FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

Transkript

1 ERSC Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er sendt i høring. Fremover vil uddannelsernes kvalitet og relevans skulle sikres gennem institutionsakkreditering, dvs. en vurdering af uddannelsesinstitutionens kvalitetsforslaget og lægger bl.a. vægt på at alle nye uddannelser og nye udbud skal system. FTF er positiv overfor hovedindholdet i prækvalificeres. Indledning. Uddannelsesministeriet har udsendt høring af lovforslag om institutionsakkreditering på det videregående uddannelsesområde, samt lovforslag med konsekvensændringer i de eksiste- rende uddannelses- og institutionslove. Høringsmaterialet kan hentes på følgende link: videregaaende-uddannelser Ministeriets høringsfrist er fastsat til d Organisationens bemærkninger i forhold til udarbejdelse af FTF s høringssvar skal indsendes til FTF sekretariatet senest d på adressen: ersc@ftf.dk Hovedprincipper i lovforslaget. Ét fælles akkrediteringssystem. Det nuværende akkrediteringssystem er forskelligt indenfor de enkelte videregående uddannelsesområder. Uddannelserne på universiteterne, akademier og professionshøjskoler, samt de kunstneriske og maritime uddannelser akkrediteres efter forskellige metoder og procedure. Lovforslaget danner ét fælles akkrediteringssystem omfattende alle videregående uddannelser indenfor Uddannelsesministeriet, samt de maritime uddannelsesinstitutioner. Øvrige ministerier kan vælge at indgå i systemet. Akkrediteringsrådet skal foretage akkredite- ring på Kulturministeriets område på basis af nærmere regler fastsat af kulturministeren. Notat Side 1

2 Fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering. Lovforslaget bygger på princippet om institutionsakkreditering, og ændre derfor den nuværende akkrediteringsform fra akkreditering af enkeltuddannelser til akkreditering af selve uddannelsesinstitutionen. Fokus i den fremtidige akkreditering bliver en vurdering af, i hvilken udstrækning den videregående uddannelsesinstitution har etableret et kvalitetssystem, der kan sikre en løbende og systematisk sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Det understreges at kvalitet og relevans skal sikres i praksis og at akkrediteringen skal afdække dette bl.a. ved at inddrage uddannelsernes videngrundlag, pædagogiske kvalitet og faglige niveau. Et centralt mål med den nye lovgivning er derfor at skærpe kravene til institutionernes eget arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten i uddannelserne. Den ledelsesmæssige forankring af kvalitetsarbejdet er i fokus. Prækvalificering af nye uddannelser og udbud af eksisterende uddannelser. Lovforslaget indeholder en prækvalificeringsfunktion. Den indebærer, at alle nye uddannelsesforslag og ansøgninger om udbud af eksisterende uddannelser skal godkendes i Uddannelsesministeriet. Formålet er at sikre, at der ved udvikling af nye uddannelser og udbud kan foretages en overordnet samfundsøkonomisk vurdering af behovet, herunder sikre at der ikke sker overudbud eller opstår en skæv geografisk spredning af udbuddet. Et vigtigt formål med prækvalificeringen er også at fremme bedre sammenhæng og balance indenfor det videregående uddannelsessystem. Uddannelserne skal have relevans. Med lovforslaget sættes der øget fokus på at sikre at uddannelserne reelt afspejler behov på arbejdsmarkedet. Derfor skal institutionsakkrediteringen vurdere om institutionens kvalitetssystem sikre en løbende dialog med aftagere og dimittender. Der skal ligeledes fokuseres på dimittendernes arbejdsmarkedssituation, herunder beskæftigelsesgraden. Afbureaukratisering. Den foreslåede form for institutionsakkreditering skal lette uddannelsesinstitutionernes arbejde i forbindelse med akkrediteringsprocessen. Det er derfor et vigtigt mål at afbureaukratisere akkrediteringen. Det skal bl.a. ske ved at knytte arbejdet med at dokumentere kvaliteten til institutionens daglige kvalitetsarbejde. Antallet af akkrediteringer vil blive reduceret kraftigt i og med at princippet om akkreditering af enkeltuddannelser forlades til fordel for en institutionsakkreditering hvert 6. år. Notat Side 2

3 Tværgående evalueringer fortsættes. Det fremtidige kvalitetssikringssystem skal udover institutionsakkreditering også bestå af tværgående evalueringer. Det er i dag hovedsagelig EVA, der gennemfører sådanne tværgående evalueringer, og denne opgave fortsættes og udvides til at omfatte hele det videregående uddannelsesområde. Centrale elementer i lovforslaget. Prækvalificering. Kun uddannelsesinstitutioner, der har opnået en positiv institutionsakkreditering kan få nye uddannelser eller udbud prækvalificeret. Prækvalificeringen vil blive baseret på en række kriterier, der fastsættes af uddannelsesministeren, som opfølgning på lovgivningen. I lovudkastet angives en retning for udarbejdelsen af kriterierne, bl.a. at ansøgningen skal redegøre nærmere for kompetencebehovet og hvordan uddannelsen tænkes at kunne dække dette. Der er tale om meget overordnede og generelle formuleringer. Prækvalificering omfatter også ønsker fra en uddannelsesinstitution om at udbyde eksisterende uddannelser, der allerede udbydes på en anden uddannelsesinstitution. Et sådant udbud forudsætter ligeledes godkendelse i ministeriet. Også på dette område er lovudkastet uklart. Det præciseres at ministeriets procedure for prækvalificering skal være gennemsigtig i processen og at afgørelsen skal være begrundet. Det er ikke præciseret nærmere i loven, hvilke krav der er til uddannelsesinstitutionen for at inddrage relevante parter i udviklingen af uddannelsesforslagene eller ansøgninger om godkendelse til udbud af eksisterende uddannelser. Akkreditering af enkeltuddannelser forsat en mulighed. Lovforslaget indeholder en mulighed for at tage enkeltuddannelser ud til en særskilt akkreditering. Hvis der konstateres kvalitetsproblemer på enkeltuddannelser kan ministeren træffe beslutning om at iværksætte en specifik akkreditering. Det er ikke fastlagt i loven, hvilke objektive kriterier der skal anvendes til at udtage enkeltuddannelser, men det understeges i loven at det bl.a. skal være muligt for studerende eller arbejdsmarkedets parter at påpeger problemstillinger, der nødvendiggør en nærmere kvalitetsvurdering. Notat Side 3

4 Akkrediteringsrådets sammensætning. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering. Rådet består af en formand og 8 medlemmer, hvor seks udpeges af uddannelsesministeren og to efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd. Det forudsættes at ministeren indkalder forslag bl.a. hos interesseorganisationerne til medlemmer af Rådet. Medlemmerne skal have faglig ekspertise og må ikke repræsentere særlige interesser. Om institutionsakkrediteringens udformning. Alle typer af akkrediteringer samles under Danmarks Akkrediteringsinstitut ACE også de akkrediteringsopgaver, der hidtil er blevet varetaget af EVA. Akkrediteringsrådet kan på nærmere fastsatte betingelser vælge at konkurrenceudsætte akkrediteringsopgaven. I udgangspunktet foretages akkrediteringen af hele institutionen og opdeles derfor ikke i forhold til de uddannelsesområder og underorganisationer, som institutionen består af. Der er dog en mulighed for at fravige dette princip og akkreditere afgrænsede områder med et selvstændigt ledelsesansvar. Lovforslaget giver uddannelsesministeren kompetence til at fastsætte de kriterier, der skal anvendes som grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse ved institutionsakkrediteringen. Det er Akkrediteringsinstitutionen der på grundlag af disse kriterier udformer måle og dokumentationspunkterne. Kriterierne skal udformes i respekt for de forskellige uddannelsesområders karakteristika. Udarbejdelsen af kriterier skal ske i dialog med uddannelsesinstitutioner, organisationer på arbejdsmarkedet og studenterorganisationerne. Lovforslaget angiver kun overordnede retningslinjer for udarbejdelsen af kriterierne for kvalitet og relevans. I forhold til relevanskriteriet understreges, at institutionerne skal dokumentere at de for allerede eksisterende uddannelser og udbud indgår i en løbende dialog med aftagere og dimittender om udvikling af uddannelserne og udbuddene. Institutionsakkrediteringen gennemføres af et akkrediteringspanel udpeget af Akkrediteringsrådet. Resultatet af en institutionsakkreditering udformes i en akkrediteringsrapport og afgørelsen kan være positiv, betinget positiv eller afslag. Alle akkrediteringsrapporter offentliggøres og der afgives beretning hvert år. En positiv akkreditering giver mulighed for at oprette nye uddannelser eller udbud af eksisterende uddannelser under forudsætning af en positiv prækvalificering. Institutionen kan derimod frit foretage justeringer i institutionens eksisterende udbud. Ved en betinget positiv akkreditering skal forslag til nye uddannelser eller udbud altid uddannelsesakkrediteres før der kan ske udbud. Notat Side 4

5 Ved afslag kan uddannelsesinstitutionen ikke oprette nye uddannelser eller udbud, og alle eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres. Lovforslaget definerer ny uddannelse som en uddannelse, der i sit mål for læringsudbytte, erhvervssigte og indhold adskiller sig fra eksisterende uddannelser i et omfang, der vurderes at berettige oprettelse af en ny uddannelse frem for tilpasning af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Akkrediteringsperioden er maksimalt seks år. Akkreditering af arbejdsgiverbaserede uddannelsesinstitutioner. Lovforslaget indeholder en mulighed for at arbejdsgiverbaserede uddannelsesinstitutioner f.eks. under Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet kan akkrediteres efter anmodning fra ressortministeren. Rent privat finansierede uddannelsesinstitutioner er ikke omfattet af loven. Lovens ikrafttræden og overgangsordning. Loven foreslås at træde i kraft 1. juni Indtil en uddannelsesinstitution har opnået en institutionsakkreditering gælder den nuværende lov om uddannelsesakkreditering, dog således at uddannelsesakkreditering sættes i bero for den enkelte institution når institutionsakkrediteringen påbegyndes. Der udarbejdes en plan for institutionsakkrediteringen på baggrund af institutionernes ansøgning om at få foretaget akkreditering. Forventningen er at alle institutioner er akkrediteret indenfor en 6 årig periode efter lovens vedtagelse. Foreløbig FTF vurdering. Generelt. Lovforslaget om et nyt fælles akkrediteringssystem baseret på institutionsakkreditering er generelt positivt. Det indeholder mange gode og fornuftige principper for den kommende lovgivning. For FTF er det bl.a. afgørende at forslaget har fokus på institutionernes eget kvalitetsarbejde, herunder placere et ledelsesansvar, at det indeholder en mulighed for at udtage enkeltuddannelser til en uddannelsesakkreditering såfremt der er konstateret særlige udfordringer og at der indgår en prækvalifikation af nye videregående uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser. Prækvalifikation. Prækvalifikationen, der skal anvendes ved godkendelse af såvel nye uddannelser som nye udbud af eksisterende uddannelser, er vigtig af flere grunde. FTF er enig i målene med den centrale godkendelse bl.a. det skal sikres at uddannelsesinstitutionerne ikke skaber et overudbud af uddannelser i konkurrencen om at tiltrække studerende. Prækvalifikationen skal også medvirke til at sikre, at der er et bæredygtigt fagligt miljø bag nye uddannelser og den skal Notat Side 5

6 være med til at sikre at der faktisk er et behov for de færdiguddannende på arbejdsarbejdsmarkedet. Endelig har prækvalificering den vigtige funktion at medvirke til at skabe bedre sammenhæng og balance indenfor det videregående uddannelsessystem. Prækvalificering og inddragelse af alle interessenter. Lovforslaget er ikke præcist nok når det gælder inddragelse af uddannelsernes interessenter i udviklingen af nye uddannelser. Under det nuværende akkrediteringssystem er det desværre erfaringen, at det ofte alene er arbejdsgiversiden der inddrages. Inddragelse af aftager er for snævert. Det er nødvendigt at inddrage en bredere kreds af uddannelsernes interessenter og FTF forslår at der sker en præcisering af lovforslaget på dette punkt. En institutionsakkreditering skal vurdere i hvilken udstrækning de forskellige interessenter er inddraget i udvikling af nye såvel som eksisterende uddannelser. Det kan ske på forskellige måder, men i forhold til f.eks. professionshøjskolerne vil det være oplagt at inddrage de eksisterende uddannelsesudvalg, hvor arbejdsgivere, faglige organisationer, de studerende og underviserne er repræsenteret. Prækvalificering og åbenhed. Der er behov for mere åbenhed og gennemsigtighed i udviklings- og prækvalificeringsprocessen. Når et erhvervsakademi eller en professionhøjskoler i det nuværende akkrediteringssystem skal have godkendt en ny uddannelse i ministeriet, er ansøgningen ikke offentlig tilgængelig. Ligeledes er ministeriets begrundelse for afslag eller godkendelse ikke offentlig. FTF foreslår at der i det nye akkrediteringssystem skal være et offentlighedsprincip, der sikre at når uddannelsesinstitutionerne indsender forslag til nye uddannelser eller ønsker om nye udbud af eksisterende uddannelser, skal ansøgningsmaterialet og ministeriets afgørelse gøres offentligt tilgængeligt. Prækvalificering og kriterier. Prækvalificeringen skal baseres på et sæt af kriterier, der fastsættes af ministeren som opfølgning på lovens vedtagelse. Lovforslaget fastlægger kun meget overordnet retningslinjer for indholdet af disse kriterier og der bør derfor ske en udbygning. For FTF vil det bl.a. være vigtigt at der i ministeriets afgørelse om et uddannelsesforslag skal fremmes at der foretages en vurdering af om det dokumenterede kompetencebehovet kan dækkes på andre måder end ved udvikling af en ny uddannelse. Alternativt kunne behovet dækkes ved justeringer i eksisterende uddannelser eller gennem en koncentreret efter- eller videreuddannelsesindsats. Det vil endvidere være vigtigt at præcisere hvornår en prækvalificering af nye udbud af eksisterende uddannelser skal finde sted. Notat Side 6

7 Institutionstyper og niveauer. Udgangspunktet for lovforslaget om institutionsakkreditering er..et nyt fælles system.. for alle videregående uddannelser under Uddannelsesministeriet. Dermed skal det spænde over meget forskellige institutioner og uddannelser. Risikoen er at institutionsakkrediteringen holdes på et meget overordnet niveau og derfor ikke sikre en kvalitetsvurdering, der også vurdere uddannelsernes særlige karakteristika. Et eksempel er forskellen på universitetsuddannelser og uddannelserne på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, hvor de to sidstnævnte har praktikelementet som noget helt afgørende. Loven skal derfor sikre at princippet om..et fælles system giver reel mulighed for at kvalitetssikre de enkelte uddannelsesområders karakteristika. FTF er i øvrigt enige i som det ligger i lovforslaget, at der i særlige tilfælde kan foretages en akkreditering på et lavere organisatorisk niveau end hele institutionen. Princippet om at udtage til særskilt akkreditering. FTF kan støtte at der bliver en mulighed for at udtage enkeltuddannelser til en særskilt akkreditering. Det er vigtigt at bl.a. studerende og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at påpege kvalitetsproblemer i relation til konkrete uddannelser. Supplerende tværgående niveauer. For FTF er det helt afgørende at der også i det fremtidige institutionsakkrediteringssystem bliver foretaget tværgående analyser. Indtil nu har Danmarks Evalueringsinstitut foretaget en lang række af sådanne analyser og evalueringer. De har været og er af høj kvalitet og er særdeles anvendelige som inspiration og afsæt for kvalitetsudvikling af uddannelserne. Det bør være klarere hvilken rolle EVA skal spille i det fremtidige kvalitetssikringssystem. Konkurrenceudsættelse af akkrediteringsoperatøren Et akkrediteringssystem med det overordnede mål at sikre og udvikle kvaliteten i uddannelserne er det af stor betydning at der løbende oparbejdes viden og erfaring med anvendelsen af systemet, herunder en løbende kvalitetsudvikling af systemet. Akkrediteringsrådet har ansvaret for at denne opgave løftes. Det fremgår ikke af lovforslaget hvordan denne løbende oparbejdelse af viden og erfaring skal sikres, hvis akkrediteringsaktøren løbende kan udskiftes som konsekvens af konkurrenceudsættelsen. Notat Side 7