Forsøgsvejledning - Iltoptagelse
|
|
- Holger Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes ved tilførsel af ilt (aerobt arbejde). Kulhydrater (glycogen) kan også spaltes uden brug af ilt (anaerobt arbejde). Langt det meste af det arbejde vi udfører, er aerobt arbejde og man kan måle kroppens evne til at udføre aerobt arbejde ved at måle på omsætningen af ilt ved maksimal arbejdsintensitet. Hvis dette skal gøres helt præcist kræver det, at man kender mængden af ilt i både indåndings- og udåndingsluften. Desuden kræves at man ved hvor mange liter luft, der er blevet respireret pr. min. da så kan finde iltforbruget pr. min (iltoptagelseshastigheden). Iltoptagelseshastigheden (Vo 2 målt som l O 2 /min) er et udtryk for den mængde ilt, som vores krop har brug for at udføre et givent stykke arbejde. Indåndingsluften består af 20.94% O 2, 0.03% CO 2 og 79.03% Kvælstof (N). Når vi arbejder aerobt omdannes O 2 til CO 2 i kroppen, mens N forbliver upåvirket. Jo mere veltrænet vores krop er til aerobt arbejde, jo større mængder blod kan vores hjerte sende rundt i kroppen pr. hjerteslag (slagvolumen) og kroppen bliver bedre til at udnytte den ilt, som transporteres rundt med blodet. Dvs. at ved et givent stykke arbejde, som kræver en vis mængde energi og ilt, vil en veltrænet person have en lavere puls end en utrænet, da mere blod og dermed ilt sendes ud i musklerne pr. hjerteslag. Da vores maksimale puls er afhængig af vores alder og ikke vores træningstilstand, vil en veltrænet person (ift. en utrænet på samme alder) også kunne tilføre kroppen mere ilt, når der arbejdes tæt på max. puls og dermed arbejde ved højere intensitet end en utrænet person. 1
2 Således er slagvolumen sammen med den maksimale puls afgørende for den maksimale intensitet, hvormed vi kan arbejde. Dvs. at en veltrænet person har mulighed for at skabe et større iltforbrug pr. min. ift. mindre veltrænet person. Måling af iltoptagelse: Når vi skal måle Vo 2, drejer det sig rent praktisk om at man trække iltmængden i udåndingsluften fra iltmængden i indåndingsluften. Hvis vi så også måler hvor hurtigt vi trækker vejret (liter luft/min) kan vi beregne iltforbruget. Fx: Ilt i indåndingsluft: 20.94% Ilt i udåndingsluft: 16.34% Mængde udåndet luft/min.: 19 liter/min. (Vi antager, at volumen af indåndings og udåndingsluften er den samme.) Således har kroppen optaget 20.94% % = 4.6% af 19 liter luft/min. 19 l 4.6% = 0.87 l O 2 /min. Estimering af maksimal iltoptagelse (Vo 2 -max) og kondital For at finde den maksimale Vo 2, kan man lave en test, hvor man måler under en maksimal intensitet, som kan holdes i 1 min. Fx cykles på en ergometercykel og man finder den intensitet, hvor pulsen ligger på ca. 160 slag/min. Derefter øges intensiteten med 10% for hvert 3. min., hver 2. min og til sidst hver minut. Det kræver, at der opsamles luft de sidste 2-3 min. i tilfælde af at forsøgspersonen må stoppe. Dette er en relativ præcis metode til at måle Vo 2 -max. Hvis man skal bestemme en persons kondital, skal man tage højde for personens vægt, da en stor person naturligvis kan omsætte mere ilt end en lille, da den store person har en større mængde muskler til at forbrænde ilten. Konditallet er således: ml O 2 /min/kg legemsvægt. NB: Kondital er i ml O 2 og ikke l O 2. Dvs. vejer man 70kg og har en Vo 2 -max på 3.5 l O 2 /min har man et kondital på: 3.5 lo 2 /min / 70 kg 1000 ml = 50 ml O 2 /min/kg To-punkts testen. En anden metode er at lave en test ved lavere intensiteter også bruge en målt eller beregnet maks. puls til at estimere Vo 2 -max. Maks. pulsen kan beregnes ud fra formlen: 208 (alder 0.7) Kilde: Age-predicted maximal heart rate revisited. Tanaka H, Monahan KD, Seals DR J Am Coll Cardiol 2001 Jan;37(1):153-6 Fx: Mand 33 år, vægt 70 kg. Beregnet maks. puls ud fra alder: 208 (alder 0.7) = 185 slag/min Arb. 1: puls 110 og Vo 2 = 1.2 l O 2 /min Arb. 2: puls 150 og Vo 2 = 2.0 l O 2 /min Følgende formel bruges: ( Vo2 (2) Vo2 (1) ( maks. puls puls(2)) + Vo2 (2) = Vo puls(2) puls(1) 2 max 2
3 Puls maxpuls * * : arb. 1 og arb * Vo 2 Kondital: 2.7 l O 2 /min 1000 /70 kg = 38.6 ml O 2 /min/kg Man kan evt. sammenligne med nedenstående liste. Normalbefolkning -mænd Alder Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt < > < > < > < > < > < >38 Normalbefolkning - kvinder Alder Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt < > < > < > < > < >40 Verdensklasseatleter (løb, cykling, roning, langrend etc.) Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt Mænd < > 90 Kvinde < > 72 Indirekte tests: Ofte bruger man i skolesammenhæng indirekte tests til at måle konditallet. Ved hjælp af et stort personer, hvor man har målt deres kondital direkte og samtidig målt deres tidsforbrug ifm. udførelsen af fx en løbetest (fx bip-test, coopertest) har man kunnet udarbejde skemaer, som estimerer konditallet ud fra tiden, det tager at gennemfører testen. 3
4 Metode Vi skal i denne øvelse benytte to-punktsmetoden. Dvs. måle iltoptagelsen ved 2 såkaldte submaksimale arbejdsintensiteter. Derefter ekstrapolerer vi til en estimeret maksimal puls og finder den maksimale iltoptagelse og dividerer den med forsøgspersonens vægt. Vo 2 kan også bruges til at beregne energiforbruget i kroppen tilnærmelsesvis, da vi ved, at forbrænding af en liter O 2 i kroppen frigiver ca kj/l O 2. Samtidig kan vi på ergometercyklen se, hvor meget energi (Watt eller J/s), der bruges for at drive pedalerne rundt med den pågældende frekvens og modstand. Når vi har kroppens energiforbrug og det energibehov, som arbejdet kræver, kan vi beregne nettonyttevirkningen. Dette begreb er et udtryk for hvor stor del af den mængde energi, som kroppen producerer, egentlig går til at drive pedalerne rundt. Kort sagt hvor effektiv er kroppens forbrændingsmotor. Normalt bruges avanceret og kostbart udstyr til at udføre direkte målinger af iltoptagelsen, men vi håber, at det hermed er muligt at få nogle rimelig pålidelige målinger for en rimelig penge. Den største udgift går til iltmåleren og evt. respirationsventilen. Samtidig er det meningen at øvelsen kan give eleverne forståelse for energiomsætning og for hvad der sker inde i kroppen, når man forbruger ilt. Dette motiverer forhåbentlig til eleverne søger, at blive en veltrænede frem for utrænede Apparatur - 1 Forsøgsperson - Ergometercykel - Iltmåler (Vernier ca kr.) passer til LoggerPro - LoggerPro software og PC mundstykker og en næseklemme - Respirationsventil - Et stopur - En pulsmåler - Evt. et termometer, et barometer og luftfugtighedsmåler Til opsamlingssække: - Solide plastiksække (skraldesække 110 l) - Respirationsslanger (fx til regntønder kan købes i Silvan) - Lukkehane (1 ) kan købes i Silvan - Gaffatape (Silvan) - Nippelrør (lille stykke rør med gevind i begge ender) (1 ) Jeps, kan købes i Silvan Til volumenbestemmelse: - Et spirometer (kan købes elektronisk hos Vernier ca kr.) eller - En kasse eller cylinderformet rør, som en skraldesæk kan udfylde i omfang. Dimensionerne på kassen skal kendes. Lav evt. et låg, som er lidt mindre en kassen, så det kan glide ned i kassen. eller - En stor balje med vand med volumenmål på siden. En skraldesæk skal kunne passe ned i den og dækkes af vandet. 4
5 Procedure: 1. Ergometercyklen indstilles, så den passer til forsøgspersonen (fp). 2. Vedkommende sadler op og varmer op i 5-10 min med en kadence 80 pedalomdrejninger pr. min. Belastningen skal blot være ganske let. 3. Imens foretages en registrering af iltprocenten i luften i ca. 30 sek. vha. iltmåleren og LoggerPro. 4. Efter opvarmningen indstilles belastningen (der lægges vægte på, så friktionen mellem lærredsbåndet og svinghjulet øges), så pulsen stabiliserer sig på ca. 130 slag pr. min. Effekten i Watt aflæses på cyklen og skrives ned. Vejrtrækningen må gerne foregå gennem mundstykke og respirationsventil, når belastningen indstilles, så fp vænner sig til dette. 5. Når pulsen er stabil, påsættes en opsamlingssæk på respirationsventilen og stopuret startes i det øjeblik sækken tilsluttes. NB: Sækken skal trykkes helt tom for luft inden den monteres. 6. Pulsen registreres hver 30. sek. mens sækken fyldes. Evt. tælles antal respirationer. 7. Når sækken er ca. ¾ fuld lukkes der for hanen og stopuret stoppes og sækken afmonteres. 8. Fp stopper 9. Opsamlingssækken sættes nu forsigtigt ned i volumenkassen og låget lægges på, så sækken er vandret i toppen og fylder kassen ud. Det aflæses, hvor langt sækken/låget når op langs siden. 10. Sækken åbnes og iltmåleren sættes ned i toppen, mens der trykkes lidt luft ud af sækken. Stop, når iltmåleren slutter tæt. Start registreringen af iltprocenten i LoggerPro og lad den køre i min. 30 sek. Iltprocenten skulle gerne stabiliserer sig efter sek. 11. Punkt 1-7 gentages blot med en belastning, som medfører en puls på ca (Hvis fp er over 40 år kan man arbejde ved hhv. 110 og 150 slag/min.) 12. Hvis fp er frisk kan vedkommende cykle videre, mens belastningen gradvist øges hvert minut indtil pulsen ikke stiger mere. Denne aflæses og skrives ned. Hvis man ønsker at se lineariteten i Vo 2 sammen med pulsen, kan man lave 3 målinger, fx ved puls 110, 140, 170 afhængig af alder. NB: Hvis man gerne vil sammenligne Vo 2 -målingerne fra samme person men på forskellige dage, bør man tage højde for at faktorer som barometertryk, temperatur og luftfugtighed kan påvirke luftens volumen og dermed målingen af sækkens volumen. Man kan dog gange sækkens volumen med en faktor, som standardiserer volumen til en standard temperatur, tryk og tør luft. Faktoren hedder STPD (standard temperature, pressure, dry). 1 p e STPD = ( T / 273) hvor T er temperaturen i rummet, p er barometertrykket i mmhg og e er luftfugtigheden. Den bliver ofte omkring
6 Databehandling. Navn, Vægt, Estimeret maks. puls. Evt. STPD-faktor: Målinger Sæk 1 Sæk 2 Evt. sæk 3 Tid (fyldning af sæk) Puls 1: 2: 3: 4: Middel: 1: 2: 3: 4: Middel: 1: 2: 3: 4: Middel: Antal respirationer Sækvolumen Iltprocent i sækken Belastning på cyklen (Watt) Evt. kadence Beregninger Respiration (l/min) Sækvolumen/tid Iltoptagelse (l O 2 /min) Respiration (ilt% luft ilt% sæk) STPD: STPD: STPD: Kondital: ( Vo2 (2) Vo2(1) ( maks. puls puls(2)) + Vo2 (2) = Vo2 max puls(2) puls(1) Resultat: ml O 2 /min/kg Nettonyttevirkning (N): N = Energi brugt på at drive pedalerne (Watt eller J/s) (Vo 2 (arbejde) Vo 2 (hvile)) 20.5 Kj/l O 2 (iltens energetiske værdi) Vo 2 (hvile) kan bestemmes ved at fylde en sæk, mens man ligger ned inden forsøget. Man kan også sætte værdien til 0.25 l O 2 /min, som gælder for de fleste. (J/s kan omregnes til Kj/min ved at dividere med 1000 og gange med 60) Resultat: Sæk 1: % Sæk 2: % 6
7 Diskussion Denne direkte måling af iltoptagelsen har desværre lidt usikkerheder, som der skal redegøres for. - Dels, så er mængden af indåndingsluften og udåndingsluften ikke helt konstant, men svinger lidt mellem respirationerne. Dette medfører dog ikke større udsving end et par %, men følsomheden over for denne faktor er størst ved lave belastninger. - Desuden er iltens energetiske værdi afhængig af fp s kostsammensætning og arbejdsintensiteten, da glycogenforbrænding giver ilten en højere energetisk energi end fedtforbrænding. Ved normal blandet kost og med de benyttede intensiteter vil den dog være tæt på den benævnte. - Sluttelig er der diverse måleusikkerheder, som I selv kan opridse, da de sikkert er blevet eksponeret under forsøget. Spørgsmål man kan diskutere: - Er resultatet af denne semi-direkte måling af iltoptagelsen mere præcis og anvendelig end en indirekte test? - Er målet at få et resultat (Vo 2 ) til eleverne eller er det at introducere principperne og fysiologien/fysikken til eleverne. - Fordele og ulemper ved testen praktisk, pædagogisk og ift. mål? - Hvordan kan denne opgave videreudvikles/ændres og yderligere tilpasses a, b, c niveau? Kan relevansen øges for hhv. idræt, htx, fysik? P.S. Hvis man på skolen har en ældre Monark ergometercykel med modstanden angivet i Kilopond kan man blot gange dette med tyngdeacceleration (9.82 m/s 2 ) og gange videre med det antal meter svinghjulet kører pr. min (Dvs. kadence gearing hjulets omkreds). Så får man J/min. 7
Konditest: Idrætsrapport/journal
Idrætsrapport/journal Konditest: Formål: At bestemme konditallet ved 2 forskellige testmetoder: 1. 20m Pendulløbetest 2. 2-punktstest på ergometercykel Forsøgsbeskrivelse: Forsøg 1: Alle på idræts holdet
Læs mereBrug pulsen til at forbedre din konditionstræning
Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereSUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet
Læs mereSKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation
SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereMålinger af stofskifte
Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen
Læs mereGodthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mere- Sådan kan du let holde øje med din løbeform
TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden
Læs mereHøjintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Læs mereAerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning
Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,
Læs mereKrop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi
Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs merePulstræning. 15-03-2010 Hans Chr
Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt
Læs mereUDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?
MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center
Læs mereBeregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl
Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereJakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen
. Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...
Læs mereMAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS
MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu
Læs mereTræningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.
Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d. Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens
Læs mereFormål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER).
- Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). Teori Aerob fitness er evnen til at arbejde kontinuerligt
Læs mereFormtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform
let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,
Læs merea Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
Læs mere6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.
Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når
Læs mere1. Hovedramme 2. Bag stabilisator 3. For stabilisator 4. Cykelstyrsstang 5. Cykelstyr 6. Computer 7. Sædestang 8. Sæde 9. Pedaler 10.
1. Hovedramme 2. Bag stabilisator 3. For stabilisator 4. Cykelstyrsstang 5. Cykelstyr 6. Computer 7. Sædestang 8. Sæde 9. Pedaler 10. Plastik beslag 11. Adapter (6VDC, 500mA) M8x70 bolt (4)-4 M8x15mm skrue
Læs mereUdholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit
Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens
Læs mereDetræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form
Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mereTESTMANUAL. Patientinterview og konditionstest
TESTMANUAL Patientinterview og konditionstest 2006 Testmanual Patientinterview og konditionstest Testmanual - Patientinterview og konditionstest Testmanualen er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sinus
Læs mereProgram for Kvart Jernmand lørdag d. 9. juli 2016.
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 9. juli 2016. Programmet starter mandag d. 4. januar (uge 1) og slutter med konkurrencen søndag d. 10 juli. (uge 27)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man kan
Læs mere30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.
Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man
Læs mereProgram for DM ½ Jernmand søndag d. 10. juli 2016.
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 10. juli 2016. Programmet starter mandag d. 4. januar (uge 1) og slutter med konkurrencen søndag d. 10 juli. (uge 27)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man kan
Læs mereLØBETRÆNING. - Teori og praksis
LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)
Læs mereguide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I
Læs mereUKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT
Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereBrugermanual. Titan EveresT Motionscykel
Brugermanual EveresT Motionscykel Titan EveresT Motionscykel Dette product er designet, produceret, testet og certificeret for udvidet fitnesstræning. Kære Kunde, Tak fordi du har valgt denne motionscykel.
Læs mereBlodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11
Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor
Læs mere7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN
1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig
Læs mereOVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING
OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING Hvilke præstations- og konkurrencemål har jeg? Hvor megen tid kan/vil jeg afsætte til træning/konkurrence? Er der rimelige proportioner mellem opstillede mål og træningstid?
Læs mereProgram for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015.
Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man
Læs mereStyrketræning for Kajakroere
Styrketræning for Kajakroere Oktober 2001 Foto: Tekst: Bo Kristensen Christian Madsen Indledning Gennem styrketræning kan du forbedre følgende fire fysiske elementer: 1. Din maksimale styrke 2. Din dynamiske
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereSund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling
Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken
Læs mereysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08
ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereOptimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og
Læs mereEnergiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,
Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,
Læs mere03-06-2013. www.motion-online.dk
Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereIntensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters
Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereWatt Træning med BODY BIKE Connect
Watt Træning med BODY BIKE Connect Hvor langt kører man på en lektion? Hvor hurtigt kører man? Hvad svarer det til hvis man cyklede på landevejen? Hvor hårdt træder man? Hvor meget energi producerer man
Læs mereForside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Danni T. Pedersen og Peter Eduard. Skole: ScienceLab.dk Klassetrin: 6-12 Fag: Biologi, fysik og samfundsfag. Titel på projekt: Sundhedskonsulenterne
Læs mereRespiration og stofskifte Forsøgsvejledning
Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereForsyn dig selv med energi
Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger
Læs merePRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig
PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN Tilbehør Bolig FROSTSIKRING Produktbeskrivelse I modstrømsvekslere med høj temperaturvirkningsgrad vil der i perioder med frost, ske en til-isning. Styringen i Nilans aggregater
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs merePersonal Profile. For. john Hansen --------------------------------------
Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne
Læs mereHvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!
Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.
Læs mereTræningspavilloner Vejledning til øvelser
Kultur og Idræt Træningspavilloner Vejledning til øvelser Du finder træningspavillonerne ved Farum Svømmehal, Idrætsvænget 2, 3520 Farum TRÆNING I NATUREN Det er aldrig for sent at begynde at træne! Træning
Læs merewww.sproejtepudser.dk
SPRØJTEPUDSER VEJLEDNING I BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse. 1. Vejledningens formål 2. Forhandler samt produktbeskrivelse 2.1. Forhandler 2.2. Produkt 2.3. Produktbeskrivelse 2.4. CE-mærket
Læs mereMotion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen
Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereHer skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Læs mereUkiftning af forreste Trækaksler Toyota Landcruiser HJ61 1987
Ukiftning af forreste Trækaksler Toyota Landcruiser HJ61 1987 Created by Mr. Harder (HJ61)! Start med at ridse-mærke (det letter isætningen), så det er til at se hvor de forskellige dele har siddet som
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereHVOR FORSVINDER RØGEN HEN?
KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen
Læs mereRespiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11
Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mere2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse
2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereEksplosionssikring i Træpille Industrien
Eksplosionssikring i Træpille Industrien Præsentation af Gustaf Fagerberg A/S ved Erik Wienke Hvad skal der til for at en eksplosion kan opstå? (koncentration) Ilt Dispersion Lukket volumen Brændstof (koncentration)
Læs mereKonditionstestning. Hvad er kondition? Kondition Testning, træning og metoder. O 2 ind. O 2 ud. Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
Kondition Testning, træning og metoder Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Laboratorie baseret forskning Kommune baseret forskning orskningsbaseret undervisning og formidling til sundhedsprofessionelle
Læs mereDen Motiverende Rygskole
Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereGrundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Læs mereSådan forbedrer du din cykeltræning
Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse
Læs mereTræningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)
Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning
Læs mereMåling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser
Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Monitorering af fysisk aktivitet i befolkningen Statens Institut for Folkesundhed 9. Maj 2005 Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereKolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport
Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereHurtig, hurtigere, hurtigst
Hurtig, hurtigere, hurtigst Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min., og som udgangspunkt vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet
Læs mereDagens instruktør. Britta Boe Andersen
Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør
Læs mereEr du slave af vægten?
Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,
Læs mereIndhold 60 min let cykling 60 min let cykling 90 min let cykling 10 min opvarmning cykling
Uge 1 Intensitet let (snakke) let let moderat Varighed 60 min 60 min 90 min 50 min Indhold 60 min let 60 min let 90 min let 10 min opvarmning 4 x (1 min moderat /1 min let imellem) 30 min moderat Uge 2
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 05/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Htx Idræt C Ida Schmidt Nielsen (ISN) 8sl315idræt
Læs mereFysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer
B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin
Læs mere