Hjælp! Studiestress er på himmelflugt. Kaotisk kørsel på Campus. Kollegier de nye ghettoer? Boldmongolernes Paradis. Kulturkalender Musik Film Bøger

Transkript

1 Oktober 2007 Hjælp! Studiestress er på himmelflugt Kaotisk kørsel på Campus - Hvad har vi lært af dødsulykken? Kollegier de nye ghettoer? - Der er flere ligheder, end du tror Boldmongolernes Paradis - Godt nyt til dem, der blev valgt sidst i skolegården + Kulturkalender Musik Film Bøger

2 Spar penge på din nye Mac. Kom godt i gang og brug din uddannelsesrabat. Apple on Campus (AoC) er din institutions egen online Apple butik, hvor studerende, undervisere og administrative medarbejdere har mulighed for at købe Apples produkter til helt enestående lave priser. Skal du bruge en ny computer til dit studie, så få alle dine drømme opfyldt med en MacBook. MacBook inkl. AoC rabat: Fra kr ,- (Spar kr. 960,-) eller: Kr. 271,- pr. måned i 36 mdr. ÅOP: 25,2% Kreditomkostn ,- Log ind på Apple on Campus og bestil din nye MacBook allerede i dag! Se mere på: eller ring Send en sms med teksten SDU til 1277 og få tilsendt sms med de nyeste tilbud fra Apple on Campus direkte på mobilen. Det koster alm. sms-takst. Apple on Campus 10-12% rabat på hardware til studie og fritid 2 RUST OKTOBER 2007 din online butik

3 Tiden flyver af sted, når gangene og tavlerne fyldes på Syddansk Universitet. Vi er nu allerede nået oktober måned, hvilket vil sige, at alle de, der startede til sommer, er ved at falde ind i rutinen, lære jargonen på campustorvet og stifte bekendtskab med Gydehuttens mange kilometer. Men det er samtidigt her de første begynder at forlade studiet igen. For som det er sket så tit før, falder en større mængde studerende fra allerede før bladende når at forlade de træer, der omringer SDU. Det har været en tendens i mange år og bliver af flere opfattet som en selvfølge. Men hvorfor skal det være sådan? Hvorfor er der flere, som vælger at droppe deres uddannelse før de overhovedet ved, hvad det er, de har meldt sig til? Det er nærmest in at droppe ud. På sigt er det et enormt minus for universitetet og de studerende især. Det kan ikke være rigtigt, at SÅ mange finder det mest passende at stoppe deres uddannelse før tid. Det er på tide, vi gør noget seriøst ved problemet. Det skal handle om fokus på bedre studiemiljø, bedre forhold for elever og lærere og så skal der laves om på mentaliteten hos mange studerende. RUST skriver i dette nummer om en af de ting, der for mange til at forlade studiet før tid: Stress. Stress har længe været den helt store folkesygdom i Danmark. Men der findes faktisk en del ting, du kan gøre for at hindre, at det sker for dig. Nogle af disse bliver gennemgået i dette nummer, hvor vi også ser nærmere på, hvordan kollegier og ghettoer har flere lighedspunkter end du måske tror. Desuden har vi været på billedreportage med en street-art-kunster, der i ly af natten, sætter sin helt personlige præg på Odenses mure og vægge. Chefredaktørerne Per Bang Thomsen Jens Guldborg William Husted Allan Bjerreskov Martin Kubert Thomas Søgaard Rohde Sara Sjölin Julie Greve Bentsen Anne Diklev Pallesen Sara Røjkjær Chefredaktører Martin Kubert (Ansvarshavende) Thomas Søgaard Rohde Sektionsansvarlige Sara Røjkjær (SDUdieliv) Allan Bjerreskov (BYliv) Annonceansvarlig Pernille Bech-Jacobsen Tlf.: rustannonce@hotmail.com Layout Ida Bjørnstrøm Udgiver StudenterButikken Oplag Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af Syddansk Universitet og udvalgte caféer i Odense RUST Campusvej Odense M rust@sdu.dk ISSN RUST er studenterbladet på Syddansk Universitet. Bladet udkommer otte gange om året. Du kan læse flere numre af RUST på Artikler, kommentarer og lignende modtages gerne, men redaktionen forbeholder sig retten til at redigere, forkorte eller afvise dem. Bidrag skal es til rust@sdu.dk, og skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer. Det er tilladt at kopiere fra RUST med tydelig kildegengivelse. I tvivlsspørgsmål - kontakt chefredaktøren. OKTOBER 2007 RUST 3

4 Efter dødsulykken i Niels Bohrkrydset er vi på ny blevet mindet om vores skrøbelighed i trafikken. RUST har derfor valgt at tage dæktrykket på uni-området. Fra nord til syd. For hvor sikkert er der egentlig på din daglige asfalt? side 14 INDHOLD SDUdieliv Studiestress 10 Stressfighter 11 Podcastprojekt flopper 12 Kaotisk kørsel på Campus 14 Roskilde, regn og radio 16 5 overspringshandlinger 18 4 RUST OKTOBER 2007

5 Kunst i byen. I de lyse dagtimer og sene nætter er der mennesker, som arbejder på at gøre gaderne smukkere. RUST har talt med Casper, der ugentligt tager kampen op mod reklamer og ensretning. Hans våben er papir, maling og en god klat tapetklister. side 10 BYLIV Kollegier - de nye ghettoer? 22 Streetart 24 Odenses 5 dårligste datesteder 27 Efterårsferie 28 Boldmongolernes paradis 30 Fallos til folket 32 KULTURpropaganda Kulturkalender 36 CD-anmeldelser 37 Moore angriber et Sicko system 38 Bogbefaling 39 OKTOBER 2007 RUST 5

6 Elsker du f ilm?...så vil du elske BioZonen DU FÅR 50% RABAT PÅ ALLE FORESTILLINGER PÅ ODENSE TEATER - HVIS DU ER STUDERENDE. BioZonen er Danmarks største og bedste klub for alle, der elsker en god film og en tur i Nordisk Film Biografer, herunder BioCity i Odense. På kan du se trailere til de film, der endnu ikke har haft premiere, læse alt om de sidste nye film, se hvor filmen går og booke dine billetter online. Kort til bedre biografoplevelser Du kan også blive medlem af BioZonen og få kort til konkurrencer, events, rabatter og meget mere. Klik ind på og meld dig ind online. Aktuelle forestillinger: HEKSEJAGT GUITARISTERNE SCAPINS RÆVESTREGER odenseteater.dk Odense Banegård Center tlf Fitness/Motion squash aerobic spinning boxing Fitness/Motion squash aerobic spinning boxing combikort fra kun kr. 250,- pr. mdr. ejbygade 4 tlf.: RUST OKTOBER 2007

7 MANGE FORDELE UDSPRINGER AF ET GODT FÆLLES UDGANGSPUNKT BÅDE SCIENT- OG INGENIØRSTUDERENDE KAN NU BLIVE STUDIEMEDLEM AF IDA OG DERMED NYDE GODT AF DE FÆLLES FORDELE. Henvend dig til studenterkontakten og få en indmeldelsesblanket eller gå ind på studerende.nu SOM IDA STUDIEMEDLEM FÅR DU BLA. Spændende sociale arrangementer Fordelagtig studieforsikring (IDA Forsikring) God bankrente Rejseforsikring for kun 350 kr. om året Magasinet Ingeniøren hver fredag studerende.nu

8 Studerende til Pharmadanmark Pharmadanmark søger en studerende, der er interesseret i at repræsentere foreningen på dit uddannelsessted. Du får til opgave at opbygge relationen mellem Pharmadanmark og studiemiljøet på de lægemiddelfaglige uddannelser på Syddansk universitet.* Ur-premiere MODELLEN 17. november 2007 Vi forestiller os, at du både skal være bindeleddet mellem de studerende og Pharmadanmark, det vil sige videreformidle de studerendes ønsker til foreningen og foreningens tilbud til de studerende og sikre, at spørgsmål, der er relevante for dit studie, bliver bragt frem for Pharmadanmark. Der er tale om en ny stilling. Du vil derfor blive indbudt til fællesmøder i foreningen, hvor du i selskab med studerende på andre lægemiddelfaglige uddannelser og andre uddannelsesinstitutioner skal koordinere og prioritere nye tilbud til studerende. Den gennemsnitlige arbejdstid vil ligge mellem 6 og 10 timer om måneden og løn efter aftale. Der er tale om en forsøgsordning, som kører frem til udgangen af Pe r s o n p ro f i l : NYT STORBYTEATER ll MODELLEN GØR OS I STAND TIL AT NAVIGERE BLANDT MENNESKER MODELLEN GIVER STRUKTUR OG FORM TIL VORE FORTÆLLINGER MEN DER ER ALTID EN MODEL BAG MODELLEN TEATERHUSET BILLETn e t.dk Du er studerende på en af de lægemiddelfaglige uddannelser på SDU. Du har lyst til at have indflydelse på Pharmadanmarks tilbud til studerende. Du har kendskab til de andre lægemiddelfaglige uddannelser på SDU. Du er udadvendt og måske i forvejen engageret i studenterpolitiske aktiviteter. Hvis ovenstående har din interesse, skal du sende din ansøgning til Pharmadanmark, Att.: Sabine Follmann, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup eller sf@pharmadanmark.dk Ansøgningsfristen er den 15. oktober * Herunder Klinisk farmaci, Bioteknologi, Biomedicin, Bioinformatik, biokemi og molekylær biologi. Pharmadanmark er faglig organisation for ca erhvervsaktive akademikere på lægemiddelområdet. De er typisk ansat i lægemiddelindustrien (forskning, udvikling, formulering, registrering og marketing), på landets apoteker (som lægemiddeleksperter) samt i den offentlige sektor (hospitaler, Lægemiddelstyrelsen og Farmaceutisk Fakultet, KU). Pharmadanmark har knap 700 studerende som medlemmer. 8 RUST OKTOBER 2007

9 OKTOBER 2007 RUST 9

10 Tekst: Per Bang Thomsen Martin Kubert Hidsig hjertebanken, koldsved over hele kroppen og timelange mosleture i sengen, før man endelig falder i søvn. Angst, depression og andre stressrelaterede sygdomme er blevet hverdag for mange studerende på de videregående uddannelser. Studiekuller. Angst og ensomhed. Følelsen af ikke at kunne følge med. Hvert år bliver mange studerende på de videregående uddannelser ramt af stressrelaterede sygdomme. Ifølge Studenterrådgivningen, der hjælper pressede studerende i hele landet, er det et stigende problem på de danske universiteter. På ti år er antallet af henvendelser fra studerende, der ønsker professionel hjælp, næsten tredoblet. I 1996 var der studerende, der opsøgte Studenterrådgivningen i 2006 var tallet steget til over Vi bliver dagligt ringet op af studerende, især piger, som ikke kan magte deres uddannelser, fordi de er pressede. Vi hører dem ofte sige, at de har problemer med at koncentrere sig til forelæsningerne, at de ikke har overskud til at deltage i gruppearbejde og andre sociale arrangementer, eller at de grundlæggende føler sig mentalt ude af balance, forklarer Else Marie Stilling, der er direktør for Studenterrådgivningen. En af grundene til den voldsomme stigning er ifølge Else Marie Stilling, at de studerende oplever et større pres end tidligere. Det skyldes blandt andet, at der er kommet større fokus på, at de studerende skal gennemføre deres uddannelser på normeret tid. Det kan ifølge Else Marie Stilling tydeligt mærkes på de studerende, som Studenterrådgivningen er i kontakt med. Ungdomstiden er ikke altid nem, fordi der er så mange udfordringer i tilværelsen, man skal forholde sig til. Derudover er det ydre forventningspres steget inden for de seneste år. Det er ikke alle, der kan leve op til de øgede forventninger, som de unge selv, samfundet, familien eller omgangskredsen har til dem, siger hun. Målrettede og stressede Studenterpræsten på SDU, Jens Buchwald Andersen, kender også til problemet. Han har trøstet og lyttet til de studerende i flere år, men har gennem den seneste tid mærket, at der er flere stressede og triste unge, der tager kontakt til ham. Jeg får flere henvendelser end før. Mange af de studerende, jeg møder, er blevet langt mere målrettede omkring deres studieforløb end før. Det er jo i sig selv positivt. Men det har så også medført, at de er mere pressede end tidligere. Der er blevet mindre tid til at tage i byen og slappe af, siger han. Han forklarer, at det ofte er faktorer som dårlig økonomi eller familiære problemer, der kan udløse stressen. I maj og juni var der en del flere studerende, der kontaktede ham, fordi de var stressede og havde problemer med at få deres hverdag til at hænge sammen. Når de så kommer til mig, prøver vi i fællesskab at opstille et handlingsforløb, så de kan få et overblik over resten af deres uddannelse. For det kan jo være en stressfaktor i sig selv, hvis man ikke tror, man kan nå at blive færdig med sin uddannelse til tiden, understreger Jens Buchwald Andersen. Brug for hjælp Hos Psykiatrifonden ved de hvilke konsekvenser, det kan få, hvis der ikke bliver taget hånd om stressproblemerne. Majken Blom Søefeldt, der er områdechef hos Psykiatrifondens Erhvervsrådgivning, understreger, at det er vigtigt, at stressede personer får hjælp så hurtigt som muligt. Stress har det med at bide sig fast og påvirke alle dele af den ramtes liv. Det starter som oftest i det små, men hvis man ikke passer på, kan det hurtigt udvikle sig. Derfor er det vigtigt, at man opsøger hjælp så hurtigt som muligt, hvis man ikke har det godt. Det skal allerede være inden for de første par uger, siger hun. Som psykolog ved Majken Blom Søefeldt, at stress kan være farligt, hvis man ikke tager sygdommen alvorligt. Stress kan nemt udvikle sig til en regulær klinisk depression, som er en af de mest livsnedsættende sygdomme overhovedet. Og har man først én gang fået en depression, er sandsynligheden for, at man får én til, større. Derfor skal man være bevidst om sin livsstil, så man kan bekæmpe sygdommen i forløbet, påpeger hun. Tegn på stress Hjertebanken Hovedpine Svedeture Indre uro Mavesmerter Træthed Hukommelses- og koncentrationsbesvær Søvnløshed Uengageret Aggressivitet Ubeslutsomhed Øget sygefravær 10 RUST OKTOBER 2007

11 Tekst: Per Bang Thomsen Martin Kubert Foto: Martin Kubert Stressfighter Er tiden altid et skridt foran dig? Vasker du vinduer, samtidig med at du vender frikadeller og læser pensumet fra både i går og i dag? Kort sagt: Er du stresset? Alex Haurand, der er ekspert i stresshåndtering og leder af Center for Yoga og Meditation i Odense, kender alt til stressbekæmpelse. Han giver her seks gode råd til, hvordan du kan undgå stress i din hverdag. 1 Motion: Motion har en præventiv virkning mod stress. Udover at du får bedre fysik, får du mere energi i hverdagen. Og den energi du producerer, er med til at beskytte kroppen mod de skadelige stresshormoner. Og det gælder alle former for motion. Du kan for eksempel løbe, svømme eller tage cyklen i stedet for bussen. 2 God kost: Du skal passe på med at spise for mange af de hurtigt optagelige kulhydrater, som man finder i for eksempel sodavand, wienerbrød og chokolade. De får nemlig dit blodsukker til at hoppe op og ned, og det stresser kroppen. Tag i stedet nogle gulerødder med i skole til at stille den lille sult. En god kost holder kroppen i gang, og folk glemmer tit, at hjernen er en integreret del af kroppen. 3 Søvn: Det er vigtigt, at du finder en god døgnrytme, for at holde stressen på afstand. Kroppen regenererer nemlig om natten. Det er dog vigtigt, at du ikke sover for meget. 6-8 timer er det optimale, og for meget søvn kan faktisk forværre en depressiv tilstand. Hvis du har problemer med at falde i søvn, skal du ikke bare blive liggende i sengen. I stedet skal du stå op. Din krop må ikke vænne sig til, at få dårlige oplevelser, når du går i seng. Det er vigtigt, at du bruger sengen til at slappe af og sove. 4 Selvdisciplin: Du skal kunne adskille arbejde og fritid for at undgå dårlig samvittighed, når du holder fri. Det er så også vigtigt, at du ikke tænker på at holde fri, når du så endelig arbejder. Det er en god ide, at du opdeler dit hjem, så du spiser ved spisebordet og arbejder ved arbejdsbordet. Folk er selvfølgelig forskellige, men nogle vil have godt af at skemalægge deres tid, for på den måde at forpligte sig til at gøre det, de lover sig selv. 5 Positiv prioritering: Du skal få styr på, hvad der virkelig har betydning for dig og sætte tid af til det. Du skal fokusere mere på dine interesser og sortere tidsrøvere, som tv og internet, fra. Vi er som fisk i vandet. I stedet at gå efter det vi kan lide at spise, tager vi maddingen på krogen foran os. Hvorfor spise madding når du kan svømme 500 meter længere og få østers i stedet? 6 Social kontakt: Social kontakt og kærlighed beskytter os mod stress i hverdagen. Vi er jo bare pattedyr med tøj på. Jo mere vi individualiserer os, des mere vil stressen brede sig og afskærme os fra vores omgangskreds. Og det er paradoksalt, da en hyggelig aften med gode venner kan frisætte en masse energi. Det betyder dog ikke noget, at du arbejder igennem i en periode, hvis du giver dig selv fri bagefter. Det er ikke sundt at gribe den næste opgave så snart, du er blevet færdig med den første. OKTOBER 2007 RUST 11

12 PODCASTPROJEKT FLOPPER Tekst: Sara Røjkjær Det eksklusive tilbud om podcast af forelæsninger på Syddansk Universitet har fejlet. Teknologien var moden til opgaven, men det har hverken undervisere eller de studerende været. Sådan lyder vurderingen efter et helt års forsøg med at lægge forelæsninger ud på nettet. 30 timers forelæsning om ugen og et barn derhjemme. 10 timers lektielæsning om ugen og et fuldtidsjob ved siden af. Fem undervisningsdage om ugen og bopæl i København. Det er tre eksempler på forpligtelser, som umiddelbart kan være svære at få til at hænge sammen, men om ikke andet er det hverdagen for flere af de studerende på Syddansk Universitet. Morten Marquardsen er netop begyndt på statskundskab og har et fuldtidsjob ved siden af. Det foregår på en boreplatform, hvor han arbejder to uger i træk hver måned. I min situation ville Syddansk Universitets tilbud om at lytte til en forelæsning over nettet være en stor hjælp. Jeg havde forestillet mig, at jeg kunne høre, hvad der var foregået i undervisningen ude fra platformen. Men der er ikke en eneste forelæsning fra min årgang på nettet, siger Morten. Podcast en grøn tomat Morten Marquardsen så tilbuddet om podcast af forelæsninger på SDUs hjemmeside. Her stod det skrevet med grønt, at man på Syddansk Universitet kunne lytte til forelæsninger over nettet. Sikke en god idé! Tænker du måske. Men 12 RUST OKTOBER 2007 forvent ikke at finde den forelæsning, du var til i sidste uge, for i øjeblikket stammer den sidste podcast af en forelæsning fra februar Bjarne Nielsen fra projektafdelingen er idémanden bag prøveordningen med podcast af forelæsninger på Syddansk. Han konkluderer efter et års prøvetid med podcasting af undervisningstimer, at idéen kun er i en modningsproces, og den er vel at mærke ikke moden endnu. Umodne undervisere og studerende Underviserne har ikke været klar til at leve op til idéen om at optage deres forelæsninger for derefter at lægge dem ud på nettet, fortæller Bjarne Nielsen. Der hersker stadig en angst, hvor underviserne tror, de bliver gjort uundværlige, når teknologien sætter ind. Han påpeger samtidigt, at de studerende også mangler forklaringer i den forbindelse, før de er modne nok til at benytte podcasting af forelæsninger: Flere har betragtet muligheden for at høre dagens forelæsning på nettet som et alternativ til at møde op til timen. Det er en misforståelse. Podcasting er tænkt som et supplement til for eksempel de mange internationale studerende, som måske ikke fanger alt, hvad der bliver sagt. De får en chance for at genhøre dagens forelæsning med podcasting, siger Bjarne Nielsen. Gamle undskyldninger Nogle undervisere er bange for at lægge deres taler fra auditoriet ud på nettet af frygt for, at kollegaer vil gøre grin med deres eventuelle fejl, forklarer Bjarne Nielsen og fortsætter: Andre undervisere mener, at det bliver en envejskommunikation, og at den studerende går glip af den åbne samtale. Bjarne mener dog godt, at den studerende kan få noget ud af at lytte til en åben debat fra auditoriet via podcast. Som regel gentager underviseren spørgsmålet og de forskellige argumenter. Så den studerende burde kunne få noget indhold ud af at lytte til den diskussion, som klassekammeraterne tog fat på i sidste time, siger Bjarne Nielsen. Idéen skal slå rod Det er en god idé at lave podcasting, men der skal flere folk til. Sådan Lyder Bjarnes Nielsens evaluering. Han fortsætter: Jeg planter idéerne ude ved dekanerne, men det er svært at nå underviserne på den måde. Desuden skal der være studerende, der går ind og bruger det hver gang for at skabe cost-benefit af situationen. Så hvis man regner med at cirka 25% af klassen vil bruge podcasting bagefter, skal der mindst være 100 studerende til forelæsningen. Morten Marquardsen og de andre studerende, som savner muligheden for at lytte til forelæsninger over nettet, kan prøve at gå til studienævnet eller henvende sig direkte til deres underviser, forklarer projektleder Bjarne Nielsen. Vi har prøvet at få idéen om podcast igennem ovenfra ved at informere dekanen fra hvert fakultet. Det er ikke lykkedes at få succes med projektet på den måde - så næste skridt kan være, at de studerende selv handler ved at henvende sig til underviserne eller selv sørger for, at en forelæsning bliver optaget og gjort tilgængelig for andre. Sådan lyder projektlederens budskab til de interesserede.

13 Fra rustur til drømmejob Én central indgang Vi har samlet studievejledning og karrierevejledning i en central enhed. Det betyder, at du henvender dig ét sted, hvis du har spørgsmål vedrørende fx studiestruktur, kombinationsmuligheder, praktik eller jobsøgning. Du vil så enten komme til at tale med en studievejleder eller en karrierevejleder. Du finder VejledningsCentret og KarriereCentrets indgang på Gydehutten. Du er altid velkommen til at kigge forbi og få en snak om dit studie og din karriere. VejledningsCentret SDUs centrale studievejledning SDUs centrale karrierevejledning - Studiestruktur - Kombinationsmuligheder - Studiemæssige udfordringer - Studie- og eksamensteknik - Personlige og sociale forhold - Kompetenceafklaring - Valg undervejs - Ansøgning og CV - Projekt og praktik - Jobmuligheder VejledningsCentret Campusvej Odense M Tlf: KarriereCentret Campusvej Odense M Tlf: OKTOBER 2007 RUST 13

14 Kaotisk kørsel på Campus Tekst: Jens Guldborg Foto: William Husted 14 RUST OKTOBER 2007

15 Efter dødsulykken i Niels Bohr-krydset er vi på ny blevet mindet om vores skrøbelighed i trafikken. RUST har derfor valgt at tage dæktrykket på uni-området. Fra nord til syd. For hvor sikkert er der egentlig på din daglige asfalt? Fart. Du farer af sted på din jernhest gennem den sindsforstyrrende blæst med trætte øjne og kaffe ud af ørerne. Bedøvet. Du skal nå en forelæsning om få minutter, og alt hvad der skiller dig fra målet, Syddansk Universitet, er nu kun den snørklede Campusvej og flere hundrede studerende med nøjagtig samme tanke. Men er du i trygge hænder? Er campusgrund sikker grund? On the road Dennis Vilster er ingeniør. Til dagligt arbejder han på at gøre Odense til en bedre by at cruise i og et sikrere sted at krydse fodgængerfeltet. Han er tilknyttet afdelingen for Natur, miljø og trafik i Odense Kommune, men i dag skal han med RUST på en trafikal spadseretur. Et tjek af forholdene på SDUs asfalterede ydre. I krydset, hvor Niels Bohrs Alle møder Campusvej, har vi aftalt at mødes. Klokken er ni om morgenen. For nogle måneder siden mistede en 28-årig ph.d.-studerende livet i en tragisk ulykke i netop dette kryds. På hjørnet ligger endnu blomster og en lille hjerteformet æske i det våde græs. Vi ændrede lyssignalet efter uheldet skete. Der er lagt to sekunder mere på, inden det skifter fra rødt på Niels Bohrs Alle til grønt på Campusvej. Og det har virket efter hensigten, fortæller Dennis Vilster, mens en lastbil brøler forbi. Trods dem megen snak om en tunnel mener han bestemt at krydset fungerer og kan klare sig uden. Umiddelbart virker det jo til at blive afviklet fint, siger han og anbefaler de studerende at holde sig til krydsets spilleregler for at undgå farlige situationer. Imens går vi ind mod hovedindgangen og betragter morgenmylderet omkring os. Farlig dans Det er fint, der er en cykelsti langs hele vejen, men jeg synes måske det er lidt overdrevet med en tosporet vej. Det er kun med til at få bilisterne til at køre hurtigere. Skiltet med de 40 tror jeg ikke der er mange, der overholder, siger Dennis Vilster. Cykler på speed deltager hver morgen i den grimme trafikale zig-zag en ved hovedindgangen. Dansen går omkring bomme og fodgængere. Undvigemanøvrer og stive blikke flyver i luften. Dennis Vilster spotter en afgræsset genvejsstribe uden om bommene. Det man så skal være opmærksom på her er, at bilerne ikke forventer, at man kører uden om de bomme. Det kan godt blive endnu mere kaotisk, når cyklisterne ikke kører, hvor det er hensigten. Og den dobbeltrettede cykelsti gør det bare endnu værre, siger han. Samme hjørne ville det store asketræ i vejen for udsynet få saven hvis det altså stod til trafikeksperten. Alligevel roser han det overordnede indtryk og særligt at vejbelægningen skifter. Et hævet platou her ville også sætte en dæmper på sådan en som ham, siger han og peger i retning af en forbifarende knallert. Vi går videre op langs uni. Hov, en container Dennis Vilster undrer sig. Parkeringsbåse på indersiden af cykelstien, vejarbejde uden respekt for hverken gående eller cyklister og de to første stoppesteders totale afsavn af fortov skriger i øjnene. Det er ikke optimalt. Man har adskilt cyklister og fodgængere fra den kørende trafik. Og det er godt. Men sammenblanding af de mange cyklister og gående, der er hernede i området, det kunne man godt gøre lidt mere for at forhindre, siger Dennis Vilster. Ved stoppestedet under broen opfordrer han SDU til at jævne noget af skråningen ud. Og de studerende til at være meget opmærksomme, når de stiger af bussen. Hvor Killerupvej kommer ud under uni, står en stor blå container og frådser i skrammel midt på cykelstien. Cykelstien er ubrugelig lige nu, udbryder han. Det bærer præg af, at cyklisterne ikke bliver respekteret. Det er lidt ærgerligt og hjælper jo ikke de mange trafikanter med at overholde færdselsreglerne. Hensyn Inde under Campus hober mængden af parkerede cykler sig op. Vi når til indgang B og bliver nær kørt ned af en cyklist i manglen på plads. Stoppestedet er atter en tømmerflåde i hajfyldte vande, og Dennis Vilster ser egentlig bare lidt skuffet ud. Det er et sammensurium. Dem, der cykler, tager ikke hensyn til andre. Det virker som om de bare smider cyklen, fordi de lige skal skynde sig ind, men der er mange steder de sagtens kunne stille den sikkert, siger trafikplanlæggeren og tager et sidste blik på Campusvej. Alt imens et hold busrejsende forsøger at finde vej igennem stålhelvedet. Generelt bærer SDU tydeligt præg af, at der er en konflikt mellem de bløde trafikanter. Så der kunne godt strammes op og gøres mere for de studerende, konkluderer Dennis Vilster. Hold godt øje med hinanden, bliver det sidste trafiktip før endnu en bølge af studerende kommer mod os og erobrer de sidste pletter asfalt. OKTOBER 2007 RUST 15

16 ROSKILDE, REGN OG RADIO Ingen kø til computere, gratis kaffe og frem for alt tørvejr. Blot nogle af de ting, som de hårdtarbejdende frivillige på Roskilde Festival Radio havde adgang til på årets festival. Til gengæld for den ekstra luksus skulle der knokles. Velkommen indenfor bag de store vægge på Roskilde Festival Radio anno RUST OKTOBER 2007 Tekst: Rasmus Lind Foto: William Husted

17 Tekst: Jonas Kleinschmidt Det ligner mest af alt en miniudgave af et Napoleon-fort. Midt i alt mudderet på årets Roskilde Festival er plantet en masse træplader. Det er torsdag morgen. Regnen siler ned men der kan alligevel anes en vis summen bag facaden. Inde bag den tunge træport er der, selvom klokken kun er halv ni om morgenen, allerede liv. Ganske vist har radiofolkene lidt rander under øjnene og et klassisk tømmermandslook med uglet hår, lidt tandpasta om munden og med en alkoholprocent i deres ånde, som ville slå Tommy Kenter i gulvet. Men de er oppe og i gang med at checke at udstyret virker. Om en halv time går programmet Morgenknaldet i gang med at sende radio til de godt festivalgæster. Selv på denne våde regnvejrsmorgen er der gang i den i radioens lokaler. I skurvognene sidder dagens første værter og prøver at få de sidste ting på plads til dagens program. Der er tørt, varmt og der er frisklavet kaffe på kanden. 3, 2, 1 Go! De to værter, Pia og Rasmus, går op i det åbne studie. Klar til at sende radio til de morgenfriske festivalgængere. God morgen Roskilde Festival, bliver der råbt i mikrofonerne. Men der er ingen reaktion på denne silende våde juli-morgen. Efterhånden som de første timer af formiddagen skrider frem, går det dog bedre og bedre med at fange lytternes opmærksomhed. Og det går bedre og bedre med at finde morgenurin til tissetesten (Hvilken festivalgæst har den sureste morgenurin målt med PH-papir). Efter 3 timers radio med mere energi end en kasse Red Bull, kun afbrudt af enkelte kaffepauser, er det tid til at planlægge næste morgens program. Igen i dag snakkes der om, at genoptage Love Doctors. Et panel af festivalgæster, som svarer på spørgsmål fra festivalens gæster. Næste radioteam er allerede gået i gang med at sende næste program: Det Beskidte Fix. Tørvejr midt i mudderhelvedet I Festival Radioens skurvogne ved det åbne studie, er der tørvejr. Morgenknaldets udsendte reporter, Lærke, er lige kommet tilbage til tørvejret, efter at have været i muddermarken i 3 timer. Efter en hurtig omklædning til tørt tøj, deltager hun også i redaktionsmødet. Udover at smække forslag til næste morgens program på bordet, flyver det med anekdoter fra festivalpladsen. Blandt andet har hun oplevet en lejr med temaet Sol og Strand. De gav den fuld gas. Efter redaktionsmødet er der fri leg. I dag begynder musikken på scenerne, og der er flere bud på, hvad der skal opleves. a Folk spredes for vinden ud af skurvognene og ud i et mudderbad, der ville gøre skønhedsguruen Ole Henriksen misundelig. Men de kan tage det, de kære radiofolk. De ved, at de næste dag skal sidde i tørvejr igen. Roskilde Festival Radio produceres af over 50 frivillige. De frivillige kommer primært fra landets studenterradioer. Medarbejderne på radioen arbejder fra første søndag i festivalugen til mandag ugen efter. I løbet af festivalen sender Roskilde Festival Radio 200 timers radio. Roskilde Festival Radio havde 10-års jubilæum i år. +Dansk americana Når fire dage med regn og blæst øjeblikkeligt glider i baggrunden, fordi Rhonda Harris, Danmarks mest velklædte rockband, spiller eftermiddagskoncert så tilbagelænet, cool og rørende melodiøst. Ja, så er det pludselig helt herligt at være Roskildegænger. Indierock fra arkaden en Win-situation Hvis frontmanden for Flaming Lips, Wayne Coynes, konfetti-skyderi bliver for meget for nogen, så er det rart, at Arcade Fires Win Butler disker op med lidt god gammeldags rock n roll-temperament, og i et raserianfald kaster sit mikrofonstativ i ryggen på en stakkels sikkerhedsvagt. Diverse OPture fra mudderpølen At dele en øl og en makrelmad med en stiv norsk pige kl. to om eftermiddagen. At score sin lillesøsters bedste veninde. At høre Matt Berninger fra The National synge: Stay out super late tonight put a little something in our lemonade and take it with us og så gøre det. At ryge en joint, inden man går kold i en fugtig sovepose. Lilla gummistøvler Når man er alt andet end en 12-årig pige, der lige er begyndt til ridning, så er det bare med at få sine tvungent nyerhvervede Tinky Wynky-farvede røjsere mudret til i en fart. Fordømte regnvejr. Chili con caca Hvis jeg blev spurgt: Vil du helst overvære en 2-timers jamsession med fire over-thehill funkrockere eller æde en lort? Så ville jeg umiddelbart gå efter musikken. Men efter Red Hot Chili Peppers tog røven på, hvad der lignede en milliard mennesker, og spillede med røv og nøgler og en direkte øretæveindbydende Flea på slapbass, er jeg tilbøjelig til at sige, at jeg gladeligt og med et sultent smil på læben ville have foretrukket lorten. Diverse NEDture fra mudderpølen At stå i øsende regnvejr med sin lillesøsters bedste veninde og prøve at koncentrere sig om den regnbuefarvede skrigeballon oppe på storskærmen, som skiftevis omtales som et moderne geni og Björk, men som os uvidende stakler uden sans for islandsk katarsis eller sære små skovtrolde finder usandsynligt irriterende. At vågne kl i et vådt telt med tømmermænd i hovedet, peanutbutter på albuen og cowboybukser klistret til benene velvidende, at man har betalt over 1500 kroner for det. OKTOBER 2007 RUST 17

18 5 OVERSPRINGSHANDLINGER Findes der en større glæde på det trivielle studie, end at henlægge bøgerne på hyldernes glemsel for en tid og kaste sig over unødvendige banaliteter, som kan udskyde den evindelige læsning? Hos RUST tror vi det ikke, så derfor denne mini-guide. Velkommen overspringshandlinger! 1. Myspace.com Her kan du lægge billeder op af dig selv, skrive sjove beskeder på dine venners myspace-væg, lægge musiknumre ud, så alle kan dele din musiksmag og ellers bare spilde tiden big time med stort set alt. Desuden er det ungt og hipt. 2. Facebook.com Her kan du lægge billeder op af dig selv, skrive sjove beskeder på dine venners facebook-væg, lægge musiknumre ud, så alle Tekst: Thomas Søgaard Rohde kan dele din musiksmag og ellers bare spilde ters rejsetid at komme hen til? Den dag det tiden big time med stort set alt. Desuden er bliver lovligt, forudser jeg flere ægteskaber det ungt og hipt. mellem Man and Candy-machine. Det er sådan, Orwell ville have det! 3. Youtube.com Hvordan kan man overhovedet forsvare at 5. Bordfodbold. bladre bare en enkelt side mere i States, De fleste universitetsstuderende har et Nations and Nationalism, når man i stedet stykke op til Christiano Ronaldo på en kan se hunde, som knalder, den seneste Poul fodboldbane. Men hvad gør det lige, når Potts-video eller skøn musik med Il Divo på den faste formation altid står klar Youtube? Enhver med bare et gram selvrespekt bør mindst se et klip med børn der forslår RUST, at man starter med at give alle på gangen? Hvis man rigtig vil spilde tiden falder på deres cykel en gang dagligt. spillerne navne fra virkelighedens fodboldbaner. Her gælder som altid først-til-mølle 4. Kaffe- og slikautomaterne princippet, så det nytter ikke at skændes Som studerende har man ikke mange penge. om, hvem der skal have Martin Bergvold på Og det er disse to automaters skyld. Men venstre-plastikmand-pladsen. Slet ikke når kan man tillade sig at være sur på maskiner Mike Tullberg spiller en glimrende venstremidt også. med et så vigtigt indhold? Maskiner, der står så langt væk, at de kræver flere minut- Studenterboghandlen Campusvej Odense M Tlf.: SWAN PRACTICAL ENGLISH USAGE OXFORD ADVANCED LEARNERS DICTIONARY Køb begge titler for Tilbuddet gælder så længe lager haves 18 RUST OKTOBER 2007

19 OKTOBER 2007 RUST 19

20 SCOR I FREDAGSBAREN D KAMPEN OM BORDET KA K CUP IDA 2007/08 OM 0 CUP /0 / 8 BORDET SPIL MED I IDAs BORDFODBOLD- TURNERING KICK-OFF FREDAG DEN 5. 0KTOBER D 2007/08 CUP IDA KAMPEN OM BORDET KA K CUP 2007 OM 0 7/0 / 8 BORDET Se turneringsplan og tilmeld dig på 20 RUST OKTOBER 2007