Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme"

Transkript

1 i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

2 Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom hos kræftpatienter, findes som regel i forvejen hos patienterne. I vores omgivelser, på vores hud og i vores mave-tarmkanal findes mange forskellige bakterier, vira og svampe, som normalt ikke gør nogen skade. Men intensiv kemoterapi kan give sår både på hud og slimhinder, også i mave-tarm-kanalen, og derved kan mikroorganismerne trænge ind i kroppen og give sygdom, især hvis man har et nedsat immunforsvar. Udgivet af de danske børnekræftafdelinger på Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet, oktober Behandling med kemoterapi nedsætter kroppens forsvar over for infektioner. Det er derfor vigtigt at undgå infektionssygdomme af flere grunde. Dels kan en febersygdom medføre forsinkelse af planlagt kræftbehandling, dels kan infektioner i sjældne tilfælde blive livstruende for barnet. Det kan derfor være nødvendigt at beskytte børn og unge, som behandles med kemoterapi, mod smitte for at undgå svære infektioner. For barnets eller den unges psykiske velvære bør man dog samtidig prioritere at bevare så tætte og normale relationer med kammerater, familie og venner som muligt. Graden af beskyttelse mod smitsomme sygdomme afhænger af kræfttypen, intensiteten af kræftbehandlingen samt tidligere vaccinationer og sygdomme. Beskyttelsesgrad og forebyggende behandling tilpasses under behandlingsforløbet. En lille gruppe patienter vil få brug for skærpet smittebeskyttelse. LUFTBÅREN SMITTE Bakterier og vira spredes i meget små vanddråber fra mund og næse hos syge personer. Infektionssygdomme i luftvejene (influenza, forkølelse, halsbetændelse, RS-virus, lungebetændelse) og de almindelige, smitsomme børnesygdomme (kighoste, skoldkopper, mæslinger, fåresyge, røde hunde) overføres fx ved luftbåren smitte. Skoldkoppevirus og mæslingevirus kan blive i luften i lokaler og i nabolokaler i op til én time efter, at der har været en patient til stede. Det betyder, at patienter med skoldkopper eller mæslinger kan smitte andre, der opholder sig i disse rum, efter at de selv har forladt stedet. Udendørs fortyndes koncentrationen af bakterier og vira så hurtigt, at man kun kan smitte hinanden ved tæt fysisk kontakt. HÅNDBÅREN OG VÆSKEBÅREN SMITTE (KONTAKTSMITTE) Smitte fra sår, væskende blærer, opkast og afføring overføres oftest ved tæt fysisk kontakt. Sekreter fra næse, mund og øvre luftveje (hoste) under infektioner i luftvejene (influenza, forkølelse, halsbetændelse, RS-virus, lungebetændelse) kan spredes ved håndkontakt, der udgør en stor smitterisiko.

3 4 5 På hospitalet vil børn og unge med opkast eller diarré oftest blive isoleret på stuen for at undgå kontaktsmitte. I hjemmet kan resten af familien godt benytte det samme toilet som en diarrépatient, hvis toilettet holdes rent. Husk omhyggelig håndvask efter toiletbesøg. Smittespredning undgås bedst ved grundig håndvask med vand og sæbe, eventuelt efterfulgt af afspritning. Hvis man skal nyse/hoste, skal man gøre det i sit ærme. B-NHL/ B-ALL risikogruppe 3 og 4 til 1-2 måneder efter afsluttet behandling HLH til ophørt sygdomsaktivitet Svær aplastisk anæmi den første måned efter diagnosen Knoglemarvstransplanterede med donormarv til 6-12 måneder efter transplantation SMITTEBESKYTTELSE For at undgå svære infektioner kan det være nødvendigt at beskytte børn og unge med kræft mod smitte. Der gælder skærpede beskyttelsesregler for den gruppe børn og unge, som har høj risiko for at få infektioner. STANDARD SMITTEBESKYTTELSE Gælder for alle børn og unge, der behandles for en kræftsygdom, men som ikke har høj risiko for at få infektioner, og derfor ikke er i skærpet smittebeskyttelse. Der er dog særlige forholdsregler, hvis barnet/den unge ikke er beskyttet mod skoldkopper (ikke har haft skoldkopper og ikke er vaccineret). SKÆRPET SMITTEBESKYTTELSE Gælder for alle børn og unge i følgende grupper: ALL i induktionsbehandling (den første måned) ALL højrisiko (HR) indtil start af vedligeholdelsesbehandling Infant ALL samt alle AML til 1-2 måneder efter afsluttet behandling Neuroblastom HR til 1-2 måneder efter afsluttet behandling SKOLDKOPPER Skoldkopper kan være en farlig sygdom for børn og unge, som får kemoterapi. Det er derfor vigtigt at afklare, om barnet/den unge er beskyttet mod smitte fra skoldkoppevirus. Dette virus findes både i skoldkopper og helvedesild (herpes zoster), der skyldes genopblussen af skoldkoppevirus, som regel på huden. HVEM ER BESKYTTET? Personer, der har haft skoldkopper eller er blevet skoldkoppevaccineret, er beskyttet mod at få skoldkopper. I en blodprøve taget ved diagnosetidspunktet kan man måle, om barnet/den unge har antistoffer (beskyttelse) mod skoldkoppevirus. Beskyttede personer har ikke brug for forebyggende behandling efter udsættelse for skoldkoppevirus. HVEM SMITTER? Patienter med skoldkopper smitter via luften fra 2 døgn før første synlige skoldkop til og med det tidspunkt, hvor samtlige skoldkopper (blærer) er skorpedækkede.

4 6 7 Patienter med helvedesild (herpes zoster) smitter med skoldkoppevirus ved direkte kontakt med udslættet, indtil alle blærer er skorpedækkede, og nye udslæt ikke er udviklet i 2 døgn. Man smitter ikke, hvis udbruddet kan tøjdækkes, og heller ikke, hvis man har været 2 døgn i behandling med aciclovir, og udslættet er i bedring og tørt alle steder uden væskefyldte blærer. Den ubeskyttede patient, der har været udsat for skoldkopper eller helvedes ild, kan potentielt smitte 5-28 dage efter smittedagen. Derfor skal ubeskyttede patienter, der har været udsat for skoldkoppevirus, isoleres fra andre børn, når de kommer på afdelingen. Hvis man får aciclovirbehandling kan man af-isoleres allerede efter 2 døgns behandling. Behandlingen skal fortsætte indtil 28 dage efter sidste mulige smittedag. Kræftsyge, der ikke er beskyttede mod skoldkopper, kan skoldkoppevaccineres med 2 vaccinationer med 6 ugers interval på et tidspunkt i behandlingen, hvor der ikke modtages intensiv kemoterapi. Herefter betragtes de som beskyttede og kan bevæge sig mere frit og blandt andet komme i skole, dagpleje eller institution. Kræftsyge, der udvikler vaccine-skoldkopper, skal isoleres og straks starte aciclovir-behandling. Hvis ikke-beskyttede søskende udsættes for skoldkopper, gives først forebyggende medicin til det kræftsyge barn, hvis skoldkopperne eventuelt bryder ud hos den smittede. Se i øvrigt Regler for søskende/besøgende. Hvis ikke-beskyttede søskende er udsat for smitte, betragtes de først som smitsomme fra 5 dage efter udsættelse for smitte og fra 2 dage før, de udvikler skoldkopper. Skoldkoppeudslæt efter vaccination smitter fra første symptom på skoldkopper og kun ved direkte kontakt. FOREBYGGENDE BEHANDLING Den ikke-beskyttede kræftsyge: Børn og unge, der ikke har haft skoldkopper, og som ikke er skoldkoppe-vaccinerede, er i risiko for at udvikle svær skoldkoppesygdom efter udsættelse for skoldkoppevirus. Det er derfor vigtigt at henvende sig telefonisk til afdelingen for at få forebyggende medicin, hvis barnet/den unge har været udsat for skoldkopper. Forebyggende behandling med aciclovir eller valaciclovir anbefales efter smitte også i 3-6 måneder efter behandlingsafslutning samt efter lokal anbefaling. MÆSLINGER Mæslinger er en meget smitsom børnesygdom, der kan have et alvorligt sygdomsforløb hos ubeskyttede kræftsyge. Hvis man har fået mæslingevaccination (MFR-vaccination) eller har været syg med mæslinger, er man beskyttet mod at få mæslinger. I Danmark er størstedelen af befolkningen beskyttet mod mæslinger enten ved MFR-vaccination eller efter mæslingesygdom. At størstedelen af befolkningen er beskyttet mod mæslinger modvirker spredning af mæslingevirus. Derved beskyttes kræftsyge, der ikke er MFR-vaccinerede, mod at blive udsat for mæslingevirus. I Danmark er der kun enkelte tilfælde af mæslinger hvert år. FOREBYGGENDE BEHANDLING Hvis en ubeskyttet kræftsyg har været udsat for mæslinger, er det vigtigt at henvende sig telefonisk til afdelingen for at få forebyggende behandling mod mæslinger.

5 8 9 Ved udsættelse for smitte med mæslinger gives immunglobulin så tidligt som muligt og helst indenfor 3-6 dage. Behandlingen giver beskyttelse i ca. 4 uger. MFR-vaccinen, der er en levende vaccine, må ikke anvendes som forebyggelse af mæslinger hos kræftsyge børn. SKOLDKOPPEVACCINATION Kræftsyge, der ikke er beskyttede mod skoldkopper, kan vaccineres mod skoldkopper med 2 vaccinationer med 6 ugers interval på et tidspunkt i behandlingen, hvor der ikke modtages intensiv kemoterapi. Herefter betragtes de som beskyttede. VACCINATIONER Nogle sygdomme kan forebygges ved vaccination, enten af patienten selv og/eller af andre i husstanden. Ved at vaccinere søskende og andre i husstanden kan man i nogen grad beskytte den kræftsyge mod at få overført den sygdom, vaccinen beskytter imod. INFLUENZAVACCINATION Årlig influenzavaccination anbefales til kræftsyge samt deres hustand. Det er bedst at blive vaccineret forud for influenzasæsonen i september/oktober, men diagnosticeres man med kræftsygdom efterfølgende, bør der gives influenzavaccine indtil 1. maj. Skoldkoppe-vaccinerede kan i enkelte tilfælde udvikle vaccine-skoldkopper. De smitter kun ved direkte kontakt, og forebyggelse mod skoldkopper til ikke-beskyttede anbefales kun, hvis der har været direkte kontakt med vaccine-udslættet. Forældre skal derfor efter vaccinationen holde øje med udslæt. Hvis barnet udvikler vaccine-skoldkopper efter 1. vaccination, undlades 2. vaccination, idet barnet da regnes for beskyttet. Barnet må starte i pasningsordning, når 2. vaccination er givet, alternativt efter evt. vaccine-skoldkopper er skorpedækkede og tørre. Hvis en vaccineret kræftsyg udvikler vaccine-skoldkopper, sættes personen i aciclovir-behandling, indtil udslættet er væk. Børn i alderen 6 måneder til og med 8 år, som ikke tidligere er vaccinerede mod influenza, skal have to vaccinationer med mindst fire ugers interval. Børn fra 9 år, eller som tidligere er vaccinerede mod influenza, gives kun én vaccination. LEVENDE, SVÆKKEDE VACCINER Kræftsyge må tidligst 1 år efter afsluttet behandling vaccineres med levende vacciner, da levende vacciner er en svækket variant af virus, der i nogle tilfælde kan give milde sygdomssymptomer, som kan være alvorlige for børn og unge med et nedsat immunforsvar. Vaccination af familiemedlemmer i husstanden foregår hos egen læge og er gratis. Det gælder MFR, BCG (tuberkulose), gul feber, japansk hjernehindebetændelse og kapselvaccine mod tyfus. Skoldkoppevaccine er også en levende om end svækket vaccine, men kan benyttes som angivet ovenfor.

6 10 11 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMETS VACCINER DIFTERI-TETANUS-KIGHOSTE-POLIO-HIB, PNEUMOKOK OG HPV Vaccination med disse dræbte vacciner kan gives når som helst i behandlingsforløbet, for de dræbte vacciner kan ikke dele sig i kroppen. Ofte giver vacciner givet under behandlingen dog ikke optimal beskyttelse, hvorfor vaccinationsprogrammet sædvanligvis vil blive afbrudt og genoptaget 6-12 mdr. efter afsluttet behandling. MFR Patienter, som modtager kemoterapi, må ikke vaccineres mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR), da det er en levende vaccine. Hvis den kræftsyge ikke er vaccineret mod mæslinger og hans/hendes søskende ikke har haft mæslinger, tilrådes MFR-vaccination af søskende over 1 år. MFR-vaccinen smitter ikke. EFTER STAMCELLETRANSPLANTATION Se selvstændig vejledning. ISOLATION PÅ STUEN Børn og unge, som udviser tegn på smitsom sygdom (hoste, udslæt, diarré m.m.), skal være isolerede på stuen for at undgå, at andre indlagte børn og unge smittes. Personalet skal bære handsker og kittel, når de er i fysisk kontakt med det formodede syge barn, og håndhygiejnen skærpes. Ved smitsomme luftvejsinfektioner anvender personalet også maske. I visse tilfælde skal pårørende også bære kittel, og ved nogle infektioner skal forældre isoleres på stuen med barnet/den unge. Isolation på stuen ophæves efter lægefaglig vurdering. Afdelingens personale vejleder i forholdsregler under isolation (håndhygiejne, brug af kittel m.m.) FÆRDEN PÅ HOSPITALET UDEN FOR AFDELINGEN Børn og unge, som ikke er i skærpet smittebeskyttelse, må frit færdes på hospitalet efter afdelingens retningslinjer og benytte elevator uden brug af maske. Hospitalets kiosk og cafeteria må dog kun besøges, hvis barnet/den unge er beskyttet mod skoldkopper. SMITTEBESKYTTELSE OG ISOLATIONSREGLER UNDER INDLÆGGELSE Som tidligere beskrevet har kræftpatienter øget risiko for infektioner. Det er derfor nødvendigt at beskytte de kræftsyge børn/unge mod smitsomme sygdomme. Børn og unge i skærpet smittebeskyttelse skal bære maske, når de færdes uden for afdelingen (elevator, andre afdelinger mv.), og de må ikke færdes i hospitalets kiosk eller cafeteria. Derudover benyttes masker kun af børn og voksne (inkl. personale) ved luftvejssymptomer (forkølelse, hoste) eller forkølelsessår. Maske benyttes ikke udendørs.

7 12 13 PATIENTHOTEL, RONALD MCDONALD HUS OG TRYGFONDENS FAMILIEHUS Børn og unge i skærpet smittebeskyttelse skal bære maske ved ophold i fællesarealer i patienthotellet, Ronald McDonald Hus og TrygFondens Familiehus. SAMVÆR MED ANDRE BØRN OG UNGE Oversigt over samvær med andre børn og unge uden for hospitalet Alle børn og unge i behandling for en kræftsygdom må lege med/være sammen med andre børn og unge, som er raske, dvs. uden symptomer som feber, hoste, børnesår, diarré eller opkast. SVØMMEHAL OG HAVBAD STANDARD STANDARD SKÆRPET SKÆRPET SMITTE- SMITTE- SMITTE- SMITTE- BESKYTTELSE BESKYTTELSE BESKYTTELSE BESKYTTELSE OG CVK OG IV-PORT OG CVK OG IV-PORT Svømmehal NEJ JA NEJ NEJ Hvis de er beskyttet mod skoldkopper AKTIVITET STANDARD SKÆRPET SMITTEBESKYTTELSE SMITTEBESKYTTELSE Skole/SFO fra JA NEJ første udskrivelse Der kan dog være individuelle hensyn Dagpleje/institution JA NEJ Hvis de er beskyttet Skal passes i hjemmet mod skoldkopper eller i beskyttet dagpleje Biograf, teater JA NEJ Hvis de er beskyttet mod skoldkopper Diskotek eller lignende JA NEJ Havbad NEJ JA NEJ JA Børn og unge med gastrostomisonde (PEG/knap) må gerne bade i svømmehal og i havet, hvis huden omkring sonden er hel og tør, og ovenstående retnings linjer følges. Børn og unge må gerne bade i havet, selv om de ikke er beskyttede mod skoldkopper. SÆRLIGE FORHOLD I HJEMMET Ved udførelse af større renovationsarbejder i hjemmet er der risiko for, at barnet/ den unge udsættes for skimmelsvampesporer. Det bør undgås. Børn og unge i behandling for kræft bør ikke opholde sig i rum med synlig skimmelsvamp. De bør heller ikke færdes i stalde og lader. Husdyr (kæledyr): Ingen forholdsregler, såfremt dyret er rask og ikke slikker barnet/den unge i ansigtet eller kradser barnet/den unge.

8 14 15 TRANSPORT TIL OG FRA HOSPITALET Børn og unge i skærpet smittebeskyttelse og børn, der ikke er beskyttede mod skoldkopper, skal altid have solo-transport. Solo-transport ophører, når der skiftes til standard smittebeskyttelse, og barnet/ den unge er beskyttet mod skoldkopper. Tidspunktet for dette afgøres af den behandlingsansvarlige læge. Når der ikke længere skal benyttes solo-transport, kan der ved planlagte besøg på hospitalet benyttes egen bil, bus, tog eller almindelig hospitalstransport. SOM HOVEDREGEL GÆLDER FØLGENDE: Bor man mere end 50 km fra behandlingsstedet, har man ifølge Sundhedsloven ret til befordring eller refundering af udgifter til transport, men ikke nødvendigvis ret til solo-transport (kun i ovennævnte tilfælde). Bor man indenfor 50 km, skal man selv sørge for transport enten i egen bil eller med offentlige transportmidler. REGLER FOR SØSKENDE/BESØGENDE Søskende med symptomer på smitsom sygdom må ikke komme i afdelingen. Søskende kan fortsætte i sædvanlig institution og må gerne benytte institutionen, selvom der har været tilfælde med skoldkopper. Skoldkoppevaccination af søskende kan ske via egen læge efter gældende anbefalinger, dvs. 2 vaccinationer. Nyligt vaccinerede søskende skal ikke isoleres fra afdelingen, medmindre de har udslæt. Søskende, som har været udsat for smitte med skoldkopper eller mæslinger, må komme i afdelingen, hvis de har haft disse sygdomme eller er vaccinerede mod dem. Afdelingen skal kontaktes, hvis der er mistanke om, at en ikke-beskyttet søskende har været udsat for én af de sygdomme, som patienten ikke må få (fx skoldkopper eller mæslinger). Søskendes legekammerater skal være raske, når de kommer i hjemmet. Ved feber eller andet, som gør, at der ikke kan benyttes offentlige transportmidler, bestiller afdelingen en transport uanset afstanden til hospitalet. BESØGENDE PÅ AFDELINGEN Andre børn og unge, fx fætre, kusiner, legekammerater og venner, må komme på besøg, når de følger samme forholdsregler vedrørende smitsomme sygdomme, som gælder for søskende. Antal besøgende bør begrænses til få personer ad gangen, og besøget skal være til glæde for barnet/den unge.

9 Børnecancerfonden Dampfærgevej 22 Postboks København Ø t: m: w: boernecancerfonden.dk

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.

RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1. RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6 Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 Velkommen til afsnit H6 Tillykke med jeres barn! H6 er et mor/barn-afsnit med plads til 12-14 syge, nyfødte børn og deres mødre samt 6 halvintensive

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)

Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet

Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet CIRKULÆRE OM FORHOLDSREGLER MOD SMITSOMME SYGDOMME I DAGPLEJEHJEM SAMT I DAG- OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN. Nr. 188 1. I samråd med Landslægen i Grønland

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 OUH Odense Universitetshospital Velkommen til afsnit H6 Generelle informationer Tillykke med jeres barn! Denne pjece er lavet for at give en kort

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09. SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Influenzavaccination 2015

Influenzavaccination 2015 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Influenzavaccination 2015 Dato 1. oktober 2015 Svar på hyppigt stillede spørgsmål vedrørende vaccination mod influenza Som bekendt er influenzavaccination ikke en del

Læs mere

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Må det syge barn komme

Må det syge barn komme Må det syge barn komme i dagpleje? Hvis et barn sygt har dagplejen ikke lov til at modtage det. Læs i denne fold hvornår dagplejen igen åben for børn, d har været syge. Hvis dit barn sygt har dagplejen

Læs mere

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet.

VACCINATION. Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. VACCINATION Praktisk gennemgang vedr. vaccination. Interval mellem vaccinerne Tilpasning af børn vaccineret i udlandet. Risiko-børn Undervisning for almen praksis september 2015 Lisbet Krause Knudsen Afdelingen

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Rene ord om Rene hænder

Rene ord om Rene hænder Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Supplerende forholdsregler ved diarré

Supplerende forholdsregler ved diarré Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

1.1. Opgavesæt T. FVU-læsning. 1. august - 31. december 2007. Forberedende Voksenundervisning

1.1. Opgavesæt T. FVU-læsning. 1. august - 31. december 2007. Forberedende Voksenundervisning 1.1 Opgavesæt T FVU-læsning 1. august - 31. december 2007 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema om barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003

Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema om barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003 0 + IP.nr.: Int.nr.: Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003 0 + + 0 Til mødre i undersøgelsen: Børns

Læs mere

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Hvad er aids! Aids er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes hiv (human immundefekt virus). Dette virus ødelægger organismens

Læs mere

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2015 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt

Læs mere

Svamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure.

Svamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. Svamp De færreste er klar over, at svamp kan smitte. 15% af befolkningen har fodsvamp, og mange har svamp i skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. svamp

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014

Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 Børnevaccinationsprogrammet ÅRSRAPPORT 2014 2016 Børnevaccinationsprogrammet Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Efter mulig smitte med hiv

Efter mulig smitte med hiv Patientinformation Efter mulig smitte med hiv - information om forebyggende behandling Infektionsmedicinsk Afdeling Q Du har haft et uheld, hvor du med stor sandsynlighed er blevet udsat for smitte med

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn

Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det er vigtigt, at dit barn

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere