Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq"

Transkript

1 Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde Tage saqqummerpoq Jeg stod frem Asasaqqaara imminut toquppoq Min første kærlighed begik selvmord Sooq-una? Hvorfor? Peqqissimissutiginerpaasara Det jeg fortryder allermest Inuuninni aatsaat taamak annilaangatigaanga Jeg har aldrig været så bange i mit liv Imminut toquttarneq akiorniarpaa Til kamp mod selvmord Anaanaasup misigisapilua En mors mareridt Misigisat taamaattut qaangerneqarsinnaanngillat Man kan ikke komme sig over så store tragedier Siunnersuineq nukissaqalersitsisinnaavoq Telefonrådgivning kan give nyt mod Naggasiut Efterskrift Inuuneq toqqarpaat De valgte livet Ikiuutissat paasissutissallu annertunerusut Hjælp og yderligere info

2 Siulequt Atuakkap tikkuarpaa pingaarnerpaaq, uumarusussuseq. Kalaallit Nunaanni imminut toquttarnerit amerlaqaat, amerlaqaagullu imminut toqunneq imminullu toqoriarneq qanimut misigisaqarfigisimallugit ilaquttatigut ikinngutitsigullu. Imminut toquttoqarsimatillugu qimagaasut anniaateqartarput. Atuakkap imaannaanngitsoq takutippaa, qanoq imaannaanngitsigisoq ingerlaqqinniarneq. Atuakkalli aamma arlallit assersuutit inuunermut kajumissuseqalersitsisut tunniuppai, qimagaasimasut inuunermi ingerlaqqissimasut, ilaquttat, ikinngutit oqartussallu ikiortigalugit. Ammasuuneq tassunga atatillugu matuersaataavoq. Oqaloqatigiissinnaasariaqarpugut, annernartoq pillugu aammalu ikiortissamik ujartuilluni, pisariaqartitsinermi. Imminut toquttarnermik pitsaaliuineq Naalakkersuisunut immikkut pingaartinneqarpoq aamma pingaarutilittut ilaatinneqarluni Kalaallit Nunaanni Imminut toquttarnermik nuna tamakkerlugu pitsaaliuinermut periusissiaq saqqummiunneqaqqammersumi. Periusissiaq suliaqarfiit immikkoortullu akornanni sakkortuumik suleqatigiinnerisigut iluatsilluagaavoq, periusissiap qulakkeerniartussaavaa siunissami aaqqissuussamik inunnik ujartuineq i mminut toqunnissamik eqqarsartunik, imminut toqunnermik eqqugaasimasunik ilaqutaannillu. Qujaffissaraagut qunusuillutik oqaluttuartut, oqaluttuasi siunissami qularnanngitsumik inuunernik annaassaqarumaarput. Steen Lynge, Peqqissutsimut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoq 4

3 Forord Livet skal leves sætter fokus på det allervigtigste, nemlig lysten til at leve. Selvmordsraten i Grønland er høj, og mange af os har oplevet selvmord og selvmordsforsøg i den nærmeste familie eller vennekreds. Efterladte efter selvmord er en særlig sårbar gruppe, og bogen viser med stor alvor, hvor svært det er at komme videre. Samtidig giver bogen os en række inspirerende og livsbekræftende eksempler på efterladte, der er kommet videre i livet, med hjælp fra familie, venner og offentlige instanser. Åbenhed er et nøgleord i denne forbindelse. Vi skal være gode til at tale med hinanden om det, der gør ondt, og opsøge hjælp, når der er brug for det. Selvmordsforebyggelse udgør et vigtigt fokusområde for Naalakkersuisut, og efterladte indgår som et vigtigt element i den nyligt lancerede National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland Strategien er et vellykket resultat af et intenst samarbejde på tværs af professioner og sektorer, og strategien skal sikre en systematisk opsporing af personer i højrisikogrupper og en helhedsorienteret indsats over for selvmordstruede, selvmordsramte og deres familier fremover. Tak til bogens modige fortællere, jeres historier vil uden tvivl medvirke til at redde liv i fremtiden. Naalakkersuisoq for Sundhed og Infrastruktur, Steen Lynge 5

4 6

5 Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli NAAMIK, ilumuunngilaq. Ilumuunngilaq, anaanani toqungasoq nassaarigamiuk Aviâja eqqarsarpoq. Paasivaalu qanoq pingaartigisoq taama pisoqartillugu allanik oqaloqateqarnissaq. Ilaqutariillutik isumaqatigiissutigaat anaanamik imminut toqunnera nipangiutiinnarneqassanngitsoq. Anaanaga 2007-imi toquvoq. Toqungasoq nassaaraara sapaammi. Pingasunngornermi anigamili takuneqarsimanngilaq. Nassaarinissaanut nal. akunnerata affaa sioqqullugu ujaarineqartoq politiinut nalunaarutigaara. Anigali inaanut ornikkakku oqarpoq anaanama aqqaluaa Maniitsumiit sianersimasoq aperaluni kiilerimut alakkarsimannginneripput. Tamanna eqqumiigilaarparput. Soormi aamma takananiissava? Uangali qaatigooqarlungalu kamippaqariarama kiilerimut matuersaatit tigoriarlugit alakkarpara. Kisima. Tassanilu nassaaraara. Nivingasoq. Annilaarujussuarneq Takuinnarlugu paasivara toqungasoq. Tamannami qularnanngivippoq. Alapallappara. Ersilerpunga. Naluara sunarpiaq ersiginerlugu, kisianni naatsorsuutigisimanngilara toqungasumik takunissara, pingaartumik uanga nammineq anaanaga taamatut takussangasimanngilara. Annernaq. Issariarnermi anniaqaanga uumatinniunerusoq, aammali timinni tamarmi. Alarpara, tunullugu kiilerimiillu arpaannaq anillunga. Arpaannaq majuartarfinnut ungasinnerpaasunut qummukarpunga, inimullu qullerpaamiittumut. Sapinngisara tamaat arpappunga, tunummut qiviassananga. Ersivunga qiviarnissannut anaanaga takoqinagakku. Soorlumi tassani tunorpiannguanniittoq. Ersinaq. Nilliavunga arpanninni ANI! uteqattaarlugu. Orlungajattarpunga, tamakkuli soqutaanngillat. Ilannummi inimut apuunnissara kisimi isumanniippoq, oqaluttuunniassagakkit anaanaga nanisimallugu. Apuuppungalumi. Aniga suaartarpara. Taava seeqqorpunga. Aapparma, anima taassumalu aappaata nilliasunga tusaasimanngilaannga, uffa igalaat qiveqqasut. Aapparma ornipiloorpaanga tuik- 7

6 kullu tigullunga nikuitinniaraluarlunga, isisiorlunga apersuutigalunga susoqarnersoq. Annilaarujussuarnerma piliaanik nilliavunga. Aniga aappaalu aamma gangimut anillapput. Anaanarput ujarlugu kiileriliarama, ingerlaannaq paasivaat ajortoqartoq. Anima kamippani ativai arpaannarlu anilluni. Uangalu nilliaqqilerpunga, kavaajat gangimi nivingasut takuinnarlugit. Qimaaniaraluarpunga nissukkali nikisissinnaanngilakka. Aappannut oqarniarsaraanga Anaanaga imaluunniit pinerpoq Annaassiuk (aninga) imaluunniit Annaassiuk (anaana) imaluunniit Ajortoqarpoq. Aappara aamma kamippalerpoq arpaannarlu aniga malillugu anilluni. Anima aappaa oqarfigaara politiinut ambulancimullu sianissasoq. Normui apeqqutigimmagit oqaatigaakka, qanorlu oqassanersoq ilitsersuullugu, sumukassanersullu. Ilakka malillugit anivunga aninga aapparalu aammalu anaanaga. Blokkimi najugallit aniasimapput, susoqarnersoq takuniarlugu, ajortoqarnersoq soorlu nilliasoqarnersoq. Inuppassuupput. Kiilerimut iserpunga. Anima anaanarput takusimavaa. Angut taqqamunga isersimavoq, sumik ajortoqarnersoq takuniarlugu. Blokkit arlaanni najugaqarpoq. Matu matuaa, anigalu issiavimmi matup saannguaniittumi issiavoq qialluni. Aapparma aamma takusimavaa. Saarpianniippoq. Tunummut saaffigaanga eqitaarlungalu. Uangali eqinneqarusunngilanga. Isumagisassa qaqaangami. Aniga ornippara. Eqqaamalluanngilara, kisianni isumaqarpunga angut oqarfigalugu matu ammatissagaa, taannali naaggaarpoq. Isikkuatigut takusinnaavara taamaaliunngikkutta pitsaanerussasoq. Taamaammat matoqqatiinnarpaa. Eqqaamavara eqqarsarlunga kiilerimiittunik nikisitsisoqannginnissaa nakkutigisariaqarlugu, aammalu attuisoqarpallaannginnissaa, politiimmi suliassartik isumaginiassammassuk, inussat ipaannik ujaasilerunik. Anaanagami nammineerluni taamaaliorsimasinnaanngilaq. Inuup allap pinngitsaalisimassavaa imminut toqoqqullugu. Taava politiit takkupput. Marluupput. Anaanaga takuaat susoqarneranillu ilisimatinneqarlutik. Ambulancit aamma takkupput. Politiit qunnuigaatigut kiilerimiit aneqqulluta, anaana aqqarniassagamikku akiutinullu ikeriarlugu Sanaliaallugu. Anivugut. Ani kiilerip silataani iigarpoq ingillunilu. Assani kiinnaminut assiuppai. Qiavoq. Aappaata tuppallersarniarsaraa. Uanga aapparalu nikorfavugut. Uteqattaartunga malittarinnippoq. Qianngilanga. Eqqarsarpunga: Naagga, naagga, naagga. Ilumuunngilaq. Ilumuunngilaq. Ileqimisaartortuarpunga eqqarsarlungalu: Naagga. Naagga. Naagga, anaana. Taamaaliortussaanngilatit. Kisianni toqungasoq takoreerpara, taamatullu takorloortualerlugu, taamaammat assortorneqarsinnaanngilaq. Toqoreer- 8

7 poq. Ataatannut sianerpunga. Suliaminut atatillugu Danmarkimiippoq. Oqarfigaara anaana toqusimasoq. Imminut toqussimasoq. Oqarpoq timmisartumut tullermut ilaalluni tikinniarluni, aqagu. Blokkit qummut qiviarpakka, inuppassuit isiginnaarpaatigut. Susoqarsimanersoq paaserusuppaat. Isigaakka eqqarsarlunga taama alapernaasertariaqanngitsut. Neriukkaluarpunga alassagaatigut. Taamaaliunngillalli. Isigipput utaqqillutik. Aamma biilit aqquserngup sinaanut unillutik susoqarnersoq paasiniarpaat. Avaanngugaakka. Anaanaga anninneqarpat takussavaat. Anersa taamatut iluatatsinneqarput. Paasisariaqanngilaat, suliatik inuunertillu ingerlateqqiinnarniarlitigit. Nukami kia isumagissavaa? Tassani utaqqitilluta blokkip isuani nukara takulerpara animi inaanukartoq. Mikillutilli ikinngunni ilagaa. Tamarmik 14-inik ukioqarput. Isumaqatigiissimapput tukkussasoq anaana ulluni arlalinni tusarfigisimannginnatsigu. Kigutigissaatini aallugit qummukarluni anima aappaata nukaa naapissimavaat, taannalu oqarsimavoq tamatta kiilerimiittugut. Taavalu inuppassuit akornanni takusimavaatigut. Uangattaaq takuara qanilliartoraatigut. Tikippaatigut qiviarparalu. Takusinnaavaa ajortoqartoq, aliatsapporlu. Qissamik tupippoq. Eqitaarpara. Oqarfigaara anaana toqusimasoq. Qissarserpoq. Qiaqatigiippugut. Qanormi tuppallersarsinnaavara? Taavami kia isumagissavaa? Qanoq iliussaagut? Aperaara qummukassanersugut. Akivoq anaana anninneqartoq takoqqaarusullugu. Allakkat Anaana akiutinik akiarneqarluni kiilerimit anninneqarpoq. Ambulancit aallaruppaat. Politiit qinnuigaatigut inimut majuaqqulluta, taavagooq takkutissapput. Qummukarpugut. Igaffimmiippugut. Politiit anaanap nammattagaa nassarlugu iserput. Ammarpaat aperalutalu imai pissusissamisoornersut. Angerpugut. Taava allakkat tunniuppaat aperalutik anaanatta allagarinerai. Atuarniarsaraagut. Allakkat puukuannut allagaapput. Siaarneqarsimavoq muminga aamma allaffigineqarsinnaanngorlugu. Illugiillutik allaffigineqarsimapput. Allannerisa ilaat kuglepenimik tungujortumik allagaapput, ilai liibimik aappaluttumik allallu allaammik allarluinnarmik. Allattaasia ilisaraarput. Kisianni soorlumi allakkamigit anaana annilaangasimasoq. Soorlumi sajulluni allassimasoq. Atuakkatta isumaa paasinngilarput. Eqqaamavara allaqqasoqartoq utoqqatserpunga aammalu asanerarluta. Politiit oqarput ilimanarnerpaasoq imminorsimanissaa. Tamannalu aallaavigalugu suliarigitsik. 9

8 Politiit oqarfigaatigut apeqqutissaqarutta sianiinnaqqulluta. Portørit aamma taamatut oqarput. Taavalu ingerlapput. Kiserngoruppugullu. Nikorfalluta qialaarpugut, inimilu nalaasaarfimmut ingilluta. Inuunerput unippoq. Uanga ilaquttanut, ikinngutinut nalunngisanullu sianeqattaarpunga, anaa nap toquneranik ilisimatillugit. Inuit isillattaalerput. Qiajualerpugut. Unnua qeqqata missaani innakaavugut. Uanga nukkama siniffiani aapparalu tutippugut. Nukara natermi madrassimiippoq. Sininniaraluarpugut. Uangali sequnngersinnaanngilanga. Sequnngerlungalu kiinaq toqungasoq amiilaarnartoq kisiat takusarpara. Erloqinaqaaq. Taamaammat sinissinnaanngilanga. Qianikooqaanga, qasuvunga, sinissinnaanngilangali. Nukara isigaara, eqqumanersoq maluginiarpara, anersaartornersorlu. Sinittarfimmi skaaveqarpoq, ataaserlu iluamik matusinnaanngilaq. Ilua taartuinnaavoq. Eqqarsarpunga anaana taqqamani skaaviup iluaniittoq. Iluaniittoq takorloorpara. Ersilerpunga, aatsaat taamak ersitigaanga. Matu alarsinnaannagu unnuarsuarmut isigiuarpara. Aappara qiviarpara, sinililiivippoq. Saallunga saninni innangavoq. Taavalu ersigisorujussuanngorpara. Kiinaa, isaasaluunniit nalaat, qiviaraangakkit toqungasup kiinaa takusarpara. Erseqaanga. Ersinermik ajapaara, sininnialersorlu itersartarpara, illuanullu saaqqullugu takorruuinera pillugu. Tununngagaluartorli suli ersigaara, ajunnginnerummalli taamaaginnarpoq. Sininngilagut, kiisa ullaakkut arfininngulerpoq. Ilaqutarput avataaniit tikittussaq siulleq tikippoq. Makippugut. Ataata ulloq taanna kingusinnerusukkut tikippoq. Aliasunneq kamannerlu Imminut toquttarneq pillugu isumaga misigissutsikka malillugit allanngorarsimavoq. Misigis suserpapilussuuppullu aqqusaarsimasakka. Aallaqqaammut anaanama kamaannissaa saperaluarpara. Immaqami suli taamaappunga. Eqqarsaatigigaangakkuli nukara, uanga, uagut tamatta qimassimagaatigut kamaattarpara. Ilaanni eqqarsartarpunga silarsuarmut inunngorteriarluta, ikerinnakkut nammineq qimapajuunnaraatigut. Iliuusaa kusananngilaq. Imminuinnaq eqqarsaatigisimavoq. Qanormi isumaqarsinnaava tamanna ajunngitsuusoq? Aammali misigisarpunga qamuuna oqiliallattutut. Maannami eqqissereerpoq. Toqumi. Ersiorneq ajorpoq, erloqinngilaq, eqqissisimaarpoq. Sinnerlugu nuannaartarpunga. Ullumikkut isumaqalerpunga inuit namminneq aalajangissagaat inoorusunnerlutik inoorusun- 10

9 Inuunermi nalitoqaaq. Inuunermi manna inuuffissatuaraarput nginnerlutilluunniit. Avaanngunartunik misigisaqarsimagaanni, tamakkulu attallugit inuusinnaanngitsutut misigisimagaanni inuup nammineq aalajangerliuk inoorusukkunnaarnerluni imaluunniit inuuginnarumanerluni anigorniarlugulu iliuuseqarluni. Imaassinnaavoq anaanaga taamatut misigisimasimasoq. Arlaannik nalaataqarsimasoq iliuuseqarluniluunniit inoorusukkunnaassutigisaminik. Taamaammat inuunini kipivaa. Taamaaliorsinnaatitaavorlu. Nallinnaqaarli. Inuunermi nalitoqaaq. Inuunermi manna inuuffissatuaraarput. Nallinnarnerpaasarput inuusuttut imminnut toquttut. Kalaallit inuusuttut imminorsimasut inuunerisinnaasamik sisamararterutaaluunniit inuuffiginagu toqusartut. Ajornartorsiutit misigissutsillu ajortut inuuneq naallugu takkuttarlutillu peeruttarput. Misigissutsit utaqqiisaannarmik atuuttarput. Ilaanni aliasuttoqartarpoq, aammali nuannaaqqilertoqartarpoq. Misigissuseqanngilaq inuuneq naallugu atuuttartunik. Uggornartaqaarlu misigissutsit, qaangiuteqqittussat, peqqutigalugit inuuneq kipigaanni. Inuu ginnarniarlutik aalajangersimasuugunik nuannaarutissarpassuaqassagaluarput, uumagallarnerminnilu misigisassarpassuaqassagaluarlutik. Taamaammat siunnersuutigissavara: Don t take the ultimate decision on temporary feelings (Misigissutsit qaangiuttussat tunngavigalugit allanngortinneqarsinnaanngitsumik aalajangeqinak). Isumaqarpunga oqaloqatissaqarneq pitsaasuusoq. Taamaattumik aamma oqarasuaatikkut siunnersuisarneq iluatinnaqaaq, kikkunnut tamanut kinaassuseq oqaatiginagu oqaloqatiginniffiusinnaasumik. Tassami misigissutsit eqqarsaatillu ajortut oqaasinngortinnerat iluaqutaasarpoq. Misigissutsit eqqarsaatillu allattaraanni, kingumut qiviarluni takuneqarsinnaasarput. Taamaaliornikkut piffissap ingerlanera inuunerullu ingerlaqqinnera malugineqassaaq. Ullumikkummi misigisat ippassaq misigisaniit allaanerusinnaapput. Tamanna immini oqiliallannartarpoq. Oqaloqateqaraanni misigissutsit eqqarsaatillu nipinngorlutillu oqaasinngortarput. Tamannalu oqaatsinik nipimillu anitsineq oqaliallannartarpoq. Aammami tusarnaarneqarneq misigisaq nuannersuuvoq. Inuuneqarnerugami, inummut allamut takutitaq. 11

10 Oqaatsinik nipimillu anitsineq oqaliallannartarpoq Uanga ilikkarpara ullut tamaasa oqaloqatigiinnerup qanoq pingaartiginera. Angerlarsimaffimmi avataanilu. Oqaloqatigiinnikkut inoqammik tusarnaartoqartarpoq namminerlu tusaaneqartarluni. Tamatta misilittakkagut assigiinngitsuusarput, oqaloqatigiinnikkullu allat misilittagaat ilinniarfiusinnaapput namminerlu tusaaneqarluni allanillu ilinniarfigineqarsinnaallutik. Arlaannut iluaqutaasumik iliortutut misigisimaneq nuannersuuvoq. Angajoqqaat qitornatik oqaloqatigisariaqarpaat, qitornallu angajoqqaatik oqaloqatigalugit. Imaanngitsoq oqaluffigalugit, kisianni oqaloqatigalugit. Piffissap ilaani aamma paasiuminaatsissimavara imminut toquttarneq sooq pinaveersaartinneqassanersoq. Imminut toquttarnermik pitsaaliuilluni suliniutit apeqqusertarsimaqaakka. Eqqarsartarpunga inuk imminut toqunniarluni aalajangersimaguni qaquguluunniit taamaaliorsinnaasoq piffissaarannguaq atorlugu. Taamaalioqqunagillu oqaluukkaluaraanniluunniit piffissap ilaani qimattariaqassapput, kisimiittussanngorlugit. Inuk ulloq unnuarlu naallugit nakkutigineqarsinnaanngilaq, taamaammat imminut toqunnissaminut periarfissarissavaa kisimiinnini. Taamaattumik iluaqutaanngilaq imminnut toqunnissaat pinngitsoortinniarlugu sunnerniaraluaraanni, annaanniaraluaraanni. Ullumikkulli nalunngilara inuit inoqatiminnut saaffiginnikkaangamik oqarlutik imminnut toqunnissartik eqqarsaatigalugu, ikioqqusartut. Ikiorneqarnissartillu piareersimaffigisaraat, inuunertik kipitiinnarnagu. Taamaammat isumaqarpunga kikkut tamarmik nalunngittariaqaraat inuiaqatigiinni arlaatigut ikiuisoqarsinnaajuaannartoq, pissutsit atukkat qanorluunniit ajortigigaluarpata. Ilaanni kissaatigisarpara anaana ikiortissarsiorsimassagaluartoq. Imaassinnaavormi taamaaliorsimagaluartoq. Uangali ilisimatissimassagaluaraminga imminut toqunnissani eqqarsaatigalugu. Immaqami taamaaliorniarsimasinnaavoq, uanga paasinngitsuukkannik. Aammali naluara qanoq qisuariarsimassagaluarnerlunga. Immaqa oqaannarsimassagaluarpunga Sunaana piviuk? Qanoq aamma imminut toqussavit. Annertunerusumik pimoorussimanavianngilara. Taamatulli eqqarsarneq aamma iluaqutaanngilaq. Tamanna ullumikkut nalunngilara, misigisimasara perorsaatigisimagakku. Suli ilaanneeriarlunga kissaatigiummertarpara anaanaga eqqarsarsimassagaluartoq suna tamarmi 12

11 ajornavianngitsoq aamma ajorluinnartumik allaat pisoqarsimagaluarpat. Nalusimassanngikkaluaramiuk miliuuninilluunniit akiitsoqaraluaruni uanga inuunerma sinnera tamaat ikiussagaluarinni taarsersuinermini. Immaqami tamanna nalusimanngikkaluarpaa, taamaattorli toqunissani toqqarpaa. Arlalippassuariarlunga eqqarsaatigisarpara qanoq annaassimasinnaanerlugu. Taamaattumik aamma piffissarujussuaq atorsimavara paasiniaraluarlugu qanoq ajortigisumik nalaataqarsimanerami inuunini kipitissimagaa. Pisulli pereerput. Toqoreerpoq. Eqqissereerpoq. Sooq taava uanga pissutsit anniarisai paasiniartuassavakka, namminerlu erloqissutigilerlugit? Ullumikkut qanoq nuannaartigisarnera eqqaamarusunneruara. Qanoq asannitsiginera, toqqissisimanartiginera, sallaatsigineralu. Anaanattut asangaakkattut. Eqqaaneqarneranik ataqqinnillunga. Eqqarsaatikka allannikuuakka. Ullorsiutituunngitsoq, anaanannik oqaloqatiginninnertut iluseqarnerusumik. Ulloq taanna oqaatigerusutaraluakka. Oqaasertaliineq pingaartorujuuvoq, eqqarsaatit allallugit allanilluunniit oqaloqateqarluni. Qanoq innerluni allanneqarsinnaavoq, ajunngikkaanni ajoraannilu, aammalu sooq taamaannerluni. Taava avatangiisit paasissavaat qanoq ittoqarnersoq. Namminerlu aamma paasinarsisarpoq qanoq innerluni. Ajornartorsiutaasut aaqqinnissaat taava nalunannginnerulersarpoq. Ikiorneqarneq Anaanaga ajunngikkallarmat isumaqaraluarpunga annaasaqartoqaraangat taamatut pisortat namminneq qanigisaasunut saaffiginnittartut ikiuiumallutik. Uangali taama misigisaqanngilanga. Politiit takkukkamik oqarput apeqqutissaqarutta sianiinnassasugut. Portørit aamma taama oqarput. Tamarmilli ingerlaqqipput. Toqusoortulli annilaarujussuarneq iliuuseqarsinnaannginnerlu atugarisarpaat. Apeqqutissat nalunartarput, qaqugu kinalu aperissanerlugit, il.il. Uanga piffissap ilaani suna tamaat artulersutut misigaara. Taamatut qimataalluni erloqinangaarmat. Akiligassat takkuttuaannarput. Tamattalu ilinniartuinnaavugut. Uanga anigalu ilinniakkamik ingerlataqarpugut, nukaralu meeqqat atuarfianni atuartuuvoq. Soraarummeerutitsinni qaqisigutta aatsaat ilinniarnersiutisisinnaavugut, taamaanngippat sulisariaqarpugut. Toqusoornikuugattali taakku arlaannaalluunniit naammassisinnaanngilarput. Eqqaamanngilara arlaatigut taartisinerluta, ilinniarnersiutigulli tunniunneqassaarput. Ullulli tamaasa nerisariaqarpugut, maannalu aamma ilisinis- 13

12 saq il.il. isumagisariaqarpagut. Qujanartumilli ataataqarpugut sorpassuarnik isumaginnissinnaasumik, soorlu akiligassanik nerisassanik ulluinnarsiutinillu allanik akiliisinnaasumik. Taamaakkaluartorli suna tamarmi ilungersornaqaaq. Eqqaamavara kommuuniliarlunga paasiniarlugu tamakku ilaan naalluunniit pillugit ikiorneqarsinnaanerluta. Saaffiginnittarfimmukarama boligsikringimut immikkoortuanukartinneqarpunga. Immersugassamik tunivaannga pisortaqarfinnit allanit pappialanik ilaqartussamik. Uangali tamanna pillugu s aaffiginninngilanga. Ilisimalluanngilarami suna pillugu ikiorneqarusunnerlunga, qanorlu. Isasoorluinnarpungalu. Nipituumik qissaserpunga. Ilaata ornippaanga tuppallersarniarlunga, aatsaallu taa maalimmat qanoq inissisimanera pillugu iluamik oqaloqatigineqalerpunga. Apersorpaanga akisinnaasannik, suleqatiminukaappaangalu uannik sullisisinnaasumut. Oqaloqatiginnittarnissamik anger la rsimaffitsinnullu pulaartarnissamik neqeroorfigineqarpugut paasissutissaalunnillu atorfissaqartitatsinnik tuniorarneqarluta. Tamanna ajornannginnerulaarsinnaagaluarpoq. Isumaga malillugu sorpassuit aatsaat aqqusaaqqaarlutigit oqaloqatiginninnissamik ikiorneqarnissamillu neqeroorfigineqarpu gut. Anaanama angutaatikua qujanartumik psykolog imik nalunngisaqarpoq. Tassunga eqqaasimavaanga, saaffiginneqqallungalu. Taamaalillunga sapaatip-akunneranut marloriarlunga pisariaqartikkaangakkulu oqaloqatiginnittalerpunga, nammineersinnaaqqilernissama tungaanut. Uffa inummit tassannga ikiorneqarnissara naatsorsuutiginnginnerpaallugu. Anaanaga toquvoq allaffissorneq pillugu Ilisimatusarfimmi atualeruttortunga. Ukiut appassaanni atuarlunga aqagumut soraarummeeqqaartussaallunga anaanaga nassaaraara. Misigisaq sakkortoqaaq. Soorunalumi soraarummeersinnaanngilanga, taamatullu aamma tulliuttunut pingasunut. Qaammatilli pingasut qaangiummata ilinniarnera nangippara. Anaanap toquneratigut annilaarujussuarpunga. Aapparalu ulluni siullerni sininngitsoorpugut. Sequnngernissara saperpara, aapparalu sinilituartorlu itersartarpara, toqungasutut isikkoqartarmat annilaangalertarama. Ullut pingasut qaangiummata kiisami sinilaarpunga. Aapparalu nalaasaarfimmi innangarujoorpugut, ullukkut. Qaamariarmat ersivallaanngilanga, inuppassuillu avatinniittut tusaasinnaagakkit. Qujanartumik taama pisoqarnerani aappaqarpunga pitsaanerpaamik. Ullut tamaasa ulloq unnuarlu eqqanniippoq. Tamannalu aniguininnut peqqutaavoq. Taanna aapparisimanngitsuugukku immaqa niaqulaalersimassagaluarpunga. Paasivara sianissuseq timimut, ilami inummut tamarmut, 14

13 qanoq pingaaruteqarluinnartigisoq. Timit nivingasut takorloortuarpakka, sequnngerniariarlungalu inuup toqungasup kiinaa ersarilluinnartumik takusarpara. Naalliunnaqaaq. Silaarunnissara uaneerakasimmiippoq. Aapparmali najortuarpaanga. Ikorfartorpaanga. Qianinni ersiorninnilu pakkusimallunga. Psykolog iliaraangama ilagiuaannarpaanga. Sumukaraluarumaluunniit ilaasarpoq. Kisimiitinngisaannarpaanga, tassalu pisariaqartinnerpaasara. Naassaanngitsumik eqqanniissinnaasuuguni taamaaliussagunaraluarpoq. Kisianni suliartoqqittariaqalerpoq. Ulluni 14-ini aningaasarsiaqarani sulinngiffeqarpoq, aningaasarsioqqittariaqarporli. Aapparma aamma anaanaga kiilerimi toqungasoq takuaa. Ikinngutima tamanna takorloorsinnaan ngilaat. Ersiuleraangamalu aappara kisiat ilagisinnaasarpara. Allanik ilaqarusunneq ajorpunga. Aappara toqqissinarinerpaavara. Ersiortillungalu ikinngutinnit takuneqarnissara saperpara. Allaat A1-imut unikkiartornissara eqqarsaatigileraluarpara. Takananimi ulloq unnuarlu saaffissaqarpunga. Aappannit taama isumagineqartiginissara ingasagaara. Taamaattorli qanoq iliuuseqanngitsoorpunga. Aapparalu anaanaga toqummat suliffimminut atatillugu inigisaaniippugut. Anisitaagatta aninnut, aappaanut nukkannullu nuuppugut. Ataatalu Danmarkimiit tikinnikuummat aamma aninneeqatigaarput. Taamaattumik angerlarsimasoqartuaannangajappoq. Uangalu isumagiuarpara inoqarnissaa. Kisimiinnissarami sapivippara. Nukara qimmeqarpoq, taannattaarlu uanut iluaqutaaqaaq. Siullerpaamik inimi kisimiittussanngorama qimmip ilaginera iluaqutigeqaara. Tullinnguupporlu inimi kisimiivinnissara. Qimmeq ilagalugu iluaqaaq. Tassami aamma aneersittariaqartarpoq nerisinneqartariaqarlunilu ullaakkut, ullo - qeqqanut unnukkullu. Pisassaqarnerit tamakku ulluinnarni suliassat aallarteqqinnissaannut ilua qutaapput. Ilaquttat pingaaruteqaqaat. Ilaquttagut qaninnerit sinerissamiipput. Anaanaga toqummat Nuuliarput. Sapaatip-akunnera sinnilaarluguluunniit najorpaatigut, aallaqqippulli. Ilaqutannguattali q a- nin nerpaasatsitut misigisatta najortuarpaatigut. Pulaartarput periarfissatik tamaasa atorlugit. Ikiortarpaatigut kisimiitinnaveersaarlutalu. Iggalluta, errortagut iluarsaallugit torersaallutillu. Nalissaqan ngillat. Sulilumi taamaapput, pingaartumik nalliuttuni. 15

14 Imminut toquttarneq nipangiutiinnagassaanngilaq Aasaq naavoq uangalu Ilisimatusarfimmi atuaqqilerpunga anaanap toquneraniit qaammatit pingasut qaangiuttut. Oqimaaqaaq. Atuariartortarneq soraarummeertariaqarnerlu oqimaaqaat, nakkutiginiarnerilu ajornakusooqaluni anaana pisimasullu kisiisa eqqarsaatigisinnaagakkit. Tunniutiinnarusunngilangali, tamannami ajornannginaarineruallaassaqaaq. Ilungersortuarpungali aammalu ikorfartorneqarluarpunga ikiorneqartarlungalu. Aapparma atuariartoraangama ingiaqatigisarpaanga, tassanilu ikinnguteqarpunga ilinniartitsisoqarlungalu pitsassuarnik. Pingaartumik ikinngutinnguama ataatsip isumagilluartaqaanga, qiasunga najortarlunga tusarnaartarlungalu. Iluaqaaq. Ikioqqusarnissaq ikiuerusuttunillu tikilluaqqusisarnissaq pingaaqaaq. Isumaqarpunga ingerlaqqinniarluni aalajangernissaq pingaaruteqartorujuusoq. Tassami ingerlaqqinniarluni aalajangerneq peqquterpiaasarpoq ingerlariaqqissinnaanermut. Uanga anaanama toqunera angorusutannut akornutaatikkusunnagu aalajangerpunga. Ilinniagaqarniarpunga, suliffittaarlunga, illutaarlunga, angallatitaarlunga, qimmitaarlunga immaqalu meerartaarlunga. Aamma nuannaarutigisatsinnik pisoqartarnera iluaqutigeqaarput. Anima aappaa naartulerpoq, uagut ilinniarnitsinnik naammassivugut inuunerlu ingerlaqqippoq. Uatsinnulli qimagaasunut iluaqutaanerpaajugunarput allagai. Allassimavoq toquneranut pisuusoqanngitsoq, namminerli tamanna aalajangeramiuk pisuusutut misigissanngitsugut. Aammalumi isumaqatigiippugut toqunera oqaloqatigiissutigissallugu imminut toqussimanera. Nipangiunneqassanngilaq, oqaluuserineqassaaq. Taava isumaqatigeeriarluta ingilluta oqaluuserisarparput, sapinngisamik inuit amerlanerpaat initsinniinnerini uagut qatanngutigiit, ataatarput, anaa nap qatanngutai angajoqqaavilu kiisalu soraluai, ilaquttat ikinngutillu tamarmik. Anaanama u l- lu i kingulliit oqaluuseraagut, allagai, qanoq misigisimanerput eqqarsaatigullu, qanoq iliussanerluta ilaallu ilanngullugit. Oqaluuseraarput anaanatta iliuutsini akuereqqugaa isumakkeerfigeqquneralu. Tassami ingerlaqqinniarluni aalajangerneq peqquterpiaasarpoq ingerlariaqqissinnaanermut. Uanga anaanama toqunera angorusutannut akornutaatikkusunnagu aalajangerpunga 16

15 Allappoq Guutip imaluunniit pinngortitsisup kisimi ajornartorsiutini aaqqissinnaagai, allallu susinnaanngikkaat. Tamatta isumaqatigiissutigaarput anaana isumakkeerfigissallugu, ataasiakkaarluta piareerluta misigisimalerutta isumakkeerfigissallugu. Ilisaanera aamma iluaqutaavoq. Uanga ilisaareermat oqiliallattutut misigaanga. Tassami taava timaa Sanamiikkunnaarpoq eqqissivissaminiilerlunilu. Oqaluffimmeereemat iliveqafimmut qaniorparput eqqissivissaanullu ilillugu. Tamanna oqiliallannarpoq. Kingorna kaffillernitsinni illartarlutalu pivugut, tiitoqatigiilluta ingerlaqqillutalu. Siunnersuutigerusuppara ajortuliorfik allatulluunniit ikilerneqaataasumik misigisaqarfik uterfigineqartassasoq, sapinngisamik piaartumik. Uanga nammineq aappaqarlunga kiileriliartarpunga pisinnaaffikka tamaasa. Kiileri taanna ersigiunnaarusukkakku. Takanani qinoqatigiittarpugut, tussiarluta qiallutalu. Siullerpaamik taamaaliorniarneq naalliunnaqaaq. Uanga iserneq saperluinnaraluarpara. Ersiorujussualersarpunga qimaallungalu. Takorloortarpara suli taqqamaniittoq. Soorlumi matup iluatunginnguaniittoq, siullermik nassaarineratulli. Nilliasarpunga, nukillaarlunga qiallungalu. Qujanartumilli ilama najortarpaannga. Aatsaat arlalippassuariarlunga takananeereerama kiileri ersigivallaarunnaarpara. Taamaammat siunnersuutigaara sumiiffiit toqusumut eqqaanartitat orninneqartassasut. Sungiunniarsariuk toqusoq tassaniikkunnaareersoq. Taava aamma sumiikkaluaraanniluunniit oqinnerulissaaq. Uanga nammineq annilaarujussuarnera pillugu katsorsarneqareerama aatsaat inoqatikka uattulli misigisaqarsimasut eqqarsaatigisinnaalerpakka. Pisimasoq misigisimasara pillugu nalaatat pitsaanerusinnaasut eqqarsaatigisinnaalerakkit allat taamatut misigisaqarsinnaanerat pinngitsoortikkusulerpara. Tassanilu isumassarsivunga inunnut taamatut nalaatalinnut paasissutissanik quppersagaliornissamut. Imminut toqussimasut qimataannut ikiuiffiusinnaasut allattorsimaffiannik. Tamannalu ullut ilaanni piviusunngortissallugu pilersaarutigaara. Aviâja Mørch Amondsen Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli Inge Amondsen. Asavakkit. Asavatsigit. Eqqissillutit qasuersaarit. 17

16 Æret være min mors minde Nej, nej, nej. Det sker ikke. Det sker ikke, tænkte Aviâja, da hun fandt sin mor død. Hun fandt ud af, hvor vigtigt det var at snakke med nogen, og familien var enige om, at morens selvmord ikke var noget, der skulle ties væk. Min mor døde i Jeg fandt hende død en søndag. Ingen havde set hende, siden hun gik hjemmefra om onsdagen. En halv time før var jeg på politistationen for at melde hende savnet. Men da jeg kom hen til min storebrors lejlighed, havde mors lillebror fra Maniitsoq ringet og spurgt, om vi havde kigget efter hende i kælderen. Det var lidt mærkeligt. Selvfølgelig ville hun ikke være der. Men da jeg alligevel havde sko og jakke på, tog jeg nøglerne til kælderen og gik derned. Alene. Og det var dér, jeg fandt hende. Hængende. Chokket Lige så snart jeg ser hende, ved jeg hun er død. Der er ingen tvivl om det. Jeg kigger væk med det samme. Jeg bliver bange. Jeg ved ikke helt præcist, hvad jeg bliver bange for, men jeg har jo ikke regnet med at se en død person, og slet ikke min egen mor. Det gør ondt. Det gør rigtigt ondt i et splitsekund overalt i min krop, men mest i mit hjerte. Jeg kigger væk, vender rundt og løber ud af kælderen. Jeg løber hele vejen til opgangen, som er længst væk og hele vejen op til lejligheden på øverste etage. Jeg løber så hurtigt jeg kan. Jeg kigger ikke tilbage. Jeg er bange for at kigge tilbage, fordi jeg ser mor for mig. Jeg føler, at hun er lige bag ved mig. Jeg er bange for at se hende, hvis jeg kigger tilbage. Det er skræmmende. Jeg skriger ANI! (storebror) igen og igen, mens jeg løber. Jeg snubler et par gange, men jeg mærker det ikke. Jeg skal bare nå op til lejligheden, hvor de andre er, og sige at jeg har fundet mor. Jeg når ind i lejligheden. Jeg råber på min storebror. Jeg falder på knæ. Min kæreste, min bror og hans kæreste har ikke hørt mig skrige udenfor, selvom vinduerne står på vid gab. Min kæreste kom- 18

17 mer løbende og tager fat i mine skuldre og prøver at rejse mig op, mens han søger øjenkontakt og spørger, hvad der er galt. Jeg skriger i chok. Min bror og hans kæreste kommer også ud i gangen. Fordi jeg gik ned i kælderen for at lede efter mor, opfatter de med det samme, at der er noget galt. Min bror tager sko på og løber derned. Nu skriger jeg, fordi jeg bliver forskrækket over alle de jakker, der hænger ude i gangen. Jeg prøver at gå væk fra jakkerne, men jeg kan ikke bevæge mine ben. Jeg kigger på min kæreste og siger noget med Mor eller Red ham (min storebror) eller Red hende eller Det er galt. Han tager også sko på og løber efter ham. Jeg siger til min brors kæreste, at hun skal ringe efter politi og ambulance. Hun spørger om numrene, og jeg giver hende dem og fortæller, hvad hun skal sige, og hvor de skal hen. Jeg løber ud efter de andre ud efter min storebror og min kæreste også ud efter min mor. Folk i blokkene er kommet ud af deres døre for at se, hvad der er galt, for at se hvorfor der er nogen, der skriger sådan. Der er mange folk udenfor. Jeg når ind i kælderen. Min storebror har set mor. Og der er en mand, der er gået ind i kælderen for at se, hvad der er galt. Han bor i én af blokkene. Han holder døren lukket ind til min mor. Og min storebror sidder grædende på en stol lige foran døren. Min kæreste har også set hende. Han står lige foran mig. Han vender sig om og krammer mig. Men jeg vil ikke have et kram. Jeg skal sørge for tingene. Jeg ser ind til min bror. Jeg beder manden om at åbne døren ind til mor, men han siger nej. Hans udtryk siger, at det ikke er en god idé. Han holder døren lukket. Jeg sørger for, at der ikke bliver flyttet på tingene inde i kælderen, og at der skal røres ved så lidt som muligt, så politiet kan gøre deres arbejde bedre. Jeg kan huske, jeg tænkte, at vi skulle røre ved mindst muligt, så det var nemmere for politiet, når de skulle lede efter fingeraftryk i kælderen. Det her var jo ikke noget, mor selv gjorde. Det må være en anden, der har tvunget hende til at begå selvmord. Så kommer politiet ind i kælderen. To betjente. De ser mor og får at vide, hvad der foregår. Ambulancen ankommer også. Politiet beder os alle sammen om at gå ud af kælderen. Så kan de få mor ned på en båre og køre hende ned til Sana. Vi går ud. Storebror læner sig op af væggen uden for kælderen og sætter sig ned. Han har sine hænder mod sit ansigt. Han græder. Hans kæreste trøster ham. Jeg står sammen med min kæreste. Jeg går frem og tilbage, og han følger med. Jeg græder ikke. Jeg tænker: Nej, nej, nej. Det sker ikke. Det sker ikke. Jeg 19

18 ryster på hovedet hele tiden og tænker: Nej. Nej. Nej. Nej, mor. Det skulle du ikke have gjort. Men jeg har jo set hende død, og jeg ser hende død for mig hele tiden, og det kan ikke benægtes. Hun er død. Jeg ringer til far. Han er i Danmark på grund af sit arbejde. Jeg siger til ham, at mor er død. At mor har begået selvmord. Han siger, han tager det næste fly, og at han er der i morgen. Jeg kigger op på blokkene, og der er masser af folk, der kigger på os og på kælderen. De vil vide, hvad der er galt. Jeg kigger på dem og tænker, at de ikke har ret til at være så nysgerrige. Jeg ønsker, de vil kigge væk. Men det gør de ikke. De står bare og venter. Der er også biler, der stopper og holder ved vejen for at finde ud af, hvad der er galt. Det kan jeg ikke lide. De vil alle sammen se min mor blive båret ud. Det skal de ikke have fornøjelsen af. De behøver ikke at få noget at vide. De kan bare gå videre med det, de lavede, og med deres liv. Hvem skal tage sig af lillesøster? Mens vi venter udenfor, ser jeg min lillesøster på vej hjem til storebrors lejlighed for enden af blokken. Hun er sammen med sin veninde, som hun er vokset op sammen med. De er begge 14 år. De har aftalt, at hun skal overnatte hos veninden, fordi vi ikke har hørt fra mor i nogle dage. De er på vej op for at hente hendes tandbørste, da de møder vores brors kærestes lillesøster, som siger, at vi andre er henne ved kælderen. Så ser hun alle menneskene udenfor, og så får hun øje på os. Jeg ser hende også. Hun kommer nærmere. Hun når hen til os, og jeg kigger på hende. Hun kan se på mig, at der er noget galt. Så bliver hun ked af det. Hun er ved at græde. Jeg krammer hende. Jeg siger til hende, at mor er død. Hun begynder at græde. Vi græder sammen. Hvordan skal jeg trøste hende? Hvem skal nu tage sig af hende? Hvad skal vi gøre? Jeg spørger, om vi skal gå op i lejligheden. Hun siger, hun vil se mor blive båret ud først. Brevet Mor bliver båret ud af kælderen på en båre. Ambulancen kører væk med hende. Politiet beder os gå op i lejligheden, så vil de komme op. Vi går ind. Vi står i køkkenet. Politiet har mors rygsæk med. De åbner den og spørger os, om indholdet ser normalt ud. Vi siger, at det gør det. Så giver de os et brev og spørger, om det er mors håndskrift. Vi prøver at læse brevet. Brevet er nogle brugte konvolutter. De er revet itu, så der kan skrives på begge sider af papiret. Der står noget på alle siderne. Noget af teksten 20

19 er skrevet med blå, tynd kuglepen, noget med rød læbestift, og noget med noget helt tredje. Vi genkender håndskriften. Men det er, som om mor har været nervøs, da hun skrev. Det er, som om hun har rystet på hånden. Vi forstår ikke, hvad vi læser. Jeg husker, at der står undskyld på en af siderne, og at hun elsker os. Politiet siger, at det er mest sandsynligt, at hun har begået selvmord. De vil se på sagen som sådan. Politiet siger at vi bare skal ringe, hvis vi har spørgsmål. Det samme siger portørerne. Og så går de. Så er vi alene. Vi står lidt og græder, og så går vi hen til sofaen i stuen. Vores liv stopper. Jeg begynder at ringe rundt til familie, venner og bekendte for at sige, at mor er død. Efterhånden kommer folk ind. Vi græder og græder. Ved midnatstid går vi i seng. Jeg ligger i min lillesøsters seng sammen med min kæreste. Min søster ligger på gulvet på en madras. Vi prøver at sove. Men jeg kan ikke lukke øjnene. Jeg ser et skrækkeligt, dødt ansigt for mig, lige så snart jeg lukker dem. Det er ikke til at holde ud. Så jeg kan ikke sove. Jeg har grædt meget, jeg er træt, men jeg kan ikke sove. Jeg kigger på min lillesøster og tjekker, om hun er vågen, og om hun trækker vejret. Der er nogle garderobeskabe i soveværelset, og ét af dem kan ikke lukke helt. Og det er mørkt indeni. Jeg tror, mor er lige bag ved garderobedøren. Jeg ser hende for mig derinde. Jeg er bange. Jeg har aldrig været så bange. Jeg bliver ved med at kigge på døren hele natten. Jeg kigger på min kæreste. Han er ved at falde i søvn. Han ligger ved siden af mig, vendt mod mig. Og lige pludselig bliver jeg rigtig bange for ham. Når jeg ser på hans ansigt, eller når jeg kan se hans ansigt ud af øjenkrogene, ser jeg en død persons ansigt. Det skræmmer mig. Jeg skubber ham væk af skræk og vækker ham, hver gang han er ved at falde i søvn. Jeg siger, han skal vende sig, fordi jeg har forestillinger om hans ansigt. Men jeg er stadigvæk bange for ham, selv om han vender sig om. Men det er mindre skræmmende, så han holder sig bare på den side. Vi sover ikke. Klokken bliver lidt i seks om morgenen. Det første familiemedlem fra kysten ankommer. Vi står op. Far kommer senere på dagen. Sorg og vrede Min holdning til selvmord har skiftet gennem tiden i takt med mine følelser. Og jeg har været igennem mange følelser. 21

20 Livet er så værdifuldt. Dette liv er jo det eneste, vi kommer til at leve I starten turde jeg ikke blive vred på mor. Måske tør jeg stadigvæk ikke rigtig. Men når jeg tænker på, at hun har forladt min søster, at hun har forladt mig, at hun har forladt os, kan jeg blive vred på hende. Nogle gange tænker jeg på, at hun bragte os til verden, og så valgte hun bare at forlade os midt i det hele. Det er dårligt gjort af hende. Det er egoistisk. Hvordan kunne hun tro, at det var i orden at gøre det? Jeg oplever også, at jeg føler lettelse. Hun har fred nu. I døden. Hun oplever ikke angst, hun har det ikke hårdt, hun hviler. Jeg er glad på hendes vegne. I dag mener jeg, at det er op til én selv, om man har lyst til at leve eller ej. Hvis man har oplevet noget dårligt, og man ikke selv synes, at man magter at leve med det, er det op til én selv, om man ikke længere vil leve, eller om man vil leve og måske bearbejde det. Og måske er det det, der er sket med min mor. Hun har nok oplevet eller gjort noget, så hun ikke længere ville leve. Og derfor endte hun sit liv. Det har hun lov til. Men det er så synd. Livet er så værdifuldt. Dette liv er jo det eneste, vi kommer til at leve. Det er især synd, når det er unge mennesker, der begår selvmord. De fleste unge grønlændere, der begår selvmord, har jo ikke engang levet en fjerdedel af det liv, de ellers kunne leve. Problemer og negative følelser kommer og går hele livet. Følelser er midlertidige. Nogle gange er man ked af det, men man bliver også glad igen. Ingen følelser varer hele livet. Og det er synd at ende sit liv på grund af følelser, der går over igen. For sikke en masse glæde, de kunne opleve, hvis de havde bestemt sig for at leve, og sikke mange oplevelser de kunne have haft, før deres tid kom. Mit råd er derfor: Don t take the ultimate decision on temporary feelings. Jeg synes, at det er rigtig godt at have nogen at snakke med. Derfor er det også godt, at der findes en telefonlinje, som alle og enhver kan benytte sig af og snakke med en professionel, anonymt. Bare det at kunne formulere sine negative følelser og tanker er en hjælp. Når man skriver følelser og tanker ned på et stykke papir, kan man kigge tilbage på, hvad man har 22

21 Bare det at få ordene og lyden ud af kroppen kan gøre, at man føler sig lettere skrevet. På den måde kan man få en fornemmelse af, at tiden går, at livet går videre, fordi det man føler i dag kan være anderledes end det, man følte i går. Og det er lettende. Når man snakker med nogen, omsætter man følelser og tanker til lyd, i ord. Bare det at få ordene og lyden ud af kroppen kan gøre, at man føler sig lettere. Og det at blive lyttet til er også en rar følelse. Man eksisterer, overfor en anden Jeg har lært, at det er vigtigt at snakke sammen hver dag. I hjemmet og uden for hjemmet. Ved en samtale hører man om den anden, og man bliver selv hørt. Vi har alle sammen forskellige erfaringer, og ved samtaler kan man lytte og lære af andres erfaringer, og man kan blive hørt og lære fra sig. Den følelse af at bidrage til noget er god at have. Forældre bør snakke med deres børn, og børn bør snakke med deres forældre. Ikke snakke til hinanden, men med hinanden. Der har også været en tid, hvor jeg ikke kunne forstå, hvorfor selvmord skulle forebygges. Jeg satte spørgsmålstegn ved, hvorfor der overhovedet fandtes projekter til forebyggelse af selvmord. Jeg tænkte, at hvis en person har besluttet sig for at ende sit liv, så kan han eller hun gøre det når som helst og på nogle få minutter. Og hvis man prøver at overtale ham eller hende til ikke at ende deres liv, bliver man jo nødt til at forlade dem på et tidspunkt, man bliver nødt til at lade dem være alene fordi man selv skal noget andet. Man kan ikke holde øje med personen døgnet rundt, hvert minut. Og det er dér, de kan ende deres liv. Derfor nytter det ikke noget at forsøge at tale dem fra at ende deres liv, at redde dem. Men i dag ved jeg, at de personer, som henvender sig til nogen og siger, at de tænker på at ende deres liv, beder om hjælp. De er villige til at tage imod den hjælp, der er til rådighed. Og så gælder det om at hjælpe dem til at hjælpe sig selv, så de ikke bare ender deres liv. Derfor synes jeg, at det er godt, at alle ved, at der altid findes hjælp ude i samfundet, selv når ens situation ser allerværst ud. Der har været tider, hvor jeg ønskede, at mor havde søgt hjælp. Det har hun nok også. Men jeg ville 23

22 ønske, at hun havde fortalt mig, at hun tænkte på og planlagde at begå selvmord. Det har hun måske også på én eller anden måde, uden at jeg opfattede det. Men jeg ved heller ikke, hvordan jeg så ville have reageret. Jeg havde nok sagt noget i stil med Kom nu, hvad snakker du om? Selvfølgelig begår du ikke selvmord. Og så havde jeg ikke taget det mere seriøst. Det nytter selvfølgelig ikke noget at tænke i de baner. Det ved jeg i dag. I dag er jeg modnet af oplevelsen. Der er stadigvæk tidspunkter, hvor jeg ønsker, at mor havde vidst, at alt nok skulle gå også selv om der var noget, der var gået helt galt. Jeg ville ønske, at hun vidste, at selv hvis hun skyldte en million kr. væk, ville jeg hjælpe hende resten af mit liv med at betale gælden af. Men det vidste hun nok også godt. Og hun valgte døden alligevel. Der har været masser af tidspunkter, hvor jeg kun tænkte på, hvordan jeg kunne have reddet hende. Derfor brugte jeg også meget tid på at prøve at finde ud af, hvad der var gået så galt for hende, at hun endte sit liv. Men sket er sket. Hun er død. Hun hviler nu. Hvorfor skal jeg prøve at lede efter de ting, der gjorde hende så ondt, at jeg også bare ville få ondt af det? I dag vil jeg bare huske hende så glad som hun var. Så kærlig, så betryggende, så blid som hun var. Min mor, som jeg elskede så højt. Min mor, hvis minde jeg ærer. Jeg har skrevet mine tanker ned. Ikke som i en dagbog, men mere som en samtale med min mor. Jeg har skrevet ting, som jeg ville ønske, jeg kunne sige til hende den dag. Det betyder så meget at formulere sig, at skrive tankerne ned eller snakke med nogen om dem. På den måde udtrykker man, om man har det godt, om man ikke har det godt, og hvorfor man har det sådan. Så forstår omverdenen, hvordan man har det. Man forstår også selv, hvorfor man har det sådan. På den måde bliver det lettere at finde ud af, hvordan man kan løse problemet. Hjælpen Før jeg selv mistede min mor, troede jeg, at det offentlige system automatisk henvendte sig til de pårørende og tilbød hjælp. Men det synes jeg ikke, jeg oplevede. Politiet sagde, at vi bare kunne ringe, hvis vi havde spørgsmål. Det samme sagde portørerne. Og så gik de. Men man er jo i chok og handlingslammet, når man lige har oplevet et dødsfald. Man ved ikke, hvad man skal spørge om, hvornår man bør gøre det, hvem der skal gøre det osv. Der var et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne holde det ud længere. Det var for hårdt at være blevet 24

23 forladt på den måde. Regninger fortsætter jo med at komme. Men vi var alle sammen studerende. Min bror og jeg var i gang med en uddannelse, og vores søster gik i folkeskole. Vi skulle enten bestå et antal eksamener for at få studiestøtte eller arbejde for at tjene penge. Og vi kunne jo ingen af delene på grund af dødsfaldet. Jeg kan ikke huske, om vi fik nogen form for dispensation, men studiestøtten slap op. Man skal jo have noget at spise hver dag, og nu skulle vi også sørge for begravelse m.m. Vi har heldigvis en far, som kunne sørge for en masse ting, ikke mindst betale regninger, mad med mere i dagligdagen. Men det blev for hårdt alligevel. Jeg kan huske, jeg tog til kommunen for at undersøge, om vi kunne få hjælp til noget af det. Jeg henvendte mig ved skranken og blev sendt til afdelingen for boligsikring. De gav mig et skema, som jeg skulle udfylde med papirer fra andre instanser. Men det var ikke det, jeg ville. Jeg vidste ikke præcist, hvad jeg skulle søge hjælp til, og hvordan jeg skulle søge den. Jeg brød sammen. Jeg begyndte at græde højlydt. Der var én, der kom for at trøste mig, og det var først dér en rigtig samtale om min situation begyndte. Hun stillede spørgsmål som jeg kunne besvare, og så tog hun mig med til én af sine kolleger i kommunen, som kunne tage min sag. Vi blev tilbudt samtaler og hjemmebesøg, fik informationer om lidt af hvert, som vi havde brug for. Denne hjælp kunne godt komme lidt lettere. Jeg synes, at vi skulle meget igennem, før der var nogen, der kom og tilbød en samtale og noget hjælp. Min mors ekskæreste kendte heldigvis en psykolog privat. Han havde nævnt mig til psykologen, og henviste mig til hende. Og så begyndte jeg at gå til samtaler to gange om ugen og efter behov, indtil jeg kunne klare mig selv. Han var den sidste, jeg forventede at få hjælp fra. Da min mor døde, var jeg i gang med at læse til bachelor i administration på Ilisimatusarfik. Det var mit andet år. Dagen før min første eksamen ud af fire fandt jeg min mor. Det var hårdt. Selvfølgelig kunne jeg ikke gå til eksamen dagen efter, og heller ikke til de tre næste. Men jeg kom tilbage til studierne tre måneder efter. Jeg var i chok efter mors død. Min kæreste og jeg sov ikke de første dage. Jeg turde ikke lukke mine øjne, og jeg vækkede altid min kæreste, når han faldt i søvn, fordi han så død ud, og det blev jeg bange for. Jeg fik endelig noget søvn efter tre dage. Jeg lå på sofaen sammen med min kæreste. Det var midt om dagen. Jeg var ikke så bange, fordi det var lyst, og fordi der var masser af mennesker rundt omkring mig, som jeg kunne høre hele tiden. Jeg var heldig at have den bedste kæreste, da det skete. Han var ved min side døgnet rundt, hver 25

24 dag. Det var min redning. Hvis jeg ikke havde haft ham, så tror jeg, at jeg måske ville være blevet sindssyg. Jeg forstod, hvor stor en magt ens sind har over kroppen, over mennesket. Jeg forestillede mig hængende kroppe hele tiden, og det var, som om jeg så et fuldstændigt klart billede af et dødt menneskes ansigt for mig, lige så snart jeg lukkede mine øjne. Det var hårdt. Jeg kunne nemt have m is tet fatningen. Men min kæreste var der for mig. Han støttede mig. Han lod mig græde og være angst hos ham. Han gik altid med, når jeg skulle til psykolog. Han gik overalt med mig. Han lod mig ikke være alene, og det var det, jeg havde mest brug for. Hvis han kunne være ved min side sådan for evigt, så ville han nok også gøre det. Men han måtte jo tilbage på arbejde igen på et tidspunkt. Han fik ikke løn i de 14 dage, han fik lov til at tage fri fra arbejdet, og han blev nødt til at tjene penge. Min kæreste så også min mor død i kælderen. Det kan vennerne ikke forestille sig. Og jeg turde ikke være sammen med andre end min kæreste, når jeg fik angstanfald. Jeg ville ikke. Jeg følte mig tryggest hos ham. Jeg ville heller ikke have, at mine venner skulle se mig, når jeg fik angstanfald. På et tidspunkt overvejede jeg at blive indskrevet på A1. På den måde kunne jeg have nogen ved min side døgnet rundt. Og jeg ville ikke have, at min kæreste skulle tage sig så meget af mig, som han gjorde. Men det blev ikke til noget. Min kæreste og jeg boede i min mors personalebolig, da hun døde. Vi blev smidt ud, og vi flyttede ind hos min storebror og hans kæreste og min lillesøster. Far var også kommet til byen fra Danmark, så han boede også hos min storebror sammen med os. Så der var hele tiden nogen hjemme. Næsten da. Ellers sørgede jeg for det. Jeg ville ikke have klaret det, hvis min far ikke var der, hvis min storebror ikke var der, hvis min lillesøster ikke var der, og hvis min storebrors kæreste ikke var der. Min lillesøster havde en hund. Det hjalp mig også meget. De første gange, jeg skulle være alene i et rum, kunne jeg lettere klare det, når hunden var der. Og så var det næste skridt at være alene i en lejlighed. Det var godt at have hunden. Også fordi man skulle sørge for, at den blev luftet og fik noget at spise morgen, middag og aften. På den måde var det ligesom lettere at komme i gang igen med de daglige rutiner. Familien betyder rigtig meget. Det meste af vores nære familie bor på kysten. De kom til Nuuk, da mor døde. Og de var sammen med os i en uge eller lidt mere efter hendes død. Men de rejste jo igen. Men den lille familie, som vi følte os knyttet mest til, var der for os hele tiden. De kom over og besøg- 26

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten.

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten. Zombie I byen kunne man efterfølgende se Louisa gå tur med sin mor. Som et såret dyr, der fulgte efter sin ejer, altid med nakken bøjet, altid føjelig. Hun gik med små, trippende skridt, skiftede mellem

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq:

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: nr. 1 upernaaq forår 2005 paarisa Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: Anaana pereersunut qujanaq Bebbie var 11 år, da hendes mor døde: Tak for alt mor Tarnip pissusiinik ilisimasalik: Tamatta ajornartorsiutinik

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste SEX-panel Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste Avaruna Mathæussen (17 år) 2. KLM2 Straight, single Kristian

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den.

Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den. 17. jul. 2012 Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den. nedenfor er altså mit bud på en tekst der handler om kamp og kærlighed, kampaspektet

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr.

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik Det Sociale Ankenævn Sags nr. 40.72.03 xxxx Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi brugte spørgeskemaet fra DCUM

Læs mere

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet Inuk Xtra Upernaaq Forår 2010 PAARISA Paasisat siunnersuutillu Fakta og gode råd Iminngikkaluarluni qitittoqarsinnaavoq Man kan sagtens danse uden at drikke Angajoqqaat

Læs mere

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør Qaqortup Timersortarfia Halinspektør Qaqortup Timersortarfia søger halinspektør til ansættelse 1. januar 2016 eller snarest. Qaqortup Timersortarfia er en selvejende institution. Det forventes at du: Har

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt u k i a q e f t e r å r 2 0 0 6 P a a r i s a Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema P e r o r s a a n e q inuunermi nuannersumi Opdragelse - det gode liv Randi Petersen... Meerartaarnerit

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

NOVELLE VERDEN IFØLGE FREDERIKKE 58

NOVELLE VERDEN IFØLGE FREDERIKKE 58 Modul B - MOBNING OG MOD 179 Mobning på de sociale medier og sikkerchat Hvis I vil arbejde mere med mobning og drillerier på de sociale medier, kan I finde flere idéer på hjemmesiden www.sikkerchat.dk

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

ALRIK VIGGO MAGNAR ESTRID

ALRIK VIGGO MAGNAR ESTRID ALRIK VIGGO ESTRID M MAGNAR SUGGEN OG GALTEN MAGGIE MIGR NE FREJA BJÆREN åsa larsson & ingela korsell henrik jonsson på dansk ved lilian kingo Kan du huske, hvad der skete i Mylingen? Simons kammerat,

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 27. august 2014 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. SER-NUU-KS-0669-2014

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

storebror til tvillinger

storebror til tvillinger Marianne Grymer Bargeman 1 + 2 = 3 storebror til tvillinger Illustreret af Sus Borgbjerg/JE:SU 1 + 2 = 3 Storebror til tvillinger Af Marianne Grymer Bargeman Illustrationer: Sus Borbjerg/JE:SU/Gul Stue

Læs mere

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det

Læs mere

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? 1 Inuup aningaasarsiornera akiligassanut malinnaasinnaanngilaq. Kommuni Kujallermi, Jørgen Wæver siuttoralugu, inuit inigisaminnut akiligassaat inatsisilornikkut

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Afgørelse fra Ankenævn for biler Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 13702 Klager: NN Indklaget: CVR-nr.: 14 80 87 01 Euromaster Danmark A/S Sletten 11 7500 Holstebro Klagen vedrører: Reparation af bil Ikke-medlemsvirksomhed

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere