Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøgsvejledning - Iltoptagelse"

Transkript

1 Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes ved tilførsel af ilt (aerobt arbejde). Kulhydrater (glycogen) kan også spaltes uden brug af ilt (anaerobt arbejde). Langt det meste af det arbejde vi udfører, er aerobt arbejde og man kan måle kroppens evne til at udføre aerobt arbejde ved at måle på omsætningen af ilt ved maksimal arbejdsintensitet. Hvis dette skal gøres helt præcist kræver det, at man kender mængden af ilt i både indåndings- og udåndingsluften. Desuden kræves at man ved hvor mange liter luft, der er blevet respireret pr. min. da så kan finde iltforbruget pr. min (iltoptagelseshastigheden). Iltoptagelseshastigheden (Vo 2 målt som l O 2 /min) er et udtryk for den mængde ilt, som vores krop har brug for at udføre et givent stykke arbejde. Indåndingsluften består af 20.94% O 2, 0.03% CO 2 og 79.03% Kvælstof (N). Når vi arbejder aerobt omdannes O 2 til CO 2 i kroppen, mens N forbliver upåvirket. Jo mere veltrænet vores krop er til aerobt arbejde, jo større mængder blod kan vores hjerte sende rundt i kroppen pr. hjerteslag (slagvolumen) og kroppen bliver bedre til at udnytte den ilt, som transporteres rundt med blodet. Dvs. at ved et givent stykke arbejde, som kræver en vis mængde energi og ilt, vil en veltrænet person have en lavere puls end en utrænet, da mere blod og dermed ilt sendes ud i musklerne pr. hjerteslag. Da vores maksimale puls er afhængig af vores alder og ikke vores træningstilstand, vil en veltrænet person (ift. en utrænet på samme alder) også kunne tilføre kroppen mere ilt, når der arbejdes tæt på max. puls og dermed arbejde ved højere intensitet end en utrænet person. 1

2 Således er slagvolumen sammen med den maksimale puls afgørende for den maksimale intensitet, hvormed vi kan arbejde. Dvs. at en veltrænet person har mulighed for at skabe et større iltforbrug pr. min. ift. mindre veltrænet person. Måling af iltoptagelse: Når vi skal måle Vo 2, drejer det sig rent praktisk om at man trække iltmængden i udåndingsluften fra iltmængden i indåndingsluften. Hvis vi så også måler hvor hurtigt vi trækker vejret (liter luft/min) kan vi beregne iltforbruget. Fx: Ilt i indåndingsluft: 20.94% Ilt i udåndingsluft: 16.34% Mængde udåndet luft/min.: 19 liter/min. (Vi antager, at volumen af indåndings og udåndingsluften er den samme.) Således har kroppen optaget 20.94% % = 4.6% af 19 liter luft/min. 19 l 4.6% = 0.87 l O 2 /min. Estimering af maksimal iltoptagelse (Vo 2 -max) og kondital For at finde den maksimale Vo 2, kan man lave en test, hvor man måler under en maksimal intensitet, som kan holdes i 1 min. Fx cykles på en ergometercykel og man finder den intensitet, hvor pulsen ligger på ca. 160 slag/min. Derefter øges intensiteten med 10% for hvert 3. min., hver 2. min og til sidst hver minut. Det kræver, at der opsamles luft de sidste 2-3 min. i tilfælde af at forsøgspersonen må stoppe. Dette er en relativ præcis metode til at måle Vo 2 -max. Hvis man skal bestemme en persons kondital, skal man tage højde for personens vægt, da en stor person naturligvis kan omsætte mere ilt end en lille, da den store person har en større mængde muskler til at forbrænde ilten. Konditallet er således: ml O 2 /min/kg legemsvægt. NB: Kondital er i ml O 2 og ikke l O 2. Dvs. vejer man 70kg og har en Vo 2 -max på 3.5 l O 2 /min har man et kondital på: 3.5 lo 2 /min / 70 kg 1000 ml = 50 ml O 2 /min/kg To-punkts testen. En anden metode er at lave en test ved lavere intensiteter også bruge en målt eller beregnet maks. puls til at estimere Vo 2 -max. Maks. pulsen kan beregnes ud fra formlen: 208 (alder 0.7) Kilde: Age-predicted maximal heart rate revisited. Tanaka H, Monahan KD, Seals DR J Am Coll Cardiol 2001 Jan;37(1):153-6 Fx: Mand 33 år, vægt 70 kg. Beregnet maks. puls ud fra alder: 208 (alder 0.7) = 185 slag/min Arb. 1: puls 110 og Vo 2 = 1.2 l O 2 /min Arb. 2: puls 150 og Vo 2 = 2.0 l O 2 /min Følgende formel bruges: ( Vo2 (2) Vo2 (1) ( maks. puls puls(2)) + Vo2 (2) = Vo puls(2) puls(1) 2 max 2

3 Puls maxpuls * * : arb. 1 og arb * Vo 2 Kondital: 2.7 l O 2 /min 1000 /70 kg = 38.6 ml O 2 /min/kg Man kan evt. sammenligne med nedenstående liste. Normalbefolkning -mænd Alder Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt < > < > < > < > < > < >38 Normalbefolkning - kvinder Alder Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt < > < > < > < > < >40 Verdensklasseatleter (løb, cykling, roning, langrend etc.) Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt Mænd < > 90 Kvinde < > 72 Indirekte tests: Ofte bruger man i skolesammenhæng indirekte tests til at måle konditallet. Ved hjælp af et stort personer, hvor man har målt deres kondital direkte og samtidig målt deres tidsforbrug ifm. udførelsen af fx en løbetest (fx bip-test, coopertest) har man kunnet udarbejde skemaer, som estimerer konditallet ud fra tiden, det tager at gennemfører testen. 3

4 Metode Vi skal i denne øvelse benytte to-punktsmetoden. Dvs. måle iltoptagelsen ved 2 såkaldte submaksimale arbejdsintensiteter. Derefter ekstrapolerer vi til en estimeret maksimal puls og finder den maksimale iltoptagelse og dividerer den med forsøgspersonens vægt. Vo 2 kan også bruges til at beregne energiforbruget i kroppen tilnærmelsesvis, da vi ved, at forbrænding af en liter O 2 i kroppen frigiver ca kj/l O 2. Samtidig kan vi på ergometercyklen se, hvor meget energi (Watt eller J/s), der bruges for at drive pedalerne rundt med den pågældende frekvens og modstand. Når vi har kroppens energiforbrug og det energibehov, som arbejdet kræver, kan vi beregne nettonyttevirkningen. Dette begreb er et udtryk for hvor stor del af den mængde energi, som kroppen producerer, egentlig går til at drive pedalerne rundt. Kort sagt hvor effektiv er kroppens forbrændingsmotor. Normalt bruges avanceret og kostbart udstyr til at udføre direkte målinger af iltoptagelsen, men vi håber, at det hermed er muligt at få nogle rimelig pålidelige målinger for en rimelig penge. Den største udgift går til iltmåleren og evt. respirationsventilen. Samtidig er det meningen at øvelsen kan give eleverne forståelse for energiomsætning og for hvad der sker inde i kroppen, når man forbruger ilt. Dette motiverer forhåbentlig til eleverne søger, at blive en veltrænede frem for utrænede Apparatur - 1 Forsøgsperson - Ergometercykel - Iltmåler (Vernier ca kr.) passer til LoggerPro - LoggerPro software og PC mundstykker og en næseklemme - Respirationsventil - Et stopur - En pulsmåler - Evt. et termometer, et barometer og luftfugtighedsmåler Til opsamlingssække: - Solide plastiksække (skraldesække 110 l) - Respirationsslanger (fx til regntønder kan købes i Silvan) - Lukkehane (1 ) kan købes i Silvan - Gaffatape (Silvan) - Nippelrør (lille stykke rør med gevind i begge ender) (1 ) Jeps, kan købes i Silvan Til volumenbestemmelse: - Et spirometer (kan købes elektronisk hos Vernier ca kr.) eller - En kasse eller cylinderformet rør, som en skraldesæk kan udfylde i omfang. Dimensionerne på kassen skal kendes. Lav evt. et låg, som er lidt mindre en kassen, så det kan glide ned i kassen. eller - En stor balje med vand med volumenmål på siden. En skraldesæk skal kunne passe ned i den og dækkes af vandet. 4

5 Procedure: 1. Ergometercyklen indstilles, så den passer til forsøgspersonen (fp). 2. Vedkommende sadler op og varmer op i 5-10 min med en kadence 80 pedalomdrejninger pr. min. Belastningen skal blot være ganske let. 3. Imens foretages en registrering af iltprocenten i luften i ca. 30 sek. vha. iltmåleren og LoggerPro. 4. Efter opvarmningen indstilles belastningen (der lægges vægte på, så friktionen mellem lærredsbåndet og svinghjulet øges), så pulsen stabiliserer sig på ca. 130 slag pr. min. Effekten i Watt aflæses på cyklen og skrives ned. Vejrtrækningen må gerne foregå gennem mundstykke og respirationsventil, når belastningen indstilles, så fp vænner sig til dette. 5. Når pulsen er stabil, påsættes en opsamlingssæk på respirationsventilen og stopuret startes i det øjeblik sækken tilsluttes. NB: Sækken skal trykkes helt tom for luft inden den monteres. 6. Pulsen registreres hver 30. sek. mens sækken fyldes. Evt. tælles antal respirationer. 7. Når sækken er ca. ¾ fuld lukkes der for hanen og stopuret stoppes og sækken afmonteres. 8. Fp stopper 9. Opsamlingssækken sættes nu forsigtigt ned i volumenkassen og låget lægges på, så sækken er vandret i toppen og fylder kassen ud. Det aflæses, hvor langt sækken/låget når op langs siden. 10. Sækken åbnes og iltmåleren sættes ned i toppen, mens der trykkes lidt luft ud af sækken. Stop, når iltmåleren slutter tæt. Start registreringen af iltprocenten i LoggerPro og lad den køre i min. 30 sek. Iltprocenten skulle gerne stabiliserer sig efter sek. 11. Punkt 1-7 gentages blot med en belastning, som medfører en puls på ca (Hvis fp er over 40 år kan man arbejde ved hhv. 110 og 150 slag/min.) 12. Hvis fp er frisk kan vedkommende cykle videre, mens belastningen gradvist øges hvert minut indtil pulsen ikke stiger mere. Denne aflæses og skrives ned. Hvis man ønsker at se lineariteten i Vo 2 sammen med pulsen, kan man lave 3 målinger, fx ved puls 110, 140, 170 afhængig af alder. NB: Hvis man gerne vil sammenligne Vo 2 -målingerne fra samme person men på forskellige dage, bør man tage højde for at faktorer som barometertryk, temperatur og luftfugtighed kan påvirke luftens volumen og dermed målingen af sækkens volumen. Man kan dog gange sækkens volumen med en faktor, som standardiserer volumen til en standard temperatur, tryk og tør luft. Faktoren hedder STPD (standard temperature, pressure, dry). 1 p e STPD = ( T / 273) hvor T er temperaturen i rummet, p er barometertrykket i mmhg og e er luftfugtigheden. Den bliver ofte omkring

6 Databehandling. Navn, Vægt, Estimeret maks. puls. Evt. STPD-faktor: Målinger Sæk 1 Sæk 2 Evt. sæk 3 Tid (fyldning af sæk) Puls 1: 2: 3: 4: Middel: 1: 2: 3: 4: Middel: 1: 2: 3: 4: Middel: Antal respirationer Sækvolumen Iltprocent i sækken Belastning på cyklen (Watt) Evt. kadence Beregninger Respiration (l/min) Sækvolumen/tid Iltoptagelse (l O 2 /min) Respiration (ilt% luft ilt% sæk) STPD: STPD: STPD: Kondital: ( Vo2 (2) Vo2(1) ( maks. puls puls(2)) + Vo2 (2) = Vo2 max puls(2) puls(1) Resultat: ml O 2 /min/kg Nettonyttevirkning (N): N = Energi brugt på at drive pedalerne (Watt eller J/s) (Vo 2 (arbejde) Vo 2 (hvile)) 20.5 Kj/l O 2 (iltens energetiske værdi) Vo 2 (hvile) kan bestemmes ved at fylde en sæk, mens man ligger ned inden forsøget. Man kan også sætte værdien til 0.25 l O 2 /min, som gælder for de fleste. (J/s kan omregnes til Kj/min ved at dividere med 1000 og gange med 60) Resultat: Sæk 1: % Sæk 2: % 6

7 Diskussion Denne direkte måling af iltoptagelsen har desværre lidt usikkerheder, som der skal redegøres for. - Dels, så er mængden af indåndingsluften og udåndingsluften ikke helt konstant, men svinger lidt mellem respirationerne. Dette medfører dog ikke større udsving end et par %, men følsomheden over for denne faktor er størst ved lave belastninger. - Desuden er iltens energetiske værdi afhængig af fp s kostsammensætning og arbejdsintensiteten, da glycogenforbrænding giver ilten en højere energetisk energi end fedtforbrænding. Ved normal blandet kost og med de benyttede intensiteter vil den dog være tæt på den benævnte. - Sluttelig er der diverse måleusikkerheder, som I selv kan opridse, da de sikkert er blevet eksponeret under forsøget. Spørgsmål man kan diskutere: - Er resultatet af denne semi-direkte måling af iltoptagelsen mere præcis og anvendelig end en indirekte test? - Er målet at få et resultat (Vo 2 ) til eleverne eller er det at introducere principperne og fysiologien/fysikken til eleverne. - Fordele og ulemper ved testen praktisk, pædagogisk og ift. mål? - Hvordan kan denne opgave videreudvikles/ændres og yderligere tilpasses a, b, c niveau? Kan relevansen øges for hhv. idræt, htx, fysik? P.S. Hvis man på skolen har en ældre Monark ergometercykel med modstanden angivet i Kilopond kan man blot gange dette med tyngdeacceleration (9.82 m/s 2 ) og gange videre med det antal meter svinghjulet kører pr. min (Dvs. kadence gearing hjulets omkreds). Så får man J/min. 7

Konditest: Idrætsrapport/journal

Konditest: Idrætsrapport/journal Idrætsrapport/journal Konditest: Formål: At bestemme konditallet ved 2 forskellige testmetoder: 1. 20m Pendulløbetest 2. 2-punktstest på ergometercykel Forsøgsbeskrivelse: Forsøg 1: Alle på idræts holdet

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM? MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center

Læs mere

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER).

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). - Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). Teori Aerob fitness er evnen til at arbejde kontinuerligt

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt

Læs mere

TESTMANUAL. Patientinterview og konditionstest

TESTMANUAL. Patientinterview og konditionstest TESTMANUAL Patientinterview og konditionstest 2006 Testmanual Patientinterview og konditionstest Testmanual - Patientinterview og konditionstest Testmanualen er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sinus

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Arbejdsfysiologi og Tests.

Arbejdsfysiologi og Tests. Arbejdsfysiologi og Tests www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Brugermanual. Titan EveresT Motionscykel

Brugermanual. Titan EveresT Motionscykel Brugermanual EveresT Motionscykel Titan EveresT Motionscykel Dette product er designet, produceret, testet og certificeret for udvidet fitnesstræning. Kære Kunde, Tak fordi du har valgt denne motionscykel.

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

03-06-2013. www.motion-online.dk

03-06-2013. www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken

Læs mere

Watt Træning med BODY BIKE Connect

Watt Træning med BODY BIKE Connect Watt Træning med BODY BIKE Connect Hvor langt kører man på en lektion? Hvor hurtigt kører man? Hvad svarer det til hvis man cyklede på landevejen? Hvor hårdt træder man? Hvor meget energi producerer man

Læs mere

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen . Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,

Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering., Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

1. Hovedramme 2. Bag stabilisator 3. For stabilisator 4. Cykelstyrsstang 5. Cykelstyr 6. Computer 7. Sædestang 8. Sæde 9. Pedaler 10.

1. Hovedramme 2. Bag stabilisator 3. For stabilisator 4. Cykelstyrsstang 5. Cykelstyr 6. Computer 7. Sædestang 8. Sæde 9. Pedaler 10. 1. Hovedramme 2. Bag stabilisator 3. For stabilisator 4. Cykelstyrsstang 5. Cykelstyr 6. Computer 7. Sædestang 8. Sæde 9. Pedaler 10. Plastik beslag 11. Adapter (6VDC, 500mA) M8x70 bolt (4)-4 M8x15mm skrue

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING Hvilke præstations- og konkurrencemål har jeg? Hvor megen tid kan/vil jeg afsætte til træning/konkurrence? Er der rimelige proportioner mellem opstillede mål og træningstid?

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Program for Kvart Jernmand lørdag d. 9. juli 2016.

Program for Kvart Jernmand lørdag d. 9. juli 2016. Program for Kvart Jernmand lørdag d. 9. juli 2016. Programmet starter mandag d. 4. januar (uge 1) og slutter med konkurrencen søndag d. 10 juli. (uge 27)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man kan

Læs mere

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 10. juli 2016.

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 10. juli 2016. Program for DM ½ Jernmand søndag d. 10. juli 2016. Programmet starter mandag d. 4. januar (uge 1) og slutter med konkurrencen søndag d. 10 juli. (uge 27)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man kan

Læs mere

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin

Læs mere

Indhold 60 min let cykling 60 min let cykling 90 min let cykling 10 min opvarmning cykling

Indhold 60 min let cykling 60 min let cykling 90 min let cykling 10 min opvarmning cykling Uge 1 Intensitet let (snakke) let let moderat Varighed 60 min 60 min 90 min 50 min Indhold 60 min let 60 min let 90 min let 10 min opvarmning 4 x (1 min moderat /1 min let imellem) 30 min moderat Uge 2

Læs mere

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Test til hjertepatienter

Test til hjertepatienter Test til hjertepatienter Inter-tester reliabilitet af : Submaximal arbejdstest på ergometercykel med taletærskel som intensitetsindikator Aarhus University Hospital Mette Krintel Petersen, Fysioterapeut,

Læs mere

PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig

PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN Tilbehør Bolig FROSTSIKRING Produktbeskrivelse I modstrømsvekslere med høj temperaturvirkningsgrad vil der i perioder med frost, ske en til-isning. Styringen i Nilans aggregater

Læs mere

Træningspavilloner Vejledning til øvelser

Træningspavilloner Vejledning til øvelser Kultur og Idræt Træningspavilloner Vejledning til øvelser Du finder træningspavillonerne ved Farum Svømmehal, Idrætsvænget 2, 3520 Farum TRÆNING I NATUREN Det er aldrig for sent at begynde at træne! Træning

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Danni T. Pedersen og Peter Eduard. Skole: ScienceLab.dk Klassetrin: 6-12 Fag: Biologi, fysik og samfundsfag. Titel på projekt: Sundhedskonsulenterne

Læs mere

www.sproejtepudser.dk

www.sproejtepudser.dk SPRØJTEPUDSER VEJLEDNING I BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse. 1. Vejledningens formål 2. Forhandler samt produktbeskrivelse 2.1. Forhandler 2.2. Produkt 2.3. Produktbeskrivelse 2.4. CE-mærket

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Monitorering af fysisk aktivitet i befolkningen Statens Institut for Folkesundhed 9. Maj 2005 Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Styrketræning for Kajakroere

Styrketræning for Kajakroere Styrketræning for Kajakroere Oktober 2001 Foto: Tekst: Bo Kristensen Christian Madsen Indledning Gennem styrketræning kan du forbedre følgende fire fysiske elementer: 1. Din maksimale styrke 2. Din dynamiske

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I

Læs mere

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

DTriF-Træningslejr Træningslejr

DTriF-Træningslejr Træningslejr DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

Træningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)

Træningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT) Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Sådan forbedrer du din cykeltræning

Sådan forbedrer du din cykeltræning Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION

EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION På trods af daglig konditionstræning, vil astronauterne når de kommer tilbage til jorden efter længere tids ophold i rummet, mærke at deres knogler

Læs mere

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015.

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man

Læs mere

Idékatalog til fordybelsesuge om fysisk aktivitet på Space-skolerne

Idékatalog til fordybelsesuge om fysisk aktivitet på Space-skolerne Idékatalog til fordybelsesuge om fysisk aktivitet på Space-skolerne 4. marts 2010 1 Introduktion Motoriske færdigheder har betydning for børn og unges selvværd, status og sociale udvikling. Undersøgelser

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 05/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Htx Idræt C Ida Schmidt Nielsen (ISN) 8sl315idræt

Læs mere

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen

Læs mere

Science Katalog Til Folkeskolerne

Science Katalog Til Folkeskolerne Science Katalog Til Folkeskolerne Samarbejde med Rødkilde Gymnasium Naturvidenskab uden grænser 1 Forord På Rødkilde Gymnasium ønsker vi, at støtte op om Naturvidenskaben og få de unge til at interessere

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere