Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13 EtnografiskeFeltstudier...16 Interviews...19 Begrundelseforvalgafinterviews Præsentationafteoretikere...22 Kapitel2:Genstandsfelt Statsopfattelse magtogrationalitet...23 Christiania...33 Kapitel3:Teori Habermas...44 FlyvbjergogFoucault...46 Analysebegreber Argumenterogrationaler...49 Kapitel4:AnalyseogDiskussion Analysestrategi...51 Delanalyse Kommunensargumentationforegetforslag KommunensargumentationmodChristianiasforslag Christianiasargumentationmodkommunensforslag Christianiasargumentationforegetforslag Delanalyse Kommunensrationaler Delkonklusion ChristianiasRationaler Delkonklusion Delanalyse Kapitel5:Konklusion Litteraturliste

2 Indledning Problemfelt GrønvækstoglivskvalitetervisionenforKøbenhavnsfremtidigebæredygtige byudvikling.københavnståroverforstoreudfordringer,somdemed Kommuneplanstrategien2010forsøgeratovervindeved,atstræbeeftergrønvækstog livskvalitet.denstørsteudfordringeretstigendeantaltilflytteretilkøbenhavn. Københavnskommuneforventeratstigningeni2025vilvære60.000flereborgere. Dettebetyderatderskalbyggesboligerogskolertildenyekøbenhavnere.Kommunen fremhæveratdentilvækstvilbetydestoreudfordringerfordendagligetrafikibyen,og planlæggerneerderfornødsagettilatfindenyeløsningerpådetrafikaleforhold.etaf dekravderstillestilplanlæggerneer,atsikrebedresammenhængskraftibyen. (Bilag#14,2 3) ITeknikogMiljøforvaltningenarbejdesdertildagligtmedatbindebyens infrastrukturerbedresammen.indenforcenterfortrafikplanlæggesoganlæggesveje ogruter,derhartilopgaveatløsedetstigendemobilitetsbehov.medfokuspå bæredygtigbyudviklingsprøjtesderiøjeblikketcykelruterudfor70 100millionerom året.(bilag#1,24)måleteratkøbenhavni2015skalværeverdensbedstecykelby 1. Cyklenerattraktiv,ogerformangeennødvendighedihverdagslivet.Flereogflere cyklisterbenyttersigafbyensrumogdensmangemulighederpåtohjul.viharsom cyklisterenklarforventningogetønskeomatkommehurtigtogsikkertfrem,men ønskerogsåatstødepåspændendeoplevelserpåvoresvej.kommunenvilfremme lystentilatbrugecyklen,vedatinvestereibedreforholdogfindenyemåderatforkæle cyklisternepå.centerfortrafikanlæggerderforrekreativeruterogcykelsuperstier, somskalpasseregrønneområderogpådenmådefåflereoppådetohjul(bilag#1,11). 1 KøbenhavnsKommunehjemmeside: December2010 2

3 ChristianshavnsrutenerendelafKommunensgrønnecykelrutenet.Formåletmedruten eratminimerebiltrafikkenogaflasteknippelsbrofordetstoretrafikpres,somfindesi dag.detforventesatdennerutevilblivebenyttetafomkring cyklisterom dagen.rutenskalgåfraindrebytilamagerviaholmenogchristiania.linjeføringen passererforskelligelokalmiljøer,dervilgivecyklisteroggåendenyeogalternativeveje, vækfrastøjogstorbyos.(bilag#18,4 7) Iplanlægningsprocesserbliverkommunenogplanlæggerneudfordret,afdebeboere derbliverberørtafplanlæggerneshelhedstænkning.borgerneikøbenhavnønsker bedrecykelstier,menderopståkonflikteriprocessen,nårbeboernebliverberørtafden fysiskelinjeføring.vedetableringenafchristianshavnsrutenerplanmyndighederne stødtpåstormodstandforlinjeføringengennemchristiania. 3

4 Christianiaerenalternativkultur,somleveribyen.Deharnogleandre virkelighedsforståelserogfremgangsmåderendkommunen,forhvordanderskal planlæggesindepåfristadensområde.detkommertiludtrykgennemderesflade styreform,mednærdemokratiogkonsensus.fællesskabetpåchristianiaervigtigt,og kulturenstårsammennårderkommeretpresudefra,somkanændrerutinerogvaner. Dettevilbliveuddybetigenstandsfeltet,hvorvivilredegøreforChristianiasomen socialbevægelsedergennemhistorienharkæmpetforegeneksistens. Viharundretosoverchristianitternesprotestimodengrøncykelrute,dadereskultur tilgodesergrønnetankegangeogcyklisme.omvendtharvistilletspørgsmålstegnved, hvorforkommunenslinjeføringerplanlagttilatgåigennemchristiania.vifinderdet væsentligtatundersøgeomchristiania,ikraftaffællesskabet,harmulighedforat udfordreogændrekommunensudspiltilcykelruten.elleromchristianiabør underlæggesigdetomkringliggendesamfund,vedatindordnesigkommunens overordnedemål,someratskabebedrecykelmulighederikøbenhavn. Ikonfliktenomrutensplaceringkridtesbanenoptildiskussion. Kommunenargumentererfor,atrutenigennemChristianiaerdenmestdirekte linjeføringsamtidigmed,atrutenpassererrekreativeområderdergivercyklistennye indtryk.pådenmådeforenesmobilitetogoplevelse(bilag#2,7).menetsådanfysisk indgrebpasserikkeindichristianitternesønskerom,hvadarealetskalanvendestil,og vierstødtpåflereforskelligeargumenterimodkommunensruteføring.kommunenser derimodmulighederiatbenyttesigaffristadensinfrastrukturogdervedopnå økonomiskbesparelseogpådenmådegøreanlægningsarbejdetnemmere(bilag#2,1). Christianiaharsometmodspiltilkommunenslinjeføring,udarbejdetetalternativt forslagtilrutenstilblivelse,isamarbejdemedarkitektanthonryslinge.christianias begrundelseforatlaveennylinjeføringbunderblandtandeti,atdeerbangeforat kommunesforslagsplitterkulturenogikketagerhøjdefordeblødetrafikanter.nils Vest,somertalsmandisagenomkringcykelrutenforChristianiafremhæver,i 4

5 nedenståendecitat,desudendefysiskerammer,somhanikkemenerkanrummedenne vækstafcyklister,somanslåsatvillepasseredagligt. HvismanlaverennycykelstimedenekstrabrovedDyssebroen,sååbnermanautomatisk opforflerecykler,ogdetpreskanhverkenvoresinfrastrukturellerdefysiskeforhold klare.christianiabliverdeltoverafdencykelrute.ogdengøretfredeligtnaturområdetil enmassivgennemkørsel.derforervimodstandereafligedennedelafcykelstiforløbet,som vianserforklartuigennemtænkt. (Bilag9,7 11). Somvistpåillustrationenløberlinjeføringenherendelnordligereendkommunens forslagoger,ifølgebyggekontoretsberegninger,kunnoglefåhundredemeterlængere, mendogrigerepårekreativeoplevelser.rutenstøderpånogleproblemerundervejs, hvordenblandtandetskalløbeigennemenfredetvold. 5

6 Somdetforeliggernuiprocessen,serdetikkeudtilatChristianiasalternativeforslag kanbliverealiseret,fordidererflererelevanteaktørersomharindflydelsepåplan og beslutningsprocesserneforområdet.heriblandtkulturarvsstyrelsen,somikkevilgive lovtilatlaveettunnelgennembrudpådenbastion,somdenalternativeruteskalløbe igennem(bilag#18,11).viønskeratfindeudafogtydeliggørehvilkeparterderi processenometableringenafruten,harmagtogbeføjelsertilatfremskyndeellerafvise argumenterispil.derundervilviundersøge,hvordanfredningsmyndighedernespiller indiprocessenirealiseringenafdetoforslag.børchristianiakæmpeimod linjeføringen,foratbevaredereskulturelleanerkendelse,ellerharkommunenligeså megetrettilatskabeforandringpådetteområde,nårdeterihenholdtilhelhedsplanen ogdetomgivendesamfund?erderfrachristianiassidetaleomargumentersombunder i NotInMyBackYard,ogsomikkeforholdersigtilsamfundetsbedste. Hvadbliversucceskriterietfordetoparter?Kommunenharenlangsigtetvisionomat koblebyenbedresammen,mensderfrachristianiassideeretønskeom,ikkeatblive berørtudefra.visætterpådenmådefokuspåenplanlægningsproces,hvorkommunen møderetkultureltstærktområde,somgørdetsværtforplanlæggerneatrealiserekrav ogvisionerindenforsystemetsrammer. Isinbog RationalitetogMagt afdækkerbentflyvbjerg,gennemsinaalborg case, hvordanmagtogrationaliteteruadskilleligeibyplanlægningen.inspireretafflybjergs arbejde,findervidetinteressantatbelyse,hvilkerationalerogmagtforholdderligger tilgrundforargumentationenomkringhenholdsviskommunensogchristianias foreslåedelinjeføringergennemfristaden. Dettelederostilfølgende: Problemformulering HvilkerationalerogmagtforholdkommertiludtrykmellemChristianiaogKommunen,i kampenomdenplanlagtecykelrute? 6

7 Afgrænsning Viafgrænserosfradetsombeggepartersersomaksiomatisk,atbådekommunenog Christianiagårindfor,atmanskaludbyggeKøbenhavncykelruter,daviivoresopgave ønskerattydeliggørederationalerderliggertilgrundforparternesdivergerende synspunkterforanlæggelsenafcykelrutengennemchristiania. VoresfysiskegenstandsfeltafgrænsersigtildendelafChristianshavnsrutenderløber gennemchristiania.derforafgrænserviosogsåtilkunatbeskæftigeosmedaktører, derhardirekterelevansfordennestrækning. Projektdesign Kapitel1 Metode Ivoresmetodeafsnitpræsentererviførstopgavensvidenskabsteoretiskeoptik,Kritisk Realisme.Idetefterfølgendemetodologiafsnitbeskrivervi,medudgangspunktivores videnskabsteoretisketilgangsvinkel,denoverordnederammeforopgaven,oghvordan viiopgaveforløbetarbejderindenfordenne.desudenbeskriveshvordanvivilsætte voresteoriispiliforholdtilgenstandsfeltet.herefterpræsenteresbentflyvbjergog hansphronetiskeforskningsmetodesomfungerersomdenprimæreinspirationskildei arbejdetmedvoresegetprojekt. Iforlængelseherafpræsenteresvoreskonkreteempiriindsamlingsmetoder, henholdsvisetnografiskefeltstudierogekspertinterviews.idenforbindelsebeskrives hvilkerollerdeenkelteinterviewsharhaftivoreserkendelsesprocesogibesvarelsenaf problemformuleringen. Kapitel2 Genstandsfelt Idetefterfølgendekapitelafdækkervivoresgenstandsfelt,Christiania,samtdefinerer voresstatsopfattelse.christianiabelysesbådeienhistorisk,enfysiskogenpolitisk kontekst.endvideredefineres socialebevægelser,oghvorledesdettebegrebkan relaterestilchristiania. Kapitel3 Teori 7

8 Herpræsenteresvorestoprimæreteoretiskeoptikker,JürgenHabermasogBent FlyvbjergsudlægningafFoucault,somvilsupplerehinandenivoresbelysningafde rationalerogmagtstrukturerderkommertiludtrykikampenomcykelrutenstilblivelse. Kapitel4 AnalyseogDiskussion Viharstruktureretvoresanalysesåledes,atdengennemgårtrefaser. IførstedelanalysefremlæggeshenholdsviskommunensogChristianiasargumenterfor ogimoddetopartersforslagtilenruteføringgennemfristaden.argumenterne uddragesafdenindsamledeempiri,dogprimærtfradeudførteinterviews. Hereftervilviiandendelanalysedykkelængerenediargumentationen,ogmedhjælp fravoresteoretikereuddragedeunderliggenderationalerikonfliktenmellemdeto parter. Tilsidstbelyserviitredjedelanalyse,hvilkemagtforholdderknyttersigtildeenkelte rationaler.ydermerediskuteresblandtandetvaliditetenafdeforskelligefremlagte argumentationerpåægteflyvbjerg skmanér. Kapitel5 Konklusion Heropsamlesogkonkluderesderpåanalysen,ogproblemformuleringenbesvares. 8

9 Kapitel1:Metode Videnskabsteori kritiskrealisme Viharivoresprojektvalgtattillæggeosenkritiskteoretiskramme.Dennerammevil hjælpeostilatkommetilnyeerkendelsesniveauer,hvilketgiverosmulighedforat opstillenoglekriterierhvorfravikantolkevoresempiri.vedatsamledebærende argumenterforhenholdsviskommunenogchristiania,kanvianalysereosfremtilnye erkendelservedrørenderationalerogmagtforhold. Ontologiogepistemologi Ikritiskrealismeerderforhvergangenforskergårtilfeltetopståetennykontekst, fordiverdenerforanderligogdensubjektivetilgangændrerforståelsenaffeltet.hvilket skalforståsudfraheraklitcitat:idetheraklitblandandethuskesforsinformulering,at vibaderikketogangeidensammeflod (Jespersen,2009:147).Denkritiskerealisme tilkendersig,atverdeneksisteruansetomvierkenderdenellerej.dogserdenogsåat deteretspørgsmål,omhvilkenerkendelsesniveauvibefinderospå(buch Hansenog Nielsen,2008:28 30). Vitillæggervoresprojektenkritiskrealistiskontologisksynsvinkel,somerbaseretpå enstratificerettilgang.detvilsige,atviforstårfeltet,somværendeopdeltitreniveauer, somharhvertsiterkendelsesniveauomgenstandsfeltet(jespersen,2009:148).det empiriskeniveaubestårafvoreserfaringerogobservationer.detaktuelleniveau indeholdertendenseroghændelser,altsådebegivenhederogfænomener,derfinder sted,uansetomdeblivererfaretellerej.indholdetafbeggedisseniveauerer observerbare,menbliverikkenødvendigvisobserveret(buch HansenogNielsen,2008, 24).Detbetyderivoresprojekt,atjostørredelafgenstandsfeltetvikananalyserepå,i dissetoobserverbareniveauer,jomerevidenkanvitilegneos. Dettredjeontologiskeniveauerdetdybereniveau,sombeskæftigersigmedstrukturer, kræfterogmekanismer.detvilsige,atviherharatgøremedethovedsagligtskjultlag, 9

10 somrummervirkelighedenskausalepotentialer.detteniveaupåvirkerogforårsager begivenhederogfænomenerpådetaktuelleniveau,ogsamtidigkandetvære årsagsforklarende(jespersen,2009:148&buch HansenogNielsen,2008:24).Iforhold tilvoresproblemformuleringsøgervinetopatnånedtildetdybereniveau,foratkunne afdækkedeforskelligerationalerogmagtforhold,somgørsiggældendeikonflikten mellemchristianiaogkommunen. Detreomtalteniveauererikkereducerbare,hvilketbetyderatindholdetafdeenkelte niveauerervirkelige,menoptrædererkendelsesmæssigtforskellige(buch Hansenog Nielsen,2008,24).Verdenbestår,udoverobserverbarebegivenhederogfænomener, ogsåafetdybtogikkedirekteobserverbartniveau.denumiddelbartobserverbare virkelighedkanderforsigeskunatvære toppenafisbjerget.detvilsige,atselvomvi harfåetstilletenforskerboligtilrådighedogdeltagetimødernepåchristiania,nårvi ikkeindtilkernenafkulturen.hvilkethenvisertilkritiskrealismessandhedsopfattelse, somsiger,atdensocialevirkelighederkontekstafhængigogderved,nårdenne videnskabaldrigheltindtilenuniverselsandhed(jespersen,2009: ).Endvidere afspejlervoreserfaringerogobservationerpådetempiriskeniveauikkenødvendigvis virkelighedenpådetaktuelleogdetdybereniveau.altsåkanfænomenerpådetdybere niveau,fremståfordrejetogsystematiskmisvisendepådeøvretoerkendelsesniveauer (Buch HansenogNielsen,2008:24)Detvilsige,atderforekommerenreformuleringaf virkeligheden,somførertilenerkendelseafnyviden(jespersen,2009:148).derforervi nødsagettil,atreflektereovervoresempiriskegrundlagogskabeenny forståelsesrammeforvoresindsamledeempiri,sådenkansættesikontekstenaf konfliktenmellemkommunenogchristiania. Kritiskrealismesontologifremførerenstratificerettilgang,hvilketbetyderatden epistemologiskepositionblivertilfældigogusikker,somførertilbegrænsetviden.dette forekommer,fordidenkritiskerealismeerkontekstuel.idettefeltbeskæftigervios medenåbensamfundsforståelse,hvilketmedføreratsandhedenheletidenerunder forandring(jespersen,2009:161). 10

11 Projektets metodologi Idetteafsnitvilvikoblevoresvidenskabsteoriogteorisammen.Hersøgerviatpåvise, hvordanvivilbenyttekritiskerealisme,somenrødtrådgennemopgaven,altsåhvordan voresvidenskabeligetilgangermedtilatudfoldeopgavensstruktur. PeterNielsenogHubertBuch Hansenpåpeger,atdeanbefaledemetoderindenfor kritiskrealismeikkeskalforståssom kogebogsopskrifter.dettebegrundetmedat metodenaltidvilværekontekstafhængigidenpostmoderne inspireretkritiskerealisme (Buch Hansen&Nielsen,2008:64).Flyvbjergtagerettilsvarendeforbeholdfor udarbejdelsenafmetodologiskeimperativer.derfindesifølgehamfleremåder,hvorpå phronetisksamfundsvidenskabkanudformespå(flyvbjerg,2009:153).ivoresprojekt harvivalgtentilsvarendeeklektiskmetode,derabonnererpåforskrifterfraflyvbjerg ogkritiskrealisme. FlyvbjergsanvendelseafHabermasogFoucaulterbegrundeti,atdeerså grundlæggendeforskellige,atdetvilleværenyttesløstatforsøgeatsammenfattedem teoretisk.omvendterdehinandensskyggeriforsøgetpåatforståogbegrænsemagtens rationaliseringogmisbrug.netop,dennebegrænsningerforbeggeencentralopgavefor vorestid(flyvbjerg,2001:108).ianalysenvilvibenytteflyvbjergsanbefalingog forbeholdforetkombineretsynpåmagtanvendelseniopgaven,vedatvekslemellemet Foucault ogethabermas persepektiv.foratdæmmeopfordenbegrebs og teorimæssigesammenblandingerklærerviløbendeianalysen,omdefremførte analytiskepointernetopersetikontekstafentenfoucaultellerhabermas.detvilsige, atvisøgeratbenyttevoresteoritilatnånedpådetdybereniveau. EtafdespørgsmåldenPhronetiskeforskningopererermeder,hvemdervindereller taber(flyvbjerg,1994:160).foroverhovedathavemulighedforkunnevurderedette, skalviforholdeostilhvordanellerom,dekausalepotentialermøderderigtige betingelser,foratdetoverhovedetermuligtatpåviseenmagtfordeling.nemligdetatde kausalepotentialerpådetaktuelleniveauvilmedførertendenser,begivenhedereller fænomener,somkanbetragtes,somværenderationaliteter.dadetaktuelleniveau delviserobserverbart,kandeteksempelvisvære,atrationalitetenkommertiludtryk igennemdetfænomen,somchristianiasmobiliseringsevnemåsigesatvære.forat 11

12 forstådetterationalemåvianalysereosnedtildetdybereniveau,forderigennemat findedebetingelser(strukturerogkræfter)somudløserdennemobiliseringsevne (Buch HansenogNielsen,2008:27). Pådetdybeniveaufindervistrukturer,mekanismerogkræfter,somunderderigtige betingelserledertiltendenser,videlviskanobserverepådetaktuelleniveau(jespersen, 2009:148).Dennevekselvirkningmellemdetdybereogaktuelleniveau,kanvi sammenlignemedhvordanmagtogrationalitethængersammen.detvilsige,atvi betragtermagtsomværendepådetdybereniveau,daflyvbergmedudgangspunkti Foucaultmener,atmagtenerindlejretiallestrukturerogerallestedsnærværende (Flyvbjerg,1994:163&Lindgren,2007:335).Dervedskalderværederettebetingelser tilstede,iengivenkontekst,foratmagtenkommertiludtrykigennemrationalitetpådet aktuelleniveau.detvilsige,atmagtenikkefremstårdirekteogerobserverbar.vier derfornødsagettilatanalyserepårationalernesamttendenserogfænomener,foratse hvordanmagtforholdikonfliktenkommerispil.vivilderforiprojektetlaveen vekselvirkningmellemmagtogrationalitetogpådenmådebevægeospådetaktuelleog dybeniveau.nedenforillustreresvoresfremgangsmåde: KritiskRealisme Flyvbjerg Observerbart DetEmpiriske Argumenter Delvistobserverbart DetAktuelle Rationalitet(ogmagt) Skjult DetDybe(virkelige) Magt(ogrationalitet) Vibenytterdennemetode,fortydeligtatkunnesammenkobleteoriogempiri.Vierdog bevidsteom,atdennetilgangkananskuessomenkonstruktion,davived,atviudfraet Flyvbergsperspektivikkekanadskillemagtogrationalitet.Dettehensyntagerviitredje delanalyse,hvorbådemagtogrationalitetsættesispil. Videnskabsteoretiskvilviundervejsreflektereoverhvilkeepistemologiskeovervejelser dertilvejebringernyerkendelse(olsenogpedersen:2003, ).Voresdelanalyser vilblivebenyttet,tilatgivelæserenindsigtivoresrefleksionsproces,somviløbendevil sammenfatteidelkonklusioner. 12

13 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning Flyvbjergserklæredegrundlagforsinsamfundsvidenskabkalderhanfor Phronetic planningresearch.begrebettagerudgangspunktiaristotelesopdelingmellemde3 erkendelsesformer episteme, teche og phronesis.mensatepistemeudgørden (natur)videnskabeligekundskabogtecheer know how omteknik.phronesisbevæger sigskridtetvidereogstuderervurderingerogbeslutningertruffetafpolitiske beslutningstagere(flyvbjerg,2002:355).formåletmeddenphronetiskeforskningerat facilitereendebat,dererbaseretpåreeldialogfremforpolemik.phronetiskeforskere harforøjeatbidragetilatforbedrebetingelsernefordendialog,derikkeerendelaf denoprindeligeproces(flyvbjerg,2002:363). FlyvbjergcitererAristotelesforatsige: Ingenovervejerogtræfferbeslutningeromde ting,somumuligtkanværeanderledes (Flyvbjerg,2009:71).Phronetiskforskning handlersåledesom,atovervejeomplanenforencykelvejgennemchristianiaerden bedsteløsning,elleromnetopalternativerneerbedre.phronesiserkortfortalt værdimæssigeovervejelsermedreferencetilpraksis.pragmatisk,variabel, kontekstafhængig.orienteretmodhandling.baseretpåpraktiskværdirationalitet (Flyvbjerg,2009:72). Flyvbjergpåpeger,atdetikkeersåinteressantatundersøgeomdataerkorrekteellerej, snarereerdetrelevantatundersøge,hvordanaktørernefortolkerempirien. The interpretation,whichhasthestrongestpowerbase,becomesaalborg'struth,understood astheactuallyrealizedphysical,economic,ecological,andsocialtruth (Flyvbjerg,2002: 360). Udgangspunktetfordenklassiskephronetiskeforskningkanopsummeresifølgende værdirationellespørgsmål: Hvorervipåvejhen? Erdetønskeligt? 13

14 Hvadbørdergøres? OgendeligtsupplererFlyvbjergmedden4.dimensionderspørgertildemagtmæssige implikationerafphronesis: Hvemvinderoghvemtabervedhvilkemagtmekanismer? Nårvistillerdissespørgsmål,benyttervidensamfundsmæssigeogpolitiskeundersøgelse ikkebaresometspejlforsamfundet,mensomsamfundetsnæse,øjneogører (Flyvbjerg, 2001:75).DesudenmenerFlyvbjergikkemankantaleometforenet vi,som spørgsmålenekanbesvaresendegyldigtiforholdtil.dettekommerogsåtiludtryki magtdimensionentilspørgsmålet.dettegørogsåatenphronetiskforskerikkekan læggeen synsvinkeludefradettommerum påbegivenhederne.ivoresprojekt kommerdettetiludtrykved,atviikkekanværeneutraleiforholdtilchristiania. Eniboendesvaghedveddenphronetisketilganger,atanalyseogkonklusionvilvariere altefterøjnene,derserpågenstandsfeltet(flyvbjerg,2002:356).derforerdet selvfølgeligrelevantatforetagevidenskabsteoretiskerefleksionerovervoresegen ontologiskeudgangspunkticasen. Analytiskeovervejelser Nårvifortællerbekendteomproblemstillingenplejerderesførstespørgsmålatvære HvorforerdetatrutenligepræcisskalgågennemChristiania?.IinterviewmedJens ChristianHøjgaardargumenteresderforatcykelrutenskaberbedresammenhængi København. Igruppenharvitaltom,atviikkeselvkanfindeetfyldestgørendesvarpåspørgsmålet omrutensplaceringpåchristiania.bentflyvbjergsheltstorescoopladertilatvære hansmegetspontaneindsigtisammenspilletmellempolitiet,handelsforeningenog byrådetstekniskeudvalg(flyvbjerg,2002: ).Heropdagerhandennæsten konspiratoriskekendsgerning,atdetreparterharforøjeatfremmeprivatbilismeni Aalborg.Somudgangspunktkanviikkeforventeatstødepåensådanåbenbaring.Men 14

15 medudgangspunktiovenståendespørgsmålerviigruppenenigeom,atderkanværeet mønstersomerusynligtforos.spørgsmåletersåhvadvistillerop,hvisviikkefården åbenbaringsomflyvbjergfikiaalborg. IFlyvbjergsÅlborgcasefinderhanundersøgelser,hviskonklusionstårikontrasttil handelsforeningensudgangspunkt(flyvbjerg,2002:358).påtilsvarendevisvilvi undersøgedetunderligeforholdmellembetegnelserneforencykelvejgennem Christiania.Henholdsvisekspresvejogoplevelsesvej.MensatNilsVestfraChristiania meneratoplevelsesvejvaretargument,derblevgrundlagtstrategiskiforbindelsemed påpegningenaf,atrutenkunvarmarginaltkortereendoverknippelsbro.talsmanden frakommunenjenschristianhøjgaardpåpegedeomvendt,atbegreberneopstod synkront.dekanikkebeggehaveretidennesammenhæng.derforskalviforetage interviewsogdokumentstudier,medhenblikpåatfindedestederhvorbegreberne optræder,ogsåledesafdækkeombegreberneblevgrundlagtsyn elleranakront.med denneviden,ogdendermåtteopståspontantiforbindelsemeddetarkæologiske arbejdestårvistærkereivoresphronetiskeforskning. Nårviiovenståendeafdækkerombegreberneopstodsyn elleranakronterdetværdat huskepåatflyvbjergikkebenytterdennyopståedevidentilatudsætteaktørernefor eninkvisition.hanspørgermedudgangspunktet,atdeterifællesinteresseatstifte bekendskabmeddenfællesviden.idennesammenhængerdetiprojektetogi rapportensanalyseinteressantatreflektereover,hvordanaktørernefortolkerden sammefakta(flyvbjerg,2002:369).vikansåledestegneetudmærketbilledeaf aktørernesontologivedatafdække,hvordandefortolkerdensammedata. Diskursanalysevs.Phronetiskforskning DenFlyvbjerg skephronesissynesnærtbeslægtetmeddiskursanalysen.viobserverer dognoglecentraleforskellemellemvoresfremgangsmådeogendiskursanalyse. Diskursanalysensprimæreformåleratafdækkemagtensstrukturerviaenanalyseaf diskursivesandhederisamfundet,ogudspringerblandtandetaffoucaultsdiskursive magtbegreb.førvikangennemskuemagtforholdendemellemforskelligeaktører,i vorestilfældechristianiaogkommunen,måvisepåaktørernesevnetilatpræge sandhedenogsættedagsordenenifeltet. 15

16 Diskurserkansessomspillereglerfor,hvaddertalesomoghvaddertillægges betydning(helms,2004,s.46).dasandhedenifølgediskursteorienerkonstrueret gennemsproget,bliverdettalteogskrevneordomdrejningspunktetforanalysenaf diskurser. Måletmedphronetiskforskningeratproducereinputtildenfortsattedialogogpraksisi samfundet,ikkeatproducereultimativ,utvetydigtverificeretviden(flyvbjerg:2009, s.164). Voresarbejdeadskillersigfradenrenediskursanalysepåflerepunkter.Delsblivervi selvenpartisagenogkonfrontererparternemedmodpartensargumenter,men ydermereerviopmærksommepånårenaktørfremførerselvmodsigende argumentation. Idetkonkretearbejdemeddiskursanalyser,liggesdertypiskoptilen empiriindsamlingsmetode,somindebærerenomfattendegennemgangafallerelevante teksterudfradetanlagteanalysefokus(helms,2004,s.66).viharivoresmetodeikke systematiskanalyseretaltskriftligtmaterialepåområdet,menprimærtkoncentreretos omrelevanteaktørersargumentationiinterviewsogviaobservationer. EtnografiskeFeltstudier VihariprojektetvalgtatstilleskarptpåKøbenhavnskommuneogChristianiaien planlægningsproces.voresformålmedinterviewsogobservationerer,atfåklarlagtde rammerhenholdsviskommunenogchristianiaoperererindenforoggiveetdeltaljeret billedeafchristianiasmådeattakleplanlægnings ogbeslutningsprocesserpå.dette afsnitvilredegørefor,hvordanviharopbyggetinterviewsogobservationersamtgive indblikiderefleksioner,viharhaftundrevejsidetetnografiskefeltstudie.vi præsentererherenforståelseafetnografiskfeltarbejde,udfraallanbryman,somvier inspireretafivoresindsamlingafempiripåchristiania.formåleteratforståhvilke kræfter,dereroppeimodhinandenidenneplanlægningsproces,samthvilke argumenterderbringesispil. 16

17 Måletforetnografiskfeltarbejdeeratforståenkulturudfradensegnepræmisserog fremstillesåtroværdigtetbilledesommuligt(bryman:2008,403).detvilsige,atforstå Christianitterneudfraderesegenoptikognormsæt.Etnografikanbetegnessomden videnskabeligeundersøgelseogbeskrivelse,afindividersogkulturersskikkeoglevevis. Participantobserver/etnographerimmerseshimorherselfinagroupforanextended periodoftime.observingbehavior,listeningtowhatissaidinconversationbothbetween othersandwiththefieldworker,andaskingquestions (Bryman,2008,s.402). Etnografierbaseretpåfeltarbejde.Isinmestsimpleformeretnografiskmetode,at væreifeltet,sehvadderskerogskrivedetned.metodenbenyttersigprimærtafden deltagendeobservationsomkvalitativundersøgelsesmetode,menogsåafinterviewsog dokumentstudier.brymanunderstreger,atetnografiikkeblotdækkeroveren undersøgelsesmetode,menogsådetskrevneproduktafegneundersøgelser.den observerendeetnograffordybersigiengivengruppeellersocialtmiljøoverenlængere periode,foratobservereadfærd,overhøresamtaler,samtstillespørgsmål(bryman: 2008,402).Derskaldogknyttesenbemærkningtilfordybelsenidetsocialemiljø.Når viharopholdtosogboetpåchristianiaforatindsamleempiri,børvivære opmærksommepårisikoenforenoveridentifikationmedchristianitterneogderes verdensbillede.dennerisikobetegnerbrymansomfarenved goingnative,altsåat forskerenoveridentificerersigmedsitgenstandsfelt,ikkekanopretholdeenneutral optik,ogdermedikkekanbehandledeindsamlededataobjektivt(bryman:2008,412). Foratfåadgangtilfeltetkanmananlæggeforskelligestrategier.Gatekeepersog bekendtekanfungeresomhjælperetilatskaffeinformationerelleradgangtilsteder somikkeerdirektetilgængelige(bryman:2008, ).Viharladetosinspirereaf dennemetodeogharhaftkontakttiltonøglepersonerpåchristianiasomharmeget indflydelse,ogerrespekteretblandtbeboerne.enfragruppenkendtedettepar personligtogviharivoresfeltarbejdeflittigtbrugtnilsvestogbrittalillesøesom gatekeepers,tilatskaffeosadgangtilaktiviteterogandrenøglepersoner.dennemetode harforosværetessentielforatbliveimødekommetpåchristiania.dettekomtiludtryk, davifikadgangtiletellerslukketkvindemøde,hvorbrittalillesøeintroduceredeosfor forsamlingen(bilag#7). 17

18 VoresetnografiskefeltstudiepåChristianiakanbidragetilenstørreforståelseafde ulighederogargumenter,deropstår,ogerispilidialogenmellemdeimpliceredeparter. HensigtenvaratfåafdækketdeforskelligesynpåcykelrutensomfindespåChristiania, ogdestrukturellefortællinger,derliggertilgrundfordisse.denvidenvifårgennem feltstudieterunik,daviforeksempelikkeviaudelukkendeatbenytteosaf dokumentstudier,vilkunnefåindsigtichristianitterneslivsverden,interne magtstrukturerogbeslutningsprocesser. EtnografiskfeltarbejdepåChristiania ForatkommeendnutætterepåbeboernepåChristiania,valgteviatlæggemange kræfterietetnografiskfeltstudie.dettefordivigernevilletegneetmeredetaljeret billedeafkulturenstænke oghandlemåder.gennemdeltagelse,forståetsomfordybelse ogindlevelseimiljøet,kunneviskaffevidenogindsamlerelevantdata.detteharvigjort vedatskiftemellemforskelligeobservatørrollersomerafdeltagendeellermerepassiv karakter.detvilsige,atviharopholdtosifeltetognedskrevetstemningerogaktørers handlinger,menogsåinvolveretosgennemsamtaleroginterviewsafudvalgtepersoner ellermålgrupper.indenvistartedepåfeltstudietblevvienigeom,athaveenåbenlys observatørrollepåchristiania,somgårudpåatdemmantalermed,vedhvadmanlaver ifeltet.dettevalgtevi,davimentedetvardenmestetiskforsvarligemådeatgåifelten på,ogmuliggjordeogsåatchristianitternekunnekontakteosmedspørgsmålogløbende giveosoplysninger.viharundervejsiempiriindsamlingen,deltagetiforskellige arrangementerogbefundetospåfristadenoverenbestemttidsperiode.viaftaltei gruppen,atvialleskulleførelogbogoverdevæsentligsteaktivitetersomvideltogi. Voresfeltarbejdeindeholderobservationerfrablandtandetfolkekøkken,kvindemøde, klimadebatsamtprivatebesøgogtilfældigemødermedchristianitterfragaden.vihari enperiodepåtreugerboetienforskerboligpåchristianiaoghverisærbidragettil indsamlingafvidenomkulturen.vihararbejdetindividueltogkollektivt,ogvedatdele observationerogvidenkompenseredevifordenbegrænsedetidsperiode,vihavdeat arbejdeindenfor.ideflesteobservationerharvisørgetforatværemindsttopersoner tilstede,foratfåetmerenuanceretbilledeafdekonkretebegivenhederogfor 18

19 efterfølgendeatkunnediskutere,hvaddererfundetsted.detteergjort,forikkeatmiste perspektivetihvorforvivartilstedeogforsammenatsekritiskpådenindsamlededata. Pådenmådeharviopnåetetstortkendskabtildeforskelligeholdningerog livsanskuelserderfindes,samthvordanchristianitterplanlæggeroghandlersomet fælles vi. Foroshardethandletomatkunnestrukturerevoresindsamlingafempiriogtræffe bevidstevalg,menmetodenharogsågivetosmulighedforatdokumenteretilfældighed ogfangeøjebliksbilleder.vivalgtebevidstatdeltageikommunensopmålingaf cykelruten,foratvejechristianitternesmodstand(bilag#8). EmpiriindsamlingenpåChristianiahartagettid,daviharforsøgtatfåenbredere forståelseafchristianitternesholdninger,enddenvores gatekeepers harkunnetlede osiretningaf.vimener,detharværetnødvendigtatkommetætpåmangeforskellige christianittersvaner,holdningeroghandlemønstre.dettehargivetosmulighedfor kritiskatkunnesætteosindideforskelligeholdningertilruten,bådepositive,negative ogindifferentesomfindespåfristaden. Interviews Viharivorestilgangtilinterviewenevalgtensemistruktureretinterviewform.Vihar fortagetinterviewsmedplanlægningseksperterpåområdet,talsmændforcykelstienpå Christiania,relevantemyndighederogChristianiasByggekontor.Vivilafdækkede forskelligepartersarbejdemedprocessen,ogderesargumenterforogimodruten.vivil idetteafsnitgennemgåogbegrundevalgetafdeudførteinterviews. Foratfåindblikicykelrutenskonflikteroghvilkeaktørerderharbetydningfor genstandsfeltet,startedevimedattagekontakttilvoresnøglepersonerpåchristiania, samtrepræsentanterforteknikogmiljøforvaltningenikøbenhavnskommune.vi aftalteetmødemedbeggeparter,somhavdetilformålatgiveindblikidetoforskellige partersontologierogargumentersomfandtesomruten.detteforatskabeet overordnetindblikirutensudviklingogdekonflikter,dereropståeti planlægningsprocessen.samtalernehjalpostilatkommevidereivoresresearch,og bidrogtilvoresvidereudvælgelseafnyeaktørerogeksperter,somkunneføretilny viden.vivalgteatintervieweslotsogejendomsstyrelsen,dadeergrundejere,ogforat 19

20 fåafdækkethvadderesrolleeridenneplanlægningsproces.foratfåindbliki Christianiasplanlægnings ogbeslutningsstrukturharviinterviewetchristianias Byggekontor,forenmeretekniskvinkelpåChristianiasargumenteromkringruten. Efterviharfåetendybereindsigtiargumenterogfaktaomruten,harvivalgtat interviewekommunenigenmeddetformålatstillekritiskespørgsmålikraftafvores nyeerkendelse. Nedenforvilvibegrundeudvælgelsenafinterviewene Begrundelseforvalgafinterviews JensChristianHøjgaard,Teknik ogmiljøforvaltningen,førsteinterview Viharvalgtatlaveetsemi struktureretinterviewmedjenschristianhøjgaard,somtil dagligarbejderforkommunenmedatanlæggenyevejeogcykelruter.hanertalsmand forudførelsenafcykelrutenpåchristianiaogkanfremlæggekommunensargumenter. Formåletmedintervieweter,atfåafdækketprocessenogdenhistoriskebaggrund. Desudenønskervi,atstilleskarptpåhvilkefaktorerderkanbesværliggørekommunens planlægningsprocesser. ChristianiasByggekontor Viharvalgtatforetageetsemi struktureretinterviewmedkirstenolsen,somtildaglig arbejderpåchristianiasbyggekontor.hunerøkonomiansvarligogbeskæftigersigmed Christianiasalternativeforslagdererblevetstillet.GenneminterviewetmedKirsten Olsenharvifåetkendskabtildetekniskeargumenterimodruten,samtfåetetindbliki beslutnings ogplanlægningsprocesserpåchristiania. Slots ogejendomsstyrelsen Viharvalgtatforetageetsemi struktureretinterviewmedslots ogejendomsstyrelsens arbejdsgruppeforchristianiaområdet.herharviinterviewetspecielkonsulentcand. Jur.CharlotteHøst Madsen,ogLandskabsarkitektJensBalsbyNielsen 20

21 FormåletmedatintervieweSlots ogejendomsstyrelsen,erhovedsageligtatfå afdækkethvilkenrolledespillersomgrundejere,oghvaddereskonkretearbejdemed Christianiabeståraf.Derudoverønskerviatafklare,hvilkeansvarsområderde forskelligemyndigheder(kommunen,slots ogejendomsstyrelsen,kulturarvestyrelsen medvidere)hariforholdtilområdet,oghvilkenrolledespiller,nårderskalanlægges enkommunalcykelstigennemfristaden. AndetinterviewmedJensChristianHøjgaard Detvariinterviewetvigtigtforos,athaveFlyvbergsideom detskjulte meditankerne iprocessenomkringcykelruten.derforhavdevitildetandetinterviewlavetgrundig research,vedrørendedekonfliktervisåiplanlægningsprocessen,ogundersøgthvilke argumenterbådekommunenogchristianiafremfører.vihavdesidenførsteinterview medhøjgaardinterviewetandreaktører,somkunnehaveenmuligindflydelsei realiseringenaf,ellermodsatenforsinkendefunktionfor,processensudfald.vihar derforbrugttidpåatforståbehandlingenafchristianiasalternativeforslag,somsigesat værebehandletpåligefodmedkommunenseget. AndetinterviewmedKirstenfraByggekontoret VivalgteatfortageendnuetinterviewmedKirsten,daviønskedeatfåtydeliggjort nogleargumenteroghendesholdningertildem.vistruktureredeenrækkespørgsmåltil hende,ogholdtnogleafhøjgaardsargumenteropimodchristianias,såkirstenkunne svarepådisse.dettegavosmulighedforatdykkenediargumenterneogfindefremtil derationaler,somchristianiaagererudfra. KritikafKirstensomkilde KirstenfraByggekontoreterenprimærkilde,ivoresundersøgelserchristianitternes selvforståelseogagereniforholdtilcykelruten.vihariprojektetsetkirstensomen validkildetilatforståchristianiasbeslutningsstruktur,udformningenafdetalternative forslagogtekniskenedslagspunkterikommunensruteføring.herbørdetnævnes,atvi erbevidsteomatkirstensudtalelserikkeerrepræsentativtforallechristianitters verdensbillede,menrepræsentererdenbredekonsensus. 21

22 Præsentationafteoretikere Vihariprojektetvalgtatinddragefølgendeteoretikere. BentFlyvbjergharudarbejdetetcasestudy,hvorhanharundersøgtaspekterneomkring enimplementeringafetmiljøforbedringsprogramiålborg.iflyvbjergscasefra1994 undersøgerhanhvilkerationalerogmagtstrukturer,derliggertilgrundfor planlægningsprocessenoghvilkeskjultedagsordnerpolitikkerneoghandelsforeningen spillerindpåresultatet.flyvbjergtillemperfoucaultskonceptomenrelationel,lokalog gennemgribendemagtpåenkonkretpolitiskrealiseringsproces(lindgren,2007:343). VierinspireretafFlyvbjergspraktiskemetode;phronesis.Dennemetodevilvibruge somrammeforatafdækkefeltetogforatforståhvilkerationalerogmagtforholdder liggertilgrundforcykelruten.ydermerevilviinddrageflyvbjergsforståelseaf Foucault,foryderligereatbelysemagtspilletogrationalernemellemkommunenog Christiania.EndvidereinddragervienFoucault inspireretstatsopfattelse,forfattetafulf Hjelmar.Hjelmeråbneropformulighedenfor,atbetragtesocialebevægelsersom potentiellemagthavere.viargumenterersenerefor,atvikansechristianiaidette perspektiv. JürgenHabermastilhørerFrankfurterskolenoghartilførtdenkritisketeoriennyoptik, somvivilbenytteosaf.habermasteksterharetomdrejningspunktifriedemokratiske dialogeridenmodernekapitalistiskeindustrisamfund,hvormagtenerkoncentrereti storeanonymebureaukratiskeogøkonomiskestyringssystemer.hanbeskriver samfundetogdetsocialelivudfratoperspektiver,systemetoglivsverdenen.disse opdelingerharifølgehabermashversitorganisationsprincip,hversinrationalitetsform oghversinhandlingsorientering(lindgren,2007: ).Detteskalvibrugetilat tydeliggørekommunensogchristiansdivergerendeopfattelseafverdenen,ogtilat skilleogforstådeforskelligerationalerderliggertilgrundforimplementeringenaf cykelruten. IvoresanalysevekslervimellemFlyvbjergogHabermas.Idenneforbindelsevilder forekommesteder,hvordetikkeviltilførerprojektetnogenreelepistemologisk erkendelse,mennærmerevilfremførekonspiratoriskeoptikker.derforvilviivores analysevissestederudelukkendebenytteosafentenhabermasellerflyvbjerg.detteer 22

23 blandtandetispørgsmåletomsikkerhedunderkommunensrationaler.hervildet,ud fravoresforståelse,fremståkonspiratoriskellersøgtatbenyttehabermas. Kapitel2:Genstandsfelt Statsopfattelse magtogrationalitet Ihenholdtilproblemformuleringensanvendelseafbegrebernekommuneog magtforhold,findervidetessentieltforprojektetatredegøreforenforståelseafden offentligesektorsrolle.gennemenfoucault inspireretforståelseafmagtforhold,vilvii detteprojektanskuerkommunensomværendeindlejretidenoffentligesektor.i delanalysetrevilvieksplicitereanvendelsenafdennedenforredegjortestatsteorii kontekstafmåden,hvorpåsagensparterformåratsættemagtforholdispil. Indledningtilstatsteori Blandtdeeksisterendesamfundsteorier,erderbredenighedom,atstatenivid udtrækningsætterrammerneomdenkonkretedagligdagogsamfundetgenerelt.der ladertil,atværebredenighedvedrørendedennetolkningpåtværsafforskelligeteorier omstatensrolle.derforerderogsåmangederforbinderstudietafmagtogpolitikmed staten,hvilketbl.a.kommertiludtrykidenklassiskebetegnelse'statskundskab' (Heywood,2007:89). Trodsdengrundlæggendeenighedomstatenssuverænitet,erdermangeforskellige teorierom,hvadenstatskarakterbestårafoghvilkeinteresserdenvaretager.andrew Heywoodkategorisererdetstorespektreafstatsopfattelserifiregrundlæggende opfattelser,somhanbetegnersom:denpluralistiskestat,denkapitaliststat,den leviathan'istiskestatogdenpatriarkalskestat(heywood,2007:92). 23

24 Ienkortsammenfatningafdissekategorierkanmanomdenførstnævnte,pluralistiske statfremhævedetudgangspunkt,atstatenbøroptrædesomendommer,dersørgerfor denenkeltessikkerhedogfredeligesameksistensmedandreindivider(heywood, 2007:92 94).Denkapitalistiskestatbyggerpåliberalismeogdefriemarkedskræfterog dannedegrundlagformarxismensopståen.marxoghansefterkommereerfarerhvad denstatsopfattelsegørogstillersigkritiskherom.derforerudgangspunktietforsøgpå atforklarestatensrolle,sometforsvarfordeherskendeklassersinteresser(heywood, 2007:94 96).Denleviathanistiskestattageretneo liberaltudgangspunktistatensom undertrykkendeogfrihedsindskrænkendeogderforbørdenmagtsøgesbegrænsetså vidtmuligt(heywood,2007:96 97). Selvomderkunneværepotentialeialledissestatsopfattelser,dademuligvisalleer blevetrefleksivtbenyttetafchristianitter,afgrænserviostilatbeskæftigeosmedden fjerdestatsopfattelse denpatriarkalskestatsopfattelse. Depatriarkalskestatsopfattelserharforskelligefeministiskeudgangspunkter,der fokusererpåstatenstendenstilatskabekønsrollergennemdensudførtepolitik.de marxistiskestatsteorierhardettilfællesmeddetradikalefeministiskesynpåstaten,at denikkeopfattessomautonomogsomforsvarendeafegneinteresser.statenses omvendtsomindlejretisamfundetsstrukturer.hvormarxisterforstårstatenikontekst aføkonomiskestrukturer,serradikalefeministerstatenikontekstafet mandsdomineretsamfund,hvorderinsisterespåatsestatensomeninstitution beståendeafmandsdomineretmagt.dererendviderebådeudvikletinstrumentalistiske ogstrukturalistiskeforståelserafdemarxistiskeogfeministisketeorier. Deninstrumentalistisketilgangtagerudgangspunktistatensometredskab,oghar fokuspåaktørerogpersoner,derforsmåratanvendesystemettilfordelforegne interesser.dettefokuspåstatensaktører,modsvaresafdenstrukturalistisketilgang, derofteunderstregeratstatenerendelafetstørrepatriarkalsksystem. Moderneradikalefeministermenerendvidere,atdennyerevelfærdsstatunderbygger denfortsattepatriarkalisme.statenfårudvidetsinmagtvedatkvinderstraditionelle domæner,nuerunderkontrolafstatensudvidedeinstitutioner(heywood,2007:97 99). 24

25 Dennestatsopfattelsevilvisætteikonteksttilprojektetsproblemstillingved,at inddragefoucaultogdermedskabeenforståelseafstatensrollemedfokuspåmagtog rationalitet. Projektetsstats ogmagtopfattelse Viobserverersammenfaldmellemdenpatriarkalskestatsopfattelseogfoucaultsstat og magtopfattelse.somnævntovenfor,erstatenindlejretisamfundsstrukturen.denne statsopfattelseerrelevant,setiforholdtilatforstå,hvilkestrukturerogdertilliggende magtforhold,dersynliggøresikonfliktenmellemkommunenogchristiania.vivilderfor fremhævedenpatriarkalskestatsopfattelseidiskussionenaffoucaultsstat og magtopfattelsenedenfor. Etaspektistatsopfattelsener,endefinitionafstatogmagtvedrørerhvilkerollersom statogkommunespilleroverforhinanden.itilløbsfasentilprojektet,harviblandt andetovervejetatinddragebourdieuskonfliktorienteredebegrebsapparattilatbelyse, atstatogkommuneikontekstafchristianiaofte,ogmuligvisogsåidetteprojekts problemstilling,harmodstridendeplanerfordenforhenværendebådsmandsstræde kasserne.detteharvidogbesluttetosatafgrænseosfra.hovedsageligtfordiviivores interviewmedrepræsentanterforslotsogegendomsstyrelsenogcenterfortrafik underkøbenhavnskommunesamtmailkorrespondencemedkulturarvsstyrelsen,ikke harstødtpånoglekonflikter,dergivergrundtilatinddragesådannetanker.tværtimod giverdenævnteparterudtrykforetgnidningsfritsamarbejde.nedenforfølgeretafsnit dersætterfokuspåchristianiaienhistoriskkontekst.idetteafsnitillustreresdetbl.a., atkøbenhavnskommuneogstatentidligereharværetuenigeomanvendelsenaf området.detkunnepotentieltværefrugtbartatfokserepådettekonfliktforhold,særligt ikontekstafhabermas'kritisketeori.mendettefokusmåvigeihenholdtilprojektets problemformulering. SomtidligerebeskrevetarbejderviiprojektetiBentFlyvbjergsspændingsfeltmellem FoucaultogHabermas.EftersomatFoucaultikkeharopstilletensamletstatsteoriisit megetbrogedeforfatterskab(hjelmar,1998: )villedetumiddelbartgivegod 25

26 mening,atanlæggeenhabermas inspireretstatsteoriiprojektet.encentralforskel mellemfoucaultoghabermasvedrørerderesretsfilosofi.menshabermasabonnererpå retsoptimisme,fokusererfoucaultsoptikpåuformelmagtfunderetienretspessimisme. FlyvbjergciterersåledesFoucaultforatsige: Problemeterikkeatforsøgeatopløse[magtrelationer]ienutopiaffuldstændig gennemskueligkommunikation,menatfastlægge lovreglerne,ledelsesteknikerneog ogsåetikken...sådissemagtspilkanspillesmedetminimumafdominans (Direkte gengiveti:flyvberg:2001,122,34 37) Icitateterdettydeligt,atFoucaultikkemener,atvejentilenmereetiskpolitiskproces skalfindesibedreforfatninger.omvendtladerselveafdækningenaflovreglerog ledelsesteknikertilatudgøreidealet.tilsvarendeharvoresudgangspunktiprojektet væretflyvbjergsafdækningafaalborgprojektet.eftersomatdettefokusområde,vi søgeratoverføretilchristiania,tagerudgangspunktiforholdetmellemmagtog rationalitet,vildetværeinkonsekventatliggeetretsoptimistisksynnedover kommunensforholdtilchristiania.irelationtilvoresprojekt,argumentererviforat kommunensdialogmedrelevantepartergårforudfordenformellebeslutningsproces. Somvikommeindpåi3.delanalyse,harderværetdialogmellemkommunenog kulturarvsstyrelsenalleredeførdenformelleansøgningsprocedureerpåbegyndt(bilag 5).Forosatse,erdetyderstvanskeligtatførejuridiskkontrolmedensådanuformel procesogderforviletretspessimistisksigteværefrugtbartienanalyseafde magtforholddersesikonfliktenmellemkommunenogchristiania. VianlæggerderforetFoucault inspireretsynpåstatogmagtnedenfor.ihenholdtilden introduktiondererredegjortforovenfor,laderfoucaulttilathavefundamentiden strukturalistiskefløjindenfordetsomheywoodkalderdenpatriarkalske statsopfattelse.dettekommerbl.a.tiludtrykvedderesfællesfokuspåhistorisk betingedemagtstrukturer.mereomdettenedenfor. Foucaultharikkeetcentrumisinforståelseforudøvelsenafpolitik.Hverkenstaten ellerøkonomientillæggesetprimatimagtanalysen,hvilketklassiskeopfattelseraf 26

27 politikellerstagerudgangspunkti.menistudietafnutidensmagtudøvelsemåman ifølgefoucaultopgiveatsøgeefterstabilereferencepunkter.herskalderomvendtvære etåbentudgangspunktforanalysenogkonkretundersøge,hvordanmagtenvirkeri bestemtesammenhænge.dettehartilformålatsemagtenkommetiludtrykiandre sammenhængeendistatsapparatet(hjelmar,1998:145).somrefererettiltidligerei afsnittet,kanviivorescase,undersøgekulturarvsstyrelsensmagtikonfliktenmellem kommunenogchristiania. EnmegetcentralfordelvedFoucaultsmagtbegreb,somFlyvbjergnetopbenyttersom fundamentforsinforskning,erhansevnetilatfremlæggedeprocesserindenfor specifikkefelter,derkonstruererpolitiske sandheder.ulfhjelmarargumentererforen fortolkningaffoucault,dertagerudgangspunkti,atdennesocialekonstruktion produceresindenforenafgrænsetelite,somharprivilegeretadgangtilvidenog ressourcer.ikonfliktenmellemkommuneogchristiania,kunneviderforforestilleos,at planlæggereharetforspringviaekspertvidenogsystemiskenetværk.idenne sammenhængargumenteresderfor,atinddragebourdieusmoderniserede klasseopfattelse.altsåenforståelseafmagtsomforankretisymbolskepositioner (Hjelmar,1998:142).Pointenharrelationtildemokratidiskussionenbl.a.fremførtaf HannahArent,derpåpeger,atdemokratietsidealerikkekanopretholdes,pga.at debattenerforbeholdtensnæverelite.detskalidennesammenhængpåpeges,at Habermasselvogsåharværetindepåsammepointeisitværk Borgerligoffentlighed, hvorhanbeskriver,hvorledesoffentlighedenforfaldersåledes,atborgernebliver passivetilskueretilmagtenskredsløb(leksikon.org:habermas).hjelmarargumenterer for,atfoucaultbidragermednogetnytiforholdtildemokratidiskussionen,hvilketer hvordaninstitutionerogsocialepraksisformereretproduktafforskelligepolitiske processerpåetmikroplan.hanfremhævertreforholdhosfoucault,derdanner grundlagforetbillede,derkarakterisererenoverordnetpolitiskanalyseforståelse: Hvorvidtderertaleomenobjektivellersubjektivanalysemåde. Forholdetmellemaktørogstruktur. Spørgsmåletomdirektevs.indirektemagt. 27

28 Detførsteforholdtagerudgangspunkti,atFoucaultsforfatterskabharbevægetsigfra enobjektivtilgangtilenkomplekssubjektivtilgang,derkanbetegnessomentredjevej mellemstrukturalismeoghermeneutik.tilgangensomfoucaultkaldte vidensarkæologi togudgangspunktietforsøgpåatfindefremtildendiskurs,der fungerersomensfærer,derregulerervidenskabensegnelove.dettementefoucault, gjordedetmuligtatforklarehvorforvidenskaberoginstitutionerudviklersig,somde gør(hjelmar,1998:143).foucaultmente,atdervarbestemteelementerogregler,der styredebestemteinstitutionerogvidenskaberispecifikkehistoriskesammenhænge (FremhævningsomiHjelmar,1998:144).UdgangspunktetforFoucaulterNietzches pointeringaf,atskabelsenafmeningsomcentraliforståelsenafsamfundetsudvikling.i forlængelseherafvillefoucaultundersøge,hvordangivnepraksisserskaberetspilom meningmedvissedefinerederoller,somgivneindividerkanindskrivesigiogsidenhen påvirke.såledesskabesogformesindividergennemsamfundetspraksisser(hjelmar, 1998:144).Skabelsenafmeningskaliflg.Foucaultikkeforståssom,atdethartilformål, atordneindividetsegetunivers.meningenerindlejret,somstrukturerendeidégrundlag ienrækkesocialeogpolitiskeinstitutioner.herigennemblivermeningentransformeret fradetprivatetildetoffentligeogpolitiskcentraltanliggende.magtensevnetil kontinuerligtatgenskabedemeningsproducerendesammenhængeblevetcentralt emneifoucaultssenesteværker.(hjelmar,1998:144). Ovenståendetilgangkræveratforskerenbådeindleversigidemeningsfyldte sammenhænge,somindividerneerendelaf,ogdistancerersigfrademforikkeatblive blindoverfordetforhold,somindividetselvforstårsomderessituation.samtidigthar indlevelsentilformålatforstå,hvorforindividerengagerersigibestemte sammenhænge(hjelmar,1998: ).Forsøgsvisbilledliggøresenstrukturel fortælling.udvidelseogforbedringafcyklismeikøbenhavn,meddetformålatblive verdensbedstecykelby,detervelegnettilatvisemeningsproducerendesammenhænge. Københavnskommuneindtænkerklimaetiplanlægningogarbejderudfraat imødekommedissekravsomtilgodeserdestrukturerendeidegrundlag.pådenmåde blivermeningentransformeretfradetprivatetildetoffentlige.ivorescase,servi hvordanchristianiaietstørrespil,bliverunderlagtenhelhedstænkningomklimaog mobilitet. 28

29 TrodsovenståendeanklageromFoucaultsbrugafspredehaglisitforfatterskab, beskriverhaniførstebindafseksualitetenshistorie,denmodernestatsmagtsom værendeallestedsnærværende,ustabil,lokaltfunderetsamtmedetgrundlagder handleromproduktionafmening(hjelmar,1998: ).Detustabileaspektreferer til,atderhverkenerfasteaktørerellertemaer,derstrukturerermagtspillet.dettegørat magtenskonkreteudtrykersvær,atbegribeteoretisk,menkommeromvendttiludtryk iempiriskeanalyser. Detlokalefundamentformagtensudøvelsekommertiludtrykved,atmagtenudøves nedefra op.dvs.atmagtenalleredeharsatsigigennemnedidemestbasalesociale relationer.herundermoder barnforholdet,sexoghusholdning(hjelmar,1998:146). Detvilsige,atmagtenpåsinviserforudgivetvedatbaseresigpådenormerogværdier, somgennemsyrerhistorien.idetteforholdsesdethvordanfoucaultogpatriarkalske statsopfattelser,beggeharsammeudgangspunkt. Itrådmedovenståendeidéererdetnødvendigtatanskueproduktionenafmeningsom grundlagetfordetfoucaultskemagt begreb.idennemagtforståelseudencenterog aktørermåmagtenheletidengenopfindesigselv.detparadoksaleveddenne magtsubjekt,eratdenmåstøttesigtildeeksisterendeforestillingeromhvad,derer sandt.samtidigtspørgerfoucaulttil,hvordandetkanværeat sandheden ivores samfund,erblevettillagtsåstorværdi,atvierslaverafden.desudenspørgerhantil hvordan sandheden ispecifikkesammenhængeblivertiletmagtfuldtpolitisk instrument(hjelmar,1998:146).magtenerundfangetiproduktionenafmeningog sandhedogkommertiludtrykved,atdetikkenødvendigviserdemderstyrer,der besiddermagt,somfoucaultbenytterbegrebet.magtenliggeriskabelsenaf værdimæssigegrundlag,dergøratenbeslutningaccepteressomrigtigoglegitim (Hjelmar,1998:147). Tagermanudgangspunkti'Galskabenshistorie'kommerFoucaultfremtil,at målsætningenfralægernessideharværetatfrelsebefolkningenfrasygdom.midlethar væretatgørebefolkningentilobjekterforvidenskaben.omvendtharbefolkningenogså krævetatfå sandheden leveretforikkeatsvæveiuvishedomderestilstand.denne sandhedbliverkunproduceretafmenneskerindenforvidenskaben.dvs.,atforuden 29

30 lægerogpsykiaterehørerbl.a.videnskabsmænd,politikere,embedsmænd,journalister tildemderharautorisationtilatskabesandhed(hjelmar,1998:147).hvadangår politikere,embedsmændogjournalister,såhardesomaktørerinteresseiatomforme de videnskabeligesandheder,somdeformidler,iegeninteresse.deteridenne sammenhæng,ikkedenmeningderskabesidenformellepolitiskedebat,dererifokus, mendenrolleidenoffentligedebatogdeuformellediskussioner,derlederfremtilden politiskedagsorden.såledeserdetmiljøethvoripolitikkenformes,somericentrumi dennefoucault inspireretpolitiskeanalyse.ligeledeserdetadgangentilviden,derer vigtigogikkedepersonligekarakteristikahosaktørerne.desudenerdetdeherskende procedureromkringskabelsenafmeningogsandhedsomdefinererdecentrale aktørgrupperogikkeomvendt.manmåderforfortsatspørgesigselv,omdeterde relevanteaktører,manharfati(hjelmar,1998: ). Stateneriflg.Foucaultmesteffektiv,nårdentaleri detgodesnavn.dvsatdenisin rollesom'pastoralmagt'harovertagetpræstensteknikkerogvidenomdenenkeltes tankeroghandlinger.pådenbaggrundudviklerstatenmoralskeretningslinjer,somden søgeratindordneindividerneunder.foucaultviseratdennerolleikkealtidharværet herskende.tidligerevarstatensformål,atunderstøtteherskerenspolitiskeog økonomiskeposition.menitaktmeddemokratiseringenafsamfundslivetidet18.og19 århundrede,blevdenpolitiskestyringgenstandforkravomenmerenuanceretstyring enddentidligerehavdeoplevet.denmodernestatsmagtanerkenderstatensansvari forholdettilbefolkningenskravom'detgodeliv'ogengrundlæggendeacceptafpolitisk interventionicivilsamfundet.liberalismenharstækketdenneopfattelseaf nødvendighedenoglegitimitetenafstatsligregulering.mensidenvelfærdsstatens oprettelseislutningenafdet19.århundredehar'pastoralmagten'genvundetsinstatus (Hjelmar,1998: ).Velfærdsstatenseffektivitetskyldesidetteperspektivdens styringafdetsociale.ligeledesindeholderstatenidennefasesinegenbegrundelsefor overvågningmedhenblikpåatetablereetvidensgrundlag,somhartilformålatopnåen solidariskorden.derforstillesderikkespørgsmålvedlegitimitetenistatenshandlinger dadisseerforudsætningenforstabilitetogretfærdighed(hjelmar,1998:150). Foucaultsskelnenmellemdirekteogindirektemagterblevetbekræftetaf magtforskningensidenhansdød.udgangspunktetfordenindirektemagterataktører 30

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Crowdfunding+af+ computerspil+

Crowdfunding+af+ computerspil+ !!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &

Læs mere

Et indblik i studielivet gennem Instagram

Et indblik i studielivet gennem Instagram KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

Bacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- -

Bacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- - Bacheloreksamenjuni2013 NinnaHolmKarstensenCamillaSteenChristensen HoldIF10gruppe9 1 Flygtningesomandenrangsborgere Etbachelorprojektomstarthjælpenskonsekvenser CamillaSteenChristensenNinnaHolmKarstensen

Læs mere

FRA ROM TIL LISSABON GRUPPE 16 - EN DISKURSANALYSE AF LANDBRUGSSTØTTEN. Vejleder: Ole Erik Hansen

FRA ROM TIL LISSABON GRUPPE 16 - EN DISKURSANALYSE AF LANDBRUGSSTØTTEN. Vejleder: Ole Erik Hansen GRUPPE 16 Vejleder: Ole Erik Hansen FRA ROM TIL LISSABON - EN DISKURSANALYSE AF LANDBRUGSSTØTTEN Michael Hansen Cecilie Janet Junker Nikolaj Simon Parbo Sune Thomas Skaarup Frederikke Kjær Ramsby Ea Pernille

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Lærerens version ANBEFALING. Fordi. Vores belæg: Hentet i Ressourcerummet, praktiske forsøg, ekspertudsagn, virksomhedsbesøg

Lærerens version ANBEFALING. Fordi. Vores belæg: Hentet i Ressourcerummet, praktiske forsøg, ekspertudsagn, virksomhedsbesøg Anbefaling Lærerens version ANBEFALING Problemfelt Klasse Gymnasium Vi anbefaler de danske politikere, at Hovedpåstand Argumentation: Fordi. Vores belæg: Hentet i Ressourcerummet, praktiske forsøg, ekspertudsagn,

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: 19.2 Projekttitel: Udlicitering til andre aktører i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Langsigtede økonomiske planer

Langsigtede økonomiske planer Langsigtede økonomiske planer En undersøgelse af Vækstplan DK Pernille Thor Bastiansen og Daniel Lützen 27-05-2013 Vejleder: Peter Nielsen 1 Indhold Kapitel 1: Indledende afsnit... 1 1.1 Motivation...

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Resumé. Abstract. Side 1 af 81 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.

Læs mere

En Analyse af FNs Ageren i Konflikterne i Libyen og Syrien Vejleder: Kristine Juul

En Analyse af FNs Ageren i Konflikterne i Libyen og Syrien Vejleder: Kristine Juul En Analyse af FNs Ageren i Konflikterne i Libyen og Syrien Vejleder: Kristine Juul Cæcilie Elle Patrick Lehto Larsen Lasse Zangenberg Lollike Jonas Gudmand Pedersen Christian Kirkegaard Rasmussen Roskilde

Læs mere

MEDIER OG MAGT THE MEDIA AND POWER

MEDIER OG MAGT THE MEDIA AND POWER MEDIER OG MAGT THE MEDIA AND POWER Roskilde universitet Samfundsvidenskabelig bachelor 3. semester, P11, gruppe 17 21. december 2015 Cathrine Belinda Kondrup Pedersen Studienummer: 54708 Kenneth Beyer

Læs mere

Altså, man er jo kun så gammel som man selv gør sig En udfordring af kategorien ung.

Altså, man er jo kun så gammel som man selv gør sig En udfordring af kategorien ung. Altså, man er jo kun så gammel som man selv gør sig En udfordring af kategorien ung. Pædagogik og uddannelsesstudier efterårssemestret 2014 Gruppe B4 PAES Amalie Barfort 49404 5. semester Jesper Jægerfeldt

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

3F S NYE ORGANISERINGSSTRATEGI: TILBAGE TIL RØDDERNE

3F S NYE ORGANISERINGSSTRATEGI: TILBAGE TIL RØDDERNE ROSKILDE UNIVERSITET 3F S NYE ORGANISERINGSSTRATEGI: TILBAGE TIL RØDDERNE - Et kvalitativt studie af tillidsrepræsentantens rolle som agitator i fremtiden. Udarbejdet af: Henrik Møss Mads Husted Hansen

Læs mere

! " #$! %&&' ( ) *+ 1

!  #$! %&&' ( ) *+ 1 ! "#$! %&&' ()*+ 1 Resumé I dette projekt undersøges beslutningsprocessen omkring vedtagelsen af den såkaldte Københavnermodel. Københavnermodellen tilsigter at sprede tosprogede elever på de københavnske

Læs mere

)#*+, -*%-../ 012!% %

)#*+, -*%-../ 012!% % -!"# $! %" & '&( )#*+, -*%-../ 012!% % Resumé I dette projekt undersøges det, om den strategi Det Radikale Venstre kalder Den ny meter, kan forstås som en ny måde at tænke politisk indflydelse og styring

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr

Læs mere

Kaos i Folkeskolen - En analyse af lærernes arbejdsmiljø

Kaos i Folkeskolen - En analyse af lærernes arbejdsmiljø Kaos i Folkeskolen - En analyse af lærernes arbejdsmiljø 4. semester, forår 2010 Roskilde Universitet Det samfundsvidenskabelige Basisstudium, Gruppe 12 Tobias Møllehave, Mia Bille Simonsen, Lasse Borum

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 4. semester projekteksamen 2010 En kritisk tilgang til Børnefattigdom i Danmark

Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 4. semester projekteksamen 2010 En kritisk tilgang til Børnefattigdom i Danmark Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 4. semester projekteksamen 2010 En kritisk tilgang til Børnefattigdom i Danmark Vi vil undersøge fattigdommen i Danmark, med fokus på børnefattigdommen, og hvordan

Læs mere

Flygtningenævnet efter Udlændingepakken (2002)

Flygtningenævnet efter Udlændingepakken (2002) Flygtningenævnet efter Udlændingepakken (2002) Følgerne for den gode asylsagsbehandling Samfundsvidenskabelig basisstudium 3. semester, december 2009 Benjamin Schwarz, Christian Casper Hofma, Karen-Elise

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: P11 Projekttitel: Vækstparadigmet Projektvejleder: Peter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4 Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%

Læs mere

Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring...

Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... Indholdsfortegnelse Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... 7 1.5 Begrebsafklaring... 8 Kapitel 2.0 - METODE...

Læs mere

Podcasten der brød lydmuren

Podcasten der brød lydmuren Podcasten der brød lydmuren En#undersøgelse#af#forholdet#mellem#fortælling#og#e4k#i#en#radiokrimiserie# Af:$Sine$Pam$Jensen$&$Lise$Højer$ Roskilde$Universitet,$Juni$2015$ Speciale$i$JournalisDk$ Vejleder:$Maria$Bendix$Olsen$

Læs mere

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand! Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#

Læs mere

Små virksomheders systematiske arbejde med strategi

Små virksomheders systematiske arbejde med strategi Små virksomheders systematiske arbejde med strategi Side 1 af 78 Abstract Many of small businesses do not operate with concrete strategies. Therefore this report intends to illuminate what characterize

Læs mere

1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10

1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10 P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol

Læs mere

Det danske venturemarked

Det danske venturemarked Det danske venturemarked Amanda Æbelø (49934), Mads Østergaard Møller (49700), Peter Boysen (49809) og Alex Bach Andersen (50184) Roskilde Universitet, 5. Semester 18-12-2014 Abstract This project investigates

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Kinas investeringer i Afrika

Kinas investeringer i Afrika Kinas investeringer i Afrika - En vej ud af ressourceforbandelsen? Roskilde Universitet, samfundsvidenskabelig basis, 2. Semester, 31.05.2010 Et projekt af: Sanne Liv Lembrecht Buggeskov, Zita Bo Christoffersen,

Læs mere

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Modulprøver og eksamen Modul 12 Bedømmelse Læringsmål Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Ekstern: 7-trinskala Den studerende har viden om: Praksis og anvendt

Læs mere

Projektopgave - Tillæg til re-eksamen 1. semester Lærer: Kenneth Hansen Censor: Marlene Spanger

Projektopgave - Tillæg til re-eksamen 1. semester Lærer: Kenneth Hansen Censor: Marlene Spanger Problemformulering Det lykkedes os ikke at svare på vores problemformulering i arbejdet med opgaven, og hvor opgaven i højere grad kom til at blive en redegørelse for Rambøll rapporten, end en besvarelse

Læs mere

Bachelor Sociologi Aalborg Universitet Sommeren 2014

Bachelor Sociologi Aalborg Universitet Sommeren 2014 Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Kapitel 1 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Forklaring af problemformulering 5 Undersøgelsesspørgsmål 7 Motivation og sociologisk relevans 9 Kapitel 2 Videnskabsteoretiske

Læs mere

Udarbejdet af. Roskilde Universitets Center 4. Semester Gruppe 5 Hus 14.1 Vejleder Peter Mølgaard Nielsen

Udarbejdet af. Roskilde Universitets Center 4. Semester Gruppe 5 Hus 14.1 Vejleder Peter Mølgaard Nielsen Udarbejdet af Carsten Thor Bryld Mie Margrethe Erikstrup Malene Breusch Hansen Ulrik Gade Husted Stine Morsing Larsen Marie Guldager Nielsen Kasper A. Rasmussen Roskilde Universitets Center 4. Semester

Læs mere

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Forside til projektrapport 2. semester, BP2: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bachelor uddannelse Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2 Hus: 22.1 Projekttitel: Svendborg havneudvikling Projektvejleder: Hans

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse År: 2013 Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Semester: 3. Semester Hus: 22 Dansk projekttitel: Internet og resocialisering Engelsk

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Forside til projektrapport 2. semester, BP2: Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Mediernes magt Dovne Robert Projektvejleder: Leif Emil Hansen Gruppe nr.: 7 Studerende (fulde navn og

Læs mere

Indholdsfortegnelse 2. KAPITEL: PROJEKTDESIGN OG ANALYSESTRATEGI FIGUR 1: PROJEKTDESIGN... 8

Indholdsfortegnelse 2. KAPITEL: PROJEKTDESIGN OG ANALYSESTRATEGI FIGUR 1: PROJEKTDESIGN... 8 Indholdsfortegnelse 1. KAPITEL: INTRODUKTION... 1 1.1 PROBLEMFELT... 1 1.2 PROBLEMFORMULERING... 3 1.3 UNDERSPØRGSMÅL... 3 1.4 AFGRÆNSNING... 4 1.5 BEGREBSAFKLARING... 6 2. KAPITEL: PROJEKTDESIGN OG ANALYSESTRATEGI...

Læs mere

Det dansk sygehusvæsen - Hvordan føres kniven, når det koster?

Det dansk sygehusvæsen - Hvordan føres kniven, når det koster? Det dansk sygehusvæsen - Hvordan føres kniven, når det koster? Jonas Lund, Jonas Malmkjær, Jonas Okkels Pedersen, Jonas Rasmussen og Jonas Mikael Melhim With Projektgruppe nummer 7 Vejleder: Henrik Søborg

Læs mere

Roskilde Universitet, Hus 20.1, Gr. 20. Vejleder: Mogens Refsgaard

Roskilde Universitet, Hus 20.1, Gr. 20. Vejleder: Mogens Refsgaard Christian Hansen Kasper Birck Reckweg Isabella Tolstrup Troensegaard Trine Anemone Andersen Roskilde Universitet, Hus 20.1, Gr. 20 Vejleder: Mogens Refsgaard 20.12.2012 Studiedokumentation Projekttitel:

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Affald&&&adfærd& *&et&projekt&om&affaldssortering&i&københavnske&baggårde&

Affald&&&adfærd& *&et&projekt&om&affaldssortering&i&københavnske&baggårde& Affald&&&adfærd&! *&et&projekt&om&affaldssortering&i&københavnske&baggårde&!!!!!! Aske!Dedenroth!Forsberg! Bodil!Signe!Wedele! Jeppe!Jul!Garnak!! Pernille!Spangsberg! Sebastian!Oscar!Rogaczewski! Tess!Thurøe!!

Læs mere

Stress-repertoires. !"En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " Stress. Johan!Friis!Bergholt!

Stress-repertoires. !Enkritiskdiskurspsykologiskanalyseaffænomenet Arbejdsrelateretstress  Stress. Johan!Friis!Bergholt! Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " " " " Stress JohanFriisBergholt 10.Semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik VejlederSørenLindhardt

Læs mere

Indhold 1. INDLEDNING 4

Indhold 1. INDLEDNING 4 Indhold 1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 5 1.1.2 UDVALGTE PROBLEMSTILLINGER 7 1.1.3 PROBLEMFORMULERING 9 1.1.4 ARBEJDSSPØRGSMÅL 9 1.1.5 KAPITELOVERSIGT 9 2. METODE 12 2.1 DET TEORETISKE GRUNDLAG 12 2.2

Læs mere

Systemkrise. - Et virksomhedsperspektiv. Gruppe 6

Systemkrise. - Et virksomhedsperspektiv. Gruppe 6 Samfundsvidenskabeligt basisstudium 3. semester 2012/13 Roskilde Universitet Systemkrise - Et virksomhedsperspektiv Gruppe 6 Gruppemedlemmer: Jonathan S. Simonsen Jonas Dannevang Damir Pasic Bo Jul Jeppesen

Læs mere

E-protokol og intranettet

E-protokol og intranettet E-protokol og intranettet Anvendelsen af E-protokol og intranettets konsekvenser for lærernes arbejdsliv Roskilde Universitet Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ENSPAC Arbejdslivsstudier

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3 Hus: P11 Projekttitel: Den danske rygelov i et governmentality-perspektiv Projektvejleder: Peter Nielsen Gruppenr.: 16 Studerende (fulde

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Hvis du skal ryge herinde, så kan du godt gå udenfor!

Hvis du skal ryge herinde, så kan du godt gå udenfor! Hvis du skal ryge herinde, så kan du godt gå udenfor! Diskurs- og governmentalityanalyse af Lov om røgfri miljøer fra 2007. Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. Semester 2010. Gruppe 7: Tine

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

SKAL BUM EN VÆRE ÅBEN ELLER LUKKET?

SKAL BUM EN VÆRE ÅBEN ELLER LUKKET? SKAL BUM EN VÆRE ÅBEN ELLER LUKKET? - BUM-MODELLEN I ET TEORETISK PERSPEKTIV En projektrapport af: Hanne Munk Pedersen, Nanna Julie Jørgensen, Ole Rejnhold Daugaard og Rikke Gundersen Offentlig Administration

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Roskilde Universitet. Familieplejekonsulenternes arbejde med godkendelsesprocessen

Roskilde Universitet. Familieplejekonsulenternes arbejde med godkendelsesprocessen Roskilde Universitet Familieplejekonsulenternes arbejde med godkendelsesprocessen Bachelorprojekt udformet af: Masiha Ghafory, Mehtap Inekci Kalkan, My Phung Huynh, Neslihan Mercan & Rémi Virlogeux Sommerlund

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Den danske ghettoliste

Den danske ghettoliste Den danske ghettoliste En undersøgelse af ghettobegrebets aktualitet The Danish Ghetto list - An Examination of the Ghetto Term s Relevance Julie Yapa Schmidt Sørensen - 54972 Anders Jensen - 54806 David

Læs mere

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?...

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?... Indholdsfortegnelse DEL 1 INDLEDNING...13 Forord...16 Om afhandlingens form...17 Første kapitel introduktion til undersøgelsen...19 Hvor er vi?...20 Kropslig læring som fænomen...23 Med børnene i centrum

Læs mere

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du?

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du? FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK Hvad frygter du? Christopher Ulvedahl Franck, 49805 Freja Dencker Mangs Sørensen, 49933 Thorbjørn Venny Olsson, 50193 Kasper Hunnicke Jensen, 50188 SAM- Bachelorprojekt

Læs mere

Aarhus-modellens forebyggelse af radikalisering blandt unge muslimer. The Aarhus-models prevention of radicalization among young muslims

Aarhus-modellens forebyggelse af radikalisering blandt unge muslimer. The Aarhus-models prevention of radicalization among young muslims Aarhus-modellens forebyggelse af radikalisering blandt unge muslimer The Aarhus-models prevention of radicalization among young muslims Gruppenummer: 10 Uddannelse: Sam-bach, hus P11 Semester og årstal:

Læs mere

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus,

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Hegemonisk maskulinitet i nye klæder

Hegemonisk maskulinitet i nye klæder Hegemonisk maskulinitet i nye klæder Roskilde Universitet Hus 20.1-4. semester 2013 Vejleder Elsebeth Hofmeister Gruppe 5 Anna L. Stautz, Cecilie K. N. Williams, Freja Biener, Julie B. Olsen, Louise Madsen

Læs mere

Standardtitelblad. Udarbejdet af (Navn(e)) Anne Kathrine Ørris

Standardtitelblad. Udarbejdet af (Navn(e)) Anne Kathrine Ørris 3. juni 2014 Standardtitelblad til seminaropgaver, praktikrapporter, projekter og specialer Titelbladet placeres i opgaven umiddelbart efter selvvalgt forside Til obligatorisk brug på alle ovennævnte opgavetyper

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3 Hus: 22.2 Dansk projekttitel: Faglig kompetence for fremtidens konkurrence Engelsk projekttitel: An Academic Concept for Future Competition

Læs mere

En vision for velfærd i det senmoderne samfund

En vision for velfærd i det senmoderne samfund En vision for velfærd i det senmoderne samfund - en kritisk analyse af Socialdemokraternes velfærdsudspil En rapport af: Kasper Fjord Lasse Kjær Jakob Sejrup Villadsen Vejleder: Peter Ussing 3. modul,

Læs mere

Tålt ophold. Anna Hermann Hansen Mikkel Rømer Poulsen Natalie Hejgaard Thulesen Sera Cecilia Hejlskov [0]

Tålt ophold. Anna Hermann Hansen Mikkel Rømer Poulsen Natalie Hejgaard Thulesen Sera Cecilia Hejlskov [0] Tålt ophold R o s k i l d e U n i v e r s i t e t V e j l e d e r : P e t e r S k r i v e r 3. s e m e s t e r 20-12- 2 0 1 2 Anna Hermann Hansen Mikkel Rømer Poulsen Natalie Hejgaard Thulesen Sera Cecilia

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

At danne og uddanne. - En undersøgelse af anerkendelsesmuligheder i en akademiseret folkeskole

At danne og uddanne. - En undersøgelse af anerkendelsesmuligheder i en akademiseret folkeskole Sommer 2012 At danne og uddanne - En undersøgelse af anerkendelsesmuligheder i en akademiseret folkeskole Gruppe 2: Marie Lunau Dejgaard Anita Lund Gravesen Mia Sanberg Svenningsen Rikke Bech Ziirsen Vejleder:

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Deleøkonomi som modstandsbevægelse i et kapitalistisk samfund

Deleøkonomi som modstandsbevægelse i et kapitalistisk samfund Deleøkonomi som modstandsbevægelse i et kapitalistisk samfund Sia Hasling Eliasen Studie nr.: 52314 Liva Marie de Vries Bækgaard Studie nr.: 52756 Signe Krøll Olesen Studie nr.: 51873 Sophie Louise Gladov

Læs mere