Vadehavscentret Udstillingen

Transkript

1 Vadehavscentret Udstillingen Udbudsprogram Udstillingsleverancen Februar 2014 Johansson & Kalstrup A/S Rådgivende ingeniører FRI

2 Indhold 1. GENEREL INFORMATION Orientering Organisation Spørgsmål KONKURRENCEBETINGELSER Udbudsform Tildelingskriterier Præsentation Bedømmelsesudvalg Tilbuddets indhold og omfang Tilbuddets aflevering Vedståelse og behandling af tilbud Den givne pris Fælles orienteringsmøde Vederlag VISION BESKRIVELSE AF UDSTILLING Udstillingens formål Udstillingens layout Udstillingens scenografi Udstillingsprincipper Udstillingens formidling Udstillingens fortællinger Optakt og introduktion De 7 temaer FUNKTIONSBESKRIVELSE KRAVSPECIFIKATIONER Ydelsesomfang Udstillingen AV-udstyret Højttalere - Forstærkere Kabler Power Management Udskæringer, gennemføringer og lign Aflevering

3 7. TIDSPLAN BETINGELSER Fortrolighed Tredjemands rettigheder Forsinkelse Mangler Dækningskøb Erstatning og produktansvar Tyveri, skader, hærværk, brand og lignende Garantiperiode Bilag

4

5 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 1 1. GENEREL INFORMATION 1.1 Orientering Det nye Vadehavscenter Tilbage i 2006 blev gennemført et analysearbejde af Vadehavscentret. Konklusionen var, at man skulle udbygge centret og lave naturudstillingen med temaet TRÆKFUGLE det mest synlige bevis på Vadehavets unikke værdi og store globale betydning. I september 2010 bliver Vadehavsområdet Danmarks største og længste nationalpark. Set i lyset heraf skal Vadehavscentret give området og dets besøgende den udstilling, der er denne anerkendelse værdig. Vadehavscentret skal være stedet, hvor man enten starter sit besøg i Nationalparken eller supplerer sit besøg en udstilling, der i begejstring skal flytte kendskabet og forståelsen for historien om 12 millioner trækfugle på rejse helt ind i den enkeltes hjerte. Udstillingen bliver Nationalparkens største udstilling om naturen i området. Vadehavscentret ønsker, med sin udvikling, at blive Nationalpark Vadehavets & UNESCO s Verdensarvsområdes formidlingscenter. Vadehavet forventes at blive udpeget til Verdensarv medio Den nye Vadehavscenter realiseres i et samarbejde med A.P. Møller Fonden, Realdania, Arbejdsmarkedets Feriefond, Friluftsrådet, Louis Petersens Legat og Esbjerg Kommune, der til sammen har bevilliget xx mio. kr. Parallelt med nærværende udbud, afholdes et totalrådgiverudbud, som en projektkonkurrence om selve byggeriet af det det nye Vadehavscenter. Projektkonkurrencen udskrives som en indbudt projektkonkurrence med mulighed for udbud med forhandling. Der udpeges 1-3 vindere i første fase og disse inviteres til individuelle forhandlingsmøder, hvor de blandt andet skal indgå i dialog med den valgte udstillingsleverandør med henblik på, at byggeprojektet og udstillingen bliver integreret i det samlede projekt. Forhandlingen kan medføre ændringer i leverandørens ydelser, der i givet fald vil blive forhandlet, hvorefter den endelige kontrakt kan underskrives. Efter forhandlingen i udbuddet om projektkonkurrencen, udpeges en endelig vinder. Det valgte udstillingsfirma skal medregne omkostninger til forhandlingerne. Forhandlingerne vil foregå på Vadehavscentret. 1.2 Organisation Bygherre: Projektledelsen: Esbjerg Kommune Teknik- og byggeudvalget Frodesgade Esbjerg Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Ejendomme Frodesgade Esbjerg Kontaktperson: Lilli Lindberg

6 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 2 Tlf lml@esbjergkommune.dk Bygherrerådgiver: Johansson & Kalstrup A/S Rådgivende Ingeniører FRI Østervang Varde Kontaktperson: Henrik Ladefoged Tlf hl@j-k-as.dk Konkurrencerådgiver ARKTITEKTKONKURRENCERDK Byggeri: Hyldegårdsvej Charlottenlund Kontaktperson: Anne-Mette Bølling Tlf amb@arkitektkonkurrencerdk.dk I udbuds- og bedømmelsesfasen vil bygherrerådgiveren være kontaktperson, og til hvem spørgsmål skal stilles. I projektkonkurrencens 2. fase vil konkurrencerådgiveren være forhandlingsleder assisteret af bygherrens projektleder og bygherrerådgiveren. I planlægnings-og udførelsesfasen vil bygherrens projektleder være kontaktperson, idet bygherrerådgiverens rolle ophører ved underskrivelse af leverandørkontrakten. 1.3 Spørgsmål Såfremt der måtte være spørgsmål til udbudsmaterialet, skal disse stilles skriftligt til Henrik Ladefoged på mail: hl@j-k-as.dk. Svar på spørgsmål vil herefter blive uploaded på ibinder til samtlige bydende. Sidste frist for spørgsmål er den

7 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 3 2. KONKURRENCEBETINGELSER 2.1 Udbudsform Projektet udbydes iht. EU s Udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF af 31. marts Opgaven udbydes i omvendt licitation på grundlag af nærværende byggeprogram. Der indgås en samlet kontrakt på 12-15,0 mio. kr. excl. moms. Esbjerg Kommune vil, efter modtagelse af tilbuddene og en vurdering af disse, afgøre hvilket tilbud, der er det økonomisk mest fordelagtige. Tilbuddene vil blive vurderet efter de i pkt. 2.2 opstillede kriterier. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise alle tilbud, som ikke opfylder et eller flere ufravigelige minimumskrav. Tilbudsgiver er ikke berettiget til at afgive alternative tilbud. Det alternative tilbud vil ikke komme i betragtning ved bedømmelsen. Der gøres opmærksom på, at eventuelle forbehold skal være tydeligt beskrevet i tilbuddet. Såfremt et tilbud indeholder forbehold, herunder forudsætninger og bestemmelser, der strider mod krav anført i udbudsmaterialet, vil det indebære, at bygherren betragter tilbuddet som værende ikke konditionsmæssigt. Hvis forbeholdet ikke vedrører krav, men andre forhold, vil bygherren prissætte forbeholdet. Dette er tilfældet, selvom det pågældende forbehold ikke er benævnt "forbehold", og selvom det måtte være anført eksplicit, at tilbuddet ikke indeholder forbehold. Såfremt virksomheden er bekendt med uklarheder, der måtte begrunde et forbehold, anmodes om at totalrådgiveren henvender sig til Esbjerg Kommune inden licitationen, således at disse uklarheder kan afklares. 2.2 Tildelingskriterier De indkomne konditionsmæssige tilbud vil blive bedømt og vurderet af det af Esbjerg Kommune nedsatte bedømmelsesudvalg. Udvalget skal tilvejebringe grundlaget for og bistå Esbjerg Kommune med at vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud, som er tildelingskriteriet. Ved bedømmelsen vil efterfølgende underkriterier blive lagt til grund: 1. Design, formidling og innovation 2. Proces 3. Funktionalitet 4. Kvalitet 5. Prisen

8 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 4 Underkriterierne vil blive vurderet og vægtet som følger: 1. Design, formidling og innovation Der vil blive lagt vægt på, hvorvidt produkternes design understøtter ønsket om en udstilling der sætter nye formidlingsrammer for besøgende i et spændende og sanseligt miljø. Vægtning % 2. Processen En detaljeret beskrivelse af processen i designfasen og udførelsesfasen med hovedvægten lagt på kommunikation og målstyring, herunder samarbejde med vinderen af projektkonkurrencen. Beskrivelsen må max. fylde 5 sider. Vurdering af CV er for teamets nøglepersoner. Vægtning % 3. Funktionalitet En nøje beskrivelse og illustration af de funktioner der er lagt ind i udstillingen Vægtning % 4. Kvalitet Den tekniske standard på AV-udstyr, herunder farveægthed, designet af leveret udstyr mm. Der vil blive lagt vægt på, at der så vidt muligt programmeres i et standardprogram, og at brugen af programmet virker intuitiv. Vægtning % 5. Prisen Den givne pris er mio. kr. Såfremt leverandøren ikke udfylder rammen til de 15 mio. kr., og dermed giver en mindre pris, vægtes dette med de anførte procenter. Vægtning % Klaus sætter mere tekst ind omkring bedømmelseskriterierne Bedømmelse Kriterierne vurderes på en skala på 1 10, med karakteren 10, som den højeste karakter, og 1, som den mindste. De opnåede karakterer vægtes efterfølgende med vægtningen, og derved opstår de opnåede point. Det mest fordelagtige tilbud opstår ved samstilling af de 5 underkriterier.

9 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 5 De afgivne tilbud og den tilhørende beskrivelse skal have en udformning og detaljeringsgrad, så bygherren har mulighed for at vurdere opfyldelsen af de stillede funktionskrav. 2.3 Præsentation I forbindelse med bedømmelsen vil de bydende blive inviteret på Vadehavscentret for at fremlægge en præsentation af deres tilbud den På mødet vil de bydende få mulighed for at gennemgå deres tilbud til udstillingen. Det forventes, at gennemgangen sker på en skærm, i fabrikat og type som det tilbudte. Som forberedelse til præsentationen vil der blive afsat 1 time til opsætning og afprøvning. Derefter vil der være 30 minutters fremlægges og efterfølgende 15 minutters spørgetid. Det forventes som minimum af præsentationen, at tilbudsgiver anskueliggør de valgte løsninger og udstillingsprincipper, samt præsenterer de valgte AV-løsninger. 2.4 Bedømmelsesudvalg Udvalget består af teknikere fra Teknik og Miljø, Ejendomme samt repræsentanter for Vadehavscentret. Der vil desuden blive tilknyttet en ekstern fagdommer med ekspertise på området. Følgende personer er udpeget til bedømmelsesudvalget: Navne på udvalgets medlemmer indføres. Johansson & Kalstrup A/S er rådgiver og sekretær for bedømmelsesudvalget. Der kan, efter behov, indkaldes andre eksterne konsulenter. 2.5 Tilbuddets indhold og omfang Nærværende udbud afgives som en fast pris for den samlede projektering, levering og installering mm. af det komplette udstillings- og AV-udstyr, herunder skærme, projektorer, forstærkerudstyr, højttalere, software, brugerundervisning, service, hot line m.v. i henhold til udbudsmaterialet. Tilbuddet skal indeholde følgende elementer: a. Detailløsning i form af skitser og beskrivende tekst af de 5 udstillingsrum. b. Rumlig illustration af de 5 udstillingsrum, enten som digital model, eller som fysisk model. c. Beskrivelse af alle funktioner i forslaget.

10 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 6 d. Tekniske oplysninger og specifikationer om de valgte AV-produkter. e. Procesbeskrivelse med teamets organisation og CV er for teamets nøglepersoner. Procesbeskrivelsen skal detaljeret redegøre for forløbet fra kontraktskrivning til aflevering. Beskrivelsen skal beskrive samarbejdet i teamet og med bygherrens organisation. f. Den udfyldte tilbudsliste. Mapper: Der afleveres 15 mapper i A3 eller A4, samt en USB-nøgle med det samlede tilbud i pdf-format. Der gøres opmærksom på, at ud over de under pkt. a og b nævnte tegninger og illustrationer, ønskes der ikke yderligere visualiseringer. 2.6 Tilbuddets aflevering Tilbudsmaterialet skal afleveres til: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Ejendomme Frodesgade 30, stuen mødelokale Esbjerg Hvis udbudsmaterialet fremsendes inden den skal det sendes til: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Ejendomme Frodesgade 30, 3. sal 6700 Esbjerg Tilbuddet skal være Esbjerg Kommune i hænde senest d , kl Det er tilbudsgivers ansvar, at tilbuddet afleveres rettidigt. Tilbud, der modtages efter fristens udløb, vil ikke komme i betragtning. Tilbuddet afleveres i 2 lukkede kuverter. Kuvert 1 er den vedlagte røde kuvert, der afleveres med den udfyldte tilbudsliste og eventuelle forbehold. Kuvert 2 indeholder plancher, tegninger, beskrivelser mm. Ved afleveringen modtager tilbudsgiver en kvittering på, hvornår kuverterne er modtaget. Kl samme dag åbnes tilbuddene i overværelse af de, som måtte ønske at være til stede. Den samlede pris samt eventuelle forbehold læses op. Adressen for åbning af tilbud er: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Ejendomme

11 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 7 Frodesgade 30, stuen mødelokale Esbjerg 2.7 Vedståelse og behandling af tilbud Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud?? arbejdsdage fra modtagelse af tilbud. Kontrakten underskrives når forhandlingerne med totalrådgiveren på bygningen er afsluttet. De indsendte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til forslaget forbliver dog altid hos forslagsstilleren[hl1]. Det er forudsætningen, at leverancen overdrages den virksomhed, hvis forslag bliver udpeget som det økonomisk mest fordelagtige. Ved arbejdets overdragelse har leverandøren til det udpegende forslag ret til at benytte enkelte elementer og idéer fra de øvrige indsendte forslag. Bygherren forbeholder sig ret til at publicere alle indsendte forslag. 2.8 Den givne pris Den givne pris er 12-15,0 mio. kr. excl. moms og indeholder: - Projekterings- og udviklingsomkostninger - Levering og opstilling af udstilling - Levering og montering af AV-udstyr mm - Levering af server og netværk - Sagsstyring, kvalitetssikring, m.v. - Byggepladsomkostninger - Deltagelse i tekniske afklaringer Ved den givne pris forstås den samlede pris, tilbuddet maksimalt må udgøre jf. ovenstående. En eventuelt større tilbudspris vil blive betragtet som værende ikkekonditionsmæssig, og som konsekvens heraf vil tilbuddet blive forkastet. Som udgangspunkt ønskes der ikke en lavere pris, idet man ønsker så meget udstilling som muligt. Såfremt leverandøren ikke med rimelighed kan udfylde beløbsrammen, kan der afgives et lavere tilbud, der i givet fald vil indgå i bedømmelsen Prisen oplyses på den under bilag 3 nævnte tilbudsliste. Alle punkter i tilbudslisten skal udfyldes. 2.9 Fælles orienteringsmøde Den , kl vil der være mulighed til for de bydende sammen med konkurrencedeltagerne på bygningen, at besigtige bygningerne og området. Der vil endvidere blive givet en generel orientering om projektet ved Vadehavscentrets leder. Bygherren og bygherrerådgiveren vil være til stede. Der kan ikke stilles fortolkningsmæssige spørgsmål, disse skal i givet fald efterfølgende stilles skriftligt.

12 3. udgave ESBJERG KOMMUNE Februar 2014 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Vederlag Alle deltagere, der har afleveret et konditionsmæssigt og gennemarbejdet forslag, vil modtage DKK ekskl. moms efter offentliggørelsen af vinderen.

13 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 9 3. Indledning Vadehavscentret ønsker med sin udvikling, at blive Nationalpark Vadehavets & UNESCO s Verdensarvsområdes formidlingscenter. Vadehavet udpeges til Verdensarv medio Vadehavscentret skal i forhold til sine vedtægter som Selvejende Institution Fonden for Vadehavscentret arbejde for: At øge befolkningens kendskab til og forståelse for Vadehavet. Det gør vi gennem vores udstillinger, centrets naturvejledning og gennem et stort mediearbejde m.m. Ambitionen med Det nye Vadehavscenter er at kunne tilbyde områdets gæster udstillinger om Vadehavet på et areal på ca m 2, samt nye formidlingsfaciliteter, der kan bringe centrets formidling op på et niveau, der kan tiltrække erhvervsgrupper, ungdomsuddannelser, universiteter, skoler, grupper og flere turister. Ambitionen for centrets udstillinger er, at vi gennem høj æstetik, kvalitet, aktiviteter, information og i mødet mellem mennesker, kan skabe en særlig udstilling, der vil imponere centrets gæster, og som vil blive stedet, hvor man enten starter sit besøg i Nationalparken eller supplerer sit besøg en udstilling, der i begejstring skal flytte kendskabet og forståelsen helt ind i den enkeltes hjerte. Huset skal indeholde udstillinger, der formidler Vadehavets globale betydning for mio. trækfugle på den østatlantiske trækrute, hvor Vadehavets kæmpemæssige spisekammer er altafgørende for trækruten. Trækfuglene vil være gennemgående historier igennem de nye udstillinger, som opdeles i følgende temaer: 1. Det havskabte landskab, Tidevandet, Den Europæiske Vadehavskyst 2. Fuglene ankommer 3. Livet i Vadehavet 4. Fuglenes tilpasning & anatomi 5. Trækfuglenes afrejse Klimaks! Flowet gennem udstillingerne bestemmes af temaerne. Ambitionen til udstillingsområderne er, at det skal være dejlige lokaler, nogle af områderne skal kunne mørklægges (område 2 og 5), andre skal have indkig og lysindfald. Der skal kunne være flere grupper/skoleklasser på en gang, hvilket stiller store krav til akustikken. Ambitionen er, at når gæsterne har besøgt Vadehavscentret, skal de gå herfra med en wauw-følelse. Udstillingen skal være en øjenåbner for Vadehavets globale betydning for mio. trækfugle. Ambitionen er også at blive store nok til at være en attraktiv samarbejdspartner med andre formidlingscentre langs Nationalparkerne i Tyskland og Holland.

14 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 10 VISION FOR DET NYE VADEHAVSCENTER Det nye byggeri skal være af høj arkitektonisk kvalitet, og det skal samle de eksisterende bygninger op, så der opstår en harmonisk helhed. Den nye udstillingsbygning skal placeres respektfuldt i det særlige landskab. Bygningen skal tilpasse sig stedet og landskabet og virke tiltrækkende på gæsterne. Selve udstillingen og udstillingsstrategien bliver nytænkende og spændende, og der skal være aktiviteter og information til alle aldersgrupper. Der skal skabes fine rammer, der gør indtryk på gæsterne, og bygningen skal kunne rumme en usædvanlig udstilling, der imponerer beskuerne. De nuværende 434 m2 udstilling skal udvides, så den samlede udstilling bliver på ca m2 med rum både i det nye byggeri og i det eksisterende. Vadehavscentret skal begejstre og være et must og være stedet, hvor man enten starter sit besøg i nationalparken eller supplerer sit besøg med en udstilling, der i begejstring skal flytte kendskabet og forståelsen for historien om 12 millioner trækfugle på rejse helt ind i den enkeltes hjerte. Formidlingsfaciliteterne skal forbedres, så centrets formidling bringes op på et niveau, der kan tiltrække flere skoler, ungdomsuddannelser, universiteter og turister. Ligeledes skal det blive en attraktiv samarbejdspartner for andre formidlingscentre langs vadehavets nationalparker i Tyskland og Holland. Mere plads og bedre faciliteter for konferencer vil også øge områdets virksomheder og erhvervsfolks interesse for at bruge Vadehavscentret. FAKTA: Vadehavscentret skal udvides og ombygges. Der skal: brutto Opføres ny udstillingsbygning med ny hovedindgang 935m2 Opføres ny formidlingsbygning til undervisning, naturvejledning 242m2 Opføres ny lade til udstyr til udendørsaktiviteter 210m2 Anvises placering af nyt bådhus (ikke finansieret) 300m2 Nybyggeri i alt 1387m2 Renoveringens eksisterende udstillingsrum 390m2 Ombygning af eksisterende café, administration m.m.? m2 Mindre ombygninger i formidlingsbygning 242m2 Udvidelse af eksisterende parkering mod øst med xx pladser Ombygning i alt Anvises areal til udendørsaktiviteter (ikke finansieret)? m2

15 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 11 VISION FOR DEN NYE UDSTILLING Den samlede vision for den nye udstilling er beskrevet i udbudsmaterialet til udbuddet af udstilling og AV-teknik og findes i bilag nr. xxx. Det er således en forudsætning, at deltagerne i indeværende konkurrence gør sig bekendt med programmet for udstillingen for at kunne løse opgaven. Ambitionen er, at centrets nye udstilling gennem flersidige formidlingsfaciliteter kan aktivere og inspirere en bred brugergruppe, blandt andet skabe grundlag for kommunikation gæsterne imellem undervejs i udstillingen. Gæsterne skal opleve mængder af fugle over det hele, og det må gerne virke overvældende. Virkemidlerne for udstillingen skal derfor blandt andet være: Mængder af modelfugle i loftet igennem hele udstillingen Flotte bronzemodeller af Vadehavets forskellige fuglearter placeret til berøring Levende billeder, fortællinger og animationer på skærme Flot grafik, der overvælder Store modeller, der sætter fokus Små-akvarier og et stort røre-bassin Interaktive enheder med håndfaste aktiviteter Speciallavede film af højeste kvalitet Lysspor gennem hele udstillingen Temaer Udstillingen skal formidler Vadehavets globale betydning for 12 mio. trækfugle på den østatlantiske trækrute, hvor Vadehavets kæmpemæssige spisekammer er altafgørende for trækruten. Der skal skabes unikke rammer for de 5 udstillingstemaer: 1. TIDEVAND OG LANDSKAB 2. TRÆKFUGLENE ANKOMMER 3. LIVET I VADEHAVET 4. TRÆKFUGLENES TILPASNING 5. TRÆKFUGLENES AFREJSE

16 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side BESKRIVELSE AF UDSTILLING Dette dispositionsforslag er en beskrivelse af det formidlingskoncept og design, der bestemmer udformningen af scenografi og udstillingselementer. Sammen med beskrivelsen af udstillingselementerne udgør forslaget en samlet oversigt over, hvordan Vadehavscentrets Nationalparkudstilling vil forme sig. 4.1 Udstillingens formål Formålet med udstillingen er følgende: 1. At øge det almene kendskab til Vadehavet 2. At øge forståelsen for Vadehavets værdi som natur- og økosystem og dets betydning som fouragerings- og rasteområde for 12 mio. trækfugle på gennemrejse 3. At øge den besøgendes naturfascination og derigennem ønske om naturbeskyttelse 4. At øge den besøgendes forståelse for Vadehavets globale betydning 5. At være Nationalpark Vadehavets hovedudstilling og gæsternes hovedindgang til oplevelser i Vadehavsregionens enestående natur 4.2 Udstillingens layout For at opfylde formålene er udstillingen bygget op over 8 temaer, der tilsammen fører gæsterne igennem Vadehavets og trækfuglenes univers. Temaerne er: Det havskabte landskab Tidevandet Den Europæiske Vadehavskyst Fuglene ankommer Livet i Vadehavet Fuglenes tilpasning & anatomi Trækfuglenes afrejse Klimaks Scenen Lab Workshoppen Temaerne skaber rammerne for den rejse, vi vil tage centrets gæster med på. Trækfuglene er med hele vejen og viser vejen. De er der over det hele, og vi følger dem. Forudsætningen for at netop Vadehavet er den kæmpemæssige restaurant trækfuglene vælger, finder man i tidevandets landskab. Ikke alene kan fuglene gå på havbunden ved lavvande og finde føden, men også fordi vandet trækker sig og solen får adgang til havbunden, produceres en enorm føderessource i form af alger, der er føde for bunddyrene, der igen er føde for trækfuglene. Udstillingens layout vil drage gæsterne helt tæt på, ansigt til ansigt med Vadehavets enestående spisekammer, og give gæsterne mulighed for at fordybe sig på forskellige niveauer. Fænomenet tidevand vil være central i introen, da en forståelse af dette begreb er afgørende for helhedsforståelsen. Trækfuglene ankommer som globale verdensborgere. De binder verden sammen på deres trækruter. Vadehavet er en ud af 8 vigtige globale trækruter, og fuglenes mangfoldighed vil møde gæsterne til begejstring. I træktiden er der start og landinger i hvert sekund, og når højvandet ringer til pause i æderiet, da eksploderer højvandsrastepladserne i en eufori uden lige et sceneri vi med rette kan kalde Danmarks største naturfænomen. Her vil vi bringe vores gæster helt tæt på, helt ind i midten af trækfuglenes kæmpe sværme.

17 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Udstillingens scenografi Scenografien skal imponere og begejstre centrets gæster, fra de ankommer til de igen rejser. Derfor vil gæsterne, med det samme de kommer ind i Vadehavscentret, straks opleve trækfuglenes imponerende flokke, der trækker dem med ind i udstillingerne, hvor gæsterne landes, inden de egentlige oplevelser starter. Scenografien vil, i udstillingen, vise skæringspunkter mellem æstetik og naturinformation. Masser af trækfugle vil følge gæsterne det ene øjeblik, og igen og igen vil man møde dem. Bronzeskulpturer af de fuglearter, vi møder i Vadehavet, alle er til berøring og vil med tiden stå blankpoleret af menneskehænder en gestus til trækfuglene. Igennem udstillingen vil der sættes fokus på fuglenes detaljer, og grafisk vil man møde store installationer, der viser næb, fjer, dragter, øjne, vingespejl, æg, kyllinger etc. Scenografien overrasker, når man træder ind i landskabs- og tidevandsrummet, pulsen og dynamikken sætter rammerne for rummets indtryk. Store time laps bringer tidevandet fra hele Den europæiske Vadehavskyst helt tæt på. Kæmpe salturter sætter tilpasningen til det salte miljø i fokus. Jorden, solen og månen giver gæsterne en følelse af, at vi er underlagt større kræfter. Endelig afslører en mosaik af havbundens udformninger, at det monotone Vadehav har et mangfoldigt liv. Midt i den nye udstillingsbygning opbygges et Lab, som er bindeleddet mellem udstillingerne. Her er plads til laboratorieaktiviteter med mikroskop og vand. Her er en lille scene til oplæg og små teaterforestillinger. Her er plads til mindre særudstillinger og mange varierende årstidsaktiviteter. I det samme man træder ind i området, hvor fuglene ankommer, oplever man midt i rummet en halvglobe i bevægelse. Her ses hele trækruten i en kombination af fugle på rejse, og den kultur, de møder på deres vej. I næste øjeblik er man helt tæt på fuglenes øjne og detaljer. Området summer af liv, lyde af trækfugle i småflokke, regnspovens kald og en lynhurtig vandrefalk sætter scenen. Med moderne effekter møder man bunddyrene fra Vadehavet i 1 m 3 havbund. Midt i rummet kan gæsterne kigge gennem havbunden og opleve vadens enorme mængder bunddyr. Kæmpe modeller sætter scenen for at gå på opdagelse i vadens fantastiske verden, hvor alt gemmer sig, når tidevandet trækker sig tilbage. På animationer og skærme kan man gå mere i dybden. Hængende frit i rummet ser man et net af plankton som et enormt udtryk for vadehavets natur rigdomme. Det næste område omhandler fuglenes tilpasning og anatomi, og her bliver man mødt af et kæmpe flyvende fugleskellet. På skærme rundt i rummet kan man klæde fuglen på fra inderst til yderst. Mekaniske næb, værktøjer og muslingepumper giver straks et indtryk af, at her skal der eksperimenteres. Store fjer, knogler og æg sætter stemningen til at vi må vide mere, og store fuglesværme får os til at tælle, hvor mange er de? Og igen møder vi bronzeskulpturerne af de mange fuglearter, og lydene der hele tiden understreger, at vi er i fuglenes univers. Kulminationen møder vi i området Trækfuglenes afrejse. Her er hele tiden levende med projektering af kæmpesværme, der er i bevægelse både foran dig og over dig. Lydene og de levende billeder i HD-format bringer gæsterne helt tæt på, ja næsten ind i sværmene på højvandsrastepladserne. Før og efter man går ind i dette sceneri, mødes man af store billeder fra overvintrings- og yngleområderne.

18 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Udstillingsprincipper Følgende overordnede principper vil være gældende for udstillingen: - Vi vil finde skæringspunktet mellem æstetik og naturinformation. - Der er ingen stille plancher, kun levende informationer. - Der vil (næsten) ikke blive brugt udstoppede dyr. Fugle og dyr vil opleves gennem modeller, animationer, levende og faste billeder og kunst. - Detaljen vil blive dyrket, og gæsterne skal helt tæt på. En nærhed, der er umulig derude, men som er afgørende for at begejstringen skal finde vej ind til vore hjerter, og være en motivation til oplevelser derude. - Hvert emne, vi formidler, opbygges i sekvenser med kun 3 informationer, som udgangspunkt. - Aktiviteterne skal kontrolleres af gæsterne. - Gæsterne skal sættes i situationer, hvor de kommunikerer med de andre gæster. - Der skal være en fin balance mellem informationer, hands on aktiviteter og visuelle indtryk. - Udstillingen skal udfylde kravene til tilgængelighed. - Tekst og tale skal kunne vælges på dansk, tysk og engelsk. - På alle skærme vil der være en tidslinje, der viser, hvor vi er i historien, og hvor lang tid, der er tilbage. 4.5 Udstillingens formidling Udgangspunktet for at lave en udstilling om Vadehavet og dets enorme sværme af trækfugle er, at vi vil synliggøre og øge kendskabet til dette unikke naturområde. Derfor må man spørge: Hvad vil vi have at vores gæster tager med fra centrets nye udstilling? Svaret er: Masser af fugle, sikke en verden, så meget liv... wauw!... i Danmark! Med global vigtighed. Virkemidlerne er derfor masser af modelfugle i loftet igennem hele udstillingen, flotte bronzemodeller af Vadehavets forskellige fuglearter. Mange steder placeret til berøring. Levende billeder, fortællinger og animationer bruges på skærme gennem hele udstillingen. Flot grafik, der overvælder. Store modeller, der sætter fokus. Publikum kontroller selv, hvor meget de vil vide. Småakvarier og et stort røreakvarium 20 m 2. Interaktive enheder med håndfaste aktiviteter, hvor man oplever gennem aktivitet. Speciallavede film af de bedste fotografer til netop Vadehavscentrets trækfugleudstilling, hvor optagelserne er unikke. Udstillingen vil dyrke detaljerne for at skabe nysgerrighed og forundring over de tilpasninger trækfuglene er underlagt, for at kunne gennemføre deres utrolige distancer. Detaljen gør også formidlingen mere nærværende. Formidlingen af detaljen er med til at man kan nyde de store, næsten uoverskuelige kæmpesværme af trækfugle. Igennem udstillingen vil lyd være gennemgående som en del af formidlingen. Man vil høre enkelte kald f.eks. fra regnspoven. Man vil pludselig møde en svirren af en lille gruppe fugle, der trækker forbi. Man vil være i midten af tusinder af stære, der sidder i rørene og er ved at gå til ro. Man vil møde et tag af trækkende gæs og en trækfuglehøjvandsrasteplads, der pludselig eksploderer i lyd, når tusinder af trækfugle letter. Formidlingen igennem udstillingen vil benytte sig af, at gæsterne skal motiveres til kommunikation. Aktiviteterne vil lægge op til at man skal være flere, for derigennem at få gæsten til at møde gæsten. I Lab-området vil der være ubemandede og bemandede aktiviteter, der igen skaber den personlige kontakt.

19 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 15 I udstillingens klimaks projekteres film i flere niveauer, og idéen er, at vi skal ind blandt fuglene, helt tæt på for at forstå, at disse kæmpesværme er sammensat af enkeltindivider. 4.6 Udstillingens fortællinger Den overordnede fortællervinkel for udstillingens historier er trækfuglenes rejse. Den bliver styrende for valg af fortællersprog og udformningen af udstillingen. Historierne Hovedattraktionen i Vadehavet er de 12 millioner trækfugle, der er afhængige af føde- og rastepladsen, Vadehavet. Her tanker de op mellem vinter- og ynglekvartererne. Trækfuglene i Vadehavet er uden tvivl Danmarks største naturfænomen. Af formidlingsmæssige og pædagogiske grunde er udstillingen opdelt i en hoved-, side- og støttehistorie. Men inden den egentlige hovedhistorie udløses i et klimaks, opbygges gæsten gennem side- og støttehistorier. Hovedhistorien Hovedhistorien skal tydeliggøre trækfuglenes kæmpesværme. Gæsten skal gå fra udstillingerne med den oplevelse, at Vadehavet rummer utrolige mængder af fugle og forstå, at Vadehavet er et naturområde i verdensklasse, som vi er forpligtet overfor. Hovedhistorien i udstillingen vil formidle trækfuglene som globale verdensborgere og deres trækhistorie. Hovedhistorien fortæller også, at sværmene rummer en mangfoldighed og specialisering, samt en skønhed af format. Støttehistorierne Hovedhistorien ledsages af støttehistorier, der supplerer denne eller forklarer særlige forhold. Sidehistorierne Sidehistorier uddyber særlige emner, der er væsentlige for at forstå helheden omkring trækfuglene og Vadehavets natur. Oplevelsen - Ta på rejse med trækfugle Stemningen her er begejstring, glæde og forundring i et univers, som alene er fuglenes. Her kan gæsterne gribe for siden hen, at begribe den utrolige verden, som er trækfuglene og deres kæmpesværme. Sværmene er ikke alene Danmarks største naturfænomen, Vadehavet er blot en af deres restauranter på fuglenes trækvej. Fuglene syner ingen grænser, de er globale verdensborgere. Når de er flest, er de 12 millioner - mere end dobbelt så mange, som vi bor mennesker i Danmark. I udstillingen er der plads til børn og unge, til voksne og ældre, til børnehaver og skoler, til familier og til erhvervsgrupper, til dansk-, tysk- og engelsktalende. Vi er der alle, og udstillingen lægger op til dialog og glæde mellem gæsterne. Der skal grines, glædes og fordybes, og når man går herfra, ved man meget mere om Vadehavet og dets kæmpe sværme, om et vigtigt stykke af Danmarks natur, landets største nationalpark med global betydning. 4.7 Optakt og introduktion Optakten til det spændende besøg i Vadehavscentrets nye trækfugleudstilling starter allerede i krydset ved Mandøvej/Okholmvej. Land art af detaljer fra trækfugle viser vejen herud. Kæmpefjer, vinge(r), fugleansigt eller -ben markerer ruten ud til Vadehavscentret midt i Nationalparken. Land art i form af 3 4 meter høje fugle tager imod ved P-pladsen og fører de besøgende op til centrets gårdsplads og hovedindgang. Her inviterer sværme af trækfugle indenfor, hvor vi kun er

20 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 16 gæster i Vadehavets uendelige amfibiske landskab. Hvor tidevandet sætter dagens puls. Introduktionen til udstillingerne starter her. En gruppe af store fugle på op til 4 meter tager gæsterne. Regnspoven, strandskaden, rylen og gravanden får de nye gæster til at lande efter deres rejse til centret. Optakten til besøget i et af verdens vigtigste naturområder, med ikke færre end 12 mio. trækfugle starter her. Nu er gæsten taget imod, nu begynder rejsen med trækfuglene igennem hele udstillingen. Fuglefødder i massevis, i alle størrelser viser vej ind i udstillingen. Detaljer af trækfugle viser nærhed til et fugleunivers, de færreste kender. Mere end dobbelt så mange trækfugle, som der bor mennesker i Danmark. Det er deres historie, vi vil fortælle. Det er deres rejse fra syd til nord og retur, der afhænger af spisekammeret i det hollandske, tyske og danske Vadehav. Livet i Vadehavet er en forudsætning for trækfuglenes liv og rejse. Danmarks største tidevandsforskel møder vi i Vadehavet og tidevandets puls gør produktionen på havbunden mulig og skaber rammerne for trækfuglene. I udstillingerne møder man skulpturer i bronze af de forskellige trækfuglearter. Skulpturerne må gerne berøres. Det hele skal ses som en videreudvikling af centrets nuværende kunstværker med udendørs Vingen af Ingelise Westmann og Stæreraketten af Lars Abrahamsen og i cafeen Assemblage af John Olsen. 3D-lyd er installeret i flere områder, så gæsterne pludselig hører lyd af regnspovens fløjt gennem huset, en flok islandske ryler flyver svirrende forbi eller et lydtag af bramgæs trækker imponerende henover. Lyden skal styres, men er utrolig effektfuld. Rejsen slutter ikke efter besøget i udstillingerne, herfra er rejsen kun begyndt. Det er introen til oplevelserne derude i Danmarks største Nationalpark, hvor alle gæster er velkomne, blot man kun efterlader sine fodaftryk. På Vadehavscentret.dk kan man følge med og få ny viden om Vadehavet. 4.8 De 7 temaer 1. DET HAVSKABTE LANDSKAB Tema: Vadehavslandskabets form og dynamik. Landskabets elementer, sedimenter og begreber er vigtige at kende for at forstå det havskabte landskab. Det havskabte landskab adskilles af diget, der beskytter kulturen mod stormen/ stormfloden Områdets stemning Det havskabte landskab deler området med tidevandet og Vadehavets geografi. Her udstråler sceneriet puls, dynamik, naturkræfter og universet det er store kræfter der her sætter scenen. Fuglene er på træk Landskabets form og dynamik Landskabet Vadehavet er skabt af havets tilslikning og stormenes rasen. Det betyder, at alle materialerne i Vadehavsområdet er tilført i takt med havniveauets stigning de sidste år eller ved stormenes hærgen. Materialerne/sedimenterne er ler, silt og sand. Vadehavet er kendetegnende ved, at der er en barriere med ørækken Langli, Fanø, Keldsand, Mandø og Rømø i den danske del. Ørækken fortsætter i det tyske og

21 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 17 hollandske Vadehav og ender i Holland med den store ø Texel. Vadehavet betyder i sin enkelthed, at man kan vade på havbunden ved lavvande. Området er Danmarks største tidevandsområde. 1.2 Landskabets elementer og begreber For landskabets elementer gælder, at vi i store billeder viser elementerne. Vi viser landskabets opbygning og sammensætning, vi sætter fokus på landskabets storhed og skønhed. I levende billeder og animationer præsenteres Vadehavets begreber Øerne Barriere-øer ørække mellem Vadehavet og Nordsøen, der sikrer Vadehavet. Ø- rækken starter i det nordlige Vadehav, hvor tidevandsforskellen er mellem 1,4 1,9 meter. Midt i Vadehavet i Tyskland har vi en tidevandsforskel fra 1,9-3,7 meter. Her er strømmen for stærk, og der er stort set ingen øer. Fra området med en tidevandsforskel på 1,9 meter og ned til den hollandske ø Texel, hvor tidevandet kun har en forskel på 1 meter - her er der igen øer Højsand sandbanke skabt af stormfloderne Sandbanken ligger over dagligt gennemsnitlig højvande. Højsande er starten på ø- dannelsen. En af de største højsande, i det europæiske Vadehav, ligger sydvest for Mandø, kaldet Koresand. I en sandstormsmodel kan man flytte rundt på højsandens store mængder af sand. I den ene side af modellen kan man blæse nye klitter op - for med det samme fra den anden side, at jævne dem ud igen, præcis som vinde og stormene konstant ændre højsandenes landskab Dyb Imellem de danske Vadehavsøer finder man i nord Grådyb, Knudedyb nord for Mandø, Juvredyb mellem Mandø og Rømø, og Listerdyb syd for Rømø. Dybene fører tidevandet frem og tilbage, og dybene varierer fra en dybde på ca. 3 meter til mere end 40 meter i Listerdyb Priler Render, der fører vandet fra dybene længere ind. Prilerne skærer sig igennem havbunden Loer Priler, der går fra havbunden ind i strandengen Vaderne Havbunden mellem højvandslinjen (der, hvor vandet stopper ved højvande) og lavvandslinjen (der, hvor vandet er lavest ved lavvande). Vaderne kan derudover få tilføjet specifikke navne, såsom slikvader, sandormevader, hjertemuslingevader etc. Mange af de forskellige havbundstyper præsenteres evt. i gulvet med skiftende billeder eller som en flot grafisk mosaik Strandengen Er fra højvandslinjen og op til, hvor de ferske planter tager over. Strandengen har sine helt egne planter, der er tilpasset et liv, hvor saltvandet er dominerende. Dvs. at nogle planter afsnører plantedele, der ophober salt, andre planter sveder salt ud af bladene og endelig er der planter, der ophober salt for til sidst at dø af saltforgiftning. Planter, der er centrale i Vadehavet er kveller, spatina, hindebæger, hindeknæ, annelgræs, strandvejbred, dværg/mellemålegræs.

22 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 18 På to-tre kæmpe planter (kveller, hindebæger og strandasters) kan man se de forskellige saltstrategier Marsk Et navn man møder i forskellige afskygninger i Danmark. Ved Vadehavet er marsken det havskabte landskab, der ligger fra strandengen og ind til, hvor læhegnene og bebyggelsen starter. Marsk kommer af mare, som betyder hav på latin/spansk Klitøer Rømø og Fanø, hvor hovedparten af øerne er klit. Klitterne er som højsandene, skabt af stormene og vinden Marskøer Mandø/Langli, hvor hovedparten af øen er marsk Digerne Havdigerne er de største diger med Det fremskudte Dige ved Højer samt Ribe Diget med en krone på hhv. 7,45 og 7,10 m over 0-punktet. Sommerdigerne ved Ballum og Juvre er vores mindste diger ca. 6 m over 0. Fløjdiger er diger fra hav og ind i land. På den lavvandede Vadehavskyst har digerne stor betydning i beskyttelse af kulturlandskabet i marsken og byerne langs med Vadehavskysten. Marsken ligger fra 5,5 over 0-punktet og ned efter. Det højeste punkt i Danmark er Møllehøj med 73 meter over 0-punktet. Digerne er centrale, men er samtidig til diskussion med øget havspejl og flere storme. I 1999 truede stormen d. 3. dec. stormflodskysten ved Ribe med en vandstand på 5,5 meter over 0-punktet. Med bølgeopløbet opnåede egnen en vandstand på 6,70 meter over 0-punktet. I et digekar kan man bygge digeprofiler, sætte vand på og opleve, hvilken digeprofil, der er stærkest. I en vandret liggende model kan man på et landskab af Vadehavskysten sætte forskellige vandstande ind på kysten. I modellen kan man ligge digerne ned og se, hvor langt ind i marsken vandet ville gå, hvis der ikke var diger til at beskytte vadehavskysten. 2. TIDEVANDET Tema: Tidevandet er i fokus i dette oplevelsesområde. Dette komplicerede fænomen vil vi formidle på en måde, hvor den besøgende kan bygge sin viden op i lag. Samtidig med at tidevandet hele tiden er der i gulv og på væg. Tidevandet og landskabet er temaet i dette rum. Områdets stemning: Når man entrerer området, møder man straks Vadehavets dynamik i form af tidevandet. Stemningen viser puls Tidevandet Når vandstanden er stigende kaldes det flod, og når vandstanden er faldende kaldes det ebbe. Med højvande menes netop det tidspunkt, hvor vandstanden er på sit højeste niveau. Med lavvande menes netop det tidspunkt, hvor vandstanden er på sit laveste niveau. Time Lap af tidevandet ved ebbevej på væg samt mindre Time Laps fra Vadehavskysten i Europa.

23 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Tidevandets styrende kræfter Månen tiltrækker de store vandmasser på Jorden. Derfor er der altid højvande det sted på Jorden, der er tættest på månen, og på den anden side af Jorden altså det sted, der ligger længst væk fra månen. Derfor er der altid to steder på Jorden, hvor det er højvande, og to steder på Jorden, hvor det er lavvande Månefasen Det er springtid, når solen, månen og Jorden ligger på samme rette linje. I disse (to) månedlige faser/situationer vil solens og månens tiltrækningskræfter forstærke hinanden. Derfor opstår der høje højvande og lave lavvande. Det er niptid, når linjen mellem solen og Jorden står vinkelret på linjen mellem månen og Jorden. I disse (to) faser/situationer vil solens og månens tiltrækningskræfter modvirke hinanden. Derfor opstår der lave højvande og høje lavvande. Model af sol, måne og jord, hvor man kan ændre på opstillingen og se ændringen af tidevandsbølgen. Laves ligeledes som animation Tidevandsforskellen Tidevandsforskellen varierer meget fra sted til sted på kloden. Forskellen afhænger dels af kystens formation og dens afstand til der, hvorfra tidevandet udgå fra. I Vadehavet varierer tidevandforskellen fra Ho Bugt med en forskel på 1,4 m til 1,9 m over 0-punktet ved grænsen. Midt i Det europæiske Vadehav har vi en forskel ved Cux-haven på 3,70 m og i Holland ved øen Texel på 1,0 m over 0-punktet. Tidevandsforskellene vises som Time Laps, og gæsterne kan selv prøve at pumpe en vandsøjle op til 1,9 m (største forskel i Danmark) og op til 3,70 m - den største tidevandsforskel i Det europæiske Vadehav ved Cuxhafen i Tyskland Kystens form Kystens form har afgørende betydning for tidevandsforskellen. Jo mere tragtformet en kyst er, des større er tidevandsforskellen. Vadehavet, Bay of Fundy og kysten ved St. Malo i Frankrig har hhv. 1,7 m, 16 m og 13 m forskel på tidevandet ved høj- og lavvande. I en model kan man ændre på kystens form, lukke vand ind på kysten og på digitaldisplay el.lign. vises de forskellige højdeforskelle Stormfloder Stormfloder er den største og mest afgørende dynamiske kraft, som afhængig af tidevandet kan ramme Vadehavskysten. Man får svarene på, hvornår det er en stormflod, hvordan den opstår, og hvorfor den er ekstra hård ved Vadehavskysten. En animation viser, hvordan en storm dannes, og hvorfor den rammer kysten særlig hårdt ved Vadehavet Stormflodernes årstal Stormen rammer forskelligt afhængigt af vejret. Stormflodssøjlerne langs med hele kysten fortæller forskellige historier. Søjlerne vises, og historierne fortælles Stormfloderne og naturen Stormfloderne kan have store konsekvenser for naturen ved Vadehavet. Er stormene længerevarende, tærer trækfuglene på deres fedtdepoter. Ænderne søger ud på havet for at ride stormen af, mens trækfuglene tålmodigt raster bag digerne.

24 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side 20 I en mindre model kan man sætte bølger i gang, hhv. fra den ene og den anden side. På vandet ligger små modeller af edderfugle, der rider bølgerne af og overlever stormene. På fladskærm ses trækfugle under stormen. 3. DET EUROPÆISKE VADEHAV 3.1. Vort fælles landskab Fælles for den europæiske Vadehavskyst er, at vi er fælles om et tidevandsområde, vi på den ene side skal beskytte kulturen over for ved stormfloder, og samtidig skal vi beskytte tidevandsområdet, fordi vi er internationalt forpligtede til at passe på området til trækfuglene. Området strækker sig fra Ho Bugt i Danmark i nord til Den Helder i det hollandske Vadehav i syd. En ørække skærmer Vadehavet over for Nordsøen. Vadehavet og brugen af Vadehavet er forskellig. Vadehavets natur er også forskellig fra Danmark, Tyskland og til Holland. Fladskærme viser Vadehavskortet satellitkort skifter til kort med stednavne og viser en mosaik af natur/landskab og kulturforskellighed fra den europæiske Vadehavskyst. Gæsterne kan via touch tryk på skærmene selv vælge, hvor på kortet, de vil hen. 4. TRÆKFUGLENE ANKOMMER Tema: I dette oplevelsesområde er hovedvægten lagt på trækfuglene, på selve trækket, på mangfoldigheden, på fuglenes detaljer og på Den østatlantiske Trækrute. Områdets stemning: Trækfugle ankommer fra flere verdenshjørner. De ankommer i artsgrupper. Der er lyd af fugle i flere niveauer. Der er en flot stemning af liv, af at verden bindes sammen fra syd mod nord. 4.1 Trækfuglene viser vej Trækfuglene ankommer i foråret fra syd og i efteråret fra nord i hundredvis, i tusindvis, ja, faktisk mellem millioner trækfugle bruger Vadehavet på Den østatlantiske Trækrute, som strækker sig fra Sydafrika til Sibirien og Canada. Vadehavet er et af de vigtigste fouragerings-, raste- og fældningsområder for både strand-, træk- og vandfugle. Det er områdets betydning som trækfuglenes fantastiske spisekammer, der sætter Vadehavet på det globale verdenskort. Igennem alle udstillingsområder vil trækfugle (modeller) trække gæsterne med rundt til de forskellige rum. Trækfuglene er det ultimative bevis for Vadehavets unikke og globale værdi Den østatlantiske Trækrute - Globen Fuglene ankommer i tusindvis. De ankommer i artsflokke. Der er islandske ryler, almindelige ryler, kobbersnepper, strandskader, hjejler, regnspover, klyder, skestorke, stenvendere... mere end 35 forskellige arter ankommer. På globen zoomer vi ind på forskellige trækruter. Trækfuglene passerer op imod 30 lande og kulturer. Trækfuglene er forskellige i form og udseende, de er specialiseret i deres egen trækrute. Globen er meget centralt placeret og giver området karakter af, at verden hører sammen. Gæsten oplever på Globen levende animationer og film, kulturkendemærker, trækkende trækfugle og landskaber på Den østatlantiske Trækrute.

25 Vadehavscentret Byggeprogram udstillingen side Hvorfor fugletræk? Når man ser på afstanden mellem arktiske yngleområder og tropiske vinterkvarterer, må man stille sig spørgsmålet: Hvorfor? Det virker umiddelbart ulogisk at en fugl, der yngler i Arktis, bliver nødt til at trække til Sydamerika eller Sydafrika om vinteren! Fugletrækkets strategi er under udredning, og flere teorier er fremsat. Grundlæggende gælder det for et levende individ om at overleve, og at føre slægten videre. Overlevelse sikres bedst i områder med nogenlunde mildt klima og god adgang til føde. Dette kan være tidevandskyster eller i frodige tropiske områder. Dette er dog områder, der opsøges af en lang række levende væsener, og i Afrika har man konstateret, at de lokale arter, når de kommer i yngledrift, fordriver de gæstende, der må flygte. Populært sagt tillades gæsterne at tilbringe vinteren i området, men drives bort, når territorierne i yngletiden skal udvides. Den arktiske tundra rummer om sommeren et enestående liv i en kort periode. Kysterne myldrer med smådyr, der eftersøges døgnet rundt. Et sådant område er en perfekt yngleplads men altså fjernt fra vinterkvartererne. Trækruternes forskellighed demonstreres i model eller i levende film. Fuglene binder globen sammen det skal stå stærkt! Trækruten krydser mere end 30 lande, 30 racer og kulturer og 30 landes forskellige dyreliv og landskaber. 4.4 Sværmene/flokkene Vadehavet gæstes af 12 mio. trækfugle i foråret og i efteråret. Mange af disse fugle danner sværme, især når de raster eller er på træk for at beskytte sig mod rovfuglene. Sværmene har forskellige former, størrelser og bevægelser. I levende billeder kan man opleve disse sværme og deres flokstrukturer, der er i bevægelse. De bliver måske angrebet af vandrefalken. Rylerne sværmer på himlen og laver sølvglimt det ene øjeblik og er væk det andet øjeblik. Hjejler laver lange flokke. Strandskader flyver lavt og lander, stenvendere i stor fart, regnspoveflokke med dybe lyde og endelig bramgæs og knortegæs i mængder over marsken og på Vadehavet Stærene Stærene, der mørkner for solen, eller som de fleste kalder det Sort Sol, er når stærene samles til overnatning. Levende billeder vil vise dette fantastiske naturfænomen, hvor op imod stære danser på himlen Hvor mange er de? Et helt almindelig spørgsmål, når vi er på tur. Vores gæster vil vide: Hvor mange fugle er der i den flok? Man kan, på en simpel facon, trække transparente plader med trækfugle hen over hinanden, lægge dem sammen og lære at vurdere en fugleflok ofte med tusinder af fugle. Aktiviteten vil skabe kommunikation mellem gæsterne, for hvem finder svaret? Hvordan finder fuglene vej? Trækfuglene har en medfødt evne til at finde vej. Det betyder for flere fuglearter, at når hunnerne har lagt æggene, forlader de yngleområderne, og hannerne ruger æggene ud. Hannerne bliver derefter nogle dage i yngleområderne, men forlader her efter ungerne. Ungerne skal med andre ord, når de er færdigudviklet, selv kunne finde vej til vinterkvartererne.