Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Transkript

1 Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle ting såsom tøj. En stor del af de sure ting vi spiser indeholder syre, og det er tit syren der giver smag. Fx citron. I alle syrer er der et hydrogen- ion, der kan adskilles fra resten af syren. Syre i hverdagen Eddikesyre til rengøring og blandt andet til at fjerne kalk. Findes meget i mad og drikkevarer, fx cola. Deri er der citronsyrer, fosforsyrer og kulsyrer. Hvad er en base: En base er 7 og opefter på ph- værdien. Hvor en syrer kan afgive hydrogen- ioner (H+). kan en base altså optage hydrogen- ioner (H+). Det vil sige at de har et eller andet der kan suge en H+ til sig, og blive et almindeligt stof. Denne et eller andet er stort set altid en ion der hedder hydroxid. Og det så således ud: OH- Base i hverdagen Baser bruges i rengøringen til fx opløsning af fedt og fx brunt sæbe er også meget basisk. Forsøg med syrer og baser 1.12 H + - ioner i bevægelse Hvordan bevæger H + i elektrisk strøm Magnesium i syrer Viser styrken på forskellige styrker Syrernes ledningsevne Viser hvor godt forskellige syrer leder elektrisk strøm Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

2 Nr. Forskellige dele af emnet syre og baser X 1. Fortæl; om PH- skalaen. 0-6 er syre, 7 er neutral og 8-14 er base. Vis på indikator papir at syre er rød og base er blå og neutral(h2o) er gennemsigtig 2. Forsøg: 1.13 Vis forskellen mellem en stærk og en svag syre, ved brug af magnesium. 3. Fortæl: En svag syrer fraspalter ikke så mange H + ioner som en stærk syre. 4. Fortæl at både syre og baser ætser, at baser er farligere og sværere at få skyllet ud fx af et øje. Fortæl at selv dampene er farlige, da de fortynder sig i vores slimhinder og ætser fx øjne, lunger, hals. 5. Fortæl om syre og base i hverdagen. Syrer: Fx Eddikesyre til rengøring og blandt andet til at fjerne kalk. Findes meget i mad og drikkevarer, fx cola. Deri er der citronsyrer, fosforsyrer og kulsyrer. Baser; Fx Baser bruges i rengøringen til fx opløsning af fedt og fx brunt sæbe er også meget basisk. 6. Forsøg Labratorie opgave 13: Neutralisér en syre og base 7. Fortæl om ionerne der binder sig sammen (syre H + + base OH - = salt + H20) 8. Forsøg 1.12 H + ioner i bevægelse, hvordan reagerer H + i elektrisk strøm. 9. Fortæl at i førstehjælp, når man har drukket fx syre er det bedst at drikke vand for at fortynde det, end at drikke base for at neutralisere det, da man vil ende med at ætse spiserøret meget mere på den måde. 10. Forsøg 1.14: Syrernes ledningsevne Viser hvor godt forskellige syrer keder elektrisk strøm. 11. Fortæl at jo flere moler syren har, jo stærkere er den, jo flere h + og dette resulterer i at den leder strømmen bedre. 12. Fortæl at syrer afgiver H + og at baser modtager H +

3 Emne: Salte Hvad er et salt: Et salt er et stof, der er opbygget af ioner. I et salt er ionerne placeret i et iongitter. I fast form kan et salt ikke lede en elektrisk strøm, fordi ionerne har faste pladser. Et salt, der er smeltet eller opløst i vand, kan lede strøm, fordi ionerne her kan bevæge sig. Det er de frie ioner der bærer strømmen. Smeltet NaCl kan lede strøm. Salt i hverdagen Madlavning, vejsalt om vinteren, konservering af fødevarer, salmiak(bruges i slik), gips mv. Forsøg med salt 1.8 Fiksersalt og elektrisk strøm. Salt leder strøm. 1.9 Krystalvand i kobbersulfat Viser vandmolekylerne der er indbygget i iongitteret. Kan bruges til at påvise om der er vand i et produkt. 1.3 Et æg kan flyde på saltvand Viser hvor meget(at der mindst er et vis procent) saltindhold i vand. Labratorie opgave 16 Et stofs opløselighed Viser opløsning ved temperaturforskel Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt (opgave findes i ark med syre og base)

4 Nr. Forskellige dele af emnet salte X 1. Fortæl om salt i hverdagen. Madlavning, vejsalt om vinteren, konservering af fødevarer, salmiak(bruges i slik), gips mv. 2. Forsøg 1.8: Fiksersalt og elektrisk strøm. Salt kan lede strøm. Ha en skål med salt klar, med to kulstænger i og en skål med saltvand med to kulstænger i, og vis forskellen. Derefter forklar nedenstående. 3. Fortæl at salt er opbygget af ioner sammensat i et iongitter. I fast form kan salt ikke lede strøm, fordi ionerne har faste pladser. Men smeltet eller opløst kan saltet lede strøm fordi at ionerne kan bevæge sig. De frie ioner bærer strømmen. Fx smeltet NaCl kan lede strøm. 4. Fortæl definition af et ion. Positivt(tabt) eller negativt(taget på) ladet ion, og sammensatte ioner. Fx OH - 5. Fortæl at der kan opløses mere salt jo varmere vandet er. Fortæl om mættet og umættet opløsning. Mættet; bundfald og umættet; ikke bundfald. 6. Forsøg labratorie opgave 16: vis et stofs opløselighed. Ha to reagensglas klar. Ét allerede afkølet med krystaller i, og ét som du viser at der kan være mere i ved højere temperatur. 7. Fortæl at saltmængden i vand kan måles ved at bruge et æg. Fx, på Læsø brugte man et hønseæg til at undersøge om saltmængden i brøndene var høj nok til at man kunne udvinde saltet. Hvis der er et æg, så vis forsøg 1.3, ellers så bare fortæl. 8. Forsøg 1.9: Krystalvand i kobbersulfat. Viser vandmolekylerne der er indbygget i iongitteret. Kan bruges til at påvise om der er vand i et produkt. 9. Fortæl at der skabes salt ved neutralisation af en syre og base. Syre + base = salt + H2O 10. Forsøg labratorie opgave 13: Neutraliser en syre og base, kog og dannelse af salt. Påvis.

5 Emne: Metaller Hvad er et metal: Metaller har metalglans, er gode varmeledende og strøm- ledende. Metaller er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer i det periodiske system eller legeringer. De mest almindelige brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin og bly. Et metal kan gå i opløsning når det kommer i kontakt med en vis mængde vand og ilt. Dette kaldes korrosion. Metallers opløsning måles i spændingsrækken, hvor H(hydrogen) er 0 og til højre for H er de ædle og til venstre er de uædle. Hvad er en legering: En legering er sammensætningen af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst én af dem er et metal. De mest almindelige er stål(jern + kulstof), bronze(kobber + tin) og messing(kobber + zink) Metal i hverdagen: Metaller bruges i ledninger, legeringer på fx messinghåndtag, dele til biler, skibe mv. Forsøg med metal: 3.2 Hærdning ved deformation Vise at metal er bøjeligt, men ikke nemt at rette ud. Grundet metalgitteret indeni. Der skabes linje defekter. 3.3 Spændingsrækken Viser hvor stor spænding der er ift. Kobber. Inkludér spændingsrækken 3.8 Pudse sølvtøj uden klud

6 Nr. Forskellige dele af emnet metaller X 1. Fortæl; om metaller og deres største egenskaber. Metalglans, varmeledere og at de er strømledende. Metaller er fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer i det periodiske system eller legeringer. 2. Forsøg: Vis metallernes glans ved at pudse dem og deres strømledende evne. 3. Fortæl: om legeringer og at en legering er en sammensætning af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst én af dem er et metal. De mest almindelige er stål(jern + kulstof), bronze(kobber + tin) og messing(kobber + zink) 4. Fortæl om metaller i hverdagen. Metaller bruges i ledninger, legeringer bruges til fx messinghåndtag, dele til biler, skibe mv. De mest almindelige brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin og bly. 5. Fortæl om deformationshærdning. Metallet er nemt at bøje men ikke at rette ud. Det er grundet metalgitteret indeni og de linje defekter som der skabes ved bøjning. Man kan ikke bøje det, rette det ud og så bøje det præcis samme sted igen. Det er fordi det er hårdere nu grundet de defekter i linjerne. Dette kan sammenlignes med menneskeknogler som ikke brækker samme sted to gange, da det er blevet stærkere dér hvor det brækkede før. 6. Forsøg 3.2 Hærdning ved deformation. Vis ovenstående. 7. Fortæl om spændingsrækken og metallers opløsning måles i spændingsrækken, hvor H(hydrogen) er 0 og til højre for H er de ædle metaller og til venstre er de uædle. Fortæl forskellen med jo længere de er fra H. 8. Forsøg 3.3 Spændingsrækken. Vis hvor stor spænding der er i forhold til kobber. Inkluder det ovenstående, altså spændingsrækken. 9. Fortæl om korrosion, er saltes tilbagevenden til deres oprindelige tilstand som salte og mineraler. Altså fx jern + ilt + vand! jernhydroxid = rust 10. Fortæl om korrosionsbeskyttelse. Såsom legeringer, altså rustfrit stål er en blanding af jern og chrom, de hårde chrom- oxider beskytter jernet. Også kan man ved fx skibe sætte zinkplader ovenpå jernet fordi at zink korroderer hurtigere end jernet. 11. Forsøg 3.8 Pudse sølvtøj uden klud. 12. Fortæl om kobbertråd i sølvnitrat og hvad der sker. Der dannes sølv på kobbertråden, fordi at sølv holder bedre på elektronerne end kobber gør. Dette har noget med spændingsrækken at gøre. 2 sølv- ioner snupper hver én fri elektron fra et kobber- ion, samtidig med at der udfældes to sølvatomer på kobberets overflade. Cu(s) + 2Ag + (aq)! Cu 2+ (Aq) + 2Ag(s)

7 Beskriv hvordan metal- ioner binder sig sammen, og hvilke egenskaber denne bindingstype giver metallerne. I metaller kan nogle af elektronerne bevæge sig frit. Man siger at de danner en elektrongas. Elektrongas findes ikke i salte, hvor elektronerne er bundet til de enkelte ioner. Denne elektrongas giver metallerne særlige egenskaber: Elektrisk ledningsevne (De bevægelige elektroner leder varme og elektricitet.) Varmeledningsevne Lysreflekterende (også kaldet metalglans) Formbare, seje, hårde. Hvad er problemet med de sprøde skibe og årsagen til det? Alt stål går fra at være sejt til sprødt når temperaturen sænkes. Liberty- skibene blev sprøde allerede i koldt vand. Disse skibe var nemlig laet af et type stål, som ikke kunne tåle kulde. Hvis stålet skal være sejt og holdbart skal kornene være små. Men hvis et område i stålet er blevet opvarmet i længere tid, vokser kornene. Så kan de opvarmede område med tiden blive sprødt. Hvad er en legering og hvorfor fremstiller man legeringer i stedet for at anvende rene metalliske grundstoffer? En legering er sammensætningen af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst én af dem er et metal. De mest almindelige er stål(jern + kulstof), bronze(kobber + tin) og messing(kobber + zink). Grunden til at man fremstiller legeringer er, at man vil have andre egenskaber end de grundstoffer de består af. Fx er stål stærkere end jern, messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink. Forklar hvad der sker, når et metal går i opløsning i fx vand Rører du rundt i en kop vand med en sølvske, går noget af sølvet i opløsning. Nogle sølv- ioner vandrer ud i vandet, mens elektronerne bliver inde i metallet. Metallet er blevet en lille smule negativt på grund af overskuddet af

8 elektroner, og det tiltrækker derfor de positive metal- ioner i vandet. Derfor opløses kun få ioner. Hvorfor var det ikke en god idé, når de gamle romere forede deres vandledninger med bly for at slå alger ihjel? Bly er giftigt og der vokser derfor ikke alger på bly. Men det gjorde derfor også romerne syge, fordi noget af blyet gik i opløsning. Hvad sker der? Når vi sætter kobbertråden ned i sølvnitratet, dannes der sølv på kobbertråden. Dette sker fordi at sølv holder bedre på elektronerne end kobber gør. Dette har noget med spændingsrækken at gøre. 2 sølv- ioner snupper hver én fri elektron fra et kobber- ion, samtidig med at der udfældes to sølvatomer på kobberets overflade. c Frugtbatteri. Hvordan vil du sammensætte dit batteri, så det yder den største spændingsforskel? Jeg vil tage en citron, da den indeholder meget syre. Derefter vil jeg stikke et kobberstykke i den ene ende og et nikkelstykke i den anden ende, og måle spændingsforskellen. Jeg vil løbende udskifte nikkel stykket med andre metaller, for at se de forskellige spændingsforskelle ift. Hinanden.

9 Emne: Radioaktivitet, alfa, beta, gamma Hvad er stråling: Stråling er partikler med fart på. Radioaktive stoffer har ustabile atomkerner der udsender partikler med fart på, altså stråling. Der findes naturlig baggrundsstråling, som kommer fra jorden, rummet og os selv. Hvad er alfa Alfapartikler består af to protoner og to neutroner. Det er heliumkerner. Alfa partikler kan bremses af et tyndt stykke papir. De har den største ioniserende effekt. Alfa er ikke farlig for os, medmindre vi indtager det. Alfa har en positiv ladning. He + Hvad er beta Betapartikler er elektroner. Betapartiklerne kommer fra selve kernen og ikke fra elektronerne der kredser rundt om atomkernen. Betapartikler kan bremses af et tyndt stykke aluminium. Beta har en negativ ladning. e - Hvad er gamma Gammapartikler er energirige fotoner. De er i familie med røntgenstråler og kan opfattes som elektromagnetiske bølger eller som partikler der kaldes fotoner. Gammapartikler bliver bremset af flere lag bly. Gamma har ingen masse/ladning. Radioaktivitet i hverdagen Røntgenstråling, stråling af fødevarer, stråling fra undergrunden og byggematerialer. Hvad er en geigertæller Et GM rør består af et metalrør som indeholder fortyndet luft. Midt i røret sidder der en metaltråd. I den ene ende af røret er der et tyndt vindue, som de ioniserende stråler kan trænge igennem. Når det sluttes til en spændingskilde, bliver tråden positivt ladet og væggene negativt ladet. Når den ioniserende stråling trænger gennem vinduet, slår den elektroner løs fra luftens atomer så

10 der opstår positive og negative ioner. Der opstår et svagt strømstød som bliver forhøjet eller registreret i et tælleapparat. Hvad er halveringstid Halveringstid er den tid det tager for et stof at halvere sig selv. Fx hvis du har et stof med 700 radioaktive atomkerner, og det tager stoffer 400 år før at de radioaktive atomkerner er nede på 350, har stoffet en halveringstid på 400 år. Det vil også sige, at for at stoffet skal ned på 175 radioaktive atomkerner, skal der gå yderligere 400 år. Altså 800 år i alt. Forsøg med radioaktivitet 4.2 Baggrundsstråling Mål baggrundsstrålig udregning af gennemsnits baggrundsstråling. 4.5 Alfapartikler Alfapartiklers evne til at trænge igennem forskellige materialer. 4.6 Alfapartikler i luft Undersøg hvor langt alfapartikler kan bevæge sig i luft. 4.7 Betapartikler A Betapartiklers evne til at trænge gennem pap og papir. 4.8 Betapartikler B Betapartiklers evne til at trænge igennem andre materialer 4.9 Gammapartikler A Gammapartiklers evne til at trænge igennem forskellige materialer Gammapartikler B Gammapartiklers evne til at trænge igennem bly

11 Nr. Forskellige dele af emnet radioaktivitet; alfa, beta, gamma X 1. Fortæl om radioaktivitet i hverdagen, røntgenstråling, stråling af fødevarer, Kulstof- 14 metoden og stråling fra undergrunden. 2. Fortæl at stråling er partikler med fart på. Radioaktive stoffer har ustabile atomkerner, der udsender partikler med fart på, altså stråling. Der findes naturlig baggrundsstråling som kommer fra jorden, rummet og os selv. Atomkerner med mere end 83 protoner er radioaktive. 3. Forsøg 4.2 Baggrundsstråling. Mål baggrundsstråling og regn gennemnittet ud. 4. Fortæl at alfapartikler består af to protoner og to neutroner. Det er heliumkerner. Alfa partikler kan bremses af et tyndt stykke papir eller en hånd. De har den største ioniserende effekt. Alfa er ikke farlig for os, medmindre vi indtager det, da det som nævnt kan bremses af papir, hvilket vil sige det ikke kan komme ud igen. Alfa har en positiv ladning. He + 5. Fortæl at betapartikler er elektroner. Betapartiklerne kommer fra selve kernen og ikke fra elektronerne der kredser rundt om atomkernen. Betapartikler kan bremses af et tyndt stykke aluminium. Beta har en negativ ladning. e - 6. Fortæl at gammapartikler er energirige fotoner. De er i familie med røntgenstråler og kan opfattes som elektromagnetiske bølger eller som partikler der kaldes fotoner. Gammapartikler bremses først af flere lag bly. Gamma har ingen masse/ladning 7. Forsøg 4.5 Alfapartikles evne til at trænge igennem luft. 8. Forsøg 4.6 Undersøg hvor langt alfapartikler kan bevæge sig i luften 9. Forsøg 4.7 Betapartiklers evne til at trænge igennem pap og papir 10. Forsøg 4.8 Betapartiklers evne til at trænge igennem andre materialer 11. Forsøg 4.9 Gammapartiklers evne til at trænge igennem forskellige materialer 12. Forsøg 4.10 Gammapartiklers evne til at trænge igennem bly 13. Fortæl hvad en geigertæller er. Et geigermüllerrør består ad et metalrør som indeholder fortyndet luft. Midt i røret sidder der en metaltråd. I den ene ende af røret er der et tyndt vindue, som de ioniserende stråler kan trænge igennem. Når det sluttes til en spændingskilde, bliver tråden positivt ladet og væggene negativt ladet. Når den ioniserende stråling trænger gennem vinduet, slår den elektroner løs fra luftens atomer så der opstår positive og negative ioner. Der opstår et svagt strømstød som bliver forhøjet eller registreret i et tælleapperat. 14. Fortæl at halveringstid er den tid det tager for et stof at halvere sig selv. Fx hvis du har et stof med 700 radioaktive atomkerner, og det tager stoffet 400 år for at stoffet er nede på 350, har stoffet en halveringstid på 400 år. Det vil også sige, at for at stoffet skal ned på 175 radioaktive atomkerner, skal der gå yderligere 400 år. Altså 800 år i alt. Vis bl.a. det forsøg vi lavede i gymnasiet, med halveringstid. 15. Fortæl om cellepåvirkning - Alfa: Uskadelige udefra, skadelig indefra! stærkt ioniserende - Beta: Både farlige udefra og indefra - Gamma: Kan passere igennem kroppen, dog knap så ioniserende som alfa og beta

12

13 Emne: Magnetisme Hvad er magnetisme Magnetisme er et fysisk fænomen som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse. Magnetisme knytter sig delt til bestemte materialer. En stangmagnet har to poler, hvor magneten er stærkest. To ens poler frastøder hinanden, mens en nordpol og en sydpol tiltrækker hinanden. Magnetisme i hverdagen Højtalere, skruetrækkere, kort med magnetstriber, mikrobølgeovn, kompas og lyntog i Japan. Forsøg med magnetisme - Fortæl om poler og tiltrækning 5.1 Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning 5.2 Magnetiske kræfter Undersøg magnetisk tiltrækning og frastødning 5.3 En stangmagnets magnetfelt Undersøg magnetfeltet omkring en stangmagnet 5.5 Magnetisér en savklinge Gør en savklinge magnetisk - Fortæl om småmagneterne (s. 88)

14 Nr. Forskellige dele af emnet magnetisme X 1. Fortæl om magnetisme i hverdagen. Højtalere, skruetrækkere, kort med magnetstriber, mikrobølgeovn, kompas og lyntog i Japan. 2. Fortæl og magnetens poler og at de er stærkest dér. 3. Fortæl om de forskellige magneter; hesteskoformet, stangmagnet, magnetnåle 4. Forsøg 5.2 Vis tiltrækning og frastødning og fortæl at to ens frastøder og to ens tiltrækker 5. Fortæl om at jordens magnetfelt beskytter os fra kosmisk stråling(stråling der ikke kommer fra jorden selv, men fra solen og andre planeter). Havde vi ikke haft dét ville livet på jorden have udviklet sig anderledes, og måske endda slet ikke opstået. Nordlys og Sydlys opstår elektrisk ladede partikler fra solen bliver fanget i jordens magnetfelt og rammer atomer og molekyler i atmosfæren. 6. Forsøg 5.3 En stangmagnets magnetfelt. 7. Fortæl om magnetens tiltrækning. (nikkel, cobolt, jern) 8. Forsøg 5.1 Undersøg en magnets tiltrækning. 9. Fortæl om de småmagneter der er indeni magneterne. Ved at skære en magnet over får du en ny nord- og sydpol, og ved at føre en magnet frem og tilbage i forskellige retninger forvirrer du småmagneterne. Tegn eventuelt småmagneterne og hvad der sker hvis du skærer en magnet over. Også kan du magnetisere fx en savklinge, se nedenstående. 10. Forsøg 5.5 Magnetiser en savklinge. 11. Fortæl hvorfor magneter kan bruges som kompas, og hvad det har med jordens magnetfelt at gøre. 12. Fortæl om HC Ørsted født i 1777, opdagede magnetfelt omkring strøm grundet udslag af kompas når det var tæt på en ledning med strøm i. 13. Fortæl at en isoleret ledning viklet om en jernkerne, er den spole vi bruger i undervisningen når vi har om elektromagnetisme. 14. Fortæl om gribereglen 15. Forsøg 5.6 Fremstil en elektromagnet, find dens poler og vis at du kan samle clips op med den, og eventuelt hvor mange. 16. Forsøg 5.9 Elektromagnetens styrke fortæl hvad vindingerne, spolerne osv har med det at gøre.

15 Emne: El- produktion/induktion Hvad er el- produktion/induktion Når man sender strøm igennem en spole opstår der et magnetfelt i spolen. Men når man bevæger en magnet i en spole, frembringes der omvendt strøm i spolen. Strømmen kaldes for induktionsstrøm. Induktion i hverdagen Induktion bruges i mange ting i hverdag, som fx. el- værkets generatorer, som driver næsten alle elektrisk apparater, radio, fjernsyn, telefon, båndoptagere, videoen, støvsuger, computere osv. Induktion bruges også i biler, knallerter og mortorcykler, i alle tre i tændspolen (kickstarteren) - H.C Ørsted forsøg. Vise hvordan han bl.a. opdagede det banebrydende fænomen. Kompas over ledning. Forsøg 2 elektromagnetisk styring af afbryderen. Ringeklokke

16 Nr. Forskellige dele af emnet induktion X 1. Fortæl om induktion i hverdagen. Fx el- værkets generatorer, som driver næsten alle elektriske apparater, radio, fjernsyn, telefon, båndoptagere, støvsuger, computere osv. Induktion bruges også i biler, knallerter og motorcykler, i tændspolen(kickstarteren) 2. Forsøg 5.15 En spændingskilde. Magnet op/ned i spoler + galvanometer (IKKE VIS ANDET END AT DET GIVER UDSLAG RESTEN KOMMER SENERE) 3. Fortæl om hvorfor induktion skabes. Det skabes grundet det magnet felt der er om magneten, og når det kommer i nær kontakt med strøm så giver det udslag. 4. Fortæl om induktionsspændingens styrke (vindinger + magnetstyrke + hastighed) Størst udslag ved hurtig og størst udslag med flest vindinger. 5. Fortæl om at jordens magnetfelt beskytter os fra kosmisk stråling(stråling der ikke kommer fra jorden selv, men fra solen og andre planeter). Havde vi ikke haft dét ville livet på jorden have udviklet sig anderledes, og måske endda slet ikke opstået. Nordlys og Sydlys opstår elektrisk ladede partikler fra solen bliver fanget i jordens magnetfelt og rammer atomer og molekyler i atmosfæren. 6. Forsøg 5.15 Induktionsspændingen, vis at jo flere vindinger, større hastighed og flere magneter; jo større udslag. 7. Forsøg 5.16 Lav en vindmølle. 8. Fortæl at for at skabe energi skal man bruge energi. 9. Fortæl forskellen på veksel- og jævnstrøm. Vekselstrøm ændrer sig med tiden, det gør jævnstrøm ikke. 10. Fortæl om HC Ørsted født i 1777, opdagede magnetfelt omkring strøm grundet udslag af kompas når det var tæt på en ledning med strøm i. 11. Forsøg lav en transformer. Lukket jernkerne med to spoler. Jævnstrøm = småmagneter- ne er ensrettede og magnetfelt gennem begge spoler. Vekselstrøm = skifter magnetfeltet i jernkernen retning 100 gange i sekundet. Se side Fortæl om transformerligningen og løs din egen ligning. 13. Fortæl om magnetfelter i hverdagen, i vaskemaskinen, barbermaskinen, hårtørreren, solarium og fjernsyn.