At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006
|
|
- Marianne Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND
2 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden om valg, valgbarhed og beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere. Sikkerhedsgruppen er en del af virksomhedens sikkerhedsorganisation. På små virksomheder kan sikkerhedsorganisationen blot bestå af en enkelt sikkerhedsgruppe, mens der på store virksomheder kan være mange sikkerhedsgrupper med flere sikkerhedsudvalg og hovedsikkerhedsudvalg (1). Arbejdsgiveren og de ansatte i en virksomhed kan indgå en aftale om at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på en anden måde, end det er beskrevet i denne vejledning. Muligheden herfor er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning om aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (2). 1. Sikkerhedsgruppen Sikkerhedsgruppen er krumtappen i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Det er herfra, at alt arbejde om arbejdsmiljø i virksomheden eller en del af virksomheden bør udgå. En sikkerhedsgruppe består af to personer: Arbejdslederen for en afdeling/ar - bejds område og en sik kerhedsrepræsentant, der er valgt blandt og af de ansatte i den sam me afdeling/ar bejds område. Sikkerhedsgruppen skal oprettes inden for velafgrænsede afdelinger/arbejds - områder, uanset hvilke og hvor mange faggrupper der er repræsenteret i afdelingen/ar bejds området. Det er hovedreglen, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe for hver afdeling/ar bejdsområde jf. afsnittet om, hvornår der skal oprettes sikkerhedsgruppe. Der gælder særlige regler for midlertidige og skiftende arbejdssteder herunder bygge- og anlægsarbejde (3) samt for lastning og losning af skibe. 2. Arbejdslederen Arbejdslederen er et vigtigt element i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og udgør den ene halvdel af sikkerhedsgruppen. Samtidig er det arbejdslederen, der har kontakten til de ansatte i det daglige og overblik over det arbejde, der udføres i virksomheden.
3 3 Det er en forudsætning for, at virksomhedens arbejdsmiljøarbejde fungerer effektivt, at arbejdslederen medvirker positivt. Derfor er det vigtigt hvis der er flere muligheder at det er den arbejdsleder, der har den daglige kontakt til de ansatte, der indgår i sikkerhedsgruppen. Hvis der er flere arbejdsledere, der kan komme i betragtning til den samme sikkerhedsgruppe, skal de aftale indbyrdes, hvem der indgår i sikkerhedsgruppen. Hvis de ikke kan blive enige, udpeger arbejdsgiveren en arbejdslederrepræsentant til sikkerhedsgruppen. En arbejdsleder er en ansat, der bruger mindst halvdelen af sin arbejdstid på at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller dele heraf på arbejdsgiverens vegne. Arbejdslederen kan således godt deltage i det praktiske arbejde i virksomheden, når den væsentlige del af tiden går med at lede eller føre tilsyn. Definitionen indebærer, at det er omfanget af ledelsesopgaverne og ikke stillingsbetegnelsen der bestemmer, om en person er arbejdsleder eller ansat. Fx kan en pedel på én skole være arbejdsleder, mens pedellen på en anden skole er almindelig ansat, fordi han udfører ledelsesopgaver i mindre end halvdelen af arbejdstiden. Hvis der er tvivl, må der foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en arbejdsleder eller en ansat i relation til arbejdsmiljølovgivningen. En arbejdsleder må ikke stilles ringere på grund af sit arbejdsmiljøarbejde og de aktiviteter, der udføres i forbindelse hermed. En arbejdsleder, der er medlem af en sikkerhedsgruppe, kan efter udløbet af en eventuel prøvetid ikke uden videre afskediges, hvis afskedigelsen er begrundet i arbejdsmiljøarbejdet. Afskedigelsen skal først forhandles af organisationerne. Forhandlingen skal foregå efter reglerne på det pågældende overenskomstområde eller behandles efter funktionærlovens regler om forhandling og mægling. Både forhandling og mægling skal fremmes mest muligt. 3. Sikkerhedsrepræsentanten De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant, som skal repræsentere dem i sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsrepræsentanten adskiller sig fra tillidsrepræsentanten på to væsentlige områder. For det første er sikkerhedsrepræsentanten valgt af alle ansatte i en afdeling/ arbejds område, mens tillidsrepræsentanten kun er valgt af de ansatte på et fagligt afgræn set område. I små virksomheder, hvor der kun er én sikkerhedsrepræsentant, er denne således valgt af alle ansatte uanset om de arbejder
4 4 på kontor, i produktionen eller gør rent og uanset deres faglige tilhørsforhold. Det er meget vigtigt, at sikkerhedsrepræsentanten gør sig dette klart og endnu mere vigtigt, hvis sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten er én og samme person. For det andet kan sikkerhedsrepræsentanten ikke væltes af kollegerne lige som til lidsrepræsentanten. Sikkerhedsrepræsentanten sidder valgperioden ud og kan hel ler ikke selv nedlægge sit hverv med den konsekvens, at der skal vælges en ny. Kun hvis sikkerhedsrepræsentanten forlader virksomheden eller er fraværende i en længere periode, skal der vælges en ny sikkerhedsrepræ - sentant. Der kan dog altid vælges en ny sikkerhedsrepræsentant, hvis parterne på virksomheden er enige om det. Også ansatte på beskyttede værksteder og ansatte i beskæftigelses- og aktiveringsprojekter, produktionsskoler o.l. skal være omfattet af en sikkerhedsgruppe (4). 4. Hvem kan vælges som sikkerhedsrepræsentant? Hvem der kan vælges som sikkerhedsrepræsentant, afgøres normalt efter reglerne om valg af tillidsrepræsentant på det pågældende eller tilsvarende overenskomstområde. Tillidsmandsreglerne indeholder typisk særlige bestemmelser om anciennitet, kvalifikationer mv. Der kan i overenskomster være opstillet forskellige krav, der skal opfyldes, for at en person er valgbar. Selv om man har ret til at deltage i valget, er dette ikke ensbetydende med, at man også kan vælges. At det er tillidsmandsreglerne, der bruges, udelukker ikke, at også uorganiserede an satte kan vælges til sikkerhedsrepræsentant. Det gælder både i virksomheder, hvor der udelukkende er ansat uorganiserede eller ansatte, der ikke er organiseret i den faglige organisation, der har overenskomst og i de tilfælde, hvor der både er ansat organiserede og uorganiserede medarbejdere. Brugen af tillidsmandsreglerne indebærer ikke, at der kan stilles krav om, at den valgte skal være medlem af en fagforening. Den samme person kan varetage hvervet som sikkerhedsrepræsentant og som tillidsrepræsentant, men valgene skal foregå særskilt. Man kan således ikke besætte begge funktioner ved ét valg.
5 5 5. Valg af sikkerhedsrepræsentant Sikkerhedsrepræsentanten vælges af alle ansatte i den afdeling/arbejdsområde, som sikkerhedsgruppen dækker. Begrebet alle ansatte skal tages bogstaveligt, idet også lærlinge, deltidsansatte, løst ansatte, afløsere, vikarer, praktikanter mfl. skal deltage i valget. Ansatte på kontor- og administrationsområdet samt butiksansatte, der er beskæftiget mindre end ti timer om ugen, har dog ikke valgret. Arbejdsgiveren, virksomhedsledere og arbejdsledere må ikke deltage i valget og er heller ikke valgbare til valget som sikkerhedsrepræsentant. Valgets resultat skal meddeles arbejdsgiveren. 6. Beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanten Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter på det pågældende eller tilsvarende faglige område. Sikkerhedsrepræsentanten må ikke stilles ringere på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet. Reglerne om valg af sikkerhedsrepræsentant, valgbarhed, valgenes gyldighed og sik kerhedsrepræsentantens beskyttelse følger de tillidsmandsregler, der er aftalt i overenskomsten på det pågældende område. Derfor skal uoverensstemmelser om sikkerhedsrepræsentantens beskyttelse afgøres ved fagretlig behandling. Det samme gælder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse, samt spørgsmål om brud på eller fortolkning af reglerne. Valget skal meddeles arbejdsgiveren. Beskyttelsen indtræder fra det tidspunkt, valgets resultat meddeles arbejdsgiveren, uanset om funktionen først indtræder senere. For organiserede sikkerhedsrepræsentanter skal valget tillige meddeles den faglige organisation. 7. Valgperiode og fravær Sikkerhedsrepræsentanten vælges for to år. Valgperioden kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte forlænges til fire år. I begge tilfælde kan sikkerhedsrepræsentanten genvælges.
6 6 Sikkerhedsrepræsentanten kan ikke frasige sig hvervet i valgperioden. Sker det alligevel, har de ansatte ikke ret til at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant. Der kan dog altid vælges en ny sikkerhedsrepræsentant, hvis arbejdsgiveren og de ansatte er enige herom. Omvendt ophører hvervet som sikkerhedsrepræsentant, hvis sikkerhedsrepræsentantens arbejdsfunktion i virksomheden, afdelingen, på arbejdsområdet eller på skifteholdet ophører. Tilsvarende ophører hvervet som sikkerhedsrepræsentant, hvis sikker heds re - præ sen tanten frivilligt eller ufrivilligt forlader virksomheden. Der er i så fald ret og pligt til at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant. Der kan også vælges en ny sikkerhedsrepræsentant, hvis den hidtidige sikkerhedsrepræsentant er fraværende fra virksomheden på grund af orlov, sygdom e.l., i en sammenhængende periode på mindst fire måneder. Der er altså ikke pligt til at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant, og hverken arbejdsgiveren eller de ansatte kan pålægges en sådan pligt. Det skal afgøres i et samarbejde mellem arbejdsgiveren og de ansatte, om muligheden for at vælge en ny sikkerhedsrepræsentant skal benyttes. I så fald kan den nye sikkerhedsrepræsentant vælges for den resterende del af valgperioden eller for en ny henholdsvis to eller fire-årig valgperiode. 8. Manglende sikkerhedsrepræsentant Det er vigtigt, at de ansatte vælger en sikkerhedsrepræsentant for at sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan fungere optimalt. Tilsvarende er det vigtigt, at de ansatte er motiverede og opfylder deres forpligtelse til at deltage. Det gælder ikke mindst ved udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV). APV-kravet træder i kraft den 1. januar Virksomhedens ledelse skal derfor gøre en stor indsats for at få de ansatte til at vælge sikkerhedsrepræsentant og dermed deltage i det organiserede i arbejdsmiljøarbejde. Hvis det ikke kan lykkes at få valgt en sikkerhedsrepræsentant, fungerer arbejdslederen alene. Det er også tilfældet, hvis sikkerhedsrepræsentanten er fraværende på grund af fx sygdom eller ferie. 9. Hvornår skal der oprettes en sikkerhedsgruppe? Der skal oprettes en sikkerhedsgruppe for velafgrænsede afdelinger eller arbejdslederområder, uanset hvilke og hvor mange fag der i øvrigt er repræsenteret i området. Der skal dog ikke oprettes sikkerhedsgruppe for arbejdslede-
7 7 re, der kun har arbejdsledere under sig. Angående definitionen på en arbejdsleder se afsnittet Arbejdslederen. Sikkerhedsgruppen består som nævnt af arbejdslederen for afdelingen/ar - bejdsom rå det og en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt blandt og af de ansatte i samme afdeling/arbejdsområde. En sikkerhedsgruppe kan imidlertid dække flere afdelinger/arbejdsområder. Flere afdelinger/arbejdsområder med mellem en og ni ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i forvejen eksisterende gruppe. Ansatte, der udelukkende eller hovedsageligt er beskæftiget med kontor- eller administrativt arbejde, kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe, uanset hvor mange ansatte der er. Som eksempel kan nævnes kontoret eller telefonsalgsafdelingen i en produktionsvirksomhed. Hvis der er flere end 50 ansatte, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper. Arbejdstilsynet vil dog normalt acceptere, at en sikkerhedsgruppe repræsenterer op til 100 ansatte, der udfører administrativt arbejde, hvis afdelingerne er samlet i samme bygning eller bygningskompleks. Virksomheder med geografisk adskilte afdelinger skal normalt oprette en sikkerheds gruppe i hver afdeling. I virksomheder med geografisk adskilte afdelinger med mindre end ti ansatte samt i virksomheder med kontorarbejde og administrativt arbejde kan der dog dannes fælles sikkerhedsgrupper for flere geografisk adskilte afdelinger. I så fald skal sikkerhedsgruppen have lejlighed til at udføre opsøgende arbejde i fornødent omfang. Sikkerhedsgruppen skal normalt gennemføre mindst to årlige besøg i hver afdeling. Det er en god ide at have en besøgsbog i afdelingen, hvori sikkerhedsgruppen anfører arten og omfanget af besøget. Herudover skal de ansatte altid have adgang til at kontakte sikkerhedsgruppen. 10. Sikkerhedsgruppe ved hjemmearbejde Ansatte, der udfører arbejdet i eget hjem, skal enten være omfattet af en sikkerhedsgruppe i virksomheden eller af en sikkerhedsgruppe, der er oprettet specielt for de hjemmearbejdende.
8 8 11. Sikkerhedsgruppe ved holddrift mv. Når arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Arbejdsgiveren og de ansatte har dog mulighed for at organisere arbejdsmiljøarbejdet på skifteholdene på en anden måde, hvis det er mere hensigtsmæssigt. Sikkerhedsorganisationen kan således tilpasses de former for skifteholdsarbejde, hvor skifteholdene er mere flydende, fordi det er forskellige ansatte, der møder på de enkelte hold fra gang til gang. Der skal dog oprettes en sikkerhedsgruppe på hvert hold, hvis arbejdet er af en særlig farlig karakter. De ansatte på skiftehold skal kunne kontakte deres sikkerhedsgruppe i arbejdstiden. Hvis ingen af sikkerhedsgruppens medlemmer er til stede, skal de ansatte til enhver tid kunne kontakte en person, der kan handle på arbejdsgiverens vegne i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. Der skal være skriftlige procedurer for, hvordan kontaktmuligheden sikres. Ved traditionel holddrift, med to eller tre faste hold, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe på alle hold, hvor der er mindst ti ansatte, hvis holddriftsperioden strækker sig over mindst seks uger. Hvis de ansatte er beskæftiget på forskellige tidspunkter uden at der er tale om egentlige skiftehold bør der afhængigt af det konkrete behov dannes en sikkerhedsgruppe for hvert arbejdsområde fx for rengøring når der er mindst ti ansatte på arbejde på samme tidspunkt. 12. Organisering af sikkerhedsgrupper Det er først og fremmest virksomhedens sikkerhedsorganisation, der skal tage stilling til, hvordan sikkerhedsarbejdet kan organiseres i den enkelte virksomhed. Det er derfor også sikkerhedsorganisationen, der i første omgang skal tage stilling til, om der kan dannes fælles sikkerhedsgrupper, eller om der kan ske tilslutning til en eksisterende gruppe. Ved vurderingen skal man tage hensyn til, at arbejdsmiljøarbejdet skal fungere så effektivt som muligt. Der skal således lægges vægt på afdelingernes/arbejdsområdernes art og størrelse samt på de fysiske og psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der er i forbindelse med ar bejdets udførelse. Der skal også lægges vægt på, hvilket arbejde der udføres i den enkelte afdeling, hvis det adskiller sig væsentligt fra det, der i øvrigt foregår i virksomheden, samt på karakteren af de fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer. Der er eksempler på, at der er oprettet selv - stændige sikkerhedsgrupper i afdelinger/ar bejdsområder med meget få ansatte, fordi arbejdet indebærer en stor risiko.
9 9 Det er en forudsætning, at der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte om organisering i fælles sikkerhedsgrupper. Hvis der er enighed i virksomhedens sikker hedsorganisation, vil Arbejdstilsynet almindeligvis ikke gribe ind. 13. Hvad er sikkerhedsgruppens opgave? Sikkerhedsgruppen skal arbejde for at løse de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer på det område, som gruppen dækker. Sikkerhedsgruppen skal løbende iagttage sikkerheden og sundheden for at forhindre, at der opstår pro blemer. Hvis virksomheden ikke har et sikkerhedsudvalg, skal sikkerhedsgruppen desuden varetage sikkerhedsudvalgets funktioner, herunder planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden. Hvis arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten ikke er til stede samtidig, varetager den tilstedeværende sikkerhedsgruppens opgaver. Der skal hurtigst muligt gives meddelelse til arbejdslederen eller sikkerhedsrepræsentanten, hvis der er foretaget foranstaltninger i deres fravær. 14. Planlægning Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på gruppens område. Det indebærer, at sikkerhedsgruppen skal inddrages ved plan lægning af: Ændring i arbejdets organisering Udvidelse eller ombygning af afdelingen Anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler herunder indførelse af ny teknologi Indkøb af stoffer og materialer herunder overvejelser om mulighed for at bruge mindre farlige stoffer. Når en virksomhed fx skal bygge nye lokaler, skal sikkerhedsgruppen inddrages allerede i projekteringsfasen. På den måde kan man undgå, at arbejdsmiljøproblemer, der kunne være forudset og løst i selve byggeriet, skal løses på et senere tidspunkt. Sikkerhedsgruppen skal inddrages ved sikring af, at arbejdsprocesser, arbejdsstedet, tekniske hjælpemidler samt arbejdet med stoffer og materialer tilpasses den enkelte ansatte. Det er vigtigt, at sikkerhedsgruppen inddrages ved planlægningen af den enkelte ansattes arbejdsfunktioner.
10 Kontrol Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sund hedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Herunder skal gruppen kontrollere, at arbejdet, arbejdsprocesser og -metoder er tilrettelagt og bliver udført fuldt forsvarligt at stoffer og materialer kun bruges ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de ansatte mod unødige påvirkninger fra støj, støv, stråling og kulde mv. at de ansatte får en effektiv oplæring og instruktion at maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler er indrettet og bruges på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Sikkerhedsgruppen har normalt ingen opsøgende funktion i forhold til arbejde, som udføres i den ansattes hjem, hvis arbejdet kun udføres i begrænset omfang. 16. Arbejdspladsvurdering Formålet med at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV) (5) er at sikre: At virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer At virksomheden arbejder systematisk og løbende med at løse problemerne. Arbejdspladsvurderingens omfang afhænger bl.a. af, hvor kompliceret arbejdsmiljøforholdene er, arbejdets art samt virksomhedens størrelse og organisering. APV ens omfang afhænger også af de tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer samt arbejdsmetoder og -processer, som virksomheden bruger. Sikkerhedsgruppens medlemmer er nøglepersoner i forhold til arbejdet med arbejds pladsvurderingen. Sikkerhedsgruppen skal inddrages i APV-arbejdet på det område, som gruppen dækker herunder deltage i: Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøforholdene Vurdering af arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne Prioritering og opstilling af handlingsplan Gennemførelse og opfølgning af handlingsplan.
11 Undersøgelser Sikkerhedsgruppen skal deltage i undersøgelser af ulykker, forgiftninger, sundhedsskader og tilløb hertil samt anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Det er vigtigt, at sikkerhedsgruppen inddrages allerede ved tilløb til arbejdsulykker, så der kan træffes foranstaltninger, inden skaden sker. Når skaden er sket, skal sikkerhedsgruppen søge at sikre, at den samme situation ikke opstår igen. Sikkerhedsgruppen skal i denne forbindelse have adgang til alt materiale om arbejdsulykker mv. 18. Beskyttelse af de ansatte Sikkerhedsgruppen skal imødegå risici i forbindelse med de arbejdsmiljøproblemer, der opstår. Hvis risikoen ikke kan forhindres på stedet, skal sikkerhedsgruppen indberette problemet til arbejdsgiveren/sikkerhedsudvalgets formand. Hvis sikkerhedsgruppen bliver opmærksom på forhold, der indebærer en overhængende, betydelig fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed, skal sikkerhedsgruppen søge at afværge faren og om nødvendigt standse arbejdet. Hvis sikkerhedsgruppen har standset arbejdet, skal det omgående meddeles til arbejdsgiveren med en beskrivelse af årsagen, idet ansvaret for arbejdsmiljøforholdenes lovlighed påhviler arbejdsgiveren. Det er kun i disse situationer, at sikkerhedsgruppen kan gå ud over den beslutningskompetence, som gruppen er tillagt af arbejdsgiveren. Sikkerhedsgruppen skal deltage i alle aktiviteter om beskyttelse af de ansatte. Det indebærer, at sikkerhedsgruppen skal inddrages i alt, hvad der vedrører afdelingens/arbejdsområdets arbejdsmiljøarbejde. En stor del af denne inddragelse sker i et samarbejde med dem, der deltager i arbejdsmiljøarbejdet på virksomheden, og med eksterne arbejdsmiljøaktører. Hvis virksomheden har et sikkerhedsudvalg, skal kontakten med eksterne arbejdsmiljøaktører koordineres gennem sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsgruppen skal påvirke den enkelte ansatte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. Sikkerhedsgruppen skal i den forbindelse sørge for, at de ansatte bliver orienteret om de bestemmelser om arbejdsmiljø, der gælder for deres arbejde.
12 Samarbejde Hvis der er et sikkerhedsudvalg i virksomheden, er sikkerhedsgruppen kontaktled mellem de ansatte og sikkerhedsudvalget (6). Sikkerhedsgruppens kontakt til sikkerhedsudvalget er nødvendig og afgørende for, at både sikkerhedsgruppen og -ud val get kan løse deres arbejdsopgaver. Sikkerhedsgruppen skal generelt holde sikkerhedsudvalget underrettet om arbejdsmiljømæssige forhold på gruppens område og orientere udvalget om sit arbejde. Hvis der ikke er et sikkerhedsudvalg i virksomheden, skal sikkerhedsgruppen/grup perne varetage de opgaver, der ellers ville høre under sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsgruppen skal have adgang til oversigter og rapporter over arbejdsulykker i virksomheden herunder kopi af indsendte ulykkesanmeldelsesblanketter samt alle relevante oplysninger til brug for arbejdspladsvurderingen. Sikkerhedsgruppen skal inddrages i samarbejde med eksterne arbejdsmiljørådgivere herunder bedriftssundhedstjenesten. Sikkerhedsgruppen kan fremsætte forslag til sikkerhedsudvalget om nye opgaver for arbejdsmiljørådgivere. Sikkerhedsgruppen kan ikke selvstændigt rekvirere en arbejdsmiljørådgiver, medmindre det er aftalt på arbejdspladsen. Gruppen skal desuden: Hjælpe udvalget med at kortlægge arbejdsmiljøet inden for gruppens område Komme med forslag til forbedringer Give forslag til løsninger og prioritere løsningsforslagene Deltage i udvalgets inspektioner af afdelingen Deltage i de sikkerhedsmøder, sikkerhedsudvalget holder med grupperne. 20. Kontakt mellem sikkerhedsgruppe og ansatte De ansatte skal have mulighed for regelmæssig kontakt med deres sikkerhedsgruppe. Hvis en sikkerhedsgruppe dækker mange ansatte, der arbejder forskellige steder enten alene eller i små grupper fx ved hjemmehjælp, rengøring, renovation, transport o.l. må der træffes særlige foranstaltninger, der sikrer en god kontakt. Ved skiftehold, overarbejde e.l., hvor sikkerhedsgruppen ikke er til stede, skal det sikres, at de ansatte har mulighed for at tilkalde en ansvarlig repræsentant for virksomheden. Det vil sige en person, der kan handle på arbejdsgiverens vegne i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål. De ansatte skal kende denne mulighed.
13 Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter skal være tilmeldt en arbejdsmiljøuddannelse senest fire uger efter, at de er tiltrådt som henholdsvis arbejdslederrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant i en sikkerhedsgruppe (7). Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført senest otte måneder efter de er tiltrådt, hvis de pågældende ikke tidligere har gennemført en arbejdsmiljøuddannelse. Hvis en ansat, der har gennemført den 30-timers arbejdsmiljøuddannelse, bliver medlem af en sikkerhedsgruppe, der er omfattet af den 37-timers arbejdsmiljøuddannelse, behøver vedkommende ikke at gennemføre en ny arbejdsmiljøuddannelse, hvis vedkommende har fungeret i en sikkerhedsgruppe på kontor- og administrationsområdet i mindst et halvt år arbejdsgiveren sørger for, at vedkommende får det nødvendige branchekendskab til at kunne indgå i sikkerhedsorganisationen. Jens Jensen
14 Læs Arbejdstilsynets vejledninger om: (1) Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (2) Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (3) Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge og anlægsarbejde (4) Sikkerhedsudvalg Arbejdstilsynet Imaneq 18 Postboks Nuuk Telefon Telefax e-post
A RBEJDSMILJØUDVALGET S
Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds
Læs mereAt-VEJLEDNING. GL.6.4 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde GRØNLAND
At-VEJLEDNING GL.6.4 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om de særlige regler,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.1 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om, hvordan virksomhederne skal organisere deres sikkerheds- og sundhedsarbejde. Vejledningen
Læs mereBekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)
BEK nr 1504 af 15/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 1129/1079-0017 Senere ændringer til
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.5 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om de muligheder, der er for at indgå aftale om at fravige reglerne om virksomhedernes
Læs mereBekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)
Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,
Læs mereSikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe
GÆLDENDE Sikkerhedsarbejde Kapitel XI af 1. september 2013 Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe Regel 1 Anvendelse og definitioner 1 I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning,
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.
Område: Human Resources Udarbejdet af: Niels Jørgen Rønje Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Niels.Jorgen.Ronje@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631753 Dato: 19. marts 2009 Notat
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2-1 Maj 2011 - Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts
Læs mereF.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste
At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereSikkerhedsarbejde om bord i skibe
Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2
At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,
Læs mereSamarbejde om sikkerhed og sundhed. ved offshore olie- og gasaktiviteter mv.
Samarbejde om sikkerhed og sundhed ved offshore olie- og gasaktiviteter Denne vejledning beskriver reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed for alle arbejdsgivere og ansatte ved offshore olie- og
Læs mereGenerel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole
Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereForretningsorden for arbejdsmiljøorganisationen. i DEAS A/S. AM-udvalg I, Ejendomme, Butikscentre, Facility Services og Kantine
Forretningsorden for arbejdsmiljøorganisationen i DEAS A/S AM-udvalg I, Ejendomme, Butikscentre, Facility Services og Kantine 12-113953 Side 1 af 6 rev. 04-01-2016 Indhold: 1 Formål... 3 2 Struktur...
Læs mereBekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland
Bekendtgørelse nr. 0 af 15. december 2005 Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland I medfør af 3 a, 4, 7, 15, 56 og 67 i lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereArbejdsmiljøaftale for Hoved-MEDudvalget for administrationen inklusive Regional Udvikling
Arbejdsmiljøaftale for Hoved-MEDudvalget for administrationen inklusive Regional Udvikling Aktiviteter til styrkelse af arbejdsmiljøet 1. Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes med henblik
Læs mereRetningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund
Regionshuset Horsens HR Fysisk Arbejdsmiljø Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereAFSKRIFT. Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 1
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Januar 2005 J.nr. APV1110-165923 AFSKRIFT Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 1 1 Bekendtgørelsen indeholder
Læs mereEt udvalg af nævnets afgørelser er medtaget som en del af årsberetningen.
Arbejdsmiljøklagenævnet Årsberetning 2005 Indhold Indhold...1 Forord...2 Præsentation af Arbejdsmiljøklagenævnet...3 Udvalgt emne fra klagenævnets sager...4 Arbejdsmiljøreformens betydning for Arbejdsmiljøklagenævnets
Læs mereAlle virksomheder har de samme arbejdsmiljøopgaver, som skal løses i samarbejde mellem arbejdsgiver, de ansatte og eventuelle arbejdsledere.
Alle virksomheder har de samme arbejdsmiljøopgaver, som skal løses i samarbejde mellem arbejdsgiver, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. I virksomheder med over 10 ansatte skal samarbejdet foregå i
Læs mereAt-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse
Læs mereAftale om medindflydelse og medbestemmelse Rudersdal Kommune
Aftale om medindflydelse og medbestemmelse Rudersdal Kommune Kapitel 1 Aftalens område, formål m.v. 1 Område Stk. 1. Aftalen gælder for alle ansatte i Rudersdal Kommune herunder selvejende dag- og døgninstitutioner,
Læs mereVirksomheder uden ArbejdsMiljøOrganisation:
De nye regler om virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed er blevet til efter et trepartssamarbejde mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter i 2009. De grundlæggende regler om arbejdsmiljøorganisationens
Læs mereNotat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning
Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken
Læs mereArbejdsmiljø. - tillæg til standardbetingelser
Arbejdsmiljø - tillæg til standardbetingelser Gældende for leverandører og underentreprenører November 2013 Generelt Nisgaard + Christoffersen A/S (N+C) vil have et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006,
Læs mereBEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED
BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006,
Læs mereBEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED
BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.5-1 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereSLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX
SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2
Læs mereArbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006. Denne At-vejledning
Læs mereFAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007
JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst
Læs mereIndhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Vejledning om arbejdsmiljø for præster Dato: 29. juni 2018 Sagsbehandler Marlene Dupont Indhold 1. Indledning... 2 2. Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet... 2 3. Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø)
Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) I medfør af 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010,
Læs mereArbejdsmiljøuddannelsen
2010 Arbejdsmiljøuddannelsen Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse Grundlæggende uddannelse for arbejdsmiljø-/sikkerhedsorganisationens medlemmer. Opbygget på baggrund af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens
Læs mereen nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5
Læs mereBekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe (Arbejdsmiljø i skibe) 1)
BEK nr 845 af 25/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2018009288 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om bygherrens pligter
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om bygherrens pligter I medfør af 31, stk. 3 og 4, 56, 67 i, lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner
Læs mereBekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,
Læs mereTandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Læs mereCIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen
Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...
Læs mereSikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen
Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte At-vejledning F.3.2-1
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte. At-vejledning F.3.3-1
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
Læs mereFra museskader til stress
Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og
Læs mereForebyg arbejdsulykker!
Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet
Læs mereIndholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7
1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010
Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mereHH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.
HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse for SDE 2013-2016
Arbejdsmiljøredegørelse for SDE 2013-2016 Indhold 1. Arbejdsmiljøsystemet... 2 2. Arbejdsmiljøpolitik... 2 3. Konkrete mål og handlingsplan for arbejdsmiljøet på SDE 2013-2016... 4 4. Overordnet beskrivelse
Læs mereMSSM 2011 Sikkerhedsorganisationen, hvad sker der, og hvad kan du gøre?
MSSM 2011 Sikkerhedsorganisationen, hvad sker der, og hvad kan du gøre? Hvordan understøtter arbejdsmiljøreglerne rederiernes sikkerhedsorganisation Kontorchef Per Sønderstrup, Center for Maritime Regulering,
Læs mereBilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer
Læs mereA RBEJDSP LADSV URDERING FOR SKOVBRUG
BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR JORDBRUGET EN GENNEMGANG OG VURDERING AF VIRKSOMHEDENS ARBEJDSMILJØFORHOLD Denne vejledning er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Vejledningen kan købes hos Arbejdsmiljøfondets
Læs mereVaskerier og renserier
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som
Læs mereAt-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1
At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereAt-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler
At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs merearbejdsmiljøorganisationen
GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som
Læs mereBekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 1)
LBK nr 1072 af 07/09/2010 Gældende (Arbejdsmiljøloven) Offentliggørelsesdato: 18-09-2010 Beskæftigelsesministeriet S enere ændringer til forskriften LOV nr 1538 af 21/12/2010 LOV nr 597 af 14/06/2011 LOV
Læs mereFysioterapeutklinikker og kiropraktorer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereBekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 1201 af 23/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000172 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAt-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2
At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mere10.5 Sikkerhed og sundhed
HR Jura Forlaget Andersen 10.5 Sikkerhed og sundhed Af advokat Kåre Wanscher, MAQS Law Firm kaw@dk.maqs.com Indhold Denne artikel omhandler bestemmelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereI det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse
Læs mereLANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereLov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Påbud om forsvarlig anvendelse af CE mærket maskine på grund af klemningsrisiko
Nyhedsbrev nr. 10/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i november måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant hvad så?
Marts 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Arbejdsmiljørepræsentant hvad så? Politisk ansvarlig Inger Bolwinkel Redaktion Erik Nygaard/FOA faglig Layout Joe Anderson Illustrator Rasmus Bregnhøi Tryk FOAs
Læs mereMED-strukturen i Børn og Unge omfatter en række MED-udvalg, som dækker hver sin del af organisationen. Fælles for alle MED-udvalg gælder følgende:
Indledning Denne aftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Børn og Unge er indgået på grundlag af Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, der er indgået mellem de centrale overenskomst- og
Læs mereVejledning om unge. Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside:
Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet
Læs mereTobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien
Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereOverblik over den nye trepartsaftale
Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de
Læs mereHovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991
Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,
Læs mereIntroduktion, instruktion, oplæring og tilsyn
Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn Gode råd og værktøjer, når medarbejdere skal introduceres, instrueres, oplæres i virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
Læs mereVejledning om retningslinjer for
Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereBekendtgørelse om selvforskyldt ledighed
1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,
Læs mereSikkerhedsorganisationens opbygning
Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opbygning Branchevejledning Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder Branchearbejdsmiljørådet
Læs mereRestauranter og barer
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAt-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.
At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereIntrodag om arbejdsmiljø
Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00
Læs mereArbejdsmiljøorganisationen
fremtiden starter her... Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationen INDHOLD Hvilke virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation? 3 Antallet af arbejdsmiljøgrupper og -udvalg 6 Valg og udpegning af medlemmer
Læs mere11.28.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE 2014 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. ANVENDELSESOMRÅDE... 4 3. DEFINITIONER...
Læs mere