Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13 EtnografiskeFeltstudier...16 Interviews...19 Begrundelseforvalgafinterviews Præsentationafteoretikere...22 Kapitel2:Genstandsfelt Statsopfattelse magtogrationalitet...23 Christiania...33 Kapitel3:Teori Habermas...44 FlyvbjergogFoucault...46 Analysebegreber Argumenterogrationaler...49 Kapitel4:AnalyseogDiskussion Analysestrategi...51 Delanalyse Kommunensargumentationforegetforslag KommunensargumentationmodChristianiasforslag Christianiasargumentationmodkommunensforslag Christianiasargumentationforegetforslag Delanalyse Kommunensrationaler Delkonklusion ChristianiasRationaler Delkonklusion Delanalyse Kapitel5:Konklusion Litteraturliste

2 Indledning Problemfelt GrønvækstoglivskvalitetervisionenforKøbenhavnsfremtidigebæredygtige byudvikling.københavnståroverforstoreudfordringer,somdemed Kommuneplanstrategien2010forsøgeratovervindeved,atstræbeeftergrønvækstog livskvalitet.denstørsteudfordringeretstigendeantaltilflytteretilkøbenhavn. Københavnskommuneforventeratstigningeni2025vilvære60.000flereborgere. Dettebetyderatderskalbyggesboligerogskolertildenyekøbenhavnere.Kommunen fremhæveratdentilvækstvilbetydestoreudfordringerfordendagligetrafikibyen,og planlæggerneerderfornødsagettilatfindenyeløsningerpådetrafikaleforhold.etaf dekravderstillestilplanlæggerneer,atsikrebedresammenhængskraftibyen. (Bilag#14,2 3) ITeknikogMiljøforvaltningenarbejdesdertildagligtmedatbindebyens infrastrukturerbedresammen.indenforcenterfortrafikplanlæggesoganlæggesveje ogruter,derhartilopgaveatløsedetstigendemobilitetsbehov.medfokuspå bæredygtigbyudviklingsprøjtesderiøjeblikketcykelruterudfor70 100millionerom året.(bilag#1,24)måleteratkøbenhavni2015skalværeverdensbedstecykelby 1. Cyklenerattraktiv,ogerformangeennødvendighedihverdagslivet.Flereogflere cyklisterbenyttersigafbyensrumogdensmangemulighederpåtohjul.viharsom cyklisterenklarforventningogetønskeomatkommehurtigtogsikkertfrem,men ønskerogsåatstødepåspændendeoplevelserpåvoresvej.kommunenvilfremme lystentilatbrugecyklen,vedatinvestereibedreforholdogfindenyemåderatforkæle cyklisternepå.centerfortrafikanlæggerderforrekreativeruterogcykelsuperstier, somskalpasseregrønneområderogpådenmådefåflereoppådetohjul(bilag#1,11). 1 KøbenhavnsKommunehjemmeside: December2010 2

3 ChristianshavnsrutenerendelafKommunensgrønnecykelrutenet.Formåletmedruten eratminimerebiltrafikkenogaflasteknippelsbrofordetstoretrafikpres,somfindesi dag.detforventesatdennerutevilblivebenyttetafomkring cyklisterom dagen.rutenskalgåfraindrebytilamagerviaholmenogchristiania.linjeføringen passererforskelligelokalmiljøer,dervilgivecyklisteroggåendenyeogalternativeveje, vækfrastøjogstorbyos.(bilag#18,4 7) Iplanlægningsprocesserbliverkommunenogplanlæggerneudfordret,afdebeboere derbliverberørtafplanlæggerneshelhedstænkning.borgerneikøbenhavnønsker bedrecykelstier,menderopståkonflikteriprocessen,nårbeboernebliverberørtafden fysiskelinjeføring.vedetableringenafchristianshavnsrutenerplanmyndighederne stødtpåstormodstandforlinjeføringengennemchristiania. 3

4 Christianiaerenalternativkultur,somleveribyen.Deharnogleandre virkelighedsforståelserogfremgangsmåderendkommunen,forhvordanderskal planlæggesindepåfristadensområde.detkommertiludtrykgennemderesflade styreform,mednærdemokratiogkonsensus.fællesskabetpåchristianiaervigtigt,og kulturenstårsammennårderkommeretpresudefra,somkanændrerutinerogvaner. Dettevilbliveuddybetigenstandsfeltet,hvorvivilredegøreforChristianiasomen socialbevægelsedergennemhistorienharkæmpetforegeneksistens. Viharundretosoverchristianitternesprotestimodengrøncykelrute,dadereskultur tilgodesergrønnetankegangeogcyklisme.omvendtharvistilletspørgsmålstegnved, hvorforkommunenslinjeføringerplanlagttilatgåigennemchristiania.vifinderdet væsentligtatundersøgeomchristiania,ikraftaffællesskabet,harmulighedforat udfordreogændrekommunensudspiltilcykelruten.elleromchristianiabør underlæggesigdetomkringliggendesamfund,vedatindordnesigkommunens overordnedemål,someratskabebedrecykelmulighederikøbenhavn. Ikonfliktenomrutensplaceringkridtesbanenoptildiskussion. Kommunenargumentererfor,atrutenigennemChristianiaerdenmestdirekte linjeføringsamtidigmed,atrutenpassererrekreativeområderdergivercyklistennye indtryk.pådenmådeforenesmobilitetogoplevelse(bilag#2,7).menetsådanfysisk indgrebpasserikkeindichristianitternesønskerom,hvadarealetskalanvendestil,og vierstødtpåflereforskelligeargumenterimodkommunensruteføring.kommunenser derimodmulighederiatbenyttesigaffristadensinfrastrukturogdervedopnå økonomiskbesparelseogpådenmådegøreanlægningsarbejdetnemmere(bilag#2,1). Christianiaharsometmodspiltilkommunenslinjeføring,udarbejdetetalternativt forslagtilrutenstilblivelse,isamarbejdemedarkitektanthonryslinge.christianias begrundelseforatlaveennylinjeføringbunderblandtandeti,atdeerbangeforat kommunesforslagsplitterkulturenogikketagerhøjdefordeblødetrafikanter.nils Vest,somertalsmandisagenomkringcykelrutenforChristianiafremhæver,i 4

5 nedenståendecitat,desudendefysiskerammer,somhanikkemenerkanrummedenne vækstafcyklister,somanslåsatvillepasseredagligt. HvismanlaverennycykelstimedenekstrabrovedDyssebroen,sååbnermanautomatisk opforflerecykler,ogdetpreskanhverkenvoresinfrastrukturellerdefysiskeforhold klare.christianiabliverdeltoverafdencykelrute.ogdengøretfredeligtnaturområdetil enmassivgennemkørsel.derforervimodstandereafligedennedelafcykelstiforløbet,som vianserforklartuigennemtænkt. (Bilag9,7 11). Somvistpåillustrationenløberlinjeføringenherendelnordligereendkommunens forslagoger,ifølgebyggekontoretsberegninger,kunnoglefåhundredemeterlængere, mendogrigerepårekreativeoplevelser.rutenstøderpånogleproblemerundervejs, hvordenblandtandetskalløbeigennemenfredetvold. 5

6 Somdetforeliggernuiprocessen,serdetikkeudtilatChristianiasalternativeforslag kanbliverealiseret,fordidererflererelevanteaktørersomharindflydelsepåplan og beslutningsprocesserneforområdet.heriblandtkulturarvsstyrelsen,somikkevilgive lovtilatlaveettunnelgennembrudpådenbastion,somdenalternativeruteskalløbe igennem(bilag#18,11).viønskeratfindeudafogtydeliggørehvilkeparterderi processenometableringenafruten,harmagtogbeføjelsertilatfremskyndeellerafvise argumenterispil.derundervilviundersøge,hvordanfredningsmyndighedernespiller indiprocessenirealiseringenafdetoforslag.børchristianiakæmpeimod linjeføringen,foratbevaredereskulturelleanerkendelse,ellerharkommunenligeså megetrettilatskabeforandringpådetteområde,nårdeterihenholdtilhelhedsplanen ogdetomgivendesamfund?erderfrachristianiassidetaleomargumentersombunder i NotInMyBackYard,ogsomikkeforholdersigtilsamfundetsbedste. Hvadbliversucceskriterietfordetoparter?Kommunenharenlangsigtetvisionomat koblebyenbedresammen,mensderfrachristianiassideeretønskeom,ikkeatblive berørtudefra.visætterpådenmådefokuspåenplanlægningsproces,hvorkommunen møderetkultureltstærktområde,somgørdetsværtforplanlæggerneatrealiserekrav ogvisionerindenforsystemetsrammer. Isinbog RationalitetogMagt afdækkerbentflyvbjerg,gennemsinaalborg case, hvordanmagtogrationaliteteruadskilleligeibyplanlægningen.inspireretafflybjergs arbejde,findervidetinteressantatbelyse,hvilkerationalerogmagtforholdderligger tilgrundforargumentationenomkringhenholdsviskommunensogchristianias foreslåedelinjeføringergennemfristaden. Dettelederostilfølgende: Problemformulering HvilkerationalerogmagtforholdkommertiludtrykmellemChristianiaogKommunen,i kampenomdenplanlagtecykelrute? 6

7 Afgrænsning Viafgrænserosfradetsombeggepartersersomaksiomatisk,atbådekommunenog Christianiagårindfor,atmanskaludbyggeKøbenhavncykelruter,daviivoresopgave ønskerattydeliggørederationalerderliggertilgrundforparternesdivergerende synspunkterforanlæggelsenafcykelrutengennemchristiania. VoresfysiskegenstandsfeltafgrænsersigtildendelafChristianshavnsrutenderløber gennemchristiania.derforafgrænserviosogsåtilkunatbeskæftigeosmedaktører, derhardirekterelevansfordennestrækning. Projektdesign Kapitel1 Metode Ivoresmetodeafsnitpræsentererviførstopgavensvidenskabsteoretiskeoptik,Kritisk Realisme.Idetefterfølgendemetodologiafsnitbeskrivervi,medudgangspunktivores videnskabsteoretisketilgangsvinkel,denoverordnederammeforopgaven,oghvordan viiopgaveforløbetarbejderindenfordenne.desudenbeskriveshvordanvivilsætte voresteoriispiliforholdtilgenstandsfeltet.herefterpræsenteresbentflyvbjergog hansphronetiskeforskningsmetodesomfungerersomdenprimæreinspirationskildei arbejdetmedvoresegetprojekt. Iforlængelseherafpræsenteresvoreskonkreteempiriindsamlingsmetoder, henholdsvisetnografiskefeltstudierogekspertinterviews.idenforbindelsebeskrives hvilkerollerdeenkelteinterviewsharhaftivoreserkendelsesprocesogibesvarelsenaf problemformuleringen. Kapitel2 Genstandsfelt Idetefterfølgendekapitelafdækkervivoresgenstandsfelt,Christiania,samtdefinerer voresstatsopfattelse.christianiabelysesbådeienhistorisk,enfysiskogenpolitisk kontekst.endvideredefineres socialebevægelser,oghvorledesdettebegrebkan relaterestilchristiania. Kapitel3 Teori 7

8 Herpræsenteresvorestoprimæreteoretiskeoptikker,JürgenHabermasogBent FlyvbjergsudlægningafFoucault,somvilsupplerehinandenivoresbelysningafde rationalerogmagtstrukturerderkommertiludtrykikampenomcykelrutenstilblivelse. Kapitel4 AnalyseogDiskussion Viharstruktureretvoresanalysesåledes,atdengennemgårtrefaser. IførstedelanalysefremlæggeshenholdsviskommunensogChristianiasargumenterfor ogimoddetopartersforslagtilenruteføringgennemfristaden.argumenterne uddragesafdenindsamledeempiri,dogprimærtfradeudførteinterviews. Hereftervilviiandendelanalysedykkelængerenediargumentationen,ogmedhjælp fravoresteoretikereuddragedeunderliggenderationalerikonfliktenmellemdeto parter. Tilsidstbelyserviitredjedelanalyse,hvilkemagtforholdderknyttersigtildeenkelte rationaler.ydermerediskuteresblandtandetvaliditetenafdeforskelligefremlagte argumentationerpåægteflyvbjerg skmanér. Kapitel5 Konklusion Heropsamlesogkonkluderesderpåanalysen,ogproblemformuleringenbesvares. 8

9 Kapitel1:Metode Videnskabsteori kritiskrealisme Viharivoresprojektvalgtattillæggeosenkritiskteoretiskramme.Dennerammevil hjælpeostilatkommetilnyeerkendelsesniveauer,hvilketgiverosmulighedforat opstillenoglekriterierhvorfravikantolkevoresempiri.vedatsamledebærende argumenterforhenholdsviskommunenogchristiania,kanvianalysereosfremtilnye erkendelservedrørenderationalerogmagtforhold. Ontologiogepistemologi Ikritiskrealismeerderforhvergangenforskergårtilfeltetopståetennykontekst, fordiverdenerforanderligogdensubjektivetilgangændrerforståelsenaffeltet.hvilket skalforståsudfraheraklitcitat:idetheraklitblandandethuskesforsinformulering,at vibaderikketogangeidensammeflod (Jespersen,2009:147).Denkritiskerealisme tilkendersig,atverdeneksisteruansetomvierkenderdenellerej.dogserdenogsåat deteretspørgsmål,omhvilkenerkendelsesniveauvibefinderospå(buch Hansenog Nielsen,2008:28 30). Vitillæggervoresprojektenkritiskrealistiskontologisksynsvinkel,somerbaseretpå enstratificerettilgang.detvilsige,atviforstårfeltet,somværendeopdeltitreniveauer, somharhvertsiterkendelsesniveauomgenstandsfeltet(jespersen,2009:148).det empiriskeniveaubestårafvoreserfaringerogobservationer.detaktuelleniveau indeholdertendenseroghændelser,altsådebegivenhederogfænomener,derfinder sted,uansetomdeblivererfaretellerej.indholdetafbeggedisseniveauerer observerbare,menbliverikkenødvendigvisobserveret(buch HansenogNielsen,2008, 24).Detbetyderivoresprojekt,atjostørredelafgenstandsfeltetvikananalyserepå,i dissetoobserverbareniveauer,jomerevidenkanvitilegneos. Dettredjeontologiskeniveauerdetdybereniveau,sombeskæftigersigmedstrukturer, kræfterogmekanismer.detvilsige,atviherharatgøremedethovedsagligtskjultlag, 9

10 somrummervirkelighedenskausalepotentialer.detteniveaupåvirkerogforårsager begivenhederogfænomenerpådetaktuelleniveau,ogsamtidigkandetvære årsagsforklarende(jespersen,2009:148&buch HansenogNielsen,2008:24).Iforhold tilvoresproblemformuleringsøgervinetopatnånedtildetdybereniveau,foratkunne afdækkedeforskelligerationalerogmagtforhold,somgørsiggældendeikonflikten mellemchristianiaogkommunen. Detreomtalteniveauererikkereducerbare,hvilketbetyderatindholdetafdeenkelte niveauerervirkelige,menoptrædererkendelsesmæssigtforskellige(buch Hansenog Nielsen,2008,24).Verdenbestår,udoverobserverbarebegivenhederogfænomener, ogsåafetdybtogikkedirekteobserverbartniveau.denumiddelbartobserverbare virkelighedkanderforsigeskunatvære toppenafisbjerget.detvilsige,atselvomvi harfåetstilletenforskerboligtilrådighedogdeltagetimødernepåchristiania,nårvi ikkeindtilkernenafkulturen.hvilkethenvisertilkritiskrealismessandhedsopfattelse, somsiger,atdensocialevirkelighederkontekstafhængigogderved,nårdenne videnskabaldrigheltindtilenuniverselsandhed(jespersen,2009: ).Endvidere afspejlervoreserfaringerogobservationerpådetempiriskeniveauikkenødvendigvis virkelighedenpådetaktuelleogdetdybereniveau.altsåkanfænomenerpådetdybere niveau,fremståfordrejetogsystematiskmisvisendepådeøvretoerkendelsesniveauer (Buch HansenogNielsen,2008:24)Detvilsige,atderforekommerenreformuleringaf virkeligheden,somførertilenerkendelseafnyviden(jespersen,2009:148).derforervi nødsagettil,atreflektereovervoresempiriskegrundlagogskabeenny forståelsesrammeforvoresindsamledeempiri,sådenkansættesikontekstenaf konfliktenmellemkommunenogchristiania. Kritiskrealismesontologifremførerenstratificerettilgang,hvilketbetyderatden epistemologiskepositionblivertilfældigogusikker,somførertilbegrænsetviden.dette forekommer,fordidenkritiskerealismeerkontekstuel.idettefeltbeskæftigervios medenåbensamfundsforståelse,hvilketmedføreratsandhedenheletidenerunder forandring(jespersen,2009:161). 10

11 Projektets metodologi Idetteafsnitvilvikoblevoresvidenskabsteoriogteorisammen.Hersøgerviatpåvise, hvordanvivilbenyttekritiskerealisme,somenrødtrådgennemopgaven,altsåhvordan voresvidenskabeligetilgangermedtilatudfoldeopgavensstruktur. PeterNielsenogHubertBuch Hansenpåpeger,atdeanbefaledemetoderindenfor kritiskrealismeikkeskalforståssom kogebogsopskrifter.dettebegrundetmedat metodenaltidvilværekontekstafhængigidenpostmoderne inspireretkritiskerealisme (Buch Hansen&Nielsen,2008:64).Flyvbjergtagerettilsvarendeforbeholdfor udarbejdelsenafmetodologiskeimperativer.derfindesifølgehamfleremåder,hvorpå phronetisksamfundsvidenskabkanudformespå(flyvbjerg,2009:153).ivoresprojekt harvivalgtentilsvarendeeklektiskmetode,derabonnererpåforskrifterfraflyvbjerg ogkritiskrealisme. FlyvbjergsanvendelseafHabermasogFoucaulterbegrundeti,atdeerså grundlæggendeforskellige,atdetvilleværenyttesløstatforsøgeatsammenfattedem teoretisk.omvendterdehinandensskyggeriforsøgetpåatforståogbegrænsemagtens rationaliseringogmisbrug.netop,dennebegrænsningerforbeggeencentralopgavefor vorestid(flyvbjerg,2001:108).ianalysenvilvibenytteflyvbjergsanbefalingog forbeholdforetkombineretsynpåmagtanvendelseniopgaven,vedatvekslemellemet Foucault ogethabermas persepektiv.foratdæmmeopfordenbegrebs og teorimæssigesammenblandingerklærerviløbendeianalysen,omdefremførte analytiskepointernetopersetikontekstafentenfoucaultellerhabermas.detvilsige, atvisøgeratbenyttevoresteoritilatnånedpådetdybereniveau. EtafdespørgsmåldenPhronetiskeforskningopererermeder,hvemdervindereller taber(flyvbjerg,1994:160).foroverhovedathavemulighedforkunnevurderedette, skalviforholdeostilhvordanellerom,dekausalepotentialermøderderigtige betingelser,foratdetoverhovedetermuligtatpåviseenmagtfordeling.nemligdetatde kausalepotentialerpådetaktuelleniveauvilmedførertendenser,begivenhedereller fænomener,somkanbetragtes,somværenderationaliteter.dadetaktuelleniveau delviserobserverbart,kandeteksempelvisvære,atrationalitetenkommertiludtryk igennemdetfænomen,somchristianiasmobiliseringsevnemåsigesatvære.forat 11

12 forstådetterationalemåvianalysereosnedtildetdybereniveau,forderigennemat findedebetingelser(strukturerogkræfter)somudløserdennemobiliseringsevne (Buch HansenogNielsen,2008:27). Pådetdybeniveaufindervistrukturer,mekanismerogkræfter,somunderderigtige betingelserledertiltendenser,videlviskanobserverepådetaktuelleniveau(jespersen, 2009:148).Dennevekselvirkningmellemdetdybereogaktuelleniveau,kanvi sammenlignemedhvordanmagtogrationalitethængersammen.detvilsige,atvi betragtermagtsomværendepådetdybereniveau,daflyvbergmedudgangspunkti Foucaultmener,atmagtenerindlejretiallestrukturerogerallestedsnærværende (Flyvbjerg,1994:163&Lindgren,2007:335).Dervedskalderværederettebetingelser tilstede,iengivenkontekst,foratmagtenkommertiludtrykigennemrationalitetpådet aktuelleniveau.detvilsige,atmagtenikkefremstårdirekteogerobserverbar.vier derfornødsagettilatanalyserepårationalernesamttendenserogfænomener,foratse hvordanmagtforholdikonfliktenkommerispil.vivilderforiprojektetlaveen vekselvirkningmellemmagtogrationalitetogpådenmådebevægeospådetaktuelleog dybeniveau.nedenforillustreresvoresfremgangsmåde: KritiskRealisme Flyvbjerg Observerbart DetEmpiriske Argumenter Delvistobserverbart DetAktuelle Rationalitet(ogmagt) Skjult DetDybe(virkelige) Magt(ogrationalitet) Vibenytterdennemetode,fortydeligtatkunnesammenkobleteoriogempiri.Vierdog bevidsteom,atdennetilgangkananskuessomenkonstruktion,davived,atviudfraet Flyvbergsperspektivikkekanadskillemagtogrationalitet.Dettehensyntagerviitredje delanalyse,hvorbådemagtogrationalitetsættesispil. Videnskabsteoretiskvilviundervejsreflektereoverhvilkeepistemologiskeovervejelser dertilvejebringernyerkendelse(olsenogpedersen:2003, ).Voresdelanalyser vilblivebenyttet,tilatgivelæserenindsigtivoresrefleksionsproces,somviløbendevil sammenfatteidelkonklusioner. 12

13 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning Flyvbjergserklæredegrundlagforsinsamfundsvidenskabkalderhanfor Phronetic planningresearch.begrebettagerudgangspunktiaristotelesopdelingmellemde3 erkendelsesformer episteme, teche og phronesis.mensatepistemeudgørden (natur)videnskabeligekundskabogtecheer know how omteknik.phronesisbevæger sigskridtetvidereogstuderervurderingerogbeslutningertruffetafpolitiske beslutningstagere(flyvbjerg,2002:355).formåletmeddenphronetiskeforskningerat facilitereendebat,dererbaseretpåreeldialogfremforpolemik.phronetiskeforskere harforøjeatbidragetilatforbedrebetingelsernefordendialog,derikkeerendelaf denoprindeligeproces(flyvbjerg,2002:363). FlyvbjergcitererAristotelesforatsige: Ingenovervejerogtræfferbeslutningeromde ting,somumuligtkanværeanderledes (Flyvbjerg,2009:71).Phronetiskforskning handlersåledesom,atovervejeomplanenforencykelvejgennemchristianiaerden bedsteløsning,elleromnetopalternativerneerbedre.phronesiserkortfortalt værdimæssigeovervejelsermedreferencetilpraksis.pragmatisk,variabel, kontekstafhængig.orienteretmodhandling.baseretpåpraktiskværdirationalitet (Flyvbjerg,2009:72). Flyvbjergpåpeger,atdetikkeersåinteressantatundersøgeomdataerkorrekteellerej, snarereerdetrelevantatundersøge,hvordanaktørernefortolkerempirien. The interpretation,whichhasthestrongestpowerbase,becomesaalborg'struth,understood astheactuallyrealizedphysical,economic,ecological,andsocialtruth (Flyvbjerg,2002: 360). Udgangspunktetfordenklassiskephronetiskeforskningkanopsummeresifølgende værdirationellespørgsmål: Hvorervipåvejhen? Erdetønskeligt? 13

14 Hvadbørdergøres? OgendeligtsupplererFlyvbjergmedden4.dimensionderspørgertildemagtmæssige implikationerafphronesis: Hvemvinderoghvemtabervedhvilkemagtmekanismer? Nårvistillerdissespørgsmål,benyttervidensamfundsmæssigeogpolitiskeundersøgelse ikkebaresometspejlforsamfundet,mensomsamfundetsnæse,øjneogører (Flyvbjerg, 2001:75).DesudenmenerFlyvbjergikkemankantaleometforenet vi,som spørgsmålenekanbesvaresendegyldigtiforholdtil.dettekommerogsåtiludtryki magtdimensionentilspørgsmålet.dettegørogsåatenphronetiskforskerikkekan læggeen synsvinkeludefradettommerum påbegivenhederne.ivoresprojekt kommerdettetiludtrykved,atviikkekanværeneutraleiforholdtilchristiania. Eniboendesvaghedveddenphronetisketilganger,atanalyseogkonklusionvilvariere altefterøjnene,derserpågenstandsfeltet(flyvbjerg,2002:356).derforerdet selvfølgeligrelevantatforetagevidenskabsteoretiskerefleksionerovervoresegen ontologiskeudgangspunkticasen. Analytiskeovervejelser Nårvifortællerbekendteomproblemstillingenplejerderesførstespørgsmålatvære HvorforerdetatrutenligepræcisskalgågennemChristiania?.IinterviewmedJens ChristianHøjgaardargumenteresderforatcykelrutenskaberbedresammenhængi København. Igruppenharvitaltom,atviikkeselvkanfindeetfyldestgørendesvarpåspørgsmålet omrutensplaceringpåchristiania.bentflyvbjergsheltstorescoopladertilatvære hansmegetspontaneindsigtisammenspilletmellempolitiet,handelsforeningenog byrådetstekniskeudvalg(flyvbjerg,2002: ).Heropdagerhandennæsten konspiratoriskekendsgerning,atdetreparterharforøjeatfremmeprivatbilismeni Aalborg.Somudgangspunktkanviikkeforventeatstødepåensådanåbenbaring.Men 14

15 medudgangspunktiovenståendespørgsmålerviigruppenenigeom,atderkanværeet mønstersomerusynligtforos.spørgsmåletersåhvadvistillerop,hvisviikkefården åbenbaringsomflyvbjergfikiaalborg. IFlyvbjergsÅlborgcasefinderhanundersøgelser,hviskonklusionstårikontrasttil handelsforeningensudgangspunkt(flyvbjerg,2002:358).påtilsvarendevisvilvi undersøgedetunderligeforholdmellembetegnelserneforencykelvejgennem Christiania.Henholdsvisekspresvejogoplevelsesvej.MensatNilsVestfraChristiania meneratoplevelsesvejvaretargument,derblevgrundlagtstrategiskiforbindelsemed påpegningenaf,atrutenkunvarmarginaltkortereendoverknippelsbro.talsmanden frakommunenjenschristianhøjgaardpåpegedeomvendt,atbegreberneopstod synkront.dekanikkebeggehaveretidennesammenhæng.derforskalviforetage interviewsogdokumentstudier,medhenblikpåatfindedestederhvorbegreberne optræder,ogsåledesafdækkeombegreberneblevgrundlagtsyn elleranakront.med denneviden,ogdendermåtteopståspontantiforbindelsemeddetarkæologiske arbejdestårvistærkereivoresphronetiskeforskning. Nårviiovenståendeafdækkerombegreberneopstodsyn elleranakronterdetværdat huskepåatflyvbjergikkebenytterdennyopståedevidentilatudsætteaktørernefor eninkvisition.hanspørgermedudgangspunktet,atdeterifællesinteresseatstifte bekendskabmeddenfællesviden.idennesammenhængerdetiprojektetogi rapportensanalyseinteressantatreflektereover,hvordanaktørernefortolkerden sammefakta(flyvbjerg,2002:369).vikansåledestegneetudmærketbilledeaf aktørernesontologivedatafdække,hvordandefortolkerdensammedata. Diskursanalysevs.Phronetiskforskning DenFlyvbjerg skephronesissynesnærtbeslægtetmeddiskursanalysen.viobserverer dognoglecentraleforskellemellemvoresfremgangsmådeogendiskursanalyse. Diskursanalysensprimæreformåleratafdækkemagtensstrukturerviaenanalyseaf diskursivesandhederisamfundet,ogudspringerblandtandetaffoucaultsdiskursive magtbegreb.førvikangennemskuemagtforholdendemellemforskelligeaktører,i vorestilfældechristianiaogkommunen,måvisepåaktørernesevnetilatpræge sandhedenogsættedagsordenenifeltet. 15

16 Diskurserkansessomspillereglerfor,hvaddertalesomoghvaddertillægges betydning(helms,2004,s.46).dasandhedenifølgediskursteorienerkonstrueret gennemsproget,bliverdettalteogskrevneordomdrejningspunktetforanalysenaf diskurser. Måletmedphronetiskforskningeratproducereinputtildenfortsattedialogogpraksisi samfundet,ikkeatproducereultimativ,utvetydigtverificeretviden(flyvbjerg:2009, s.164). Voresarbejdeadskillersigfradenrenediskursanalysepåflerepunkter.Delsblivervi selvenpartisagenogkonfrontererparternemedmodpartensargumenter,men ydermereerviopmærksommepånårenaktørfremførerselvmodsigende argumentation. Idetkonkretearbejdemeddiskursanalyser,liggesdertypiskoptilen empiriindsamlingsmetode,somindebærerenomfattendegennemgangafallerelevante teksterudfradetanlagteanalysefokus(helms,2004,s.66).viharivoresmetodeikke systematiskanalyseretaltskriftligtmaterialepåområdet,menprimærtkoncentreretos omrelevanteaktørersargumentationiinterviewsogviaobservationer. EtnografiskeFeltstudier VihariprojektetvalgtatstilleskarptpåKøbenhavnskommuneogChristianiaien planlægningsproces.voresformålmedinterviewsogobservationerer,atfåklarlagtde rammerhenholdsviskommunenogchristianiaoperererindenforoggiveetdeltaljeret billedeafchristianiasmådeattakleplanlægnings ogbeslutningsprocesserpå.dette afsnitvilredegørefor,hvordanviharopbyggetinterviewsogobservationersamtgive indblikiderefleksioner,viharhaftundrevejsidetetnografiskefeltstudie.vi præsentererherenforståelseafetnografiskfeltarbejde,udfraallanbryman,somvier inspireretafivoresindsamlingafempiripåchristiania.formåleteratforståhvilke kræfter,dereroppeimodhinandenidenneplanlægningsproces,samthvilke argumenterderbringesispil. 16

17 Måletforetnografiskfeltarbejdeeratforståenkulturudfradensegnepræmisserog fremstillesåtroværdigtetbilledesommuligt(bryman:2008,403).detvilsige,atforstå Christianitterneudfraderesegenoptikognormsæt.Etnografikanbetegnessomden videnskabeligeundersøgelseogbeskrivelse,afindividersogkulturersskikkeoglevevis. Participantobserver/etnographerimmerseshimorherselfinagroupforanextended periodoftime.observingbehavior,listeningtowhatissaidinconversationbothbetween othersandwiththefieldworker,andaskingquestions (Bryman,2008,s.402). Etnografierbaseretpåfeltarbejde.Isinmestsimpleformeretnografiskmetode,at væreifeltet,sehvadderskerogskrivedetned.metodenbenyttersigprimærtafden deltagendeobservationsomkvalitativundersøgelsesmetode,menogsåafinterviewsog dokumentstudier.brymanunderstreger,atetnografiikkeblotdækkeroveren undersøgelsesmetode,menogsådetskrevneproduktafegneundersøgelser.den observerendeetnograffordybersigiengivengruppeellersocialtmiljøoverenlængere periode,foratobservereadfærd,overhøresamtaler,samtstillespørgsmål(bryman: 2008,402).Derskaldogknyttesenbemærkningtilfordybelsenidetsocialemiljø.Når viharopholdtosogboetpåchristianiaforatindsamleempiri,børvivære opmærksommepårisikoenforenoveridentifikationmedchristianitterneogderes verdensbillede.dennerisikobetegnerbrymansomfarenved goingnative,altsåat forskerenoveridentificerersigmedsitgenstandsfelt,ikkekanopretholdeenneutral optik,ogdermedikkekanbehandledeindsamlededataobjektivt(bryman:2008,412). Foratfåadgangtilfeltetkanmananlæggeforskelligestrategier.Gatekeepersog bekendtekanfungeresomhjælperetilatskaffeinformationerelleradgangtilsteder somikkeerdirektetilgængelige(bryman:2008, ).Viharladetosinspirereaf dennemetodeogharhaftkontakttiltonøglepersonerpåchristianiasomharmeget indflydelse,ogerrespekteretblandtbeboerne.enfragruppenkendtedettepar personligtogviharivoresfeltarbejdeflittigtbrugtnilsvestogbrittalillesøesom gatekeepers,tilatskaffeosadgangtilaktiviteterogandrenøglepersoner.dennemetode harforosværetessentielforatbliveimødekommetpåchristiania.dettekomtiludtryk, davifikadgangtiletellerslukketkvindemøde,hvorbrittalillesøeintroduceredeosfor forsamlingen(bilag#7). 17

18 VoresetnografiskefeltstudiepåChristianiakanbidragetilenstørreforståelseafde ulighederogargumenter,deropstår,ogerispilidialogenmellemdeimpliceredeparter. HensigtenvaratfåafdækketdeforskelligesynpåcykelrutensomfindespåChristiania, ogdestrukturellefortællinger,derliggertilgrundfordisse.denvidenvifårgennem feltstudieterunik,daviforeksempelikkeviaudelukkendeatbenytteosaf dokumentstudier,vilkunnefåindsigtichristianitterneslivsverden,interne magtstrukturerogbeslutningsprocesser. EtnografiskfeltarbejdepåChristiania ForatkommeendnutætterepåbeboernepåChristiania,valgteviatlæggemange kræfterietetnografiskfeltstudie.dettefordivigernevilletegneetmeredetaljeret billedeafkulturenstænke oghandlemåder.gennemdeltagelse,forståetsomfordybelse ogindlevelseimiljøet,kunneviskaffevidenogindsamlerelevantdata.detteharvigjort vedatskiftemellemforskelligeobservatørrollersomerafdeltagendeellermerepassiv karakter.detvilsige,atviharopholdtosifeltetognedskrevetstemningerogaktørers handlinger,menogsåinvolveretosgennemsamtaleroginterviewsafudvalgtepersoner ellermålgrupper.indenvistartedepåfeltstudietblevvienigeom,athaveenåbenlys observatørrollepåchristiania,somgårudpåatdemmantalermed,vedhvadmanlaver ifeltet.dettevalgtevi,davimentedetvardenmestetiskforsvarligemådeatgåifelten på,ogmuliggjordeogsåatchristianitternekunnekontakteosmedspørgsmålogløbende giveosoplysninger.viharundervejsiempiriindsamlingen,deltagetiforskellige arrangementerogbefundetospåfristadenoverenbestemttidsperiode.viaftaltei gruppen,atvialleskulleførelogbogoverdevæsentligsteaktivitetersomvideltogi. Voresfeltarbejdeindeholderobservationerfrablandtandetfolkekøkken,kvindemøde, klimadebatsamtprivatebesøgogtilfældigemødermedchristianitterfragaden.vihari enperiodepåtreugerboetienforskerboligpåchristianiaoghverisærbidragettil indsamlingafvidenomkulturen.vihararbejdetindividueltogkollektivt,ogvedatdele observationerogvidenkompenseredevifordenbegrænsedetidsperiode,vihavdeat arbejdeindenfor.ideflesteobservationerharvisørgetforatværemindsttopersoner tilstede,foratfåetmerenuanceretbilledeafdekonkretebegivenhederogfor 18

19 efterfølgendeatkunnediskutere,hvaddererfundetsted.detteergjort,forikkeatmiste perspektivetihvorforvivartilstedeogforsammenatsekritiskpådenindsamlededata. Pådenmådeharviopnåetetstortkendskabtildeforskelligeholdningerog livsanskuelserderfindes,samthvordanchristianitterplanlæggeroghandlersomet fælles vi. Foroshardethandletomatkunnestrukturerevoresindsamlingafempiriogtræffe bevidstevalg,menmetodenharogsågivetosmulighedforatdokumenteretilfældighed ogfangeøjebliksbilleder.vivalgtebevidstatdeltageikommunensopmålingaf cykelruten,foratvejechristianitternesmodstand(bilag#8). EmpiriindsamlingenpåChristianiahartagettid,daviharforsøgtatfåenbredere forståelseafchristianitternesholdninger,enddenvores gatekeepers harkunnetlede osiretningaf.vimener,detharværetnødvendigtatkommetætpåmangeforskellige christianittersvaner,holdningeroghandlemønstre.dettehargivetosmulighedfor kritiskatkunnesætteosindideforskelligeholdningertilruten,bådepositive,negative ogindifferentesomfindespåfristaden. Interviews Viharivorestilgangtilinterviewenevalgtensemistruktureretinterviewform.Vihar fortagetinterviewsmedplanlægningseksperterpåområdet,talsmændforcykelstienpå Christiania,relevantemyndighederogChristianiasByggekontor.Vivilafdækkede forskelligepartersarbejdemedprocessen,ogderesargumenterforogimodruten.vivil idetteafsnitgennemgåogbegrundevalgetafdeudførteinterviews. Foratfåindblikicykelrutenskonflikteroghvilkeaktørerderharbetydningfor genstandsfeltet,startedevimedattagekontakttilvoresnøglepersonerpåchristiania, samtrepræsentanterforteknikogmiljøforvaltningenikøbenhavnskommune.vi aftalteetmødemedbeggeparter,somhavdetilformålatgiveindblikidetoforskellige partersontologierogargumentersomfandtesomruten.detteforatskabeet overordnetindblikirutensudviklingogdekonflikter,dereropståeti planlægningsprocessen.samtalernehjalpostilatkommevidereivoresresearch,og bidrogtilvoresvidereudvælgelseafnyeaktørerogeksperter,somkunneføretilny viden.vivalgteatintervieweslotsogejendomsstyrelsen,dadeergrundejere,ogforat 19

20 fåafdækkethvadderesrolleeridenneplanlægningsproces.foratfåindbliki Christianiasplanlægnings ogbeslutningsstrukturharviinterviewetchristianias Byggekontor,forenmeretekniskvinkelpåChristianiasargumenteromkringruten. Efterviharfåetendybereindsigtiargumenterogfaktaomruten,harvivalgtat interviewekommunenigenmeddetformålatstillekritiskespørgsmålikraftafvores nyeerkendelse. Nedenforvilvibegrundeudvælgelsenafinterviewene Begrundelseforvalgafinterviews JensChristianHøjgaard,Teknik ogmiljøforvaltningen,førsteinterview Viharvalgtatlaveetsemi struktureretinterviewmedjenschristianhøjgaard,somtil dagligarbejderforkommunenmedatanlæggenyevejeogcykelruter.hanertalsmand forudførelsenafcykelrutenpåchristianiaogkanfremlæggekommunensargumenter. Formåletmedintervieweter,atfåafdækketprocessenogdenhistoriskebaggrund. Desudenønskervi,atstilleskarptpåhvilkefaktorerderkanbesværliggørekommunens planlægningsprocesser. ChristianiasByggekontor Viharvalgtatforetageetsemi struktureretinterviewmedkirstenolsen,somtildaglig arbejderpåchristianiasbyggekontor.hunerøkonomiansvarligogbeskæftigersigmed Christianiasalternativeforslagdererblevetstillet.GenneminterviewetmedKirsten Olsenharvifåetkendskabtildetekniskeargumenterimodruten,samtfåetetindbliki beslutnings ogplanlægningsprocesserpåchristiania. Slots ogejendomsstyrelsen Viharvalgtatforetageetsemi struktureretinterviewmedslots ogejendomsstyrelsens arbejdsgruppeforchristianiaområdet.herharviinterviewetspecielkonsulentcand. Jur.CharlotteHøst Madsen,ogLandskabsarkitektJensBalsbyNielsen 20

21 FormåletmedatintervieweSlots ogejendomsstyrelsen,erhovedsageligtatfå afdækkethvilkenrolledespillersomgrundejere,oghvaddereskonkretearbejdemed Christianiabeståraf.Derudoverønskerviatafklare,hvilkeansvarsområderde forskelligemyndigheder(kommunen,slots ogejendomsstyrelsen,kulturarvestyrelsen medvidere)hariforholdtilområdet,oghvilkenrolledespiller,nårderskalanlægges enkommunalcykelstigennemfristaden. AndetinterviewmedJensChristianHøjgaard Detvariinterviewetvigtigtforos,athaveFlyvbergsideom detskjulte meditankerne iprocessenomkringcykelruten.derforhavdevitildetandetinterviewlavetgrundig research,vedrørendedekonfliktervisåiplanlægningsprocessen,ogundersøgthvilke argumenterbådekommunenogchristianiafremfører.vihavdesidenførsteinterview medhøjgaardinterviewetandreaktører,somkunnehaveenmuligindflydelsei realiseringenaf,ellermodsatenforsinkendefunktionfor,processensudfald.vihar derforbrugttidpåatforståbehandlingenafchristianiasalternativeforslag,somsigesat værebehandletpåligefodmedkommunenseget. AndetinterviewmedKirstenfraByggekontoret VivalgteatfortageendnuetinterviewmedKirsten,daviønskedeatfåtydeliggjort nogleargumenteroghendesholdningertildem.vistruktureredeenrækkespørgsmåltil hende,ogholdtnogleafhøjgaardsargumenteropimodchristianias,såkirstenkunne svarepådisse.dettegavosmulighedforatdykkenediargumenterneogfindefremtil derationaler,somchristianiaagererudfra. KritikafKirstensomkilde KirstenfraByggekontoreterenprimærkilde,ivoresundersøgelserchristianitternes selvforståelseogagereniforholdtilcykelruten.vihariprojektetsetkirstensomen validkildetilatforståchristianiasbeslutningsstruktur,udformningenafdetalternative forslagogtekniskenedslagspunkterikommunensruteføring.herbørdetnævnes,atvi erbevidsteomatkirstensudtalelserikkeerrepræsentativtforallechristianitters verdensbillede,menrepræsentererdenbredekonsensus. 21

22 Præsentationafteoretikere Vihariprojektetvalgtatinddragefølgendeteoretikere. BentFlyvbjergharudarbejdetetcasestudy,hvorhanharundersøgtaspekterneomkring enimplementeringafetmiljøforbedringsprogramiålborg.iflyvbjergscasefra1994 undersøgerhanhvilkerationalerogmagtstrukturer,derliggertilgrundfor planlægningsprocessenoghvilkeskjultedagsordnerpolitikkerneoghandelsforeningen spillerindpåresultatet.flyvbjergtillemperfoucaultskonceptomenrelationel,lokalog gennemgribendemagtpåenkonkretpolitiskrealiseringsproces(lindgren,2007:343). VierinspireretafFlyvbjergspraktiskemetode;phronesis.Dennemetodevilvibruge somrammeforatafdækkefeltetogforatforståhvilkerationalerogmagtforholdder liggertilgrundforcykelruten.ydermerevilviinddrageflyvbjergsforståelseaf Foucault,foryderligereatbelysemagtspilletogrationalernemellemkommunenog Christiania.EndvidereinddragervienFoucault inspireretstatsopfattelse,forfattetafulf Hjelmar.Hjelmeråbneropformulighedenfor,atbetragtesocialebevægelsersom potentiellemagthavere.viargumenterersenerefor,atvikansechristianiaidette perspektiv. JürgenHabermastilhørerFrankfurterskolenoghartilførtdenkritisketeoriennyoptik, somvivilbenytteosaf.habermasteksterharetomdrejningspunktifriedemokratiske dialogeridenmodernekapitalistiskeindustrisamfund,hvormagtenerkoncentrereti storeanonymebureaukratiskeogøkonomiskestyringssystemer.hanbeskriver samfundetogdetsocialelivudfratoperspektiver,systemetoglivsverdenen.disse opdelingerharifølgehabermashversitorganisationsprincip,hversinrationalitetsform oghversinhandlingsorientering(lindgren,2007: ).Detteskalvibrugetilat tydeliggørekommunensogchristiansdivergerendeopfattelseafverdenen,ogtilat skilleogforstådeforskelligerationalerderliggertilgrundforimplementeringenaf cykelruten. IvoresanalysevekslervimellemFlyvbjergogHabermas.Idenneforbindelsevilder forekommesteder,hvordetikkeviltilførerprojektetnogenreelepistemologisk erkendelse,mennærmerevilfremførekonspiratoriskeoptikker.derforvilviivores analysevissestederudelukkendebenytteosafentenhabermasellerflyvbjerg.detteer 22

23 blandtandetispørgsmåletomsikkerhedunderkommunensrationaler.hervildet,ud fravoresforståelse,fremståkonspiratoriskellersøgtatbenyttehabermas. Kapitel2:Genstandsfelt Statsopfattelse magtogrationalitet Ihenholdtilproblemformuleringensanvendelseafbegrebernekommuneog magtforhold,findervidetessentieltforprojektetatredegøreforenforståelseafden offentligesektorsrolle.gennemenfoucault inspireretforståelseafmagtforhold,vilvii detteprojektanskuerkommunensomværendeindlejretidenoffentligesektor.i delanalysetrevilvieksplicitereanvendelsenafdennedenforredegjortestatsteorii kontekstafmåden,hvorpåsagensparterformåratsættemagtforholdispil. Indledningtilstatsteori Blandtdeeksisterendesamfundsteorier,erderbredenighedom,atstatenivid udtrækningsætterrammerneomdenkonkretedagligdagogsamfundetgenerelt.der ladertil,atværebredenighedvedrørendedennetolkningpåtværsafforskelligeteorier omstatensrolle.derforerderogsåmangederforbinderstudietafmagtogpolitikmed staten,hvilketbl.a.kommertiludtrykidenklassiskebetegnelse'statskundskab' (Heywood,2007:89). Trodsdengrundlæggendeenighedomstatenssuverænitet,erdermangeforskellige teorierom,hvadenstatskarakterbestårafoghvilkeinteresserdenvaretager.andrew Heywoodkategorisererdetstorespektreafstatsopfattelserifiregrundlæggende opfattelser,somhanbetegnersom:denpluralistiskestat,denkapitaliststat,den leviathan'istiskestatogdenpatriarkalskestat(heywood,2007:92). 23

24 Ienkortsammenfatningafdissekategorierkanmanomdenførstnævnte,pluralistiske statfremhævedetudgangspunkt,atstatenbøroptrædesomendommer,dersørgerfor denenkeltessikkerhedogfredeligesameksistensmedandreindivider(heywood, 2007:92 94).Denkapitalistiskestatbyggerpåliberalismeogdefriemarkedskræfterog dannedegrundlagformarxismensopståen.marxoghansefterkommereerfarerhvad denstatsopfattelsegørogstillersigkritiskherom.derforerudgangspunktietforsøgpå atforklarestatensrolle,sometforsvarfordeherskendeklassersinteresser(heywood, 2007:94 96).Denleviathanistiskestattageretneo liberaltudgangspunktistatensom undertrykkendeogfrihedsindskrænkendeogderforbørdenmagtsøgesbegrænsetså vidtmuligt(heywood,2007:96 97). Selvomderkunneværepotentialeialledissestatsopfattelser,dademuligvisalleer blevetrefleksivtbenyttetafchristianitter,afgrænserviostilatbeskæftigeosmedden fjerdestatsopfattelse denpatriarkalskestatsopfattelse. Depatriarkalskestatsopfattelserharforskelligefeministiskeudgangspunkter,der fokusererpåstatenstendenstilatskabekønsrollergennemdensudførtepolitik.de marxistiskestatsteorierhardettilfællesmeddetradikalefeministiskesynpåstaten,at denikkeopfattessomautonomogsomforsvarendeafegneinteresser.statenses omvendtsomindlejretisamfundetsstrukturer.hvormarxisterforstårstatenikontekst aføkonomiskestrukturer,serradikalefeministerstatenikontekstafet mandsdomineretsamfund,hvorderinsisterespåatsestatensomeninstitution beståendeafmandsdomineretmagt.dererendviderebådeudvikletinstrumentalistiske ogstrukturalistiskeforståelserafdemarxistiskeogfeministisketeorier. Deninstrumentalistisketilgangtagerudgangspunktistatensometredskab,oghar fokuspåaktørerogpersoner,derforsmåratanvendesystemettilfordelforegne interesser.dettefokuspåstatensaktører,modsvaresafdenstrukturalistisketilgang, derofteunderstregeratstatenerendelafetstørrepatriarkalsksystem. Moderneradikalefeministermenerendvidere,atdennyerevelfærdsstatunderbygger denfortsattepatriarkalisme.statenfårudvidetsinmagtvedatkvinderstraditionelle domæner,nuerunderkontrolafstatensudvidedeinstitutioner(heywood,2007:97 99). 24

25 Dennestatsopfattelsevilvisætteikonteksttilprojektetsproblemstillingved,at inddragefoucaultogdermedskabeenforståelseafstatensrollemedfokuspåmagtog rationalitet. Projektetsstats ogmagtopfattelse Viobserverersammenfaldmellemdenpatriarkalskestatsopfattelseogfoucaultsstat og magtopfattelse.somnævntovenfor,erstatenindlejretisamfundsstrukturen.denne statsopfattelseerrelevant,setiforholdtilatforstå,hvilkestrukturerogdertilliggende magtforhold,dersynliggøresikonfliktenmellemkommunenogchristiania.vivilderfor fremhævedenpatriarkalskestatsopfattelseidiskussionenaffoucaultsstat og magtopfattelsenedenfor. Etaspektistatsopfattelsener,endefinitionafstatogmagtvedrørerhvilkerollersom statogkommunespilleroverforhinanden.itilløbsfasentilprojektet,harviblandt andetovervejetatinddragebourdieuskonfliktorienteredebegrebsapparattilatbelyse, atstatogkommuneikontekstafchristianiaofte,ogmuligvisogsåidetteprojekts problemstilling,harmodstridendeplanerfordenforhenværendebådsmandsstræde kasserne.detteharvidogbesluttetosatafgrænseosfra.hovedsageligtfordiviivores interviewmedrepræsentanterforslotsogegendomsstyrelsenogcenterfortrafik underkøbenhavnskommunesamtmailkorrespondencemedkulturarvsstyrelsen,ikke harstødtpånoglekonflikter,dergivergrundtilatinddragesådannetanker.tværtimod giverdenævnteparterudtrykforetgnidningsfritsamarbejde.nedenforfølgeretafsnit dersætterfokuspåchristianiaienhistoriskkontekst.idetteafsnitillustreresdetbl.a., atkøbenhavnskommuneogstatentidligereharværetuenigeomanvendelsenaf området.detkunnepotentieltværefrugtbartatfokserepådettekonfliktforhold,særligt ikontekstafhabermas'kritisketeori.mendettefokusmåvigeihenholdtilprojektets problemformulering. SomtidligerebeskrevetarbejderviiprojektetiBentFlyvbjergsspændingsfeltmellem FoucaultogHabermas.EftersomatFoucaultikkeharopstilletensamletstatsteoriisit megetbrogedeforfatterskab(hjelmar,1998: )villedetumiddelbartgivegod 25

26 mening,atanlæggeenhabermas inspireretstatsteoriiprojektet.encentralforskel mellemfoucaultoghabermasvedrørerderesretsfilosofi.menshabermasabonnererpå retsoptimisme,fokusererfoucaultsoptikpåuformelmagtfunderetienretspessimisme. FlyvbjergciterersåledesFoucaultforatsige: Problemeterikkeatforsøgeatopløse[magtrelationer]ienutopiaffuldstændig gennemskueligkommunikation,menatfastlægge lovreglerne,ledelsesteknikerneog ogsåetikken...sådissemagtspilkanspillesmedetminimumafdominans (Direkte gengiveti:flyvberg:2001,122,34 37) Icitateterdettydeligt,atFoucaultikkemener,atvejentilenmereetiskpolitiskproces skalfindesibedreforfatninger.omvendtladerselveafdækningenaflovreglerog ledelsesteknikertilatudgøreidealet.tilsvarendeharvoresudgangspunktiprojektet væretflyvbjergsafdækningafaalborgprojektet.eftersomatdettefokusområde,vi søgeratoverføretilchristiania,tagerudgangspunktiforholdetmellemmagtog rationalitet,vildetværeinkonsekventatliggeetretsoptimistisksynnedover kommunensforholdtilchristiania.irelationtilvoresprojekt,argumentererviforat kommunensdialogmedrelevantepartergårforudfordenformellebeslutningsproces. Somvikommeindpåi3.delanalyse,harderværetdialogmellemkommunenog kulturarvsstyrelsenalleredeførdenformelleansøgningsprocedureerpåbegyndt(bilag 5).Forosatse,erdetyderstvanskeligtatførejuridiskkontrolmedensådanuformel procesogderforviletretspessimistisksigteværefrugtbartienanalyseafde magtforholddersesikonfliktenmellemkommunenogchristiania. VianlæggerderforetFoucault inspireretsynpåstatogmagtnedenfor.ihenholdtilden introduktiondererredegjortforovenfor,laderfoucaulttilathavefundamentiden strukturalistiskefløjindenfordetsomheywoodkalderdenpatriarkalske statsopfattelse.dettekommerbl.a.tiludtrykvedderesfællesfokuspåhistorisk betingedemagtstrukturer.mereomdettenedenfor. Foucaultharikkeetcentrumisinforståelseforudøvelsenafpolitik.Hverkenstaten ellerøkonomientillæggesetprimatimagtanalysen,hvilketklassiskeopfattelseraf 26

27 politikellerstagerudgangspunkti.menistudietafnutidensmagtudøvelsemåman ifølgefoucaultopgiveatsøgeefterstabilereferencepunkter.herskalderomvendtvære etåbentudgangspunktforanalysenogkonkretundersøge,hvordanmagtenvirkeri bestemtesammenhænge.dettehartilformålatsemagtenkommetiludtrykiandre sammenhængeendistatsapparatet(hjelmar,1998:145).somrefererettiltidligerei afsnittet,kanviivorescase,undersøgekulturarvsstyrelsensmagtikonfliktenmellem kommunenogchristiania. EnmegetcentralfordelvedFoucaultsmagtbegreb,somFlyvbjergnetopbenyttersom fundamentforsinforskning,erhansevnetilatfremlæggedeprocesserindenfor specifikkefelter,derkonstruererpolitiske sandheder.ulfhjelmarargumentererforen fortolkningaffoucault,dertagerudgangspunkti,atdennesocialekonstruktion produceresindenforenafgrænsetelite,somharprivilegeretadgangtilvidenog ressourcer.ikonfliktenmellemkommuneogchristiania,kunneviderforforestilleos,at planlæggereharetforspringviaekspertvidenogsystemiskenetværk.idenne sammenhængargumenteresderfor,atinddragebourdieusmoderniserede klasseopfattelse.altsåenforståelseafmagtsomforankretisymbolskepositioner (Hjelmar,1998:142).Pointenharrelationtildemokratidiskussionenbl.a.fremførtaf HannahArent,derpåpeger,atdemokratietsidealerikkekanopretholdes,pga.at debattenerforbeholdtensnæverelite.detskalidennesammenhængpåpeges,at Habermasselvogsåharværetindepåsammepointeisitværk Borgerligoffentlighed, hvorhanbeskriver,hvorledesoffentlighedenforfaldersåledes,atborgernebliver passivetilskueretilmagtenskredsløb(leksikon.org:habermas).hjelmarargumenterer for,atfoucaultbidragermednogetnytiforholdtildemokratidiskussionen,hvilketer hvordaninstitutionerogsocialepraksisformereretproduktafforskelligepolitiske processerpåetmikroplan.hanfremhævertreforholdhosfoucault,derdanner grundlagforetbillede,derkarakterisererenoverordnetpolitiskanalyseforståelse: Hvorvidtderertaleomenobjektivellersubjektivanalysemåde. Forholdetmellemaktørogstruktur. Spørgsmåletomdirektevs.indirektemagt. 27

28 Detførsteforholdtagerudgangspunkti,atFoucaultsforfatterskabharbevægetsigfra enobjektivtilgangtilenkomplekssubjektivtilgang,derkanbetegnessomentredjevej mellemstrukturalismeoghermeneutik.tilgangensomfoucaultkaldte vidensarkæologi togudgangspunktietforsøgpåatfindefremtildendiskurs,der fungerersomensfærer,derregulerervidenskabensegnelove.dettementefoucault, gjordedetmuligtatforklarehvorforvidenskaberoginstitutionerudviklersig,somde gør(hjelmar,1998:143).foucaultmente,atdervarbestemteelementerogregler,der styredebestemteinstitutionerogvidenskaberispecifikkehistoriskesammenhænge (FremhævningsomiHjelmar,1998:144).UdgangspunktetforFoucaulterNietzches pointeringaf,atskabelsenafmeningsomcentraliforståelsenafsamfundetsudvikling.i forlængelseherafvillefoucaultundersøge,hvordangivnepraksisserskaberetspilom meningmedvissedefinerederoller,somgivneindividerkanindskrivesigiogsidenhen påvirke.såledesskabesogformesindividergennemsamfundetspraksisser(hjelmar, 1998:144).Skabelsenafmeningskaliflg.Foucaultikkeforståssom,atdethartilformål, atordneindividetsegetunivers.meningenerindlejret,somstrukturerendeidégrundlag ienrækkesocialeogpolitiskeinstitutioner.herigennemblivermeningentransformeret fradetprivatetildetoffentligeogpolitiskcentraltanliggende.magtensevnetil kontinuerligtatgenskabedemeningsproducerendesammenhængeblevetcentralt emneifoucaultssenesteværker.(hjelmar,1998:144). Ovenståendetilgangkræveratforskerenbådeindleversigidemeningsfyldte sammenhænge,somindividerneerendelaf,ogdistancerersigfrademforikkeatblive blindoverfordetforhold,somindividetselvforstårsomderessituation.samtidigthar indlevelsentilformålatforstå,hvorforindividerengagerersigibestemte sammenhænge(hjelmar,1998: ).Forsøgsvisbilledliggøresenstrukturel fortælling.udvidelseogforbedringafcyklismeikøbenhavn,meddetformålatblive verdensbedstecykelby,detervelegnettilatvisemeningsproducerendesammenhænge. Københavnskommuneindtænkerklimaetiplanlægningogarbejderudfraat imødekommedissekravsomtilgodeserdestrukturerendeidegrundlag.pådenmåde blivermeningentransformeretfradetprivatetildetoffentlige.ivorescase,servi hvordanchristianiaietstørrespil,bliverunderlagtenhelhedstænkningomklimaog mobilitet. 28

29 TrodsovenståendeanklageromFoucaultsbrugafspredehaglisitforfatterskab, beskriverhaniførstebindafseksualitetenshistorie,denmodernestatsmagtsom værendeallestedsnærværende,ustabil,lokaltfunderetsamtmedetgrundlagder handleromproduktionafmening(hjelmar,1998: ).Detustabileaspektreferer til,atderhverkenerfasteaktørerellertemaer,derstrukturerermagtspillet.dettegørat magtenskonkreteudtrykersvær,atbegribeteoretisk,menkommeromvendttiludtryk iempiriskeanalyser. Detlokalefundamentformagtensudøvelsekommertiludtrykved,atmagtenudøves nedefra op.dvs.atmagtenalleredeharsatsigigennemnedidemestbasalesociale relationer.herundermoder barnforholdet,sexoghusholdning(hjelmar,1998:146). Detvilsige,atmagtenpåsinviserforudgivetvedatbaseresigpådenormerogværdier, somgennemsyrerhistorien.idetteforholdsesdethvordanfoucaultogpatriarkalske statsopfattelser,beggeharsammeudgangspunkt. Itrådmedovenståendeidéererdetnødvendigtatanskueproduktionenafmeningsom grundlagetfordetfoucaultskemagt begreb.idennemagtforståelseudencenterog aktørermåmagtenheletidengenopfindesigselv.detparadoksaleveddenne magtsubjekt,eratdenmåstøttesigtildeeksisterendeforestillingeromhvad,derer sandt.samtidigtspørgerfoucaulttil,hvordandetkanværeat sandheden ivores samfund,erblevettillagtsåstorværdi,atvierslaverafden.desudenspørgerhantil hvordan sandheden ispecifikkesammenhængeblivertiletmagtfuldtpolitisk instrument(hjelmar,1998:146).magtenerundfangetiproduktionenafmeningog sandhedogkommertiludtrykved,atdetikkenødvendigviserdemderstyrer,der besiddermagt,somfoucaultbenytterbegrebet.magtenliggeriskabelsenaf værdimæssigegrundlag,dergøratenbeslutningaccepteressomrigtigoglegitim (Hjelmar,1998:147). Tagermanudgangspunkti'Galskabenshistorie'kommerFoucaultfremtil,at målsætningenfralægernessideharværetatfrelsebefolkningenfrasygdom.midlethar væretatgørebefolkningentilobjekterforvidenskaben.omvendtharbefolkningenogså krævetatfå sandheden leveretforikkeatsvæveiuvishedomderestilstand.denne sandhedbliverkunproduceretafmenneskerindenforvidenskaben.dvs.,atforuden 29

30 lægerogpsykiaterehørerbl.a.videnskabsmænd,politikere,embedsmænd,journalister tildemderharautorisationtilatskabesandhed(hjelmar,1998:147).hvadangår politikere,embedsmændogjournalister,såhardesomaktørerinteresseiatomforme de videnskabeligesandheder,somdeformidler,iegeninteresse.deteridenne sammenhæng,ikkedenmeningderskabesidenformellepolitiskedebat,dererifokus, mendenrolleidenoffentligedebatogdeuformellediskussioner,derlederfremtilden politiskedagsorden.såledeserdetmiljøethvoripolitikkenformes,somericentrumi dennefoucault inspireretpolitiskeanalyse.ligeledeserdetadgangentilviden,derer vigtigogikkedepersonligekarakteristikahosaktørerne.desudenerdetdeherskende procedureromkringskabelsenafmeningogsandhedsomdefinererdecentrale aktørgrupperogikkeomvendt.manmåderforfortsatspørgesigselv,omdeterde relevanteaktører,manharfati(hjelmar,1998: ). Stateneriflg.Foucaultmesteffektiv,nårdentaleri detgodesnavn.dvsatdenisin rollesom'pastoralmagt'harovertagetpræstensteknikkerogvidenomdenenkeltes tankeroghandlinger.pådenbaggrundudviklerstatenmoralskeretningslinjer,somden søgeratindordneindividerneunder.foucaultviseratdennerolleikkealtidharværet herskende.tidligerevarstatensformål,atunderstøtteherskerenspolitiskeog økonomiskeposition.menitaktmeddemokratiseringenafsamfundslivetidet18.og19 århundrede,blevdenpolitiskestyringgenstandforkravomenmerenuanceretstyring enddentidligerehavdeoplevet.denmodernestatsmagtanerkenderstatensansvari forholdettilbefolkningenskravom'detgodeliv'ogengrundlæggendeacceptafpolitisk interventionicivilsamfundet.liberalismenharstækketdenneopfattelseaf nødvendighedenoglegitimitetenafstatsligregulering.mensidenvelfærdsstatens oprettelseislutningenafdet19.århundredehar'pastoralmagten'genvundetsinstatus (Hjelmar,1998: ).Velfærdsstatenseffektivitetskyldesidetteperspektivdens styringafdetsociale.ligeledesindeholderstatenidennefasesinegenbegrundelsefor overvågningmedhenblikpåatetablereetvidensgrundlag,somhartilformålatopnåen solidariskorden.derforstillesderikkespørgsmålvedlegitimitetenistatenshandlinger dadisseerforudsætningenforstabilitetogretfærdighed(hjelmar,1998:150). Foucaultsskelnenmellemdirekteogindirektemagterblevetbekræftetaf magtforskningensidenhansdød.udgangspunktetfordenindirektemagterataktører 30