Anbefalinger og Inspirationskatalog - Udsatte børns skolegang

Transkript

1 Anbefalinger og Inspirationskatalog - Udsatte børns skolegang Udarbejdet af tværgående arbejdsgruppe, nedsat af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen april

2 Indhold Indledning og arbejdsgruppens 10 overordnede anbefalinger om udsatte børns skolegang... 3 Baggrund... 4 Definition af målgruppen udsatte og anbragte børn... 4 Udsatte børn og unges skolegang... 4 Regeringens sociale 2020-mål... 6 Hvor langt er Aalborg i forhold til de sociale 2020-mål- ikke langt nok!... 6 Arbejdsgruppens anbefalinger og handlingsinitiativer i forhold til udsatte børns skolegang Førskole indsats Kvalitetsdagtilbud gavner udsatte børn resten af livet... 8 Ressourceperspektivet frem for det kompenserende perspektiv... 9 Adgang til bøger og uddannelsesressourcer...12 Styrk fællesskabet og udsatte børns relationer...13 Støt de udsatte unge i at gennemføre Folkeskolens prøver - samt i overgangen til en uddannelse...15 Opfølgning på 2. skoleundersøgelse vedr. anbragte børns skolegang Anbringelse i plejefamilie er lig med færre skoleproblemer...17 Implementering af Aalborg Kommunes anbefalinger og handlingsinitiativer...20 Anvendt og anden relevant litteratur

3 Indledning og arbejdsgruppens 10 overordnede anbefalinger om udsatte børns skolegang Denne afrapportering tager udgangspunkt i en tværgående arbejdsgruppe nedsat af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen vedrørende udsatte børns skolegang. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter på tværs af de to forvaltninger og arbejdet blev påbegyndt i efteråret 2014, der har i alt været afholdt 4 arbejdsgruppemøder. På baggrund af arbejdsgruppens gennemgang af forskningslitteratur, KL s anbefalinger, praksiserfaringer og Aalborg Kommunes egne skoleundersøgelser vedr. anbragte børns skolegang, er der indkredset 10 overordnede anbefalinger: 1. Fortsat fokus på at sikre dagtilbud med et pædagogisk miljø, der så vidt muligt kan kompensere for den manglende stimulering i hjemmet for udsatte børn. 2. Høje ambitioner på alle børns vegne hav fokus på ressourcerne i stedet for problemerne - uanset omfanget af problemerne. 3. Dokumenter det enkelte barns faglige, sociale og personlige ressourcer og læringshuller og følg systematisk op på barnets læring. 4. Gør brug af evidensbaserede metoder der styrker præstationer for skoleelever med svag socioøkonomisk baggrund og brug differentieret undervisning. 5. Alle udsatte børn skal have adgang til uddannelsesressourcer bøger, lommeregner, it understøttende værktøjer, samt mulighed for kvalificeret lektiehjælp. 6. Arbejd på inklusion i skole og lokalsamfund herunder brug de fritidsaktiviteter der er i nærområdet. 7. Understøt overgange i udsatte børns skolegang sikre at ingen giver slip før en anden tager over. 8. Arbejde tværproffessionelt med udsatte børns læring. 9. Benyt plejefamilie og netværk, da denne anbringelsesform har gode resultater i forhold til børn og unges trivsel og uddannelse i forhold til andre anbringelsesformer. 10. Følg KABU manualen og lav en håndholdt indsats vedrørende barnets og den unges undervisning i handleplanen. 3

4 Baggrund Definition af målgruppen udsatte og anbragte børn Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har udarbejdet følgende definition af udsatte børn og unge; Børn og unge, der på et tidspunkt i deres liv har fået en foranstaltning efter servicelovens regler for børn og unge. Denne definition ligger altså op til, at udsatte børn og unge både omfatter anbragte børn og unge samt børn og unge, der har fået en forebyggende foranstaltning efter serviceloven. Arbejdsgruppen har valgt at tilslutte sig ministeriets definition af udsatte børn og unge, da Aalborg Kommune hermed kan sammenligne udviklingen på området på kommuneniveau med udviklingen på landsplan. På landsplan var børn og unge i alderen 0-17 anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution i , hvilket svarer til ca. 1 % af alle børn og unge. I Aalborg Kommune var der i 2014, i alt 602 børn og unge anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution, og 1300 børn og unge med forebyggende foranstaltninger, dvs udsatte børn og unge i alt. Udsatte børn og unge dækker over en bred gruppe fra børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, dvs. børn med medicinsk/psykologisk diagnosticerede funktionsnedsættelser til børn med læringsvanskeligheder, dvs. børn med adfærdsmæssige, emotionelle vanskeligheder eller specifikke læringsvanskeligheder. Samt børn der har ulige vilkår, børn i belastede vilkår, som er opstået ud fra socioøkonomiske, kulturelle eller sproglige faktorer. Udsatte børn og unges skolegang Halvdelen af disse børn og unge er i den undervisningspligtige alder. Studier på området viser, at 66 % af tidligere anbragte unge ikke får en uddannelse efter folkeskolen. Dette tal står i skarp kontrast til den samlede ungegruppe i Danmark, hvor 25 % ikke tager en uddannelse efter folkeskolen. I Aalborg Kommune er der gennemført undersøgelser af anbragte børns skole gang. Den første undersøgelse blev gennemført i 2013 og omhandlede børn og unge anbragte på opholdsteder - der går på intern skole. Den anden undersøgelse blev gennemført i 2014 og omhandlede anbragte børn og unge - der går i folkeskolen. Begge skoleundersøgelser tegnede et billede af, at anbragte børn og unge, i Aalborg Kommune klarede sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Undersøgelserne viste, at undervisningen af anbragte børn generelt havde været mangelfuld og at de anbragte børn og unge, der syntes at trivedes dårligst i skolen, var de børn og unge anbragt på opholdssteder, døgninstitutioner, og hos projektplejefamilier. Årsagen til, at de institutionsanbragt børn trives dårligst i skolen kan findes i at der hos 1 Ankestyrelsens nøgletal Udsatte børn og unge og Danmarks Statistik, tallene for 2014 er endnu ikke tilgængelige. 4

5 de institutionsanbragte børn typisk er en hyppigere ophobning af problembelastninger. Børn og unge anbragt i plejefamilier og netværksplejefamilier klarede sig og trivedes bedre. Men på trods af at børn anbragt i plejefamilier klarede sig og trivedes bedre, klarer de sig stadig dårligere end ikke anbragte børn. Anden forskning end Aalborg Kommunes skoleundersøgelser, underbygger at anbragte børn i plejefamilie klarer sig dårligere end ikke anbragte, både sammenlignet med børn der har samme begavelse, og sammenlignet med børn der har fået samme karakterer (Bo Vinnerljung). Siden 2013 hvor den første Skoleundersøgelse blev gennemført har der været iværksat en række initiativer omhandlende anbragte børn og unges skolegang, eksempelvis forbedring af KABU manualen, et samarbejde på tværs, der begyndte i 2004 for at højne kvaliteten i anbragte børns skolegang KABU 2. Herunder afholdelse af temadag om den nyeste forskning om anbragte børn og unges skolegang, årlige samarbejdsmøder forvaltningerne imellem mv. I forhold til at forbedre udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik har Skoleforvaltningen udarbejdet en Kvalitetsrapport i 2014 der har dokumenteret, at der er behov for at sætte fokus på at nedbringe betydningen af dårlig socioøkonomiske forhold. Der er en række skoler, hvor der kan konstateres flere af følgende kendetegn; lave gennemsnitskarakterer, mange elever som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik, mange elever som ikke går op i alle afgangsprøver, skoler der endnu ikke lever op til nogle af de nationale mål i de nationale test, elever som ikke fortsætter i en ungdomsuddannelse efter endt grundskole, højt elevfravær. Der gennemføres i 2015 en analyse af, hvilke handlinger der skal igangsættes for at mindske betydningen af social baggrund i forhold til ovenstående parametre. Denne analyse vil ligeledes blive en del af anbefalingerne og handlingsinitiativerne for at forbedre udsatte børns skolegang. 2 KABU aftalen i Aalborg Kommune tydeliggør roller og ansvar mellem aktørerne på området, dvs. Familie-grupper, PPR, skole, UU og Den Cen-trale Visitation/Familieplejen. KABU aftalen beskriver, hvem der gør hvad ift. skoledelen, når et barn anbringes, og når der følges op på anbringelsen. 5

6 Regeringens sociale 2020-mål For at styrke udsatte børn og unges uddannelsesniveau har regeringen sat to mål om henholdsvis udsattes unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse og udsatte børns faglige resultater i folkeskolen. Målene lyder: Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse. De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres (indikatoren er endnu ikke operationaliseret). Foruden de to mål vil de udsatte børn og unges trivsel blive fulgt. I forlængelse af aftalen om folkeskolen blev der som noget nyt fra 2014 indført at der skulle gennemføres obligatoriske trivselsundersøgelser på alle folkeskoler, disse er gennemført på Aalborg Kommunes skoler i Arbejdsgruppen har undersøgt, hvordan de sociale 2020-mål opgøres. Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold oplyser, at disse opgøres på nationalt plan og for at understøtte arbejdet med de sociale 2020-mål har ministeriet valgt ligeledes at opgøre de nationale data på kommuneniveau Hvor langt er Aalborg i forhold til de sociale 2020-mål- ikke langt nok! Aalborg Kommune, samt andre myndigheder eller institutioner har selv indberettet de data, der indgår i beregningen af indikatorerne for de sociale 2020-mål, og de tal udgør de officielle data på området. Fordelingen på kommuneniveau sker efter borgerens folkeregisteradresse det pågældende år, medmindre andet er anført. Aalborg Kommunes fordeling i forhold til 2020målet fremgår af nedenstående tabel: Mindst 50 pct. af udsatte børn og unge har som 25 årig gennemført en ungdomsuddannelse (baseline) Antal i Aalborg Kommune af udsatte børn og unge der som 25 årig har gennemført en ungdomsuddannelse Andel af udsatte børn og unge i der som 25 årig har gennemført en ungdomsuddannelse 35 % 30 % 40 % 33 % 36 % Antal på landsplan af udsatte børn og unge der som 25 årig har gennemført en ungdomsuddannelse Andel på landsplan af udsatte børn og unge der som 25 årig har gennemført en ungdomsuddannelse 33,6 % 34,6 % 36,4 % 34,1 % 36,6 % 6

7 2020 målene, opgøres fra 2011 (baseline) og der er i Aalborg Kommune i perioden sket en negativ udvikling i forhold til andelen af udsatte børn og unge, der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, svarende til et fald på 4 procentpoint i kommunen. Hvorfor det understreger vigtigheden af, at sætte fokus på området for at Aalborg Kommune kan komme i mål med opfyldelsen af 2020 målene. Formålet for arbejdsgruppens arbejde var: At komme med anbefalinger og handlingsinitiativer for alle udsatte børn og unges skolegang, det vil sige ikke kun anbragte børn. At følge op på den 2. skoleundersøgelse udarbejdet i 2014, herunder de modtagende åbne svar fra respondenterne i undersøgelsen. Ambitionen og målet er således, at arbejdsgruppen kan komme med anbefalinger og handlingsinitiativer, der kan medvirke til at forbedre alle udsatte børn og unges skolegang og sikre en indfrielse af regeringens 2020 mål om, at mindst 50 procent af udsatte børn og unge som 25-årig har en ungdomsuddannelse. Samt at de udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik forbedres markant. Formålet med arbejdsgruppen har således været at anbefale og pege på handlingsinitiativer indenfor forvaltningernes nuværende lovgivningsmæssige, organisatoriske og økonomiske rammer. 7

8 Arbejdsgruppens anbefalinger og handlingsinitiativer i forhold til udsatte børns skolegang. Førskole indsats Kvalitetsdagtilbud gavner udsatte børn resten af livet Som indledningsvist nævnt ønsker Aalborg Kommune at have høje ambitioner på alle børns vegne og en tidlig indsats er central. SFi s undersøgelse fra 2014 om Daginstitutioners betydning for børns udvikling peger på, at kvalitetsdagtilbud har en gavnlig effekt på børns udvikling og trivsel og at tidlig start i dagtilbud kan påvirke barnet i en positiv retning både sprogligt, kognitivt, adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt. Samtidig kan kvalitetsdagtilbud give udsatte børn en større motivation til at lære, hvilket vil smitte af på deres fremtidige skolegang, hvor lærere også vil reagere med højere forventninger til børnenes formåen. En harmonisk og sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole har afgørende betydning for børns trivsel i 5-8 års alderen. Derfor er det vigtigt, at både ledelse, pædagogisk personale og lærere har fokus på, hvordan det bedst muligt skabes en rød tråd i overgangen mellem daginstitution og skole. Overgangen fra børnehave til skolen, skal have et helt særligt fokus når det omhandler udsatte børn. Vi ved, at et respektfuldt og forpligtende samarbejde mellem daginstitution og skole giver et godt resultat for en glidende overgang. At personalet i både daginstitutionen og skolen eksempelvis sætter tid af til at besøge hinanden. Der er mange gode eksempler på, at det allerede sker eksempelvis er der allerede udarbejdet mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole. Arbejdsgruppen anbefaler derfor følgende; Der skal fortsat være fokus på at sikre dagtilbud med et pædagogisk miljø, der så vidt muligt kan kompensere for den manglende stimulering i hjemmet for udsatte børn. Overgange i udsatte børns skolegang skal understøttes det skal sikres, at ingen giver slip før en anden tager over. Handlingsinitiativer Fortsæt en stærk førskole indsats, med et stærkt skoleforberedende komponent fx arbejde med læse og matematiktræning før skolestart. Fortsat fokus i dagtilbud på, hvordan børns sprog stimuleres og udvikles. Fokus på hvordan forældrene kan understøttes i at stimulere deres børn gennem leg og læring. Fokus på fravær allerede i daginstitutioner 8

9 Ressourceperspektivet frem for det kompenserende perspektiv Hav høje ambitioner på alle børn og unges vegne og understøt deres læring lige fra dagtilbud til ungdomsuddannelse, denne anbefaling er central da netop skolegang og uddannelse er en af de væsentligste faktorer, hvis anbragte og udsatte børn og unge skal kunne klare sig godt senere i livet (Bo Vinnerljung 2011). Forskningen viser, at det giver gode resultater at fokusere på børnenes og de unges ressourcer. Der har primært hidtidig været en tendens til, en større opmærksomhed på børnenes og de unges problemer, end de ressourcer som de også har. Det vil sige at der har været en tendens til, at de professionelle vægter og tager udgangspunkt i de anbragte børns, ofte mange og komplekse problematikker og anvender det som begrundelse for ikke at fremme børnenes skolegang. Derfor er der i forhold til de udsatte børn og unge behov for en kulturændring. I Aalborg Kommune er denne kulturændring begyndt. Forvaltningerne arbejder således med forskellige værktøjer, som har udgangpunkt i den ressourceorienterede tilgang fx i det socialfaglige arbejde og på skolernes trivselsmøder, hvor Signs Of Safty metoden (SOS) metoden benyttes. KABU opfølgningsdage og egne skoleundersøgelse har været med til at sætte fokus på de udsatte børns ressourcer. SFI har i deres undersøgelse af om anbragte børn og unges trivses fra 2014, sammenlignet anbragte og ikke-anbragtes skolegang og ressourcer til skolegang. Undersøgelsen dokumenterer, at der er markante forskelle. En tredjedel af de 11- og 15-årige anbragte modtager støtteundervisning, hvor det kun er tilfældet for hhv. 6 og 11 pct. af de ikke- anbragte 11- og 15-årige. Anbragte børn og unge har langt flere problemer i skolen, og flere har oplevet skoleskift. Samtidig har de anbragte selv en erkendelse af, at de ikke klarer sig godt fagligt i skolen, hvilket smitter af på de unges forventninger til fremtiden. Dobbelt så mange anbragte 15-årige som ikke-anbragte 15-årige forventer, at de ikke kommer til at tage en kompetencegivende uddannelse efter grundskolen. De anbragte børn orienterer sig med andre ord relativt stærkere mod en praktisk uddannelse og mindre mod en boglig (gymnasial) uddannelse, her gør den velkendte kønsforskel sig også gældende, hvor flere piger vælger en gymnasial uddannelse og drengene er i overtal på de erhvervsfaglige uddannelser. Når de ældste i undersøgelsen skal forsøge at se ud i fremtiden og forestille sig, hvilket uddannelsesniveau de en gang vil nå op på, er der set i forhold til hele aldersgruppen relativt mange, som ser i retning af en praktisk, håndværksbetonet erhvervsuddannelse (ca. 35 pct.). Langt færre (omkring 17 pct.) mener på nuværende tidspunkt, at de skal have en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Hver sjette kan slet ikke besvare spørgsmålet, formentlig fordi stillingtagen til fremtiden forekommer dem alt for uoverskueligt. Problemet kan måske kort beskrives med at skolenederlaget bliver lagt ovenpå alle de andre risikofaktorer der er for anbragte børn. Svensk forskning påviser, at anbragte børns kognitive niveau ikke er lavere end deres jævnaldrendes, men at de præsterer under deres kognitive niveau. Årsagen hertil er, at børnene har faglige huller fx pga. skoleskift, og at lærere, pædagoger og plejefamilier som følge heraf undervurderer børnenes evner, og derfor stiller plejefamilier, lærere og socialrådgivere lavere krav til deres faglige udvikling. Lave ambitioner på børnenes vegne gør, at børnene underpræsterer og deres potentialer forbliver skjult - også for børnene selv. At udsatte børn har faglige huller pga. ustabil skolegang bekræftes også af dansk 9

10 forskning. Her påpeges det, at udsatte børns faglige potentialer sjældent er afdækket, når de visiteres til skoletilbud. Konsekvensen er, at det ikke nødvendigvis er det rette skoletilbud, barnet visiteres til. Ydermere er det problematisk at fastsætte faglige målsætninger, når barnets faglige niveau og potentiale ikke er kendt (Mortensæn & Neerbæk/Bryderup). Når det gælder udsatte børn og unges skolegang er tendensen, som tidligere nævnt, at faglige mål nedprioriteres til fordel for behandling af barnets den unges sociale og personlige problemer. Det vil sige at den socialpædagogiske tilgang får en central plads i undervisningen, hvor der eksempelvis lægges vægt på, at børnenes psykiske og sociale problemer grundet ustabil opvækst blokerer for indlæring. Eller at børnenes sociale kompetencer er så mangelfulde, at de ikke kan begå sig i en almindelig folkeskole. Eller at børnene har så dårlige skoleerfaringer, som nødvendiggør, at man opbygger tillid og motivation til skolegang, før en egentlig faglig undervisning kan begynde. Når det socialpædagogiske får en så central plads i undervisningen, kan det have konsekvenser for at de faglige mål bliver uklare, og for at der ikke skelnes mellem barnets psykosociale og faglige udvikling (Egmont fondens signatur projekt). Ifølge forsker Bo Vinnerljung vil vanskelighederne forsvinde, for mange af de udsatte børn der har fået prædikatet adfærdsvanskelig, når barnet modtager den rette hjælp i skolen og oplever faglig succes. Det understreges dog at der her er tale om børn hvor vanskelighederne er et resultat af en problematisk livssituation. Det er mere kompliceret, når der er tale om børn, hvis vanskeligheder bunder i deciderede diagnoser. Det stiller store krav til både lærer og elever når udsatte børn skal undervises, da det for en stor del af de udsatte børn gælder, at de er fagligt bagud i forhold til deres jævnaldrende hvorfor det er nødvendigt med højt differentieret undervisningsmiljøer og evidensbaserede indsatser, der styrker udsatte børn og unges læring. SFI har i 2015 lavet en rapport der identificere undervisningsmetoder, der styrker de faglige præstationer for skoleelever fra familier med svag socioøkonomisk baggrund. Disse indsatser vurderes af SFI til, at kunne overføres til det danske skolevæsen og til hvilken som helst skole. SFi konkluderer yderligere, at de indsatser der er udført i skolen samt rettet mod elever i 0-5 klasse har signifikant højere effektstørrelser end indsatser udenfor skolen og indsatser rette mod elever i 6-9. klasse. Undervisningsministeriet og Socialministeriet har igangsat et forsøgsprogram for at styrke fagligheden blandt udsatte børn. Forsøgsprogrammet fokuserer på to overordnede områder; Indsatser inden for undervisningen og uden for undervisningen. I folkeskolens undervisning skal man identificere og udvælge de mest lovende indsatser på et solidt grundlag af international forskning og erfaringer fra kommunerne. Uden for undervisningen afprøves to udvalgte indsatser, der ifølge international forskning har vist sig at have positiv betydning for anbragte børns faglige niveau. Det er Klub Penalhus, hvor pakker med bøger og andet materiale sendes direkte til barnet i en periode, og Makkerlæsning, hvor lærere, plejeforældre og forældre til udsatte børn bliver undervist i at læsetræne deres børn. 10

11 Arbejdsgruppen anbefaler derfor følgende; Høje ambitioner på alle børns vegne hav fokus på ressourcerne i stedet for problemerne uanset omfanget af problemerne. Fokuser på både at arbejde med skoledelen samtidig med at der arbejdes med de øvrige udfordringer. Det betyder fx at alle professionelle omkring børnene skal understøtte, at børnene kommer i skole, og at de undervises i fuld fagrække og fuld timetal 3, hvor det overhovedet er muligt. Dokumenter det enkelte barns faglige, sociale og personlige ressourcer og læringshuller og følg systematisk op på barnets læring. Der skal gøres brug af evidensbaserede metoder, der styrker præstationer for skoleelever med svag socioøkonomisk baggrund samt differentieret undervisning. Handlingsinitiativer Der kan arbejdes målrettet med at sætte de faglige forventninger passende højt ligesom hos alle andre børn og følge tæt op i form af test og feedback Udsatte børn og unges individuelle ressourcer og erfaringer bør kortlægges, anerkendes, støttes og videreudvikles af deres netværk og af de fagprofessionelle fx pædagoger, lærer, plejefamilier og socialrådgivere, for at klare skolen godt. Især afdækning af barnets ressourcer via pædagogisk/psykologisk vurdering, samt faglige niveau via individuel undervisningsplan, er relevant ved skolestart og et år efter skolestart. Fortsat opmærksomhed på at udsatte børn og unge skal inddrages i forhold, der vedrører dem selv - fx deres skolegang så de anerkendes og værdsættes som deltagende og handlende personer. Erfaringer med at arbejde ressourceorienteret skal styrkes og de gode erfaringer fra SOS overføres i forhold til de udsatte børn og unges skolegang SFi konkluderer, at de indsatser der er udført i skolen samt rettet mod elever i 0-5 klasse har signifikant højere effektstørrelser end indsatser udenfor skolen og indsatser rette mod elever i 6-9. klasse, hvorfor det anbefales at sætte stærkt ind her, hvis den tidlige førskole indsats ikke er lykkedes. De tre indsatstyper som SFI nævner som særligt lovende er tutoring 4, feedback og monitorering 5, cooperative learning 6. 3 Aalborg Kommunes egne skoleundersøgelser viste at en større andel af de anbragte børn var fritaget fra den fulde fagrække og det fulde timeantal. Når eleven fritages fra undervisning kan der enten være tale om, at eleven fritages fra et helt fag i fagrækken, som de øvrige klassekammerater på det pågældende klassetrin deltager i. Eller der kan fritages i form af et reduceret timetal i et fag, men hvor eleven altså deltager noget af tiden. 4 Tutoring - eleven modtager supplerende faglig støtte af lærere eller vejledere (tutorer, i en tidsbegrænset periode. Oftest rettet mod udsatte elever, eller elever, der præsterer under det forventede niveau. Der bruges ofte en struktureret plan for det pædagogiske arbejde. Tutoring er ikke 11

12 Hav fokus på at udsatte børn og unge ikke nødvendigvis har dårlige kognitive evner, men oftest har dårlig arbejdshukommelse, hvilket kan trænes. Mere viden om hvordan undervisningstilbud for anbragte børn med diagnoser skal tilrettelægges for at sikre disse børns læring. Fokus på skoleskift og elever med flere skoleskift, herunder hvordan dette håndteres, da skoleskift er en risikofaktor. Efterleve aftale om elevfravær at skolen, hvis det vurderes, at elevens sygdom eller ulovlige fravær er begrundet i forhold på skolen eller i øvrigt har tilknytning til undervisningen, skal skolens leder så hurtigt som muligt i samarbejde med eleven og forældrene kortlægge problemerne og udarbejde løsningsforslag. Dette kan evt. foregå med inddragelse af PPR, UU, sundhedsplejen eller andre institutioner, som eleven har tilknytning til. Adgang til bøger og uddannelsesressourcer Ikke alle udsatte børn og unge har samme adgang til forudsætningerne for at kunne forbedre sin skolegang det gælder både de udsatte børn, der bor hjemme og de børn, der er anbragte. Det er vigtigt at alle børn har adgang til bøger og dermed til at læse. Det er også vigtigt, at børnene har adgang til en bredere vifte af uddannelsesressourcer, så som adgang til internettet, lommeregner, opslagsbøger og klassiske værker, skrivebord og ro til at lave lektier. (SFI 2014). Arbejdsgruppen anbefaler derfor følgende: Alle udsatte børn skal have adgang til uddannelsesressourcer bøger, lommeregnere, samt mulighed for kvalificeret lektiehjælp. Handlingsinitiativer Der findes forskellige initiativer bl.a. hos frivillige foreninger. Projekt Danmark læser er en mulighed for at få delt gratis bøger ud. Der kan også arbejdes med at etablere biblioteker på de institutioner, hvor børnene og de unge er anbragte. Der kan sættes fokus på at hjælpe plejefamilierne med at lave lektier med børnene fx via metoden Parlæsning/makkerlæsning (Paired reading). Samarbejde med frivillige organisationer om etablering af lektiehjælp kan øges. Klæde forældrene på i forhold til at læse lektier rette mod et specifikt fagområde. Tutorerne kan både være fastansatte lærere, men kan også være udefrakommende som universitetsstuderende, pensionerede lærere og frivillige 5 Feedback og monitorering dækker over metoder hvor elever får tydelig opfølgning på og indblik i elevernes faglige udvikling. Formålet er at understøtte og tilpasse den enkelte elevs behov beds muligt. Denne metode udføres af den tilknyttede lærer. 6 Cooperative learning refererer til en bred vifte af metoder med den fællesnævner, at elever systematisk og struktureret arbejder i mindre grupper eller par for at understøtte hinandens læring. Denne metode er ikke rettet mod et specifikt fagområde eller et særligt klassetrin. Bliver udført af den tilknyttede lærer, der ikke har haft mere end en uges oplæringstid. 12

13 Styrk fællesskabet og udsatte børns relationer Udsatte børn og unge har ofte vanskelige relationer, hvilket bl.a. kan skyldes flere afbrudte skoleforløb eller manglende deltagelse i organiserede fritidsinteresser. I forhold til at styrke børnenes trivsel og relationer og derved også styrke mulighederne for et godt skoleforløb kan der bl.a. arbejdes med at gøre børnene aktive i fritidsklubber eller idrætsforeninger. Undersøgelser viser desuden, at fritidsjob øger sandsynligheden for, at udsatte unge tager en uddannelse og kommer i beskæftigelse. I Aalborg Kommune findes der allerede initiativer vedrørende fritidsjob der kan hjælpe med at få udsatte børn og unge i fritidsjob, eksempelvis kan fritidsjobformidlingen nævnes, herudover kan frivillige organisationer inddrages. Gode relationer er for alle mennesker af stor betydning for trivslen. Således er det også for anbragte børn og unge af afgørende betydning at have gode relationer til forældre, til andre voksne og børn også når det kommer til skolegang og uddannelse. I en anbringelse er det gode forældresamarbejde altafgørende for barnet og anbringelsen. Derfor er det centralt, at anbringelsesstederne anerkender, inddrager og samarbejder med forældrene, således der kan skabes sammenhænge i barnets liv og konfliktniveauet holdes lavt. Det vil sige, at de biologiske forældre bør inddrages i deres barns hverdagsliv og skolegang. Et tilbagevendende tema fra tidligere anbragte børn (TABUKA) har længe været ønsket om, at der i deres anbringelse har kunnet været en stabil gennemgående voksen i deres liv, da de voksne omkring et anbragt barn er udskiftelige ved enten personaleskift på institutionen eller sammenbrud i anbringelsen. Det er kendt viden og derfor forsøges der som udgangspunkt anbringelse i netværket for at sikre kontinuiteten i barnets den unges opvækst. I forhold til fællesskabet med andre børn, er det der fylder for tidligere anbragte børn (TABUKA) netop forholdet til de andre børn, når der tales om skole, dette optager mere end forholdet til lærerne og undervisningen (Egmont Fondens Signatur Projekt). SFI s undersøgelse af anbragte børn og unges trivsel fra 2014 bekræfter, at anbragte børn er sårbare i forhold til deres relationer og netværk til jævnaldrende. Typen af anbringelsessted ser ud til at spille en stor rolle i forhold til samvær med venner og i forhold til ensomhed og mobning. Børn, som er anbragt i plejefamilier, er oftere sammen med venner og oplever sjældnere ensomhed og mobning. Resultaterne indikerer, at der institutionelt er indlejret nogle barrierer på døgninstitutioner og på opholdssteder, som betyder mindre samvær med venner og større oplevelse af ensomhed og mobning. Herudover fremgår det ligeledes, at varigheden af anbringelsen på stedet betyder noget. Børn, som har været anbragt på samme sted i under ét år, føler sig oftere ensomme og har færre venner. Gruppen af børn og unge, som har været kort tid på anbringelsesstedet, er i højere grad anbragt på døgninstitutioner og på opholdssteder end i plejefamilier. Denne gruppe består dels af nogle nye anbringelser, som forventes at vare i længere tid, dels nogle forløb, som fx er udredningsforløb, hvilket betyder, at barnet eller den unge som udgangspunkt ikke skal forblive på anbringelsesstedet. Dette kan være en del af forklaringen på, at der observeres mindre samvær med venner og større oplevelse af 13

14 ensomhed blandt børn og unge, som har været anbragt i kort tid på anbringelsesstedet, på døgninstitutioner og på opholdssteder. Når anbragte og ikke anbragte børn sammenlignes, er tendenserne generelt de samme som blandt ikkeanbragte børn, dog på et højere niveau. Således er piger oftere sammen med venner end drenge er, men piger føler sig samtidig også oftere ensomme end drenge. Desuden er der flere blandt de ældste, som føler sig ensomme, end blandt de yngste. Børn og unge i plejefamilier oplever således på langt de fleste indikatorer at være mere glade for deres anbringelsessted end børn på døgninstitutioner og opholdssteder. De familieplejeanbragte børn føler sig i højere grad støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt (SFI 2014). Når voksne, der får prædikatet mønsterbryder hæftet på sig, skal forklare, hvad der bevirkede, at de har været i stand til at bryde med deres egen sociale arv, henvises i ikke så få tilfælde til en bestemt person, som tog sig af dem, så at sige trådte i forældrenes sted og blev deres forbillede, en mentor, de kunne søge støtte og råd hos. En sådan person kan være en i familien, en nabo, en sportstræner eller en lærer. SFI har spurgt de unge, om de i løbet af deres skoleforløb har haft en lærer, de har været særlig glad for. Langt de fleste har haft en eller flere af den slags lærere, men omkring hver tiende kan ikke komme i tanke om, at de er stødt på en eneste lærer, de brød sig særligt om. De har ikke mødt den lærer, som kunne inspirere dem til faglig fordybelse eller på anden måde at opleve glæde ved skolearbejdet. Dette underskud fra det daglige skolearbejde forekommer med samme hyppighed blandt de anbragte som blandt børn og unge i almindelighed. Det forekommer oftere blandt de børn og unge på døgninstitutioner eller socialpædagogiske opholdssteder end blandt plejefamiliernes børn og unge, at der ikke har været en lærer, de var særlig glad for. Arbejdsgruppen anbefaler derfor følgende: Styrk fællesskabet og styrk udsatte børns relationer til andre børn og voksne Arbejd på inklusion i skole og lokalsamfund herunder brug de fritidsaktiviteter, der er i nærområdet. Handlingsinitiativer Styrk børn og unges trivsel gennem fællesskaber og relationer ved at inddrage det omkringliggende samfund og frivillige organisationer. Fokuser på aktiviteter hvor både børn og forældre involveres. Det anbefales at udsatte børn og unge kan tilbydes en fleksibel, uvildig, gennemgående mentor/støtteperson, som bl.a. har til opgave at støtte barnets læringsproces. Det skal undersøges hvorledes denne indsats kan planlægges, blandt andet ved at samarbejde med frivillige foreninger. De biologiske forældre og netværk skal så vidt muligt inddrages i deres børns hverdagsliv og skolegang, dvs. i det omfang de magter det og det er relevant for børnene. 14

15 Fortsættelse af Lær for livet samarbejdet frem til 2019 og visitering af nye børn til programmet, hvor anbragte børn tildeles en mentor således de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Henvise til frivillige foreninger, der organiserer fritidsaktiviteter for udsatte børn og unge. Mulighed for etablering af mentor/betydningsfuld voksen til anbragte børn. Det er dog vigtigt at der er tale om en defineret opgave og der sættes klare må for opgaven, evt. rekruttering af pensionerede fagfolk. Fortsat fokus på anbringelse i netværket for at sikre kontinuitet i barnets den unges liv. Mere fokus på at plejeforældre og døgninstitutioner skal lave lektier sammen med de udsatte børn og unge. Brug de allerede eksisterende mentorordninger der findes i Aalborg Kommune. Støt de udsatte unge i at gennemføre Folkeskolens prøver - samt i overgangen til en uddannelse Færre anbragte børn tager folkeskolens afgangsprøve. Blandt børn, som var anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af deres barndom og ungdom, havde 40 pct. ikke aflagt folkeskolens afgangsprøve, da de var år. Til sammenligning gjaldt det kun 6 pct. blandt børn og unge, som ikke havde været anbragt. 9. klasses afgangseksamen er fundamentet for videre uddannelse, og her peger forskningen på, at konsekvensen af manglende uddannelse ud over grundskolen er, at tidligere anbragte fortsætter med at præstere under deres kognitive evner (Bo Vinnerljung). De udsatte unge er den gruppe blandt børn og unge, som kommunen har de dårligste forudsætninger for at hjælpe. Det skyldes, at de unge, når de har forladt folkeskolen og har forladt eller er på vej til at forlade det kommunale regi. Det kræver derfor en særlig indsats fra kommunal hånd at forebygge og håndtere udsathed blandt unge. Der er derfor behov for, at kommunerne indgår i sammenhængende og tværsektorielt samarbejde med uddannelsesaktørerne og andre relevante parter, som kan bidrage til at udsatte unge påbegynder og fastholder en ungdomsuddannelse. Forudsætningen for at kunne hjælpe udsatte børn og unge er at der handles på tidlige signaler på at børnene og de unge ikke trives og udvikler sig. Meget tyder på, at indsatser på trods af tidlige signaler først begynder, når problemerne har vokset sig store. Gennem en styrkelse af det tværprofessionelle arbejde kan dette forhindres. Intensivering og optimering af det tværprofessionelle samarbejde kan ske via optimering af netværksmøderne og øget samarbejde om eksempelvis udsatte og lukkede familier. Arbejdsgruppen anbefaler derfor følgende: Understøt overgang i udsatte børns skolegang sikre at ingen giver slip før en anden tager over. Arbejd tværproffessionelt med udsatte børns læring i skolen tættere arbejdsalliancer. 15

16 Handlingsinitiativer At fokus øges på den unges overgang til voksentilværesen, f. ved at udarbejde den unges handleplanen på tværs af børne- og voksenområdet, som skaber sammenhæng i unges forløb og sætter handling på overgangen. At have fokus på fravær særligt når en ung starter på ny uddannelse og sætte hurtigt ind med hjælpe evt. en mentor eller lign. Tættere arbejdsalliancer mellem myndighedsrådgiver, lærere, pædagoger, pædagogisk personale og PPR, kan være med til at sikre mindst mulig indgriben i børnenes og de unges liv. Brug de fremskudte indsatser på børne- og ungeområdet, skolesocialrådgivere og trivselspersoner Tag udgangspunkt i det fælles sprog, fælles forståelse og begrebsapparat fra på Tværs Fokus på læring i støtte-kontaktpersonkorpset/pædagogiske familierådgivere Når der iværksættes hjælpeforanstaltninger til børn og udsatte familier eksempelvis pædagogiske familierådgivere (tidligere hjemmehos), familiebehandling, aflastningsfamilie, kontaktperson eller anbringelse uden for hjemmet anbefales et større fokus i handleplanen Servicelovens 140, vedr. vigtigheden af at understøtte udsatte børns skolegang. Når der igangsættes en hjælpeforanstaltning, udarbejder myndighedsrådgiver altid i samarbejde med familien en handleplan. Konkret indsats i forhold til familier hvor der opstår en lukkethed i mødet med systemet via tværfaglige(netværksmøder) og inkluderende møder på skolen, eller fælles hjemmebesøg, for at afmystificere forvaltningen og have en forebyggende effekt. Den kontakt, der måske allerede er etableret mellem skolelæreren og forældrene, kan fungere som bro til myndighedsrådgiver og familien vil hermed opleve, at skolen og myndighedsrådgiver samarbejder i en helhedsorienteret indsats. Afhold netværksmøder efter 14: 30, således der går mindst tid fra undervisningen. 16

17 Opfølgning på 2. skoleundersøgelse vedr. anbragte børns skolegang. Der blev i den 2. skoleundersøgelse peget på nogle udfordringer i forbindelse med anbragte børns skolegang. Fx fandt nogle af respondenterne samarbejdet med myndighedsrådgiver mangelfuldt, nogle mente at barnet og den unge ikke havde et passende skoletilbud, eller gav eksempler på, at der ikke var udarbejdet Pædagogisk, Psykologisk vurdering (PPV) i forhold til barnets, den unges fritagelse fra skole eller nedsatte timetal. Rapportens resultater er blevet formidlet og gennemgået på møde for begge forvaltninger og der er afholdt KABU temadag hvor rapportens konklusioner blev gennemgået, herefter blev rapporten udsendt på KLIK. KABU planen blev efter 2. skoleundersøgelse ændret og i de konkrete sager fik familiegruppeledere besked om, hvor der var blevet givet udtryk for mangelfuldt samarbejde med myndighedsrådgiver. Således blev der decentralt iværksat opfølgningsinitiativer i de konkrete sager. Derudover fik PPR tilbud om at modtage oplysninger om de sager, hvor der ikke er foretaget PPV inden fritagelse eller nedsat timetal, og hvor der var tilkendegivelser om manglende rette skoletilbud. Der følges efterfølgende op dels på ledermøder og i socialafdelingen samt på samarbejdsmåder de to forvaltninger i mellem på disse initiativer. Anbringelse i plejefamilie er lig med færre skoleproblemer Både Aalborg Kommunes egen skoleundersøgelse fra 2014 og SFI s undersøgelse omhandlende børn og unges trivsel fra 2014, viser at anbringelse i plejefamilier er lig med færre skoleproblemer. SFI s undersøgelse (2014) viser, at de børn og unge, som er anbragt i en plejefamilie, rapporterer færre skoleproblemer, end de jævnaldrende på en institution. Således angiver 34 pct. af de anbragte på døgninstitution og 38 pct. af de anbragte på socialpædagogisk opholdssted, at de har haft vanskeligheder på mindst 3 af følgende 4 områder i det sidste år; at være ked af det og isolere sig at have svært ved at koncentrere sig at have konflikter med kammerater at have konflikter med en lærer. Mens det er under 25 pct. af de anbragte i en plejefamilie, som har haft det sådan (SFI 2014) Børn, som er anbragt i en plejefamilie, har typisk færre skoleskift i bagagen, end børn der er placeret på en institution (døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted). Såvel skift før som under anbringelsen tæller med. Det lavere antal skift blandt børn i plejefamilie hænger delvis sammen med, at det typisk er yngre børn, som anbringes i en plejefamilie, hvorved selve anbringelsen kan være effektueret endnu inden skolestarten og dermed ikke forårsager et skoleskift. Hertil skal lægges, at anbringelse i en plejefamilie alt andet lige forudsætter en lavere belastningsgrad end den, de specialiserede institutioner er udrustet til at håndtere. Når de tidlige anbringelser ikke ligefrem er betinget af svære handicap, der må forventes at indebære et langt liv som institutionsanbragt, vil den tidlige anbringelse ofte betyde et relativt roligt forløb uden skoleskift. 17

18 Endvidere er det er mere sandsynligt, at børn og unge, som bor på en institution, har prøvet at pjække fra skolen, set i forhold til de unge i en plejefamilie (SFI 2014) I Aalborg Kommune er tendensen dog, at anbringelsesmønstret er under forandring og det opleves at flere børn med store vanskeligheder og behov nu anbringes i familiepleje. De anbragte børn befinder sig i en marginaliseret position, som forstærkes yderligere, når de afgrænses fra det omgivende samfund. Det gælder fx, når et anbragt barn tages ud af folkeskolen for at modtage specialundervisning. Jo mindre børnene inkluderes i folkeskoler, fritids- og foreningsliv m.v. des sværere bliver det for dem at afprøve og opøve de sociale færdigheder, der kræves for at fungere og begå sig i samfundet. Målet med at fjerne børn fra hjemmet er netop at inkludere dem i samfundet og give dem opvækstvilkår der ligner andre børns, i henhold til Servicelovens formålsbestemmelse 46 hvor der står; formålet med at yde støtte til børn, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Dvs. den normaliseringshensigt, der ligger til grund for en anbringelse, vanskeliggøres, når anbragte børn ikke inkluderes i det omgivende samfund og dets almene institutioner. Anbringelsessteder, der er præget af et ressourceperspektiv, er mere fokuserede på at inkludere børnene i lokalmiljøet fx i distriktsskolen, end anbringelsessteder der arbejder ud fra et kompenserende perspektiv, hvor barnet beskyttes mod udefrakommende påvirkninger og hverdagen er indrettet efter helt faste rutiner og tydelig ydre styring. Et ressourceorienteret perspektiv vil have fokus på barnets ressourcer og på hvordan disse udnyttes, så barnet lærer at mestre sit liv og sine livsvilkår på trods af tidligere vanskelige livsvilkår(bryderup & Ansager 2006). Aalborg Kommunes egne skoleundersøgelser har vist at der er en helt særlig udfordring i forhold til at forbedre og følge op på skolegangen for de børn, der er anbragt uden for Aalborg Kommune. De børn kan både gå i specialskole, folkeskole eller intern skole. Arbejdsgruppen anbefaler derfor følgende: Benyt plejefamilie og netværk, da denne anbringelsesform ser ud til at have gode resultater i forhold til børn og unges trivsel og uddannelse. Følg KABU manualen og lav opfølgning af barnets den unges undervisning i handleplanen. Handlingsinitiativer At der i forhold til et match af skoletilbud foreligger fyldestgørende viden om barnets den unges faglige niveau i den individuelle undervisningsplan, således faglige niveau og lærings gab er velbeskrevet fra den afgivende skole. At overgangen sikres ved at sagen følges til dør og ingen giver slip før en anden tager over. 18

19 Det skal i videst mulige omfang sikres, at børn og unge anbragt uden for hjemmet modtager skoletilbud i regi af folkeskolen også selvom barnet er anbragt uden for Aalborg Kommune. Der sker anbringelse så vidt muligt i Aalborg Kommune. At det i tilfælde af valg af intern skole sikres, at der et tæt samarbejde mellem denne og den lokale folkeskole. At der afholdes indskrivningsmøde mellem afgivende skole, PPR, Myndighedsrådgiver, forældre og anbringelsessted, dette skal ske ved alle skoleskift når der er tale om anbragte børn og unge. At det anbefales at der aftales og planlægges en afholdes en fælles tværkommunal temadag for socialrådgivere, PPR medarbejdere og opholdssteder m.fl., der sætter fokus på at italesætte vigtigheden af anbragte børns skolegang med fokus på det ressourceorienteret og inkluderende perspektiv på anbragte børn og unges undervisning omformuleres. I de få tilfælde der visiteres til intern skole er der et helt særlig behov for, at sørge for at kvaliteten er på samme niveau som folkeskolen og der undervises i fuld fagrække og timetal da det er givtigt for barnet/den unge. Dette sikres ved at KABU manualen følges og målene i handleplanen formuleres og følges op på i samarbejde med PPR/Skoleforvaltningen. Samt at rådgiver deltager i revisitationsmøderne på intern skole. Det anbefales at anbragte børn så vidt muligt inkluderes i folkeskolen og lokalmiljøets foreninger, sportsklubber mv. I forhold til skoledelen sikres dette gennem KABU manualen, det er Visitationen og Familieplejen, der skal undersøger og myndighedsrådgiveren der følger op på at de anbragte børn kan være og er inkluderet i lokalmiljøet og sportsklubber mv. 19

20 Implementering af Aalborg Kommunes anbefalinger og handlingsinitiativer Skoleforvaltningen og Familie og Beskæftigelsesforvaltningen har hver især ansvaret for en vellykket implementering af Aalborg Kommunes anbefalinger og handlingsinitiativer for anbragte og udsatte børn og unge. Dette ved at udarbejde selvstændige, lokale implementeringsplaner, der beskriver præcis de forandringer, der skal til indenfor gældende rammer, for at anbefalingerne og handlingsinitiativerne bliver gennemført og dermed kan påvirke de udsatte børn og unges skolegang i positiv retning som planlagt anbefalingerne og handlingsinitiativerne en vil blive fremlagt på temadag vedr. kvalitet i anbringelsesarbejdet med børn og unge (KABU-brush up) i august Skoleforvaltningen har i forbindelse med en kvalitetsrapporten for 2014 dokumenteret, at der er behov for at sætte fokus på at nedbringe betydningen af den negative sociale arv. Der er således i kvalitetsrapporten en række skoler, hvor der kan konstateres flere af følgende kendetegn; Lave gennemsnitskarakterer, mange elever som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik, mange elever som ikke går op i alle afgangsprøver, skolerne lever endnu ikke op til nogle af de nationale mål i de nationale test, mange elever som ikke fortsætter i en ungdomsuddannelse efter endt grundskole og højt elevfravær. Derfor gennemfører skoleforvaltningen i perioden maj til december 2015 en analyse af, hvilke handlinger der skal igangsættes for at mindske betydningen af social baggrund i forhold til ovenstående parametre. Denne undersøgelse vil blive en del af anbefalingerne og handlingsinitiativerne for at forbedre udsatte børns skolegang. Dokumentation og evaluering Det er relevant at det dokumenteres og evalueres hvordan elementerne i handlingsinitiativer og anbefalinger virker, for at få væsentlig viden om selve processen, fx om der er dele af anbefalingerne, som ikke er blevet udført eller er blevet ændret. Når vi får viden om processen kan det vurderes meget mere præcist, hvad det er der virker, fordi vi ved, hvordan forløbet har været og hvad de anbragte og udsatte børn har modtaget. Det anbefales at der foretages en evaluering i begyndelsen af 2017 af hvordan implementering har forløbet. Et centralt målepunkt i evalueringen vil være målopfyldelsen af 2020 målene. 20

21 Anvendt og anden relevant litteratur Aalborg Kommune: -1. Undersøgelse af anbragte børns skolegang Undersøgelse af anbragte børns skolegang Den gode overgang fra børnehave til skole -På tværs, Håndbog for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18 års området i Aalborg Kommune (maj 2012) - KABU-Manualen (2014), Kvalitet i anbringelsesarbejdet med børn og unge, Manual for samarbejdet mellem F&B, PPR Aalborg og UU Aalborg, om undervisning og uddannelse af anbragte børn og unge. Andersen, Dines (2008) Anbragte børns undervisning sammenfatning af tre delrapporter SFI Ankestyrelsen, statistik om anbragte børn Bryderup, Inge M. & Marlene Q. Trentel (2012) Tidligere anbragte unge og uddannelse Forlaget Klim Bryderup, Inge M. & Gry Andsager (2006) Skolegang for anbragte børn og unge Danmarks Pædagogiske Universitet Bryderup, Inge M., Bent Madsen & Anette Sejer Perthou (2002) Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud en undersøgelse af pædagogiske processer og samarbejdsformer Danmarks Pædagogiske Universitet Christoffersen, Mogens Nygaard, Højen-Sørensen, Anna-Katharina, Laugesen Laura (2014) Daginstitutioners betydning for børns udvikling SFI De 4 Årstider (2012) Jeg er et menneske ikke en sag! Til sagsbehandlere, børne-ungekonsulenter og andre professionelle voksne fra de anbragte børn og unge De 4 Årstider Egelund, Tine, Turf Böcker Jakobsen, Ida Hammen, Martin Olsson & Anders Høst (2010) Sammenbrud i anbringelser af unge SFI Egelund Tine, Pernille Skovbo Christensen, Turf Böcker Jakobsen, Tina Gudrun Jensen & Rikke Fuglsang Olsen (2009) Anbragte børn og unge en forskningsoversigt SFI Egelund, Tine, Dines Andersen, Anne-Dorthe Hestbæk, Mette Lausten, Lajla Knudsen, Rikke Fuglsang Olsen, Frederik Gerstoft (2008) Anbragte børns udvikling og vilkår SFI 21

22 Egelund, Tine & Turf Böcker Jakobsen (2009) Omsorg for anbragte børn og unge. Døgninstitutionens hverdag og vilkår Akademisk Forlag Egmontfondens Signaturprojekt, Anbragte Børns Læring Hansen, Jytte (2005) Skolegang skolens betydning for anbragte børns fremtid UFC Børn og Unge og KABU, Socialministeriets kvalitetsprojekt Martin, Pearl Y. & Sonia Jackson (2002) Educational success for children in public care: advice from a group of high achievers i Child and Family Social Work 7, 2002 Mortensøn, Marie Dam & Maja Natacha Neerbæk (2008) Fokus på skolegang ved visitation til anbringelse uden for hjemmet SFI Nielsen, Henrik Egelund (red.) (2005) TABUKA Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge Forlaget Børn & Unge Hansen, Jytte (2005) Skolegang skolens betydning for anbragte børns fremtid UFC Børn og Unge og KABU, Socialministeriets kvalitetsprojekt Martin, Pearl Y. & Sonia Jackson (2002) Educational success for children in public care: advice from a group of high achievers i Child and Family Social Work 7, 2002 Mortensøn, Marie Dam & Maja Natacha Neerbæk (2008) Fokus på skolegang ved visitation til anbringelse uden for hjemmet SFI Nielsen, Henrik Egelund (red.) (2005) TABUKA Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge Forlaget Børn & Unge Olsen, Rikke Fuglsang, Tine Egelund & Mette Lausten (2011) Tidligere anbragte som unge voksne SFI Ottosen, Mai Heide & Pernille Skovbo Christensen (2008) Anbragte børns sundhed og skolegang SFI Ottosen, Mai Heide, Dines Andersen, Lisbeth Palmhøj Nielsen, Mette Lausten & Sofie Stage (2010) Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel 2010 SFI Ottosen, Mai Heid, Mette Lausten, Signe Frederiksen, Dines Andersen (2014) Anbragte børn og unges trivsel 2014 SFI Perthou, Anette Sejer, Marie Dam Mortensøn & Dines Andersen (2008) Skolegang under anbringelse SFI 22