Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan ting kan vokse op nedefra!"

Transkript

1 Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde med Christian Hostrup, Helen Mors og Stine Clasen Jonas er elev i 6.d. Han pjækker meget fra skole og virker trist og uoplagt. Lærerne synes ikke rigtig at de kan gøre noget ved det og har svært ved helt at finde ud af, hvad det er Jonas er så tynget af. De oplever ind imellem at Jonas tager godt fra fagligt, men så pjækker han pludselig nogle dage i træk og så føles det som om alt er tabt på gulvet og man skal begynde forfra. Lærerne er frustrerede og begynder at mærke, at de bliver opgivende overfor Jonas. Det tapper dem for energi og de har brug for at finde ny inspiration til arbejdet og nye idéer til hvordan de kan komme videre med Jonas. Hvorfor arbejde med kreativitet i pædagogiske miljøer? Vi er fire kvinder med forskellig faglig baggrund, der over nogle år har arbejdet sammen i PPR-regi omkring mediation, der er en metode til konfliktløsning. Vi oplevede i forbindelse med dette arbejde, at mediationsprocessen nogle gange førte til mere end en løsning af en konflikt. Det skete ofte, at mediationen udviklede sig til en kreativ proces, hvor der opstod helt nye løsninger og idéer til hvordan parterne kunne komme videre fremover. Vi blev med udgangspunkt i mediationsarbejdet meget interesserede i, hvordan man som professionel kan støtte en kreativ proces, hvor der skabes nye tanker, idéer og alternative løsninger. Vi blev optagede af, at arbejde med kreativiteten og begyndte at udvikle en model, der kunne danne en struktur for at arbejde med kreativ idéudvikling. Hvad skal der til for at man som enkeltperson, som leder, som team eller storgruppe kan skabe nye tanker, idéer, initiativer og alternative løsninger? Hvordan kan man målrettet fremme at der udvikles nye tanker og idéer? Vi oplever, at det giver meget mening at arbejde med kreativitet i den pædagogiske verden, idet det er en verden, der fordrer at man som professionel hele tiden finder på nye og alternative handlemåder, løsninger, tanker og idéer, der matcher den evigt foranderlige verden som vi lever i. Vi har nu udviklet en kreativ arbejdsmodel, der kan anvendes til at arbejde målrettet mod at skabe nye idéer og alternative løsninger. Formålet med denne artikel er at præsentere den kreative arbejdsmodel og give inspiration og idéer til hvordan man kan arbejde med kreativitet i pædagogiske miljøer. Hvad er en kreativ arbejdsmodel? Når der skal udvikles nye tanker, idéer og alternative løsninger er det hensigtsmæssigt at have en model, der kan målrette den kreative proces. Der er brug for en struktur som man kan følge, når man skal slippe de kreative tanker løs, og som sikrer, at tanker og idéer omsættes til konkrete tiltag. Vores

2 erfaring er, at man med udgangspunkt i den kreative arbejdsmodel kan arbejde med stort set et hvilket som helst emne indenfor den pædagogiske verden. Modellen indebærer, at man arbejder sig igennem en fremadskridende proces bestående af 5 faser, hvor man fra et kendt udgangspunkt bevæger sig henover gerne vilde idéer og tanker for fremtiden og ender op med konkrete nye aftaler, løsninger og handlemuligheder. Modellen er et redskab eller en form, mens selve indholdet kan være hvad som helst, der måtte optage de, der anvender modellen i arbejdet. Modellen er neutral i forhold til indholdet og, når vi som udviklingskonsulenter arbejder med at guide fx et lærerteam igennem modellens 5 faser, så er vi også neutrale i forhold til indholdet, som lærerne alene har ejerskabet over. Vi derimod er ansvarlige for at bringe processen videre og bringe deltagerne igennem modellens faser. Skematisk kan den kreative arbejdsmodel præsenteres således: 1. Rammesætning (hvad, hvem, hvor længe, med hvilket formål). 2. Beskrivelse af situationen her-og-nu samt af drømmene for fremtiden (hvordan er situationen her og nu, evt. indenfor et allerede bestemt emne og hvordan kunne man ønske sig situationen i fremtiden). 3. Tematisering af situationen her-og-nu samt af drømmene for fremtiden (ud fra fase 2 hvad er så det centrale ved situationen her-og-nu og ved drømmene for fremtiden). 4. Brainstorming med udgangspunkt i tematiseringen (vilde idéer, forslag, løsninger, tanker). 5. Konkrete aftaler og ny rammesætning (konkrete beslutninger og hvordan kan man komme videre). Den kreative arbejdsmodel 1. Rammesætning 2. Situationen her-og-nu samt drømmene for fremtiden 3. Tematisering 4. Brainstorming 5. Aftaler og ny ramme Arbejder man i en gruppe med modellen, er det en god idé, at vælge en tovholder. Tovholderens vigtigste opgave er at være procesansvarlig. Tovholderen skal indlede faserne og afslutte faserne og bringe processen videre. Tovholderen skal endvidere holde øje med tiden og sørge for at gruppens deltagere bliver indenfor det, der er opgaven i den enkelte fase. Som tovholder skal man forblive neutral i forhold til indholdet og alene have fokus på processen. Man kan imidlertid godt beslutte, at man både er tovholder og deltager i gruppen, men da er det vigtigt, at man kan skelne imellem hvornår man er procesansvarlig og hvornår man er menig deltager i gruppen. Man kan med fordel have valgt tovholder på forhånd, men man kan også vælge tovholderen som noget af det første i rammesætningsfasen. I det følgende beskrives de fem faser én for én og illustreres med et fiktivt eksempel.

3 Ad 1. Rammesætning Rammesætningen er den første fase i arbejdsmodellen. Det er i denne fase, at fundamentet bliver lagt for det videre kreative arbejde og det er nu man laver en slags kontrakt for arbejdet med de næste fire faser. Arbejder man i en gruppe er det nu, man vælger en tovholder, hvis dette ikke allerede er sket på forhånd. Rammesætningen indebærer en kort skitsering af de overordnede rammer og udgangspunktet for arbejdet. Hvad er det der skal arbejdes med, hvilket fx kan være et på forhånd valgt emne. Hvordan vil man arbejde, herunder evt. en kort skitsering af den kreative arbejdsmodel, så alle er bekendt med modellen. Hvem er deltagerne og herunder evt. en kort præsentation af deltagerne, hvis ikke alle kender hinanden på forhånd. Hvor lang tid er der til arbejdet og hvad er formålet med arbejdet. Fasen kan afsluttes, når man har besvaret spørgsmålene: hvad skal der arbejdes med, hvordan vil vi arbejde med det, hvem er vi, hvor længe har vi og hvorfor eller med hvilket formål skal vi arbejde? Fase 1 kan afsluttes, når følgende er besvaret 1. Hvad 2. Hvordan 3. Hvem 4. Hvor længe 5. Hvorfor Eks: Et lærerteam mødes for at arbejde med emnet Hvordan kommer vi videre med arbejdet med Jonas, der virker trist og pjækker meget? Indledningsvist vælges der en tovholder til mødet. Tovholder meddeler, at der er afsat 1 time til mødet, at udgangspunktet for det valgte emne er Jonas s bekymrende store fravær, at man vil arbejde med dette emne ved at anvende den kreative arbejdsmodel som alle i teamet kender og at formålet med at arbejde med emnet er, at teamet kan ende op med at lave nogle aftaler om, hvordan de bedst muligt kan støtte Jonas i fremtiden. Tovholder afslutter rammesætningsfasen, da det er tydeligt for alle, hvad der er emnet, hvordan de vil arbejde, hvor lang tid de har til mødet og hvad der er formålet med arbejdet. Ad 2. Situationen her-og-nu samt drømmene for fremtiden Næste fase er en beskrivelse af situationen her-og-nu samt af drømmene for fremtiden. I denne fase arbejdes der refleksivt, hvilket vil sige, at man genererer tanker og refleksioner uden at vurdere, beslutte eller censurere undervejs. Man tænker så at sige bare højt. Idéen er, at man rent deskriptivt formulerer hvad man tænker om situationen her-og-nu samt om hvad man kunne ønske sig for fremtiden i forhold til emnet. Hvis man er en gruppe, der arbejder med modellen er det vigtigt, at alle kommer til orde og at man i princippet taler til emnet er udtømt. For at sikre, at alle lytter til hinanden kan man benytte sig af en spiralsamtale. En spiralsamtale er en samtaleform, hvor man taler én ad gangen efter tur. Man tager en

4 runde, hvor alle får taletid, mens de øvrige lytter. Enhver kan vælge at sige pas, hvis man ikke har noget at sige. Man tager lige så mange samtalerunder der er behov for eller tid til og optimalt set slutter man først, når alle har sagt pas. Det er vigtigt i denne fase, at man lægger vægten på fremtiden, håbet og drømmene. Dette fokus på fremtid, håb og drømme giver energi og lyst til arbejdet og det giver mulighed for at se mulighederne og få øjnene op for det, der endnu ikke er afprøvet. Eks: Lærerteamet laver nu en spiralsamtale, hvor alle deltagerne beskriver, hvad de oplever er situationen omkring Jonas her-og-nu samt hvad de hver især kunne drømme om for Jonas i fremtiden. Her kommer mange beskrivelser og tanker frem og det bliver til adskillige samtalerunder. Der kommer mange nyttige oplysninger frem omkring Jonas s situation som ikke alle kendte til tidligere, og lærerne har også mange drømme for Jonas fremtid. Nogle kunne blandt andet drømme om, at Jonas blev gladere for skolen, fik et mere fortroligt forhold til lærerne, at Jonas kunne se skolen som et fristed fra problemerne i hjemmet, at Jonas i fremtiden ville kunne bruge sine evner og ressourcer mere konstruktivt, og at Jonas kunne blive så glad for at gå i skole, at han kunne få lyst til at tage en uddannelse på sigt. At tale om drømmene for Jonas fremtid oplevede lærerne bragte en lethed ind i samtalen, som gjorde at de blev klar over, at de havde mange håb og drømme for Jonas og det gav energi til gruppen til at arbejde videre med sagen og tro på, at de kan være med til at gøre en forskel. Ad 3. Tematisering af situationen her-og-nu samt af drømmene for fremtiden I denne fase skal man arbejde produktivt, hvilket betyder, at der nu ikke skal nye refleksioner frem, men man skal snarere indsnævre fokus. Der skal produceres et tema. At der skal produceres et tema vil sige, at der skal laves en overskrift for situationen her-og-nu og for drømmene. Hvad er det mest centrale, hvad kan man trække ud som det mest væsentlige af det der er blevet beskrevet i fase 2? Er der tale om en gruppe vil det være en god idé, at tovholder ud fra et neutralt ståsted står for at forhandle sig frem til, hvad man kan blive enige om at vælge som et fælles tema. Tematiseringsfasen opleves af mange som en udfordring, der tager tid at arbejde sig igennem. Man skal her målrettet skærpe fokus og træffe nogle valg. Man skal vælge emner fra og beslutte sig for, hvilket tema det vil give mest mening at arbejde videre med i næste fase. Tematiseringen er en vigtig fase, da det er tematiseringen, der skal danne udgangspunktet for nye tanker og idéer i brainstormingen. Eks: Tovholderen i lærerteamet går nu ind som neutral forhandler og forsøger at finde et fælles tema for sitautionen her-og-nu og for drømmene for Jonas. Det tager noget tid, at indkredse emnet. Der er flere relevante temaer, der kunne vælges. Men efter nogen tids forhandling frem og tilbage med tovholder som ordstyrer vælger teamet, at deres fælles tema for Jonas s situation her-og-nu er, at Jonas ikke er glad nok for at gå i skole og temaet for drømmene for Jonas bliver, at Jonas skal blive mere glad for at gå i skole fremover. Mange andre temaer var også oppe at vende, men alle i gruppen kan blive enige om, at Jonas s skoleglæde er et tema som alle kan finde relevant og meningsfuldt for det videre arbejde. Ad 4. Brainstorming

5 Centralt for fase 4 er, at man så at sige lukker op igen og arbejder refleksivt. Alle idéer skal frem også de vilde, fantasifulde og helt urealistiske. Når man brainstormer skal man forsøge at slippe alle de vante antagelser og skyde frit fra hoften uden at der tages stilling til, hvad der er realistisk at gennemføre i praksis. I en god brainstorming tager den ene association den næste med sig, lysten kommer til udtryk og kreativiteten slippes løs. Her er det kvantiteten frem for kvaliteten af idéer, der er i højsædet. Man skal med andre ord ikke i brainstormingen tage stilling til om idéerne er gode eller ej, men blot komme med så mange idéer som overhovedet muligt. Hvis man har lyst kan man lave en inspirationsøvelse, der hjælper de lidt mere vilde idéer frem. Denne øvelse går ud på, at man hver især tænker på en inspirator, som man synes er meget kreativ, idérig eller inspirerende. Det kan være en kunstner, en slægtning, en filosof, en komiker en god ven eller lignende. Så inviterer man så at sige vedkommende med ind i brainstormingen, idet man stiller spørgsmålet: hvad ville min inspirator kunne finde på, at komme med af vilde idéer i forhold til temaet? Dette sætter ofte gang i nogle alternative tanker og kan bringe lidt liv ind i brainstormingen, hvis der er brug for dette. Mange oplever, at brainstormingen er dejligt forløsende og energiskabende. Det er en god idé også at give de helt skøre idéer plads, da de kan sætte tanker i gang og være med til, at der skabes nogle rigtigt gode og alternative idéer. Når man brainstormer kommer man ofte til at trække på smilebåndet over alle de skæve tanker, der kommer på banen og det giver ofte et godt udgangspunkt og en god stemning til at arbejde videre med at lave mere konkrete og realiserbare aftaler. Eks: Nu styrer tovholder en brainstorming, hvor alle vilde idéer kastes på bordet. Der tales nu ikke i nogen bestemt rækkefølge, men alle kan byde ind med hvad som helst. Tovholder skriver alle idéerne ned i stikord. Nogle af de idéer, der kommer frem er følgende: - Jonas skal hver dag have en præmie for at komme i skole. - Lærerne skal hver dag være klædt ud som Anders And som Jonas elsker. - Jonas skal hver dag have en fortrolig snak med klasselæreren omkring hvordan Jonas har det her-og-nu. - Når Jonas har været i skole i 30 dage, skal hele klassen præmieres med en biograftur. - Jonas skal på landsdækkende TV udnævnes som den mest betydningsfulde elev på skolen. - Hvis Jonas en dag ikke kommer i skole skal han hentes af klasselæreren. - Samtlige elever i klassen skal hjælpe til at Jonas bliver gladere for at komme i skole, ved at være en god ven for Jonas. - Jonas får en kontaktperson, der kan hjælpe og støtte Jonas med hensyn til at få lavet sine lektier og få nogle gode oplevelser i sin fritid. Nogle af de idéer, der bringes frem er lige til at tage fat på, mens andre er vilde og urealistiske og mere et udtryk for hvad man kunne tænke sig, hvis alt var muligt. Lærerteametsyntes, at det var meget befriende at skyde løs med alle idéer og oplevede en idérigdom og en lyst til at arbejde videre med sagen.

6 Ad 5. Konkrete aftaler og ny rammesætning I fase 5 bevæger man sig ind i produktionens domæne igen. Her indsnævrer man og producerer med udgangspunkt i idéerne fra brainstormingen konkrete aftaler. Det kan være, at man laver én eller flere fælles aftaler, eller det kan være, at hver enkelt deltager laver en aftale med sig selv og orienterer de øvrige deltager om, hvordan netop han eller hun vil arbejde videre. Det er disse konkrete aftaler, der skal danne det nye fundament for det videre arbejde. Nogle gange finder man flere afgørende og anvendelige aftaler som man kan arbejde videre ud fra. Andre gange er det blot en enkelt lille ting man kan blive enige om. Det afgørende er, at man finder et nyt udgangspunkt for arbejdet fremover og at der via arbejdet med modellen er sket en kreativ bevægelse fra et udgangspunkt til et andet. Det er vigtigt, at den eller de aftaler, der indgås bliver helt konkret formuleret og at de er umiddelbart realiserbare. Det skal aftales, hvem der gør hvad, og hvordan det skal gøres. Det er en god idé, at skrive aftalen ned og i nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at alle deltagerne helt bogstaveligt skriver under på aftalen og dermed forpligter hinanden på det, der er blevet besluttet. Endelig afslutter man med at lave en ny rammesætning, det vil sige nye konkrete aftaler for hvordan der skal følges op på emnet. Der tages stilling til, om der skal laves et opfølgende møde og hvornår dette møde skal finde sted. Fase 5 kan afsluttes når man har været omkring følgende 1. Hvad er der blevet aftalt 2. Hvem skal gøre hvad i forhold til aftalen 3. Hvordan skal det gøres 4. Hvordan skal der følges op på emnet 5. Hvor og hvornår skal man mødes igen Eks: Tovholderen i lærerteamet tager nu alle de vilde idéer én for én og læser dem op. Der diskuteres hvorvidt det er noget man kunne overveje at gå videre med i praksis og i givet fald hvem der skal gøre hvad og hvordan. Teamet er omkring mange ting og man bliver enige om, at der er flere gode idéer fra brainstormingen som man kunne have lyst til at gå videre med. Teamet beslutter sig imidlertid for at vælge følgende tre ting ud, som de gerne vil arbejde videre med for at øge Jonas skoleglæde: 1) Det skal foreslås for Jonas, at han én gang i ugen skal have en samtale på to-mandshånd med klasselæreren. Samtalen skal handle om hvordan Jonas har det og formålet skal være at skabe et mere tillidsfuldt forhold til Jonas og vise ham, at lærerne gerne vil støtte og hjælpe ham så godt de kan. 2) Der skal indkaldes til et netværksmøde med familien, PPR og socialforvaltningen med henblik på at Jonas får en kontaktperson, der kan være en støtte for Jonas til lektielæsning og desuden kan være et bindeled imellem Jonas, skole og hjem.

7 3) Der skal laves en fraværsliste for alle i klassen som skal være synlig for alle. Når klassen som helhed har fået bragt sit fravær ned med 20 %, skal klassen på en selvvalgt heldagstur. Alle tre aftaler skrives ned og skrives under af samtlige i teamet. Der aftales specifikt hvem der skal gå videre med hvad. Man tænker generelt, at det er nogle gode veje at gå i det videre arbejde med Jonas. Teamet beslutter til sidst at mødes en måned efter til et nyt møde omkring Jonas for at evaluere på effekten af de aftaler, der er blevet lavet. Man håber på, at en øget skoleglæde vil kunne ses helt konkret ved en formindskelse af Jonas fravær. Alle i temaet er enige om, at det har været et godt og konstruktivt møde. Det har været en let måde at tale om en svær problemstilling på, og det har været godt at opleve, at man kunne blive enige om nogle helt konkrete aftaler for fremtiden. Alle går fra mødet med positive forventninger til fremtiden og synes, at de sammen har gjort et godt stykke arbejde. Hvad er det særlige ved den kreative arbejdsmodel? Centralt ved modellen er, at den er neutral og kendt i sin form og struktur, mens selve indholdet og dermed også det endelige produkt ikke kendes af nogen fra start. Dermed giver arbejdsformen mulighed for at der kan opstå nye og kreative løsninger. Man kan med andre ord sige, at modellen både sikrer en proces og et produkt. Processen er via modellens 5 faser veldefineret på forhånd, mens produktet er noget, der opstår under vejs. Modellen indebærer et væsentligt fokus på fremtiden, på håb og på drømme, hvorimod fortiden levnes forholdsvis lidt plads. Denne vægtning af det fremtidige fremmer kreativiteten, idet fokus ligger på det ukendte, det mulige og det vi endnu ikke kender. Man tvinges så at sige til at fokusere fremad og orientere sig imod det man kunne ønske sig og har lyst til, hvilket bringer positiv energi og optimisme ind i arbejdet. Endelig er der indbygget i modellen en vekselvirkning imellem det refleksive domæne, hvor man lukker op for alle idéer og frit kan lade tankerne flyde og produktionens domæne, hvor fokus indsnævres og man bliver konkret og målrettet. Denne vekselvirkning er med til at sikre, at der skabes en optimal kreativ spænding, der indebærer, at man får bredden af idéer med samtidig med, at der skabes fokus, en retning og et konkret produkt. Hvornår kan man bruge den kreative arbejdsmodel? Man kan bruge den kreative arbejdsmodel til at målrette den kreative proces i mange forskellige sammenhænge, hvor der skal udvikles nye tanker, idéer og alternative løsninger. Der kan være flere forskellige udgangspunkter for at vælge at arbejde ud fra den kreative arbejdsmodel. Udgangspunktet kan være en konkret problemstilling, hvor der er brug for at der tænkes nye tanker i forhold til problemstillingen som det var tilfældet ved eksemplet med Jonas. Udgangspunktet kan også være en krise i en gruppe, hvor der kan være behov for at lade krisen ligge for en stund og i stedet arbejde med at finde frem til gruppens interesser, drømme, håb og engagement. Endelig kan udgangspunktet være, at en gruppe oplever, at være gået lidt i stå, hvorfor der opstår et behov for at finde frem til, hvad der ville kunne give mening for gruppen at arbejde videre med.

8 Som udviklingskonsulenter har vi eksempelvis arbejdet med modellen i mange forskellige sammenhænge. Vi har brugt den individuelt eller som gruppe, når vi har villet udvikle et nyt kursus, skrive en artikel eller har haft behov for at finde ud af, hvad vi kunne have lyst til at arbejde videre med i fremtiden. Vi har endvidere anvendt modellen, når vi har afholdt møder med lærerteams, forældre, netværk eller ledere. Vi har guidet teams igennem modellen og vi har arbejdet med en storgruppe på 70 mennesker, der inddelt i storteams blev guidet igennem modellens 5 faser. Hvorfor anvende den kreative arbejdsmodel? Vi håber, at nærværende artikel har givet inspiration til at arbejde med den kreative arbejdsmodel. Som nævnt indledningsvist oplever vi, at det giver rigtig god mening at arbejde med den kreative arbejdsmodel hvad enten man er lærer, pædagog, konsulent, leder, forælder eller barn. Det vigtige er, at man har lyst til at arbejde med en fast struktur, hvor man kan slippe kreativiteten løs. Hvis man er en gruppe, er det endvidere vigtigt, at man er indstillet på at lytte til hinanden og give alle plads og taletid. Når man arbejder med den kreative arbejdsmodel gives der plads til inspirationen, lysten og kreativiteten. Det er det, der giver mening, der arbejdes videre med og som til sidst bliver til nye idéer og alternative løsninger. Modellen giver mulighed for, at ting kan vokse op nedefra. At give dette plads i det pædagogiske arbejde mener vi er nødvendigt, dels for at den enkelte medarbejder kan finde tilfredsstillelse og glæde i sit arbejdsliv, men også for at skabe alternative løsninger og fortsat udvikling og kreativ bevægelse i den pædagogiske verden. God arbejdslyst!

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Vejledning til. korttids. værkstedet. - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Dansk Socialrådgiverforening

Vejledning til. korttids. værkstedet. - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Dansk Socialrådgiverforening Vejledning til korttids værkstedet - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer Dansk Socialrådgiverforening Indhold Indhold og forord Forord 3 Korttidsværkstedet - metoden og principperne

Læs mere

Lean giver tid til børnene

Lean giver tid til børnene Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Samarbejde og dialog Skoleåret 2013 blev, som beskrevet i sidste års beretning, et år der på mange måder varslede nye tider. Der var lock out i april måned,

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer 4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket

Læs mere

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? I dette materiale finder I en række øvelser, som I kan bruge

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Søstjernen, Ullasvej 5, 3700 Rønne, telefon: 56 92 43 50 Dato for tilsynsbesøg: 10. november kl. 13-16 Forrige tilsynsbesøg: 5. november

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE

DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE Socialdemokratiet skal have nyt principprogram. Derfor indleder vi nu Danmarks største politiske samtale, og den starter i jeres partiforening. Her kan I læse mere om,

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Kære forældre og elever

Kære forældre og elever Kære forældre og elever Jeg sidder her en torsdag aften og skal skrive mit indlæg til månedsnyt hvad skal jeg skrive??? De forskelige teams har skrevet om februar måneds begivenheder, jeg har fyldt huller

Læs mere

Du skal skrive en fortælling med titlen:

Du skal skrive en fortælling med titlen: Du skal skrive en fortælling med titlen: 1 DRENGEN, DER IKKE KUNNE FINDE HJEM Du må selv finde på handlingen i fortællingen, men der er nogle elementer du SKAL forholde dig til. 1) Drengen har et mål nemlig

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Effektiv Jobsøgning. Frederik Iuel DJØFs Karriere- og Kompetencecenter

Effektiv Jobsøgning. Frederik Iuel DJØFs Karriere- og Kompetencecenter Effektiv Jobsøgning Frederik Iuel DJØFs Karriere- og Kompetencecenter Dagens program... Dagens Program CV et Hvordan vinkler du din baggrund til at besvare virksomhedens krav? Ansøgningen Hvad kan du tilbyde

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Kostpolitik for Duponts Gård

Kostpolitik for Duponts Gård Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens

Læs mere

Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier

Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier I forbindelse med projektet Det gode samarbejde mellem skole og klub har CUR været med på sidelinjen, når der blev afprøvet forskellige former

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Gløden er væk. Sommerfuglene i maven er fløjet bort. I sidder i hver jeres hjørne af sofaen uden at tale sammen. Skilsmissen er kun en underskrift væk. Et skrækscenarie

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog

Værd at vide om Åben Dialog Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter med mange brugere. Væksthuset var i Solrød Avis med en artikel

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

GUIDE TIL GODE TEKSTER

GUIDE TIL GODE TEKSTER GUIDE TIL GODE TEKSTER Det ser så let ud men kan være svært Og har vi egentlig nogen regler? www.albertslund.dk SKRIV GODT 1 2 SKRIV GODT INDLEDNING I Albertslund Kommune lægger vi vægt på at inddrage

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Regionsmøde for kredsbestyrelsen i Region Midt,

Regionsmøde for kredsbestyrelsen i Region Midt, Regionsmøde for kredsbestyrelsen i Region Midt, Onsdag d.10.4,2013 Mødested: Patienthotellet, Kl.9-15 Mødelokalet på 7. Lille Mikkelsgade 2 8800 Viborg. Referent: Ann-.Birgitte Ordstyrer: Liselotte Tilstede:

Læs mere

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010

Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Stillingsbeskrivelse Denne stillingsbeskrivelse er udarbejdet af ekstern ledelsesrådgiver Sverri Hammer på baggrund af interview med

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015 4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet

Læs mere

Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam

Maren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam 1 Indhold Fodspor i teori og praksis... 3 Demokrati og handlekompetence... 3 Pilotprojekt... 4 KIE modellen og den udvidede KIE model... 5 Hvordan arbejde med fodspor?... 6 1. Fase Inspirationsrummet:...

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere