Fa styr pa myterne om lastvognsdaek og braendstofokonomi /

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fa styr pa myterne om lastvognsdaek og braendstofokonomi /"

Transkript

1 Sandt eller falsk? Fa styr pa myterne m lastvgnsdaek g braendstfknmi / Manufacture Française des Pneumatiques Michelin, 23 place des Carmes, Clermnt-Ferrand, France R.C.S / DK

2 ''Lav rullemdstand''... g Alle, sm er aktive inden fr transprtsektren, siger det samme: prisen på brændstf er en tung pst på budgettet. Og det er sandt: Udgifterne til brændstf udgør alene p til 30 % af driftsmkstningerne*. Derfr hilses enhver mulig løsning, sm kan hjælpe med at sænke et køretøjs brændstffrbrug, velkmmen. Her spiller valget af dæk en vigtig rlle, men alt fr fte tages det ikke med i betragtning. Den nye generatin af dæk med lav rullemdstand (eller LRR-dæk, "Lw rlling resistance") kan bidrage med reelle besparelser, når det gælder brændstfudgifterne. Men hvr meget? Og på hvilke betingelser? Og hvrdan gør man fr at vælge rigtigt blandt det væld af dæk, sm findes i dag? Det er de spørgsmål g en del andre, denne guide har til frmål at besvare. På en klar g tydelig måde. Alt det, du altid gerne har villet vide m lastvgnsdæk g brændstfbesparelser, finder du her: Læs videre... g held g lykke med besparelserne! *Kilde: Bundesverband Gütervekehr Lgistik und Entsrgung (BGL) e.v., mellem juli 2010 g juli 2011

3 Daek med lav rullemdstand er ikke nget nyt. Sandt Michelin, fr eksempel, var piner på dette mråde. Vres første generatin af lastvgnsdæk med lavt energifrbrug blev lanceret allerede i Siden da er der sket en betydelig udvikling. Ved hjælp af intensiv frskning, design g udvikling er dækkenes energimæssige præstatiner, pålidelighed, levetid g mulighederne fr mønsterpskæring frbedret markant, samtidig med at vejgrebet g dermed sikkerheden fr både chauffør g last er blevet øget. Afhængig af type g anvendelse kan alle køretøjer i dag få en specialudviklet dækløsning. Dækfrhandlerne er eksperter, når det handler m at hjælpe med at vælge det rigtige dæk. Også fabrikanternes salgsteam står til rådighed fr at hjælpe transprtørerne med at vælge den løsning, sm bedst kan pfylde erhvervschaufførernes frventninger g krav i hverdagen. AT SPARE ENERGI - DET ER EN GOD, MEN IKKE SPECIELT NY IDÉ! Selv m de første dæk med lav rullemdstand blev lanceret i midten af 1990'erne, så har dæks indvirkning på brændstffrbruget været genstand fr undersøgelser langt tidligere. Fr at være helt præcis lige siden slutningen af det 19. århundrede. I august 1896 udlånte det berømte firma De Din-Butn en af sine dampdrevne biler til Michelin fr at finde ud af, hvilke dæk var de bedste: luftfyldte dæk eller massive gummidæk. Resultatet var entydigt. På teststrækningens 50 km frbrugte køretøjet med massive dæk 323 liter vand g 39 kg kul g kørte med en hastighed af 27,6 km/t. Med luftfyldte dæk blev der brugt 232 liter vand g 27,5 kg kul fr at tilbagelægge samme strækning, g hastigheden var meget højere 32,6 km/t.

4 Braendstffrbruget fr biler er mindsket i lbet / af de seneste 20 ar, men det skyldes de tekniske fremskridt, lastbilfabrikanterne har pnaet daekkene har meget lidt med det at gre. / Sandt g falsk Når det handler m et køretøjs brændstffrbrug, dur det ikke at se brt fra dækkenes indvirkning. Dækkene står fr næsten 30 % af køretøjets brændstffrbrug. Med andre rd bruges en tredjedel af hver tankfuld alene til at få dækkene til at rulle! Frklaringen er enkel: når dækket kmmer i kntakt med underlaget, gør det mdstand, det defrmeres g varmes p. Det er dette fænmen, sm kaldes "rullemdstand", g det er det, sm frårsager det øgede brændstffrbrug. J højere rullemdstand, j mere energi skal mtren give fr at få køretøjet til at rulle, g j mere brændstf bruges der. Hvis frbruget skal mindskes, skal rullemdstanden altså mindskes. Og det er netp det, de nye dæk gør, takket være sammensætningen af det benyttede gummi, pbygningen g den specielle udfrmning af mønsteret på slidbanen. Resultatet er, at disse dæk i hele deres levetid kan bidrage til at mindske frbruget af stre mængder brændstf. Men ikke nk med det. Fr at brændstffrbruget mindskes på en bæredygtig måde har alt betydning. Det, der har med køretøjets knstruktin g udstyr at gøre: køretøjstype, mtrtype g mtrlie, drejningsmment, gearkasse, luftmdstand, last, dæktype sv. Det, der har med kørselsfrhldene at gøre: vejens stand, trafi kken, vejrfrhldene sv. Det, der har med køretøjets vedligehldelse at gøre: mekanisk service, dæktryk sv. Og så naturligvis hvrdan chaufførens kører frnuftigt... eller ej! EN TREDJEDEL AF BRÆNDSTOFFET BLIVER BRUGT TIL DÆKKENE! Dækkene er ansvarlige fr næsten en tredjedel af et køretøjs brændstffrbrug det giver stf til eftertanke. Her er et eksempel, sm viser, hvad dette faktisk indebærer, g hvr meget der kan spares: Et vgntg på 40 tn med 5 aksler frbruger i gennemsnit 33 liter pr. 100 km. I dette tilfælde bruges der altså 9,9 liter brændstf (30 %) alene på dækkenes funktin. Det lyder måske ikke af så meget, men hvis vi frestiller s, at dette vgntg kører km i løbet af et år, hvilket er et nrmalt gennemsnit i branchen fr fjerntransprter, bliver det altså til liter brændstf, sm alene går til at få dækkene til at rulle. Så frstår man bedre, hvr meget der faktisk er at spare med dæk med lav rullemdstand!

5 Alle daek med lav rullemdstand er lige gde. Falsk Dette er langt fra sandt. Og fr at hjælpe brugerne med at fretage det rigtige valg har EU vedtaget den nye frrdning (EF) nr. 1222/2209. Fra nvember 2012 skal alle dæk slgt i EU være frsynet med en særlig mærkat. Det indebærer, at dækkene klassifi ceres på en skala fra A til G afhængig af deres præstatiner på tre vigtige mråder: Rullemdstand, bremseegenskaber på våd vej g udvendig støj. Men selv mellem de bedst klassifi cerede dæk kan frskellene i effektivitet være stre. Fr rullemdstand (g dermed energieffektivitet!) fr grønne dæk i klasse B eller C kan frskellen nå helt p på 2,5 liter pr. 100 km. En lille frskel, sm bliver til meget set ver et år... Det samme gælder bremseegenskaber på våd vej. Mellem t klasser - fr eksempel C g B - reduceres bremselængden med mkring 15 % fr en lastvgn, der nedsætter hastigheden fra 60 km/t til 20 km/t på 30 meter, det vil sige mkring 4,5 meter. Det lyder måske ikke af meget, men det kan være afgørende, når det gælder sikkerhed! Man skal gså være pmærksm dækkenes akustiske egenskaber. Dette kriterium er særligt vigtigt, når det drejer sig m vareleverancer g persntransprt i bymråder. Den eurpæiske frrdning vurderer gså den støj, sm genereres af dækkene uden fr køretøjet. Værdien fr udvendig støj angives i decibel (db) sammenlignet med de tilladte grænseværdier. På den nye mærkat er støjniveauet vist med et symbl, sm viser en, t eller tre srte lydbølger: en lydbølge angiver det laveste støjniveau (3 db under den fremtidige tilladte grænseværdi), g tre lydbølger angiver det højeste støjniveau (støjniveauet ligger ver de fremtidige standarder, men under grænseværdi, sm er tilladt på nuværende tidspunkt). Rullemdstand, bremseegenskaber på våd vej g udvendigt støjniveau er altså vigtige kriterier, når man skal vælge dæk. Det gælder m at fi nde det bedste kmprmis mellem de specifi kke krav, sm stilles i den enkelte branche, g her er det værdifulgt med gde råd fra køretøjsfabrikanten g frhandlere. Mere infrmatin m det eurpæiske mærkningssystem g vennævnte værdier fi ndes på:

6 Alle fabrikanter lver, at deres daek giver lavere braendstffrbrug, men de kan ikke bevise det. Falsk, men Frskningen har givet resultater. Fabrikanterne af de største mærker investerer kraftigt i frskning g udvikling, g det er lykkedes dem at pfylde løfterne m lavere rullemdstand. Dette bevises først g fremmest i test, sm er udført med nye dæk. Dækkenes præstatiner har været genstand fr en lang række undersøgelser, analyser g test af enhver slags, den ene mere krævende end den anden. Men man må ikke glemme, at disse test vervejende udføres med nye dæk, g at et dæk har en lang levetid. Før lancering af et nyt prdukt udfører dækfabrikanterne generelt selv en række test, både på labratrier g på bane. Dertil kmmer de test, der udføres med en uafhængig kntrllant eller af et uafhængigt rgan sm den tyske certifi ceringsrganisatin TÜV eller DEKRA. Og sm krnen på værket udfører fabrikanten test under nrmale anvendelsesfrhld direkte hs frbrugerne. Krt sagt: At et dæk har lav rullemdstand er ikke bare nget, man beslutter det skal bevises! Der er dg en række parametre, sm kan påvirke testresultaterne, g sm det ikke umiddelbart er muligt at kntrllere. Vejrfrhldene kan fr eksempel have en str indvirkning på brændstffrbruget. I de test, sm udvikles g udføres af de største fabrikanter, frsøger man nrmalt at tage hensyn til disse usikkerheder. Michelin anbefaler test, sm udføres ver en længere peride g under faktiske frhld. En ting er sikker: hvis man vil spare brændstf, er dæk med lav rullemdstand fra de førende mærker det bedste valg!

7 Med den nye eurpaeiske maerkning er der ikke laengere behv fr test. Falsk Den nye mærkning af dæk giver infrmatin på tre frskellige mråder: energieffektivitet gennem rullemdstand, bremseegenskaber på våd vej g udvendig støj. Men den vurderer ikke alle de kriterier, sm skal tages med i betragtning ved valg af dæk. Den siger fr eksempel ikke nget m dækkets levetid, slidstyrke, vådgreb i kurver, bremseegenskaber på tør vej, kørselskmfrt, lastens stabilitet, evnen til at kmpensere fr ujævnheder på vejbanen eller mulighederne fr regummiering g mønsterpskæring. Det er vigtige plysninger, sm dækfabrikanterne selv måler i deres test. Men alting handler ikke m dækket... der er gså en bruger. Ikke alle transprtører stiller samme krav til deres dæk. Valget af et dæk er altså en hårfin afvejning mellem de egenskaber, dækket har, de krav der stilles i transprtørens frretning g de behv, han er nået frem til gennem sin erfaring. Fabrikanterne g frhandlerne er der fr at hjælpe med at finde den rette balance.

8 Daek med lav rullemdstand er ikke mere miljvenlige. / Ud ver at dæk med lav rullemdstand giver lavere energifrbrug g mindre støj, genererer de gså mindre CO 2 (kuldixid). Det er ren matematik: j lavere rullemdstand, j mindre brændstffrbrug g derfr gså mindre udledning af skadelige gasser. Hver eneste liter sparet brændstf svarer til 2,66 kg mindre CO 2 i miljøet. Ved hjælp af de bedste dæk med lav rullemdstand kan man altså reducere udledningen af CO 2. Hvis et vgntg sparer 1 liter brændstf/100 km g kører kilmeter pr. år, betyder det et CO 2 - udslip, sm er 3,99 tn mindre hvert år! Falsk

9 Daek med lav rullemdstand er dyrere. Sandt g falsk Dæk med lav rullemdstand kan faktisk være dyrere i indkøb end andre dæk. Men den ekstra udgift kan hurtigt tjenes ind. Lad s fr eksempel tage MICHELIN dæk til langturstransprter. Dæk med lavere rullemdstand består af en lang række innvatiner. Hldbarhed i karkassen, gdt kilmeterresultat, mdstandsdygtighed ver fr varme, højtydende gummiblanding sv. Takket være intens frskning g udvikling er alt dette blevet ptimeret, så transprtørerne kan køre fl ere g fl ere kilmeter g samtidig spare brændstf. Færre stp fr at tanke p g fl ere kilmeter i sidste ende betaler dækkene fr sig selv!

10 Blandt alle daek med lav rullemdstand til langturstransprt er daekkene fra de strste / maerker dbbelt sa dyre. Og sa kan man ikke engang kre / dbbelt sa mange kilmeter med dem... Falsk Lad s ikke verdrive! Det er sandt, at disse dæk til langturstransprt er dyrere i indkøb end andre dæk. Men prisfrskellen er fuldt ud retfærdiggjrt. Dæk fra de største mærker giver generelt bedre præstatiner, g det gælder ud fra alle aspekter: sikkerhed, hldbarhed, energifrbrug, vejgreb sv. Ved langturskørsel kan ngle af disse dæk med lav rullemdstand endda gøre det muligt fr s at køre fl ere kilmeter, hvis gummiets ptentiale udnyttes fuldt ud. Og samtidig frbruger man mindre brændstf. Og det er ikke alt: når dækket mønsterpskæres g regummieres, frlænges dets levetid, samtidig med at det bevarer alle sine præstatiner. Det er i øvrigt ikke tilfældigt, at de stre køretøjsfabrikanter udstyrer deres langturslastvgne med dæk udelukkende fra de stre mærker. De frsøger frem fr alt at ptimere brændstffrbruget fr deres lastvgne

11 Daek med lav rullemdstand giver darligere vejbeliggenhed g ringere bremseegenskaber pa vade veje. Den nye eurpæiske mærkat, sm vurderer dækkenes bremseegenskaber på våd vej, gør det muligt at se nærmere på netp dette. Fr det handler j ikke m at mindske brændstffrbruget på bekstning af sikkerheden! Vejbeliggenhed g bremselængde på våd eller tør vej, ved kørsel lige ud eller i kurver, er alle mråder, hvr dæk med lav rullemdstand skal være fremragende. Falsk At kmbinere energibesparelse g gdt greb uanset vejens stand er helt sikker ikke en nem ligning at få til at gå p, eftersm det kræver fysiske g kemiske egenskaber, sm ngle gange er mdstridende. Gennem frsknings- g udviklingsarbejde med dækkenes pbygning, nye gummiblandinger, slidbanens struktur g mønster såvel sm fremstillingsmetder kan disse tilsyneladende mdstridende egenskaber kmbineres. Fr at være sikker på, at både sikkerheden g energieffektiviteten bliver ptimale året rundt, kan det være gdt fr transprtørerne at følge ngle enkle råd. Vælg de dæk, sm bedst mdsvarer køretøjets anvendelsesmråde. Kntrllér, hvilke dæk - specielt på trækakslen sm er mærket "M+S" (fr "Mud and Snw") g "3PMSF" ( Three Peak Muntain Snw Flake", det såkaldte snefnugsymbl). Med dem kan du køre sikkert, selv m vinteren. Endelig skal du vælge dæk med lameller, der går helt ned i bunden af mønsteret. De giver bedre bremseegenskaber g bedre sidegreb g øger således sikkerheden, fra første til sidste kilmeter. PAS PÅ FOR LAVT LUFTTRYK! Sikkerheden afhænger i høj grad af den type dæk, køretøjet er udstyret med, men den afhænger i lige så høj grad af, hvrdan dækkene vedligehldes. Husk, at dæk med fr lavt lufttryk betyder længere bremselængde, dårligere manøvrering g kntrl, men gså ekstra udgifter, eftersm dækkene vil skulle skiftes hurtigere. Desuden øges rullemdstanden hs et dæk med fr lavt lufttryk, hvilket medfører, at brændstffrbruget g CO 2 -udslippet øges.

12 Daek med lav rullemdstand hlder ikke sa laenge. Falsk, men De nye dæk med lav rullemdstand har gjrt stre fremskridt, hvad angår kilmeterresultat. Desuden kan mønsterpskæring g regummiering af dækkene frlænge levetiden yderligere. Men det er ikke det centrale spørgsmål. Det, man skal verveje, er hvilket dæk, der passer bedst til de respektive anvendelsesmråder. De stre fabrikanter udvikler frskellige dækserier til erhvervsmæssig transprt, g det er der en gd grund til. Bygge- g anlægsbranchen har ikke de samme behv g stiller ikke de samme krav sm varetransprt. Og ved fjerntransprter har man ikke samme krav sm ved kørsel i bytrafi k. Krt sagt: fr at få mest muligt ud af dækkene, skal man vælge dem, sm virkelig passer til anvendelsesmrådet. Og her er der ikke nget, sm kan erstatte gde råd fra en virkelig specialist

13 Daek med lav rullemdstand giver ikke den samme krselskmfrt. / Falsk Kmfrt er et vigtigt kriterium fr prfessinelle chauffører, g det er et mråde, hvr dækkene spiller en afgørende rlle. Vibratiner, huller, bump, ujævnheder af alle slags dæk fra de stre mærker er udviklet til at absrbere stød g klare defrmatiner, under frudsætning af at de har det krrekte lufttryk. Kmfrt er gså et af de kriterier, sm vurderes med hård hånd i testene. At dækket er klassifi ceres sm et dæk med "lav rullemdstand", har ingen betydning i den frbindelse. Takket være gummiblandingen, mønsterets udfrmning g kmpnenterne i karkassen giver et dæk med lav rullemdstand gså en høj kmfrt. Under frudsætning af at dækket anvendes krrekt, fr kørselskmfrten afhænger ikke kun af dækkenes kvalitet. Det er gså vigtigt, at trækker g anhænger er udstyret med dæk i gd stand g med krrekt lufttryk, g at lasten er jævnt frdelt g fastgjrt i anhængeren.

14 Daek med lav rullemdstand egner sig ikke til vinterbrug. Det er helt sikkert krrekt, at ikke alle dæk med lav rullemdstand egner sig til kørsel under ekstreme vinterfrhld. Det er imidlertid let at afgøre, hvilke dæk egner sig til frskellige vinterfrhld. Falsk Mærkningen "M+S" (Mud and Snw) angiver, at dækket egner sig til kørsel under vinterfrhld. Snefnugget (3PMSF: Three Peak Muntain Snw Flake) på siden af dækket angiver, at dækket er testet i en praktisk test i sne g pfylder kravene i henhld til ECEregulativ nr.117. Denne test garanterer, at dækket pfylder minimumskrav til vinterkørsel. Alle krav til lastvgnsdæk er pfyldt g lever p til gældende frrdninger i Eurpa, fr eksempel regulativet m vinterdæk i Tyskland. Når det gælder valg af dæk er frhandlerne eksperter! De ved alt m vinterkørsel g dæk med lav rullemdstand.

15 Mnsterpskaering / er farligt g giver ingen besparelser verhvedet. Falsk, men Der er dg t betingelser, sm skal være pfyldt: Fr det første skal dækket fra starten være udviklet til at kunne mønsterpskæres, g fr det andet skal mønsterpskæringen udføres af en fagmand g ifølge fabrikantens anbefalinger. MICHELIN dæk er fr eksempel fremstillet med et ekstra gummilag fr at kunne klare en mønsterpskæring, uden at det påvirker dækkets styrke eller mdstandsdygtighed. På denne type dæk skal mønsterpskæringen udføres, når mønsterdybden er mellem 2 g 4 mm. Så kan dækkets greb bevares med fuld sikkerhed ved at mønsteret genskabes med nye skarpe kanter g en mønsterdybde, sm næsten svarer til et halvt slidt dæk (mellem 5 g 8 mm). Når mønsterpskæringen udføres under disse betingelser, g når dækkets rullemdstand er lavest, kan dækkets levetid frlænges med p til 25 %, samtidig med at brændstffrbruget mindskes med næsten 2 liter brændstf pr. 100 km*: så slår man t fl uer med ét smæk! * 1,94 l/100 km, ntarbekræftet intern test udført i juni Resultatet blev pnået ved sammenligning af t fuldt lastede identiske vgntg udstyret henhldsvis med nye MICHELIN dæk g med mønsterpskårne MICHELIN dæk. Trækkerne var mnteret med 315/80 R 22.5 MICHELIN XZA 2 ENERGY dæk på den styrende aksel g 315/80 R 22.5 MICHELIN XDA 2+ ENERGY dæk, anhængerne var udstyret med 385/65 R 22.5 MICHELIN XTA 2+ ENERGY dæk.

16 Knklusin Ja! Man kan faktisk spare brændstf, uden at det påvirker sikkerheden på vejen eller dækkenes levetid. Samtidig bidrager det til lavere CO 2 -emissiner g mindre råvarefrbrug g dermed en reduceret miljøpåvirkning. Når du skal vælge dæk med lav rullemdstand, bør du rådføre dig med en specialist, sm kan hjælpe dig med den rigtige løsning, tilpasset til netp dine aktiviteter.

Hvad betyder specifikationerne nævnt på reklamernes farverige sider? Hvilke er væsentlige, og hvilke har mindre betydning? Hvad skal man gå efter?

Hvad betyder specifikationerne nævnt på reklamernes farverige sider? Hvilke er væsentlige, og hvilke har mindre betydning? Hvad skal man gå efter? Overvejelser ved køb af ny PC Hvad betyder specifikatinerne nævnt på reklamernes farverige sider? Hvilke er væsentlige, g hvilke har mindre betydning? Hvad skal man gå efter? Frmålet med denne guide er,

Læs mere

D r i k k e v a n d. - r e n t v a n d, m e n h v o r d a n?

D r i k k e v a n d. - r e n t v a n d, m e n h v o r d a n? D r i k k e v a n d - r e n t v a n d, m e n h v r d a n? Drikkevand rent vand, men hvrdan? Udgivet af Teknlgirådet April 2011 Materialet er udarbejdet af Teknlgirådet med bridrag fra prjektets baggrundsgruppe

Læs mere

INDHOLD. Formål, konklusioner og anbefalinger Indledning Et analytisk dobbeltperspektiv: undersøgelsens forskningsdesign og rapportens opbygning

INDHOLD. Formål, konklusioner og anbefalinger Indledning Et analytisk dobbeltperspektiv: undersøgelsens forskningsdesign og rapportens opbygning INDHOLD Frmål, knklusiner g anbefalinger Indledning Et analytisk dbbeltperspektiv: undersøgelsens frskningsdesign g rapprtens pbygning 1 Børn g bibliteker i et vidensamfund Børns senmderne hverdagsliv

Læs mere

Evaluering af Brug for alle unge 1. perioderapport. Den 29. september 2009. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Evaluering af Brug for alle unge 1. perioderapport. Den 29. september 2009. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Evaluering af Brug fr alle unge 1. periderapprt Den 29. september 2009 Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin Indhldsfrtegnelse 1. Effektevaluering af Brug fr alle unge, 2008-2009 3 2. Sammenfatning

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Logik og argumentation. Noter til de to forberedende aktiviteter

Logik og argumentation. Noter til de to forberedende aktiviteter Lgik g argumentatin Nter til de t frberedende aktiviteter Belæg: 17 ender på 7, sm er et ulige tal Påstand: 17 er et ulige tal Hjemmel: Et tal er ulige, hvis det ender på et ulige ciffer Belæg: 17 er et

Læs mere

Sikkerhedsinstruktioner og gode råd om brug

Sikkerhedsinstruktioner og gode råd om brug 1 Sikkerhedsinstruktioner og gode råd om brug INDLEDNING Dækket er den eneste kontakt mellem køretøjet og underlaget. Det er derfor vigtigt at bevare dækkenes gode kvaliteter og præstationer. For at gøre

Læs mere

#Hashtagging pa Instagram

#Hashtagging pa Instagram #Hashtagging pa Instagram Et speciale m unge g medier Kathrine Bach Pachniuk Maj 2014 Det Infrmatinsvidenskabelige Akademi, KU Vejleder: Hans Elbeshausen Antal anslag: 178.590 (74,4 nrmalsider) Instagram:

Læs mere

Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen

Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen Resume og konklusioner På en liste over forskellige udvalgte parametre, der kan indgå i overvejelserne ved indkøb

Læs mere

Den store varmepumpebog Vejledning, information og inspiration til indkøb af en varmepumpe.

Den store varmepumpebog Vejledning, information og inspiration til indkøb af en varmepumpe. Den store varmepumpebog Vejledning, information og inspiration til indkøb af en varmepumpe. Indhold Velkomst 2 Varmepumpe en klog energiløsning 4 Tre afgørende spørgsmål ved valg af varmepumpe 6 Danfosss

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Den fremtidssikrede investering, der betaler sig hver eneste dag. 20+ år med. energibesparelser

Den fremtidssikrede investering, der betaler sig hver eneste dag. 20+ år med. energibesparelser Danfoss varmepumper Den fremtidssikrede investering, der betaler sig hver eneste dag 20+ år med energibesparelser Med en forventet levetid på mere end 20 år sikrer en investering i en Danfoss varmepumpe

Læs mere

Det nye energimærke. Nu får energimærket tre nye plusser

Det nye energimærke. Nu får energimærket tre nye plusser Nu får energimærket tre nye plusser Nyt design Skærpede krav Større energibesparelser Ved udgangen af 2010 får EU et nyt energimærke. Ved første øjekast ligner mærket det velkendte mærke, der vejleder

Læs mere

Det handler om velstand og velfærd //

Det handler om velstand og velfærd // Det handler om velstand og velfærd // Forord // Danmark har et produktivitetsproblem. I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også

Læs mere

En guide til at lave en marketingplan

En guide til at lave en marketingplan Sådan... En guide til at lave en marketingplan Sådan får du succes med at lave en marketingplan En god marketingplan vil angive dine forretningsmål, målsætninger og målgrupper og vigtigst af alt angive

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Verdens første intelligente bruserhoved

Verdens første intelligente bruserhoved Verdens første intelligente bruserhoved Fremtidens standard inden for bruserteknik Faktorer, der kendetegner en god og behagelig badeoplevelse formålet med at gå i bad er altid at blive våd. Meget vådt.

Læs mere

Reduktion af omkostninger ved horisontal transport

Reduktion af omkostninger ved horisontal transport Reduktion af omkostninger ved horisontal transport Omkostningsreduktion ved horisontal transport Rejsen igennem forsyningskæden fra fabrik til slutbruger kan være lang, idet varer flyttes flere gange

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

SBi 2005:12. Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor?

SBi 2005:12. Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? SBi 2005:12 Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Husholdningers elforbrug hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? Kirsten Gram-Hanssen SBi 2005:12 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere

De små kommuner. De er ikk så ringe endda?

De små kommuner. De er ikk så ringe endda? De små kommuner. De er ikk så ringe endda? af Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitet Odense Universitet AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Nyropsgade 37, 1602 København V Telefon: 33110300,

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Hesten skal altid arbejde i en holdning, hvor det er fysisk muligt for den at udføre det, vi forlanger af den. Hesten må altså ikke på nogen

Læs mere

Hvor ligger det gemte guld?

Hvor ligger det gemte guld? Hvor ligger det gemte guld? Du kan finde din virksomheds skjulte it-ressourcer med hjælp fra HP s it-eksperter [side 02] Tør du nytænke dit it-budget? [side 04] Spiller du stadig Commodore 64? [side 06]

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 8 Krop og ydre Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 119 1. Indledning Nutidens unge vokser op omgivet af perfekte kroppe. Hvor de end befinder sig, er der billeder af veltrimmede,

Læs mere

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard [Skriv tekst] Olien ved Grønland Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth Vejleder: Niels Vestergaard Miljø og ressource management Syddansk Universitet

Læs mere