelle realvækst i rådighedsbeløbet for personer i den erhvervsaktive alder været 3½-5 pct. om året i perioden Den højere individuelle vækst hænger sammen med, at personerne bliver ældre. Da indkomsten gennemsnitlig set vokser med arbejdsmarkedserfaringen, vil den i gennemsnit stige med alderen. I befolkningen som helhed er gennemsnitsalderen nogenlunde konstant, fordi der sker en løbende udskiftning som følge af fødsler og dødsfald. Derfor er den individuelle indkomstfremgang i perioden også langt større end væksten i husholdningernes gennemsnitlige disponible bruttoindkomster. Denne vækst har realt været godt 1½ pct. årligt i Hvis man kun medtager enlige uden børn i 1993, der stadig er enlige uden børn i 2, har indkomststigningen kun udgjort godt 3 pct. årligt i perioden mod 4 pct., hvis alle medtages. Skift af familiekategori er for enlige uden børn således ofte ledsaget af bedre økonomiske vilkår. Boks 1.3. Konklusioner om familiernes indkomstudvikling I ventes rådighedsbeløbene for familietyper gennemsnitlig at vokse ½-2 pct. årligt. Der er god overensstemmelse mellem resultaterne af familietypeberegninger og beregninger på repræsentative data for tilsvarende familiekategorier, set over perioden Familietypeberegninger afspejler ikke indkomstfremgangen for pensionistgruppen, da de nye pensionister, der kommer til, i højere grad end dem, der går bort, har supplerende pensionsopsparing. Den individuelle vækst for personer er typisk højere end de traditionelle beregninger viser. Det skyldes især stigende arbejdsmarkedserfaring og skift af familiekategori. Familiernes indkomstudvikling er belyst i kapitel 4. 19

21 Fordeling og incitamenter Incitamenter til at arbejde Rådighedsbeløbet ved beskæftigelse er for 9 ud af 1 mindst 1. kr. højere pr. måned end rådighedsbeløbet ved passiv forsørgelse, når der tages hensyn til skat, aftrapning af offentlige tilskud samt transportudgifter m.m. Dette såkaldte forskelsbeløb udgør i gennemsnit 4.8 kr. pr. måned i ¼ mio. personer har i 1999 et månedligt forskelsbeløb på under 1. kr., jf. tabel 1.1. Tabel 1.1. Forskelsbeløb, 1999 Forskelsbeløb (kr.) Under Over 1. I alt Gnst. forskelsbeløb personer Kr Fuldt beskæftigede Delvist beskæftigede Fuldt ledige mfl Efterlønsmodtagere I alt Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen. 93 pct. af de fuldt beskæftigede har forskelsbeløb på over 1. kr. pr. måned. Det gennemsnitlige beløb udgør 5.4 kr. For de delvist beskæftigede er tallene tilsvarende 86 pct. og 4.2 kr. månedligt. Det er særligt lavtlønnede, ufaglærte og kvinder, der har lave forskelsbeløb. De fuldt ledige mfl. skønnes generelt at have mindre økonomisk tilskyndelse til at arbejde end de fuldt og delvist beskæftigede. 25 pct. af de knap 2. fuldt ledige mfl. skønnes således i gennemsnit at ville have en økonomisk gevinst på mindre end 1. kr. om måneden ved at være i beskæftigelse på fuld tid. Forskelsbeløbet for de fuldt ledige mfl. udgør i gennemsnit 2.5 kr., svarende til halvdelen af det gennemsnitlige forskelsbeløb for alle. Blandt personer, som er gift med en kontanthjælpsmodtager, skønnes 12. personer at ville have en økonomisk gevinst på mindre end 1. kr. om måneden ved at være fuldtidsbeskæftigede. Heraf er en stor del indvandrere fra ikke-vestlige lande. I alt er der omkring 21. gifte kontanthjælpsmodtagere. 2

22 Kapitel 1 Sammenfatning Fra 1994 til 1999 er incitamenterne til at være i beskæftigelse styrket. Det skyldes for det første, at en større andel af befolkningen har fået et mere sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet. Hermed følger bedre muligheder for opkvalificering og anciennitetsstigninger og dermed større forskelsbeløb. For det andet har ændringerne i skatte- og overførselsreglerne i perioden haft betydning. Andelen af beskæftigede med lave forskelsbeløb er faldet med cirka en femtedel fra 1994 til Det gennemsnitlige forskelsbeløb er vokset realt med 3 kr. Det er navnlig ændringer i skatte- og overførselsreglerne, som har medvirket til væksten i det gennemsnitlige forskelsbeløb. Godt en fjerdedel af de beskæftigede i 1994 med beskedne incitamenter er stadig i beskæftigelse i 1999, selvom deres incitamenter fortsat er beskedne. Andre 18 pct. af gruppen med lave incitamenter i 1994 er i 1999 ikke i beskæftigelse eller har forladt arbejdsmarkedet. Men mere end halvdelen af personerne med lave incitamenter i 1994 har bevæget sig væk fra denne situation frem til 1999 som følge af enten lønfremgang eller ændringer i andre omstændigheder, der påvirker forskelsbeløbenes størrelse. Boks 1.4. Konklusioner om incitamenter til at arbejde Hovedparten af de helt eller delvist beskæftigede har forskelsbeløb på over 1 kr. om måneden. For de fuldt ledige mfl. er det tilfældet for cirka tre fjerdedele. Personer, som er gift med en kontanthjælpsmodtager, har meget små incitamenter til at komme i beskæftigelse. En stor del af disse er indvandrere fra ikke-vestlige lande. Incitamentet til beskæftigelse er styrket fra 1994 til Blandt de beskæftigede er andelen med lave forskelsbeløb faldet med en femtedel, og det gennemsnitlige månedlige forskelsbeløb er realt vokset med 3 kr. En fjerdedel af de beskæftigede, der havde beskedne incitamenter i 1994, er fortsat i denne situation i Incitamenter til at arbejde er kortlagt i kapitel 5. 21

23 Fordeling og incitamenter Virkning af ændringer i skattesystemet Ændringer i skattesystemet kan påvirke incitamentet til at arbejde. Det er således af interesse at få belyst, hvilke typer af skatteændringer, der har den største effekt. Der er derfor foretaget en række eksperimenter, hvor virkningerne af isolerede ændringer af skattereglerne er søgt belyst. Som et regneeksempel er det undersøgt, hvordan marginalskatterne og forskellen i disponibel indkomst ved ledighed frem for beskæftigelse vil påvirkes af ti forskellige hypotetiske ændringer i skattesystemet, der alle indebærer et umiddelbart provenutab på 5 mia.kr. I dette som i de øvrige kapitler stammer resultaterne fra en samlet gennemregning af konsekvenserne på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og med hensyntagen til alle relevante forhold vedrørende indkomst, skat, ægtefælleforhold og aftrapning af offentlige ydelser. Den største effekt på den gennemsnitlige marginalskat fås ved en nedsættelse af top- eller mellemskatten, enten i form af en nedsættelse af satsen eller en forøgelse af progressionsgrænserne, jf. figur 1.5. Nedsættelse af mellem- eller topskatten har omvendt næsten ingen virkninger på forskellen mellem indkomst ved arbejde og ledighed for personer med lav indkomst. Forøgelse af progressionsgrænserne frem for en nedsættelse af skattesatser indebærer en større målretning mod mellemindkomstgrupperne frem for højindkomstgrupperne. En forøgelse af mellemskattegrænsen har en forholdsvis stor effekt på den gennemsnitlige marginalskat og en vis effekt på størrelsen af forskelsbeløbene. En lempelse af bundskatten har en mindre effekt på den gennemsnitlige marginalskat og næsten ingen effekt på incitamentet til at være beskæftiget frem for passivt forsørget. Ændringer i personfradraget er reelt uden betydning for de økonomiske incitamenter. Indførelse af et beskæftigelsesfradrag medfører en målretning af skattenedsættelsen mod tilskyndelse til beskæftigelse frem for overførselsindkomst for grupper med lav (potentiel) indkomst. Effekten på incitamentet til at arbejde svarer til 15-2 kr. pr. måned for personer med lave eller mellemstore indkomster, jf. figur 1.5c og d. Effekten på den gennemsnitlige marginalskat afhænger helt af, hvordan et beskæftigelsesfra- 22

24 Kapitel 1 Sammenfatning drag udformes. Uanset udformningen er effekten på marginalskatten mindre end ved lavere indkomstskat. I nogle udformninger kan et beskæftigelsesfradrag indebære en stigning i den gennemsnitlige marginalskat. Figur 1.5. Effekter af skattenedsættelser på 5 mia.kr. a. Ændring i gennemsnitlig marginalskat b. Fordelingsvirkning Pct.enheder,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, -1,2-1,4-1,6 PF BS MG MS TG TS B-L B-I B-A B-B Pct.enheder,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, -1,2-1,4-1,6 Pct.enheder,5,4,3,2,1, -,1 -,2 -,3 PF BS MG MS TG TS B-L B-I B-A B-B Pct.enheder,5 c. Stigning i gennemsnitligt forskelsbeløb d. Stigning i forskelsbeløb for efterlønsmodtagere,4,3,2,1, -,1 -,2 -,3 Kr PF BS MG MS TG TS B-L B-I B-A B-B Kr kr kr. Over 3. kr. Kr PF BS MG MS TG TS B-L B-I B-A B-B kr kr. Over 3. kr. Kr Anm.: Nedsættelse af: BS-bundskattesats, MS-mellemskattesats, TS-topskattesats. Forøgelse af: PF-personfradrag, MG-mellemskattegrænse, TG-topskattegrænse. B-L: Tilskud på 2.15 kr. til alle beskæftigede med indkomst over 1. kr., B-I: Indkomstafhængigt beskæftigelsesfradrag, B-A: Beskæftigelsesfradrag med aftrapning, B-B: Bundskattesænkning med parallel nedsættelse af satserne for overførselsindkomsterne. a: Personer med positiv beskæftigelsesgrad. b: Fordelingsvirkningen måles ved ændringen i Gini-koefficienten. En positiv værdi svarer til stigende indkomstforskelle. Gini-koefficienten beregnet for hele befolkningen har bevæget sig inden for et interval på 3 pct.enheder i perioden , jf. afsnit 2.3. c: Gennemsnitlig stigning i månedlig disponibel indkomst ved arbejde frem for ledighed fordelt efter indkomstniveau. Indkomst før arbejdsmarkedsbidrag mv. d: Gennemsnitlig stigning i månedlig disponibel indkomst ved arbejde frem for efterløn fordelt efter potentiel lønindkomst. Indkomst før arbejdsmarkedsbidrag mv. Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen. 23

25 Fordeling og incitamenter 22 Alle modeller for beskæftigelsesfradrag virker som en kombination af ændringer i skattesystemet og en nedjustering af væksten i overførselsindkomsterne før skat sammenlignet med løn. De fordelingsmæssige konsekvenser af beskæftigelsesfradrag svarer netto nogenlunde til konsekvenserne af at nedsætte bundskatten. På den ene side er nedsættelsen målrettet lavere lønnede. På den anden side øger nedsættelsen kun den disponible indkomst for beskæftigede og ikke for modtagere af indkomstoverførsler. Et beskæftigelsesfradrag kræver en mere grundlæggende ændring af skattesystemet og/eller reglerne for indkomstoverførsler, idet skattesystemet i så fald udvides med en ny skatteskala på et ekstra indkomstgrundlag. En prioritering mellem forskellige former for skatteændringer afhænger således blandt andet af, hvilken vægt der lægges på henholdsvis tilskyndelsen til en ekstra indsats, tilskyndelsen til forøget jobsøgning, indkomstfordelingen og skattesystemets kompleksitet. Boks 1.5. Konklusioner om skattenedsættelser Det er vanskeligt at foretage ændringer i skattesystemet, der både mindsker marginalskatterne og øger forskelsbeløbene for personer med små forskelsbeløb. Derfor er det nødvendigt at prioritere mellem målsætningen om en højere gennemsnitlig arbejdstid og øget erhvervsdeltagelse. Skattenedsættelser påvirker den økonomiske fordeling i forskelligt omfang, og der fremstår generelt en vis afvejning mellem ønskerne om at opnå stærkere incitamenter overfor ønskerne om en jævn effekt på indkomstfordelingen. Virkninger af ændringer i skattesystemet er belyst i kapitel 6. 24

26 Kapitel 1 Sammenfatning 1.7. Adfærdsvirkninger, arbejdsudbud og offentlige finanser Ændringer i indkomstbeskatningen indebærer en ændring af de incitamenter, som ligger til grund for den enkeltes økonomiske beslutninger vedrørende blandt andet udbud af arbejdskraft. Incitamentsændringerne kan kortlægges helt præcist, jf. afsnit 1.5 og 1.6. De adfærdsmæssige konsekvenser af incitamentsændringer afhænger imidlertid blandt andet af institutionelle forhold og individuelle præferencer, der ikke kan aflæses af de statistiske oplysninger. Selv om adfærden på arbejdsmarkedet har været genstand for talrige analyser, er der fortsat stor usikkerhed om, hvorledes ændringer i skattesystemet påvirker adfærden på arbejdsmarkedet og størrelsen af ledigheden. Ved at gøre nogle stiliserede antagelser om virkningen af ændrede incitamenter på arbejdstid, arbejdsudbud og strukturel ledighed kan det på basis af de kortlagte incitamentsændringer, jf. ovenfor, via lovmodelsystemet beregnes, hvorledes regelændringer isoleret set vil påvirke arbejdsudbud og offentlige finanser. Størrelsesordenen af de beregnede arbejdsudbudseffekter er behæftet med betydelig usikkerhed, men rangordningen af de enkelte instrumenters egnethed til at påvirke arbejdsudbuddet påvirkes i mindre omfang af denne usikkerhed. Som følge af usikkerheden er de mulige effekter på arbejdsudbuddet gennemregnet under en lang række forskellige antagelser, jf. kapitel 7. Effekten på den gennemsnitlige arbejdstid er entydigt størst ved nedsættelse af beskatningen indenfor det nuværende skattesystem, mens effekten på antallet af beskæftigede omvendt er entydigt størst ved indførelse af et beskæftigelsesfradrag, jf. figur 1.6a. Den sammenlagte effekt varierer betydeligt mellem eksemplerne, med størst effekt ved nedsættelse af mellemeller topskatten eller ved en nedsættelse af bundskatten med en samtidig justering af indkomstoverførslerne, så den disponible købekraft af disse holdes upåvirket. Tallene i figuren viser resultaterne af et gennemgående regneeksempel i kapitel 7. I dette regneeksempel er der forudsat en mulig størrelsesorden af de usikre adfærdseffekter, herunder en forudsætning baseret på den 25

27 Fordeling og incitamenter 22 nyeste danske undersøgelse heraf om en gennemsnitlig effekt på arbejdstiden på,1 pct. ved en stigning i den marginale løn efter skat på 1 pct. Gennemsnittet dækker over lidt større effekter ved lavere indkomst og lidt mindre effekter ved højere indkomst. Størrelsen af effekterne på det samlede arbejdsudbud overstiger ikke,3-,4 pct., svarende til arbejdsindsatsen fra cirka 9. fuldtidsbeskæftigede. Den maksimale effekt på ændringer i antallet af beskæftigede personer svarer til Størrelsesordenen skal vurderes i lyset af størrelsen af det gennemgående regneeksempel, som forudsætter en skattenedsættelse på 5 mia.kr. Figur 1.6. Samlet virkning på arbejdsudbud og offentlige finanser ved en skattenedsættelse på 5 mia.kr, timeudbud og deltagelse a. Arbejdsudbud b. Selvfinansieringsgrad -,1 -,3 -,5 26 Stigning i pct.,5,3,1 PF BS MG MS TG TS B-L B-I B-A B-B Timeeffekt Deltagelseseffekt Stigning i pct.,5,3,1 -,1 -,3 -,5 Andel,7,5,3,1 -,1 -,3 -,5 PF BS MG MS TG TS B-L B-I B-A B-B Timeeffekt Deltagelseseffekt Andel,7 Anm.: Nedsættelse af: BS-bundskattesats, MS-mellemskattesats, TS-topskattesats. Forøgelse af: PF-personfradrag, MG-mellemskattegrænse, TG-topskattegrænse. B-L: Lump-sum tilskud til beskæftigede med indkomst over 1. kr., B-I: Indkomstafhængigt beskæftigelsesfradrag, B-A: Indkomstafhængigt beskæftigelsesfradrag med aftrapning, B-B: Bundskattesænkning med parallel nedsættelse af satserne for overførselsindkomsterne. Den gennemsnitlige substitutionselasticitet er sat til,1 på grundlag af de seneste danske forskningsresultater. Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen. En del af det direkte provenutab ved en skattenedsættelse kan genvindes ved, at arbejdsudbuddet stiger, hvilket blandt andet øger skattebetalingerne. Effekten på arbejdsudbuddet og den afledte effekt på skattegrundlaget og de offentlige finanser kan i givet fald medvirke til at realisere en del af forudsætningen for det samfundsøkonomiske forløb frem til 21. Selvfinansieringsgraden udtrykker den andel af tabet, der genvindes via effekten på arbejdsudbuddet. Selvfinansieringsgraden er størst ved skatte-,5,3,1 -,1 -,3 -,5

28 Kapitel 1 Sammenfatning nedsættelser der vedrører topskattesatsen, topskattegrænsen eller mellemskattesatsen, og lidt mindre i eksemplet med nedsat bundskat kombineret med uændret købekraft for indkomstoverførslerne. Beregningseksemplerne indikerer, at selvfinansieringsgraden i disse tilfælde kan være op til cirka 5 pct., jf. figur 1.6b. Der er her taget hensyn til, at et øget arbejdsudbud for personer med relativt høj indkomst medfører en større effekt på skattegrundlaget og en større beskatning heraf end et generelt højere arbejdsudbud. Rangordningen af eksemplerne er relativt robust overfor de valgte antagelser om adfærden mv. Selvfinansieringsgraden ved en forhøjelse af mellemskattegrænsen svarer til cirka 2/3 af virkningen af en forhøjelse af topskattegrænsen, mens selvfinansieringsgraden ved nedsættelse af bundskattesatsen svarer til godt 1/3 af virkningen ved ændringer i topskatten eller mellemskattesatsen. Ved en forhøjelse af personfradraget er selvfinansieringsgraden stort set nul. Beskæftigelsesfradrag har som hovedregel mindre selvfinansieringsgrader, modsvarende en lavere samlet effekt på arbejdsudbudet og en koncentration af virkningen om de lavtlønnede. Eksemplet, som nedsætter bundskatten og holder værdien af overførsler efter skat konstant, har en selvfinansieringsgrad, som ligger mellem effekten af ændringer i mellemskattesatsen og mellemskattegrænsen. Spørgsmålet om selvfinansieringsgradens størrelse skal generelt vurderes med stor varsomhed, dels som følge af den store usikkerhed om størrelsen af de adfærdsmæssige effekter, dels fordi der nok er tale om dynamiske, men partielle beregninger. Der er ikke taget hensyn til, at et forøget arbejdsudbud for højere lønnede kan afdæmpe lønnen for disse, hvilket på den ene side vil nedsætte selvfinansieringsgraden og på den anden side dæmpe de fordelingsmæssige virkninger. Endvidere afhænger selvfinansieringsgraden af, hvor hurtigt de adfærdsmæssige virkninger slår fuldt igennem. I den udstrækning en forøgelse af arbejdstiden sker gennem en forøgelse af den aftalte arbejdstid, vil det forøge satsreguleringen af indkomstoverførslerne mv., hvilket reducerer selvfinansieringsgraden betydeligt. Sand- 27

29 Fordeling og incitamenter 22 synligheden herfor er dog lille ved ændringer, der kun påvirker en begrænset del af arbejdsmarkedet. Boks 1.6. Konklusioner om skatter og arbejdsudbud Forskellige typer af skatteændringer har forskellige effekter på timeudbuddet og på deltagelsesgraden. Påvirkningen af timeudbuddet er generelt større end påvirkningen af deltagelsesgraden. Aflastningen af de offentlige finanser er for de analyserede eksperimenter stort set uafhængig af, om en given stigning i arbejdsudbuddet har form af timer eller deltagelse. Der er betydelig usikkerhed om størrelsesordenen af de beregnede effekter på arbejdsudbuddet og selvfinansieringsgraden, men rangordningen af de forskellige skatteinstrumenters egnethed er behæftet med en noget mindre usikkerhed. Ændringer i arbejdsudbud og offentlige finanser ved ændringer i skattesystemet er belyst i kapitel 7. 28

30 Kapitel 2 Udviklingen i indkomstfordelingen Kapitel 2 Udviklingen i indkomstfordelingen Indledning Omfanget af indkomstforskelle og dermed forskelle i forbrugsmuligheder er genstand for stor opmærksomhed i den offentlige debat. Man kan imidlertid ikke sætte lighedstegn mellem forskelle i indkomster og forskelle i velfærd. De opgjorte forskelle i befolkningens indkomster på et givet tidspunkt samt udviklingen heri over tid skal generelt fortolkes med visse forbehold. For det første må en del af de observerede indkomstforskelle i befolkningen tilskrives resultatet af de forskellige valg, som folk frivilligt træffer udfra rent personlige præferencer, herunder især valget mellem arbejde og fritid. Når f.eks. efterlønsmodtagere eller deltidsbeskæftigede har lavere indkomster end fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i den samme aldersgruppe, kan man ikke heraf konkludere, at de førstnævntes velfærd er lavere. En sammenligning af velfærden i de to situationer bør principielt inddrage værdien af den selvvalgte fritid, der imidlertid er meget vanskelig at måle. En direkte sammenligning af indkomsterne vil således overvurdere forskellene i velfærd. For det andet kan en betydelig del af de observerede indkomstforskelle i befolkningen på et givet tidspunkt tilskrives det enkle forhold, at folk befinder sig på forskellige stadier i livsforløbet. En række analyser af fordelingen af livsindkomster 1 peger på, at indkomstforskellene set over et helt livsforløb er betydelig mindre end indkomstforskellene i et givet år. 1 Jf. blandt andet Det økonomiske Råd, Dansk Økonomi efterår 21, kapitel II. 29

31 Fordeling og incitamenter 22 En umiddelbar sammenligning af de løbende indkomster mellem eksempelvis studerende, erhvervsaktive og pensionister er derfor vanskelig og må ses på baggrund af forskelle i livssituationen. Den løbende indkomst afspejler ikke typiske forskelle i opsparing og formue i de forskellige livsstadier 2, og de opgjorte forskelle i løbende indkomst vil derfor overvurdere forskellene i de reelle forbrugsmuligheder på tværs af aldersgrupper. Det er baggrunden for, at analyser af indkomstfordelingen og udviklingen heri over tid ofte fokuserer på forholdene inden for nærmere afgrænsede aldersgrupper, f.eks. gruppen af årige eller gruppen af pensionister over 66 år. Det er vanskeligt at fortolke ændringer i indkomstfordelingen for hele befolkningen under ét, dels fordi indkomsterne som nævnt ikke nødvendigvis er sammenlignelige på tværs af forskellige aldersgrupper, dels fordi ændringer i befolkningens alderssammensætning i sig selv kan påvirke indkomstfordelingen, selvom befolkningens velfærd som sådan ikke ændres heraf. For det tredje har det selvsagt stor betydning, hvordan indkomsten teknisk set opgøres. Vigtige faktorer i denne forbindelse er: Hvilke elementer, der indgår i indkomstbegrebet, herunder hvordan kapitalindkomst medregnes. Det oftest anvendte indkomstbegreb er den disponible indkomst efter skat. Dette begreb kan eventuelt udvides med værdien af forbruget af offentlig service fratrukket betaling af indirekte skatter. I familietypeberegninger anvendes ofte det disponible rådighedsbeløb efter udgifter til bolig og eventuel betaling for daginstitution. Hvilken økonomisk enhed, der betragtes (husstand, familier, personer), og hvordan indkomsten korrigeres for at tage højde for forskelle i størrelse og sammensætning af den betragtede enhed. Hvilken type data, der ligger til grund for beregningen, herunder om der et tale om repræsentative data, som afspejler de faktiske variationer i befolkningens indkomstforhold mv., eller familietypedata, som mere har karakter af beregningseksempler. 2 Unge under uddannelse opbygger en humankapital, som i de følgende år som erhvervsaktiv giver et løbende afkast i form af løn. I den erhvervsaktive alder foretages ud af den løbende indkomst en opsparing, typisk i form af dels pensionsopsparing, dels opbygning af friværdi i fast ejendom mv. Som pensionist modtager man et løbende afkast af den tidligere opsparing i form af udbetalinger fra pensionsordninger og kapitalindkomst, men man har typisk også mulighed for at foretage en nedsparing, dvs. forbruge noget af den formue, der er opsparet i den erhvervsaktive alder. 3

32 Kapitel 2 Udviklingen i indkomstfordelingen Kapitel 2, 3 og 4 søger tilsammen at tegne et nuanceret billede dels af udviklingen i indkomster og indkomstforskelle i Danmark gennem de sidste to årtier, dels af omfordelingen af de samlede forbrugsmuligheder gennem de offentlige indtægter og udgifter. Dette kapitel beskriver udviklingen i de disponible indkomster og udviklingen i indkomstfordelingen i perioden for forskellige befolkningsgrupper. Analysen fokuserer især på at afdække årsagerne til udviklingen i indkomstforskellene i den sidste del af den betragtede periode, herunder betydningen af kapitalindkomst og beskatningen heraf, idet der på dette punkt er sket mærkbare ændringer. I kapitel 3 udvides analysen af fordelingsvirkningerne af de offentlige indtægter og udgifter ved udover personskatter og overførsler at inddrage værdien af offentlige serviceydelser og betalingen af indirekte skatter. Analysen i kapitel 3 vedrører alene året 2. Den offentlige sektors omfordeling betragtes dels udfra en betalingssynsvinkel (omfordelingen), hvor den enkelte persons eller persongruppes nettobidrag til eller nettotræk på det offentlige opgøres, dels udfra en forbrugsmulighedssynsvinkel med den enkelte persons eller persongruppes samlede forbrugsmuligheder opgjort som den disponible indkomst tillagt værdien af serviceydelser og fratrukket betalingen af indirekte skatter. I kapitel 4 præsenteres resultatet af nye familietypeberegninger, der er en videreførelse af tidligere familietypeberegninger i publikationen Familier og indkomster. I overensstemmelse med tidligere beregninger betragtes en tiårsperiode frem til det seneste år dækket af en konjunkturvurdering, dvs. aktuelt perioden Familietypeberegningerne adskiller sig metodemæssigt på en række punkter fra beregningerne i kapitel 2 og 3, der er foretaget på repræsentativt grundlag. Analysen i kapitel 4 søger at belyse betydningen af alternative metodevalg, dels gennem en sammenligning af alternative metoder til at opgøre indkomstudviklingen, dels gennem en kortlægning af de anvendte familietypers repræsentativitet. I afsnit 2.2 analyseres væksten i de disponible realindkomster i perioden opgjort for forskellige alders- og indkomstgrupper i befolkningen. Set over hele perioden er de disponible realindkomster i gennemsnit vokset med 1,5 pct. årligt. Væksten i de ældres indkomster svarer til den gennemsnitlige indkomstvækst for den erhvervsaktive del af befolkningen. 31

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND Et bæredygtigt pensionssystem REGERINGEN 2000 JANUAR REGERINGEN, januar 2000 Et bæredygtigt pensionssystem

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

NRQRPLPLQLVWHULHW /RYPRGHOOHQ

NRQRPLPLQLVWHULHW /RYPRGHOOHQ NRQRPLPLQLVWHULHW -XQLÃ ISBN: Trykt udgave 87-7862-110-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-111-9 Omslag: Boje & Mobeck as. Foto: Ib Katznelson (copyright) Tryk: Schultz Grafisk A/S Pris: Gratis Yderligere

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere