Svejsning. De almindeligste svejsemetoder er: Gassvejsning. Elektrodesvejsning. MIG/MAG-svejsning. TIG-svejsning.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svejsning. De almindeligste svejsemetoder er: Gassvejsning. Elektrodesvejsning. MIG/MAG-svejsning. TIG-svejsning."

Transkript

1 Svejsning Generelt om svejsning Svejsning er en vigtig del af det arbejde, der udføres i jernindustrien og inden for bygge- og anlægssektoren. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor meget der bliver svejst på de enkelte virksomheder afhængigt af den produktion, de har. Desuden er der også forskel på, hvilke svejsemetoder der benyttes. Tendensen går i øjeblikket i retning af, at man bliver mere og mere specialiseret, således at man mange steder stort set kun benytter én eller måske to svejsemetoder i det daglige arbejde. De almindeligste svejsemetoder er: Gassvejsning. Elektrodesvejsning. MIG/MAG-svejsning. TIG-svejsning. Det er derfor især disse svejsemetoder, der vil blive nærmere beskrevet i de følgende afsnit. A B C 6 Svejsefuge En svejsning Definitioner Ved en svejsning forstås en forbindelse mellem to eller flere emner af metal. Forbindelsen frembringes ved, at dele af emnerne opvarmes til så høj en temperatur, at der dannes en sammensmeltning eller sammenbinding af disse. I en del tilfælde er det nødvendigt, at der tilføres ekstra materiale, for at der kan opnås en sammensmeltning. Som det ses på figuren, bruges udtrykket svejsning i flere sammenhænge. Man siger, at svejseren udfører en svejsning, når han svejser, og resultatet heraf betegnes også en svejsning. Dette kan måske virke en smule forvirrende, men det er nogle af de fagbetegnelser, man skal lære at kende i forbindelse med svejsning. Svejseprocessen A Før svejsning. B Svejsning. C Efter svejsning. Der er også mange andre betegnelser. Nogle af de mest benyttede til alle svejsemetoderne vil blive gennemgået her. Smede06.indd :56:34

2 Generelt om svejsning Dækstrenge Indtrængning Varmepåvirket zone Svejsemetal Bundstreg Mellemstrenge Grundmateriale En svejsnings opbygning. Svejseudtryk Svejsestrenge En svejsning kan være opbygget af én eller flere svejsestrenge, der benævnes bund-, mellem- og dækstrenge. Grundmateriale Arbejdsstykkets metal, i hvilket svejsningen udføres. Varmepåvirket zone Det område, der har været væsentligt opvarmet under svejsningens udførelse. Indtrængning Svejsemetallets sammensmeltning med grundmaterialet (blanding af svejsemetal og grundmateriale). Svejsemetal Det hjælpemetal, der er tilført svejsningen (elektrode eller tilsatstråd). Smede06.indd :56:38

3 Svejsning 6 Svejsefuger og svejsesømme Svejsefuger I langt de fleste tilfælde, når man skal udføre en svejsning, svejses der i en såkaldt svejsefuge. Ved en svejsefuge forstås det mellemrum, der er mellem de to emner, der skal svejses sammen. Når man har sammensvejst de to emner, taler man ikke længere om en svejsefuge, men om svejsesøm eller en svejsning. Der findes en del forskellige former for svejsefuger lige fra svejsefuger, der ikke kræver tildannelse, til de fugeformer, hvor der kræves tildannelser, før de har den ønskede facon. Udformningen af svejsefugen er afhængig af, hvilke materialer og godstykkelser der skal sammensvejses, hvilken svejsemetode der skal benyttes til udførelsen af svejsningen, samt hvilke krav der er stillet til den færdige svejsnings styrke og egenskaber. Kravet om, at der skal være fuld gennemsvejsning i hele emnet, kræver især ved svejsning af tykkere materialer, at emnet tildannes for at opnå en egnet svejsefuge. Svejsefugen kan tildannes på forskellige måder, hvor man tager hensyn til følgende: Materialet, der skal sammensvejses. Materialets godstykkelse. Hvilken svejsemetode der skal anvendes. Elektrodens diameter ved svejsning med beklædte elektroder. Emnets udformning med hensyn til, om der er adgang til svejsningen fra én side eller fra begge sider. Svejsestillingen. Emnets rethed efter svejsning (vinkeldeformation). Angivelse af svejsefuge. Svejsefuge Fugetyperne betegnes som regel ud fra deres udseende og kan være udført som enkelt- eller dobbeltsidet skærpning. De mest kendte betegnelser er I- og V-fuger, men derudover kan man også møde svejseopgaver, hvor der skal benyttes K-, Y-, X-, U- og J-fuger. Angivelse af svejsesøm. Forskellige fugetyper. Smede06.indd :56:38

4 Svejsefuger og svejsesømme I-fuge I-fugen er den billigste form for fuge at benytte til stumpsømssvejsning, da emnet kan svejses uden nogen tildannelse. Desuden skal der ikke bruges de store mængder af tilsatsmateriale. I-fugen benyttes især ved svejsning af mindre godstykkelser. Der opnås lettere fuld gennemsvejsning, hvis der holdes en spalteåbning på ca. 0,5 gange materialetykkelsen. En svejsnings opbygning. V-fuge V-fugen er den mest benyttede svejsefuge ved svejsning af godstykkelser fra ca. 5 mm og opefter. En almindelig V-fuge kan tildannes ud fra de viste mål og tolerancer. 1 Halv V-fuge Ved stillingssvejsning især side-ind kan man ofte med fordel benytte en halv V-fuge. V T Betegnelser ved tildannet V-fuge. R S 1 Fugekant. R Rodnæse. S Spalteafstand. T Skærpningsvinkel. V Fugevinkel. Smede06.indd :56:39

5 Svejsning 6 Svejsesømme Svejsesømmen forbinder de to emner og indgår som en del af den færdige konstruktion. Kravet til svejsesømmens styrke er derfor, at den mindst skal have samme styrke som de emner, den sammensvejser. Svejsesømme deles normalt op i to hovedgrupper: Kant- og stumpsømme. En kantsømssvejsning er en svejsning, hvor emnerne danner en vinkel, og de sammensvejses normalt, uden at der er fuld forbindelse (gennemsvejsning) i hele materialetykkelsen. Ved stumpsømssvejsning ligger emnerne, der skal sammensvejses, i samme plan, og der er normalt fuld forbindelse i hele materialetykkelsen. Kantsøm Kantsømssvejsning er en meget udbredt form for svejsning, da mange konstruktioner er udformet på en sådan måde, at de emner, der skal sammensvejses, står vinkelret mod hinanden. Da de fleste emner afkortes med vinkelrette kanter, er der som regel ikke tale om de helt store tildannelser for at opnå den ønskede svejsefuge. Kantsømssvejsning er derfor en billig måde at svejse på, hvad angår tildannelse. Forskellige former for svejsesømme. Hjørnesøm T-søm T-søm Overlapsøm Overlapsøm Kantsøm. Kantsømme kan være udformet som overlapssøm, hjørnesøm eller T-søm. Smede06.indd :56:39

6 Svejsefuger og svejsesømme Angivelse af a-mål Svejsesømmens størrelse ved kantsømssvejsning angives ved et a-mål. Svejsesømmens a-mål er lig med højden i mm af den største ligebenede, retvinklet trekant, der kan rummes i svejsesømmen. Ved svejsning med basiske elektroder, især i svejsestillingen lodret stigende, bliver svejsningen ofte overhvælvet (konveks), men dette kan også til en vis grad accepteres afhængigt af, hvilken kvalitetsklasse svejsningen skal godkendes efter (se afsnittet Visuel bedømmelse af svejsninger). Der kan i nogle tilfælde blive stillet krav om, at man skal udføre svejsningen, så denne bliver indadhvælvet (konkav). Denne type svejsesøm kræves især, hvis svejsningen indgår som en del af en konstruktion, der vil blive udsat for store belastninger. Det er som regel de ansatte i konstruktionsafdelingen, der beregner, hvor stort et a-mål der skal svejses med, og angiver dette på tegningen. Hvis der ikke er angivet noget a-mål, er det svejseren, der selv skal fastsætte, hvor stor svejsningen skal være. Man skal være opmærksom på, at svejsningen skal have en størrelse, så den ikke bliver det svage punkt, men samtidig er der heller ikke nogen grund til at overdrive størrelsen af svejsningen. En for stor svejsning er meget uøkonomisk, fordi det for det første tager længere tid at udføre den, og for det andet skal der bruges mere tilsatsmateriale end nødvendigt. Angivelse af en svejsnings a-mål. a Bestemmelse af a-mål En tommelfingerregel er, at a-målet skal være 0,8 gange pladetykkelsen. Hvis man fx skal svejse i 5 mm-plader, skal a-målet være 0,8 5 = 4 mm. Denne regel kan benyttes, når man skal svejse i almindeligt ulegeret konstruktionsstål, Fe 360. Skal man svejse i rustfast stål, siger den samme tommelfingerregel 0,5 gange pladetykkelsen. Bestemmelse af a-mål Tommelfingerregel Materiale 0,8 pladetykkelsen Ulegeret konstruktionsstål, fx Fe 360 0,5 pladetykkelsen Rustfrit stål Konveks kantsøm. Konkav kantsøm. Stående kantsøm. Liggende kantsøm. Smede06.indd :56:40

7 Svejsning 6 Gennemsvejsning. Kantsømme, hvor fugekanten er skærpet. Kantsømme anvendes som nævnt, hvor to plader sammensvejses pladekant mod pladekant eller -side, og kan svejses som enten liggende eller stående kantsøm afhængigt af emnets stilling ved svejsningen. Kantsømme kan også svejses med skærpede fugekanter, hvis der er krav om, at samlingen skal have stor styrke og fuld gennemsvejsning. Dette benyttes især ved svejsning i store godstykkelser. Svejsningens indtrængning S. Stumpsøm Som tidligere omtalt er det karakteristiske for en stumpsøm, at de to emner, der skal svejses sammen, ligger i samme plan. Man kan dog møde stumpsømme i mange forskellige udformninger svejst i varierende materialetykkelser. De helt tynde plader kan man blot støde sammen uden væsentlig tildannelse og svejse med en enkelt streng. Andre gange møder man tykkere materialer, der også skal sammensvejses som en stumpsøm. En sådan stumpsøm kan være opbygget af mange små strenge. Stumpsøm. Sammensvejsning af tynd plade. Stumpsøm i 20 mm plade, der på oversiden skal have en indtrængning på 8 mm og på undersiden 7 mm. Er der tale om godstykkelser på over 4 til 5 mm, er det som regel nødvendigt, at der foretages en skærpning (tildannelse) af pladekanterne, før de sammensvejses. Denne tildannelse er nødvendig, for at man kan opnå det, der kaldes fuld gennemsvejsning af svejsningen. Ved fuld gennemsvejsning forstås, at man udfører svejsningen fra den ene side på en sådan måde, at der også dannes en form for svejsesøm på pladens rodside (bagside). Når der svejses stumpsøm, vil der som oftest være krav om, at svejsningens overside skal have en overvulst for at sikre, at svejsningen har den rigtige styrke. Det vil sige, at svejsningens overflade skal være højere end materialets overflade. Smede06.indd :56:41

8 vejsefuger og svejsesømme Svejsefuger og svejsesømme Derudover er der krav om, at der skal være en glat overgang mellem overvulsten og materialets overflade. Det er dog ikke i alle tilfælde, at der er krav om, at svejsningen skal være svejst med fuld gennemsvejsning. I nogle tilfælde accepteres det, at svejsningens indtrængning (dybde) er mindre end godstykkelsen. I andre tilfælde, hvor man kan komme til at udføre svejsningen fra begge sider, kan der være krav om, at svejsningen fra begge sider skal have en bestemt indtrængning, der ikke nødvendigvis har samme dybde. Det fremgår som regel af symbolerne på svejsetegningen, hvordan svejsningen skal udføres, så den færdige stumpsøm kan opfylde de stillede krav. På de hidtil viste figurer af stumpsømme har de emner, der skal svejses sammen, den samme godstykkelse, men sådan behøver det absolut ikke altid at være. I mange tilfælde kan man blive udsat for at skulle svejse to plader eller to rør sammen, der har forskellige godstykkelser. I sådanne tilfælde er der mange gange krav om, at man over et lille stykke skal udligne denne forskel enten ved slibning eller drejning, hvis der er tale om rør. Udligningen skal foretages, før emnerne sammensvejses. Udligning. A Tildannelse før svejsning. B Færdigsvejst. Grunden til, at materialet skal fjernes, er, at der ellers efter svejsningen vil være en skarp overgang mellem grundmaterialet og svejsningen. Man taler om, at der er en kærvvirkning, som forøger risikoen for, at der kan opstå revner og eventuelle brud, hvis svejsningen bliver hårdt belastet. Smede06.indd :56:42

9 Svejsning 6 Svejsespændinger og deformationer Udvidelse og krympning De fleste metaller udvider sig, når de opvarmes, og trækker sig sammen, når de afkøles igen. Det er ikke alle metaller, der udvider sig lige meget. Man taler her om metallets udvidelseskoefficient, der siger noget om, hvor meget materialet udvider sig ved bestemte temperaturstigninger. Konstruktionsstålets gennemsnitlige varmeudvidelseskoefficient er 0,012 mm/m C. En stålstang, der opvarmes fra 0 til 700 C, bliver således (0, ) 8,4 mm længere pr. meter, når den er fuldt opvarmet, men den trækker sig tilbage til den oprindelige længde på 1 m, når den igen er afkølet. 0C 700 C Udvidelse af stålstang mm 8,4 mm Til sammenligning kan nævnes, at de rustfaste kromnikkel-stål har en udvidelseskoefficient, der er ca. 50 procent større end ståls, nemlig 0,018 mm/m C. For aluminium er den 0,024 mm/m C. Et emne, der opvarmes med en jævn og ensartet varme samtidig med, at det har uhindret mulighed for at udvide sig, vil ved afkøling trække sig (krympe) tilbage til den størrelse og form, det havde, før det blev opvarmet. Efter opvarmning Før opvarmning Krympning af emne, der har været forhindret i udvidelse i længderetningen. Hvis man opvarmer det samme emne som før, men nu hindrer det i at udvide sig i længderetningen, vil det i stedet for udvide sig mere i bredden og højden. Når dette emne afkøles, vil det krympe i alle retninger, også i længderetningen, så resultatet bliver, at det nu er kortere, end det var før opvarmningen, men bredere og højere. Emne før opvarmning Opvarmet emne Afkølet emne Opvarmning og afkøling. Emne, der er forhindret i at udvide sig i længderetningen. Smede06.indd :56:42

10 Svejsespændinger og deformationer Disse spændinger opstår på grund af, at det koldere materiale, der omgiver det opvarmede område, virker på samme måde, som hvis svejsningen var fast indespændt. Det opvarmede materiale forhindres i at udvide sig og krympe, og derfor opstår der indre spændinger i og omkring svejsningen. Den krympning, som fremkommer ved svejsning, bevirker, at det svejste emne forandrer sin form. Er det tynde materialer, man svejser i, kan det tydeligt ses, at pladen har forandret form, så den nu er krum og bølget. Man siger, at materialet har slået eller kastet sig, når der er opstået deformationer som de her viste. Indre spændinger, der fører til brud. Krympespændinger Hvis stålet hindres i at udvide sig, når det varmes op (fast indespænding), vil der opstå indre spændinger i materialet. Det samme vil ske, hvis stålet forhindres i at trække sig sammen (krympe) under afkølingen. I mange tilfælde kan disse indre spændinger i stålet blive så store, at der sker brud i materialet eller svejsningen. Selv i de tilfælde, hvor det emne, man skal svejse, ligger frit, så det uhindret kan udvide og trække sig sammen, vil der opstå større eller mindre spændinger i og omkring det sted, der opvarmes ved svejsningen. Deformationer i plade som følge af svejsning. Ved svejsning i tyndere materialer er det især længdekrympningen i svejsningen, der får materialet til at deformeres. Tværkrympningen har ikke så stor betydning. Hvis man derimod svejser i tykkere materialer, kan det ses, at tværkrympningerne får materialet til at trække sig sammen, så der opstår vinkeldeformationer. Krympninger X Krympning i længderetning. Y Krympning i tværretning. Z Krympning i tykkelse. Vinkeldeformation ved stumpsøm. Smede06.indd :56:43

11 Svejsning 6 Typiske krympninger og deformationer ved svejsning Tværkrympning, stumpsøm Længdekrympning, stumpsøm Vinkelkrympning, stumpsøm også kaldet vinkelknæk Tværkrympning, kantsøm Længdekrympning, kantsøm Vinkelkrympning, kantsøm vinkelknæk Tværkrympning, kantsøm Vinkelkrympning, kantsøm også kaldet vinkeldrejning Typiske krympninger og deformationer ved svejsning. Vinkeldeformationer fremkommer ved næsten alle former for svejsning, men de er mest synlige ved svejsninger af kantsømme. Vinkeldeformation ved kantsøm. Forholdsregler mod deformationer Krympninger og spændinger og de derved opståede deformationer kan ikke undgås, når man svejser på emnet. Men når man ved, at de vil forekomme, kan man tage nogle forholdsregler mod disse og forsøge at begrænse deres uheldige virkninger. Dette kan man bl.a. gøre ved at forbukke emnerne før svejsningen eller hæfte emnerne op på en sådan måde, at den forventede krympning trækker dem tilbage til den rette stilling, man ønsker, at de skal have, når svejsningen er færdig og afkølet. Forholdsregler mod krympninger. De første gange, man svejser, er det næsten umuligt at beregne, hvor store krympningerne vil blive, men efter hånden, som man får mere erfaring, kan man med rimelig stor sikkerhed vurdere dette. Smede06.indd :56:44

12 Svejsespændinger og deformationer Krympning ved brug af en streng. Krympning ved brug af tre strenge. Når man forsøger at bedømme, hvor stor krympningen vil blive, skal man bl.a. tage hensyn til: Jo større svejsningen er, desto større bliver krympningen. Det er derfor vigtigt, at man ikke svejser med et større a-mål end det, der er krævet. Jo større svejsehastighed, der svejses med, desto mindre bliver krympningen. Krympningen bliver større, jo flere strenge man benytter til at bygge svejsningen op med. Benyttes en elektrode med lille dimension, skal svejsningen bygges op med flere strenge, end hvis man svejser med en større elektrode. Vær opmærksom på, at en svejsning svejst oven ned som regel giver færre strenge end en tilsvarende svejsning svejst som stillingssvejsning. Svejserækkefølgen: Hvis emnet svejses med pilgrimsskridt, giver dette en mindre krympning. Svejserækkefølgen kan ofte planlægges, så krympningerne modvirker hinanden. Derved mindskes risikoen for, at emnet deformeres. Svejsefikstur. Svejsning med pilgrimsskridt. Smede06.indd :56:45

13 Svejsning 6 Svejserækkefølge, der mindsker risikoen for deformering. En anden metode til at begrænse deformationerne er at benytte et svejsefikstur, der især benyttes ved svejsning af tyndere pladematerialer. Svejsefiksturen skal være så kraftigt udført, at den kan modstå de krympekræfter, der fremkommer i emnet. Fiksturen har også en afkølende virkning, da en del af varmen fra svejsningen ledes over i fiksturen, hvilket gør, at der opstår færre krympninger. Selv om man tager nogle af de her nævnte forholdsregler for at modstå krympningerne, er det ofte nødvendigt, at der skal foretages opretninger på det færdigsvejste emne. Opretningen kan foretages i såvel kold som varm tilstand, koldretning eller varmretning, afhængigt af konstruktionens udformning, samt hvor meget der skal rettes. Koldretning Princippet for koldretning er, at det område overhamres, der er krympet på grund af varmepå virkningen. Herved strækkes det krympede materiale, så det får den oprindelige længde, hvorved spændingerne reduceres eller helt forsvinder. Koldretning. Smede06.indd :56:45

14 Svejsespændinger og deformationer Varmretning Princippet ved varmretning eller, som nogle også betegner det, flammeretning, er, at man udnytter den krympning, som fremkommer ved opvarmning af en indespændt konstruktion. Lille udvidelse Varmretning. A Større krympning B Varmretning A Udvidelsen af det opvarmede område forhindres delvist af det omkringliggende koldere materiale, så der kun sker en mindre udvidelse. B Emnet efter afkøling, hvor det område, der har været opvarmet, er krympet, hvorved der er opstået et vinkelknæk på emnet. Varmezoner Ved al varmretning gælder der en tommelfingerregel om, at varmezonen altid skal placeres i det område, der er for stort eller for langt, således at den kant, der opvarmes, ender med at blive kortere. Man skal være opmærksom på, at der ved opvarmningen først sker en udvidelse af det opvarmede område, som bevirker, at emnet bliver mere krumt, end det var før opvarmningen. Man kan således først vurdere, om varmretningen er lykkedes, når emnet er afkølet så meget, at det kun er håndvarmt. Ved varmretning af stangprofiler som V-, T-, U- og I-stål benyttes de såkaldte varmekiler. En varmekile er et kileformet område af emnet, der opvarmes til mellem 500 til 700 C (brunrød til kirsebærrød farve). Nederst på siden er der vist nogle eksempler på, hvor det anbefales, at man placerer varme kilerne for at rette de viste profiler. Pilene angiver, i hvilken retning stålets ender vil trække sig under afkølingen. Varmekile Opvarmningen startes i varmekilens spidse ende. Når startpunktet er C, føres brænderen frem med zig-zag-be vægelser, så hele kilen bliver rødvarm. Varmeretning af L-stål Varmeretning af T-stål Varmeretning af U-stål Varmeretning af I-stål Varmretning af profiler. Smede06.indd :56:46

15 Svejsning 6 Varmepåvirkning ved svejsning Når man svejser, arbejdes der med høje temperaturer i lysbuen helt op til omkring C. En del af den varme, der herved opstår, ledes ud i grundmaterialet og opvarmer dette. Overophedet zone I den overophedede zone, som er det grundmateriale, der er i umiddelbar nærhed af smeltebadet, opstår den største temperaturstigning. Grundmaterialet i denne zone påvirkes under svejsningen af temperaturer på over ca C. Grundmaterialets mikrostruktur bliver grovkornet, hvilket kan medføre, at stålet får øget hårdhed og skørhed i området, hvilket i mange tilfælde virker uheldigt. Den tid, grundmaterialet påvirkes af den høje temperatur, er afgørende for dannelsen af strukturen: Jo længere tid, desto mere grovkornethed Rustfast Cr Ni-stål. 2 Ulegeret, lavtlegeret stål. 3 Aluminium. 4 Kobber. Varmeledningsevne Evnen til at lede varmen væk fra svejsningen afhænger af materialets godstykkelse, samt hvilket materiale der svejses i. Ved svejsning af stumpsømme ledes varmen ud i grundmaterialet i to retninger. De høje temperaturer kan påvirke grundmaterialet på en uheldig måde, så der er en forøget risiko for, at der kan opstå spændinger og ændringer i materialets mikrostruktur. Disse strukturændringer kan medføre, at grundmaterialet ikke har de samme egenskaber med hensyn til trækstyrke, slagsejhed og hårdhed, som det havde, før man begyndte at svejse i det. For at gøre det lettere at forstå, hvad der sker med grundmaterialet i svejsezonen, kan man skematisk opdele de forskellige zoner som vist her. Strukturændringer i materialet. Ved svejsning af kantsømme ledes varmen ud i grundmaterialet i tre retninger. Normaliseret zone I det område af grundmaterialet, der påvirkes af temperaturer mellem ca. 875 og C, opstår der en normalisering af grundmaterialet, hvilket giver en finkornet struktur. Den finkornede struktur er som regel sej og har en bedre slagstyrke end grundmaterialet. De her nævnte ændringer i strukturen i den varmepåvirkede zone gælder for det, man betegner som almindeligt konstruktionsstål med et lavt indhold af kulstof (C) som fx Fe 360. Smede06.indd :56:46

16 Varmepåvirkning ved svejsning Spændinger Når man svejser på et emne, opstår der altid indre spændinger, da der som tidligere nævnt sker en opvarmning af det område på emnet, hvor man svejser. Som bekendt har stål den egenskab, at det udvider sig, når det varmes op, og trækker sig sammen, når det senere afkøles. Dette sker, når vi svejser. Derfor vil det område, der opvarmes under svejsningen, forsøge at udvide sig, men dette kan som regel ikke lade sig gøre i fuld udstrækning, da området er omgivet af materiale, der ikke er opvarmet. Herved opstår der trykspændinger. Ved den senere afkøling af svejsestedet forsøger materialet at trække sig sammen, men dette kan heller ikke lade sig gøre i fuld udstrækning, så der dannes trækspændinger i materialet. Disse indre spændinger i materialet kan man se som udbøjninger på det færdigsvejste emne. Svejseren har indflydelse på, hvor meget varme der dannes under svejsningen. Svejseren kan påvirke varmetilførslen ved at ændre på svejsemetode, svejseparametre som svejsestrøm og svejsespænding, antallet af svejsestrenge og svejsehastighed. Jo langsommere man svejser med et stort smeltebad, og jo større svejsestrengen er (fx ved svejsning med sidebevægelser), desto mere varme sendes der ud i grundmaterialet, hvilket som nævnt kan påvirke mængden af grovkornet struktur. Grovkornet struktur Svejsning opbygget af en streng øger risikoen for grovkornet struktur. Trykspændinger. Svejsning opbygget af flere strenge, hvor de underliggende strenge normaliseres af varmen fra den efterfølgende streng. Trækspændinger. Færdigsvejst stumpsøm med udbøjninger. Normaliseringsstreng. Smede06.indd :56:47

17 Svejsning 6 Streng Dia. Ampere V Volt Polarity Strækl./Runl. Gas Hastig./Speed mm. 1 2, ,5-5,50 cm/min 2-3 3, ,0-14,0 cm/min , ,0-20,0 cm/min , ,0-14,0 cm/min Svejseprocedure WPS nr Svejser man derimod den samme svejsning med flere mindre strenge, mindskes risikoen for grovkornet struktur på grund af, at varmen fra den efterfølgende streng er med til at normalisere den foregående streng. Mange benytter derfor udtrykket normaliseringsstreng om den sidste dækstreng, der svejses på en svejsning, hvor der skal svejses med flere dækstrenge. Det er ofte et krav fra de svejsesagkyndige, at normaliseringsstrengen i de tilfælde, hvor der skal svejses med minimum tre dækstrenge, skal placeres som minimum den anden yderste streng. Ved svejsning af stål med stigende indhold af kulstof og andre legeringselementer er der ofte krav om, at man skal svejse efter en svejseprocedure (WPS). Svejseproceduren kan på en skitse vise, hvordan svejsningen skal bygges op med hensyn til antallet af strenge, samt hvordan disse skal placeres i forhold til hinanden. Da det ved svejsning af disse ståltyper er af stor vigtighed, at man har styr på, hvor meget varme der tilføres grundmaterialet ved svejsning af hver enkelt streng (varmeinput, der måles i MJ/m), er der for hver streng angivet de parametre, der skal følges med hensyn til svejsestrøm og -spænding samt svejsehastighed, eller strækkelængde ved svejsning med elektroder. Mange svejseprocedurer indeholder også oplysninger om, hvilken form for varmebehandling emnet skal have før, under og efter svejsning. Smede06.indd :56:48

18 Varmepåvirkning ved svejsning Varmebehandling i forbindelse med svejsning Varmebehandling i forbindelse med svejsning udføres for at imødegå de skadelige virkninger, der kan opstå, når man svejser i stål. Vi vil se nærmere på de former for varmebehandling, der oftest kan være angivet på svejseproceduren, nemlig forvarmning og afspændingsglødning. Hvor stor varmetilførslen er, dvs. hvor meget varme der dannes under svejsningen, og som kan overføres til den varmepåvirkede zone. Det er meget almindeligt, at der er angivet en forvarmetemperatur på C. Forvarmetemperaturen, der er foreskrevet i WPS en, er en minimumstemperatur, som skal overholdes under hele svejseforløbet. A B Når der svejses på det forvarmede emne, ledes der varme fra smeltebadet ud i grundmaterialet, så temperaturen her stiger C C Forvarmningens betydning A På grund af den store temperaturforskel mellem grundmaterialet og svejsezonen vil afkølingshastigheden blive stor. Herved er der risiko for, at der kan opstå en hærdning. B Forvarmningen bevirker, at der er mindre temperaturforskel mellem grundmaterialet og svejsezonen, så afkølingshastigheden bliver mindre. Forvarmning Forvarmning er, som ordet antyder, en opvarmning af emnet, der skal foretages, før man begynder at hæfte og svejse på det. Forvarmning, eller, som det også benævnes, forhøjet arbejdstemperatur, udføres bl.a. for at forhindre, at svejsningen og den varmepå virkede zone afkøles for hurtigt under svejsningen. Jo mere grundmaterialet er opvarmet, desto mindre varme kan der ledes bort fra svejsningen. Jo mere man svejser uden at holde for mange pauser, desto højere vil temperaturen i grundmaterialet blive. Denne kan imidlertid også blive for høj, så ud over minimumstemperaturen er der også angivet en maksimumstemperatur, den såkaldte mellemstrengstemperatur. Specielle krav/special requirements Forvarme/Preheat 150 C Metode for forvarme/ Method for preheat Angivelser vedrørende forvarme i WPS nr Propan En for hurtig afkøling af det varmepåvirkede grundmateriale kan bevirke, at der opstår hærdede zoner i materialet på samme måde, som når man hærder stål ved at bratkøle det i vand eller olie. Forvarmetemperaturen er beregnet af svejseingeniøren eller -teknikeren, der bl.a. har taget hensyn til: Grundmaterialets kemiske sammensætning, der har betydning for hærdetilbøjeligheden. Godstykkelsen, da et tykkere materiale hurtigere leder varmen væk end et materiale med en lille godstykkelse. Mellemstrengstemperatur/ Interpass temperature 250 C Angivelse af mellemstrengstemperaturer i WPS nr Smede06.indd :56:48

19 Svejsning 6 Forvarmning med propanbrænder. El-forvarmning samt kontrolmåling af den opnåede temperatur. Mellemstrengstemperaturen er en maksimumstemperatur, der ikke må overstiges under svejsningen. Forvarmningen kan foretages på forskellige måder afhængigt af, hvilke krav der stilles. I mange tilfælde kan man benytte en propanbrænder (flaskegas). Andre gange benyttes der elektriske varmebælter til opvarmningen. Fordelen ved at benytte el-forvarmning er, at varmen kan styres ved hjælp af små følere, der regulerer mængden af varme, så der kan holdes en mere ensartet temperatur. I forbindelse med forvarmning er der ofte krav om, at der skal foreligge en dokumentation af, at forvarmedata er overholdt. Er det tilfældet, kobles der en skriver på, der kan registrere opvarmningstiden og temperaturen. En termostift består af forskellige kemiske sammensætninger, der giver stiften den egenskab, at den smelter ved forskellige temperaturer. Tempilstik virker ved, at stiften stryges mod emnets varme overflade, og hvis spidsen af stikken smelter, har emnet den temperatur, der er angivet på tempilstikken. Hede Nielsen A/S Temperaturindikatorer (tempilstik) Tempilstik fås til påvisning af 105 forskellige temperaturer mellem 38 og C. Det er som regel svejseren selv, der skal sørge for, at kravene til forvarmning overholdes. Til at kontrollere temperaturen kan man benytte et termoelektrisk måleinstrument eller termostifter. Termoelektrisk temperaturmåler med digitalvisning Dokumentation af forvarme Temperaturstigningerne fra kl. 15 til kl. 18 skyldes, at der svejses på emnet (mellemstrengstemperatur) Smede06.indd :56:48

20 Varmepåvirkning ved svejsning Afspændingsglødning Afspændingsglødning er en varmebehandling, der foretages på det færdigsvejste emne. Emnet opvarmes til en temperatur, hvor det begynder at blive rødglødende. For de fleste ståltypers vedkommende opvarmes de til temperaturer på mellem 500 og 650 C. Formålet med denne varmebehandling er at fjerne eller formindske de spændinger, der er opstået i emnet i forbindelse med svejsningen. Afspændingsglødningen udføres ved, at emnet varmes langsomt op med en på forhånd fastsat opvarmningshastighed. Når udglødningstemperaturen er nået, skal emnet holdes opvarmet i nogen tid (holdetid), før Kvalitetsinstruktion Afspændingsglødning 1. Opvarmningshastighed Godstykkelse, mm Maks. C/time over 400 C over Glødetemperatur Materiale til St 35.8 St 45.8 C 22.3 C 22.8 HI / HII 17 Mn 4 19 Mn 5 19 Mn 6 15 Mo 3 13 CrMo CrMo 9 10 Materiale Glødetemperatur, C St St 45.8 C 22.3 C Mo CrMo HI / HII Mn 4 19 Mn 5 19 Mn 6 15 Mo 3 15 Mo 3 13 CrMo CrMo CrMo CrMo CrMo Afspændingsglødning PWHT C Holdetid/ Holding time 90 min Maks. opvarmningshastighed/ Heating rate 250 C/h Maks. afkølingshastighed/ Cooling rate 250 C/h Metode for afsp.glødning/ Method for PWHT Procedure ved varmebehandling ifølge WPS nr Ovn eller elvarmelegeme det langsomt køles ned igen med en bestemt afkølingshastighed. Proceduren, der skal følges ved varmebehandlingen, kan fremgå af WPS en, materialefabrikantens anvisning eller af firmaets kvalitetsinstruktion. 3. Holdetid Godstykkelse, mm over 30 Mindste holdetid, timer 0,25 0,5 1,0 4.Afkølingshastighed Godstykkelse, mm Maks. C/time over 400 C over Under 400 C, afkøling i stillestående luft Et firmas kvalitetsinstruktion vedrørende varmebehandling. Afspændingsglødning af større emne i ovn. Smede06.indd :56:54

21 Svejsning 6 Opvarmningen af emnet kan ske med den samme type varmebælter som dem, der benyttes til forvarmning, eller også i en ovn, hvor hele emnet opvarmes. Der er som regel også her krav om, at man skal kunne dokumentere, at man har overholdt de krav, der er til afspændingsglødningen. Derfor er der tilkoblet en skriver, hvorved alle data registreres. 16 C Skriver til registrering af varme behandling. Udskrift af temperaturforløb ved afspændingsglødning. Smede06.indd :56:58

22 Farvemærkning på gasflasker Farvemærkning på gasflasker Til en del af de svejsemetoder, der bruges inden for smedenes fagområde, anvendes forskellige gasarter. For at kunne kende de forskellige gasarter fra hinanden er flaskerne her i Danmark gennem en årrække blevet malet efter et bestemt farvesystem. I 1999 blev man enige om at indføre et fælles europæisk farvemærkningssystem, der er beskrevet i DS/EN Det nye system indføres løbende over en årrække, idet ommalingen vil ske i forbindelse med flaskernes returnering til påfyldningsstederne. Indtil alle flasker har fået den nye farvemærkning, vil der forekomme nye og gamle farvemærkninger. En væsentlig forskel på det nye og gamle mærkningssystem er, at der i det nye ikke længere er et bestemt krav til farven på gasflaskens cylindriske del. Det er nu alene farven på flaskens skulderparti, der angiver, hvilken gasart der er i den pågældende flaske. Farve Gasart Hvid Oxygen Rødbrun Acetylen Grå Kuldioxid (CO 2 ) Mørkegrøn Argon Brun Helium Rød Hydrogen Sort Nitrogen Farvemærkning ved forskellige rene gasarter Standarden DS/EN beskriver mange forskellige gasser, men de vigtigste for smede fremgår af tabellen her. Farvekodning med én farve. Farve 2 må ikke være den samme som på flaskens cylindriske del. I sådanne tilfælde accepteres det, at der byttes om på farve 1 og farve 2 for at undgå dette farvesammenfald. Farve 2 Farve Farve 1 Farve 2 Farve 1 Farve 2 Farve 1 Farve 1 Farve 1 Farve 2 Farvekodning med to farver. Alle tre måder er tilladte. For at opnå det bedste svejseresultat anvendes i en del tilfælde en blanding af de rene gasarter. I farvemærkningssystemet DS/EN er der taget højde for dette. Der beskrives tre måder at farvemærke skulderpartiet på ved blandgasser. Fabrikanten af gassen vælger selv, hvilken kombination han vil bruge. Smede06.indd :57:01

23 Svejsning 6 Gassvejsning AGA Benævnelser Gassvejsning er en meget gammel svejsemetode, som i et begrænset omfang stadig bruges. Svejsemetoden benævnes af mange som autogensvejsning, men den officielle danske betegnelse for metoden er gassvejsning. Anvendelse Gassvejsning blev tidligere anvendt til mange forskellige arbejdsopgaver, især inden for tyndpladeområdet og rørsvejsning, men nyere og mere rationelle svejsemetoder har overtaget mange af de opgaver, der førhen blev gassvejst. Gassvejsning af rørinstallation. Gassvejsning har den ulempe, at det er en forholdsvis langsom svejsemetode, der giver en stor varmetilførsel til det materiale, der svejses i. Den store varmetilførsel bevirker, at der kommer mange deformationer i arbejdsstykket. Derfor er gassvejsning i tyndplade erstattet af MAG- og TIG-svejsning. Gassvejsning benyttes i dag mest til montagesvejsning samt til svejsning af rørinstallationer. Gassvejsning er en smeltesvejsning, hvor varmen, der skal få grundmaterialet til at smelte, kommer fra en meget varm gasflamme, der er dannet ved, at en brændbar gasart forbrændes i oxygen (ilt). Flammeslør Reducerende zone Gassvejsning. Princippet ved gassvejsning. Smede06.indd :57:02

24 Gassvejsning Temp. [ C] Kerneflamme Reducerende zone Ydre flammeslør Svejseflammens temperaturzoner. Gasser til gassvejsning Normalt anvendes acetylen som brændgas til gassvejsning, men andre gasser som metan (naturgas) og propan (flaskegas) kan også benyttes. I afsnittet Gasser til flammeskæring kan du læse mere om disse andre brændgasser. Acetylen Acetylen er en gas, der består af en forbindelse mellem kulstof (C) og hydrogen (H), og den har den kemiske betegnelse C 2 H 2. Ved forbrænding giver acetylen blandet med oxygen den varmeste og mest koncentrerede flamme af alle de brændgasser, der anvendes i industrien. Acetylen kan i modsætning til andre luftarter ikke komprimeres til høje tryk. Hvis den udsættes for et større tryk, vil den spaltes, dvs. acetylenet omdannes eksplosionsagtigt til kulstof, sod og brint, hvorved der opstår varme. Se afsnittet Sikkerhed ved gassvejsning. Acetylenflasker Trykflasker, der indeholder acetylen, er farvekodet med et rødbrunt skulderparti og findes i forskellige størrelser fra 5 til 50 liter. Acetylenet frigøres fra flaskefyldet i takt med, at der tappes af flasken. Det er dog begrænset, hvor hurtigt denne frigørelse kan ske. Derfor er der risiko for, at der kan strømme acetone ud gennem flaskeventilen til manometeret ved for stor tømningshastighed. Da flasken som omtalt indeholder væsken acetone, må denne ikke ligge helt ned un- Flasketype Gasindhold kg Ca. vægt tom flaske kg Ca. længde inkl. ventil, aft. hætte mm Udv. diam. mm A-5 0, A-10 1, A-20 3, A-21 3, A-40 6, A-41 7, Batteri: 9 stk. A-41 70, Acetylen Flasketypen er angivet ud fra, hvor mange liter flasken kan rumme, som fx A-5, hvor A står for acetylen og 5 for 5 liter. Acetylenets forbrændingstemperatur ligger ved ca C med oxygen og ved C med atmosfærisk luft. På grund af risikoen for spaltning opbevares acetylen i specielle stålflasker, der indeholder et finporet materiale og acetone, som acetylenet er opløst i. Da udsivende acetylen kan være farlig, er gassen tilsat et lugtstof, der er meget karakteristisk. Prøv at lugte til acetylenet, så du kan genkende lugten, hvis du på et tidspunkt møder den igen. Sporer man den svageste lugt af acetylen i et lokale, er det farligt at benytte ild eller fremkalde gnister ved slibning. Det er farligt, fordi en blanding af acetylen og atmosfærisk luft med 2,3-82 procent acetylen er eksplosionsfarlig. Det er især blandinger med meget luft og kun lidt acetylen, der er farlige. Ventilen på ace tylen flasken er normalt forsynet med et indvendigt ge vind. Smede06.indd :57:09

25 Svejsning 6 Flaskeventil Reduktionsventil Godkendelsesstempel Tilbageslagssikring Etikette med brugervejledning acetylen C H 2 2 brandfarlig Etikette med angivelse af indhold Fyldemasse tilsat acetone Etiketten på acetylenflasken. Hede Nielsen A/S Acetylenflasken. Flaskehætte Acetylenstålflaske der brug, da der så er risiko for, at acetonen strømmer med ud i reduktionsventilen. Flaskeindhold I nogle tilfælde af hensyn til udskrivning af regninger og efterkalkulationer er det af betydning, at man kan regne ud, hvor stor en del af flaskens indhold der er brugt til en bestemt arbejdsopgave. Gasindholdet i en acetylenflaske, hvoraf der er tappet, kan ikke beregnes præcist ved hjælp af flasketrykket, fordi acetylenets opløselighed i acetone er stærkt afhængig af temperaturen. Som vejledning kan man beregne flaskens omtrentlige indhold før og efter arbejdsopgaven på følgende måde: Multiplicer reduktionsventiltrykket i bar med acetylenflaskens volumen i liter. Multiplicer derefter resultatet med temperaturen i C. EKSEMPEL Flaskestørrelse A-50 Flasketryk aflæst til 7 bar Temperaturen målt til ca. 10 C = liter (3,5 m 3 ) gas Min. 30 Minimumshældningsvinkel for acetylenflaske under brug. Oxygen Den atmosfæriske luft, der omgiver os, har et indhold på ca. 78 % nitrogen (kvælstof) og ca. 21 % oxygen (ilt). De sidste ca. 1 % består hovedsageligt af argon. Det oxygen, som man benytter til gassvejsning, er for en stor dels vedkommende fremstillet ved, at man udskiller og renser oxygenet fra den atmosfæriske luft. Smede06.indd :57:11

26 Gassvejsning Oxygen er en ubrændbar luftart, der har den egenskab, at den meget let går i forbindelse med andre stoffer, hvorved disse oxideres (iltes). Denne oxidering kan foregå med forskellige hastigheder afhængigt af det stof, der indgås forbindelse med, samt de ydre omstændigheder som temperatur, vind- og vejrforhold. Oxideringerne kendes som glødeskaller på stål, der har været opvarmet, rustdannelser på stål og oxidhinden, der besværliggør svejsning af aluminium (se afsnittet TIG-svejsning). Almindeligt kendt er det grønne lag af kobberoxider (ir), der dannes på kobber, når det udsættes for vejr og vind. Oxygen indgår også meget let i forbindelser med brændgasser, hvor det er medvirkende til, at der kan opnås en god forbrænding af disse. En forbrænding kan ikke foregå uden tilstedeværelse af oxygen. Ved alle almindeligt forekommende forbrændinger som fx et tændt stearinlys eller ilden i en brændeovn leverer den atmosfæriske luft den nødvendige oxygenmængde. Når vi skal gassvejse, er det dog ikke tilstrækkeligt at benytte den atmosfæriske luft, da vi skal bruge mere end de 21 % oxygen, som luften indeholder, for at opnå de høje temperaturer, svejseprocessen kræver. Derfor er vi nødsaget til at benytte komprimeret oxygen. Oxygenflasker De fleste oxygenstålflasker i dag indeholder oxygen, der er komprimeret sammen til et tryk på 200 bar. Trykflaskerne findes i forskellige størrelser O-5, O-20 og O-50, hvor O-50 er den mest benyttede. Angivelsen O-50, der er stemplet i flasken, angiver, at flasken har et volumen på 50 liter, og at indholdet i flasken er O (oxygen). Nogle fabrikanter betegner dog oxygenet OTC. Oxygenstålflaske Flaskeventil Godkendelsesstempel Etikette med brugervejledning Etikette med angivelse af indhold Flaskehætte Reduktionsventil Oxygenflasken Trykflasker, der indeholder oxygen, er farvekodede med et hvidt skulderparti. Flasketrykket aflæses på manometeret, fx 90 bar, og hvis det er en 20 liters flaske, indeholder flasken = liter (1,8 m 3 ). Oxygen og andre gasarter kan også købes i såkaldte flaskebatterier, hvor et antal flasker er samlet i en fælles ramme. Et batteri har den fordel, at alle flasker er tilkoblet den samme tapventil, så man ikke skal skifte flaske så ofte. Flaskebatteriet tilkobles virksomhedens centrale forsyningsenhed, så flere brugere kan tappe fra det samme batteri på samme tid. En anden fordel ved at benytte et centralt anlæg er, at man kan undgå at opbevare trykflasker i arbejdslokalet. Hede Nielsen A/S Ventilen på oxygen flasken er normalt forsynet med udvendigt gevind. I de tilfælde, hvor man skal udregne, hvor mange liter der er brugt til en bestemt arbejdsopgave, beregnes flaskens indhold af oxygen før og efter arbejdsopgaven. Det gøres på følgende måde: Smede06.indd :57:14

27 Svejsning 6 1. Udtagsposter Dobbelt Enkelt 2. Flammespær 3. Lavtryksventil 4. Centralgasregulator 1 4. Centralgasregulator Afmærkning af rørledninger Højtryksventil 11. Skilte 10. Sikkerhedsventil 8. Driftsvejledning GL alarm 6. Ventilmodul 9. Gasforvarmer 7. Højtryksslanger Eksempel på centralanlæg for acetylen og oxygen. Smede06.indd :57:14

28 Gassvejsning Svejseudstyr Det udstyr, der benyttes til gassvejsning, er et meget enkelt og dermed også billigt udstyr, der kan være transportabelt som vist her Reduktionsventil Der skal være monteret en reduktionsventil på alle trykflasker. Reduktionsventilens opgave er at nedsætte det høje flasketryk til et mindre arbejdstryk. Det ønskede arbejdstryk indstilles af svejseren afhængigt af, hvilken svejseopgave der skal udføres. Reduktionsventilerne kan have forskellige udførelser alt efter, hvilket fabrikat de er af, men fælles for de fleste er, at de har monteret to manometre til aflæsning af flaske- og arbejdstryk. Hede Nielsen A/S Transportabelt gassvejseudstyr. Flydende oxygen Som et led i fremstillingen af oxygen fra atmosfærens luft nedkøles denne til ca C, hvorved oxygenet bliver flydende. Firmaer, der har et stort forbrug af oxygen, kan med fordel købe det i flydende form. Oxygenet leveres da af store tankbiler til firmaets tankanlæg. Oxygenflaske med indbygget reduktionsventil. Større tankanlæg til acetylen og oxygen. Reduktionsventilens funktion Gassen ledes fra trykflasken eller det centrale anlæg ind i højtrykskammeret. Flasketrykket kan aflæses på manometeret for flasketryk. Derfra fortsætter den gennem ventilåbningen ned i lavtrykskammeret, hvor det aktuelle arbejdstryk kan aflæses på manometeret. Smede06.indd :57:26

29 Svejsning 6 Hvis trykket i lavtrykskammeret bliver for højt og overstiger den indstillede værdi, vil membranen trykkes nedad, hvorved ventilåbningen mindskes. Tilstrømningen til lavtrykskammeret reduceres. Når trykket igen falder, vil membranen rette sig opad, hvorved der åbnes for ventilåbningen igen, så gassen kan passere igennem. Det ønskede arbejdstryk indstilles således ved hjælp af reguleringsskruen, der regulerer, hvor stort et tryk der skal til, før ventilen lukker. Sikkerhedsventilen åbner kun, hvis der pludselig opstår et unormalt højt tryk i lavtrykskammeret, fx hvis man åbner flaskeventilen for hurtigt. Flasketryk Sikkerhedsventil OXYGEN Reguleringsgreb Flasketryk Arbejdstryk Sikkerhedsventil G Reduktionsventiler Manometer for flasketryk Manometer for arbejdstryk Højtrykskammer Sikkerhedsventil Membran Lavtrykskammer Fjeder Reduktionsventil, principskitse. Reguleringsskrue Smede06.indd :57:33

30 Gassvejsning G Tilbageslagssikring Acetylenflaske med tilbageslagssikring. Tilbageslagssikring Tilbageslag er en risiko ved gassvejsning, da der af forskellige årsager kan opstå en form for eksplosion i brænderen (se Tilbageslag og tilbagebrænding ), som derefter kan forplante sig tilbage i slangerne som en eksplosionsbølge og forårsage enten en slangesprængning eller en sprængning af reduktionsventilen. I værste fald kan eksplosionsbølgen trænge igennem flaskeventilen og ind i acetylenflasken og starte en spaltning. For at sikre sig mod, at tilbageslaget når reduktionsventilen, kan man umiddelbart foran denne indskyde en tilbageslagssikring. Tilbageslagssikring. Den her viste tilbageslagssikring har indbygget fire sikkerhedsanordninger: Kontraventil, der forhindrer tilbagestrømning. Flammefilter, der standser og kvæler tilbagebrænding. Lukker for gastilførsel ved gennemgående tilbageslag. Termisk afspærringsventil, der lukker for gastilførel ved overophedning over 95 C. I tilfælde af tilbageslag afbrydes tilførslen af gassen, og tilbageslagssikringen skal mekanisk på virkes, før den igen tillader gennemstrømning. Flammespærring Som en yderligere sikring mod tilbageslag i slangerne kan man montere en flammespærring på brænderhåndtaget. Flammespærringen har to funktioner: Indbygget kontraventil, der forhindrer tilbagestrømning af gasblandinger til slangerne. Flammefilter, der standser og kvæler tilbagebrænding. Flammespærrer AGA Slangesprængning som følge af tilbageslag. Flammespæring på brænderhåndtag. Smede06.indd :57:35

31 Svejsning 6 Blå slange (oxygen) Højregevind Brænderhåndtag med svejseindsatse Brænderhåndtagene findes i flere forskellige størrelser, udformninger og fabrikater, men fælles for dem er, at der findes forskelligt udstyr, som kan påmonteres. Rød slange (acetylen) Venstregevind Ydreslange 1.armering 2.armering Indre slange Da der som nævnt findes forskellige fabrikater af brænderhåndtag, er det vigtigt, at man er opmærksom på, at håndtaget og svejseindsatsene skal passe sammen. Hvis man prøver at sammensætte forskellige typer, er det ikke sikkert, at tætningerne passer sammen. Der kan måske strømme ilt og gas ud, hvorved der er en forøget risiko for, at der opstår brand eller eksplosioner. Svejseslangernes opbygning. Svejseslanger De slanger, der anvendes til gassvejseudstyr, skal være af en type, som er godkendt til anvendelse til henholdsvis acetylen og oxygen. Derfor er de farvemærkede. Acetylen rød slange Oxygen blå slange Brænderhåndtag med diverse udstyr. Kasse med diverse udstyr. AGA Svejseindsatse Svejseindsatsene til gassvejsning findes i mange forskellige konstruktioner, men de kan opdeles i to hovedgrupper: Injektorbrændere. Ligetryksbrændere. En injektorbrænder er en svejseindsats med en indbygget sugevirkning, hvilket betyder, at den gennemstrømmende oxygen suger gassen med frem i brænderen. Det kræver, at der skal være større tryk på oxygenet end på acetylenet, for at injektorvirkningen kan fungere. Smede06.indd :57:38

32 Gassvejsning Blanding af oxygen og acetylen Acetylen Oxygen Svejsemundstykke Dyse Injektor Pakning Injektor AGA 4A 4-6mm 500 L AGA AGA 4A 4A 500 L 4-6mm 2,5 bar 4 A 4-6mm 500 L 2,5 bar i E = Størrelse nr. = Acetylen = Godstykkelse = Gasflow oxygen, L/h = Arbejdstryk, oxygen = Injektorbrænder = Ekstra størrelse Gennemskåret svejseindsats af injektortypen. Injektoren sidder i svejseindsatsens bagerste del og fungerer ved, at der opstår en sugevirkning, når oxygenet strømmer gennem dysen. Fordelen ved at benytte en svejseindsats af injektortypen er, at den er lettere at indstille. Svejseindsatse af injektortypen er mærket med symbolet i. De svejseindsatse, der er fremstillet uden sugevirkning, benævnes ligetryksbrændere, da oxygen og acetylen kan have samme indløbstryk til blandingskammeret. Svejseindsatse af ligetrykstypen er mærket med symbolet II. Blanding af acetylen og oxygen Gennemskåret svejseindsats af ligetrykstypen. Oxygen Acetylen Mærkning af svejseindsatse Svejseindsatsene er ofte mærket ud fra EN/ISO, der beskriver: Brænderens størrelse ud fra et nummer. Mængden af udstrømmende oxygen pr. time (l/h). Arbejdstrykket for oxygen. Hvilke godstykkelser brænderen kan benyttes til at svejse i. Den brændgastype, der skal benyttes. Type af svejseindsats (injektor-/ligetryksindsats). Eksempel på mærkning af svejseindsatse. Tidligere har man angivet svejseindsatsenes størrelse ud fra, hvor mange liter acetylen der strømmede igennem pr. time. Derfor vil man stadig møde svejseindsatse, der fx kan have angivelsen 3A 300 l/h, hvorimod den samme størrelse indsats efter den nye mærkning vil være på stemp let 3A 315 l/h. Som hjælp til at vælge den rigtige stør relse svejseindsats til en svejseopgave udgiver fabrikanterne af indsatsene nogle tabeller, som man kan benytte. Svejsetabel mm Svejsetabel. Mærkning Oxygen I/h Oxygen Acetylen bar psi bar psi EN/ISO 0,2-0,5 0A 40 0,5 0,5-1,0 1A 80 0,7 1,0-2,0 2A 160 1,0 1,5-3,0 E2A 230 1,0 2,0-4,0 3A 315 1,4 2,5 35 0,1-1,5-3,5-5,0 E3A 400 1,5 0,8 12 4,0-6,0 4A 500 1,7 5,0-7,0 E4A 650 2,0 6,0-9,0 5A 800 2,0 8,0-10,0 E5A ,4 9,0-14,0 6A ,7 Varmebrænder 8A ,8 Brusebrænder i 4A 500 0,6 5A 800 0,8 2,5 0,4- E5A ,0 0,8 Smede06.indd :57:56

Lodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer.

Lodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer. Lodning 7 Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Anvendelse og udbredelse Lodning er en af de ældste samlingsmetoder, man kender til. Metoden anvendes til sammenføjning af metaller. Man

Læs mere

Svejsesymboler DS/EN MetalCraft Grundforløb

Svejsesymboler DS/EN MetalCraft Grundforløb Svejsesymboler DS/EN 22553 MetalCraft Grundforløb Svejsesymboler DS/EN 22553 Symboler I-søm,stumpsøm Y-søm,stumpsøm V-søm,stumpsøm 1/2 Y-søm,stumpsøm 1/2V-søm,stumpsøm U-søm,stumpsøm Svejsesymboler DS/EN

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

Varmebehandling af stål

Varmebehandling af stål Varmebehandling af stål Stålets varmebehandling Når stål bliver udsat for plastisk deformation, spåntagende bearbejdning, støbning og svejsning, ændrer stålets struktur sig ofte på en sådan måde, at stålet

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Slibning af værktøjer til træindustrien

Slibning af værktøjer til træindustrien Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal

Læs mere

TIG-svejsning 46516. Aluminium. Stumpsømme svær plade

TIG-svejsning 46516. Aluminium. Stumpsømme svær plade TIG-svejsning 46516 Aluminium Stumpsøe svær plade TIG-Svejsning Aluminium, Stumpsøe svær plade 1. udgave 2014 Erhvervsskolernes Forlag 2014 Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk Omslag: Jørgen Strunge,

Læs mere

UDDEHOLM UNIMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk

UDDEHOLM UNIMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk UDDEHOLM UNIMAX Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Unimax Egenskabsprofil Unimax er et krom-molybdæn-vanadium legeret stål, som er produceret

Læs mere

UDDEHOLM XYZ DIEVAR TM R

UDDEHOLM XYZ DIEVAR TM R UDDEHOLM XYZ DIEVAR TM R Kokmose 8, Kolding, Tlf.: 7551766 Fax: 7551744, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Dievar Produkt- og egenskabsprofil Dievar er et krom-molybdæn-vanadium legeret varmarbejdsstål,

Læs mere

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik.

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik. 0 Anlægning af land baserede - Dambrug Kar og rør installationer. Henvendelse BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280 Mail tanke@bsteknik.com Web. www.bsteknik.com Stålkar med PE Inder liner. Størrelse tilpasset

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter

Læs mere

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord Forord Fremstilling af en bukkemaskine Den foreliggende bukkemaskine kan fremstilles af en dygtig smed hvor som helst i verden. Udgangspunktet for konstruktionen af bukkemaskinen er, at der bliver anvendt

Læs mere

MIG-svejsning 45904. Aluminium. Kantsømme tynd plade

MIG-svejsning 45904. Aluminium. Kantsømme tynd plade MIG-svejsning 45904 Aluminium Kantsømme tynd plade MIG-Svejsning Aluminium, Kantsømme tynd plade 1. udgave 2014 Erhvervsskolernes Forlag 2014 Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk Omslag: Jørgen Strunge,

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler Lænkekæder At-meddelelse nr. 2.02.8 November 1995 Erstatter: Marts 1985 Baggrund Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler Denne At-meddelelse

Læs mere

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til:

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til: Blå Energi ved Nordborg Spejderne Ide oplæg: Leder: - Udgangs punkt var at lave mad på en nemmer og mere brænde besparende måde - - - Træ pille komfur og så får vi også en ovn Trop: - Vil gerne have mobilen

Læs mere

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse

Læs mere

Gasgrill - Model Midi Brugermanual

Gasgrill - Model Midi Brugermanual 1. udgave: 12. marts 2010 2010 Gasgrill - Model Midi Brugermanual Vigtigt: Læs disse instruktioner nøje for at få kendskab til gasgrillen inden brug. Gem denne manual til fremtidig brug. 1 Stykliste Tjek

Læs mere

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI E Læs denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI E Quooker COMBI E er en kogende- og varmtvandsforsyning, som består af en sikkerhedsventil,

Læs mere

Sikkerhedsinstruktioner og gode råd om brug

Sikkerhedsinstruktioner og gode råd om brug 1 Sikkerhedsinstruktioner og gode råd om brug Indledning Dækket udgør den eneste kontakt mellem køretøjet og underlaget. Derfor er det vigtigt, at brugerne sørger for at bevare dækkenes kvalitet og præstationer.

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

INDTRUKTIONS OG VEDLIGEHOLDELSES MANUAL FOR SLANGEDYKKER UDRUSTNING

INDTRUKTIONS OG VEDLIGEHOLDELSES MANUAL FOR SLANGEDYKKER UDRUSTNING INDTRUKTIONS OG VEDLIGEHOLDELSES MANUAL FOR SLANGEDYKKER UDRUSTNING 1 Udstyret består af følgende dele 1. Bæreselen med fastgøreslesarrangement 2. Doseringsventil 3. Helmaske Fabrikat JH Teknik Type JHT

Læs mere

Side 0 Ajourført 2002-10-10. Anneks E: Kriterier for visuel bedømmelse af svejste plastrør

Side 0 Ajourført 2002-10-10. Anneks E: Kriterier for visuel bedømmelse af svejste plastrør Side 0 Ajourført 20021010 : Kriterier for visuel bedømmelse af svejste plastrør Dette anneks har samme status som SBC 23. This anneks forms an integral part of SBC 23. Forord Kriterier for visuel bedømmelse

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer

Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer Vejledning for håndtering af acetylen- og trykflasker i brandsituationer Producenter af Komprimerede Gasser Alle tekniske publikationer fra PCG eller under PCG s navn, inklusive kutymeregler, sikkerhedsprocedurer

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

ved brand uheld med af trykflasker farlige stoffer samt ved akutte sikker håndtering og redningsindsatser Branchevejledning

ved brand uheld med af trykflasker farlige stoffer samt ved akutte sikker håndtering og redningsindsatser Branchevejledning Branchevejledning sikker håndtering af trykflasker ved brand og redningsindsatser samt ved akutte uheld med farlige stoffer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Forord Denne branchevejledning

Læs mere

BRUGS-OG MONTAGEANVISNING FOR. Unitec PVC lim BRUGS- OG MONTAGEANVISNING FOR PVC-RØRMONTAGE

BRUGS-OG MONTAGEANVISNING FOR. Unitec PVC lim BRUGS- OG MONTAGEANVISNING FOR PVC-RØRMONTAGE BRUGS-OG MONTAGEANVISNING FOR Unitec PVC lim BRUGS- OG MONTAGEANVISNING FOR PVC-RØRMONTAGE LIMEN Unitec PVC lim er fremstillet på basis af NMP, som er et opløsningsmiddel, der kan blandes med vand i alle

Læs mere

Trykluftinstallationen

Trykluftinstallationen Trykluftinstallationen En trykluftinstallation består af en luftkompressor, der drevet af motor (elmotor eller undertiden en forbrændingsmotor) frembringer trykluft, som eventuelt gennem en efterkøler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vi passer på miljøet

Indholdsfortegnelse. Vi passer på miljøet DK Indholdsfortegnelse Vi passer på miljøet Beskrivelse af varmeskuffen Sikkerhedsanvisninger Montering Indbygning Brug af varmeskuffen Rengøring og vedligehold Vi passer på miljøet De anvendte emballagematerialer

Læs mere

Introduktion til montering og lodning af komponenter

Introduktion til montering og lodning af komponenter Introduktion til montering og lodning af komponenter René Gadkjær DTU Elektro 22 01 2016 Loddekolben og det tilhørende værktøj. Hovedformålet med at lodde komponenter sammen, er at sammenføje 2 materialer

Læs mere

Samle og betjeningsvejledning

Samle og betjeningsvejledning Samle og betjeningsvejledning Moreland A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S Denmark Ver. 11.1 Tel. +45 7022 7292 - www.moreland.dk - post@moreland.dk Advarsel Vi anbefaler at du før brug, grundigt læser

Læs mere

Gør både dig og dit hus glad

Gør både dig og dit hus glad Vejledning i placering og montage af SolarMagic Juni 2011 www.solarmagic.dk Denne vejledning viser, hvordan SolarMagic kan placeres og monteres på huset, så der opnås størst mulig effekt af anlægget. Det

Læs mere

Emhætte Type: STANDARD W

Emhætte Type: STANDARD W Manual Emhætte Type: STANDARD W [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLD I Karakteristika II Komponenter III Tekniske data

Læs mere

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter.

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en

Læs mere

Cerafit Fusion pander, sæt med 7 dele

Cerafit Fusion pander, sæt med 7 dele Cerafit Fusion pander, sæt med 7 dele Kære Tvins-kunde Du har lige købt et højkvalitetsprodukt - Cerafit Fusion fra Emerald Green Edition. Aluminium og keramisk materiale er kombineret i en avanceret fabrikationsproces,

Læs mere

Drevet af den nyeste Dyson digitale motor

Drevet af den nyeste Dyson digitale motor Den har taget syv år at udvikle, men nu har vi opnået noget helt revolutionerende inden for motordesign en af verdens mindste, fuldt integrerede 1600 W motorer. Det var bare begyndelsen for vores nyeste

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t.

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t. 210/HR21 Servicemanual til kæde i n f o @ n i f t y l i f t. c o m.com M50286/02 Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England www.niftylift.com e-mail: info@niftylift.com Tel:

Læs mere

GALAXY SERIE SIGMA GALAXY - GIVER SVEJSNING EN ANDEN DIMENSION

GALAXY SERIE SIGMA GALAXY - GIVER SVEJSNING EN ANDEN DIMENSION SIGMA GALAXY - GIVER SVEJSNING EN ANDEN DIMENSION STATE-OF-THE-ART I AL SIN ENKELHED SIGMA GALAXY - NY MIG/MAG GENERATION Galaxy er resultatet af nye svejseteknologiske kvantespring; en højteknologisk

Læs mere

KL 391 Emfang for hætteopvaskemaskine, væghængt Priser. Claus Andersen Rustfri Stål A/S Fabriksvej 8 5260 Odense S Tlf.: 6395 0500

KL 391 Emfang for hætteopvaskemaskine, væghængt Priser. Claus Andersen Rustfri Stål A/S Fabriksvej 8 5260 Odense S Tlf.: 6395 0500 5. Emhætter Indeks Emhætte G1, væghængt Priser Emhætte G2, frithængt Priser KJ 330 Emhætte N2, Priser KL 390 Emfang med kantsug, væghængt Priser KL 391 Emfang for hætteopvaskemaskine, væghængt Priser Fedtfiltercelle,

Læs mere

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLDSFORTEGNELSE I. Karakteristika 4 II. Egenskaber 4 III.

Læs mere

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse

Læs mere

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når

Læs mere

NeoPres Alu presfittings og rør

NeoPres Alu presfittings og rør NeoPres Alu presfittings og rør Teknisk information Stærkere og mere formfuldendt installation i alt fra vand- til varmeinstallationer NeoPres Alu Presfittings & rør - stærkt, holdbart og fleksibelt pex-installationssystem

Læs mere

Grundforløb Uddannelsesrelateret Smedefag

Grundforløb Uddannelsesrelateret Smedefag Undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Uddannelsesrelateret Smedefag Dækker følgende uddannelser: Klejnsmed Plade- og konstruktion smed Bygnings og landbrug smed Aluminium

Læs mere

Kun i inherente metervarer

Kun i inherente metervarer 10 FLAME RETARDANT Kun i inherente metervarer FLAME RETARDANT Indeholder et bredt sortiment af flammehæmmende beklædning, som passer til brancher med krav om certificeret beskyttelses-beklædning. Vi arbejder

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10 At-VEJLEDNING Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr At-vejledning B.4.10 August 2009 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-12

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-12 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 39 blandede teorispørgsmål i ekstrudering Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner

Læs mere

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning Kraftværksteknik Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning - Fyringsformer med kul og de tilhørende anlæg - Kulstøvsfyringsanlæg

Læs mere

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg. Brugsanvisning Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering

Læs mere

Løsninger til opgaver. i multimedieordbog for METAL. Undervisningsministeriet

Løsninger til opgaver. i multimedieordbog for METAL. Undervisningsministeriet i multimedieordbog for METAL Undervisningsministeriet Ordets stamme Opgave 1 Find stammen Ord borene hammeren emnerne skravering savet filede målte arbejder mærkning svejsning drejer elektroder bearbejdning

Læs mere

Produktdatablad ROCKPANEL Ply

Produktdatablad ROCKPANEL Ply Produktdatablad ROCKPANEL Ply 1 Produktbeskrivelse ROCKPANEL Ply plader med primer finish er præfabrikerede komprimerede mineraluldplader, med termohærdende syntetiske bindemidler. Den øverste (farve)

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-23

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-23 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 35 spørgsmål omkring processerne. Lav en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål. Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner Niveau,

Læs mere

Info om overfladebehandling

Info om overfladebehandling Info om overfladebehandling Oplysninger og illustrationer vedrørende: Varmforzinkning Valg af stål Stålfejl Svejsning Konstruktionsudformninger / huller mv. Beholdere Hvidrust Duplex maling på varmforzinket

Læs mere

S T R A N D M Ø L L E N S F Ø D S A G S D UDSTYRSKATALOG. Jern- og maskinindustrien VERSION 2017/06

S T R A N D M Ø L L E N S F Ø D S A G S D UDSTYRSKATALOG. Jern- og maskinindustrien VERSION 2017/06 S T R A N D M Ø L L E N S 1917 2017 F Ø D S E L S D A G UDSTYRSKATALOG Jern- og maskinindustrien VERSION 2017/06 Indhold Side Reduktionsventiler... 6 Centralanlæg... 18 Centralgasinstallationer - laser...

Læs mere

TEKNISK REGLEMENT AUTOSPEEDWAY

TEKNISK REGLEMENT AUTOSPEEDWAY Indhold 1. TEKNISKE BESTEMMELSER... 2 2. STARTNUMRE... 2 3. MOTORBESTEMMELSER... 2 4. BESKYTTELSESBUR... 3 5. FØRERSÆDE... 4 6. SIKKERHEDSSELE... 4 7. ILDSLUKKERE... 4 8. KAROSSERI OG CHASSIS... 5 9. STÆNKLAPPER...

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 4 - bips nr. 54 Luftarter 12. udgave

Tekniske standarder Afsnit 4 - bips nr. 54 Luftarter 12. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 4 - bips nr. 54 Luftarter 12. udgave 18. december 2015 Indholdsfortegnelse 54.11 Distributionsanlæg for medicinske gasser...

Læs mere

Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk

Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk Dansk 1 1 Generelle sikkerhedsforanstaltninger 1.1 Om dokumentationen Den oprindelige dokumentation er skrevet på engelsk. Alle andre sprog er oversættelser. De forholdsregler, der er beskrevet i dette

Læs mere

Svejseteknik - rørtråd

Svejseteknik - rørtråd Svejseteknik - rørtråd Rutil rørtråd for svejsning i alle stillinger For ulegerede og lavtlegerede stål STRENGTH THROUGH COOPERATION Indhold Indledning 3 Før du begynder at svejse 4 Kontakt- og gasdyse

Læs mere

(vist som kærresprøjte) BRUGSANVISNING: PULVEXEL Kærre/trailersprøjter. - 4 T Benzinmotor 102503. - 220V El-motor 102512. - 380V El-motor 102513

(vist som kærresprøjte) BRUGSANVISNING: PULVEXEL Kærre/trailersprøjter. - 4 T Benzinmotor 102503. - 220V El-motor 102512. - 380V El-motor 102513 (vist som kærresprøjte) BRUGSANVISNING: PULVEXEL Kærre/trailersprøjter - 4 T Benzinmotor 102503-220V El-motor 102512-380V El-motor 102513 INDHOLD 1 ANVENDELSESOMRÅDE 2 TEKNISKE SPECIFIKATIONER 3 FORENKLET

Læs mere

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Refrigeration and Air Conditioning Controls Fitters notes Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler Termostatiske ekspansionsventiler...

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR. version 2012/10

FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR. version 2012/10 FOOD LINE RENE GASSER GASBLANDINGER NITROGEN FRYSNING & KØLING MA-PAKNING UDSTYR version 2012/10 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller

Læs mere

YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2

YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2 YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2 Det følgende er en beskrivelse samt tegninger af det 3-i-2 system, jeg fremstillede i 1982. Brug evt zoom-funktionen i denne PDF-fil for at se de enkelte

Læs mere

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C. BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000

Læs mere

Rev Højtryksslange. Metal PTFE ETFE

Rev Højtryksslange. Metal PTFE ETFE Rev 170214 Højtryksslange Metal PTFE ETFE Højtryksslanger Højtryksslangen er specielt beregnet for meget høje tryk og rene gasser. Den anvendes bl. a. for fyldning af gasflasker, for transport af gasser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd.

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd. INDHOLDSFORTEGNELSE OVERSIGT... 3 SIKKERHEDSHENVISNINGER... 4 IBRUGTAGNING... 6 VAND-SCOOTER brugt til svømning og snorkling... 6 VAND-SCOOTER brugt til dykning... 8 BATTERIBRUG... 10 Oplad batteri...

Læs mere

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI E Læs denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI E Quooker COMBI E er en kogende- og varmtvandsforsyning, som består af en sikkerhedsventil,

Læs mere

Forskrifter for sikkerhedsskilte

Forskrifter for sikkerhedsskilte Forskrifter for sikkerhedsskilte Bilag 2 1. Væsentlige krav Med hensyn til udformning og farvevalg skal sikkerhedsskiltene være i overensstemmelse med nr. 3 i dette bilag, svarende til de enkelte sikkerhedsskiltes

Læs mere

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER 1) GENERELT QUICKSTEP UNICLIC er et revolutionerende system til lægning af laminatgulve uden brug af lim. Det praktiske not-/ferdesign betyder, at fliserne klikkes sammen.

Læs mere

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540

Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions. Morsø 1540 Opstillings- og betjeningsvejledning / Installation and Operating Instructions Morsø 1540 MORSØ JERNSTØBERI A/S. DK-7900 NYKØBING MORS E-Mail: stoves@morsoe.com Website: www.morsoe.com 1 2 Til lykke med

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 Dokument: SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 SASAK Projekt 1 - Designregler Lars Tofte Johansen FORCE Instituttet, september 2001 Dimensionering

Læs mere

L A B O R ATO RIE R GASVALG VERSION 2012/08

L A B O R ATO RIE R GASVALG VERSION 2012/08 JERN- & MASKININDUSTRIEN SUNDHEDSSEKTOREN LAB LINE L A B O R ATO RIE R FARMACEUTISK INDUSTRI LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN GASVALG Oversigt Vi har stærke referencer over indenfor alle svejsegasser vores 5 forretningsområder:

Læs mere

TEKNISKE DATA FOR SG-JERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER

TEKNISKE DATA FOR SG-JERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER TEKNISKE DATA FOR SGJERN ANVENDT I ALMINDELIGE MASKINKONSTRUKTIONER DANIA A/S MARKEDSVEJ 21 DK9600 AARS DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.daniaas.dk SGJERN ANVENDT I ALMINDELIGE KONSTRUKTIONER

Læs mere

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste.

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. 1 Indhold 1 Sikkerhedsregler ved brug af centralstøvsugeren...............

Læs mere

Installatørhåndbog METROSAVER / METROSAVER SOL. Varmtvandsbeholder IHB DK 1113-1 031814 LEK

Installatørhåndbog METROSAVER / METROSAVER SOL. Varmtvandsbeholder IHB DK 1113-1 031814 LEK Installatørhåndbog METROSAVER / METROSAVER SOL Varmtvandsbeholder LEK IHB DK 1113-1 031814 Indholdsfortegnelse 1 Vigtig information 2 Sikkerhedsinformation 2 2 Levering og håndtering 4 Transport 4 Opstilling

Læs mere

10.2,4 RASTER 125, 75, ANVENDELSE side 1

10.2,4 RASTER 125, 75, ANVENDELSE side 1 10.2,4 RASTER 125, 75, ANVENDELSE side 1 ET EKSEMPEL PÅ RASTERS MANGESIDIGHED. RASTER er den ultimative formtype, når det gælder komplicerede forskallingsopgaver. Ingen anden formtype kommer op på siden

Læs mere

KREATIVT LYSVÆRKSTED

KREATIVT LYSVÆRKSTED KREATIVT LYSVÆRKSTED Leg med voks gennem form, farve og forskellige materialer, fra et enkelt dyppelys til et større kunstværk. Der er ikke bare 2-3 forskellige teknikker eller muligheder for at fremstille

Læs mere

Jackon vådrum. Monteringsanvisning. Fugtsikring Vægge og gulv Indretninger og renoveringer Isolering V Å D R U M. www.jackon.dk

Jackon vådrum. Monteringsanvisning. Fugtsikring Vægge og gulv Indretninger og renoveringer Isolering V Å D R U M. www.jackon.dk Monteringsanvisning Jackon vådrum V Å D R U M Fugtsikring Vægge og gulv Indretninger og renoveringer Isolering 10-2013 erstatter 02-2012 Jackon vådrum Produktbeskrivelse Væg Gulv Godkendelse MK 7.32/1651

Læs mere

Installations- og vedligeholdelsesvejledning for ventiler. VAI skydeventiler fig 4433 Pn 25

Installations- og vedligeholdelsesvejledning for ventiler. VAI skydeventiler fig 4433 Pn 25 Installations- og vedligeholdelsesvejledning for ventiler. VAI skydeventiler fig 4433 Pn 25 Indhold: 1.0 Opbevaring... 3 2.0 Montage.... 3 2.1 Generelt... 3 2.2 Rørføring... 3 3.0 Rørsystem.... 4 3.1 Fittings....

Læs mere

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj Maskinsikkerhed, Specielt vedr. maskiner i sløjdlokaler: Nødstop Spændingsfaldsudløser Afskærmning Tvangsafbryder/ switch på skærm Bremse på klinge, bånd eller lign. Aflåsning af maskiner Processug Skiltning

Læs mere

SANOVENT. Brugervejledning for Sanovent ventilationsanlæg med roterende varmeveksler TIL HRO. Roterende varme- FRA AUT. Automatik

SANOVENT. Brugervejledning for Sanovent ventilationsanlæg med roterende varmeveksler TIL HRO. Roterende varme- FRA AUT. Automatik Brugervejledning for Sanovent ventilationsanlæg med roterende varmeveksler LRB Lydreducerende box FIB Posefilter TIL HRO VEC Ventilator LRB Lydreducerende box LRB Lydreducerende box VEC Ventilator Roterende

Læs mere

Svejse traktor WELDYCAR

Svejse traktor WELDYCAR Svejse traktor WELDYCAR 1/11 1 -Beskrivelse Weldycar er en 4-hjulstrukken transportabel svejsetraktor, som er specielt designet for mekaniseret svejsning i forskellige positioner (vandret, skrå eller lodret).

Læs mere

Installationsmanual KLINGER Ballostar KHI 2-delte Kuglehaner DN 125 800FB

Installationsmanual KLINGER Ballostar KHI 2-delte Kuglehaner DN 125 800FB Installationsmanual KLINGER Ballostar KHI 2-delte Kuglehaner DN 125 800FB 1 Ventilhus 2 Ventilhusende 3 Øverste spindel 4 Kugle 5 Nederste bærende spindel 7 Aktuatorflange 8 Øverste bøsning 10 Nederste

Læs mere

svejste PRÆCISIONSSTÅLRØR

svejste PRÆCISIONSSTÅLRØR Teknisk information svejste PRÆCISIONSSTÅLRØR SveJSTE RUNDE RØR Svejste runde stålrør i henhold til EN 10305-3 (DIN 2394) Leveringstilstand Betegnelse Betegnelse Beskrivelse iht. EN 10305-3 Svejste og

Læs mere

Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S

Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S S t a m h o l m e n 1 9 3 A 2650 Hvidovre Danmark e-mail: salg@silcofa.dk w w w. s i l c o f a.

Læs mere

Produktkatalog. Produktkatalog. Gassvejsning, gasskæring, lodning og varmning.

Produktkatalog. Produktkatalog. Gassvejsning, gasskæring, lodning og varmning. Produktkatalog Produktkatalog. Gassvejsning, gasskæring, lodning og varmning. 2 Indhold Indhold. 3 Introduktion Her kan du købe AGA's produkter X 11 oversigt X 21 oversigt MIG/MAG- og TIG-svejsning oversigt

Læs mere

Stikfals MONTERINGSVEJLEDNING

Stikfals MONTERINGSVEJLEDNING 2012 Stikfals MONTERINGSVEJLEDNING 2 VMZ Stikfals Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse VMZ stikfals side 4 Produktinformation/anbefalinger side 5 Paneler side 6 Tilbehør side 8 Fastgørelse/befæstigelse

Læs mere

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden.

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. 1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen

Læs mere

Husvandværk. DAVIDSENshop.dk. Industrivej 36 DK-6580 Vamdrup Tlf.: 78 77 48 00 e-mail: mail@davidsenshop.dk

Husvandværk. DAVIDSENshop.dk. Industrivej 36 DK-6580 Vamdrup Tlf.: 78 77 48 00 e-mail: mail@davidsenshop.dk Husvandværk 9135943 DAVIDSENshop.dk Industrivej 36 DK-6580 Vamdrup Tlf.: 78 77 48 00 e-mail: mail@davidsenshop.dk GARDEN PUM Kære kunde, Tak fordi du købte dette hus vandværk! Før installering skal du

Læs mere

airflo Brugsvejledning. Winncare Nordic Aps, Hejreskovvej 18 B-C, 3490 Kvistgård, tlf.: 4913 8855 Rev. 4 31/08-15

airflo Brugsvejledning. Winncare Nordic Aps, Hejreskovvej 18 B-C, 3490 Kvistgård, tlf.: 4913 8855 Rev. 4 31/08-15 airflo rugsvejledning. Winncare Nordic ps, Hejreskovvej 18 -C, 3490 Kvistgård, tlf.: 4913 8855 Rev. 4 31/08-15 Producent: Mangar International Presteigne, Powys Wales, UK UK - LD8 2UF England Mangar Internationals

Læs mere

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning 7 747 000 053 02/2005 DK Til installatøren Monterings- og vedligeholdelsesvejledning Neutraliseringsenhed NE 0.1 Læs dette før montering og vedligeholdelse 1 Generelt 1 Generelt Neutraliseringsenheden

Læs mere

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen Middel temperaturstigning i ovn (Celsius) Tid (minutter) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 1000 900 SP-3 800 700 600 500 400 300 SP-1 200 SP-2 100 0 BEF Bulletin no. 4 Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen

Læs mere

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI Quooker COMBI er en vandbeholder med kogende (110 C) vand. Quooker COMBI består af en

Læs mere

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er

Læs mere

Afsnit 4 Teknisk standard Luftarter. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012

Afsnit 4 Teknisk standard Luftarter. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Afsnit 4 Teknisk standard Luftarter Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Indholdsfortegnelse: 54.11 Distributionsanlæg for medicinske gasser... 3 54.12 Forbrugsanlæg medicinske gasser... 6 54.13 Forsyningsanlæg/Centraler

Læs mere