Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Vedtaget den 15. november 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål med vandforsyningsplanen Opbygning af vandforsyningsplanen Lovgrundlag Offentlig høring Planlægningsmæssige rammer for vandforsynings-planen Status for tidligere vandforsyningsplaner Vand- og naturplaner (Miljømålsloven) Vandsektorloven Mål for vandforsyningen i Jammerbugt Kommune Vandforsyningen i Jammerbugt Kommune Forsyningsstruktur Regulativ Indvindingskapacitet Anlægskapacitet og forsyningsevne Anlægstilstand Ledningsnet Vandtab Kontrol og tilsyn med vandkvaliteten Vandkvaliteten fra de almene vandværker Forsyningssikkerhed Dokumenteret drikkevandssikkerhed Enkeltindvindere (ikke-almene vandværker) Vandforbrug Nuværende vandforbrug Prognose for vandbehov Fremtidigt vandforbrug og forsyningskrav Forbrugerne og vandforsyningen Prisen på vand Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 2

3 6 Grundvand Geologiske forhold Grundvandsmagasiner og sårbarhed Den fremtidige vandforsyning i Jammerbugt Kommune Vandforsyningsstruktur Grundvandsressource Grundvandsbeskyttelse Forsyningssikkerhed Enkeltindvindere Tilsyn med vandforsyning Kommende planperiode Miljøvurdering Bilag 1: Beregning af forsyningsbehov og -evner for vandværkerne Bilag 2: Retningslinjer for handlinger ved et forhøjet indhold af nitrat i drikkevandet ved enkeltindvindere Bilag 3: Plan for de almene vandværker Bilag 4: Tekniske data og forsyningsområder for de almene vandværker Bilag 5: Miljøvurdering Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 3

4 1 Indledning Vandforsyningen til Jammerbugt Kommune er baseret på indvinding af grundvand. Overordnet set er grundvandet af god kvalitet, og der er tilstrækkeligt af det til at sikre den fremtidige forsyning af kommunen. Vandforsyningen varetages af en række vandværker spredt over hele kommunen. Rent drikkevand baseret på naturligt grundvand er ikke længere en selvfølge, og der kræves derfor en indsats for at sikre den fremtidige forsyning med drikkevand. Derfor skal indvinding og produktion planlægges i god tid. Grundvandet skal beskyttes og forsyningsanlæggene skal vedligeholdes og renoveres. For at løfte disse opgaver er det vigtigt, at kommune, vandværker, borgere, landbrug og virksomheder deltager og arbejder sammen. Vandforsyningsplanen danner grundlaget for dette samarbejde. Planen beskriver den politik og de målsætninger, som Jammerbugt Kommune arbejder efter, for at vandforsyningen kan udvikle sig i takt med nye udfordringer. Planen redegør for, hvordan Jammerbugt Kommune sikrer en god og sikker vandforsyning til alle borgere, herunder hvilke områder vandværkerne forsyner, hvor stort et vandbehov, der vil være fremover, og hvor ejendomme med egen brønd eller boring skal få vand fra, hvis egen vandforsyning må opgives. Vandforsyningsplanen er: grundlaget for Jammerbugt Kommunes forvaltning grundlaget for vandforsyningernes planlægning borgernes mulighed for at få indblik i vandforsyningen i kommunen Planperioden er angivet til at være 12-årig hvor der forventes en revision af planen hvert 4. år. 1.1 Formål med vandforsyningsplanen Jammerbugt Kommunes Vandforsyningsplan er udarbejdet med det formål at sikre grundlaget for den fremtidige vandforsyning i kommunen, så borgere og virksomheder også i fremtiden kan forsynes med godt drikkevand. Formålet er endvidere at opfylde de lovgivningsmæssige krav samt at sikre et effektivt administrationsgrundlag for vandforsyningsområdet. 1.2 Opbygning af vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen består af en plandel og en registreringsdel. Plandelen redegør for de eksisterende forhold for indvinding, produktion og distribution af vand samt prognoser for vandforbruget. Plandelen indeholder desuden kommunens overordnede målsætninger for vandforsyningsområdet. Plandelen omfatter endvidere de initiativer, som Jammerbugt Kommune, de almene vandforsyninger og borgerne sammen skal realisere i planperioden for at sikre rent drikkevand fremover. Målene og initiativerne giver overblik over, hvad der skal gøres. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 4

5 I bilagene sidst i planen fremgår, hvad mål og initiativer betyder for hvert enkelt alment vandværk. Grundlaget for vandforsyningsplanen er en beskrivelse og vurdering af de almene vandværker i kommunen. Oplysninger og tekniske data om vandværkerne er bl.a. indsamlet ved at besigtige anlæggene i perioden Data for vandværkerne er registreret i en database, der udgør vandforsyningsplanens registreringsdel. Registrering af vandværkerne i en database frem for i en traditionel rapport har den store fordel, at vandværksregistreringerne løbende kan opdateres med nye oplysninger. Databasen indeholder en række oplysninger om vandværkerne, herunder: Stamdata Indvindingstilladelser Boringer Vandkvalitet Nogle af oplysningerne fra databasen fremgår i bilagsdelen. 1.3 Lovgrundlag I henhold til Bekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 om Lov om vandforsyning (vandforsyningsloven) 14 skal kommunerne udarbejde vandforsyningsplaner der beskriver, hvorledes vandforsyningen i kommunen skal tilrettelægges. Kravene til vandforsyningsplanens indhold fremgår af Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om vandforsyningsplanlægning. Kravene er følgende: a. Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper (husholdning, institutioner m.v., industri- og håndværksvirksomheder, landbrug, herunder markvanding, og gartneri samt dambrug). b. Angivelse af placeringen, ydeevnen og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg samt i øvrigt anlæggenes kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. c. Angivelse af, hvilke dele af kommunen, der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, og hvilke dele af kommunen, der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. d. Angivelse af de bestående almene vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsyningsanlæg. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 5

6 e. Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i kommunen. f. Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. g. Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelle forbindelsesledninger mellem anlæggene. h. Opstilling af en tidsfølge for renovering, etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder af ledningsnettet. Ifølge bekendtgørelsen skal vandforsyningsplanen udarbejdes efter forhandling med de berørte myndigheder og institutioner herunder de almene vandværker, Embedslægen nabokommuner osv. 1.4 Offentlig høring Forslag til Vandforsyningsplan var i offentlig høring fra den 8. maj 25. juli Siden forslaget til vandforsyningsplan blev sendt i høring er der sket følgende væsentlige ændringer i vandforsyningen i Jammerbugt Kommune. Søengene Vandværk er overtaget af Aabybro Vandværk, Ingstrup Efterskole Vandværk er overtaget af Grønhøj Vandværk samt Rødhus Vandværk (Fordelingsvandværk) er overtaget af Hune Vandværk. Ændringerne er blevet indarbejdet i planen. Der er indkommet høringssvar til forslaget til vandforsyningsplan fra 1 kommune og 4 vandværker, samt der har været rettelser til de tekniske oplysninger for vandværkerne. Høringssvarene har både været i form af generelle bemærkninger til vandforsyningsplanen samt bemærkninger til planen for det enkelte almene vandværk (Bilag 3). Vedr. bemærkninger til planen for det enkelte vandværk er disse blevet indarbejdet i planen, såfremt kommunen er enig i disse. De generelle bemærkninger har primært været vedr. flg.: Den fremtidige forsyningsstruktur Etablering af nødforbindelse mellem almene vandværker Oprettelse af vandfond Manglende beskrivelse af tiltag for beskyttelse af kildeområder for det enkelte almene vandværk Bemærkningerne har ikke givet anledning til, at der er blevet ændret i vandforsyningsplanen med henblik på målsætninger og initiativer. Jammerbugt Kommune vil i den kommende planperiode igennem samarbejdet i Grundvandsrådet undersøge om der er tilslutning til oprettelse af en vandfond. Vandværker kan via en vandfond finansiere en række fællesopgaver indenfor grundvandsbeskyttelse og driften. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 6

7 Vedr. tiltag til beskyttelse af kildepladser så har kommunen søgt og fået penge til et projekt vedr. udlægning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring boringer tilhørende almene vandværker. I den kommende planperiode vil der derfor komme ekstra fokus på de enkelte almene vandværkers beskyttelse af boringer og kildepladser. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 7

8 2 Planlægningsmæssige rammer for vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen tager udgangspunkt i den eksisterende vandforsyningsstruktur i Jammerbugt Kommune. Med kommunalreformen i 2007 skete en omfordeling af opgaverne mellem kommunerne, regionerne og staten. Kommunerne overtog blandt andet opgaven med udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og myndighedsbehandling af tilladelser til vandindvinding. Figur 1 viser sammenhængen mellem planerne, som regulerer beskyttelsen af grundvandet og indvindingen af drikkevand. Vand- og naturplaner Indsatsplaner Handleplaner for overfladevand og grundvand Kommuneplan Vandforsyningsplan Andre sektorplaner Statslige planer Kommunale planer Kommunale sektorplaner Figur 1: Planlægning af beskyttelsen af grundvand og indvinding af drikkevand. 2.1 Status for tidligere vandforsyningsplaner Den nuværende Jammerbugt Kommune bestod før kommunalreformen af de tidligere Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup kommuner. Alle fire kommuner havde vandforsyningsplaner. Vandforsyningsplan for Fjerritslev Kommune (1993) Vandforsyningsplanen omfattede 22 vandværker heraf 2 kommunale vandværker. Derudover var der 2 fordelingsvandværker dvs. værker der køber vandet fra andre værker. Den fremtidige vandforsyning i Fjerritslev Kommune skulle overvejende udgøres af 17 vandværker på baggrund af bl.a. geologiske og tekniske forhold (Vester Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 8

9 Svenstrup, Korsholm Kollerup Nordre, Kollerup Søndre og Skerping skulle nedlægges). Derudover skulle der være et antal fordelingsvandværker. På daværende tidspunkt udgjorde antallet af enkeltindvindere ca I vandforsyningsplanen opfordrede kommunen til, at en række vandværker bør arbejde hen imod en beskyttelse af kildepladsen (Klim, Almhus, Bejstrup og Ålegårds vandværk). Derudover burde vandværkerne på længere sigt etablere nødforbindelser mellem vandværkerne for at styrke forsyningssikkerheden. Vandforsyningsplan for Brovst Kommune (1993) Vandforsyningsplanen omfattede 15 vandværker heraf 1 kommunalt vandværk. Derudover var der 2 større anlæg med indvindingsret (Skovsgård fjerkræsslagteri og det nedlagte Brovst fjerkræsslagteri). På daværende tidspunkt udgjorde antallet af enkeltindvindere ca. 200 ejendomme. Ca. 50 ejendomme havde problemer med vandkvaliteten, og der var forventning om, at ejendommene blev tilsluttet fællesvandværk indenfor de kommende år. Vandforsyningsplan for Aabybro Kommune (2001) Vandforsyningsplanen omfattede 11 vandværker heraf 2 kommunale vandværker. Derudover var der 2 fordelingsvandværker. Det var kommunens målsætning at bevare flest mulige af de almene vandværker, og at nødforbindelser kunne etableres indenfor de eksisterende vandværker. På daværende tidspunkt udgjorde antallet af enkeltindvindere ca Vandforsyningsplan for Pandrup Kommune (1985) Vandforsyningsplanen omfattede 25 vandværker heraf 1 kommunalt vandværk. Det blev vurderet, at alle 25 vandværker kunne bevares. Forudsætningen for bevarelsen var dog: Forhøjelse af vandindvindingsretten Udvidelse af vandindvindingsanlæg Udvidelse af behandlingsanlæg Oprettelse af nød- og reserveforsyning Beskyttelse af eksisterende kildepladser Renovering og udvidelse af hovedledningsnettet Beskyttelse af recipient Udpegning af nye kildepladser På daværende tidspunkt udgjorde antallet af enkeltindvindere ca Vand- og naturplaner (Miljømålsloven) I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål for vandforekomster og internationale beskyttelsesområder (Miljømålsloven) har staten udarbejdet vand- og naturplaner. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 9

10 Vandplanlægningen sker i henhold til Vandrammedirektivets bestemmelser, der er overført til dansk lovgivning med Miljømålsloven. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god økologisk tilstand i Derfor skal Danmark gennemføre en målrettet vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Natura 2000-planlægningen sker i forbindelse med implementering af EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Direktiverne fastsætter et overordnet mål om at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for en række udpegede naturtyper og dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. De statslige vandplaner er vedtaget i udgangen af 2011 og skal følges op af kommunale handleplaner, og sammen skal de sikre, at god økologisk tilstand nås inden I vandplanen er der fastsat retningslinjer, der har til formål at understøtte indsatsen med supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Retningslinjerne har bindende virkning overfor kommunernes fysiske planlægning og administration. Helhedsplan Jammerbugt Kommune har udarbejdet Helhedsplan , der er vedtaget af Jammerbugt Byråd d. 17. september De planmæssige rammer for, hvordan kommunen skal udvikle sig, herunder den forventede byudvikling, danner grundlag for fastlæggelse af vandværkernes forsyningsområder og prognosen for det fremtidige vandforbrug. Indsatsplaner Med udgangspunkt i Naturstyrelsens kortlægning af grundvandsressourcen er det kommunernes opgave at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Bekendtgørelse om indsatsplaner definerer krav til grundlag, indhold, tidsfrister m.v. for indsatsplaner. Spildevandsplan Kommunens spildevandsplan viser status på spildevandsområdet samt planlægning af den fremtidige indsats. Spildevandsplanen forholder sig til ejendomme uden for kloakopland (ejendomme der ikke er kloakeret) og planlægger for udpegede områder forbedret spildevandsrensning, samt hvorvidt denne skal ske ved lokal rensning eller kloakering. 2.3 Vandsektorloven Vandsektorloven (Lov nr. 469 af 12. juni 2009) omhandler alle kommunale vandforsyninger og større private almene vandforsyninger (> m 3 vand årligt). I loven omtales disse vandforsyninger som vandselskaber. 8 vandværker i Jammerbugt Kommune er omfattet af loven. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 10

11 Vandsektorloven (VSL) har følgende hovedelementer: Adskillelse af myndighed og drift dvs. selskabsgørelse af de kommunale vand og spildevandsforsyninger hurtigst muligt efter Prisloft for vandselskaber Pligt til at deltage i benchmarking for de selskaber, der skal have fastsat et prisloft Dannelse af Forsyningssekretariatet, der er ansvarlig for gennemførelse af benchmarking og fastsættelse af prisloft Muligheder for tilknyttede aktiviteter Oprettelse af Teknologifonden med statslig støtte de første 3 år I vandsektorloven fokuseres der på øget overvågning og dokumentation i forhold til drikkevandssikkerhed, investeringer, prisfastsættelse og gennemsigtighed. Desuden pålægges forsyningsselskaberne større forpligtigelser i forhold til at sikre forsyningsstrukturen. Det vil sige, at mindre anlæg, som ikke kan leve op til forpligtigelserne som vandforsyning, kan kræve sig overtaget af et forsyningsselskab. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 11

12 3 Mål for vandforsyningen i Jammerbugt Kommune I Nordjyllands Amts Regionplan 2005 var der fastsat målsætning for vandforsyningen for hele regionen. Regionplanen indeholdte også retningslinjer for vandforsyningsområdet. De overordnede målsætninger og retningslinjer i Regionplanen er blevet afløst af retningslinjerne i de statslige vandplaner. Der findes derfor ikke overordnede målsætninger for den fremtidige vandforsyning i kommunen. Jammerbugt Kommune har i forbindelse med denne vandforsyningsplan formuleret følgende overordnede mål for den fremtidige vandforsyning i Jammerbugt Kommune: Indvindingsstrukturen skal være decentral men koncentreret om de gode kildepladser Flere vandværker bør have fælles administration og drift Der skal være tilstrækkeligt, uforurenet og velbeskyttet grundvand til at dække fremtidens behov for drikkevand Indvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige og tilstrækkelige, og der skal tages hensyn til naturgrundlaget Forsyningen af drikkevand skal ske på grundlag af rent grundvand Vandværkerne skal til stadighed bestræbe sig på forebyggende tiltag for at højne vandkvaliteten, undgå miljøfremmede stoffer i vandet og sikre forbrugerne mod mikrobielle forureninger Alle vandværker skal råde over en ajourført beredskabsplan Alle ejendomme i kommunen skal have mulighed for tilslutning til et alment vandværk Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 12

13 4 Vandforsyningen i Jammerbugt Kommune Vandforsyningen i Jammerbugt Kommune varetages primært af en række mindre almene vandværker. På vandværket behandles grundvand til rent og klart drikkevand. Ved de fleste vandværker i Jammerbugt Kommune er det kun nødvendigt med en simpel vandbehandling, hvor vandet afgasses, iltes og filtreres gennem sandfiltre for at fjerne naturlige stoffer. Nogle få vandværker kører uden filteranlæg, og nogle få andre vandværker har fået en midlertidig tilladelse til at indføre ekstra rensning for arsen. Figur 2 viser en principskitse af vandbehandlingen. Grundvandet pumpes op i boringerne og ledes til vandværket. Her iltes vandet for at give det en frisk smag og udfælde jern og mangan. Vandet ledes videre gennem sandfiltrene, hvor det sidste jern og mangan tilbageholdes. I filtrene sker der yderligere reduktion af ammonium til nitrit, der igen omdannes til nitrat. Efter behandlingen ledes drikkevandet til en rentvandsbeholder, hvorfra det pumpes ud til forbrugerne. Ca. ¼-del af vandværkerne i Jammerbugt Kommune har ikke en rentvandsbeholder. Iltning af vand Sandfiltre Rentvandsbeholder Boring Figur 2: Principskitse for vandbehandling. Det er vigtigt for vandforsyningsplanlægningen, at vandværkerne: har tilstrækkelig kapacitet til at producere den nødvendige vandmængde i hele planperioden løbende vedligeholdes, og at større investeringer indregnes i vandprisen i god tid kan behandle vandet, så det kan overholde kvalitetskravene til drikkevand Status for vandforsyningen i Jammerbugt Kommune er foretaget på baggrund af besøg på vandværkerne i og den efterfølgende registrering af data. Vandkvaliteten er beskrevet på baggrund af vandanalyser af rå- og rentvandskvaliteten. 4.1 Forsyningsstruktur De forskellige anlægstyper defineres som følgende: Et alment vandværk forsyner mindst 10 husstande Et større enkeltanlæg indvinder vand til f.eks. industrier til brug i produktionen, nødforsyning eller til vanding af afgrøder på marker og i væksthuse Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 13

14 Et mindre enkeltanlæg forsyner færre end 10 husstande, de fleste anlæg forsyner kun én ejendom. Kategorien omfatter ikke-almene vandværker og ejendomme med egen boring eller brønd Forsyningen med drikkevand til ejendomme i Jammerbugt Kommune varetages af 50 private almene vandværker. De almene vandværker kan ses i Bilag 3: Plan for de almene vandværker. Der er udover de almene vandværker ca. 100 større enkeltanlæg, som indvinder vand til industri samt markvanding. Derudover findes ca. 400 brønde og boringer til forsyning af ejendomme i det åbne land (mindre enkeltanlæg). Antallet af mindre enkeltanlæg bliver stadig færre i takt med, at ejendommene tilsluttes et alment vandværk. Der er desuden 10 fordelingsvandværker, som ikke har egen boring, men fordeler vand indvundet af andre almene vandværker. Fordelingsvandværkerne har hvert sit eget vandforsyningsområde. Fordelingsvandværkerne og deres vandforsyningsområde kan ses i Bilag 3: Plan for de almene vandværker og Bilag 4: Tekniske data og forsyningsområder for de almene vandværker. Den samlede registrerede vandindvinding i Jammerbugt Kommune var i 2009 på 4,8 mio. m 3. De almene vandforsyninger indvandt størstedelen af vandet, mens de mindre enkeltanlæg indvandt ca. 2 % af forbruget. Vandindvindingen for de mindre enkeltanlæg måles ikke, men er skønnet til 200 m 3 pr. ejendom pr. år. Figur 3 viser fordelingen af vandindvindingen på de forskellige anlægstyper. 1,8% 11,0% 5,8% 77,6% 3,3% 0,5% Almen vandforsyning Enkeltindvindere Større erhverv Markvanding Grusvask Gartneri Figur 3: Vandindvinding fordelt på anlægstyper. Forsyningsområder Placeringen af de almene vandværker og deres nuværende og fremtidige forsyningsområder fremgår af Bilag 4: Tekniske data og forsyningsområder for de almene vandværker. Forsyningsområderne dækker stort set hele kommunen. Der er enkelte ejendomme, som ligger udenfor vandforsyningsområde til almene vandværker. Import og eksport af vand over kommunegrænsen Langs kommunegrænsen forsynes enkelte ejendomme og spredt bebyggelse på tværs af kommunegrænsen. Det betyder, at enkelte vandværker i Jammerbugt Kommune Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 14

15 forsyner mindre områder i nabokommunerne, og at nogle borgere i Jammerbugt Kommune får vand fra vandværker i nabokommunerne. Følgende vandværker forsyner med drikkevand over kommunegrænsen til ejendomme i nabokommuner: Aabybro Vand Vildmosevandværket (Aalborg Kommune) Sdr. Saltum Vandværk (Brønderslev Kommune) Ellidsbøl Vandværk (Thisted Kommune) Forsyningsselskabet Bonderup via Aggersund Fordelingsvandværk (Vesthimmerland Kommune) Nørhalne Vandværk (Aalborg Kommune) Følgende vandværker forsyner ejendomme med drikkevand i Jammerbugt Kommune: Luneborg Vandværk (Aalborg Kommune) Løkken Vandværk (Hjørring Kommune) 4.2 Regulativ Ifølge Vandforsyningslovens 55 skal vandværkerne udfærdige et regulativ for de almene vandværker. Regulativet beskriver forholdet mellem vandværk og forbruger bl.a. om retten til forsyning, bestemmelser om forsynings- og stikledninger, opsætning af vandinstallationer og afregningsmålere samt forholdsregler ved uheld, vandspild m.m. Regulativet indeholder endvidere regler for fastsættelse af vandværkernes takster. Vandværkerne har i 2009 udarbejdet regulativ for vandværker i kommunen. 4.3 Indvindingskapacitet Vandværkerne skal søge tilladelse hos Jammerbugt Kommune til at indvinde den nødvendige vandmængde til: Det nuværende vandforbrug Variationer i vandforbruget år for år Tilslutning af nye forbrugere Nødforsyning af nabovandværker Omlægning af indvindingen, hvis grundvandet bliver forurenet I Bilag 4: Tekniske data og forsyningsområder for de almene vandværker ses de gældende indvindingstilladelser sammen med den gennemsnitlige indvinding for de seneste 4 år samt vandværkernes indvindingsreserve i forhold til vandforbruget. Indvindingsreserven er bestemt som forskellen mellem indvindingstilladelsen og indvindingen for de seneste 4 år. En indvindingsreserve på ca % vurderes at være passende. I Tabel 1 ses en oversigt over indvindingsreserven for de almene vandværker i Jammerbugt Kommune. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 15

16 Tabel 1: Indvindingsreserve på vandværker i Jammerbugt Kommune. Indvindingsreserve Antal vandværker < 0 % % % % 16 > 30 % 16 Den samlede indvinding for de almene vandværker har i gennemsnit for de seneste 4 år været på ca m 3 /år, hvor den samlede tilladte mængde er ca m 3 /år svarende til indvindingsreserve på ca. 23 %. Størstedelen af vandværkernes indvindingstilladelser udløber inden for vandforsyningsplanens planperiode Størstedelen af tilladelserne udløber i perioden Indvindingstilladelserne forlænges administrativt, indtil de kommunale handlingsplaner i forbindelse med Statens vandplaner er vedtaget. Flg. vandværker har overskredet deres indvindingstilladelse: Skræm Vandværk Indvindingstilladelsen for Skræm Vandværk har været overskredet fra 2005 til Skræm Vandværk har i forbindelse med etablering af nyt af vandværk og boring søgt om en ny indvindingstilladelse med tilstrækkelig indvindingsreserve. De øvrige vandværkers indvindingsreserve varierer med en reserve på 1 % og op til 65 %. 18 af de almene vandværker ligger under det vejledende niveau på %. I forbindelse med udstedelse af nye indvindingstilladelser, vil der ske en justering af tilladelsernes størrelse under hensyntagen til nuværende og det forventede fremtidige forbrug. 4.4 Anlægskapacitet og forsyningsevne Vandværkernes kapacitet (hvor meget drikkevand, de kan producere) afhænger af et samspil mellem de forskellige anlægsdele: hvor meget vand, der kan indvindes fra boringerne størrelsen af anlæggene til iltning og filtrering størrelsen af rentvandsbeholderen hvor meget vand rentvandspumperne kan pumpe ud på ledningsnettet Vandforbruget svinger både over året og over døgnet. Der bruges mere vand om sommeren end om vinteren. Tilsvarende bruges meget vand om morgenen og om aftenen, mens vandforbruget om natten er meget lavt og i nogle timer stort set nul. En god og stabil vandforsyning kan levere det nødvendige vand også de dage og de timer på døgnet, hvor der bliver brugt mest. Kapaciteten af de almene vandværker er opgjort på baggrund af registreringen af anlæggene. Bilag 4: Tekniske data og forsyningsområder for de almene vandværker viser vandværkernes leveringskapacitet i forhold til forsyningsområdets behov. De anvendte beregningsprincipper er vist i Bilag 1: Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 16

17 Beregning af forsyningsbehov og -evner for vandværkerne. Beregningerne er teoretiske og foretaget ud fra en række forudsætninger og antagelser. I Tabel 2 er angivet antallet af vandværker, som teoretisk kan have problemer med leveringskapaciteten. Tabel 2: Antal af vandværker som kan have problemer med leveringskapaciteten i Jammerbugt Kommune på nuværende tidspunkt i forhold til den teoretisk beregnede. Indvindingskapacitet (m 3 /t) Filterkapacitet (m 3 /t) Rentvandsbeholder (m 3 ) Udpumpnings kapacitet (m 3 /h) Max døgnforbrug (m 3 /dg) Max timeforbrug (m 3 /h) Antal vandværker Stort set alle af vandværkerne har kapacitet nok til at levere den nødvendige vandmængde både i døgnet og i spidsbelastningsperioder (Max timeforbrug). Hver anden vandværks rentvandsbeholder er dog ikke stor nok i forhold til den anbefalede størrelse, eller der er ingen rentvandsbeholder på vandværker (15 vandværker). Den manglende kapacitet i rentvandsbeholderne medfører, at vandværkerne kan få problemer i forbindelse med uregelmæssigheder i indvindingen og/eller vandbehandlingen, da en rentvandsbeholder kan virke som buffer. Derudover vil en større rentvandsbeholder medføre, at belastningen fra indvindingen vil kunne reduceres, da indvindingen kan udjævnes henover døgnet. Flg. vandværker kan have problemer i forhold til indvindingskapaciteten: Øster Svenstrup Vandværk Flg. vandværker kan have problemer i forhold til filterkapaciteten: Moseby Vandværk Skræm Vandværk (Ansøgt om etablering af nyt vandværk) Flg. vandværker kan have problemer i forhold til udpumpningskapaciteten og det maksimale timeforbrug: Gjøl Østerkær Vandværk Torslev vandværk Beregningerne er baseret på antagelser og generelle betragtninger i forhold til vandforsyningsområderne. Det kan derfor medføre, at de angivne vandværker reelt ikke har nogen problemer med kapaciteten. Der kan også være andre vandværker, som reelt har problemer med kapaciteten, som ikke fremgår af det ovenstående. 4.5 Anlægstilstand Vand er et levnedsmiddel. Det stiller store krav til vandværkerne om at være omhyggelige med at vedligeholde og rengøre vandværkerne, så der ikke er risiko for, at drikkevandet bliver forurenet. I henhold til Vandforsyningsloven og Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal der føres tilsyn med indretning og drift af vandforsyningsanlæg. Tilsynsmyndigheden er Jammerbugt Kommune, der fører tilsyn med det tekniske anlæg og vandkvaliteten ved almene vandforsyningsanlæg. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 17

18 Tilsynet omfatter bl.a. anlæggets indretning og funktion og dets vedligeholdelses- og renholdelsestilstand. Det er Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om det tekniske tilsyns hyppighed, samt omfang af analyser. Ved konstatering af fejl og mangler i forbindelse med et teknisk tilsyn vil der i hvert enkelt tilfælde ske en afvejning af om forholdet er så alvorligt, at der skal gives et påbud om afhjælpende foranstaltninger. Et påbud skal altid følges op af et nyt tilsyn. Ved mindre alvorlige fejl eller mangler, kan der gives en henstilling. Oftest afklares eventuelle problemer i samarbejde mellem kommunen og vandværkerne. Vandforsyningsplanens registreringsdel er baseret på tilsyn af alle almene vandværker. På baggrund af tilsynet er vandværkernes bygningsmæssige og tekniske tilstand bedømt. Ved bedømmelsen er anvendt klassificeringen vist i Tabel 3. Tabel 3: Metode til klassificeringen af vandværkernes bygningsmæssige og tekniske tilstand. Bygningsmæssig stand 1 God kun nødvendig med daglig vedligeholdelse 2 Acceptabel kan forventes at skulle renoveres indenfor en årrække 3 Uacceptabel omfattende renovering er nødvendig Teknisk stand 1 God - kun nødvendig med daglig vedligeholdelse 2 Acceptabel kan forventes at skulle renoveres indenfor en årrække 3 Uacceptabel Tilstanden er kritisk og dele af det tekniske anlæg skal udskiftes Anlægsvurderingerne for de almene vandværker er sammenfattet i Tabel 4. kritisk Tabel 4: Sammenfatning af vandværkernes bygningsmæssige og tekniske tilstand. Bygningsmæssig stand Antal vandværker God 38 Acceptabel 11 Uacceptabel 1 Teknisk stand Antal vandværker God 41 Acceptabel 8 Uacceptabel 1 Anlægsbedømmelsen viser, at de bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, råvandsstationer og beholderanlæg på alle vandværker er i god eller acceptabel stand. Ligeledes er de tekniske anlæg i form af pumper, rør m.v. i god eller acceptabel stand på alle vandværkerne. Der er dog et vandværk (Skræm Vandværk), hvor både bygninger og det tekniske anlæg var nedslidt og skulle gennemgå en større renovering. Der er dog søgt om etablering af nyt vandværk, som skal afløse det nuværende. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 18

19 På vandværker, hvor enten bygninger eller tekniske anlæg er vurderet til at være i god stand, er der ikke umiddelbart behov for at reparere eller renovere anlæggene ud over den daglige vedligeholdelse. Der er dog flere af vandværkerne, som er vurderet til at være i acceptabel stand, men i den kommende periode kan forvente at skulle gennemgå en større renovering af bygninger og/eller tekniske anlæg: Kokkedals Mark Vandværk Både bygning og det tekniske anlæg skal gennemgå en væsentlig renovering Rendbæk Vandværk Både bygning og det tekniske anlæg skal gennemgå en væsentlig renovering Sdr. Saltum Vandværk Både bygning og det tekniske anlæg skal gennemgå en væsentlig renovering De ovennævnte vandværker er alle mindre vandværker Kokkedal Marks (14 tilsluttede ejendomme), Rendbæk Vandværk (37 tilsluttede ejendomme) og Sdr. Saltum Vandværk (92 tilsluttede ejendomme). Det bør derfor overvejes, om en renovering af vandværk er rentabelt i forhold til antallet af forbrugere, eller om vandforsyningen evt. kan overtages af et andet vandværk. Jammerbugt Kommune har i denne vandforsyningsplan sat som mål, at vandværkerne skal have udarbejdet en langsigtet plan for drift, renovering og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæggene på det enkelte vandværk. Dette gælder både indvindings-, behandlings- og distributionsanlæg. 4.6 Ledningsnet Ledningsnettet transporterer drikkevandet fra vandværket til forbrugerne. Vandværkerne har ansvaret for at vedligeholde vandledningerne fra vandværket og til grundskel. Grundejeren har pligt til at vedligeholde ledningerne på egen grund. De almene vandværkers forsyningsområder er generelt veludbyggede. Ledningsnettene dækker alle større byområder samt stort set hele det åbne land. Forsyningsområderne dækker stort set hele kommunen, således at alle mindre enkeltanlæg kan blive tilsluttet en almen vandforsyning på nær nogle enkelte ejendomme. Tegninger Vandværkerne har ansvaret for at sikre kvaliteten af deres ledningsnet og planlægge renoveringen. Et vigtigt grundlag for en sikker vandforsyning er tegninger over, hvor vandledningerne ligger, så vandværkerne kan: give oplysninger til entreprenører, der skal grave i området, så ledningerne ikke bliver gravet over søge efter lækager på ledningerne og mindske vandtabet renovere og vedligeholde ledningerne begrænse en eventuel forurening på ledningsnettet give forbrugerne en høj sikkerhed for, at drikkevandet leveres uden afbrydelser Tegninger over ledningsnettet kan både være på papir eller digital form. Generelt har størstedelen af vandværkerne ajourførte kort over ledningsnettet. Der er dog stadig en del, som ikke har ajourførte kort over ledningsnettet. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 19

20 Jammerbugt Kommune har i denne vandforsyningsplan sat som mål, at vandværkerne får lavet ajourførte ledningsplaner for deres respektive forsyningsområde. I dag sendes mange oplysninger via Internettet, og det er lettere at ajourføre tegninger, hvis de findes digitalt. Jammerbugt Kommune anbefaler, at vandværkerne så vidt muligt har digitale tegninger af ledningsnettet, samt at kommunen løbende orienteres ved ændringer. Renovering Vandledninger holder i mange år, men vandværkerne bør løbende vurdere tilstanden og være forudseende med at renovere ledningsnettet. Jammerbugt Kommune har derfor stillet krav om, at vandværkerne får lavet renoveringsplaner for forsyningsområdernes ledningsnet. Herved sikres en bedre planlægning af renoveringen samt et overblik over udgifter til renovering af ledningsnettet. Det er vigtigt at ledningsarbejder følger en fast procedure og der er fokus på hygiejne under anlægsarbejdet for at undgå forurening af drikkevandet i ledningsnettet. Ledningsnettet bør dimensioneres med lave opholdstider. 4.7 Vandtab En lille del af den vandmængde, der produceres på vandværkerne, når ikke ud til forbrugerne. Dette tab opgøres i praksis som forskellen mellem den udpumpede vandmængde fra vandværkerne og summen af den solgte vandmængde til forbrugerne. Tabet består af: lækagetab i ledningsnettet forbrug i forbindelse med udskylning af ledninger forbrug til brandslukning eller afprøvning af brandhaner usikkerhed og fejl på vandmålerne utætte private stikledninger Den væsentligste del af tabet er lækagetab i ledningsnettet. Udover tabet er der et vandforbrug på vandværket til filterskyl m.m., som er forskellen mellem oppumpet og udpumpet vandmængde. I Tabel 5 er der en sammenfatning af tabet for de almene vandværker som en procentdel af den udpumpede vandmængde. For en stor del af vandværkerne foreligger der ikke tilstrækkelige data til at kunne beregne tabet. Tabel 5: Oversigt over vandværkernes vandtab i Jammerbugt Kommune. Tab Antal vandværker Ukendt % % 8 >10 % 4 Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 20

21 Minimering af vandtabet er vigtigt af miljømæssige årsager, men der er ligeledes et økonomisk incitament, idet vandværkerne skal betale en strafafgift til staten på 5 kr. pr. m 3, for tab over 10 %. Vandværkerne indberetter udpumpet og solgt vandmængde til Staten. Vandforsyninger med et højt vandtab har selv ansvar for at få bragt tabet ned og der kan være behov for en øget indsats over for renovering af ledningsnettet, så tabet reduceres. 4.8 Kontrol og tilsyn med vandkvaliteten Alle almene vandværker har pligt til jævnligt at kontrollere vandet fra boringer, vandværket og i ledningsnettet. Omfanget og hyppigheden af analyserne afhænger af, hvor meget vand vandværket producerer. Bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg giver rammerne for, hvilke stoffer der som minimum skal analyseres for og hvor ofte. Analyserne skal foretages af laboratorier, der er akkrediteret til drikkevandsanalyser. Udgifter i forbindelse med kontrollen afholdes af vandværket. Er grænseværdierne overskredet, og er der tale om en sundhedsmæssig risiko, skal vandværket informere forbrugerne. Kommunen fører tilsyn med vandkvaliteten og har pligt til at reagere, hvis grænseværdierne for drikkevand overskrides. Hvis der ved en drikkevandsanalyse konstateres overskridelse, har Jammerbugt Kommune som tilsynsmyndighed pligt til: at forsøge at afdække årsagen til problemerne, herunder kontakte den ansvarlige for anlægget og udføre teknisk tilsyn på anlægget at meddele henstilling/påbud med krav om, at der iværksættes udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af en tilfredsstillende vandkvalitet at meddele påbud om, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes for at imødegå problemerne, hvis vandet i samråd med Embedslægeinstitutionen bedømmes som sundhedsfarligt, herunder hvilke anvendelsesmæssige begrænsninger der skal meddeles til forbrugerne Er der tale om alvorlig bakteriologisk forurening, kan kommunen udstede kogeanbefaling. Er indholdet af pesticider eller nitrat for højt, vil det oftest være nødvendigt at få vand fra et andet vandværk eller lave nye boringer. Ved mindre alvorlige afvigelser fra kvalitetskravene, kan kommunen pålægge vandværkerne at ændre på de tekniske installationer. 4.9 Vandkvaliteten fra de almene vandværker I Jammerbugt Kommune er der generelt kun behov for at behandle vandet for naturlige stoffer som jern, mangan, ammonium, methan og svovlbrinte. Der er fundet indhold af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i flere indvindingsboringer men under grænseværdien. Der er 4 vandværker (Ellidsbøl Vandværk, Moseby Vandværk, Svinkløv Vandværk og Thorup Strand Vestre Vandværk), som i de seneste år har været nødsaget til at indføre ekstra behandling af drikkevandet for det naturlige stof arsen. Problemerne er opstået, da grænseværdien for arsen i drikkevandet er blevet ændret i Der er givet Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 21

22 midlertidig tilladelse til udvidet vandbehandling. De fremtidige muligheder for indførelse af en permanent løsning til vandbehandling er ikke klarlagt endnu. Indførelsen af den ekstra vandbehandling har reduceret indholdet af arsen i drikkevandet væsentligt. Drikkevandet fra de almene vandværker overholder de gældende krav til drikkevandets kvalitet. På nogle af vandværkerne er der løbende behov for at overvåge og justere vandbehandlingen. I perioder har indholdet af enkelte naturlige parametre som jern, mangan, ammonium og vandets klarhed været forhøjet. Disse stoffer fjernes normalt fuldstændigt ved vandbehandlingen. Drikkevandet kontrolleres jævnligt for mikrobiologiske parametre (bakterier). Kontrollen skal sikre, at indholdet er under kvalitetskriteriet. Stiger indholdet af bakterier kan det være tegn på, at der er kommet forurenet vand ind et sted i vandproduktionen eller - distributionen. I forbindelse med registreringen af vandværkerne er rå- og rentvandskvaliteten for de enkelte vandværker vurderet på baggrund af vandanalyser fra de seneste år. Vandkvaliteten på de enkelte vandværker er blevet klassificeret ud fra Tabel 6. Tabel 6: Metode til klassificeringen af vandkvaliteten med fokus på vandkemi, miljøfremmede stoffer og bakteriologisk. Vandkemi 1 God Generelt overholdes vandkvalitetskravene. Acceptabel Flere overskridelser af vandkvalitetskravene i de seneste målinger eller der er 2 væsentlige parametre, som ligger tæt på grænseværdien. Uacceptabel Vandkvalitetskravet overskrides, og der skal ske en handling for at forbedre 3 vandkvaliteten. Miljøfremmede stoffer 1 God Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i boringer eller i drikkevandet Acceptabel Der er konstateret miljøfremmede stoffer i boringer eller i drikkevandet, men 2 niveauet ligger noget under vandkvalitetskravet. Uacceptabel Der er konstateret miljøfremmede stoffer i boringer eller i drikkevandet og 3 niveauet ligger over eller tæt på vandkvalitetskravet. Bakteriologisk 1 God Generelt overholdes vandkvalitetskravene. 2 Acceptabel Overskridelser af vandkvalitetskravene i de seneste målinger. Uacceptabel Vandkvalitetskravet overskrides ofte, og der skal ske en handling for at 3 forbedre vandkvaliteten. Anlægsvurderingerne for de almene vandværker er sammenfattet i Tabel 7. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 22

23 Tabel 7: Sammenfatning af vandværkernes vandkvalitet. Vandkemi Antal vandværker God 13 Acceptabel 36 Uacceptabel 1 Miljøfremmede stoffer Antal vandværker God 34 Acceptabel 13 Uacceptabel 2 Bakteriologisk Antal vandværker God 29 Acceptabel 21 Uacceptabel 0 Generelt er vandkvaliteten på størstedelen af vandværkerne i kommunen af tilfredsstillende karakter. Der er dog vandværker, hvor der skal ske en handling for at rette op på vandkvaliteten. Flg. vandværker skal i den kommende planperiode arbejde for at forbedre vandkvaliteten: Biersted Vandværk Indholdet af pesticidet bentazon i drikkevandet er stigende og ligger tæt på grænseværdien. Indholdet af bentazon stammer primært fra én af drikkevandsboringerne. Boringerne ligger forholdsvis tæt på hinanden. Vandværket påbegyndte i 2011 en ændret indvindingsstrategi og etablering af ny boring. Kaas Mark Vandværk Der er en mindre overskridelse af grænseværdien for indholdet af BAM i drikkevandet i prøver fra Der er i øvrigt konstateret MCPA, Bentazon og 2,6-dichlorphenol i drikkevandet, men dette er under grænseværdien. Nitratindholdet målt i 2011 er højt (ca. 40 mg/l). Vandværket skal derfor have lavet en plan for den fremtidige indvinding. Mergelsbæk Vandværk Indholdet af natrium og klorid i drikkevandet overskrider grænseværdien. Kravet til klorid er sat, da et højt kloridindhold kan give smagsproblemer. Kravet til natrium er sat af helbredsmæssige årsager. Overskridelsen skyldes, at stofferne findes i naturligt forekommende høje niveauer i råvandet. Vandværket skal have lavet en plan for den fremtidige indvinding. En række vandværker har et højt nitratindhold i drikkevandet. Dette er alarmerende, da nitratindholdet oftest vil være stigende, og det er samtidig et tegn på, at råvandet i boringerne er påvirket af aktiviteter ved jordoverfladen. Boringerne vil derfor også være sårbare overfor pesticidrester på længere sigt. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 23

24 Jammerbugt Kommune har i denne vandplan pålagt, at nogle vandværker skal lave en plan for den fremtidige indvinding med baggrund i det høje nitratindhold. Flg. vandværker har et højt eller stigende nitratindhold i drikkevandet: Fredensdal Vandværk Ingstrup Vandværk Klim Vandværk Kokkedals Mark Vandværk Kaas Mark Vandværk Kaas Vandværk Nørhalne Vandværk Vandforsyningen Brovst og Omegn Vester Hjermitslev Vandværk Øster Svenstrup Vandværk Et enkelt vandværk har et højt indhold af naturligt forekommende stoffer i drikkevandet, hvor vandkvalitetskravet er overskredet. Der er givet dispensation til fortsat drift af vandværket, da det er vurderet, at indholdet af stofferne ikke vil kunne medføre en sundhedsfare. Det drejer sig om følgende vandværk: Hune Vandværk Vandværket har et højt indhold af chloroform i drikkevandet. Chloroform kan stamme både fra industri og være naturligt forekommende. Hvis indholdet af chloroform er af naturlig oprindelse kan der dispenseres fra overskridelser af grænseværdien. Hune Vandværk har en dispensation til forhøjet indhold af chloroform i drikkevandet. Der er i bilag under hvert enkelt vandværk en vurdering af vandtyperne, der indvindes fra boringerne. Miljøstyrelsen har defineret 4 vandtyper. Det er indholdet af ilt, nitrat, sulfat, jern og methan samt forvitringsindekset, der er bestemmende for vandtypen. En vandtype repræsenterer iltholdigt vand (A), en anden repræsenterer nitratholdigt vand (B), en tredje indeholder større mængder jern og sulfat (C), og den sidste type indeholder methan (D). Vandtypen indikerer, hvor påvirkede boringerne er af stoffer fra jordoverfladen, såsom nitrat og pesticidrester. De mest påvirkede er af vandtypen A, og de mindst påvirkede er af vandtypen D Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden vurderes ud fra om vandværkerne: har nødforbindelse, så forbrugerne kan forsynes fra et andet vandværk har nødgenerator, så forbrugerne kan få vand i tilfælde af strømsvigt har ekstra indvindingsboringer eller kildepladser, hvis grundvandet bliver forurenet er sikret mod hærværk/indbrud har en beredskabsplan har flere/ekstra rentvandspumper, hvis en pumpe svigter Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 24

25 En sikker vandforsyning forudsætter, at vandforsyningerne arbejder sammen fx ved at forbinde ledningsnettene mellem vandforsyningerne kan de levere vand til hinanden, hvis der opstår problemer med forsyningen for et af vandværkerne. For at forbrugerne er sikret vand i flest mulige tilfælde og akutte situationer er det vigtigt, at de almene vandværker har en høj forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden kan vurderes på forskellig måde og omfatter sikkerheden både i indvindingen, behandlingen og udpumpningen. I Tabel 8 ses en sammenfatning af parametre for forsyningssikkerheden for de almene vandværker. Tabel 8: Oversigt over vandværkernes forsyningssikkerhed i Jammerbugt Kommune. Nødforbindelse Nødgenerator Flere boringer Beredskabsplan Antal vandværker Flere kildepladser Sikret mod hærværk / indbrud med alarm Flere rentvandspumper På nuværende tidspunkt har kun 21 af de 50 almene vandværker en ledningsforbindelse til en anden vandforsyning. Dette medfører, at der er potentiel risiko for, at forbrugere ikke kan forsynes tilstrækkelig i forbindelse med forureninger eller ved andre former for forsyningssvigt. Jammerbugt Kommune anbefaler overordnet, at vandværker etablerer nødforbindelse til andre vandværker. 15 vandværker har udarbejdet en beredskabsplan eller driftsinstruks, som hjælper med at håndtere akutte forstyrrelser i vandforsyningens drift. I en beredskabsplan eller driftsinstruks er det på forhånd skrevet ned, hvem man skal kontakte, hvordan man forhindrer situationen i at udvikle sig mv. Alle vandværker skal have en beredskabsplan, og kommunen har derfor i denne vandforsyningsplan sat som mål, at hvert alment vandværk får udarbejdet en beredskabsplan Dokumenteret drikkevandssikkerhed Vandværkerne kan udarbejde dokumentation for drikkevandssikkerhed i henhold til Miljøministeriets Vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (Dokumenteret Drikkevands- Sikkerhed - DDS). I en DDS-plan bliver hvert led i vandforsyningssystemet vurderet i forhold til, hvad der kan gå galt, og hvor kritisk det er i forhold til forbrugerens sikkerhed og de vandkvalitetsmål, som den enkelte forsyning har stillet op. De kritiske forhold prioriteres, og der opstilles en plan for styring af risici. En DDS-plan giver mulighed for at forebygge i stedet for først at gribe ind, når skaden er sket Enkeltindvindere (ikke-almene vandværker) Ca. 400 ejendomme i det åbne land har egen boring eller brønd. De kan fortsætte med indvindingen, hvis de overholder kravene til kvaliteten af drikkevand. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 25

26 Vandkvaliteten hos enkeltanlæg undersøges hvert 5. år. Vandet kontrolleres kun for få udvalgte parametre. Der undersøges normalt ikke for miljøfremmede stoffer som for eksempel pesticider. Hvis anlæggene ikke overholder kravene til drikkevand, giver Jammerbugt Kommune påbud om at forbedre det tekniske anlæg på ejendommen eller blive tilsluttet et alment vandværk. Der gives som hovedregel ikke tilladelse til at etablere nye drikkevandsboringer, da stort set alle ejendomme i Jammerbugt Kommune ligger inden for et alment vandforsyningsområde. I Bilag 2: Retningslinjer for handlinger ved et forhøjet indhold af nitrat i drikkevandet ved enkeltindvindere ses retningslinjer for sagsbehandlingen ved et forhøjet nitratindhold i drikkevandet. En del ejendomme vælger at blive tilsluttet et alment vandværk. Når en ejendom tilsluttes vandværket, skal den eksisterende brønd eller boring sløjfes efter gældende regler. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 26

27 5 Vandforbrug 5.1 Nuværende vandforbrug I 2009 er der indvundet i alt 4,8 mio. m 3 vand i Jammerbugt Kommune. Heraf er 3,8 mio. m 3 indvundet af de almene vandværker i kommunen. De resterende 1 mio. m 3 er indvinding til industri, markvanding m.m. 5.2 Prognose for vandbehov For at kunne vurdere forsyningskravene til de almene vandværker, er der udarbejdet en prognose for vandforbruget frem til planperiodens udløb i Prognosen er udarbejdet for hvert forsyningsområde med udgangspunkt i det nuværende vandforbrug og en prognose for udviklingen i vandforsyningsområderne. Prognosen er udarbejdet for udviklingen i følgende: Områder udlagt til beboelse Områder udlagt til erhverv Områder udlagt til sommerhuse Fremskrivningen af vandforbruget er foretaget under forudsætning af, at alt nybyggeri til bolig- og erhvervsformål tilsluttes almen vandforsyning. Ved fremskrivningen af vandforbruget i planperioden er der ikke indregnet et fald i forbruget som følge af bevidstheden i befolkningen om at spare på vandet samt installation af vandbesparende foranstaltninger og hårde hvidevarer med lavt vandforbrug. Der er I prognosen ikke taget højde for, at enkeltindvinder gradvist tilsluttes et alment vandværk i planperioden. I henhold til Jammerbugt Kommunes Helhedsplan fra 2009 er der udlagt matrikler og arealer svarende ca boliger, 80 ha til erhverv og matrikler og arealer svarende til ca. 400 sommerhuse 1. For det forventede forbrug er der antaget et enhedsforbrug på 200 m 3 pr. bolig og 70 m 3 pr. sommerhus. 5.3 Fremtidigt vandforbrug og forsyningskrav På baggrund af de nævnte forudsætninger er der udarbejdet prognose for de enkelte forsyningsområder og for hele kommunen. Tabel 9 viser prognoserne for det forventede vandbehov i 2022 i kommunen. I bilag ses det på forsyningsområde niveau. Tabel 9: Oversigt over det forventede indvindingsbehov i planperioden. Nuværende indvinding m 3 /år Jammerbugt Kommune Nuværende Indvindingsti lladelser m 3 /år Forventet indvinding 2022 m 3 /år Indvindingsreserve % Nye områder m 3 /år , Det er antaget, at der i beboelsesområder vil være 9 boliger/ha, i sommerhusområder 7 sommerhuse/ha og i erhvervsområder vil der være et vandforbrug på m 3 /ha. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 27

28 Prognosen viser en stigning på 15 % i det samlede vandforbrug i planperioden. Stigningen skyldes primært en forventning om tilslutning af nye boliger. Tabel 10 viser en oversigt over de almene vandværkers indvindingsreserve i slutningen af planperioden. Tabel 10: Indvindingsreserve på vandværker i 2022 i Jammerbugt Kommune. Indvindingsreserve i 2022 Antal vandværker < 0 % % % % 16 > 30 % 6 Som det fremgår af tabellen, kan 13 vandværker få behov for at søge om en udvidet indvindingstilladelse inden Det drejer sig om følgende vandværker: Bejstrup Vandværk Birkelse Vandværk Fjerritslev Vandværk Gjøl Private Vandværk Gjøl Østerkær Vandværk Grønhøj Vandværk Hune Vandværk Moseby Vandværk Pandrup Ny Vandværk Saltum Vandværk Skræm Vandværk Strandgårdens Vandværk Aabybro Vand På 6 af vandværkerne er indvindingsreserven mere end 30 % af det forventede vandbehov og nogle af vandværkerne kan eventuelt reducere indvindingsretten under hensyntagen til vandværkets øvrige forsyningssikkerhed. På de resterende vandværker er der god overensstemmelse mellem indvindingstilladelsen og det fremtidige vandbehov. Udviklingen i vandbehovet i kommunen er afhængig af mange faktorer. En del af vandværkerne leverer vand til mindre landsbyer og landejendomme i tyndtbefolkede områder, hvor der ikke vil ske nogen større til- og fraflytning. Der kan dog i disse vandforsyningsområder være husdyrbrug, som udvider husdyrproduktionen og derved vil få et større vandbehov fremover. Der kan også være husdyrproduktioner, som bliver nedlagt. Dette kan have stor betydning for en del af vandværkernes fremtidige indvinding. Ved at sammenligne de fremtidige forsyningsbehov med den nuværende forsyningsevne opnås et indtryk af, om der er behov for at udbygge vandværkerne for at Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 28

29 dække det fremtidige vandforbrug. I bilag ses en oversigt over vandværkernes leveringsevne i forhold de fremtidige krav. Tabel 11: Antal af vandværker, som kan have problemer med leveringskapaciteten i Jammerbugt Kommune i I parentes er angivet antallet af vandværker, som kan have problemer med leveringskapaciteten på nuværende tidspunkt. Antal vandværker Indvindings kapacitet (m 3 /t) Filter kapacitet (m 3 /t) Rentvandsbeholder (m 3 ) Udpumpnings kapacitet (m 3 /h) Max døgnforbrug (m 3 /dg) Max timeforbrug (m 3 /h) 2 (1) 6 (2) 27 (25) 4 (2) 3 (0) 4 (2) Generelt vurderes det, at vandværkerne på trods af ændringerne i vandforsyningsområdet stadig vil kunne leve op til forsyningsbehovet fremover. Der er kun 3 af vandværkerne, hvor ændringerne vil medføre, at de ikke kan klare de fremtidige forsyningsbehov. Problematikken vedr. størrelsen af rentvandsbeholderne går selvfølgelig igen for det fremtidige forsyningsbehov. Flg. vandværker kan få problemer i forhold til indvindingskapaciteten i 2022: Kaas Hede Vandværk Øster Svenstrup Vandværk Flg. vandværker få problemer i forhold til filterkapaciteten i 2022: Kaas Hede Vandværk Moseby Vandværk Nørhalne Vandværk Skræm Vandværk (Ansøgt om etablering af nyt vandværk) Vandforsyningen Brovst og Omegn Vester Thorup Vandværk Flg. vandværker kan få problemer i forhold til udpumpningskapaciteten og det maksimale timeforbrug i 2022: Gjøl Østerkær Vandværk Kaas Hede Vandværk Nørhalne Vandværk Torslev vandværk Flg. vandværker kan få problemer i forhold til det maksimale døgnforbrug i 2022: Kaas Hede Vandværk Moseby Vandværk Skræm Vandværk (Ansøgt om etablering af nyt vandværk) Som tidligere nævnt er beregningerne baseret på antagelser og generelle betragtninger i forhold til vandforsyningsområderne. Det kan derfor betyde, at de angivne vandværker ikke vil få nogen problemer, og der kan være andre vandværker, som vil få problemer med kapaciteten, som ikke fremgår af ovenstående. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 29

30 5.4 Forbrugerne og vandforsyningen Vandværkerne skal ifølge lovgivningen hvert år informere forbrugerne om drikkevandets kvalitet på egen hjemmeside eller i et trykt medie. Derudover er det op til det enkelte vandværk selv at fastlægge, hvor meget informationen skal omfatte. Vandværkerne opfordres til også at informere forbrugerne om grundvandsbeskyttelse og ingen brug af sprøjtegifte. Forbrugerne bør ligeledes opfordres til at holde øje med vandinstallationerne og få repareret eventuelt utætte installationer samt at aflæse vandmåleren jævnligt. Ved at følge udviklingen i vandforbruget kan man se eventuelle uregelmæssigheder i forbruget, der kan skyldes utætheder i skjulte vandledninger. Vandværkerne skal være tilgængelige for forbrugerne, via enten en postadresse, hjemmeside eller telefonnummer, så vandværket kan kontaktes for eksempel i tilfælde af utilfredsstillende vandforsyningsforhold. Eksempler på information til forbrugerne: Oplysninger om vandkvalitet (lovpligtigt) Havearbejde uden brug af sprøjtegifte Brug de rigtige materialer til rør og vandhaner i husene Gode vandvaner aflæs vandmåleren og undgå en ekstraregning Tjek for utætte stikledninger det er forbrugerens ansvar, og vandtab koster penge Hvor kommer drikkevandet fra mere viden og større bevidsthed om drikkevand 5.5 Prisen på vand Prisen på en m 3 vand består af flere elementer: Vandværkets salgspris Statsafgift inkl. gebyr til grundvandskortlægning (2012) på 5,90 kr. Moms på 25 %. Jammerbugt Kommune godkender vandværkernes takster. Taksterne fastlægges under hensyn til: Fornuftig sammenhæng mellem indtægter og udgifter Rimelige udgifter til vedligeholdelse og reparation set i forhold til vandforsyningens størrelse og tilstand Vandværkets egenkapital og likviditet Investeringsplan og 5-årige budgetter for fremtidige investeringer og større vedligeholdelsesprojekter. Vandværkerne skal hvile i sig selv. På lang sigt må et vandværk ikke oparbejde hverken formue eller gæld, så indtægter skal stå i et rimeligt forhold til udgifter til anlæg og drift. Vandværkerne anbefales at udarbejde langsigtede planer for udbygning og renovering af produktionsanlæg og ledningsnet. Kommunen anbefaler også vandværkerne at Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 30

31 opgøre værdien af deres anlæg og afskrive over de årlige driftsbudgetter. Formålet er at sikre, at værdien af anlæggene forbliver intakt, og at taksterne udvikler sig jævnt. En række tiltag i planperioden kan betyde øgede udgifter for vandværkerne og forbrugerne. Det kan fx være etablering af nødforbindelse, vandværkernes samarbejde om grundvandsbeskyttelse samt kommunens udarbejdelse af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet og handleplaner for at sikre en god vandkvalitet i hele vandkredsløbet. Den samlede vandpris for forbrugerne kan også stige som følge af udbygninger på spildevandsområdet. I taksterne er der indregnet et beløb, som Staten opkræver over skatten efter tilladt vandmængde. Denne skat dækker både Naturstyrelsens kortlægning af grundvandsressourcen og den efterfølgende kommunale indsatsplanlægning for benyttelse og beskyttelse af grundvandet. Takstblad Vandværkerne skal udarbejde takstblade i overensstemmelse med regulativet og med udgangspunkt i de principper, som fremgår af DANVA s vejledning/fvd s standard med opdeling i anlægsbidrag og driftsbidrag. Takstblade for almene vandværker udarbejdes på et ensartet grundlag under hensyntagen til vandværkernes forskellige forudsætninger, således at vandværkerne gennem budgetlægning og kommunens godkendelse sikrer, at vandværkerne til en hver tid er økonomiske robuste. Ifølge Vandforsyningslovens 53 skal de almene vandværkers takstblade godkendes årligt af Jammerbugt Kommune og ledsages af regnskab og budget samt, hvis det er relevant, en flerårig investeringsplan. Kommunen vil påse at vandværkets driftsbidrag kan dække forsvarlige afskrivninger af anlæg og rimelige henlæggelser til fornyelse og udvidelse. Kommunen kan evt. beslutte, at vandværkets driftsbidrag forhøjes på bekostning af anlægsbidraget. Takster for vandforsyninger > m 3 pr. år I henhold til Vandsektorloven indføres der et prisloft for alle vandselskaber med solgt vandmængde over m 3 pr. år. Selv om vandselskaberne er underlagt prisloftet fastsat af Forsyningssekretariatet, skal takstbladene fortsat godkendes af kommunen efter oplæg fra vandselskaberne. Det er politisk besluttet, at prisloftet fastsættes af Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i de historiske priser. Efter tilladelse fra Forsyningssekretariatet kan vandselskaber indregne et investeringstillæg eller et driftstillæg i taksterne for Det er i lovbemærkningerne anført, at tillæggene er møntet på enkelte og ganske særlige tilfælde. I 2012 vil prisloftet blive fastsat af Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i prisloftet for Fra 2013 forventes benchmarkingresultaterne at blive inddraget i Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 31

32 prisloftsfastsættelsen. I forbindelse med prisloftsreguleringen er der fortsat en række forhold, som endnu afventer stillingtagen i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 32

33 6 Grundvand Kvaliteten og kvantiteten af grundvand, som kan benyttes til vandforsyningen, er meget afhængig af de geologiske forhold i kommunen. 6.1 Geologiske forhold Geologien i Jammerbugt Kommune er præget af forskellige geologiske processer, der gennem tiden har aflejret, eroderet og deformeret landskabet. Prækvartær-overfladens aflejringer i Jammerbugt Kommune består primært af skrivekridt fra Øvre Kridt (4). Højden på prækvartær-overfladen i Jammerbugt Kommune varierer fra ca. 50 over til ca. 100 meter under havets overflade. Specielt i området omkring Fjerritslev ligger den prækvartære overflade højt mellem ca. kote 0 til +50, bl.a. fra Slettestrand over Fjerritslev mod Attrup. Men også områder omkring Gjøl, Øland, Kaas-Moseby og fra Brovst mod Attrup og ved Bulbjerg, Svinkløv og Klim Bjerg ligger den prækvartære-overflade højt. I den nordlige del af Jammerbugt Kommune ligger den ned til kote Øvre Kridts tykkelse i Danmark varierer fra under 500 m til 2000 m. Omkring Bulbjerg er der blottede aflejringer fra Danien (65-62 mio. år før nu), der hovedsageligt består af forskellige slags kalksten, der ved første øjekast kan minde om Øvre Kridt. Grunden til, at den prækvartære-overflade ligger relativt højt omkring Fjerritslev (herunder ved Klim Bjerg, Bulbjerg og Svinkløv) skyldes, at undergrunden er blevet presset op af en salthorst, kaldet Fjerritslev Saltstruktur. Salthorstens overliggende lag er blevet foldet, og de omkringliggende områder er indsunkne som følge af salthorstens bevægelser samt opløsning af salten. Fjerritslev Saltstruktur er derfor med til at give relativt store forskelle i beliggenheden af prækvartær-overfladen. Jammerbugt Kommunes geologi er også karakteristisk ved, at kommunen gennemskæres fra sydøst til nordvest af Sorgenfrei-Tornquist-zonen, hvori der løber en række dybe forkastninger i retningen sydøst-nordvest, herunder Fjerritslev Forkastningen. Sorgenfrei-Tornquist-zonen har haft betydning for den lokale topografi i skrivekridtets overflade, hvilket har resulteret i henholdsvis sprækkedale og kalkøer. Den kvartære periode, der startede for ca. 2,6 mio. år siden, er karakteriseret ved en veksel mellem kulde og varmeperioder (istider og mellemistider). Geologisk set er vi stadig i den kvartære periode. Både isens udbredelser og de varmere mellemistider har sat sit præg på det landskab, vi kender i dag, hvor gletschere har aflejret, eroderet og deformeret både egne og tidligere afsatte sedimenter. I Danmark kendes der primært til aflejringer fra de sidste fire istider. De glaciale aflejringer kan deles op i to hovedgrupper; moræneaflejringer, der typisk er assorteret materiale, og smeltevandsaflejringer, der er velsorteret materiale. Moræne bruges desuden om det landskab, gletscheren har udformet. De kvartære aflejringer i Jammerbugt Kommune stammer primært fra den sidste istid Weichsel og frem til i dag. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 33

34 I landskabet ved hhv. Fjerritslev og Brovst samt ved Pandrup og Saltum ses i dag store sammenhængende områder med storbakket morænelandskab, men også i områderne ved Gjøl, Øland og Aabybro ses morænelandskabet. Ved Saltum er der indenfor morænelandskabet lokaliseret randmorænebakker i en øst-vest orienteret israndslinje. Randmorænerne blev dannet ved, at den fremadskridende is eroderede i sit underlag og dannede en såkaldt inderlavning. Erosionsmaterialet blev ført op i grænsezonen til den foranliggende dødis, hvor der dannes markante randmoræner. I dødisen opstod et lavereliggende småkuperet morænelandskab. Som følge af de store ismasser, der smeltede under sidste istid (Weichsel istid), begyndte de globale have at stige. Samtidig med at isen smeltede, startede den isostatiske landhævning grundet det isbelastede landområdes aflastning. Eftersom den isostatiske landhævning ikke foregik øjeblikkeligt, opstod Yoldiahavet for ca år siden. Yoldiahavet transgrederede store dele af nordjylland - herunder en væsentlig del af Jammerbugt kommune - og afsatte bl.a. Yoldia Ler. Som følge af den isostatiske landhævning blev Nordjylland igen tørlagt. For ca år siden opstod Littorinahavet, da der skete yderligere afsmeltninger af de globale gletschere. I denne periode blev der bl.a. aflejret marint sand. Yoldia- og Littorinahavet dækkede store dele af Jammerbugt Kommune og har aflejret sedimenter omkring de højere liggende morænebakker. Ved slutningen af Weichsel istiden var havniveauet ca. 120 meter lavere, end det er i dag. De isostatiske landhævninger kombineret med det stigende havniveau har derved haft betydning for typen af aflejringer i Vendsyssel. Udover de dybmarine aflejringer omfattede aflejringerne ferske-, brakke- og strandaflejringer. Fra Yoldia- og Littorinahavet ses der mere eller mindre veludviklede kystklinter, der omkranser morænelandskaberne. Specielt fra Littorinahavet er de sandede og grusede strandaflejringer og strandvolde samt regulære finkornede havaflejringer afsat på dybere vand i form af ler og gytje kendte. Højdekurver samt jordartskort fra Svinkløv mod Gøttrup viser en række krumodder, der stammer fra den tid, hvor der i dette område var åben forbindelse mellem Limfjorden og Vesterhavet, den såkaldte Sløjkanal, der eksisterede frem til omkring år 0. Krumodder bliver dannet af aflejret sediment, hvor kysten slår et knæk nedstrøms bakkeøer. Som følge af landhævningerne er kanalen gradvist blev tørlagt, og der er efterhånden dannet strandvolde også kaldet rimme. Et parallelt system af rimme findes der mellem hver en lavning, kaldet en dobbe. Også dobbe-rimme systemet ses i landskabet i dag, dog er de i områderne tættest på Vesterhavet overlejret af flyvesand. Som Nordjylland blev ved med at hæve sig, udviklede der sig vidtstrakte højmoser, heriblandt Store Vildmose, der ligger i den østlige del af kommunen. Store Vildmose er en postglacial højmose. Typisk for en højmose er, at der i bunden er udvasket ler, silt og sand, der danner en bundaflejring af mineraljord. Som det bliver varmere efter istidens forsvinden, kommer der øget plantevegetation, hvilket gør, at der ikke udvaskes så meget mineraljord. Forskellige processer af surt og basisk miljø sammenholdt med Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 34

35 typen af vegetation og det våde miljø gør, at der i kronologisk rækkefølge bliver dannet kalkgytje, kiselgytje, lavmosetørv og til sidst højmosetørv. Fra den nordlige til den sydlige del af Jammerbugt Kommune langs kysten er området præget af klitlandskaber, der til dels skjuler den oprindelige landskabsform. Specielt karakteristisk for Jammerbugt Kommune er de veludviklede parabelklitter i den vestlige del af kommunen ved Svinkløv. Mægtigheden af de kvartære aflejringer er mindst i den sydlige del af kommunen sydvest for Fjerritslev, mens de største findes i den nordlige del af kommunen ved Saltum mod Pandrup. Mægtigheden af de kvartære aflejringer kan her være op til over 100 meter. Der er i Jammerbugt fundet en række begravede dale. Dalene er dannet som subglaciale tunneldale (2). Disse formodes dannet i Sen Weichsel, hvoraf de nord-syd orienterede er ældst. Der er to dale omkring Saltum, der begge er udfyldt af lerede aflejringer. Dalen ved Pandrup-Kaas og dalen ved Fjerritslev er fyldt med sandede og grusede aflejringer (2). Under morænelandskaberne ved Gjøl og Øland findes også begravede dale i kalkoverfladen. Ved indvinding af grundvand fra begravede dale skal opmærksomheden henledes på, at der skal være balance mellem indvinding og grundvandsdannelse. De overfladenæresedimenter i Jammerbugt Kommune består for en stor dels vedkommende af sandede og lerede aflejringer. Fordelingen fremgår af Figur 4. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 35

36 Figur 4: Jordartskort. 6.2 Grundvandsmagasiner og sårbarhed Generelt De sekundære grundvandsmagasiner er ikke beskyttet af et dækkende lerlag. Hvorimod de primære grundvandsmagasiner overordnet set formodes dækket af lerlag. Der er især i forbindelse med de begravede dale og randmorænerne stor sandsynlighed for, at der optræder vinduer, hvor forurenede partikler lettere kan finde vej til de primære grundvandsmagasiner (2). Overordnet knytter de primære grundvandsmagasiner sig til kridt-/kalkaflejringer samt til sandede, kvartære aflejringer, der umiddelbart overlejrer den prækvartære-overflade (2). De øvre smeltevandsaflejringer udgør de sekundære grundvandsmagasiner (2). I kalken strømmer grundvandet primært i sprækker og brud i den øverste opsprækkede zone. Det betyder at en stor del af vandværkerne i Jammerbugt Kommune indvinder vand fra grundvandsmagasiner, der er i kontakt med skrivekridt/kalk. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 36

37 Grundvandspotentiale Strømningsmønstret i henholdsvis de primære og sekundære grundvandsmagasiner er ikke nødvendigvis identiske. Strømningerne i kalkmagasiner kan være svære at forudsige da strømningerne ofte foregår i sprækker og kun sekundært i matrix. Ifølge målinger og beregninger fra 2009 for de primære grundvandsmagasiner ligger der overordnet et grundvandsskel gennem Jammerbugt Kommune omtrent parallelt med kysten fra Ingstrup i nord over Saltum og Hune til området ved Lundergård Mose. I syd strækker vandskellet sig fra Tranum Klit over Tranum til Skerping (se Figur 5). I den vestlige del strømmer grundvandet mod Vesterhavet, mens vandet i den østlige del af kommunen strømmer mod Limfjorden (2). Figur 5: Potentiale kort udarbejdet på baggrund af data fra Kemi Grundvand indeholder en række opløste ioner, grundet udvaskning, forsuring og oxidation (redoxfronten). Udvaskningen foregår ved, at regnvandet transporterer opløste ioner med ned igennem jordlagene. Forsuringen og derved opløsningen af flere stoffer foregår bl.a. som følge af, at regnvandet transportere kuldioxid, denne front hvor det nedsivende vand er surt (lav ph) benævnes ofte den sure front. Oxidationen kan Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 37

38 foregå på flere måder, fx ved at der trænger ilt ned i de øvre jordlag samt det nedsivende vand transportere nitrat, som er udvasket på overfladen, og ilt (1). Menneskets aktiviteter har de seneste årtier medført store ændringer i sammensætningen af grundvandet. Der er tilført kvælstof og pesticider primært fra landbruget, og der er nedsivning af organiske stoffer som olie og klorerede opløsningsmidler fra industrien. Den sure front er med til bl.a. at opløse kridt og kalk, hvorved der tilføres calcium og magnesium til grundvandet. Dette er med til at påvirke hårdheden af grundvandet. Hårdheden af grundvandet i Jammerbugt Kommune ligger ca. mellem hårdhedsgrader (1). Kalkindholdet i jorden er med til at bremse den sure fronts nedtrængen gennem sedimentpakken (hæve ph). Bivirkningen ved opløsningen af kridt/kalk er at der herved også kan frigives klorid, nikkel, fluorid, strontium og arsen til grundvandet (5). Dertil kommer, at eftersom kalken er aflejret i et marint miljø, er ressourcen ofte begrænset nedad til af marint residualt saltvand (5). Under det ferske grundvand findes salt grundvand. Det salte grundvand ligger specielt højt i de kystnære områder, hvor det salte grundvand vil trænge ind under land. Det salte grundvand er tungere end det ferske, hvorfor det vil ligge dybere. Kystnært grundvand kan desuden indeholde Cl -, der kan stamme fra forstøvet havvand, herforuden kan der findes salt grundvand i marine aflejringer. Specielt i de aflejringer, der har en tilstrækkelig lav permabilitet, vil der ses saltholdigt porevand. I aflejringer med høj permabilitet vil regnvand gradvist fortrænge det salte grundvand. Dette har fx været problem for vandindvindingen fra de postglaciale marine aflejringer i Nordjylland. Det salte dybereliggende grundvand i Danmark er generelt meget salt pga. saltaflejringerne fra Perm (perioden fra for ca. 300 til ca. 250 millioner år siden), ca. et par km under terræn. Ved salthorste forekommer det salte grundvand tættere på terrænoverfladen. De redoxpåvirkelige stoffer såsom nitrat, jern, sulfat, metan og svovlbrinte optræder i forskellig grad i grundvandet alt efter, hvor reduceret vandet er. Hvor nitrat ofte er relateret til overfladenære grundvandsmagasiner, mens under stærkt reducerende forhold indeholder vandet methan og svovlbrinte. Det stærkt reducerede vand er sjældent påvirket fra jordoverfladen (3). Disse ioner og gasser kan ved vandbehandling (afgasning, iltning og filtrering) fjernes fra vandet. Sårbarhed Grundvandsmagasinets sårbarhed er et udtryk for hvor hurtigt og i hvilket omfang en forurening vil påvirke grundvandet. Sårbarheden afhænger blandt andet af dæklagstykkelse (Figur 6) og nedsivningsforhold. Nedsivningen af eventuel forurening vil som regel være langsommere i ler end i sand, og der sker samtidig en mindre spredning. Endvidere vil nedsivningen være størst i områder med et frit grundvandsmagasin. Der skelnes mellem frie, spændte og artesiske grundvandsmagasiner. At et magasin er frit betyder, at der indenfor det permeable jordlag er en umættet zone med luft lige over grundvandsspejlet (grundvandspotentialet). At et magasin er spændt betyder, at grundvandspotentialet Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 38

39 ligger højere end indenfor det permeable jordlag. Magasinet er derfor under tryk grundet et overliggende lavpermeabelt lag, fx ler. I Artesiske grundvandsmagasiner står grundvandsspejlet højere end terrænoverfladen. Fra artesiske magasiner vil grundvandet komme ud som kildevæld. Figur 6: Lertykkelse. Det primære grundvandsmagasin i Jammerbugt Kommune kan overordnet betragtes havende en sårbarhed i intervallet fra lav til middel grundet lerlagenes udstrækning og tykkelser (2). Kvantitet Grundvandsdannelsen foregår ved nedsivning af vand fra overfladen. Det er langt fra al nedbør, der ender som grundvand, da en stor del bliver forbrugt i de øvre jordlag af planter, noget går til fordampning og der sker en afstrømning til vandløb, søer og kloakker. For at have et godt grundlag til vurderingen af kvantiteten af det rene grundvand er det vigtigt at have pejlinger samt data for, hvor meget grundvand der pumpes op. Dette er vigtigt for, at kunne følge udviklingen i mængden af grundvand, samt hvor der skal sættes ekstra ind i forhold til beskyttelse af grundvandsressourcen. Generelt er det begrænset data, der foreligger for Jammerbugt Kommune med hensyn til udnyttelsen af grundvandsressourcen. På Figur 7 ses en oversigt over udnyttelsen af grundvandsressourcen på landsplan. Ud fra denne figur kan det vurderes, at der ikke er en overudnyttelse af ressourcen i Jammerbugt Kommune. Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune Side 39