Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
|
|
- Sebastian Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion juli 2011 Sundhedsfremme Stiager Værløse Tlf.: Sagsbehandler: Kamilla Walther knie@furesoe.dk Dir. tlf.: Resumé Kostvejledningen har til formål at hjælpe borgere med særlige sygdomme eller risiko til at ændre vaner, så deres risiko for at udvikle sygdomme eller tilstødende sygdomme og komplikationer bliver mindre, og afledt heraf at nedbringe de kommunale udgifter. I den nye periode er der indtil nu henvist 36 borgere. Det viser en øget tilgang i henvisninger, dog henvises der ikke nær så mange undervægtige som forventet. Der skal derfor i efteråret skabes fornyet opmærksomhed omkring undervægt. Der er indført ny dokumentationspraksis, men det er for tidligt at aflæse resultater herfra, da forløbene er fortsat i gang. Opfølgning over længere tid er imidlertid blevet mulig med borgere fra første projektperiode. Opfølgnignen viser særdeles positive tendenser til fastholdelse af vægttab og livsstilsændringer. Det peger på, at de potentieller besparelser ved forebyggelse af hjerte-karsygdomme og andre sygdomme også fastholdes over flere år. Formål og succeskriterier Det overordnede formål for projektperioden 1/ / er at styrke den patientrettede forebyggelse i forhold til ernæring med henblik på at mindske sundhedsudgifterne til medfinansiering. Kostvejledningen gives til borgere med type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt borgere i risiko for at udvikle disse sygdomme. Desuden vejledes undervægtige og familier med overvægtige børn. Vejledningen har til formål at hjælpe borgerne til at ændre vaner, så deres risiko for at udvikle sygdomme eller tilstødende sygdomme og komplikationer bliver mindre. Fx har et vægttab på 5 % hos diabetikere en dokumenteret effekt på reguleringen af blodsukkeret, og forebygger hjertesygdomme og nyre- og øjensygdomme. Nye studier viser desu-
2 den en sammenhæng mellem taljeomkreds og sundhedsudgifter. Undervægtige vejledes med henblik på at forebygge tab af funktionsniveau. Mål for indsatsen: Der er implementeret yderligere dokumentation af kostvejledning pr. 1. marts Der er iværksat aktiviteter, som øger opmærksomheden om undervægt og muligheden for at henvise undervægtige borgere til ernæringsvejledning pr. 1. april 2011 Det er dokumenteret, at ernæringsindsatsen kan blive selvfinansieret ved projektperiodens udløb pr. 1/ Succeskriterier: 80 % af henviste med type 2 diabetes og hjerte-kar problemer har opnået et vægttab på min. 5 % ved kostvejledningens afslutning, pr. 1/ Der er henvist 40 undervægtige borgere, og 80 % af disse stabiliserer vægten eller tager på, pr. 1/ Fremdrift Der er siden 1. februar kommet 36 nye henvisninger på borgere til kostvejledning. Det er ca. 7 henvisninger pr. måned. I første projektperiode var der ca. 4 henvisninger om måneden. Desuden var 26 borgere startet i et forløb i slutningen af Kostvejlederen har derfor pt. 62 forløb i gang. Heraf er 11 børnefamilier og 6 er undervægtige. De resterende har primært type 2 diabetes eller hjerte-kar-sygdomme. Det er værd at bemærke, at nogle af børnefamilierne også inkludere ansatte i kommunen. Børnefamilierne henvises primært fra sundhedstjenesten og undervægtige fra visitatorer, mens de øvrige primært henvises fra læge samt genoptræningscenteret. Der er skrevet ud til de praktiserende læger to gange i foråret. Interne samarbejdspartnere har fået tilsendt foldere og mails i foråret, og ernæringsvejlederen har været i personlig kontakt med visitationen og genoptræningscenteret løbende. Der er også lavet en særlig folder om mad til undervægtige. Ikke desto mindre har det kun givet få reelle henvisninger af undervægtige borgere. Erfaring fra tidligere projekter viser da også, at det tager en del tid at vænne personalet til nye tilbud. Derfor vil der i efteråret blive lavet nye aktiviteter, som kan skabe opmærksomhed omkring de undervægtige og vigtigheden af at henvise. Desuden vil hjemmeplejen og hjemmesygeplejen bliver nærmere involveret. Der har dog også været flere henvendelser vedrørende undervægtige, hvor nogle er endt i telefonisk rådgivning af borgeren, andre i rådgivning af personalet i at vejlede borgeren. Disse borgere er ikke registreret, da vi ikke kender deres vægt. Det vil i resten af perioden blive gjort en større indsats for også at få registreret disse borgere. Side 2 af 6
3 Foreløbige resultater Siden 1. februar er der indført ny dokumentationspraksis, således at alle borgere, der modtager vejledning, får målt og registreret vægt og taljeomkreds ved start, slut og opfølgning. I første projektperiode var dette frivilligt, fordi der primært var fokus på motivation og ændring af vaner. Imidlertid varer et forløb typisk 6-12 måneder (4-8 samtaler), og derfor er der ikke nogen af de opstartede forløb, som er afsluttet. Der ses dog positive tendens, både med hensyn til vægttab og vægtøgning, hvor det er formålet. Til gengæld er der nu lavet opfølgning på flere af borgerforløbene fra første projektperiode, som viser en særdeles positiv tendens til fastholdelse af nye og sundere vaner samt af vægttab. Det illustreres her ved fem cases. Case 1: Fastholdelse af vægttab efter 21 måneder Lis henvises fra egen læge pga. type 2 diabetes, og hun er svært overvægtig. Lis deltager i et ernærings- og livsstilsforløb over 12 måneder og har i alt 5 samtaler. Hun taber sig 9 kg og 11 cm i taljen og hendes blodsukker bliver normalt. Ved opfølgning efter 3 måneder, altså 15 måneder efter opstart, har hun tabt sig yderligere. Hendes risiko for følgesygdomme er faldet markant, da hun både har reduceret BMI, talje og blodsukker. Type 2 diabetes, forhøjet blodsukker 89 kg BMI:31 (svært overvægtig) Talje: 107 (stor risiko) 15 måneder efter opstart Normalt blodsukker 78 kg (- 11 kg/12,3 %) BMI: 27,3 (overvægtig) Talje: 91 (moderat risiko) Ved opfølgning efter yderligere 6 måneder (21 måneder efter opstart) er blodsukker fortsat normalt, vægten er dog steget med 2 kg, men det kan forklares med mindre motion over vinteren, motion som Lis har planlagt at genoptage. Lis har været utroligt glad for forløbet, som har haft stor positiv påvirkning af hendes liv og velvære. Side 3 af 6
4 Case 2: Nyopstartet med begyndende resultater Pia er svært overvægtig. Hun har sklerose samt to diskusprolapser, og er førtidspensionist. Pia startede sit ernærings- og livsstilsforløb i april 2011, og har været til 4 konsultationer. På 11 uger har Pia tabt sig 3,2 kg samt 5,5 cm i taljen ved omlægning af kosten, herunder har hun reduceret sit daglige forbrug af cola betydeligt. Pia har meldt sig ind i et fitnesscenter, og kan betale for sit medlemskab i fitnesscentret med de penge hun sparer ved at købe mindre cola mv.. Pia led før af forstoppelse og benyttede forskellige præparater for dette. Nu har hun normal fordøjelse og større livskvalitet. Pia er fortsat i høj risikogruppen, men hendes forløb er langt fra færdigt. Svært overvægtig 119,9 kg BMI: 34,3 (svært overvægtig) Talje: 126 (høj risiko) Efter 11 uger 116,7 kg (- 3,2 kg/ 2,6 %) BMI: 33,4 (svært overvægtig) Talje: 120,5 (-5,5 cm) (høj risiko) Case 3: Fra høj risiko til normal Ruth henvises til kostvejledning pga. type 2 diabetes samt svært forhøjet kolesteroltal og overvægt. Samtidigt ryger Ruth ca. 15 cigaretter dagligt. Ruth starter sit ernærings- og livsstilsforløb i april 2010 og slutter efter 11 måneder i marts Ruth har lavet store livsstilsændringer. Hun har fx skåret ned på hurtige kulhydrater og mættet fedt, og op for grøntsager, frugt og motion. Ruth er ved afslutning kommet inden for normalen på alle parametre. Hun er altså ikke længere i særlig risiko (dog lidt forhøjet pga. diabetes). Ved opfølgning efter 4 måneder (15 måneder siden opstart) har hun fastholdt resultaterne. Type 2 diabetes, forhøjet kolesterol Blodsukker 19,8 mmol/l Totalkolesterol: 9 mmol/l 86 kg BMI: 30 (overvægtig/svært overvægtig) 11/15 måneder efter opstart? Blodsukker 8 mmol/l Totalkolesterol: 5 mmol/l 67,2 kg (-18,8 kg/21,7 %) BMI: 23 (normalvægtig) Ruth er efter 15 måneder desuden nede på ca. 10 cigaretter dagligt, og har som nyt mål at reducere det til 5 stk. dagligt og evt. rygestop. Side 4 af 6
5 Case 4: Fastholder normalt kolesterol over 25 måneder, trods udfordringer Anne henvises pga. forhøjet kolesteroltal. Anne starter sit livsstilsforløb juli I januar 2010 er hendes kolesteroltal normaliseret, og på dette tidspunkt er vægten nede på 93,6 kg. Anne har lavet store livsstilsændringer i forhold til kost og motion. Forløbet afsluttes i april 2010 efter 9 måneder. Her er vægten nede på 88,7 kg og taljen er svundet med 9 cm. Hun er stadig overvægtig og i risiko, men hun er ikke længere i høj risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme. Forhøjet kolesterol Total kolesterol 5,5 mmol/l 98,9 kg BMI: 34,2 (svært overvægtig) Talje: 106 (høj risiko) Efter forløb 9 måneder efter opstart Normalt kolesterol 4,4 mmol/l 88,7 kg (-10,2 kg /10,3 %) BMI: 30 (overvægtig/svært overvægtig) Talje: 97 (-9 cm) (høj risiko) I august 2010 diagnosticeres Anne med depression og får antidepressiv medicin. Ved opfølgning efter 7 måneder (16 måneder efter opstart?) er kolesteroltallet fortsat normalt. Hun har dog taget 4 kg på, men har altså bevaret ca. 6 % vægtreduktion siden opstarten. Annes fremadrettede målsætning er at trappe ud af antidepressiv medicin, øge mængden af motion og tabe sig på sigt Ved opfølgning efter yderligere 9 måneder (25 måneder efter opstart?) er Annes kolesteroltal fortsat normalt. Vægten har hun holdt på de 93 kg. Nedtrapning af antidepressiv medicin er i gang og planlagt til at være helt slut inden udgang af Annes liv har siden sidst været turbulent med depression, stress, jobskifte, og kritisk sygdom hos den ene datter. Hun har dog planlagt, og er i gang med optrapning af motion og sundere kost, da denne også er skredet lidt, dog langt fra så usund, som før hun startede i Case 5: Ny opstartet undervægtig tager på Holger henvises primært pga. undervægt. Han vejer 54,4 kg, men han har også type 2 diabetes. Derfor er der særlige hensyn at tage, når vægtøgningen skal planlægges. Alligevel formår han på 12 uger at øge sin vægt med 4,9 kg. Der er dog et stykke vej endnu, før Holger er uden for risikozonen. Undervægtig 54,4 kg BMI: 20 (undervægtig) Efter 12 uger 59,3 kg (+ 4,9 kg/8,2 %) BMI: 21,8 (undervægtig) Side 5 af 6
6 De beskrevne cases viser, at det lykkes at få borgerne fra høj risiko status til lav risiko eller normal status, samt at ændringer i lang udstrækning fastholdes over tid. Desuden får nogle borgere mod på at ændre ved andre vaner, fordi de har fundet en metode, der kan virke, og fordi de nu tror på, at de kan. Fastholdelsen på lav eller normal risiko forebygger udviklingen af hjerte-karsygdomme. Ved at hindre én borgers udvikling af hjerte-kar-sygdom sparer kommunen potentielt kr. om året i merudgifter (Livsstilssygdomme et sundhedsøkonomisk studie 2008, Sundhedsudgifter til borgere med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2011). Fastholdelsen af vægttab og vaner peger på, at denne besparelse løber over flere år pr. borger. Frem til projektets afslutning skal der arbejdes yderligere med opfølgning og beregningsmodeller. Det afhænger dog noget af, hvilke data der kan stilles til rådighed. Konklusion I den nye periode ses en øget tilgang i henvisninger, dog henvises der ikke nær så mange undervægtige som forventet. Der er indført ny dokumentationspraksis, men det er for tidligt at aflæse resultater herfra, da forløbene er fortsat i gang. Opfølgning over længere tid er nu mulig med borgere fra første projektperiode. Opfølgnignen viser særdeles positive tendenser til fastholdelse af vægttab og livsstilsændringer. Det peger på, at de potentieller besparelser ved forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme også fastholdes over flere år. Side 6 af 6
Kostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereProjekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger
Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,
Læs mereProjekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger
Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereMidtvejsevaluering af ernæringsprojekt på Rehabiliteringscenteret Kornelhaven, Lillevang
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af ernæringsprojekt på Rehabiliteringscenteret Kornelhaven, Lillevang 1. Resumé... 1 2. Projektets formål... 2 3. Fremdrift i projektet...
Læs mereHvad betyder fysisk aktivitet for helbredet
Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereStatus for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold
Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Baggrund... 1 Holdtræning i Fitness World... 1 Formål:... 1 Målgruppe:... 1 Indsats:... 2 Registrering i projektperioden:... 2 Evaluering:...
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereNyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.
Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereTil medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE
Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereasdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion
asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4
Læs mereSund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan
Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereProjektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø
Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mere7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143
7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt
Læs mereRAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser
RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereFysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Højt blodsukker (hyperglykæmi) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler dig godt tilpas,
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereEt KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse
Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Line Laursen Projektleder Projektbeskrivelse Projektets titel Et KRAM - Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Vision og indsatsområder Det er s primære vision at
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereProjekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016
Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 2013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på brobygning
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhedsfremme. Evaluering af KOL-projekt Furesø
Sundhedsfremme Evaluering af KOL-projekt Furesø EVALUERING AF KOL-PROJEKT FURESØ - DELPROJEKT 1: REHABILITERING I KOMMUNEN RESUMÉ... 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET... 4 ETABLERING AF REHABILITERINGSTILBUD...
Læs merePartnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje
P R O J EKTBESKRIVELSE Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje 1. Baggrund og formål KL gennemførte i 2010 sammen med en række kommuner et strategiprojekt om dokumentation af hjemmesygeplejen.
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereSpisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice.
Spisevenner i Odense Måltider Spisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Mange ældre klarede sig godt i hjemmet,
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereProjekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger
Projekt Projektets navn: Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Starttidspunkt: 2010-01-01 Sluttidspunkt: 2012-12-31 Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol,
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereProjektbeskrivelsesskema
Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereKræftrehabilitering i Nordfyns Kommune
PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereServiceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes. jf. Lov om social service 119
Serviceinformation Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes jf. Lov om social service 119 Hvad er Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes? Ifølge Sundhedsloven 119 er det kommunens
Læs mereAarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereAnbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center
Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereSikkerhed i forbindelse med vægttab
Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens
Læs mereOmfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til
Læs mereGenerelle oplysninger
Side 1 Ansøgningsskema til puljen til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg Projektets/indsatsernes titel Skriv titel på projektet/indsatserne.
Læs mereIndustri - Alle 1. & 2. tjek
Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereNotat om Motion på Recept
Forebyggelse og rehabilitering Dato: 7. juli 2016 J. nr. 29.09.04-G01-1-16 Sagsbeh.: Helle Rasmussen Lokaltlf. 9945 4441 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Notat om Motion på Recept Lov
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereProjekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015
Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på
Læs mereInspirationsmøde november 2014. Pas godt på dig selv også når du bliver ældre
Inspirationsmøde november 2014 Pas godt på dig selv også når du bliver ældre Cecilia Dolsø & Karen Stassen Visitationen Anette Melin & Christina Elver Mørk Sundhedsfremmegruppen Program for dagen: Velkomst
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereSundhedstilbud i Thy-Hallen.
Sundhedstilbud i Thy-Hallen. Som et led i kommunalreformen og den nye sundhedslov har kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Thisted Kommune ønsker at styrke viften af sundhedsfremmende
Læs mereFå sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.
Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,
Læs mere9. Opfølgning efter demensudredning
9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus
Læs mereSundhedstjek 1 & 2 samlede data
Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø
Læs mere