Natriumchlorid Ioner Ionbinding Fleratomioner i knogler og tænder Ionforbindelser opløst i vand Opløselighed i vand...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natriumchlorid... 62 Ioner... 63 Ionbinding... 66 Fleratomioner i knogler og tænder... 69 Ionforbindelser opløst i vand... 71 Opløselighed i vand..."

Transkript

1 Natriumchlorid Ioner Ionbinding Fleratomioner i knogler og tænder Ionforbindelser opløst i vand Opløselighed i vand Saltes opløselighed i vand Fældningsreaktioner Overblik Opgaver og aktiviteter

2 Ioner og ionforbindelser Undersøg om grundstoffet jern mister nogle karakteristiske egenskaber, når det omdannes til den kemiske forbindelse, vi kalder rust. Til forsøget skal du bruge to stykker ståluld og to tallerkener. Læg det ene stykke på en tør tallerken. Dyp et andet stykke i saltvand og lad det derefter ligge på den anden tallerken. Følg rustdannelsen dag for dag, og sammenlign udviklingen på de to tallerkener. Afprøv om stålulden tiltrækkes af en magnet (fx fra køleskabslågen), og om denne egenskab bevares efterhånden som stålulden ruster. Når grundstoffer reagerer med hinanden, dannes der kemiske forbindelser. De har ofte helt andre egenskaber end de grund stoffer, som de er dannet ud fra. Hvis vi undersøger naturens stoffer og materialer, vil vi indse, at næsten alle er opbygget af kemiske forbindelser eller blandinger af forskellige forbindelser. Træer og buske, olie, kul og gas og selvfølgelig den menneskelige organisme er alle opbygget af blandinger af kemiske forbindelser. Ioner dannes, når atomer afgiver eller optager elektroner. Herved opnår de ædelgasstruktur. Vi ved i dag, at koncentrationen af natriumioner og kaliumioner inde i og uden for cellerne i vores krop er af afgørende betydning for kroppens funktion. Kroppen har brug for en række forskellige ioner, fx til opbygning af knogler og tænder. Hvis vi ikke indtager nok Fe2 + gennem kosten, får vi anæmi, idet blodets hæmoglobin transporterer dioxygen rundt i blodet ved at binde disse molekyler til Fe2 +. Også mange af kroppens enzymer kan kun fungere, når der er bestemte ioner til stede. Forsøg selv Jerns magnetiske egenskaber overføres ikke til rust. Dichlor er en giftig gas. Natrium reagerer voldsomt med dichlor og danner natriumchlorid, bordsalt. Cellemembran Na + K + K + K + K + Na + ATP ADP Na + Na + Na+ Væske inden for cellen med lav koncentration af Na + og høj koncentration af K + Væske uden for cellen med høj koncentration af Na + Natrium-kaliumpumpen Opløste natriumioner, Na +, pumpes ud af cellen og kaliumioner, K +, pumpes ind i cellen. Den kemiske energi, der kræves til at drive pumpen, kommer fra stoffet ATP. Danskeren Jens Christian Skou modtog i 1997 nobelprisen i kemi for opdagelsen af natriumkaliumpumpen, Figur 4-1, som regulerer transport af ioner gennem cellemembraner. ioner og ionforbindelser 61

3 Ferskvand Salt Saltopløsning Verdenshavene indeholder det letopløselige salt natriumchlorid, mens muslinger, østers og hummere beskyttes af skaller opbygget af tungtopløselige salte. Når salte opløses i vand, kan de transporteres rundt i miljøet. Gødningsstoffer opløst i vand optages af planter, men kan også sive ned i grundvandet og ud i vandløb. På rensningsanlæg kan phosphater bundfældes ved tilsætning af fx calciumioner, som danner tungtopløselige salte med phosphater, mens nitrogenforbindelserne ikke kan fjernes ved fældning. Figur 4-2 Salthorsten ved Hvornum. Salt Kap 4.4 Eksperimenter K1-4 Iod i køkkensalt Natriumchlorid I Danmark har vi ingen bjerge, men ikke langt fra Mariager i Østjylland, ved Hvornum, finder vi kun få meter under jordoverfladen en salthorst, som næsten er lige så høj som Europas højeste bjerg Mont Blanc. Salt eller natriumchlorid udvindes fra denne salthorst ved at lede varmt vand ned i salthorsten gennem et borerør. Herved går noget af saltet i opløsning, og der dannes en ca. 30 % saltopløsning, som presses op gennem et rør og ledes ind til fabrikken Akzo Nobel Salt A/S ved Mariager. På fabrikken renses og koncentreres saltopløsningen, hvorefter saltkrystallerne inddampes. Saltet sælges i forskellige kvaliteter og tilsat forskellige hjælpestoffer. Med en uændret årsproduktion på tons natriumchlorid er der salt nok til indvinding de næste år i denne salthorst. Salt har i mere end tusinde år været anvendt til konservering af mad og til at fremhæve madens smag. Akzo Nobel Salt A/S fremstiller køkkensalt, hvor der er tilsat kaliumiodid, KI. Det skyldes et lovkrav fra sundhedsmyndighederne, fordi vi i Danmark får for lidt iodid, I, gennem kosten. Skjoldbruskkirtlen har brug for en vis tilførsel af iodider for at fungere normalt, og de fleste danskere når ikke op på den anbefalede daglige dosis på 150 mikrogram iodid. Salt tilsat iodid anvendes også i færdigvarer som fx brød, pålæg, chips og popcorn. Vi får dermed alle sammen mere iodid via salt i kosten, og risikoen for at udvikle stofskifteproblemer og sygdomme som struma reduceres betydeligt. Et voksent menneske indeholder ca. 100 g natriumchlorid opløst i det vand, der udgør 65 % af kropsvægten. Hver dag udskiller vi salt gennem bl.a. urin, Salt anvendes til mange formål. 62 kend kemien 1

4 Bordsalt, som vi kender det fra hverdagen. Kubiske krystaller af natriumchlorid. sved og tårer. For at opretholde saltbalancen skal mennesker dagligt have et tilskud af salt på ca. 2 g. Danskere spiser i gennemsnit ca. 10 g salt om dagen og får altså rigeligt dækket saltbehovet. Videnskabelige undersøgelser peger på, at et højt indtag af natriumchlorid igennem en årrække øger risikoen for forhøjet blodtryk. Saltproduktet Seltin har et reduceret indhold af natriumchlorid. De andre stoffer i Seltin har ikke blodtryksforhøjende virkning, men salter maden lige så godt som natriumchlorid. Natriumchlorid er et farveløst, krystallinsk stof, som smelter ved 801 C. Studerer vi krystallerne nærmere, opdager vi et kubisk møn ster, hvor krystallerne har form som terninger. Saltkrystallerne kan være vilkårligt store. Når krystaller vokser, lægges nye lag uden på de gamle og i samme mønster. I Seltin udgør andre salte end natrium chlorid omkring halv delen af indholdet. Ioner Grundstoffet natrium står i gruppe 1, og Na-atomet har altså én elektron i yderste skal. Når denne elektron afgives, dannes en natriumion. Når natriumatomet har afgivet en elektron, er der kun 10 elektroner tilbage, men der er stadig 11 protoner i kernen. Atomet er ikke længere neutralt, men har en elektrisk ladning på 1+. Figur 4-3 Et natriumatom afgiver elektronen i yderste skal og bliver til den positive natriumion, Na +. Na Na + + e ioner og ionforbindelser 63

5 Den energi, der skal tilføres for at fjerne elektronen fuldstændigt fra atomet, kaldes stoffets ioniseringsenergi. Figur 4-4, side 64, viser, at ioniseringsenergien varierer periodisk for grundstofferne med atomnummer Kurvens variationer passer med perioderne i periodesystemet. Ædelgassernes store stabilitet afspejler sig i deres høje ioniseringsenergi. Grundstofferne i gruppe 1 har alle lave ioniseringsenergier, fordi atomerne kun indeholder én elektron i yderste skal. Når denne elektron afgives, opnår de dannede positive ioner ædelgasstruktur. Tænk selv 4-1 Hvad sker der med ioniseringsenergien ned gennem gruppe 1 fra Li til Cs? Kan du forklare dette forløb? Ioniseringsenergi (kj/mol) He Ne Ar Kr Xe Figur 4-4 Atomers ioniseringsenergi. Tænk selv 4-2 Metaller danner positive ioner 500 Li Na K Rb Cs Atomnummer Kap 3.27 Grundstofferne med atomnummer har næsten samme ioni seringsenergi. Kan du forklare det ud fra atomernes elektronfordeling? Metallernes atomer har generelt kun få elektroner i yderste skal. Disse elektroner afgives let i kemiske reaktioner, hvorved der dannes positive ioner. Magnesium er et metal, som står i gruppe 2. Et magnesiumatom opnår ædelgasstruktur ved at afgive to elektroner Mg Mg e Tænk selv 4-3 Tegn en skitse svarende til figur 3-14 for dannelsen af magnesium ioner. For indskudsstofferne i gruppe 3 12 er den næstyderste skal i de enkelte atomer ikke fyldt op. Da elektroner i de næstyderste og yderste skaller kan have næsten samme energi, findes der atomer, som kan afgive et varierende antal elektroner. 64 kend kemien 1

6 Jern ioner findes fx både som Fe 3+ og Fe 2+. Tilsvarende kan kobberioner forekomme med ladningen 2+ eller 1+, dvs. som Cu 2+ eller Cu +. Ikke-metallerne danner negative ioner, idet atomerne opnår ædel gasstruktur ved at optage en eller flere elektroner. Figur 4-5 Et chloratom optager en elektron og bliver til den negative ion chlorid, Cl. Cl + e Cl Kap 3.27a Chlor ato met har 7 elektroner i yderste skal, og ved at optage en elek tron opnås en stabil elektronfordeling med 8 elektroner i yderste skal. Herved dannes en ion med en negativ ladning på 1, nemlig Cl. Hvilken ædelgas er opbygget af atomer med samme elektronstruktur som Cl? Tænk selv 4-4 Når vi kender atomernes elektronstruktur, kan vi altså forudsige de ioner, som grundstofferne kan danne. H + Figur 4-6 Udvalgte ioner af grundstofferne. Li + N 3 O 2 F Na + Mg 2+ Al 3+ S 2 Cl K + Ca 2+ Fe 3+ Cu 2+ Fe 2+ Cu Ag + Ag 2+ Zn 2+ Br I Hvor mange protoner og elektroner er der i følgende ioner: Al 3+, O 2, Ca 2+, N 3, Cu + og Br Tænk selv 4-5 ioner og ionforbindelser 65

7 Ionbinding + Na Cl Na + Cl Figur 4-7 Reaktion mellem et Kap natriumatom 4.8 og et chloratom fører til dannelsen af ionerne Na + og Cl. + Natriumchlorid er en ionforbindelse, der er opbygget af kugleformede Na + -ioner og Cl -ioner. Såvel Na + -ionerne som Cl -ionerne har en stabil elektronfordeling med otte elektroner i yderste skal. Kuglerne har forskellig størrelse, idet en natrium ion har omtrent halv så stor en diameter som en chlorid, dvs. en Cl -ion. Figur 4-8 Modeller af 3D-iongitteret i natriumchlorid. Ionbinding Na + Cl De terningformede krystaller opstår, fordi Kap 4.9b ionerne pakkes regelmæssigt i et kubisk gitter. Der virker stærke tiltrækningskræfter mellem ioner med modsat ladning Kap 4.9a og stærke frastødningskræfter mellem ioner med ens ladning. Den mest stabile tilstand opnås, når ionerne danner et gitter, hvor hver Na + -ion er omgivet af 6 modsat ladede Cl -ioner, og hver Cl -ion er omgivet af 6 Na + -ioner. Krystallen er udadtil elektrisk neutral, fordi der findes lige mange positive og negative ladninger. I dette iongitter er det ikke muligt at finde et specielt par ioner, der skiller sig ud fra alle de andre ioner. Når vi skriver den kemiske formel for natriumchlorid som NaCl, angiver vi, at forholdet mellem antallet af de to typer ioner er 1:1. Na + Den elektriske tiltrækning mellem modsat ladede ioner holder ionerne sammen. Cl Alle stoffer, som er opbygget af positive og negative ioner i et regelmæssigt iongitter, kaldes salte. De positive ioner er oftest metalioner, og de negative ioner er ikke-metalioner. Na + Cl Na + Cl En natriumion en chlorid Na + Cl (1+) + Kap 4.11(1 ) Kap 4.11 = 0 NaCl natriumchlorid Formelenheder I formlen for salt, NaCl, skriver man altid den positive ion før den negative ion og undlader ionladningerne (dem må man selv huske på). Ved en formelenhed salt menes lige så meget stof, som formlen angiver, dvs. én Na + -ion og én Cl -ion. En formelenhed af et stof er det mindste antal positive og negative ioner, der skal til for at give den mindste mængde af et bestemt stof. I margen er der vist nogle eksempler på formelenheder. Der indgår lige så mange positive som negative ladninger i en formelenhed stof. I stoffets formel angiver vi antallet af hver 66 kend kemien 1

8 Cl Cl enkelt ion, der indgår i formelenheden, som et indeks med sænket skrift efter ionen. Vi undlader at skrive indekset 1. Formlen MgCl 2 betyder, at Mg 2+ og Cl indgår i forholdet 1:2 i et kæmpemæssigt iongitter. Stoffet indeholder altså dobbelt så mange Cl -ioner som Mg 2+ -ioner. Gør på tilsvarende måde rede for opbygningen af følgende ionforbindelser AlCl 3, Na 2 O og MgO. Fleratomioner Hvis flere atomer sammen danner en ladet atomgruppe, kaldes denne ion for en fleratomion (fleratom-ion). Nitrit, NO 2, er et eksempel på en sådan ion. De fleste fleratomioner består af ikke-metalatomer og bærer en samlet ladning på 1, 2 eller 3. Som andre ioner danner de salte med ioner af modsat ladning. Na + Na + NO 3 SO 2 4 Na + Ba 2+ Ba 2+ Ba 2+ PO 4 3 PO 4 3 NaNO 3 Na 2 SO 4 Ba 3 (PO 4 ) 2 Mg 2+ Mg 2+ Cl Mg 2+ En magnesiumion Cl to chlorid Mg 2+ 2 Cl (2+) Kap Kap (1 ) 4.12= 0 MgCl 2 magnesiumchlorid Kap 4.12 To aluminiumioner O 2 O 2 tre oxid 2 Al 3+ O 2 3 O 2 O 2 2 (3+) + 3 (2 ) = 0 Al 3+ Al 3+ Al 3+ Al 2 O O 3 aluminiumoxid 2 O 2 Cl Cl Al 3+ O 2 O 2 O 2 Al 3+ O 2 Al 3+ Al 3+ O 2 Al 3+ Al 3+ O 2 O 2 O 2 Al 3+ O 2 Kap 4.13 Kap 4.13 Kap 4.13 Kap 4.13 Kap 4.13 Når der i en formel indgår mere end en fleratomion pr. formel enhed, skrives formlen for den ladede atomgruppe i en parentes, og antallet anføres som et index med sænket skrift efter parentesen. Stoffet natriumnitrit, NaNO 2, benyttes til at konservere Kap bl.a. 4.14pålæg, bacon, hamburgerryg og grillpølser, der samtidigt får en mere rød farve. ioner og ionforbindelser Zinkphosphat, Zn 3 (PO 4 ) 2, bruges til tandcement. 67

9 Tænk selv 4-6 Marmor er en bjergart, der hovedsageligt består af calciumcarbonat, CaCO3. Urenhederne giver marmor forskellige farver. Gør ved hjælp af skitser af kugler, rede for opbygningen af følgende ionforbindelser: a. CaCO 3 b. Na 2 SO 3 c. Al 2 (SO 4 ) 3. Krystalvand Krystalvand kan uddrives ved opvarmning. De blå krystaller er CuSO 4 5 H 2 O. De hvide krystaller er CuSO 4. I nogle krystaller sidder der vandmolekyler mellem ionerne i iongitteret. Disse vandmolekyler kaldes krystalvand. Det blå kobber(ii)sulfat indeholder 5 molekyler krystalvand for hver formelenhed. Formlen for stoffet er derfor CuSO 4 5H 2 O, hvor prikken er et skilletegn og ikke et gangetegn. Når et ben lægges i gips, dyppes en bandage af brændt gips, CaSO H 2 O, i vand og rulles rundt om benet. Under varmeudvikling dannes det faste gips, CaSO 4 2 H 2 O. Gips er en ionforbindelse, hvor calciumioner, Ca 2+, og sulfat, SO 4 2, danner et iongitter. I fast gips er der indbygget 2 vandmolekyler i gitteret for hver Ca 2+ -ion og SO 4 2 -ion. I det brændte gips er indholdet af vandmolekyler i iongitteret reduceret med en faktor 4. Eksperimenter K1-4 Jernvitriol, jern(ii)sulfat vand(1/7) med formlen FeSO 4 7 H 2 O Når jern i fx en ståluldssvamp ruster, dannes jernoxider med et variabelt indhold af vand. Formlen for rust kan forenklet skrives Fe 2 O 3 xh 2 O, hvor x kan være lig med 1, 2 eller 3. Tabel 4-1 Slibemiddel CaCO 3 Ca 2 P 2 O 7 CaHPO 4 Al(OH) 3 MgCO 3 TiO 2 Ca 3 (PO 4 ) 2 68 kend kemien 1

10 Fleratomioner i knogler og tænder Vores knogler indeholder et fast krystallinsk stof, som sidder i et netværk af fiber proteinet kollagen. Det krystallinske stof er en ionforbindelse, der er dannet ud fra calciumioner, Ca 2+, phosphat, PO 4 3 og hydroxid, OH. Formlen er Ca 5 (PO 4 ) 3 (OH), og navnet er calciumhydroxyapatit. Indtil omkring 40 års alderen er der balance mellem tab og genopbygning af knoglemateriale, men især ældre kvinder har risiko for at komme til at lide af knog leskørhed pga. calciumtab fra knoglerne. Kvinderne kan miste helt op til 1 % af knoglematerialet om året. De yderste lag af vores tænder er hårde, fordi de hovedsageligt er opbygget af calciumhydroxyapatit og calciumcarbonat. Tandoverfladen kan nedbrydes af syre, så derfor er det vigtigt at fjerne den syreproducerende bakteriefyldte belægning (plak) ved tandbørstning. I tabel 4-1 ses de kemiske formler for typiske slibe- eller skuremidler, som findes i tandpasta. Hvis ionen hydroxid, OH, erstattes af fluorid, F, i calciumhydroxyapatit, dannes der en mere syreresistent tandoverflade af Ca 5 (PO 4 ) 3 F. Derfor tilsættes tandpasta fluoridholdige ionforbindelser, især i form af SnF 2, NaF eller Na 2 PO 3 F. Figur 4-9 Computeranimation af krum ryg som følge af knogleskørhed, osteoporose. Ionforbindelsers egenskaber Ionkrystaller er sprøde og kan knuses ved slag. Når lagene i iongitteret forskydes, kan det føre til frastødning mellem lagene, hvis ens ladede ioner kommer til at ligge tæt på hinanden. Resultatet bliver et brud i krystallen. a b c Kap 4.20a Ionforbindelser har generelt høje smeltepunkter, fordi ionbindinger er stærke. Der skal tilføres meget energi for at nedbryde iongitteret, så ionerne kan bevæge sig rundt mel lem hinanden. Omdannelsen fra krystallinsk salt til smeltet salt skrives NaCl(s) NaCl(l) Smeltepunktets beliggenhed afhænger af ionernes størrelse og ladning samt af krystalstrukturen. NaCl og CaO danner begge krystaller med kubisk mønster. Sammenlign de to ionforbindelsers smeltepunkter, og giv en forklaring på forskellen. Tabel 4-2 Smeltepunkter Ionforbindelse MgCl 2 NaCl Fe 2 O 3 Al 2 O 3 CaO Tænk selv 4-7 Smeltepunkt C ioner og ionforbindelser 69

11 Salte er faste stoffer og leder ikke en elektrisk strøm. Selvom stofferne er opbygget af ladede partikler (ioner), sidder de fastbundet i iongitteret og kan derfor ikke bidrage til ladningstransport. Når et salt smelter, bliver ionerne bevægelige, og stoffet kan lede strømmen. Navngivning af ionforbindelser Et salts navn dannes af navnet på den positive ion efterfulgt af den negative ions navn. Navnet på en negativ ion med kun en slags atomer har endelsen -id, fx chlorid, Cl, bromid, Br og oxid, O 2. Negative fleratomioner med oxygenatomer har ofte navne med endelsen -at fx nitrat, NO 3, og sulfat, SO 4 2. Hvis oxygenindholdet er et O-atom mindre end i den tilsvarende -at-ion, bliver endelsen -it, som fx nitrit NO 2 og sulfit SO 3 2. På figuren nedenfor ses eksempler på fleratomioners navne. Figur 4-10 En ion med endelsen -it i navnet indeholder et O-atom mindre end den tilsvarende ion med endelsen -at. NO 3 nitrat NO 2 nitrit SO 4 2 sulfat SO 3 2 sulfit www Opgaver4Navngivning4 Salte og molekylforbindelser Tænk selv 4-8 Nogle metalatomer kan afgive et forskelligt antal elektroner, så der opstår ioner med forskellige ladninger se kapitel 4, figur 4-6 side 65. Jern danner fx både Fe2 + -ioner og Fe3 + - ioner. Ladningen på ionen angives med romertal efter metallets navn. Derfor hedder FeO jern(ii)oxid, og Fe 2 O 3 hedder jern(iii) oxid. Opskriv de kemiske formler for kobber(i)oxid og for kobber(ii)oxid. 2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer Sundhedsfarlige stoffer (Symbol og R-sætninger for stoffet). Navn Koncentration* Symbol R-sætninger naturharpiks (kolofonium) kobber(i)oxid alkylbenzener C9-C10 methylisobutylketon ethanol xylener ethylbenzen ,5-2 Xi Xn Xn Xn Xn Xn R43 R22 R20 R36 R38 R37 R65 R20 R36 R37 R66 R20 R21 R38 R20 * angivet i masseprocent Vigtige ioners navne kan findes i tabellerne bagest i bogen side 224. Tænk selv 4-9 Navngiv slibemidlerne /skuremidlerne i tandpasta, nævnt i tabel 4-1 side kend kemien 1

12 Ionforbindelser opløst i vand Når vi kommer salt i fx kartoffelvandet, opløses krystallerne, og saltet bliver usynligt. Ved at smage på vandet kan vi dog nemt overbevise os om, at der faktisk er salt i vandet. Saltet bliver usynligt, fordi krystallernes iongitre nedbrydes, hvorved ionerne skilles fra hinanden og bevæger sig rundt i vandet uafhængigt af hinanden. Ionerne har en diameter på ca m, og vi kan ikke se partikler, som er mindre end bølgelængden af synligt lys, der er ca m. Vi har tidligere erfaret, at det kræver stor energitilførsel at nedbryde salts iongitter ved smeltning. Dette skyldes de stærke elektriske tiltrækningskræfter, der er mellem de modsat ladede Na + - og Cl -ioner. Det kan derfor undre, at iongitteret nedbrydes hurtigt ved opløsning, selv i koldt vand. Årsagen er, at vand er et polært opløsningsmiddel, hvor hvert vandmolekyle er en dipol med den negative ladning ved oxygenatomet og den positive ladning ved hydrogenatomerne. Vandmolekylerne støder ind i Na + - og Cl -ionerne yderst i saltkrystallen. De negative ender i vandmolekylerne trækker Na + -ionerne ud af iongitteret, mens Cl -ionerne fra iongitteret bliver trukket ud i vandet omringet af vandmolekyler, som vender de positive ender ind mod den negative ion. Ionerne bliver altså omgivet af vandmolekyler, der således formindsker de elektriske tiltrækningskræfter mellem Na + - og Cl -ionerne. Ved opløsning af fx et aluminiumsalt, AlCl 3, vil hver Al 3+ -ion være omgivet af flere end seks vandmolekyler fordelt på flere lag, da aluminiumionen er lille og har en stor ladning. Det inderste lag af vandmolekyler er bundet så kraftigt til den enkelte metalion, at de trækkes med ind i det iongitter, som dannes ved krystallisering. Krystallerne indeholder derved vand, som kaldes krystalvand (, se side 68). Opløsning af saltet, natriumchlorid, i vand beskrives ved reaktions skemaet Figur 4-11 Kap 7.5 Opløsning af salt i vand. De opløste ioner har vandmolekyler bundet til sig, mens de bevæger sig frit rundt i vandet. Vand mole - kylerne er bundet kraftigere til Na + -ioner end til Cl -ioner, fordi Na + -ionerne er de mindste. δ- δ+ O H δ + δ δ + Figur 4-12 Vandmolekylet er en dipol med minuspol ved oxygenatomet og pluspol ved hydrogenatomerne H + NaCl(s) Na + (aq) + Cl (aq) Den modsatte reaktion, hvor Na + -ionerne og Cl -ionerne slår sig sammen og danner et iongitter, dvs. danner krystaller af natriumchlorid, kaldes fældning. Det kan fx ske ved inddampning af vandet fra opløsningen. ioner og ionforbindelser 71

13 Tænk selv 4-10 Opskriv reaktionsskemaet for opløsning af magnesiumbromid, MgBr 2, i vand. Når man opløser et salt, der indeholder en fleratomion, adskilles de positive og negative ioner i vandet. Fleratomionerne forbliver intakte AgNO 3 (s) Ag + (aq) + NO 3 (aq) Tænk selv 4-11 Tænk selv 4-12 Tegn en skitse, der viser, hvordan krystaller af sølv(i)nitrat opløses i vand. Opskriv et reaktionsskema for opløsning af natriumsulfat, Na 2 SO 4, i vand. Vandige opløsninger af salte indeholder altså ioner, som bevæger sig frit rundt i vandet, og kan lede strøm. Heri ligger forklaringen på, at saltvand kan få pæren til at lyse i Forsøg selv-eksperimentet side 127. Næsten alle naturligt forekommende vandprøver indeholder mange forskellige ioner. Selv vores kropsvæsker indeholder betydelige koncentrationer af ioner. Vi må derfor være yderst forsigtige med elektriske apparater i nærheden af vand Figur 4-13 Mættet opløsning Kap af natriumchlorid saltkrystaller Definition Opløselighed i vand Hvis vi sætter 36 g natriumchlorid til 100 ml vand ved 25 C, opløses alt saltet. Tilsætter vi derefter endnu et gram salt, vil en del af krystallerne fortsat ligge på bunden, selv efter kraftig og langvarig omrøring. Der er altså en grænse for hvor meget stof, der kan opløses i en given mængde opløsningsmiddel. Forklaringen er, at selv om vandmolekylerne hele tiden angriber ionerne i krystallerne og trækker ioner ud i vandet, udfældes der samtidig ioner som krystaller. Når stof udfældes lige så hurtigt fra opløsningen, som det opløses, er opløsningen mættet. Opløseligheden af et stof er massen af den mængde stof, der kan opløses i et bestemt volumen opløsningsmiddel. Tabel 4-3 viser, hvordan man meget groft kan karakterisere et stof som letopløseligt eller tungtopløseligt. Tabel 4-3 Opløselighed i vand I 100 ml vand kan der opløses: mere end 1 g stof 1 g stof eller mindre Stoffet karakteriseres som: letopløseligt tungtopløseligt 72 kend kemien 1

14 Bariumsulfat, BaSO 4, er uopløseligt i vand og»uigennemsigtigt«for røntgenstråler. Stoffet indtages af patienter før røntgenundersøgelser af mavetarmsystemet. Andre bariumsalte kan ikke bruges, idet de opløses i vand og frigiver Ba 2+ -ioner, som er giftige. Saltes opløselighed i vand Mange ionforbindelser er letopløselige i vand, men nogle er uopløselige eller meget tungtopløselige i vand. Der er flere forhold, som har betydning for, om et salt er let- eller tungtopløseligt i vand. Opløseligheden bestemmes bl.a. af ionernes størrelse og ladning, hvor kraftigt ionernes indbyrdes tiltrækning er, og hvor kraftigt ionerne tiltrækkes af vandmolekylerne. Natriumchlorid er fx lettere opløseligt i vand end magnesiumoxid, MgO, fordi Na + - og Cl -ionerne ikke er bundet så stærkt til hinanden i iongitteret som de dobbeltladede Mg 2+ - og O 2 -ioner. Når vi skal forudsige, om et salt er let- eller tungtopløseligt, kan følgende generelle regler baseret på eksperimentelle erfaringer være nyttige at anvende. Vi kan bruge tabel 4-4 til at forudsige, om et salt er leteller tungtopløseligt. Fx er calciumnitrat, Ca(NO 3 ) 2, letopløselig i vand, fordi alle salte med NO 3 er letopløselige. På den anden side må calciumcarbonat, CaCO 3, forventes at være et tungtopløseligt salt, fordi de fleste salte, der indeholder carbonat, CO 3 2, er tungtopløselige. Let- eller tungtopløseligt Tabel 4-4 Generelle opløselighedsregler NH 4 + Na + K + Cu Mg 2+ Zn 2+ Fe 2+ Fe 3+ Ca 2+ Ba 2+ Pb 2+ Ag + NO - 3 L L L L L L L L L L L L Cl- L L L L L L L L L L T T Br- L L L L L L L L L L T T I - L L L L L L L L T T SO 2-4 L L L L L L L L T T T T CO 2-3 L L L T T T T T T T OH - L L T T T T T T L T S 2- L L L T T T T T T T T T PO 3-4 L L L T T T T T T T T T L : Letopløseligt salt T: Tungtopløseligt salt ioner og ionforbindelser 73

15 Muslingeskaller består hovedsageligt af calciumcarbonat. Hvis dette salt ikke var tungtopløseligt, ville muslinger ikke have mange chancer for at overleve i havvandet. Når kedler og kaffemaskiner kalker til, skyldes det udfældning af calciumcarbonat. Det er også dette salt, som danner drypsten i hulrum under jorden. Når kalkholdigt vand siver ned fra loftet og fordamper, udfældes calciumcarbonat lag på lag. Kalk er som nævnt tungtopløseligt i vand. Alligevel ser vi, at der udfældes betydelige mængder kalk i kogekedler. Drypstenshule i Monaco. Tænk selv 4-13 Brug de generelle opløselighedsregler i tabel 4-4 til at forudsige, om nedenstående salte er let- eller tungtopløselige 1. ammoniumnitrat (bruges som gødningsstof) 2. natriumsulfat (bruges som tilsætningsstof i rengøringsmidler) 3. jern(iii)oxid. 74 kend kemien 1

16 Fældningsreaktioner Når saltopløsninger blandes, er der mulighed for, at modsat ladede ioner kan slå sig sammen og danne et fast stof. Reaktioner af denne type, hvor der dannes et bundfald, kaldes fældningsreaktioner. Dannelse af bundfald I 3 reagensglas hældes henholdsvis NaCl, MgCl 2 og AlCl 3 opløst i vand. Alle tre opløsninger er farveløse. Til hvert glas dryppes sølv(i) nitrat, AgNO 3, opløst i vand. Efter tilsætning bliver indholdet i de tre glas mælkehvidt grumset og uigennemsigtigt. Hvis vi lader glassene stå, vil de faste partikler efterhånden samles på bunden som et bundfald. På billederne blandes en opløsning af natriumchlorid med sølv(i)nitrat. Demo En opløsning af natriumchlorid og en opløsning af sølv(i)nitrat blandes med hinanden. Til højre ses udfældning af sølv(i)chlorid, der efterhånden danner et bundfald. Når vi hælder en opløsning af sølv(i)nitrat ned til en opløsning af natriumchlorid, blandes ionerne Ag + (aq) Na + (aq)?? NO 3 (aq) Cl (aq) Vi kan bruge Tabel 4-4 til at afgøre, om modsat ladede ioner i opløsningen danner tungtopløselige salte. Ioner i disse salte kan ikke forblive i opløsning; de slår sig sammen i et iongitter og danner bundfald. Ifølge tabellen danner nitrater altid letopløselige salte, så Na + og NO 3 vil fortsat være i opløsning. Bundfaldet kan derfor alene bestå af kombinationen af Ag + og Cl, der danner et tungtopløseligt salt. Det Døde Hav med karakteristiske saltkager er grundlag for en kemisk industri. ioner og ionforbindelser 75

17 Vi kan opskrive et reaktionsskema, som viser, hvad der sker, når en sølv(i)nitrat-opløsning blandes med en natriumchlorid-opløsning Ag + (aq) + NO 3 (aq) + Na + (aq) + Cl (aq) AgCl(s) + Na + (aq) + NO 3 (aq) sølv(i)nitratopløsning natriumchloridopløsning bundfald af sølv(i)chlorid natriumnitratopløsning Natriumion, Na + og, nitrat, NO 3, kaldes tilskuerioner, fordi de ikke deltager i fældningsreaktionen, men findes opløst i vandet som frie ioner både før og efter fældning af sølv(i)chlorid. Når vi hælder en opløsning af sølv(i)nitrat ned til en opløsning af magnesiumchlorid, bliver de to opløsningers ioner blandet med hinanden Ag + (aq) Mg 2+ (aq)?? NO 3 (aq) Cl (aq) Da alle nitrater er letopløselige, må bundfaldet også her bestå af sølv(i)chlorid. Vi kan opskrive et reaktionsskema for reaktionen, der forløber ved sammenblanding af en sølv(i)nitratopløsning med en magnesiumchloridopløsning Her er Mg 2+ og NO 3 tilskuerioner. 2 Ag + (aq) + 2 NO 3 (aq) + Mg 2+ (aq) + 2 Cl (aq) 2 AgCl(s) + Mg 2+ (aq) + 2 NO 3 (aq) Når vi opskriver reaktionsskemaet, skal den samlede elektriske ladning være ens på begge sider af reaktionspilen. Vi afstemmer reaktionsskemaet ved at sætte koefficienter foran formlerne, men må naturligvis ikke ændre på de kemiske formler. Tænk selv 4-14 Eksperimenter K1-4 Saltes opløselighed i vand (mikroskala) Identifikation af stoffer Opskriv et reaktionsskema, som viser reaktionen mellem sølv(i) nitrat og aluminiumchlorid i vandig opløsning. Hvilke tilskuerioner optræder ved denne fældningsreaktion? I alle tre glas sker den samme fældningsreaktion kun tilskuerionerne er forskellige. For at fokusere på dannelsen af bundfald undlader vi ofte at anføre tilskuerionerne i reaktionsskemaet. Vi skriver blot de ioner, der indgår i et iongitter og danner et bundfald Ag + (aq) + Cl (aq) AgCl(s) 76 kend kemien 1

18 Overblik ionbinding vandig opløsning fældningsreaktion tilskuerioner opløselighed kemisk binding, der skyldes elektrisk tiltrækning mellem modsat ladede ioner en homogen blanding af to eller flere stoffer, hvor det opløste stofs molekyler eller ioner er jævnt fordelt mellem vandmolekyler opløste ioner slår sig sammen i et iongitter og danner bundfald ioner i opløsning, der ikke deltager i en reaktion massen af den mængde stof, der kan opløses i et bestemt volumen opløsningsmiddel Salte Ionbinding Atomer af metaller afgiver elektroner Positiv ion Atomer af ikke-metaller optager elektroner Negativ ion Konstant ladning Variabel ladning Enatomioner Fleratomioner Na + Fe 2+, Fe 3+ Cl SO 4 2 atomer verdens mindste byggesten 77

19 Opgaver og aktiviteter Træningsopgaver 1. Hvilke af nedenstående par grundstoffer danner ionforbindelser, a. kalium og brom? b. lithium og oxygen? c. magnesium og argon? d. oxygen og iod? e. calcium og kalium? 2. Skriv kemiske formler for ionforbindelser dannet ud fra neden stående ioner. Navngiv saltene. Na + Mg 2+ Al 3+ Br O 2 N 3 Kildevand indeholder opløste salte. 3. Skriv kemiske formler for ionforbindelser dannet ud fra følgende metaller og ikke-metaller. Navngiv forbindelserne. a. lithium og iod b. calcium og chlor c. barium og oxygen d. aluminium og svovl e. barium og nitrogen. 4. Hvilke ioner indgår der i nedenstående ionforbindelser? a. MgS b. ZnI 2 c. Al 2 O 3 d. NH 4 Cl e. Ca(OH) 2 f. AgNO 3 g. K 2 CO 3 h. Ca 3 (PO 4 ) 2 i. Al 2 (SO 4 ) 3 j. NaHSO 3 5. Anfør de kemiske former for nedenstående ionforbindelser a. bariumoxid b. lithiumnitrid c. natriumchlorat d. kaliumpermanganat e. calciumcarbonat f. natriumthiosulfat g. jern(iii)nitrat h. ammoniumdichromat. 6. Gør rede for, hvilke af nedenstående påstande der er sande. Et stof i vandig opløsning a. kan fjernes ved filtrering b. bundfældes ved henstand c. kan ikke ses d. er jævnt fordelt i vandet e. kan opløses i større mængde, når stoffet findeles. 7. Opskriv afstemte reaktionsskemaer for nedenstående saltes opløsning i vand a. ammoniumbromid b. kaliumcarbonat c. jern(iii)nitrat. Salt MgCl 2 NaCl CaCl 2 KCl MgBr 2 CaSO 4 g/l Tabellen i margen er en opskrift på kunstigt fremstillet vand fra Det Døde Hav. Vis ved beregning, at sammensætningen af det kunstigt fremstillede vand svarer til vandet fra Det Døde Hav, som beskrevet i tabel 7-3 side 133. Lav en opskrift på kunstigt fremstillet vand fra Skagerrak. 9. Forudsig, om nedenstående salte er letopløselige i vand, se tabel 4-4 side 73. Na 3 PO 4, FeCO 3, KOH, BaSO 4, Al 2 O 3, (NH 4 ) 2 CO Afstem nedenstående fældningsreaktioner a. Pb 2+ (aq) + S 2 (aq) PbS(s) b. Ag + (aq) + CO 3 2 (aq) Ag 2 CO 3 (s) c. Fe 3+ (aq) + S 2 (aq) Fe 2 S 3 (s) 78 kend kemien 1

20 11. Færdiggør fældningsreaktionerne, og afstem dem. a. Mg 2+ (aq) + OH (aq) b. Cu + (aq) + S 2 (aq) c. Ca 2+ (aq) + PO 4 3 (aq) Opgaver og aktiviteter 12. Der dannes bundfald, når nedenstående opløsninger blandes. Opskriv to reaktionsskemaer for hver af fældningsreaktionerne det første med tilskuerioner, det andet uden tilskuerioner. a. AgNO 3 og NH 4 Br b. BaCl 2 og K 2 SO 4 c. NaOH og CuSO 4. Problemløsning 1. Læs deklarationen på forskellige slags sportsdrik og på en flaske dansk kildevand. Find ud af, hvilke ioner der findes i drikkene og opskriv ionernes kemiske formler. 2. JOZO, 100 g bordsalt m/jod Alle indholdsstofferne i bordsalt er ionforbindelser, undtagen vand. I tabellen over den kemiske analyse er ionerne anført uden ladning. a. Anfør ladninger på ionerne. For ioner som kan optræde med to forskellige ladninger anføres begge muligheder. Metalionerne er især bundet som sulfater. b. Opskriv korrekte formelenheder for de mulige metalsulfater. c. Navngiv forbindelserne. JOZO bordsaltet er tilsat KI. d. Gør rede for hvilke ioner stoffet er opbygget af og navngiv ionforbindelsen. Aktiviteter 1. Antiklumpningsmidlerne er anført med E-numre. Med udgangspunkt i en E-nummertabel skal du a. gøre rede for, hvad formålet med E-nummerlisten er, b. finde navnene på de to antiklumpningsmidler, der er tilsat bordsalt, c. anføre, hvilke ioner de to antiklumpningsmidler indeholder, og d. anføre en mulig formelenhed for E a. Gør rede for, hvilke ioner slibemidlerne i tabel 4-1 indeholder. b. Navngiv slibemidlerne. c. Undersøg forskellige whitening tandpastaer for indhold af slibemidler. 3. I tabellen i margen ses navn, kemisk formel og farve for en række uorganiske pigmenter a. Gør rede for, hvilke ioner pigmenterne indeholder. b. Angiv ionforbindelsernes systematiske navne. For pigmenter, som indeholder flere salte, kan du navngive hver del af formelenheden for sig. c. Foreslå letopløselige salte, som pigmenterne zinnober og chromgul kan dannes ud fra ved fældningsreaktioner. Skriv reaktionsskemaer for fældningsreaktionerne med og uden tilskuerioner. d. Undersøg, i hvilke tidsperioder pigmenterne er blevet brugt inden for malerkunst Blyhvidt Pb(CO 3 ) 2 Pb(OH) 2 Auripigment As 2 S 3 Gul Okker Blymønje Pb 3 O 4 Zinnober Fe 2 O 3. xh 2 O HgS Realgar As 2 S 2 Malakit CuCO 3 Cu(OH) 2 Kobaltblå CoO Al 2 O 3 Chromoxidgrøn Cr 2 O 3. 2 H 2 O Chromgul PbCrO 4 Cadmiumgul CdS ioner og ionforbindelser 79

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Rapport over Fældningsreaktioner

Rapport over Fældningsreaktioner Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke

Læs mere

maj 2017 Kemi C 326

maj 2017 Kemi C 326 Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer

Læs mere

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f

Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f Saltes opløselighed i vand. Af: Ulrich Olsen 1e Tirsdag 11/9-2001 Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med

Læs mere

Test din viden B-forløb

Test din viden B-forløb Test din viden B-forløb Har du styr på B forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser, fældningsreaktioner, elektronegativitet, polaritet, opløselighed og mængdeberegninger

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Test din viden E-forløb

Test din viden E-forløb OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013.

KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. COPYRIGHT NIELS NORDHOLT 2000-2013 S. 1 KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. Sætning, reaktion eller kort forsøgsbeskrivelse Ved en fysisk forandring omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved en

Læs mere

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper 1. Udfyld følgende skema ved afkrydsning (du må gerne bruge Det Periodiske System som hjælp). STOF SALT MOLE- STOF SALT MOLE- H 2 O NH 3 HBr H 2 KBr NO 2 Na CaO CO

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Hvilket salt i hvilken beholder Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004 Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Mundtlig eksamen kemi C, 10. juni 2016 Hold: 2f ke. Antal elever til eksamen: 1 Lærer: Jørgen Mogensen 1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Gør

Læs mere

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Peter

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

Test din viden A-forløb

Test din viden A-forløb Test din viden A-forløb Har du styr på A-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser og mængdeberegninger. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af salte og

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Flammefarver Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder i det periodiske system. Kom herunder ind på opbygningen af et atom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C COL 16kemc21 Oversigt

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning

Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv er et mindre undervisningsforløb, hvor eleverne selv skal fremstille et sølvlag og belægge det

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi Naturfag - naturligvis af Kenneth ansen 2. Kemi C C O C C O C C C C C O O Acetylsalicylsyre (bedre kendt som aspirin) 2. Kemi Indhold 1. Grundstoffer og kemiske forbindelser 2 2. Atomets opbygning 5 3.

Læs mere

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC hfe Kemi C Sanne Schnack

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya

Læs mere

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d476671

%2fAfleveringsportal%2fopgaveaflevering.aspx%3felementId%3d476671 In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi F15 / Opgaver Eksamen F15 Side 1 Navngivning Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Vægtning 1 % Opskriv den kemiske formel for kobber(i)oxid

Læs mere

Naturfag for skov- og gartnerholdet

Naturfag for skov- og gartnerholdet Naturfag for skov- og gartnerholdet Grundlæggende kemi -Gennemgang af forskellige stoffers egenskaber og anvendelighed indenfor gartneri, anlægsgartneri og skovbrug 1 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere