gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten."

Transkript

1 Fra sort til

2 gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme og svær at forbrænde i vores transportmidler. Derfor leder forskerne efter metoder til at omdanne og gemme solenergi.

3 Indhold - Kapitel 1 Introduktion: Den store energiudfordring 10 Energi 11 Energikilder 12 Fossile brændstoffer 13 Forskerne dyrker Solen 14 Kemiske katte 15 Mød forskerne i CSE 16 Kan du arbejde som forsker? 17 Resume: Den manglende brik 18 Det ved du nu 19 Test dig selv 19 Hvad sker der i dette kapitel? 8 Olie, kul og gas indeholder kemisk energi. Kemisk energi bliver til varme, strøm og brændstoffer. Fossile brændstoffer er billige og kan nemt bruges i vores transportmidler. Fossile brændstoffer forurener og slipper en dag op. Sol, vind og vandkraft bliver aldrig brugt op. Vi kan ikke få energi fra sol og vind, når det er mørkt eller vindstille. Forskerne bruger katalysatorer til at omdanne solenergi til kemisk energi. Forskerne leder efter billigere og bedre katalysatorer.

4 Grundstoffer i dette kapitel: Kemiske forbindelser i dette kapitel: u CH 3 CH2OH (dansk: guld) er et blødt metal, som sjældent reagerer med andre stoffer. For eksempel reagerer guld ikke med luftens oxygen, og metallet skal derfor aldrig pudses. Der findes kun begrænsede mængder guld i naturen. C Carbon (dansk: kulstof) er livets byggesten. For eksempel er der carbonatomer i hver eneste celle i din krop. H Hydrogen (dansk: brint) er det simpleste grundstof på Jorden, og alligevel er det svært at få fat på. Hydrogen findes nemlig ikke frit, men er bundet i mange kemiske forbindelser, for eksempel vand (H2O). Ved hydrogen forstås normalt gassen H2. N Nitrogen (dansk: kvælstof) Ethanol Når du møder dette symbol, skifter energi form. tilhører gruppen af alkoholer. Du kan kende dem på OH-gruppen i deres kemiske formler. Ethanol findes i øl og vin, og stoffet bruges også som brændstof til biler. NH 3 Ordliste mmoniak Ord i kursiv er forklaret i ordlisten bagerst i bogen. er en giftig gas med en ubehagelig lugt. Det er det næstmest producerede kemikalie i verden. mmoniak bliver primært brugt til at lave kunstgødning, men det er også et rigtigt godt brændstof. Olie, kul og naturgas Olie, kul og naturgas er fossile brændstoffer dannet fra døde dyr og planter. Brændstofferne indeholder kemisk energi, der frigives, når de forbrændes. Olie, kul og naturgas består primært af carbon og hydrogen, der under forbrændingen omdannes til CO2 og H2O. Scan koden med din mobil, og besøg indgår i alle levende organismer. I atmosfæren optræder nitrogen som gassen N2. Bindingen mellem de to nitrogenmolekyler er en af de stærkeste kemiske bindinger, der findes. O Oxygen (dansk: ilt) er livsnødvendigt for langt de fleste organismer på Jorden. Din krop skal bruge oxygen for at forbrænde mad og få energi. Uden oxygen i atmosfæren var mennesket aldrig blevet til. Ved oxygen forstås normalt gassen O2. Pt Platin er et sjældent metal, som er dyrere end guld. Det er utroligt holdbart og kan tåle høje temperaturer. Platin bruges både i industrien og i smykker. Rh Pd 45 Ir g 46 Pt Pt u 79 78

5 Introduktion Se også filmen Hvad er problemet?. Fra sort til gul energi Den store energiudfordring En af de største udfordringer, som verden står over for lige nu, er, hvordan vi skaffer rigelig, ren og vedvarende energi i fremtiden. Uden energi går verden i stå. Energi er grundlaget for vores rige, moderne samfund og helt uundværlig, hvis vi vil bekæmpe fattigdom og sygdomme. Desuden bliver vi flere og flere mennesker, der alle har brug for energi. Uheldigvis kommer det meste af vores energi i dag fra fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas, der forurener og på et tidspunkt slipper op. har til rådighed. Samtidig skaber den de fleste andre vedvarende energikilder. Selvom vi kalder dem vedvarende, afhænger mængden af energi dog af vejret og tiden på døgnet og året. En stabil energiforsyning kræver derfor, at vi lærer at gemme overskydende energi, så vi har energi på lager til mørke nætter og vindstille dage. I modsætning til olie kan vi heller ikke bruge vedvarende energi direkte til vores transportmidler. I stedet skal vi blive bedre til at omdanne energien til brændstoffer, som vi kan forbruge i vores biler, skibe og fly. I denne bog kan du læse om forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. I fremtidens miljøvenlige energiforsyning spiller Solen hovedrollen. Solen er nemlig den største energikilde, vi Befolkningsvækst. I 2050 forventes Jordens befolkning at være steget til 9 milliarder mennesker, der alle har brug for energi. FOSSILE FOSSILE BRÆNDSTOFFER BRÆNDSTOFFER ENERGILGER Hyd roge n H H2 H2 H 2 2 lkohol Hydrogen ETHNOL ETHNOL ETHNOL mmoniak NH 3NH 3 NH3NH3 Energi på lager. De fossile brændstoffer forurener, og en dag slipper de op. Derfor har vi brug for den rene, vedvarende energi. Og når det er mørkt eller vindstille, har vi brug for brændstoffer som hydrogen, ethanol og ammoniak fra energilageret. 10

6 Energi Energi E måles i joule (J). Energi er et udtryk for evnen til at udføre et arbejde eller varme noget op. En bilmotor bruger energi til at drive bilen fremad, og en elkedel bruger energi til at varme vand op. Den mængde energi, som for eksempel elkedlen omsætter per sekund, kaldes for elkedlens effekt. Effekt måles i joule per sekund (J/s) og skrives med symbolet P. En joule per sekund defineres også som en watt (W). I 2008 var verdens gennemsnitlige effektforbrug på watt. Det betyder, at Jordens befolkning hvert sekund året rundt forbruger joule. Eksperterne forudsiger, at verdens samlede effektforbrug stiger til watt i 2050 og watt i Om blot 90 år skal vi altså skaffe helt op til tre gange så meget energi, som vi forbruger i dag. Energien skal forsyne os med både varme, strøm og ikke mindst kemisk energi i form af brændstoffer til vores transportmidler. Se også filmen Energi skifter form. Fakta VERDENS EFFEKTFORBRUG J/s Energi E måles i joule (J). Fakta Effekten P er energiforbruget per sekund (J/s). P måles i watt (W). Der findes mange forskellige former for energi. Uanset formen gælder det dog, at energi hverken kan fremstilles eller forsvinde, den kan kun skifte form. Solceller og vindmøller laver for eksempel sol- og vindenergi om til elektrisk energi, og i elkedlen bliver elektrisk energi lavet om til varme. En 15 W sparepære forbruger 15 J/s. Elkedlen omdanner elektrisk energi til varme.? Skriv navnene på de forskellige former for energi, som vises på billedet herunder. fhold en fotokonkurrence. lle i klassen tager billeder af eksempler på energi, der omdannes fra en type til en anden. Den, der finder flest eksempler, har vundet. 11

7 Fra sort til gul energi Energikilder Generelt kan de forskellige energiformer inddeles i to kategorier: Bevægelsesenergi, der også kaldes kinetisk energi, og oplagret energi også kaldet potentiel energi. Energi. Forskellige energiformer kan inddeles i to kategorier: Kinetisk (bevægelse) energi og potentiel (oplagret) energi. Kinetisk energi (bevægelse) er for eksempel vind- og bølgeenergi. Potentiel energi (oplagret) kan være energien i en strakt elastik i en slangebøsse. Det er også den energi, der er bundet i de kemiske bindinger mellem atomerne i et stof. Når stoffet forbrændes, frigøres noget af den kemiske energi, der så kan bruges til at udføre et arbejde. Mad og planter indeholder kemisk energi. Det gør fossile brændstoffer også. Energi kan også inddeles efter, om den kommer fra en vedvarende eller en midlertidig energikilde. De fossile brændstoffer slipper en dag op, fordi vi forbruger dem langt hurtigere, end Vedvarende energikilder naturen kan nå at gendanne dem. Eksperter vurderer, at vi kun har olie og naturgas år endnu og kul i cirka 200 år. Ud over de lettilgængelige reserver findes der dog også store reserver af olie og naturgas i blandt andet Canada, Sibirien og rktis. Disse reserver kan formentlig forsyne os med energi i mange århundreder, men da de er svære at udvinde, afhænger det af, om forskerne kan udvikle teknologien til at udvinde brændstofferne. Desuden vil priserne på fossile brændstoffer stige voldsomt, efterhånden som de bliver sværere og dyrere at skaffe. Et godt vedvarende alternativ er Solen, som skinner milliarder af år endnu. Desuden skaber Solen hele tiden både vind, bølger, regn, smeltevand og planter. Derfor kalder vi også disse energikilder for vedvarende. Midlertidige energikilder Solenergi Olie Vindenergi Kul Bølgeenergi Naturgas Vandkraft Uran-baseret kernekraft Læs mere om biomasse i kapitel 4. Biomasse Jordvarme 12

8 Fossile brændstoffer I 2008 kom over 81 % af verdens energi fra olie, kul og naturgas og 5,8 % kom fra kernekraft. 10 % kom fra forbrænding af planter og affald, hvoraf en stor del ikke var vedvarende energi. Blot 2,9 % af energien kom fra vedvarende energikilder som sol, vind, vand og jordvarme. Desværre forurener afbrændingen af fossile brændstoffer. Olie, kul og gas består primært af carbon og hydrogen. Når stofferne forbrændes, reagerer carbonatomerne med oxygen i atmosfæren og danner CO 2. I dag er CO 2 - koncentrationen i atmosfæren 30 % højere, end den var før den industrielle revolution i slutningen af 1700-tallet. Samtidig med CO 2 -stigningen har FN s Klimapanel dokumenteret stigende havniveauer, smeltende iskapper og stigende temperaturer ved jordoverfladen. Da CO 2 absorberer varme, tyder det på, at for meget CO 2 i atmosfæren fører til global opvarmning og derigennem til alvorlige klimaforandringer. Kernekraft 5,8 % Planter og affald 10,0 % Naturgas 21,1 % Vedvarende energi 2,9 % Kul 27,0 % Et andet problem ved fossile brændstoffer er, at en stor del af verdens olie-, kul- og naturgasreserver findes i politisk ustabile lande. Derfor ønsker mange lande at blive uafhængige af fossile brændstoffer og i stedet skabe deres egen vedvarende energiforsyning. Når vi alligevel bliver ved med at forbruge fossile brændstoffer, skyldes det især to forhold. For det første er de billige, fordi de er relativt nemme at hente op fra undergrunden, og fordi de indeholder meget energi per kilo og per liter. For det andet er fossile brændstoffer, som navnet siger, brændstoffer. Det betyder, at de indeholder kemisk energi, som netop er den energiform, vi bruger i vores biler, busser, skibe og fly. I Danmark får vi hele 17 % af vores energi fra vedvarende energikilder. lligevel er vi som alle andre lande stærkt afhængige af kemisk energi fra fossile brændstoffer i form af benzin og diesel. I 2008 kom blot 0,01 % af vores brændstoffer til transport fra vedvarende energi. Olie 33,1 % Vedvarende energikilder er sværere at udnytte, fordi de ofte indeholder mindre energi per volumen end de fossile brændstoffer. Desuden skal energien laves om flere gange for at blive til brændstoffer, som vi kan bruge i supertankere og fly. Læs mere om CO 2 i kapitel 2. Carbon elsker Oxygen. Når carbonholdige molekyler (sort) forbrændes, danner carbonatomerne lynhurtigt par med luftens oxygen (rød), så der dannes CO 2. Energiforbrug. Verdens forbrug af energi i 2008 fordelt på energikilder. 13

9 Fra sort til gul energi Se også filmen Lagring af energi. På dansk betyder CSE Katalyse til vedvarende energi. Ved at spalte vand med solenergi, omdannes energien til kemisk energi. 2 H2O 2 H2 + O2 Læs mere om Solen i kapitel 3. Forskerne dyrker Solen Dette kapitel hedder Fra sort til gul energi, fordi det er Solen, der skaber alle vedvarende energikilder. Den eneste undtagelse er jordvarme, der kommer fra Jordens indre. Solens energi omdannes til bevægelsesenergi i vind og bølger og gennem fotosyntesen til kemisk energi i planterne. Solens varme skaber også regn og smeltevand, der kan bruges til vandkraft. I forskningsprojektet CSE (Catalysis for Sustainable Energy) på DTU arbejder en gruppe forskere, der er vilde med Solen. De har en plan. Forskerne vil lave solenergi om til kemisk energi, som kan gemmes og bruges som brændstoffer. For eksempel vil forskerne lave kemisk energi ved at bruge solenergi til at spalte vand til hydrogen (H2) og oxygen (O2). Solenergien ligger nu gemt som kemisk energi i bindingerne mellem de to hydrogen- Læs mere om ammoniak i kapitel 5. Fra sol til kemi. I CSE vil forskerne omdanne solenergi til kemisk energi i for eksempel hydrogen, ethanol og ammoniak. Omdannelsen kan ske direkte eller indirekte via vind, vandkraft og planter. 14 atomer og de to oxygenatomer. Når hydrogen forbrænder, frigives energien igen, samtidig med at vand gendannes. Solenergi kan også omdannes til kemisk energi via energi i planter, vind og bølger. Når vindmøllerne for eksempel laver mere strøm, end vi kan nå at bruge, kan strømmen laves om til kemisk energi i ammoniak eller ethanol. I princippet kan man også gemme strøm ved hjælp af batterier. De er dog bedst til at gemme små mængder energi, blandt andet fordi de er længe om at lade op. Hvis man skal gemme meget store mængder energi, fylder batterier desuden alt for meget. I stedet satser forskerne derfor på at omdanne solenergi til kemisk energi. (Ex. 1.1) Du kan læse mere om CSE-projekter i bogens næste fire kapitler.

10 Kemiske katte De kemiske reaktioner, der skal til for at lave solenergi om til kemisk energi, sker ikke af sig selv. Ligesom du er nødt til først at knokle op ad bakke, før cyklen af sig selv triller nedad igen, kræver det energi at skubbe reaktionerne i gang. Det skyldes, at bindingerne mellem atomerne i de gamle molekyler skal brydes, før atomerne kan finde sammen til nye molekyler. Størrelsen af den bakke, som den kemiske reaktion skal over, før den fortsætter af sig selv, kalder man aktiveringsenergien. Energien til at overvinde bakken kan for eksempel komme fra varme. Men for at sænke aktiveringsenergien og dermed energiforbruget tager forskerne kemiske katte til hjælp. Katte er forskerslang for katalysatorer, og forskerne i CSE er eksperter i at udvikle katalysatorer. En katalysator er et materiale, der sætter fart på kemiske reaktioner uden selv at blive forbrugt. Katten virker ved at binde de molekyler, som skal reagere, til sin overflade. Derved svækkes de kemiske bindinger i molekylerne, så de lettere kan danne nye forbindelser. På den måde sænker katten aktiveringsenergien, så reaktionen kræver mindre energi og forløber hurtigere. (Ex. 1.2 og Ex 1.3) Både naturen og industrien bruger katalysatorer. Naturens katalysatorer er enzymerne, mens man i industrien ofte bruger katalysatorer lavet af grundstoffer som platin, kobber og jern. (Ex. 1.4) Katalysatorer kan ikke undværes, når solenergi skal omdannes til brændstoffer, fordi de kemiske reaktioner ikke sker af sig selv. Derfor spiller katalysatorer en meget central rolle, hvis vi i fremtiden skal erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi. Desværre er mange af de katte, der findes i dag, ikke gode nok. Ofte er de også alt for dyre. For eksempel er platin en rigtig god katalysator, men desværre koster den endnu mere end guld. I resten af bogen kan du læse om CSE-forskernes søgen efter effektive katalysatorer lavet af billige materialer. Målet er at skaffe ren, kemisk energi, som alle har råd til. Se også filmen Katalysatorer. Katalysatorpiller er fulde af bittesmå katalysatorpartikler. Pillerne bliver brugt i industrien for eksempel til at fremstille plastik. 0, meter Katalysatorer er ofte kun få milliontedele af en meter eller endnu mindre. De kan for eksempel være runde, sekskantede eller ligne små blomster. Uden katalysator Med katalysator ktiveringsenergi. Katalysatorer sænker reaktioners aktiveringsenergi, så de lettere forløber. Det svarer til, at bakken bliver mindre, så det kræver mindre energi at komme over. 15

11 Fra sort til gul energi Mød forskerne i CSE Den store opgave, som CSE-forskerne har kastet sig over, kan de naturligvis ikke løse alene. Heldigvis arbejder forskere over hele verden sammen om at skabe fremtidens rene energiforsyning. I CSE arbejder der forskere fra 13 forskellige lande. Her kan du møde nogle af dem. lan fra Mexico, 32 år Jeg kom til Danmark for at arbejde i CSE. Min kone Wei er fra Kina og arbejder også som forsker i CSE. Christos fra Grækenland, 31 år Jeg er forsker i CSE, fordi jeg synes, det er vigtigt at skaffe ren og billig energi i fremtiden. Fabio fra Italien, 27 år Selvom jeg er rejst fra solrige Italien, arbejder jeg stadig med solstråler. Jeg afprøver nemlig materialers evne til at spalte vand ved hjælp af solenergi. Jun fra Kina, 27 år Jeg undersøger, hvor gode forskellige materialer er til at optage Solens lys. Mit mål er at finde et materiale, som kan optage op til 70 % af Solens lys.

12 Pia fra Danmark, 27 år Min forskning går ud på at lave overskydende strøm fra solceller og vindmøller om til kemisk energi. Det kan du høre mere om i filmen om CO2. Irek fra Rusland, 26 år Jeg er på jagt efter katalysatorer, der kan omdanne CO2, CO og H2 til brændstoffet methanol (CH3OH).? Isabela fra Rumænien, 30 år Efter CSE kan jeg vælge at forske videre i Spanien eller hjemme i Rumænien. Jeg tror, jeg fortsætter i Rumænien, så jeg kan se min familie og mine venner. Kan du arbejde som forsker? Videnskaber som fysik og kemi består af en række regler og love, men hvordan er de blevet til, og hvordan ved vi, de er rigtige? Svaret findes i det gamle, græske ord hypotese. En hypotese er et udsagn, som man tror er rigtigt, indtil det bliver modbevist gennem eksperimenter. Forestil dig, din mobil pludselig går ud. Du opstiller hypotesen: Mobilen kan ikke tænde, fordi den er løbet tør for strøm. Du oplader mobilen, men den tænder stadig ikke, så din hypotese er forkert. Du opstiller en ny hypotese: Mobilen er i stykker, fordi den blev våd i et regnvejr i går. Du skiller mobilen ad og ser, at den er fuld af fugt. Din anden hypotese giver altså en sandsynlig forklaring på fænomenet. Så længe hypotesen ikke kan modbevises, eller du finder en anden hypotese, som også kan forklare fænomenet, kan du anse din forklaring som troværdig. Opstil en hypotese om en oplevelse fra din hverdag (hvorfor er din cykel flad, hvorfor faldt kagen sammen?). Overvej, hvordan du kan afprøve hypotesen. Fremlæg dit forslag for klassen. Jun fra CSE leder efter materialer til et apparat, som kan omdanne solenergi til kemisk energi. Juns hypotese er, at der findes et materiale, som kan optage hele 70 % af Solens lys. For at afprøve hypotesen undersøger hun en række forskellige materialer. I eksperiment 1.5 skal I selv opstille og afprøve hypoteser om, hvad der sker i en kemisk reaktion i cola. Udfør eksperimentet, og se, om jeres hypoteser er sandsynlige. (Ex 1.5) 17

13 Resume Fra sort til gul energi Den manglende brik Fem udfordringer Fremtidens energikilder skal: 1. Være billige 2. Være rene 3. Være vedvarende 4. Kunne gemmes 5. Kunne omdannes til brændstoffer. I over 200 år har verden nydt godt af billig og rigelig kemisk energi fra olie, kul og naturgas. I fremtiden har vi brug for endnu mere energi. Ikke mindst i verdens fattige lande, hvor befolkningerne vokser, og hvor de ønsker sig den samme velstand og udvikling som i resten af verden. Derfor er det vigtigt, at fremtidens energikilder er så billige, at alle har råd til dem. Nye energikilder skal også være både rene og vedvarende i modsætning til de fossile brændstoffer, der forurener og en dag slipper op. Desuden skal en del af energien kunne gemmes til mørke nætter og vindstille dage. Endelig skal energien kunne omdannes til brændstoffer, som vi kan forbrænde i vores transportmidler. Kravene til fremtidens energikilder er store. Derfor bliver vores energiforsyning sandsynligvis et puslespil af mange forskellige løsninger afhængigt af, hvilke naturressourcer der er til rådighed. For eksempel har vi meget vind i Danmark, Norge har mange floder med smeltevand, og landene i frika har meget sol. Fælles for disse typer energi er dog, at de skal omdannes til andre energiformer, før vi kan udnytte dem effektivt. I forskningsprojektet CSE vil forskerne omdanne vedvarende energi til kemisk. Kemisk energi er nemlig lettere og mere praktisk at gemme. Desuden kan den bruges som brændstof til vores transportmidler. Men energipuslespillet mangler en brik. Omdannelsen af energi kræver katalysatorer, der kan sætte gang i de kemiske reaktioner. Desværre er de katalysatorer, der findes i dag, ikke effektive nok. Derfor leder forskerne målrettet efter billige og effektive katalysatorer. Hvis det lykkes at finde den manglende katalysatorbrik, kan fremtidens energiforsyning blive ren og vedvarende. Lyse hoveder og gode ideer er velkomne! 18

14 Opgaver Det ved du nu Mængden af vedvarende energi afhænger af vejret og tiden på døgnet og året. Energi forsvinder aldrig, den skifter bare form. Over 81 % af verdens energi kommer fra olie, kul og naturgas. Fossile brændstoffer udleder CO 2. Global opvarmning medfører stigende havniveauer, smeltede iskapper og stigende temperaturer. Solenergi bliver til vind, vandkraft og planteenergi. Kemisk energi kan gemmes og bruges som brændstof. Det kræver energi at starte en kemisk reaktion, fordi bindingerne i de reagerende molekyler først skal brydes. Katalysatorer sætter fart på de kemiske reaktioner. Enzymer er naturens katalysatorer. Test dig selv * Hvilken enhed måles energi i? * Hvilken enhed måles effekt i? * Hvilke grundstoffer består olie, kul og naturgas primært af? * Hvorfor er fossile brændstoffer populære? * Giv eksempler på vedvarende energikilder, som forskellige lande har meget af. *** Hvorfor er det svært at udnytte vedvarende energi? *** Hvad bruger vi kemisk energi til i samfundet? *** Hvordan virker en katalysator? *** Hvorfor har forskerne brug for at udvikle nye katalysatorer? *** Forklar, hvad en hypotese er. ** Forklar, hvad energi er. ** Hvilke tre energiformer har vi brug for i samfundet? ** Forklar, hvad kemisk energi er. ** Hvilket grundstof danner carbon gerne forbindelser med i atmosfæren? ** Hvad kaldes den energi, der skal til for at sætte en kemisk reaktion i gang?? 19

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Ammoniak som grønt brændstof

Ammoniak som grønt brændstof Ammoniak som grønt brændstof Naturen inspirerer forskerne: Rodbakterier har opskriften på miljøvenlig ammoniak. Kendt molekyle bliver nyt brændstof Ammoniak er velkendt fra kunstgødning, men mindre kendt

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Ordliste. Ordliste. Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion,

Ordliste. Ordliste. Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion, Ordliste Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion, for at den kan forløbe. Aktiveringsenergien kan sammenlignes med en bakke, der skal overvindes. En katalysator sænker aktiveringsenergien

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kan vi lave brændstof af CO 2? Meget tyder på, at Jorden er ved at få et hedeslag, fordi vi udleder for meget CO 2 til atmosfæren. Hvis vi kan lave CO 2 om til brændstoffer,

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

energikilde Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige over vores hoveder.

energikilde Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige over vores hoveder. Verdens bedste energikilde Læs forskernes bud: Sådan vil vi gemme solenergi til natten. Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuioplavetghjklafzxcvbdavidertyui opåasdfjonasæøzkallenmqogrtyuiopå rasmushjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Klima Rapport ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk Et unikt dansk byggemateriale Gult tegl er lavet af ler med højt kalkindhold Første periode er 1450-1500 men det forsvinder igen

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole BÆREDYGTIGHED Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole Vi hedder Glitner og er 4. 6. klasse på Tandslet Friskole. På vores skole kan vi godt lide at tænke

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

MA+GI LÆRERVEJLEDNING OG FACIT INTRODUKTION OG OPGAVEFORLØB. MA+GI et læringsspil om matematik og energi. 1. Udgave, maj 20114.

MA+GI LÆRERVEJLEDNING OG FACIT INTRODUKTION OG OPGAVEFORLØB. MA+GI et læringsspil om matematik og energi. 1. Udgave, maj 20114. MA+GI LÆRERVEJLEDNING OG FACIT 1. Udgave, maj 20114. Udviklet af Dansk Byggeri og Serious Games for udlodningsmidler fra Undervisningsministeriet. INTRODUKTION OG OPGAVEFORLØB MA+GI er et praksisbaseret

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

ZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark

ZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark ZA79 Flash Eurobarometer 60 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark EB FLASH 60 - Attitudes of European towards water related issues - DK D Hvad er din alder? (SKRIV

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).

Læs mere